Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer forelægger sagen. Vær så god landsstyremedlem.

Transkript

1 12. mødedag, tirsdag den 14. oktober Dagsordenspunkt 119 Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser. (Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer forelægger sagen. Vær så god landsstyremedlem. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. Landsstyret fremlægger nu den evaluering af ensprisreformen, som Landstinget sammen med vedtagelsen af reformen besluttede at der skulle foretages i Ensprisreformen blev sammen med skattereformen vedtaget med henblik på at skabe en mere gennemsigtig prisstruktur på el og vand, hvor omkostningerne afspejler sig i priserne. Formålet var dengang som nu, at skabe de mest optimale strukturer for samfundsøkonomien med henblik på at få en selvbærende økonomi. Den fremlagte evaluering omhandler udelukkende skatte- og ensprisreformerne. Konklusionerne omhandler derfor kun de isolerede effekter af disse to reformer, set i forhold til hvordan forholdene havde været, hvis reformerne ikke var gennemført. Evalueringens vigtigste konklusioner er, at ensprisreformen har skabt større viden om de reelle omkostninger, men ikke giver fuld gennemsigtighed, da der stadig er en stor omfordeling. Desuden har reformerne gavnet den største del af befolkningen, der har fået et større rådighedsbeløb, end de ellers ville have haft. Der er dog

2 knap 10 pct. af befolkningen, som betaler maksimalpris for både el og vand på henholdsvis 3,68 kr. og 31,97 kr. Denne del af befolkningen er primært placeret i yderdistrikterne. Ensprisreformen har ikke påvirket bosætningsmønstret. Der er en svag fraflytning fra bygd til by, men ikke større end før ensprisreformen blev vedtaget. Der sker en høj grad af omfordeling indenfor ensprisreformen. Således vil Landskassen i år give Nukissiorfiit et tilskud på 67 mio. kr. til at holde tarifferne nede, mens at el- og varmekunderne i Nuuk bidrager med 65 mio. kr. Modtagerne af disse midler er befolkningen i områder med maksimalpriser og fiskeindustrien. I ensprisreformen er lagt en øvre grænse for hvor meget forbrugerne må betale for el og vand, uanset hvad de lokale enhedsomkostninger måtte være. Det er primært i bygder og yderdistrikter, at der betales denne maksimalpris. Og befolkningen i disse områder sparer 43 mio. kr. i forhold til hvad de ville have gjort, hvis de skulle betale de reelle omkostninger. Evalueringen viser, at den gældende beregningsmetode kan give store prisudsving. Det skyldes, at tarifferne er beregnet ud fra omkostninger for et to år gammelt kalenderår. Derfor skal en kommende prisstruktur sikre en mere stabil prisudvikling, så borgere og erhvervsliv bedre kan forudsige deres udgifter. Fiskeindustrien betaler kun en tredjedel af de lokale produktionsomkostninger. Denne rabat vil i 2008 give fiskeindustrien en besparelse på 102 mio. kr. Det må diskuteres om denne ordning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Fiskeindustrien betaler således mange steder mindre for el, end Nukissiorfiit betaler for den olie, som de skal bruge til at producere samme el. Samtidig har andre erhverv ikke mulighed for samme rabat. Der vil ske strukturtilpasninger i erhvervslivet inden for de nærmeste par år, som betyder, at vores tarifstruktur skal tilpasses. Samtidig oplever vi en finansiel krise og prisstigninger på energi, skabt af udviklingen på verdensmarkedet. På den baggrund finder Landsstyret det er nødvendigt, at justere tarifferne via den kommende finanslov. Derved kan vi skabe stabilitet på energiområdet i

3 denne turbulente tid. Når turbulensen har lagt sig, mener Landsstyret, at det vil være på sin plads med en gennemgribende revision af tarifferne på energiområdet. Landsstyret agter i forbindelse med 2. behandlingen af Finansloven fremlægge et ændringsforslag, som enten reducerer fiskeindustriens rabat til halvdelen af de lokale enhedsomkostninger eller som hæver minimalprisen nogle ører. Provenuet herfra skal gå til en reduktion af maksimalprisen på el og vand fra 1. januar 2009 med eksempelvis omkring 1. kr. pr. kwh på el. Forslaget vil ikke ændre ved, at vi også skal finde en langsigtet struktur for el- og vandtarifferne. Også i forhold til fiskeindustrien. Redegørelsen diskuterer om fiskeindustriens særligt lave tariffer bør afskaffes og erstattes af en storkunderabat, som alle virksomheder har mulighed for at søge. En sådan rabat kan blive baseret på virksomhedens forbrug, og på hvorvidt der er overskud af el og vand på den pågældende lokalitet. Landsstyret vil på baggrund af denne debat udarbejde et forslag til en ny prisstruktur, som skal være gældende fra Derfor håber jeg, at Landstinget vil give en klar melding om sine ønsker og i den forbindelse tænke langsigtet, så vi kan skabe ro om el- og vandtarifferne. Bagest i redegørelsen er der opstillet en række forslag for en ny prisstruktur, som alle har fordele og ulemper. Når vi til næste år vedtager en ny prisstruktur, skal vi derfor være parate til også at acceptere ulemperne. For at skabe ro om tarifferne er det vigtigt, at Landstinget gør sig klart i hvilken retning tarifstrukturen skal udformes. Ønskes der fortsat en udvikling mod kostægte priser, eller skal der atter være enspris på el og vand? Eller en mellemting mellem disse to? Desuden skal den kommende tarifstruktur tage højde for de forventede olieprisstigninger, når KNI s prissikringsaftale udløber med udgangen af KNI arbejder løbende for at sikre så stabile og lave oliepriser som muligt. Men vi må indstille os på væsentlige stigninger, som også vil påvirke produktionsomkostningerne på el og varme. Dermed vil tarifferne for el og varme stige, med mindre der ydes et større tilskud fra Landskassen. Og det er uanset om der er enspris på el og varme eller om der betales kostægte priser.

4 Når priserne stiger, kommer lavindkomstgruppers situation naturligvis i fokus. Vi ønsker alle, at hjælpe samfundets svageste. For at give den bedste hjælp, må vi vurdere hvordan vi bedst kan gøre en målrettet indsats. Vi skal hjælpe lavindkomstgrupper, men energitariffer er ikke den mest effektive måde at gøre det på. Dertil er det for usikkert hvem, der får glæde af lavere tariffer. Derfor skal vi ikke ændre prisstrukturen hver gang, der sker ændringer i oliepriserne, men finde en samlet, målrettet løsning for samfundets svageste, uanset hvor de bor. Med disse ord håber jeg på en god og konstruktiv debat, som Landsstyret kan bruge i sit videre arbejde. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Første talsmand fra partierne Ole Thorleifsen, Siumut. Derefter Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Der er ingen tvivl om, at ensprisreformen har været en af de reformer, der har skabt mest røre på grund af de steder, hvor reformen har haft negative konsekvenser. Ensprisreformen ligner til forveksling de politiske instrumenter, der i 1960-erne blev anvendt til at fremskynde et bestemt bosætningsmønster herhjemme, væk fra de små steder og en større koncentration af befolkningen i færre og større steder. En målsætning, der ud fra en økonomisk betragtning er både klog og logisk. Men vi har i Grønland mange og markante erfaringer med, hvordan sådanne økonomisk set logiske målsætninger kan medføre store problemer for store dele af befolkningen. Selvom reformen som tidligere nævnt har store lighedspunkter med befolkningskoncentrationspolitikkens forskellige virkemidler så har reformen ikke haft hidtil påviselig påvirkning af den generelle bosætningsmønster, ligesom erhvervslivets konkurrenceevne tilsyneladende heller ikke er påvirket hverken positivt eller negativt. Målsætningen med, at fiskeindustrien herhjemme ved hjælp af de nye tarifer på el og vand automatisk vil blive placeret der, hvor der er billigste resurser på el og vand, så synes andre faktorer såsom fiskeforekomsternes lokalisering tilsyneladende fortsat størst påvirkning på, hvor fiskebearbejdningsstederne er placeret. Generelt viser redegørelsen et billede, som vi hele tiden har hævdet fra Siumuts side ville være konsekvens af ensprisreformen. Nemlig at befolkningen i de større bosteder vil nyde godt af de

5 billigere tariffer på el og vand, mens befolkningen i bygder og yderdistrikter har måttet betale prisen for de andres bedre velfærd. Redegørelsen bekræfter med andre ord, at ensprisreformen rammer skævt og usolidarisk på de forskellige befolkningsgrupper. På baggrund af redegørelsen, der anbefaler, at der træffes et klart valg mellem national enspris og kostægte priser, skal vi fra Siumuts side anbefale følgende: - at ensprisreformen fastholdes alle de steder, reformen hidtil har haft positive virkninger - at fiskeindustritariffen afskaffes og erstattes med en storkunderabat, der skal være gældende for alle virksomheder - at el- og vandtariffer i bygder og yderdistrikter justeres tilnærmelsesvis det niveau, de lå i, før ensprissystemet blev afskaffet - at de nogen af de midler der i dag anvendes til fiskeindustri tariffen anvendes til en indførelse af en særlig bygde- og yderdistriktstarif på el og vand. Med disse bemærkninger foreslår vi med andre ord en model, hvorved vi beholder prisreformens positive konsekvenser samtidig med at vi foreslå en eliminering af de negative. I redegørelsen fremgår det ligeledes klart at uanset hvilket ejerskabsmodel, der laves har landsstyret kompetencen til at fastsætte tariffer for el og vand, på det grundlag vil vi fra Siumut henstille at der iværksættes forberedelser til endelig justering af el og vand tariffer for Til sidst vil vi takke landsstyret for en klar og tydelig redegørelse, der sigter mod en nyordning for tariffer gældende fra 1. januar 2009, og dette støtter vi fra Siumuts side. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Derefter Godmand Rasmussen, Atassut. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

6 Det fremgår af den fremlagte redegørelse om ensprisreformens konsekvenser, at de væsentligste mål med afskaffelsen af ens priser på elektricitet, varme og vand og den samtidige skatteomlægning, er nået. De allerfleste borgere betaler lavere takster i dag end før reformen og andre igen har fået bedre råd til at betale regningerne, som følge af skatteomlægningen. Men der fremgår også andre konklussioner af redegørelsen: - at fraflytningen fra bygderne ikke er steget pga. prisreformen, - at vi (endelig) har fået afdækket de reelle priser, - at virksomhedernes konkurrenceevne ikke er blevet påvirket, - at den økonomiske omsætning i samfundet er steget, - at priserne er steget mest i yderdistrikternes bygder. Udover det er flere vigtige konklussioner i Landsstyrets redegørelse; at det er uhensigtsmæssigt at føre omfordelingspolitik gennem politisk fastsatte priser på varer og ydelser, men at beskyttlesen af de laveste indkomstgrupper i samfundet skal ske gennem bevidst indkomst- og socialpolitik, og at en eventuel gennemførelse af kostægte priser ville betyde endnu lavere priser for størstedelen af befolkningen og også endnu højere priser for de som i dag betaler maximumpriser. Perioden lige efter ophævelsen af ensprisprincippet har været præget af enorme prisstigninger på olie, og størsteparten af prisstigningerne generelt må tilskrives oliepriserne. Det er selvfølgelig overordentligt vanskeligt at gøre noget ved oliepriserne herfra, den mest åbenlyse mulighed vi har og som er fremtidssikret, er at gøre brug af vedvarende energikilder i langt højere grad end i dag, som f.eks. vandkraft, geotermisk varme, varmepumper (fra havet) og sol og vind. I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit foreslå at planlægningen af det næste store vandkraftværk påbegyndes nu og at det placeres i Diskobugten, med det formål at forsyne flere byer og bygder i området. Vi kan heller ikke komme uden om at der bør banes vej for etablering af flere mikrovandkraftværker.

7 Vi havde i Inuit Ataqatigiit regnet med at Landsstyret til denne samling ville fremsætte et forslag om, hvordan de uheldigste konsekvenser af prisreformen skal afbødes. Landsstyret har ved gentagne lejligheder bebudet at nu var man på vej med et forslag. I redegørelsen nævnes det at man i forbindelse med finansloven for 2009 vil fremsætte et sådant forslag. Da vi endnu ikke har set noget forslag, vil vi høre hvilke tanker Landsstyret gør sig i den forbindelse. Inuit Ataqatigiit har allerede meddelt at vi gerne medvirker positivt til en lettelse af udgifterne for de hårdest ramte. Landsstyret fremlægger flere forskellige scenarier for, hvordan prisstrukturen kan indrettes, efter indkøringsperioden fra 2004, som bl.a. omfatter en evt. tilbagevenden til den gamle prisstruktur, en indførelse af kostægte priser, eller en tredje ordning melælem de to yderpunkter. I Inuit Ataqatigiit mener vi at det første der bør tages beslutning om er, det fremtidige ejerskab og den fremtidige drift af Nukissiorfiit. Det virker omvendt at fastlægge en prisstruktur og derefter at besklutte, hvordan Nukissiorfiit, som er leverandøren af el, vand og varme, skal drives og hvem det skal ejes af. Vi ville på den måde afskære de fremtidige ejere eller drfitherrer fra at regulere priserne i.f.t. deres egen situation og muligheder. Vi er overbevist om at de kommende storkommuner, gerne vil have mulighed for at regulere priserne og tilpasse dem deres egen virkelighed, hvis de vel at mærke bliver de nye ejere. Inuit Ataqatigiit og flertallet i Landstinget ønsker ikke Nukissiorfiit omdannet til et aktieselskab, derfor mener vi at Landsstyret skal informere Landstinget om, hvilke tanker de ellers gør sig vedrørende Nukissiorfiit s fremtid, i forbindlse med drøftelsen af nærværende dagsorden. Der bør være overensstemmelse af ejerskabet af Nukissiorfiit og kompentancen til at fastsætte priser for ydelserne og derudover har Nukissiorfiit s fremtid jo en meget stor indflydelse på den kommende finanslov. Det er foreløbig Inuit Ataqatigiit s vigtigste synspunkter vedrørende priserne på el, vand og varme. Når de nødvendige beslutninger er taget, kan vi begynde at diskutere de øvrige fremlagte scenarier. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Godmand Rasmussen, Atassut. Derefter Palle Christiansen, Demokraterne.

8 Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Der er husstande, i form af huse og lejligheder i Grønlands byer og bygder, det er således det antal husstande der er private forbrugere af vand, varme og elektricitet. Fem byer, nemlig: Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat aammalu Ilulissat, har i forbindelse med ensprisreformen fået reduceret deres udgifter til forbruget, og i disse byer findes omkring husstande. I resten af kysten, på nær Qaqortoq, hvis beboere betaler 7 ører mindre, hvori husstande findes, betaler samtlige husstande, med eller uden støtte, maksimalprisen på 31,97 kr. pr. m3. Ser vi på elpriserne, ser billedet bedre ud, for ud over Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er der lavere tariffer også i Qaqortoq, Saattut, Tasiusaq, Innaarsuit, Tasiilaq og Kuummiut, tarifferne på resten af husstandene på kysten er steget. Derfor må vi fra ATASSUT indrømme at det er lidt svært for os at forstå hvordan Landsstyret i redegørelsen kan fortælle at det er knap 10 procent af befolkningen der direkte er blevet negativt berørt med maksimalpriserne, henholdsvis med 3,68 kr. pr. kilowatt elektricitet og 31,97 kr. pr. m3 vand. Det er meget vigtigt at beslutningerne om det fremtidige energiprispolitiske tiltag er af så god en kvalitet, at der hos befolkningen og erhvervslivet ikke er grund til at tvivle på hvordan forsyningspligten af vand, varme og elektricitet bliver udformet. Det er af overordentlig vigtig betydning for ATASSUT, at befolkningens ret til at blive energiforsynet i alle henseender er så optimal som muligt. Landsstyret anmoder nærværende Landstinget om at arbejde for, at fremkomme med forslag til det videre arbejde med ensprisreformen og dermed forslag til hvordan forsyningspligten skal være fremover fra og med 2010 og at forslaget skal udformes på baggrund af nærværende debat.

9 Energiforsyningen er befolkningens hjerte, derfor fordres samtlige partier i Landstinget til at bestræbe sig på at finde den bedste løsning, dertil må vi sammen, uanset partipolitiske interesser arbejde sammen om energiforsyningens fremtidige udformning. Vi har fra ATASSUT klart tilkendegivet vort krav om at der skal en uvildig kulegravning af spørgsmålet om hvorvidt Nukissiorfiit skal omdannes til et aktieselskab. Eftersom kravet ikke er blevet opfyldt, er vi fra ATASSUT tilfredse med at Landsstyret har trukket forslaget tilbage. For såfremt man skal nå frem til en beslutningsproces, er det meget vigtigt at have sikret sig det bedste beslutningsgrundlag overhovedet. Det er vigtigt for ATASSUT at fremhæve befolkningens vurdering af ensprisreformen ifølge nærværende redegørelse: Svar fra folk med kendskab til reformen i 2006: 40 % meget eller lidt positiv 44 % meget eller lidt negativ 16 % hverken for eller imod Svar fra folk med kendskab til reformen i dag: 28 % lidt eller meget positive 60 % lidt eller meget negative 12 % hverken for eller imod Der er i forbindelse med ensprisreformen blevet indført skattelettelser som delvist modsvar til de dyrere energipriser. Dertil og i forbindelse med det videre arbejde, må man på baggrund af den viden der er, finde velovervejede og løsninger, der kan være med til at dække de meromkostninger der vil kunne forventes fremover.

10 Der lægges ikke skjul på i redegørelsen at uanset hvilken model der vælges, vil der være positive og negative konsekvenser, og der nævnes i redegørelsen at mobiliteten bør fremmes. Vi skal fra ATASSUT fremhæve, at vi i vort arbejde, lægger stor vægt på og har stor respekt for at befolkningen har frihed til at kunne forvalte deres eget liv og at vi har stor respekt for at befolkningen har frihed til at beslutte hvor de vil udforme deres tilværelse. Men frihed og ansvar hører sammen, samtlige borgere der er i den arbejdsdygtige alder er en meget vigtig ressource, derfor er det nødvendigt at alle der er under en eller anden form for uddannelse og alle der gerne vil tage sig en uddannelse skal have gode muligheder, dette vil nemlig give et godt og solidt fundament til at flere og flere borgere selv er i stand til at betale de udgifter de skal stå til ansvar for. Landsstyret foreslår nærværende at de særlige priser på forsyningen af fiskeindustrien skal sættes ned. Vi kan i den forbindelse fra ATASSUT, på nuværende tidspunkt ikke fremkomme med en klar meningstilkendegivelse af forslaget, idet det er vigtigt for os at have saglige og grundige oplysninger om de forhold der i dag eksisterer. Det nævnes i redegørelsen at fiskeindustrien ellers er blevet opfordret til at flytte produktionen til de steder, hvor der er adgang til billigere priser på vand og elektricitet. Ligeledes tydeliggøres det i redegørelsen at kun fiskefabrikkerne Paamiut og Sisimiut er de eneste fabrikker der kan modsvare energipriserne. Såfremt de større og mindre fabrikker flytter til områder hvor der er adgang til billige energipriser, vil det blive dyrere for de steder der mister fabrikkerne, idet fabrikkerne igennem deres store forbrug er med til at holde energipriserne nede, også for de private forbrugere på de givne områder. Men en vigtig aspekt i spørgsmålet om hvorvidt fiskeindustrien skal flytte, er også hvor fiskene og skaldyrene fiskes op, og om tilgængeligheden for at lande fangsten er hensigtsmæssigt og dertil er det vigtigt at tage effektiviseringen af flåden med i betragtning.

11 Vi vil i den forbindelse, fra ATASSUT, gerne have en fyldestgørende forklaring på hvilken dialog der har været med fiskeindustrien i forbindelse med intentionerne om formindskelse af muligheden for særlige lave energipriser. Vi er samfundsøkonomisk et meget sårbart samfund, derfor vurderer vi i ATASSUT, at det er af overordentlig vigtig betydning at finde frem til den bedste løsning også for industrien. Vi ser os nødsaget til fra ATASSUT, at opfordre Landsstyret til at tilbagekalde påstanden i redegørelsen om at der hos dele af befolkningen skulle eksistere en ligegyldig holdning til ensprisreformen, Landsstyret siger nemlig i redegørelsen: Selvom debatten for og imod ophævelsen stadig dukker op fra tid til anden, har den nu ikke længere samme aktualitet og bevågenhed som før. For ATASSUT er ensprisreformen særdeles aktuel og vores bevågenhed er særdeles højt, for det er af overordentlig vigtig betydning at man på politisk plan hele tiden er opmærksom på hvilke forhold man byder befolkningen og derfra arbejder for at finde frem til de bedste løsninger, befolkningen både økonomisk og ressourcemæssigt kan være med til at løfte. Med disse ord, og med vished om at nærværende fremlæggelse er en redegørelse skal vi fra ATASSUT indstille til at Landstingets samtlige udvalg der har relation til arbejdet bliver sat til at undersøge og vurdere følgende: 1) Forberedelse i samarbejde med Landsstyret om udformningen af den ny prisstruktur, som skal være gældende fra ) Vurdering af Nukissiorfiits lovgivningsmæssige muligheder for at udvikle forsyningspligten 3) Deltagelse i arbejdet for overgangen til vandkraftværker 4) Vurdering af planerne og de økonomiske aspekter ved renovering af Nukissiorfiits forsyningsanlæg 5) Vurdering af de lovgivningsmæssige aspekter ved muligheden for at kunne benytte sig af energiforsyning i vort land. 6) Vurdering af hvordan rammerne for at kunne blive selvforsynende med energi kan fremmes.

12 Med disse ord og med disse indstillinger, skal vi fra ATASSUT takke Landsstyret for den meget retvisende statusopgørelse i redegørelsen og vi skal indstille til at de mange anbefalinger og indstillinger der bliver frembragt i redegørelsen bliver brugt som grundlag for det videre arbejde og vil skal slutteligt tilkendegive at vi tager dele af redegørelsen til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer Palle Christiansen, Demokraterne. Derefter Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. Demokraterne har med oprigtig interesse læst Landsstyrets redegørelse, og vi vil her komme med vores bemærkninger. Den komplicerede situation vi står i skyldes, at vi i Grønland har et bosætningsmønster, der gør det enormt dyrt at producere elektricitet og fersk drikkevand på de fleste bosatte lokaliteter i Grønland. Vores spredte bosætningsmønster er skyld i mange af de driftsomkostninger, vi har i Grønland. Smådrift er ikke rentabelt og bliver det aldrig. Og de evige tilskud og krydssubsidieringer er kun med til at trække de nødvendige beslutninger i langdrag. Demokraterne har altid været fortalere for, at man hurtigst muligt skal tilnærme sig kostægte priser og så få indrettet samfundet efter dette. I en tid, hvor et selvstyre kan blive en realitet, og hvor vores økonomiske råderum snart er lige så lille som Landsstyrets lyst til bæredygtige reformer, er det vigtigere end nogen siden før, at vi får sat fokus på måden, vi bor og lever på. Landskassen er tom i Vores bloktilskud risikerer at blive fastfrosset og vores driftsudgifter og tilskud til urentabel drift og levevis synes ingen ende at tage. Skal Grønland på ret kurs, så skal vi lære at betale, hvad ting koster. Om det drejer sig om huse man får tiltusket sig billigt fra Hjemmestyret, om det drejer sig om nogle menneskers tilsyneladende - gratis adgang til vores levende ressourcer eller om det drejer sig om tilskud via el- og vandregningerne, så har alle disse episoder én ting til fælles nemlig den, at ingen har betalt den

13 virkelige pris, men har sendt regningen videre til Landskassen. Vi skal lære, at ingenting er gratis. Alt har en pris og den pris skal betales af nogen. Når nogen tror noget er gratis, så er det blot fordi, at andre betaler. Det er ikke bæredygtigt, det er ikke rimeligt og det skal der ændres på. Landsstyret skriver selv, at man skal skabe de mest optimale strukturer for at samfundsøkonomien kan blive selvbærende. Hvad venter I så på? Kom i gang! Redegørelsen viser tydeligt, at der fortsat sker en omfordeling af midler gennem differentierede tariffer. Er det rimeligt? Det mener Demokraterne ikke. Der skal arbejdes meget hårdere for, at der bliver indført kostægte priser på den service, der bliver leveret. Den form for sammenblanding af socialpolitik, erhvervspolitik og finanspolitik har ført Grønland til det stadie, vi er på i dag. Vi er tre skridt fra, at Landskassen er tom og det vil i sidste ende gøre alle os grønlændere mere fattige, da man dermed fjerner det økonomiske råderum, der skal til for at få igangsat de reformer, der skal til, så vores bosætningsmønster, vores erhverv og arbejdsmarked og sidst men ikke mindst, at vores socialpolitik får det sigte, at flere kommer i rentabelt og vedvarende arbejde. Nu vil diverse medlemmer af Landstinget sikkert kommer herop på talerstolen og beskylde Demokraterne for at ville genindføre en G-60 politik. Det skal I være velkomne til, men inden I gør det, så bør I lige komme med Jeres bud på, hvordan vi skal reformere vores samfunds bo- og levevis, så vi kan blive økonomisk selvbårne. Demokraterne tør godt sætte fokus på de virkelige problemer, og vi er ikke bange for at sige, at Landsstyrets påtagede solidaritet overfor bygder og yderdistrikter er ved at sætte Grønland i stå helt i stå. Skal dette ændres, så kræver det, at flertallet i Landstinget begynder at forholde sig til virkeligheden - også selvom der er en valgkamp i gang.

14 Landsstyret skriver, at de vil justere tarifferne i den kommende finanslov. De justeringer glæder Demokraterne sig til at se og skulle de betyde et større tilskud til vise befolkningsgrupper, så skal Demokraterne minde Landsstyret om, at Landskassen er tom i 2012 og at det derfor er påkrævet, at omkostningstunge tarifjusteringer skal være sikret en langtidsfinansiering. Med disse indledende bemærkninger ser Demokraterne frem til en fremadrettet debat om en forhåbentlig snarlig indførelse af kostægtepriser på el- og vandproduktion i Grønland Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiaat. Derefter Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere redegørelse om evaluering således: Allerførst vil jeg takke Landsstyret for fremlæggelse af en klar og forståelig redegørelse. Vi har fra Kattusseqatigiit Parti klart udtrykt vores uenighed i ensprisreformen, før og efter ophævelsen af ensprissytemet. Vi har ligeledes udtrykt og fremhævet forringelser og konsekvenser af ensprissystemets ophævelse for beboere i mindre byer samt bygder i yderdistrikterne før reformens gennemførelse. Vi takker for, at man nu har indset og forstået hvad vi klart udtrykte dengang om konsekvenserne. Heldigvis har man været i stand til at indrømme fejltagelsen, hvilket er med til at genindvinde klientellets og kollegernes respekt. Lige vilkår for befolkningen uanset bosted i landet, er i høj grad af vigtighed for Kattusseqatigiit Parti, hvorfor vi til alle tider har ønsket og arbejdet for dette, idet dette skaber menneskelige værdier, selvtillid og enorm styrke.

15 At fiskere og fangere ikke rammes af ensprissystemets ophævelse, har været blandt de ting vi anstrengte os for i vores kamp imod reformen. Også med hensyn til beskyttelse af bedre vilkår for fiskere og fangere, der også er ramt af ensprissystemets ophævelse ved genindførsel af ensprissystemet. Vi har selvfølgelig også gjort opmærksom på, at ophævelsen også vil gavne nogle medborgere samtidig med at det kommer til at overbelaste andre med hensyn til de høje prisstigninger bl.a. i el og vand, specielt i mindre byer og bygder i yderdistrikter. Det omtales i redegørelsen at befolkningen langsomt bliver færre i bygderne, ja grunden dertil kan gættes, hvilket er vedvarende forringelse i levevilkår, ikke mindst efter ophævelse af ensprissystemet. Takket være redegørelsen om evalueringen er der herved klart og uimodsigelige bevis for dette. Idet prisforskellene samt de ramte i redegørelsen skildres højst tydeligt. Som bekendt er det jo disse der er budt hårdere levevilkår, hvilket de klart og bestandigt hævder. Heri er det tydeligt at borgerne i bygderne i høj grad værner om deres levevis, hvorfor de i dag anstrenger sig for at blive hørt ifm. de konsekvenser de er ramt af ensprissystemets ophævelse. Vi vil derfor foreslå som ønske at man ikke ændrer på allerede vedtagne prisreguleringer. Samt at man foretager prisnedsættelser for borgere i mindre byer og bygder i yderdistrikterne, trods prisstigninger. Hermed kræver Kattusseqatigiit Parti at genindførsel af ensprissystemet genvurderes og opnås. Med disse krav tager vi Landsstyrets redegørelse til efterretning.

16 Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ja, så kommer Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer med et svar. Derefter har Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, ordet. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Først vil takke alle partierne for deres gode modtagelse af evalueringen. Man kan mærke, at talsmændene har læst sagen nøje og måske også debatteret det omhyggeligt inden for deres parti. Det kan jo få indflydelse på vores dagligdag, og ikke mindst for yderdistrikterne. Forholdene i yderdistrikterne har været hårde, det blev også vist af tallene. Det er nemlig sådan, at yderdistrikterne næsten hvergang kommer til at betale de højeste priser. Alligevel skal man også huske på, at i forbindelse med prisdeferentieringen blev indført, så blev skattefradraget også ændret. På den måde blev der mulighed for at penge til dagligvarer bliver noget højere, trods elprisen er steget. Der kom nogle direkte spørgsmål frem, idet Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, spurgte om i forbindelse med arbejderne i Diskobugten omkring kraftværkbyggeriet. Her kan man sige, at vi regner med i forbindelse med vandkraftværk ved Sisimiut forventer vi at anlægget er færdigt i Der er undersøgelser omkring Ilulissat og vi forventer at man kan påbegynde arbejdet engang i løbet af Der skal forundersøges omkring Paamiut og det skal allersenest gå igang i Vi undersøger også om ma kan koble elforbindelserne mellem by og by, selv undersøisk kabelsætning er under overvejelse. Til det andet spørgsmål om hvor mange penge det drejer sig om her. Vi regner med op til 25 mio. kr. skal bruges til ordninger i yderdistrikterne. Fiskefabrikkerne betaler, som omtalt, betaler 1/3, selvom udgifterne til brændstof i forbindelse Kwh ikke altid indhentes af forbrugsindbetalingerne.

17 Man kan forestille sig, man halverer muligheden. Men vores forslag i den retning er med i vores finanslovsforslag. Med hensyn til Nukissiorfiit er på nuværende tidspunkt planlægning igang hos konsulenter udefra me henblik på analyse omkring spørgsmålet om Nukissiorfiit kan gøres til Aktieselskab, selv om den tanke har megen modstand hos partierne. På grund af undersøgelse af udefrakommende er det ikke muligt at besvare alle spørgsmål, da der er flere ting, der skal afdækkes. Derfor vil landsstyret også først afvente resultaterne af denne undersøgelse eller vurdering. Men man må huske på med hensyn til fremtidig stabil prisudvikling ikke betyder, at Nukissiorfiit skal lave om til aktieselskab, men det afgøres af politiske beslutninger. Godmand Rasmussen har vist også misforstået noget i forbindelse med 10% forringelse. Nej, 10% betaler den fulde elpris, det betyder ikke at de er dårligere stillet. Det kan jo godt være skattemæssig ændring har den effekt at det står bedre nu. Men jeg er glad for, at partierne påpeger forskellige muligheder, så det bliver en enorm udfordring for os at sammenstille disse til en eller anden form for resultat. Jeg håber også at udover de otte punkter, vi har fremført kan fremkomme andre udveje. Her håber vi allesammen at vi kan gøre noget for de dårligst stillede så de får det bedre. Med disse midlertidige bemærkninger takker jeg partiernes talsmænd. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

18 Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg takker selvfølgelig til nogle af landstyremedlemmet for energi s svarpunkter. Men jeg beklager, at landsstyret ikke kan komme med meget klarere udmelding omkring Nukissiorfiit spørgsmålet, som, måske allerede næste år, kan få ændret status. Som jeg har sagt, er det for Inuit Ataqatigiit meget vigtigt at vi får svar på disse spørgsmål, inden vi kommer til beslutning om prisfastsættelserne. Lad os forestille os, at Nukissiorfiit overtages af kommunerne fra 1. januar, eller der kommer helt anden ordning med dem. De nye ejere vil selvfølgelig også have bemyndigelse til at påvirke priserne. Om det drejer sig om fiskefabrikker, hjem eller produktionssteder eller andre forbrugere af el og energi. Derfor vil jeg gentage, at vi mener at man ikke kan påbegynde debat om priser, før vi kender den kommende ejer af Nukissiorfiit. Landsstyret har allerede ved starten af landstingssamlingen fremkommet med at Nukissiorfiit skal laves om til aktieselskab, men forslaget blev afvist. Derved blev bevillingerne til Nukissiorfiits vedligeholdelse og udbygning et åbent spørgsmål i finanslovsforslaget, som vi ikke har fået svar på endnu. Således blev det allervigtigste grundlagt for prisreformen stadig fuldstændig ukendt størrelse i landstinget. Hvordan i alverden skal vi kunne i landstinget prøve på at reformere priserne, når vi ikke engang ved, hvem der ejer Nukissiorfiit fra nytår? Disse spørgsmål er meget vigtige og vi ønsker inderligt at Landsstyret, idet mindste som tankeeksperiment, kan komme med noget på bordet i dag.

19 Hvis jeg må komme tilbage til redegørelsen, en af de påfaldende punkter at priserne er for høje eller nedgang, uanset om der samtidig er oplysning om bevægelserne af forbruget af vand og el, som har afstedkommet prisforhøjelser. Det vil have haft til følge, hvor der er prisforhøjelser, så må gælden også blive forøget, selvom man har forsøgt at afbalancere den gennem skatten. Vi mener at sådan opdagelse er tegn på at oplysningsarbejdet til befolkningen stadig er mangelfuldt og trænger til at intensiveres. Vi er allesammen interesseret i at vore udgifter til dagligdags ting skal være så lave som muligt, derfor må man synes, at man har demonstreret utilfredsheden med de høje priser ved at forøge elforbruget meget i nogle af byerne. Det er ikke nemt at forstå det. Jeg vil også påpege at man kan arbejde mere ihærdigt på at undersøge mulighederne om driften af Nukissiorfiit kan gøres billigere. Det er jo afgørende for prisudviklingen. Der er i høj grad spørgsmål om hvor effektivt Nukissiorfiit kan styre deres produktion i byer og bygder. De byder med få indbyggere er eller gode eksempler på det. Vi ved jo, at de forskellige offentlige funtioner har en fælles tekniker, en dag tekniker i bygdeelværket, en dag tekniker i KNI osv. Mon ikke driftsomkostningerne kan formindskes ved ansættelse af færre medarbejdere og alligevel klare opgaverne på en sikker og betryggende måde til færre penge. Det er en af de første prisreduktionsformer, som er klar til at benytte. Landsstyret siger også i redegørelsen at man kan opnå stabile priser i fremtiden ved at henvise mulighederne. Men når man bare tænker på forholdene i dag er det svært at tro på at man kan evne at holde priserne på et stabilt niveau. Da olieprisens himmelflugt endnu ikke er stoppet, har den indflydelse på udviklingen af lånerenten og andre grene af energiproduktionen.

20 Omfanget af funktioner, som vi ikke har indflydelse på er så stort at det er utroværdigt at kunne beslutte at Kwh skal koste sådan i dag, hvad så med næste år, kan den pris stadig bruges? Sådan er verden ikke skruet sammen. Vi er meget enige i landsstyret i, som jeg allerede har sagt, da de sagde, at man ikke kan drive beskyttelsen af mindre bemidlede og fattige ved prisfastsættelser på enkelte varegrupper. Det er svært at forestille sig, at landstinget fortsat skal bestemme priserne på varer og tjenesteydelser for at lette befolkningens byrder. Hvis vi skal gøre det så skal landstinget på døgndrift med den fart priserne og verdensmarkedet udvikler sig. Man kan måske sige det ved at sige, at det kan ikke være landstingets opgave fortsat bestemme dagligdags priserne for udgiftsposter, der gælder i samfundet. Landstingets og landsstyret opgave er at tilpasse løn og sociale forhold. Vores opgave er at sørge for at højne folks betalingsevne og udjævne de sociale forskelle. Vi er taknemmelige for at landsstyret klart melder det ud, men så må man efterlyse en passende opfølgning af sådan udmelding. Fra Inuit Ataqatigiits side kan vi ikke benægte, at vi dermed mener en nødvendig skattemæssig gentilpasning. Nu arbejdes på at afhjælpe de lavestlønnede, da det har vist sig at de forholdsvis har de største udgifter til el, vand og varme. Vi hørte at landsstyret påtænker at bruge 28 mio. kr. næste år til tilpasning. Hvis det skal du i livet, sår er det helt fint og Inuit Ataqatigiit vil gerne være med i det. Men samtidig er vi stadigvæk betænkelige ved om vi lang tid fremover skal fortsætte med disse midlertidige ordninger. Et eksempel: hvis olieprisen stiger igen næste år, hvad gør landstinget så i den anledning? Så skal vi nok lave midlertidig løsning igen og så skal vi nok fortsætte med det år efter år

21 Jeg vil tillade mig at gentage, at vi inderligt ønsker at landsstyret i dag melder rent til landstinget, hvad det tænker på med hensyn til Nukissiorfiits fremtidige tilhørsforhold. Og om hvad det tænker på med hensyn til hvordan det vil løse problemet med de nødvendige, men manglende, bevillinger til vedligeholdelse og udbygning. Når vi først får kendskab til disse, så kan vi først begynde at behandle de i redegørelsen omtale punkter bl.a. omkring fremtidige pris fastsættelser Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu har Ole Thorleifsen, Siumut, ordet. Derefter kommer landsstyremedlem for Infrastruktur, Mljø og Råstoffer. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Tak. Fra Siumuts side er vi glade for landsstyrets gode modtagelse af vores budskaber i redegørelse. Siden planlægning på prisdifferentieringens ophør kom på tale har vi gang på gang spurgt, hvormeget det vil betide for bygder og yderdistrikter og efterlyser modtræk til de forventede stigninger. Vi fra Siumut er meget tilfredse med, at landsstyret her i 2008 kommer os i møde på det punkt. Der blev også nævnt fra Siumut at man ved at flytte tilskud til fiskefabrikkerne har skabt mulighed for finansiering. Det er ikke mærkeligt at Siumut påpegede det, da fiskefabrikkerne trækker udgifter til løn, el og varme fra regnskaberne. Derfor gentagelse af tilskud til el ikke passende. Det bliver nemlig til dobbelt tilskud.

22 Det er strengt nødvendigt at der bliver taget initiativ til at modvirke de voldsomme prisstigninger i dagligvarer i bygderne. De har jo ingen andre muligheder, hverken til flytning eller erhvervskift, de må have de samme muligheder som i andre dele i landet. Vi fra Siumut mener at det er vigtigt at alle erhvervsgrene skal have mulighed for at udvikle sig. Derfor skal vi vide at alt, alt koster penge, også pengene, det skal man tænke på når man driver erhverv eller vil leve på en eller anden måde, så koster det penge og vi kan ikke lade som om det ikke koster noget. Det vigtigste eksempler er prisen på el og varme. Det blev også sagt for lidt siden, vi skal også huske på at olieprisen stiger. Derfor er vi glade for at landsstyret i deres budskab også omtaler regulering i Vi er enige i at man kan sætte reguleringer ind efter det man har fulgt olieprisens udvikling. En anden handling kan være at skabe mulighed for smidig ordning, hvis prisen fortsat stiger. Det er meget nødvendigt at holde øjnene åbne for at hele samfundet er indstillet på at trække på samme hammel. Det skal ikke være sådan at landstinget siger til bygderne: vi vil ikke arbejde for jer. Jeg mener landstinget, og vi som folkevalgte, har pligt at at arbejde for hele landet. Vi må sørge for at samfundet som helhed har samme muligheder. Derfor er vi i Siumut fast besluttede på at skal de første bevillinger til regulering skal hægtes på af landsstyret allerede i finansloven Med disse ord støtter vil reguleringsplanerne til Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu har landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, ordet. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Tak. Jeg har en lille rettelse til Inuit Ataqatigiits ordfører, der er ikke tale om 28 mio, men efterlyser 25 mio. kr.

23 I forbindelse med Nukissiorfiit kann jeg fortælle at de fire kommende borgmestre i de kommende storkomuner holder møde med Landsstyreformanden netop i eftermiddag for at prøve at finde ud af en løsning angående Nukissiorfiit. Vi må nok afvente, hvad der kommer du af det møde, selv om man har stærkt brug for at få et svar på nuværende tidspunkt. Der blev også sagt at olieprisen stiger og stiger. Men kan meddele at nu er prisen faldet noget ned igen. Prisen er dermed meget svingende. Derfor er jeg meget enig med Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit da han sagde at vi må sørge for skabe mere vedvarende energi. At vi også har det mål ved o den samlede Landsting udmærket. Net er ikke nogen nyhed da alle er enige i det spørgsmål. I forbindelse med Nukissiorfiit må jeg også meddele at de selv prøver at reducere deres udgifter. Fra 2006 til i dag har de sparet ca. 25 % i deres centrale kontor. Hele 25 %. Mwen hvis vi skal sætte mindstepriserne op i forbindelse med regulering i yderdistrikterne med 3 øre pr Kwh, så vil det svare til 2 mio. kr. Dvs. Vi må prøve at finde på noget også med henblik på fremtiden. Hvad skal vi gøre for at kunne give yderdistrikter muligheder. Der blev talt om forholdene i yderdistrikterne. Ja, el er dyrt der og skal selvfølgelig også betales og vi ved også at de vil prøve at gøre det, når de bliver bedt om det. Alligevel må man huske på andre kystboere, der skal være med til at bære denne byrde, ganske sikkert vil sige, at det ikke er deres bord, og det vil ikke være mærkeligt. Deres forhold er nemlig heller ikke helt problemløse. At bære byrderne i fælleskab er et grønlandsk samfunds kendetegn.

24 Derfor er det vores pligt til at finde ud af hvordan vi kan opnår at de får bedst mulige forhold at leve under. Vi prøver at synliggøre de reelle priser alle vegne, det står også flere steder på selvstyreaftalens henstillinger. Man finder altid på noget, når man søger længe nok, og vi skal til sidst finde på noget der kan bruges. Når vi først finder ud af noget, så har fået værktøj til gå videre frem. Jeg håber at jeg har besvaret enkelte af Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleists spørgsmål. Også Siumuts ordfører Ole Thorleifsen, vil jeg takke idet han er enig med vores budskaber og påpegede flere mulige fremtidige veje. Vi må finde du af vilken form vi skal bruge. Tak. Ruth Heilmann, Landstaingsformand, Siumut. Nu har Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, ordet. Derefter kommer Palle Christiansen, Demokraterne. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Sommetider nytter det at snakke ihærdigt og længe nok. Det er godt at vi får at vide at der er møde med de kommende borgmestre for storkommunerne om Nukissiorfiits fremtid. Derfor kan man måske, uden at være for påtrængende, også få at vide hvad Landsstyreformanden vil snakke med den om. Også med hensyn til eventuelt ejerskab, som vi har talt om her i landstinget, er det interessant at vide om Landsstyret anser den løsning som en mulighed. Med hensyn til landsstyremedlemmet for energi s sidste bemærkninger omkring at bære byrderne i fællesskab, vil det blive muligt at forestille sig, når og hvis kommunerne bliver ejere fra årskiftet, og dermed ogsa medbestemmende i prissætningsspørgsmålet.

25 Det kan jo tænkes kommunerne enten holder sig til enhedsprisprincippet eller vil foretrække en anden, mere kommuneegnet ordning. Det bliver mere og mere spændende. Tak. Ruth Heilmann, Laandstingsformand, Siumut. Palle Christiansen, Demokraterne, derefter Godmand Rasmussen, Atassut. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. Ja, nu har landsstyremedlemmet for Infrastruktur sagt noget om at bære byrderne i fællesskab i yderdistrikterne. Der er meget lille fællesskab hist og her. Men når man ser det i finanslovsforslaget, så er 30% brugt direkte til tilskud. Med hensyn til det fælles byrde må man herfra landstinget fortælle hvor mange penge bliver brugt til at betale for dem, der ikke kan betale selv. Hvor mange penge drejer det sig om. Det kan være landsstyremedlemmet ikke kan svare på det, men det skal til gengæld landsstyremedlemmet for Finanser kunne. Hvis han nu heller ikke kan besvre det, så kan landsstyreformanden måske fortælle lidt åbent om bygderne. Hvis alting skal hænge sammen, hvor mange penge har i så behov for? Her er det tale om tilskud til en hel masse, til el, vand, brændstof og varetransport. Hvor er grænsen? Kassen er tom i Hvornår siger landsstyret stop for det? Inden Grønland bliver stoppet af den hellige bæren i flok mentalitet. Hvornår begynder man at bære sammen den anden vej? På den måde kan foretagender, der kører godt og som bærer vort land frem måske også få lettet deres byrder. Der kan man sagten bruge omvendte af bæren i flok.

26 Lad dem, der går fremad gå fremad så det bliver til gavn for bygderne, dvs. Holde op med at jagte sæler, holde op med at sejle rundt. Hvornår sker det? Og hvor meget vil det koste? Jeg mener at landsstyret bør svare på det. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu Godmand Rasmussen, Atassut. Derefter kommer landsstyreformanden. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Tak. Jeg vil også takke for landsstyrets besvarelse. Jeg vil gentage Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, ord, da det er så morsomt. Sommetider nytter det at snakke ihærdigt og længe nok. Med hensyn til enhedsprissystemets ophør ved vi her i landstinget at Atassut højlydt har været imod det ophør. Derfor er det glædeligt at det nu viser sig, at vores argumenter åbenbart er ved at blive forstået, selv om det har været noget ensomt da sagen lige kom frem. Det er så glædeligt, at man næsten ikke kan finde på, hvad man skal sige. Det er nemlig rigtigt, at som politiker må man kunne se fejlene, eller rette fejlen, når man opdager at man i første omgang har taget fejl; det kan man ikke komme udenom. Vi må håbe at det Landsstyret i deres besvarelse siger, at befolkningen har nu fået kontanter mellem hænderne, er rigtigt. Men det er nu ikke helt rigtigt. Statistiske oplysninger om Grønland, som vi fik fornylig er også chokerende. At 2000 personer har fået brev om, at de er truet af udsættelse af deres lejligheder. Alene i løbet af 5 måneder er 107 personer sat ud af deres lejlighed.

27 Vi synes det ret svært at tro, at folk har fået penge at betale med, når man ser sådanne oplysniger. Jeg vil fra Atassut foreslå at man lige studerer disse statistiske oplysninger nøje, før man tager sådanne slutningner. Her blev det oplyst at kun 10% af befolkningen har fået det dårligere er ikke nemt at se af taleksemplerne. Det er tydeligt at der er i 2006 stor stigning af de udtilfredses antal. Når folk har fået det bedre, så vil antallet af de tilfredse stige. Men tallene viser uomtvisteligt at det ikke kan være rigtigt at påstå at det går ufatteligt godt i Grønland. Derfor vil Atassut anbefale landsstyret at studere tallene en ekstra gang, da deres oplysninger er fakta, som ikke er til at misforstå. Men vi må også sige, at der er en hel del sandheder i landsstyrets besvarelse. Men ved vores egne undersøgelser gav da også chokerende opdagelser. For eksempel står der, at har vand i opvarmningen i form af centralvarme. Når man tager de 5 byer, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er der mere end 500 enfamiliehuse. Dvs. 50 % og ikke 10 % som det ellers blev sagt. I dette tilfælde er troværdigheden ikke særlig høj. Men da sammendraget er til diskussion må jeg sige, at vi skal nok være med i den diskussion, der vil komme bagefter. Vi har ramt noget rigtigt i befolkningen, Siumut og landsstyret sagde nemlig at der ikke er sket indvandring fra bygerne til byerne. Prisdifferentieringen har åbenbart udefineret effekt, som vi har svært ved at forklare. Efter landsstyrets budskab er det også betryggende for samfundet at høre, selv om de lavestlønnede i yderdistrikterne risikerer at blive stærkt berørt hvis olieprisen skulle stige ved KNI-aftalen ophører i 2009.

28 Vi i Atassut er meget tilfredse med denne debat, da det er rigtigt at vi fra starten af har sagt at sådan ordning vil have dårlig effekt. Vi har forgæves brugt mange kræfter for at oplyse om det. Men tak Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, for den gode vending du kom med, det er så rigtigt som det er sagt.. På den måde opnår man at sagen bliver taget op af landsstyret, og det er glædeligt. Foreløbig nok, jeg stopper her. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu har Landsstyreformanden ordet. Hans Enoksen, Landstingsformand, Siumut. Tak. Vi har talt meget om prisdifferentieringen af el- og vandpriserne i de senere år, alene ændringen har været meget besværligt. Der var ikke faldet mange rosende ord til os i den anledning. Men vi skal heller ikke glemme at det har haft adskillige gode ting med sig. Befolkningen fik skattemæssige fornyelser, de penge man får til rådighed er blevet flere, mange steder er elprisen faldet, der kan man ikke sige at alting er blevet dårligere. Og det vil jeg uddybe nærmere. Det vi har berørt negativt er beboerne i bygderne og yderdistrikterne. Der blev ønsket at de skal have lempelser, som landsstyret nu arbejder ihærdigt på at opnå. Der var ellers skattemæssige ordninger for bygdeboerne, fangerfamilierne og fiskerfamilierne, men effekten var ikke imponerende. Elprisen er meget mærkbart i disse områder, så indtægterne blev så små at man ikke engang kan mærke at der har været skattelettelser. På den måde kom der ophobning af gæld, som var meget bebyrdende for de berørte. Vi vil ændre på det, vi vil finde muligheder så befolkninger i bygder og yderdistrikter kan få lettet deres betalingsvanskeligheder. Men jeg vil samtidig understrege at mange af bygder har fået betydelige prismæssige lempelser, takket være prisdifferentieringen. Det vil igen sige, at ikke alle