RESUMÉ KERNEENERGI 1. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI - NUKLEAR FUSION Indledning

Transkript

1 RESUMÉ KERNEENERGI 1. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI - NUKLEAR FUSION Indledning De langsigtede fremtidsscenarier for energiområdet peger på en stadig stigning i den globale efterspørgsel efter energi som følge af befolkningstilvæksten og den kraftige stigning i energiforbruget pr. indbygger i udviklingslandene. Samtidig rettes søgelyset i stigende grad mod energiens miljømæssige konsekvenser, bl.a. klimaændringer som følge af forbrænding af fossilt brændsel. Det er med til at øge behovet for nye miljøvenlige og bæredygtige energiformer. Udnyttelsen af de alternative energikilder er allerede gået i gang, men det er forbundet med visse problemer med hensyn til tilgængelighed, placering og integrering i nettet. Nuklear fission er en anden mulighed, selv om der er visse vanskeligheder i forbindelse med sikkerheden og affaldets deponering på længere sigt. Der er ganske vist brug for mere forskning og langsigtet udviklingsarbejde på området, men der ser også ud til at være gode muligheder for fremstilling af bæredygtig, sikker og ren højeffektiv energi uden udledning af CO Målsætninger Det langsigtede mål for det europæiske fusionsprogram er at samle alle de forskningsaktiviteter, der iværksættes i medlemsstaterne (og i de associerede lande) med henblik på at udnytte fusionsenergi, og at bygge fælles reaktorprototyper til fremstilling af elektricitet til gavn for hele samfundet. Programmet har i de seneste fem år primært været rettet mod aktiviteter, der sigtede mod at udvikle det videnskabelige og teknologiske grundlag for en forsøgsreaktor (Next Step), der kan bruges til forsøg med brændende plasma under reaktorforhold. Arbejdet har under 4. og 5. rammeprogram været centreret om ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor), og Europa har deltaget aktivt i det tekniske projekteringsarbejde sammen med Japan, Den Russiske Føderation og USA De vigtigste resultater Fusionsprogrammet er utvivlsomt det bedste eksempel på, at der som beskrevet i Fællesskabets F&U-program er særlige fordele forbundet med forskning på europæisk plan, og fusionsprogrammet kan også betragtes som en model på det europæiske forskningsområde. Koordinering mellem og samarbejde på tværs af Fællesskabets og medlemsstaternes egne forskningsprogrammer har gjort det muligt at opnå langt bedre resultater, end det havde været muligt på nationalt plan. Programmet har i de seneste fem år leveret det væld af meget værdifulde resultater, man havde håbet på. De intense europæiske aktiviteter på JET-anlægget (Joint European Torus) og i forbindelse med ITER-projektet har vakt opmærksomhed ude i verden og givet Europa et globalt forspring på fusionsområdet. Det er lykkedes at virkeliggøre alle målsætningerne i Rådets afgørelse fra 1978 og i de efterfølgende retsakter vedrørende JET-programmet, og programmet har overgået alle de forventninger, der knyttede sig til det. JET er stadig det anlæg i verden, der er bedst egnet til reaktororienteret fusionsforskning, og det er på nuværende tidspunkt den eneste tokamak, der kan anvendes til D-T-drift. Arbejdet på JET suppleres af undersøgelser omkring videreudvikling af koncepter, langsigtet teknologi og sikkerhed samt miljømæssige undersøgelser, som foretages af nationale forskningsinstitutter rundt om i Europa ved hjælp af en række forskellige fusionsanlæg.

2 Disse aktiviteter har tilsammen medvirket til at øge den eksisterende viden inden for fusionsvidenskaben, belyst en række forhold af betydning for den teknisk projektering af Next Stepanlægget og gjort det muligt at foretage en detaljeret og fuldt integreret projektering af et sådant anlæg. Blandt de vigtigste resultater, der er opnået i forbindelse med forberedelsen af Next Step-anlægget, kan nævnes: Et vellykket D-T-forløb, hvor der blev produceret mere fusionsenergi på JET-anlægget end nogensinde før (>16 MW i ca. 1 sekund og 4-5 MW i ca. 4 sekunder med en samlet energiproduktion på 22 MJ) og anstillet forsøg med opvarmning ved hjælp af alfapartikler, som er en forudsætning for Next Step. Demonstration af teknologier, der understøtter Next Step, herunder fjernstyret håndtering af komplekse komponenter i reaktorbeholderen og håndtering af tritium i et lukket kredsløb. Europæisk industri har deltaget meget mere aktivt i aktiviteterne, både ved at medvirke i evalueringen af rapporterne om ITER-projekteringen og ved at fremstille komponenter. Industrien har f.eks. fremstillet en stor superledende modelspole (i målestok 1:3) i forbindelse med ITER. Programmet har været medvirkende til at skabe et stærkt og velkvalificeret videnskabeligt, teknologisk og industrielt samfund. Programmet har i de seneste fem år givet beskæftigelse til ca videnskabsfolk og ingeniører (herunder ca. 250 ph.d.-studerende). Det har bidraget direkte til at fremme Fællesskabets uddannelsespolitik og er med godt 500 personmåneder årligt det EUprogram, hvor forskerne er mest mobile. Europæisk industri har udbygget sit kompetencegrundlag i takt med gennemførelsen af fusionsprogrammet og ydet al den produktionsmæssige og tekniske støtte, programmet har brug for. Den mest sofistikerede teknik og de strenge krav, der stilles i programmet inden for superledere, fjernstyring, vakuumteknik, stærkstrømselektronik og hærdning og svejsning, har forbedret europæisk industris faglige kunnen og højnet kvaliteten. Det har ført til væsentlige forbedringer inden for specialisering, personaleudvikling og produktkvalitet. Europa råder nu selv over alle de tekniske og konstruktions- og produktionsmæssige faciliteter, der er nødvendige for at gå over til Next Step og bringe fusionsprogrammet videre Erfaringer og konklusioner Der er indhøstet mange erfaringer fra fusionsprogrammet, bl.a. på følgende tre områder: Store, langvarige F&U-projekter kræver omfattende og vedvarende sponsorstøtte og stærk og kompetent styring. EU (og en række medlemsstater) har tidligere sponsoreret fusionsprogrammet og navnlig JET. Det har gjort det muligt for programforvaltningen at udnytte programmet meget effektivt. ITER derimod har med sit meget internationale tilsnit (som uundgåeligt har ført til komplikationer både på det strategiske og ledelsesmæssige plan) efterhånden mistet en del af sponsoreringen, selv om hele ITER-holdet har gjort et glimrende arbejde. USA's tilbagetrækning fra ITER (i 1998) og den økonomiske krise i Den Russiske Føderation har gjort det nødvendigt at udarbejde et nyt og billigere ITER-program (New-ITER) med mindre ambitiøse målsætninger. Den internationale situation er i øvrigt stadig usikker.

3 For at kunne styre sådanne langsigtede, udfordrende og dyre programmer kræves der faste, stabile og effektive lovrammer. Her kan erfaringerne fra JET være til hjælp, og der bør fastlægges nye lovrammer, som styrker det ledelsesmæssige ansvar af hensyn til Next Step med de justeringer, der kræves som følge af den nye situation. Fusionsforskerne har altid pointeret, at der er forskel på fission og fusion, hvad angår sikkerhed og miljøpåvirkning, og alle nyere undersøgelser bekræfter det faktum. Alligevel bliver offentligheden ved med at se de to teknologier i samme lys. Det forhold bør der gøres mere for at rette op på. Programmet har i de seneste fem år leveret meget vigtige resultater, som bekræfter, at fusion nu må betragtes som en realistisk mulighed i bestræbelserne for at udvikle rene systemer til storstilet produktion af elektricitet. Der findes imidlertid stadig en række store videnskabelige, teknologiske og konstruktionsmæssige problemer, som skal løses, før der kan opføres et kommercielt kraftværk. Der mangler stadig mindst to generationer af anlæg, før tiden er inde til at bygge en forsøgsreaktor, og elproduktion i større målestok ventes først at være mulig om ca. 50 år. Den seneste udvikling har vist, hvor følsomt programmet er over for manglende handlekraft. Udskydelsen af ITER-anlægget har allerede forsinket arbejdet med næsten ti år. Både i organisatorisk og programmæssig henseende har de seneste to år været særlig vanskelige for fusionsprogrammet, fordi der skulle fastlægges nye organisatoriske strukturer og rammeaftaler og samtidig herskede stor usikkerhed om Next Step. Det er dog alligevel panelets opfattelse, at Kommissionen, som det ses af de opnåede resultater, har formået at koordinere programmet tilfredsstillende og forvalte det effektivt Anbefalinger 1. Det europæiske fusionsprogram har været med til at sætte europæisk forskning, videnskab og industri på forkant med udviklingen på dette område, og den position bør forsvares og om muligt forstærkes. 2. Det europæiske fusionsprogram skal også fremover være reaktororienteret, og opførelsen af Next Step-anlægget bør påbegyndes under 6. rammeprogram. Det bør prioriteres højest, og en del af budgettet bør øremærkes netop til Next Step. Budgettet må under ingen omstændigheder beskæres i forhold til nu, men hvis der ikke ændres ved bevillingerne, kan det blive nødvendigt at skære ned på ressourcerne til de øvrige aktiviteter. Selv om bevillingerne ikke sættes op under 7. og 8. rammeprogram, vil det efter panelets opfattelse alligevel være muligt at finansiere færdiggørelsen af Next Step-anlægget, forudsat at de nationale forskningsinstitutters aktiviteter revurderes. 3. Med henblik på at videreføre Next Step som et led i det internationale samarbejde omkring New-ITER skal EU i løbet af de kommende to år: indlede drøftelser vedrørende det fremtidige initiativs juridiske og organisatoriske struktur, arbejde for, at New-ITER placeres i Europa, hvilket er den bedste løsning set fra et europæisk synspunkt, foretage en grundig undersøgelse af de finansielle aspekter, herunder hvilke omkostninger og fordele der er forbundet med en placering i henholdsvis Europa, Canada eller Japan, og afklare, hvordan Japan ser på muligheden for at opføre New-ITER uden for Japan, se nærmere på de positive tilkendegivelser, det canadiske konsortium er kommet med for nylig. 4. Det er usikkert, hvordan de internationale drøftelser falder ud, og EU bør derfor også i løbet af de næste to år undersøge, om der findes et alternativ til New-ITER, som kunne iværksættes udelukkende på europæisk plan. Det kunne f.eks. være et kobbermagnetanlæg, som også kunne benyttes til at foretage forsøg med brændende plasma under reaktorforhold, selv om det ville

4 forsinke integreringen af superlederteknologi. Det ville betyde, at EU midtvejs i 6. rammeprogram kunne være klar til at fortsætte med udviklingen af fusionsenergi, uanset om der var truffet nogen positiv beslutning om at opføre New-ITER. 5. I mellemtiden skal de begrænsede midler til JET under 5. rammeprogram sikre, at anlægget udnyttes fuldt ud. Det vil også ruste fusionsforskningen bedre til iværksættelsen af Next Step. 6. Fusionsprogrammet indgår i en langsigtet politik med fokus på bæredygtig energi og stiller store politiske og forvaltningsmæssige krav. Der er brug for fornyet opbakning fra de politiske myndigheder, som skal støtte op om den stramme tidsplan, der foreslås for Next Step. Med henblik på programmets overgang til en mere forvaltningsmæssig fase bør det forsøges at finde frem til en mere innovativ driftsløsning, der kan godkendes sammen med 6. rammeprogram. Det kan ske på flere måder, bl.a. ved at lade et agentur stå for hele fusionsprogrammet (det kunne til en start ske via den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi, EFDA) eller ved at overdrage det til en afdeling under Euratom at iværksætte Next Step og forvalte de penge, der er øremærket til det specifikke formål. Udvalgsstrukturen i forbindelse med forvaltningen af fusionsprogrammet bør under alle omstændigheder gøres mere strømlinet. 7. Når beslutningen om at iværksætte Next Step er truffet, skal hovedlinjerne i det europæiske program tages op til vurdering. I den forbindelse bør der foretages en kritisk vurdering af de forskellige europæisk anlæg og deres finansiering. 8. Der er brug for et materialeforskningsprogram for at udvikle højtydende, lavaktiveringsmaterialer til de anlæg, der følger efter Next Step. Programmet bør gennemføres sideløbende med Next Step for at sikre, at materialerne er klar, når der er brug for dem, og der bør også udarbejdes nye materialekoncepter. Det anbefales, at de internationale drøftelser om anvendelse af en 14 MeV neutronstrålingsfacilitet til materialeafprøvning eller andre afprøvningsmuligheder afsluttes på det rigtige tidspunkt set i forhold til udviklingen af reaktoren. 9. Det giver ikke meget mening at satse på fusionsenergi, hvis offentligheden ikke bakker op om det. Der er udtrykt bekymring herom i mange af de seneste årlige overvågningsrapporter vedrørende fusionsprogrammerne, selv om der er fokuseret mere på fusionsenergiens sikkerheds- og miljømæssige aspekter. De miljømæssige spørgsmål bør indgå i en særlig foranstaltning under programmet baseret på en bredere og mere struktureret strategi, som iværksættes sideløbende med udviklingen af reaktoren (figur 6 i rapporten). Programmet bør også fremover rettes mod emner som forvaltning af brændselskredsløbet, affaldshåndtering og genbrug foruden hele spektret af de sikkerhedsmæssige forhold. På kortere sigt kunne der nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle undersøge de hidtidige sikkerheds- og miljømæssige resultater og udbrede kendskabet til fordelene ved fusionsenergi over for et bredt udsnit af de politiske og offentlige aktører. 10. Der er mange eksempler på, at teknologi, viden og erfaringer fra fusionsprogrammet har kunnet overføres på andre områder inden for videnskab og teknologi, og europæisk industri har også haft gavn af den knowhow og de erfaringer, der er samlet. Disse overførsler bør systematiseres og udnyttes mere målrettet i forhold til den markedsmæssige efterspørgsel.

5 2. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI NUKLEAR FISSION OG RADIOLOGISKE VIDENSKABER Denne rapport omhandler den femårige evaluering af den forskning, der er udført i tidsrummet fra 1995 til 1999 på området sikkerhed i forbindelse med kernespaltning under 3. rammeprogram ( ) og 4. rammeprogram ( ) og under nøgleaktion 2 vedrørende nuklear fission og forskning af generisk art inden for radiologiske videnskaber under 5. rammeprogram ( ), som hører under forskning og uddannelse inden for kerneenergi. Rapporten er udformet ifølge retningslinjerne i 5. rammeprogram. De overordnede målsætninger for aktiviteterne på dette område er at øge sikkerheden i de europæiske nukleare anlæg og at forbedre europæisk industris konkurrenceevne. Inden for rammerne af disse generelle målsætninger er de mere specifikke mål at sikre beskyttelsen af arbejdstagerne og befolkningen mod stråling og at sørge for en sikker og effektiv håndtering og slutdeponering af radioaktivt affald, at undersøge innovative koncepter, som er bæredygtige og har potentielle økonomiske og sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige fordele på længere sigt, at bidrage til, at der opretholdes et højt ekspertise- og kompetenceniveau inden for nuklear teknologi og sikkerhed, og at gøre brugen af ioniserende stråling inden for industri og medicin mere sikker og effektiv og at gøre det mere sikkert at håndtere naturlige strålingskilder. Det er et område, der er forsket i igennem mange år, og målsætningerne indgår i et længere forløb, som sigter mod at opbygge en samlet, men dynamisk videnbasis. Programmet har leveret mange forskellige resultater i de seneste fem år, hvilket skitseres i det følgende. Den videnskabelige kvalitet har efter panelets opfattelse generelt været i top, og der har været mange fordele ved at iværksætte forskningen på europæisk plan, navnlig i relation til fælles projekter, netværkssamarbejde og informationsspredning, og det har samtidig skabt en bedre forståelse af fælles problemer. Forskningen har været til gavn for slutbrugere inden for industrien, den politiske verden og forskningsinstitutterne og i videre forstand også for personer, der anvender stråling eller udsættes for stråling. Vi har imidlertid bemærket, at ressourcerne til dette vigtige forskningsområde er blevet færre i perioden mellem 3. og 5. rammeprogram, hvilket har gjort det umuligt at virkeliggøre nogle af de mest grundlæggende målsætninger inden for driftssikkerhed, strålingsbeskyttelse og affaldshåndtering. Det vil i øvrigt også kunne true den vigtige forskningsmæssige kontinuitet på et område, som er afhængig af langsigtet udvikling. De forvaltningsmæssige procedurer for programmet er blevet bedre, men de er stadig meget bureaukratiske og langsommelige. En løsning kunne være at give Kommissionens medarbejdere øgede administrative beføjelser, når først programmets generelle målsætninger og indhold er fastlagt. Tilsvarende har projektkoordinatorerne brug for friere rammer og øget ledelsesmæssigt ansvar, når først projekterne er godkendt. De vigtigste resultater. Der er opnået mange værdifulde resultater på de mange forskellige forskningsområder, der her er tale om. Resultaterne præsenteres i det følgende, som bygger på opdelingen i 5. rammeprogram. En mere indgående beskrivelse findes under de tilsvarende afsnit i den detaljerede rapport. Eksisterende anlægs driftssikkerhed Forlængelse af anlæggenes levetid. Dette forskningsområde udgjorde ikke en særskilt del af 4. rammeprogram, men der blev gennemført en række projekter, som knyttede sig til dette område. Projekterne gav et langt bedre kendskab til de aspekter, der har betydning for materialers ydeevne, og som tilsammen vil kunne optimere forvaltningen af anlæggenes levetid. Erfaringerne med de tematiske net har været meget positive på dette område, og de har bl.a. dannet grundlag for afprøvning og industriel validering af metoder, der gør det muligt at iværksætte ikke-destruktive undersøgelser af ældre udstyr. Det fremtidige arbejde bør tilgodese de lovgivende myndigheders behov. Håndtering af alvorlige uheld. Forskningen på dette område har været et vigtigt led i de internationale bestræbelser, der i en lang årrække er gjort for at fremme forståelsen af fænomenet alvorlige uheld

6 (kernenedsmeltning). Det er klart, at man aldrig bliver færdig med et så komplekst område, der har så mange facetter, men man er nu nået så langt, at det har været muligt at benytte forskningsresultaterne til at udvikle systemer til såvel forebyggelse som afhjælpning af alvorlige uheld, og der er etableret et godt grundlag for udvikling af innovative nye løsninger. Blandt de konkrete resultater af forskningen i alvorlige uheld, som ligger til grund for konklusionerne, kan nævnes: større forståelse af mulighederne for at nedkøle corium uden for reaktortanken mindre risiko for en større dampeksplosion inden for reaktortanken øget kendskab til deflagration af hydrogen med bedre kontrolmetoder til følge mindre risiko for skader på indeslutningen som følge af direkte opvarmning af denne øget kendskab til udslip af dampe gennem mikrorevner i beton med deraf følgende mindre udsivning af fissionsprodukter i forbindelse med alvorlige uheld Brændselskredsløbets sikkerhed. Dette område spænder over mange vidt forskellige emner. Beslutninger vedrørende håndtering og bortskaffelse af brugt brændsel træffes som oftest på nationalt plan, mens andre spørgsmål, som f.eks. vurderingen af deponeringssystemers anvendelighed, er mere generelle. Forskningen, som før var rettet mod affaldshåndtering (dvs. relativt kortsigtede emner), hælder nu mere mod adskillelse og transmutation (som i stigende grad ses som meget langsigtede emner). Dette skift afspejles i vore anbefalinger. Inden for håndtering og bortskaffelse af affald og brugt brændsel har en række projekter været særlig vellykkede. Det drejer sig bl.a. om: Der er foretaget forsøg med underjordiske forskningsfaciliteter som et led i et internationalt samarbejde. EU finansierer kun en mindre del af disse større langsigtede projekter, men de har haft en god gennemslagskraft, fordi der er etableret forskergrupper og ansporet til deling af resultater. Der er iværksat et projekt, som omhandlede håndteringen af brugt brændsel (Spent fuel Performance Assessment Project SPA), og som omfattede alle de aspekter, der er nødvendige for at foretage en samlet analyse vedrørende deponeringen af brugt brændsel i forskellige klippeformationer. Laboratoriearbejdet førte sammen med data fra feltforsøg og modellering til en række vigtige resultater. De viste klart, der stadig mangler viden, og at det strategiske arbejde bør styrkes. Der blev også gjort fremskridt inden for undersøgelser af naturlige systemer. Der er stadig mange uafklarede punkter, som bør belyses nærmere ved hjælp af løbende grundlæggende undersøgelser. Undersøgelserne af grundlæggende fænomener, herunder projekter vedrørende naturlige paralleller (f.eks. Palmottu- og Oklo-projekterne), var meget vellykkede, og der blev også gjort fremskridt på andre områder, bl.a. inden for migration og korrosion. Adskillelse og transmutation. En ny undersøgelse af mulighederne for at adskille og/eller transmutere langlivede radionuklider har skabt fornyet interesse for forskningen på dette felt. EF har øget støtten til adskillelse og transmutation betydeligt i de seneste fem år, hvilket ikke har været tilfældet på andre centrale områder. Denne prioritering er kontroversiel. Den hidtidige forskning i transmutationsstrategier har vist, at enhver plan om at "forbrænde" plutonium eller mindre actinider vil være meget tidskrævende, og at der skal investeres meget store beløb i teknologien. Det er usikkert, hvilken teknologi (ADS 1 eller LMR 2 ) der viser sig at være mest interessant, og der er brug for yderligere strategiske undersøgelser, bl.a. inden for sikkerhed og affaldshåndtering, før der kan træffes endegyldige investeringsmæssige beslutninger. Arbejdet er så langsigtet, at vi i det store og hele finder det mere hensigtsmæssigt, at det placeres under området "fremtidige systemers sikkerhed og effektivitet". Med hensyn til adskillelse er der navnlig gjort fremskridt inden for separation af trivalente actinider (americium og curium) fra lantanider, som kan danne grundlag for en proces baseret på en enkelt cyklus, hvor det er muligt at udskille mindre actinider direkte fra højradioaktivt flydende affald, som fremkommer ved oparbejdning. 1 ADS: systemer, der er tilkoblet acceleratorer (Accelerator Driven Systems) 2 LMR: flydende metal-reaktorer (Liquid Metal Reactors)

7 Fremtidige systemers sikkerhed og effektivitet. Dette område indgår som noget nyt som en særskilt del af 5. rammeprogram i modsætning til 4. rammeprogram, hvor en række emner i forbindelse hermed indgik under "innoverende og genoptagne systemer". Formålet er bl.a. at vurdere nye reaktorkoncepter eller koncepter, som man tidligere er gået bort fra, og som byder på en række fordele hvad angår omkostninger, sikkerhed, bæredygtighed, affaldsmængde og spredningsrisiko. Udformningen af et udviklingsanlæg på kortere sigt bør ske under nationale eller tværnationale programmer. Resultaterne af de tidligere programmer har været benyttet til afprøvning af teknologien i forbindelse med systemer til passiv sikkerhed. Strålingsbeskyttelse. Under 5. rammepgrogram indgår dette område som en slutbrugerorienteret del af nøgleaktion 2. Strålingsbeskyttelse er inddelt i en række underområder, der til dels overlapper hinanden, og som fremgår af det følgende. Det er nært knyttet til nedenstående afsnit om generisk forskning i radiologiske videnskaber, og vi anbefaler derfor, at de to afsnit samles fremover. Risikovurdering og risikostyring. Der er foretaget en videreudvikling af værktøjer til vurdering og styring af risici. Der er foretaget en vurdering af behovet for undersøge, hvordan befolkningen kan bringes til at acceptere en vis risiko, og projektet TRUSTNET, som videreføres under 5. rammeprogram, er et vigtigt led heri. ETHOS-projektet udmærkede sig ved at vise, hvor vigtigt det er, at lokalbefolkningen involveres i bestræbelserne for at skabe øget tillid. Overvågning og vurdering af eksponeringen på arbejdspladsen. Optimering af beskyttelsen mod eksponering på arbejdspladsen på en lang række områder har resulteret i en række anbefalinger til EF, de nationale myndigheder og forsyningsvirksomhederne baseret på ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable). Forvaltning af ulykkessituationer uden for anlægget. RODOS-systemet, der skal anvendes til forvaltning af ulykkessituationer uden for anlægget, er nu driftsklart. Det er udviklet af 40 forskningsinstitutter fra 20 forskellige lande (i både Øst og Vest). Genopretning og langsigtet forvaltning af kontaminerede miljøer. Der er udarbejdet et antal modeller med henblik på at identificere miljøer med høj kapacitet for overførsel af cæsium. Der er gjort betydelige fremskridt inden for udviklingen af mere holistiske strategier for de forholdsregler, der træffes, så der nu tages højde for fordele og ulemper for mennesker og miljø, miljøforvaltning og forbrugernes holdninger og adfærd under udvælgelsen af modforanstaltninger. Generisk forskning i radiologiske videnskaber. Vurderinger af risikoen ved eksponering for ioniserende stråling udgør grundlaget for enhver form for strålingsbeskyttelse. Disse vurderinger skal derfor indbefatte de mange forskellige former for bestråling og eksponeringsforhold i det omgivende miljø, på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet for at have nogen praktisk værdi. I det følgende gennemgås nogle af de vigtigste resultater på området. Radiologisk beskyttelse og sundhed. Det koordinerede arbejde, der er gennemført på dette område under 3. og 4. rammeprogram, har givet en bedre forståelse af sammenhængen mellem eksponering for stråling og udvikling af kræft og navnlig om disponering for kræft. Den nyeste udvikling inden for genforskning, molekylær biologi, bestrålingsteknik (bestråling af enkeltceller med mikrostråler med lav effekt) og computermodellering har givet nye muligheder for at udvide kendskabet til virkningerne af lavdosisstråling. Overførsel af radioaktivitet i miljøet. Arbejdet har sigtet mod en bedre forståelse af overførselsmekanismer og udvikling af økologiske modeller, der gør det muligt at forudsige radionukliders adfærd i forskellige miljøer. Der vil fremover være behov for en mere holistisk tilgang i forbindelse med miljøbeskyttelse, herunder strålingsbeskyttelse. Industriel og medicinsk anvendelse og naturlige strålingskilder. Der er gjort fremskridt inden for optimering af interventionsradiologi, pædiatri, computerstøttet tomatografi og fluoroskopi samt inden for fastlæggelse af kriterier for billedkvalitet. Børn er mere følsomme over for stråling, og der

8 er derfor foretaget en række undersøgelser med det formål at udstikke retningslinjer for bestråling inden for pædiatrien. Hvad angår naturlige strålingskilder er der gennemført undersøgelser af risikoen ved indånding af radon og spaltningsprodukter heraf og i den forbindelse foretaget lungemodellering, epidemiologi og sammenligning mellem forskellige passive strålingsdetektorer, hvilket har givet vigtige resultater. Intern og ekstern dosimetri. Der er opstillet biokinetiske og dosimetriske modeller til vurdering af doser for voksnes og børns eksponering for radionuklider. Der er oprettet en omfattende database over dosiskoefficenter til brug for læger og forskere inden for strålingsbeskyttelse. Inden for blandet neutrondetektion er der sket et reelt gennembrud, som rummer gode kommercielle muligheder.

9 Overordnede konklusioner og emner, der er vigtige for den fremtidige indsats. De overordnede anbefalinger og konklusioner beskrives i afsnit 7 i den detaljerede rapport. Anbefalinger vedrørende mere specifikke spørgsmål findes i de relevante dele af teksten. I det følgende gives en kortfattet oversigt over de vigtigste konklusioner og de emner, der bør tages op fremover. 1. Den femårige evaluering har vist, at særprogrammet for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission stadig leverer resultater af høj videnskabelig værdi, som opfylder behovet hos industrien, politikerne og alle, der i mere bred forstand arbejder med radioaktivitet. Programmet opfylder dermed de fleste af sine overordnede målsætninger. 2. Beskæringen af budgettet for 3., 4. og 5. rammeprogram betyder, at der ikke er tilstrækkelige midler til den vigtige forskning, der kræves for at virkeliggøre programmets vigtigste målsætninger. 3. Kommissionens personale bør gives beføjelser til mere proaktivt at spore sig ind på den forskning, der er nødvendig for at virkeliggøre de målsætninger, der er opstillet for programmet. 4. Projektkoordinatorerne bør gives friere rammer til at forvalte arbejdet, herunder også finansiel fleksibilitet, så snart ansvarsfordelingen ligger fast, og projekterne er godkendt. 5. Titlen "nuklear fission" er ikke længere dækkende for programmet. Vi anbefaler, at strålingsbeskyttelse adskilles fra nuklear fission og i stedet placeres under generisk forskning i radiologiske videnskaber. 6. Tidsrammerne for udvikling af teknologi til adskillelse og transmutation er meget langsigtede. Vi mener derfor, at området fremover bør placeres under "fremtidige systemers sikkerhed og effektivitet". Det vil gøre det lettere at vurdere ressourcer og prioriteringer, fordi dette område er direkte knyttet til Fællesskabets mere langsigtede behov. 7. Idéen om at oprette europæiske centre for avanceret forskning er i princippet udmærket, men det er vigtigt, at den kreative forskning stimuleres, og at der ikke dannes monopoler. 8. Netsamarbejde har vist sig at være et værdifuldt værktøj, som bør udvikles yderligere og prioriteres højt fremover. 9. Der er brug for en vision og en strategi med henblik på at rationalisere programmets uddannelsesmæssige aspekter, som i væsentlig grad vil kunne medvirke til at sikre det fornødne viden- og kompetencegrundlag i fremtiden. 10. Den fælles strategiske planlægning på tværs af rammeprogrammerne og FFC's programmer bør styrkes, og der er brug for øget koordinering i forhold til behovene i andre generaldirektorater, navnlig for at understøtte de horisontale foranstaltninger. 11. Formidlingen af resultater i forskerkredse fungerer generelt godt. Det er også vigtigt, at forskningsresultaterne når ud til ikke-specialister blandt slutbrugere, beslutningstagere og offentligheden, og det bør gøres professionelt. 12. Der bør arbejdes mere for at gøre forskningsdata og -værktøjer tilgængelige i andre dele af rammeprogrammet og for et bredere fagligt publikum. Konsekvenserne af stråling er eksempelvis også af stor interesse for ESA (Den Europæiske Rumorganisation). Et emne, der går igen på mange forskningsområder, er risikostyring. Det er ikke kun på det nukleare område, at der er brug for større indsigt i sådanne komplekse systemer, og vi foreslår, at Kommissionen gennemfører en række meget bredt anlagte såvel fagspecifikke som tværfaglige undersøgelser som et led i en horisontal aktivitet.