Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk"

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde 1

2 2

3 Indhold Indholdsfortegnelse Forord... 4 Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise... 5 Kapitalfondene gør Danmarks virksomheder stærkere Forslag nr. 1: Afskaf den nye investorskat L Forslag nr. 2: Genskab retssikkerheden i skattepolitikken Forslag nr. 3: Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair Forslag nr. 4: Carried interest-beskatningen skal nytænkes Forslag nr. 5: Selskabsskatten skal ned Forslag nr. 6: Hæv rentefradragsgrænsen Forslag nr. 7: Indfør erhvervsobligationer light Venture skaber vækstvirksomheder på samlebånd Forslag nr. 8: Ændr afskrivningsreglerne for forskning og udvikling Forslag nr. 9: Giv mulighed for bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 10: Udvid muligheden for syndikeringslån Forslag nr. 11: Proof of Concept-ordningen må ikke lande mellem to stole Forslag nr. 12: Forbedr forskerskatteordningen Forslag nr. 13: Forskningsindsatsen skal give større samfundsøkonomisk afkast Forslag nr. 14: Styrk innovationsmiljøerne Business angels er de små virksomheders hjælpere Forslag nr. 15: Afskaf iværksætterskatten på udbytter Forslag nr. 16: Danmark skal have en matchingfond Forslag nr. 17: Indfør iværksætterløn Forslag nr. 18: Pensionerne skal finansiere væksten Forslag nr. 19: De jobsøgende skal ud i start-ups Forslag nr. 20: Crowdfunding skal have lettere gang på jord Forslag nr. 21: Frigiv forskningen til dem, der betaler

4 Forord DVCA s vækstkatalog Forord Investeringer er eneste vej ud af krisen. Jobskabelse, konkurrenceevne og produktivitet har sat politiske pakkeløsninger på dagsordenen på både Christiansborg, i medierne og i erhvervslivet. Skåret ind til benet handler det om, at vi i Danmark har brug for at få sat fokus på, hvordan vi skaber et højere produktivitetsniveau og dermed skaber flere arbejdspladser og en bedre konkurrenceevne. Ellers er det vores fremtidige velstand, der står for skud. Med dette vækstkatalog ønsker DVCA den danske brancheforening for ventureog kapitalfonde samt business angels at give sit klare bud på, hvordan Danmarks fremtid sikres. Investeringer er den eneste vej ud af krisen. Hvis vi skal skabe nye arbejdspladser i de kommende år, er der kun én vej: Vi skal styrke investeringslysten i Danmark. Den verserende vækstkrise vil uden indgriben kunne udvikle sig til en velfærdskrise. DVCA s medlemmer er de investorer, der gerne vil vende udviklingen. Vi vil sætte gang i væksten. Det kræver dog langt mere attraktive rammevilkår for investorerne, hvis vi skal sætte gang i jobudviklingen. Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik. Skattepolitik er også erhvervspolitik Tilliden til dansk skattepolitik forsvinder hos investorerne. Vi opfordrer til en langt mere erhvervsvenlig og stabil skattepolitik, der sammentænkes med erhvervspolitikken. æ Danmark har brug for en decideret erhvervsskattestrategi, som samler og peger fremad for dansk vækst. Stabilitet og retssikkerhed er nøgleordene. æ Fjern investorskatten L10. Loven betyder bl.a. dobbeltbeskatning af udenlandske investorer og fører til milliardtab på investeringer. Investorskatten L10 er endnu et ugennemtænkt skattetiltag, der med høj hastighed er kørt gennem lovmaskinen, og som fremover svækker Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandsk kapital. æ Iværksætterskatten skal fjernes helt. Skatten er fjernet på avancer, men skal også væk på udbytter. Mere ambitiøs vækstpolitik Det danske vækstlag kan kun spire og gro, hvis vi fremmer investeringer i vækstvirksomheder. Det kræver en ambitiøs vækstpolitik. æ Muligheden for ubegrænset fremførsel af underskud skal genindføres. Som minimum for forskning og udvikling. æ Indfør langt mere ambitiøse skattekreditter. Det sikrer udviklingsmuligheder, også til små, forskningstunge virksomheder. æ Skab en matchingfond for business angels i Danmark. Det styrker deres investeringer. Risiko er et plusord Det er helt essentielt, at Danmark skal blive et samfund, hvor det at tage en chance at lave en investering belønnes. Kun gennem mere attraktive investeringsvilkår skaber vi vækst og nye job. Her er DVCA s vækstkatalog med 21 konkrete forslag: Investeringer er vejen ud af krisen. 4

5 Danmarks vækstkrise skaber en velfærdskrise Danmarks vækstkrise truer med at blive en velfærdskrise. Hvis ikke vi får gang i væksten, nedbrydes det samfund, vi kender i dag. Med en produktivitet, der skraber bundniveauet, og en svækket konkurrenceevne som følge deraf skal der radikale ændringer til, hvis vi vil sikre fremtidens vækst og arbejdspladser i Danmark. Den danske velstand målt på BNP faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i Den danske velstand målt på BNP faldt med 6% fra 2008 til 2009, og vækstraterne har efterfølgende været for lave til at indhente det tabte. Danmarks BNP var i reale termer på 2005-niveau i Danmark siges at være kommet godt igennem krisen. Det er vi også sammenlignet med dem, der er hårdest ramt, f.eks. Grækenland og Spanien. Men sammenligner vi BNP i Danmark med BNP i eurozonen eller USA, så er Danmark både blevet hårdere ramt og har samtidig været dårligere til at genskabe væksten efter krisen. 1 Derfor er finanskrisen også blot en del af forklaringen på Danmarks velstandskrise. Ellers burde vi vækstmæssigt have fulgt eurolandene og USA til dørs efter Danmarks position som et af verdens absolut rigeste lande er derfor truet. De seneste år har væksten i det danske BNP pr. indbygger ligget markant under OECD-gennemsnittet. Blandt rige vestlige lande er det faktisk kun Italien, der har klaret sig dårligere end os. 32 lande har klaret sig bedre. Konsekvensen er, at Danmark langsomt er rutschet ned ad listen over verdens rigeste lande, som det ses i nedenstående figur. Det skræmmende er, at fortsætter udviklingen, vil Danmark i 2020 ryge ud af top-20, og i 2030 vil vi ikke mere være at finde i top-25. Figur 1. Danmarks position blandt de rigeste lande i verden Danmarks velstandsplacering i OECD Note: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Købekraftskorrigeret BNP tager højde for forskellige landes priser i nationale valutaer. Kilde: OECD StatExtracts. Konkurrenceevnen er afgørende for Danmarks velstand For de mindre lande i den rige del af verden er konkurrenceevnen afgørende for væksten. Er den ikke i top, udhules velstanden langsomt, men sikkert. Danmarks konkurrenceevne defineres af produktiviteten og bytteforholdet. Bytteforholdet forbedres, når priserne på eksporten stiger hurtigere end priserne på importen. Undersøgelser viser, at et land over tid ikke kan fastholde et positivt bytteforhold. Det er heller ikke tilfældet med Danmark selv om vi i de sidste mange år netop har nydt særdeles godt at et positivt bytteforhold. 1 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side 9. 5

6 De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst. God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne. Produktiviteten 2 er til gengæld noget, vi kan ændre på i Danmark. Ser vi på sammenhængen mellem produktivitetsudviklingen og væksten i BNP, så er der en stærk sammenhæng OECD-landene imellem. De, der ikke tager produktivitet seriøst, ender også med en lav vækst. 3 God produktivitet er derfor også lig god konkurrenceevne. Øget effektivitet i ressourceanvendelsen giver øget produktivitet. Derfor er en mere effektiv arbejdsstyrke, mere effektiv kapitalanvendelse og bedre anvendelse af råmaterialer vigtig for dansk velstand. Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på den effektive arbejdsstyrke målt på arbejdskraftsproduktiviteten. Siden 1995 er arbejdskraftsproduktiviteten i Danmark, målt på BNP pr. præsteret time, steget med i alt 11%. I samme periode er produktiviteten i Tyskland steget med 22%, mens Sverige og USA har oplevet produktivitetsvækst på henholdsvis 34 og 38%. Der er tale om en bred udvikling i Danmark hen over mange brancher. Med hensyn til den effektive kapitalanvendelse er den vigtigste hindring for en effektiv anvendelse kapitalbeskatningsniveauet. Selv små skatteændringer kan medføre skattemotiverede omplaceringer af kapitalen mellem lande specielt når man snakker finansielle placeringer i et land. 4 Men det er samtidig også klart, at jo mere langsigtet og immobilt kapitalen er placeret i et land, jo sværere vil det være at flytte kapitalen trods en ændring i skatteniveauet. Det er investorerne selvfølgelig klar over, så derfor betyder stabilitet i skattepolitikken på dette område uendeligt meget. Er stabiliteten ikke til stede, går den langsigtede kapital uden om Danmark, og den kapital, der allerede er i Danmark, bliver ikke erstattet af ny kapital, når investorerne trækker sig ud. 2 Produktiviteten kaldes i fagsproget ofte også totalfaktorproduktiviteten, TFP. TFP angiver, hvor meget en virksomhed eller et samfund kan producere med en given mængde ressourcer (realkapital, arbejdskraft, materialer). Holdes ressourceforbruget konstant, men produceres der alligevel mere, så er det et udtryk for en øget TFP. I praksis er TFP svær at måle, så derfor ser man i empiriske analyser ofte på timeproduktiviteten, der måler, hvor meget arbejdsstyrken i gennemsnit producerer pr. time. Det er også den version af produktiviteten, der er anvendt i forbindelse med sammenhængen mellem vækst og produktivitet. 3 Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i arbejde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne (2012), side

7 Begrænsningerne for en bedre anvendelse af råmaterialer er for så vidt analoge til den effektive kapitalanvendelse. Igen er beskatningen en uhyre vigtig faktor. Konklusionen er derfor, at vi i Danmark har en konkurrenceevne, der er forværret problematisk på grund af en dårlig udvikling i produktiviteten. Konklusionen er også, at hvis ikke bytteforholdet i en lang årrække havde været gunstigt, så ville det have set endnu værre ud. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr. Danmarks investeringskrise Danmarks produktivitetsproblem har resulteret i, at regeringen har nedsat en uafhængig Produktivitetskommission, som har fået til opgave at udarbejde konkrete tiltag, der kan forbedre produktivitetsudviklingen. Indtil nu har produktivitetsdebatten primært handlet om arbejdsstyrken. Vi skal aldrig konkurrere på at være billigst men på at være bedst har været mantraet i debatten med slet skjult henvisning til, at hvis blot der investeres endnu mere i uddannelse og forskning, så går alt af sig selv. Ifølge Europa-Kommissionen virker dette ikke til at være tilfældet længere. Dens beregninger indikerer, at bidraget til produktivitetsvæksten fra forbedringer i de beskæftigedes uddannelsesniveau er blevet markant mindre siden midten af 1990 erne. 5 I DVCA mener vi derfor, at produktivitetskrisen i højere grad er en investeringsog skattekrise. Investeringsbalancen mellem danske virksomheders investeringer i udlandet og udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er i dag i en historisk ubalance. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, hvorimod udenlandske virksomheders investeringer i Danmark er stagneret. Alene i 2011 var investeringsbalancen negativ med hele 430 mia. kr. 6, som det fremgår af figuren nedenfor. Figur 2: Investeringsbalancen i Danmark netto siden 2004 Beholdning af direkte investeringer Mia. kr Udgående Indgående Gab i mia. kr. Note: Figuren viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark (indgående) og beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet (udgående). Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013). 5 Nationalbanken: Produktivitetsudviklingen i Danmark Sammenfatning (2012), side Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet, side 8. 7

8 Skal de 430 mia. kr. omsættes til arbejdspladser, så er vurderingen, at investeringskrisen allerede har kostet arbejdspladser. 7 Heraf kan ca. halvdelen henføres til industrien. Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i. DVCA s medlemmer er en vigtig kilde, når det gælder tiltrækning af udenlandske investeringer til dansk erhvervsliv. Det er vigtigt at fastslå, at der er tale om en tredobbelt effekt. For det første har venture- og kapitalfonde i stigende grad udenlandske investorer. Men mindst lige så vigtigt er det, at venture- og kapitalfondenes køb af ejerandele i virksomheder omdanner bunden kapital til investeringsvillig kapital. Der er mange eksempler på, at tidligere virksomhedsejere efter en kapitalfonds overtagelse af livsværket er sprunget ud som business angels der investerer i nystartede eller nødlidende virksomheder i lokalområdet. Den sidste effekt er, at venture- og kapitalfondenes investeringer fungerer som et kvalitetsstempel for yderligere udenlandske investeringer. Hvert år investerer udenlandske venturefonde tæt på 1 mia. kr. i de virksomheder, som danske venturefonde allerede har foretaget de første investeringer i. 8 Samtidig ved vi, at investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej. Ud over den direkte effekt på produktiviteten af investeringer skaber en produktivitetsvækst i sig selv et bedre udstillingsvindue for de mere effektive virksomheder. De bliver mere attraktive at investere i. Så populært sagt er der tale om en positiv spiral, som det også fremgår nedenfor. Den politiske opgave er at få startet spiralen. Figur 3: Investeringer og produktivitet hjælper hinanden på vej Højere produktivitet gør det mere attraktivt at investere Produktivitet Investeringer Investeringer i maskiner, ny teknologi mv. hjælper til at øge produktiviteten Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side 25. Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter. Danmarks skattekrise Skatteniveauet og skatternes sammensætning påvirker rentabiliteten af produktivitetsfremmende foranstaltninger. Især vigtig for rentabiliteten af produktivitetsinvesteringer er selskabsskatter og investeringsskatter. Med hensyn til selskabsskatterne er både skattebasen (f.eks. fradragsmuligheder, transfer-pricing-regler, fremførsel af underskud) og selve procentsatsen vigtig. Men også investorskatterne (udbytte- og kapitalgevinstskatter) er vigtige. Bliver en venturefond eller en anden eneejer af en virksomhed f.eks. beskattet hårdere af gevinster på salg af aktier eller udbytter, øger det incitamentet til at undlade at gennemføre investeringen. 7 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side Vækstfonden (2012): Benchmarking 2012: Markedet for innovationsfinansiering, side

9 Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980 erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%. Selskabsskatterne Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980 erne lå skattesatserne typisk i et leje på 40-60%, mens stort set alle lande i dag har satser under 40%. Pointen er illustreret for en række af Danmarks vigtigste samhandelslande i figuren nedenfor. Danmark er fuldt trop. I midten af 1980 erne toppede den danske selskabsskat på 50%, hvorefter den gradvist er blevet sænket til nu 22%. 9 Figur 4. Selskabsskatteprocenten i komparativt perspektiv % Danmark Østeuropæiske Frankrig Tyskland USA Irland Kilde: Copenhagen Economics (2013): Investorvinkel på det danske skattesystem, side 10. Det kunne se ud, som om den hellige grav var velforvaret. Men for det første er skattebasen i Danmark blevet væsentligt større, således at selskabsskatternes andel af BNP faktisk er steget siden 1980 erne. For det andet ser det i en komparativ sammenligning endnu værre ud. Ingen kan som Danmark præstere at have en faldende selskabsskatteprocent og så alligevel næsten tredoble indtægterne fra selskabsskatterne målt på BNP DVCA forudsætter her, at initiativerne i regeringens vækstpakke Vækstplan DK bliver til lov. 10 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side

10 Regler dræber private børnehaver En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud. Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne. Investorskatterne Såfremt skatten på investeringer i aktier gør investeringer i obligationer mest interessant, vil aktierne komme til at stå i en speciel situation. Enten kræver investorerne et højere afkast før skat, eller også vælges aktierne fra. Alt andet lige betyder det, at virksomhedernes adgang til vækstfinansiering via aktieudstedelse fordyres i forhold til at gå i banken eller udstede obligationer, der giver et renteafkast til investorerne (eller banken). Derfor øger virksomhederne deres gældsandel, og dermed øges omkostningerne ved langsigtede, risikofyldte produktivitetsfremmende investeringer for virksomhederne. Denne effekt er langt den største for de virksomheder, der kun kan hente kapital inden for Danmarks grænser: SMV-segmentet. Det har to markante konsekvenser for produktiviteten. Holdes SMV erne nede, så de ikke kan vokse sig større, vil de ikke kunne udfordre de større producenter uanset om deres produkt er overlegent. Ligeledes holdes iværksætterånden nede, når der ikke synes chancer for at skabe vækst. Gode ideer bliver ikke til virksomheder iværksætteren forbliver lønmodtager. Derfor hjælper det bestemt heller ikke på billedet, at Danmark også i både nordisk og lidt bredere sammenhæng bærer førertrøjen på kapitalbeskatningsområdet. 11 Var kapitalbeskatningen lig selskabsskatten, ville regnestykket gå op. Produktivitet bør være hovedfokus for regeringen DVCA vil med dette vækstkatalog bidrage til at øge investeringerne i Danmark både fra interne og eksterne kilder. Med konstruktive tanker og konkrete forslag håber vi, at regeringen vil skærpe fokus på højere produktivitet gennem investeringer. Det kan kun ske, hvis der samtidig sættes øget fokus på de skatter, der påvirker investeringerne. Sker det ikke, frygter vi, at Danmarks langsomme skred ned ad velstandsstigen fortsætter. Det kan ingen være tjent med. Derfor er det nu, der skal handles. 11 Copenhagen Economics og Axcelfuture (2013): Danmark som investeringsland, side

11 Kapitalfondene gør Danmarks virksomheder stærkere I dag er der knap familieejede virksomheder i Danmark, hvor den bogførte værdi af aktiverne er over 50 mio. kr., og hvor direktøren er over 55 år. CEBR (Center for Economic and Business Research) vurderede i 2008, at knap 800 af disse virksomheder kunne være interessante for kapitalfondene. Vi ved samtidig, at hvis der ikke kommer en professionel køber ind i de familieejede virksomheder, men familieejerskabet fortsætter, så har det gennemsnitligt set en dårlig indflydelse på virksomhedens udvikling og overskud. 12 Kapitalfonde skaber arbejdspladser Det er en myte, at kapitalfonde fyrer medarbejdere i stor stil. Siden 2010 har DVCA sammenlignet udviklingen i de største kapitalfondsejede virksomheder i Danmark med den private sektor generelt. Tabellen nedenfor sammenligner de to grupper. Udviklingen viser, at uanset hvilket år man sammenligner kapitalfondenes beskæftigelsesvækst med den private sektor, så har danske kapitalfondsejede virksomheder klaret sig bedre end den private sektor under ét. Tabel 1: Beskæftigelsesvækst i de største kapitalfondsejede virksomheder i Danmark og den private sektor Årstal Beskæftigelsesvækst i kapitalfondsejede virksomheder -4,9% 3% 6% Beskæftigelsesvækst i den private sektor -5,2% -3% 1% Kilde: DVCA: Kapitalfonde 2009/2010, Kapitalfonde 2010/11, Kapitalfonde 2011/12. Der er taget udgangspunkt i den danske beskæftigelse i virksomhederne (ikke den globale). Internationalt set kan der peges på en World Economic Forum-undersøgelse, der viser, at kapitalfondsintensive brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. DVCA s observationer bakkes op af flere nationale og internationale undersøgelser. Således viser en undersøgelse udarbejdet af CBS, at de kapitalfondsejede danske virksomheder har haft en medarbejdervækst på 8% i årene Internationalt set kan der peges på en World Economic Forum-undersøgelse, der viser, at kapitalfondsintensive brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. Specifikt i forhold til arbejdspladser ses det også, at kapitalfonde kan medvirke til at reducere konjunkturudsving. Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra bl.a. Harvard University. 14 Afkastet er afgørende for danske pensionister Danskerne lever i et lavrentesamfund. Det er på mange måder en fordel, men for pensionskasserne er det også en hovedpine. Specielt hvis de i tidernes morgen har garanteret nye pensionsopsparere en årlig forrentning af deres opsparing. Selv en garanteret årlig forrentning på 5% er en udfordring. Her kan investeringer i kapitalfonde hjælpe. Således viser DVCA s årlige undersøgelse af kapitalfondenes afkast, at det gennemsnitlige rå afkast i 2011 på alle danske virksomheder, der har været solgt af kapitalfonde siden 31. december 1999, er 36%. Ganske vist skal der være et ekstra afkast i kapitalfonde, fordi det er en illikvid investering, og administrationsomkostningerne sandsynligvis også er højere for investorerne end ved obligationsinvesteringer. Men alligevel er forskellen slående. Det er derfor ikke overraskende, at op imod 40% af de midler, der er investeret i danske kapitalfonde, kommer fra pensionskasserne. Og dermed fra alle danskere. 12 Økonomi- og Erhvervsministeriet: Ejerskifte din virksomheds fremtid (2008), side Finans/Invest: Kapitalfondsejede selskaber klarer tilsyneladende lavkonjunkturen bedre (2010), Nr. 7, side Se artiklen Private equity, industry, performance and cyclicality i World Economic Forum: Globalization of Alternative Investments, The Global Economic Impact of Private Equity Report 2010 (2010). 11

12 En analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet viser, at kapitalfondene når alt andet er skrællet væk er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. En del af årsagen til kapitalfondenes gode afkast er givetvis, at kapitalfonde er gode til at skabe operationel værdi og til at sælge deres selskaber, når udviklingsopgaven er fuldført. Det bekræftes bl.a. af en analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet. Den viser, at kapitalfondene når alt andet er skrællet væk er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. Således er den operationelle værdiskabelse 6 procentpoint højere om året i kapitalfondsejede danske selskaber, når man sammenligner dem med børsnoterede selskaber. 15 Årsagen hertil, vurderer DVCA, er det aktive ejerskab. Aktivt ejerskab er, at kapitalfonde på grund af majoritetsejerskabet har mulighed for at reagere hurtigt, når markedet ændrer sig. Den mulighed har den børsnoterede virksomhed ikke. Her hviler reaktionsevnen ikke på ejerens, men på direktionens skuldre. Og bestyrelsen har ikke altid samme interesser som ejeren. Skatten betales også Kapitalfonde i Danmark har også bidraget skattemæssigt til samfundet. Kapitalfonde havde i 2011 ca ansatte i Danmark svarende til 1,4% af de ansatte i den private sektor. Alligevel stod kapitalfondene for 9,6% af selskabsskatterne i Danmark. En del af årsagen hertil er naturligvis det skatteindgreb, som regeringen kom med i 2007 vedrørende rentefradragsbegrænsning. Men hvad med det aktive ejerskab; hvad bidrager det med af skatteindtægter? DVCA har på baggrund af data for 2011 beregnet, at det aktive ejerskab medførte ekstraindtægter for staten på 640 mio. kr. ikke dårligt. Mere politisk fairness, tak! DVCA erkender blankt, at mere åbenhed burde have været til stede, allerede før kapitalfondene kom i søgelyset med opkøbene af TDC og ISS. Men kapitalfonde er i dansk sammenhæng en ung branche. Derfor kom vi en postgang for sent med åbenheden, men vi har taget revanche siden. Det viser vores årlige rapporter om kapitalfonde, som frit fremlægger en række nøgletal for bl.a. skat, medarbejdere, overskud og afkast. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside. Så ud over at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv, øge forbrugsmulighederne uden at belaste samfundet med støttepakker som følge af finanskrisen og med en vækst, der slår samfundets generelt, betaler kapitalfonde og deres virksomheder faktisk også skat. Meget endda. Og samtidig har vi i de forløbne år åbnet os op for samfundet. Krisen er blevet håndteret professionelt af kapitalfondene. De virksomheder, som kapitalfondene ejer, har oplevet en langt mindre omsætningsnedgang end erhvervslivet generelt, og virksomhederne har været klart bedre til at generere overskud. Vel at mærke uden at fyre flere medarbejdere, end erhvervslivet generelt har gjort under krisen. Kapitalfonde i Danmark ønsker ikke særbehandling overhovedet hverken positiv eller negativ. Derfor har DVCA i det følgende en række forslag til modificering af den reguleringstsunami, som er skyllet ind over DVCA s medlemmer i de sidste fem år. I fremtiden er det vigtigt, at der kommer mere lovgivningsmæssig stabilitet for kapitalfondene og navnlig deres investorer. Kapitalfonde opbygges efter internationale standarder, fordi investorerne kræver det, og her skal Danmark kunne følge med. På den baggrund præsenterer DVCA i det følgende foreningens forslag vedrørende kapitalfonde. 15 Technical University of Munich and Capital Dynamics, Value Creation In Danish Private Equity Exits (2011), side

13 Afskaf den nye investorskat L10 Forslag nr. 1: DVCA s vurdering er, at lovforslaget i værste fald kan komme til at koste erhvervslivet op imod 325 mio. kr. i øgede skatter. Lige før jul vedtog Folketinget L10. L10 s formål var at sætte ind over for omgåelse af udbyttebeskatningen i Danmark særligt i forhold til investeringer fra udlandet i form af investeringer, hvor ejerandelen for den konkrete aktionær er under 10%. At læse forslaget er nærmest en kafkask oplevelse. Dels er forslaget fremsat med den vurdering, at det er uden konsekvenser for erhvervslivet og samfundet, men at det forhindrer et utilsigtet provenutab. Det har DVCA i lovbehandlingsprocessen efterprøvet. Vores vurdering er, at lovforslaget i værste fald kan komme til at koste erhvervslivet op imod 325 mio. kr. i øgede skatter. 16 Men endnu mere problematisk er det, at det kan komme til at koste Danmark op imod 1 mia. kr. i tabte udenlandske investeringer. L10 giver bruttobeskatning I praksis betyder L10, at også avancer fra venture- og kapitalfondes investeringer skal beskattes. Det skyldes, at L10 opererer med et bruttoprincip, hvorefter der ikke gives fradrag hos SKAT for det beløb, en investor har indbetalt, da han købte virksomheden. Det er hele beløbet både avance og det oprindelige indskud der beskattes. Imod hensigten med L10 er et andet forslag, som regeringen også har vedtaget i efteråret, nemlig L49, der afskaffer iværksætterskatten. I L49 afskaffes beskatningen af aktieavancer, som bliver realiseret af danske minoritetsaktionærer. Dog ikke, hvis mindretalsaktionærerne er organiseret som f.eks. en venture- eller kapitalfond. Formålet med L49 var at forbedre virksomheders adgang til risikovillig kapital. Vi har altså en situation, hvor regeringen med den ene hånd bryster sig af at have gjort rammerne for risikovillig kapital bedre. Men samtidig har regeringen med den anden hånd forhindret muligheden for, at udenlandske investorer via ventureog kapitalfonde kan være med til at hjælpe Danmark ud af krisen. Nu er tiden kommet til at gå efter flere investeringer i Danmark. Derfor skal L10 s skadevirkninger ophæves det kan ske ved at indføre den tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde, som DVCA og flere andre eksperter og erhvervsorganisationer har foreslået. Derved forbliver avancer altid avancer og bliver ikke af L10 omdannet til udbytter, som bliver beskattet. at regeringen afskaffer de uheldige bivirkninger af L10 for kapital- og venturefondes avancer, f.eks. ved at indføre en tilladelsesmodel for venture- og kapitalfonde. 16 Tal fra Copenhagen Economics. 13

14 Genskab retssikkerheden i skattepolitikken Forslag nr. 2: Gennem de sidste ti år har vi været vidner til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCA s medlemmer. Når spidskompetencerne blandt DVCA s medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle. Desværre er tilliden til systemet tyndslidt. Mange af DVCA s medlemmer går rundt med en opfattelse af, at Skatteministeriet og skiftende skatteministre har glemt, at skattepolitik også er erhvervspolitik. Derfor skal tilliden til skattepolitikken genoprettes. Stabiliteten er væk De seneste år har budt på mange fejlbeslutninger i Skatteministeriet. For det første er den skattemæssige stabilitet væk. Gennem de sidste 10 år har vi været vidner til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCA s medlemmer. Vedtagelsen af den nye investorskat, L10, er blot det sidste skud på stammen. Der har været mange før den. Domstolene inddrages for tit For det andet har Skatteministeriet i de senere år offensivt afprøvet rækkevidden af skattereglerne ved domstolene. Det er for så vidt til glæde for alle at kende gældende ret. Men man skal huske på, at Skatteministeriet har ubegrænsede økonomiske ressourcer til at føre sager og faktisk er helt tilfreds med kun at vinde 50% af sagerne. 17 Det er problematisk al den stund, at muligheden for omkostningsgodtgørelse altså at en skatteyder kan få 100% godtgørelse for advokatudgifterne, hvis sagen vindes bortfaldt i Med andre ord: SKAT er blevet mere aggressiv, og borgerens mulighed for at følge sagerne til dørs er blevet forværret. Skattepolitik er også erhvervspolitik Den tredje fejlbeslutning er den efterhånden bevidst manglende evne til at tænke erhvervspolitik ind i beslutninger. På trods af advarsler om, at en ny lov enten er svær at administrere for erhvervslivet (fedtskatten), at beregningerne er forkerte (udstationeringsskatten) eller rammer langt videre end intentionen (L10). Man vælger ikke at lytte. L10 viser også et andet problem. Lovforslaget blev af Skatteministeriet bevidst præsenteret som lukning af et skattehul. Så ville alle (også de potentielle) regeringsbærende partier nemlig stemme for forslaget. Og flertallet er hjemme. Men DVCA kunne fremvise regneeksempler, der ville medføre en beskatningsprocent på langt over 100. Det harmonerer ikke med intentionen. Korte høringsfrister Den fjerde fejlbeslutning er de korte høringsfrister. Skattelovforslag er pr. definition komplicerede. Alligevel er der flere eksempler på, at høringsfristerne har været under 1 uge. DVCA ser derfor gerne, at der kommer mere fairness i skattepolitikken. æ At regeringen og Folketinget efter en afskaffelse af de seneste års indgreb mod den skattemæssige stabilitet ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet og skræmmer udenlandske investorer væk fra Danmark. æ At reglerne om omkostningsgodtgørelse genindføres. æ At der oprettes en uafhængig instans, der har til formål at belyse effekterne af et skattelovforslag for erhvervslivet, borgerne samt BNP. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, foreslås det, at Erhvervsministeriet overtager administrationen af erhvervslivets skattevilkår

15 Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair Forslag nr. 3: Implementeringen af AIFM-direktivet skal være fair Forslag nr. 3: I 2011 vedtog EU det såkaldte AIFM-direktiv. I 2013 skal loven igennem Folketinget. DVCA s konklusion efter at have læst lovudkastet er, at DVCA s medlemmer kan imødese lovgivning, der vil være en administrativ overfrakke og tage tid fra det vigtige: plejen af de virksomheder, der er investeret i. Det er næppe nogen overraskelse, at DVCA ikke mener, at kapital- og venturefonde skal omfattes af AIFM-direktivet. Regeringens udgangspunkt for behandlingen af direktivet har været Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa, som blev vedtaget af et enigt Folketing i efteråret Kapitalfonde stabiliserer økonomien Nu er tiden en anden. Det kan dokumenteres, at kapitalfondene ikke er skyld i finanskrisen. Det kan dokumenteres, at kapitalfonde har virket stabiliserende på økonomien, og det kan dokumenteres, at både venture- og kapitalfonde skaber vækst. Det håber DVCA, at Folketingets behandling af loven vil afspejle. Folketinget skal bl.a. tage politisk stilling til, hvordan Danmark skal implementere de dele af direktivet, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strammere regler end de i direktivet nævnte. De danske venture- og kapitalfonde er små i forhold til fonde i andre EU-lande; derfor vender AIFM-direktivet i forvejen den tunge ende nedad. Overimplementering risikerer derfor at straffe små lande og små fonde ekstra hårdt. Lige konkurrencevilkår ønskes DVCA er derfor imod enhver form for dansk overimplementering af direktivet. For alternativet er, at venture- og kapitalfondes konkurrencevilkår forringes i forhold til andre EU-landes venture- og kapitalfonde. DVCA vil derfor gerne opfordre Folketinget til at træde varsomt i forbindelse med implementeringen. Ikke mindst fordi venture- og kapitalfonde er et nyt arbejdsområde for mange danske myndigheder. at Danmark ikke overimplementerer AIFM-direktivet. 15

16 Carried interest-beskatningen skal nytænkes Forslag nr. 4: Venture- og kapitalfondes grundlæggende rolle er at tiltrække midler fra institutionelle investorer mv. til investering i danske unoterede virksomheder. Fondene er dermed en af pensionskassernes muligheder for at sprede risiko og indtjening, så pensionsindskud ikke alene investeres i obligationer, fast ejendom og børsnoterede aktier. Med indførelsen af personbeskatningen af venture- og kapitalfondspartnernes ekstraafkast for vellykkede investeringer den såkaldte carried interestbeskatning blev Danmark foregangsland i negativ forstand. Reelt set er lovgivningen om carried interest på nuværende tidspunkt sammensat af flere forskellige lovgivninger, alt efter måden partnerne har investeret i selskaberne på, men formålet er det samme: Carried interest skal beskattes som personlig indkomst. Det er problematisk at beskatte carried interest så hårdt, når kapital- og venturefondenes resultater er så gode og vigtige for Danmarks fremtidige vækst. Allerede nu har vi set, at kapital- og venturefondspartnere har valgt at flytte til udlandet på grund af skatten. Det kan være med til at mindske antallet af danskbaserede fonde og dermed generelt reducere fondenes interesse for danske virksomheder: Dermed mister Danmark de vigtige, fremtidige bidrag til væksten, som kapital- og venturefondene kan sikre. I DVCA mener vi, at skattesystemet skal fremme det, vi skal have mere af. Og p.t. er det arbejdspladser, udenlandske investeringer og innovation. Attraktiv skattemodel ønskes I DVCA mener vi, at skattesystemet skal fremme det, vi skal have mere af. Og p.t. er det arbejdspladser, udenlandske investeringer og innovation. Alt det kommer venture- og kapitalfonde med til Danmark. Derfor er det vigtigt, at den samlede skattepakke, som venture- og kapitalfondspartnere tilbydes, ændres. Lagerbeskatning af carried interest består fortsat Folketinget besluttede i forbindelse med den endelige vedtagelse af lovforslaget om personbeskatning af carried interest, at tidspunktet for beskatning af venture- og kapitalfondspartneres carried interest skulle være det såkaldte retserhvervelsestidspunkt. Det betyder på mere jævnt dansk det tidspunkt, hvor pengene står på en bankkonto, som bærer venture- eller kapitalfondspartnerens navn. Det er ikke nødvendigvis det tidspunkt, hvor den enkelte partner kan disponere over pengene. Hvilket igen resulterer i, at partneren får en skatteregning, som han ikke nødvendigvis har likviditet til at betale og eventuelt må låne til. at personbeskatningen af carried interest modereres. Derudover bør beskatningen først ligge på det tidspunkt, hvor de ansatte i venture- og kapitalfondene kan disponere over beløbet. 16

17 Selskabsskatten skal ned Forslag nr. 5: Et nyligt studie viser således, at en reduktion af den nominelle selskabsskat på 10% i Danmark fra 25 til 22,5 procentpoint øger sandsynligheden for, at en udenlandsk virksomhed vælger det pågældende land som placering for en helt ny produktionsenhed med 6,5%. Selskabsskatten er blandt de rammevilkår, der påvirker hele erhvervslivet. Næsten alle former for erhvervsaktivitet er selskabsbeskattet. Det gør effekten af ændringer enorm både med hensyn til investeringer og med hensyn til konkurrenceevne mere bredt. Et nyligt studie viser således, at en reduktion af den nominelle selskabsskat på 10% i Danmark fra 22 til 19,8 procentpoint øger sandsynligheden for, at en udenlandsk virksomhed vælger det pågældende land som placering for en helt ny produktionsenhed med 6,5%. Særligt højteknologiske virksomheder vil tendere til at etablere en ny virksomhed i landet. Så der er arbejdspladser i selskabsskatten. 18 Med andre ord: Selskabsskatten er ekstremt forvridende i forhold til værdiskabelsen i den private sektor. Og derfor er selvfinansieringsgraden meget høj. En sænkning af selskabsskatten vil derfor alt andet lige føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn eller øget beskæftigelse. Selskabsskatten i andre lande I midten af 1980 erne var selskabsskatten 50%. I dag er den 25%. Men det er ikke kun i Danmark, at selskabsskatten er gået ned. Fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige skatteprocent i hele EU faldet fra 31,9 til 23,2. De politikere, der tror, at Danmark ligger lunt i svinget med hensyn til selskabsskatten, tror derfor fejl. Vi ligger kun lige akkurat under gennemsnittet. Selskabsskattebasen Fradragsmulighederne betyder også meget. Det er ikke svært at lave et regnestykke for, hvor en virksomheds valg mellem to lande at placere en investering i: et land med lav skattesats og ingen fradragsmuligheder for investeringen vil blive udkonkurreret af et land med høj skattesats, men gode fradragsmuligheder. Siden 1980 erne har Danmark sænket procentsatsen markant. Men skattebasen er blevet udvidet langt mere. Resultatet er, at provenuet fra selskabsskatterne i Danmark er næsten tre gange så højt i dag som i 1981 udtrykt som andel af BNP. Det er udtryk for en bevidst skattepolitisk prioritering om at beskytte skattebasen gennem strengere ligning og lovgivningen. 18 CESifo, (2010), The Effects of Taxation on the Location Decision of Multinational Firms: M&A vs Greenfield Investments (2010). 17

18 DVCA s vækstkatalog Figur 5. Selskabsskattens andel for forskellige lande (Danmark med rød) % af BNP Danmark Østeuropæiske Frankrig Tyskland USA Irland Note: Østeuropæiske består i ovenstående af Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Kilde: Copenhagen Economics: Investorvinkel på det danske skattesystem (2013), side 14. I Danmark har vi valgt at have et begrænset antal fradrag i skattelovgivningen. Og det tilskynder til en simpel skattelovgivning. I DVCA ønsker vi ikke mere kompliceret skattelovgivning, så svaret på konkurrencedygtigheden må ligge i, at selskabsskatten skal ned. at Danmarks selskabsskatteprocent til stadighed skal være blandt de laveste i EU, og at Folketinget vedtager en rammelov, der pålægger skatteministeren altid at fastsætte en selskabsskattesats blandt de allerlaveste i EU. DVCA vurderer, at en sådan lov vil få selskabsskattesatsen ned på ca. 15%. 18

19 Hæv rentefradragsgrænsen Forslag nr. 6: I foråret 2007 gennemførte Folketinget en ændring af reglerne om virksomheders fradrag for gæld, hvor konsekvensen er lavere dansk konkurrencedygtighed. DVCA mener, at reglerne indebærer et grundlæggende brud på princippet om, at alle investorer i virksomheder har level playing field. Således har loven betydet, at danske investorer (industrivirksomheder, velhavende enkeltpersoner, kapitalfonde og pensionskasser mv.) er blevet taberne som følge af en lavere dansk konkurrencedygtighed. Udenlandske investorer, der kan optimere kapitalstrukturen ved bl.a. at placere gælden i et land, hvor der er større fradragsret end i Danmark, er vinderne. De kan betale mere for de gode danske virksomheder end danske investorer, som skal leve med begrænset fradragsret vedrørende finansieringsudgifter. Igen et eksempel på, at Danmarks status som et fornuftigt land at investere i er truet. Folketinget har et medansvar for krisen Siden lovforslaget blev vedtaget, er hele verdensøkonomien blevet udsat for en krise af uhørt omfang. Krisen har betydet, at virksomheder med en lav egenkapitalandel står svagere, end hvis loven ikke var blevet gennemført. Det kan Danmark ikke være interesseret i. Tværtimod har Danmark en interesse i, at så mange virksomheder som muligt overvinder krisen. Når adgangen til at fradrage renteudgifter svækkes, stiger skatten. På den måde bærer Folketinget faktisk et medansvar for nogle virksomheders konkurs. Indgrebets loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (i loven 6,5%) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne er også meget skadelig. De virksomheder, som har mange driftsaktiver, vil få et højere loft for rentefradrag end de virksomheder, der har færre eller næsten ingen driftsaktiver. Populært sagt stilles en maskinfabrik med mange maskiner og bygninger bedre end en videnvirksomhed. Bundgrænse skal op Men den helt store synder i lovforslaget er grænsen for, hvornår lovens begrænsninger af rentefradraget får betydning. Denne grænse lå i 2011 på 21,3 mio. kr. DVCA finder, at grænsen bør hæves betydeligt. Det er de store virksomheder, der er mest internationaliseret og kæmper hårdest på udenlandske markeder om at tjene eksportkroner hjem til Danmark, som rammes hårdest af denne regel. at grænsen for, hvornår rentefradragsbegrænsningen sætter ind, hæves væsentligt. 19

20 Indfør erhvervsobligationer light Forslag nr. 7: Den seneste udlånsredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra juni 2012 viser, at pengeinstitutternes reale udlån til erhverv er faldet med knap 30% siden Årsagen hertil er den nødvendige forbedring af bankernes lånebøger, som finanskrisen har medført. Den finansielle og økonomiske krise har betydet, at adgangen til finansiering er blevet vanskeligere for især mange små og mellemstore virksomheder. De virksomheder, som kapitalfondene i Danmark står på spring for at købe, når de er blevet lidt større, vokser dermed ikke i disse år. Det reale udlån er faldet Den seneste udlånsredegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra juni 2012 viser, at pengeinstitutternes reale udlån til erhverv er faldet med knap 30% siden Årsagen hertil er den nødvendige forbedring af bankernes lånebøger, som finanskrisen har medført. Forbedringen af lånebøgerne er præcis det, der ofte gør finansielle kriser så langvarige og smertefulde. I Danmark rammer det virksomhederne ekstra hårdt, fordi banker historisk set har været den væsentligste kilde til finansiering for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Da mange pengeinstitutters mulighed for at øge udlånet sandsynligvis vil være begrænset i de kommende år, er der behov for at finde alternative finansieringskilder for virksomhederne. Indfør den norske tillitsmannsmodellen I DVCA så vi derfor gerne en erhvervsobligationsordning som f.eks. den norske tillitsmannsmodellen (trustee-ordning). Norsk Tillitsmann (NT) blev oprettet i 1993 som et mellemled mellem obligationsudsteder og investor og har tre hovedopgaver. For det første sikrer NT, at obligationerne udstedes på standardiserede vilkår, som investor kender. For det andet overvåger NT på vegne af obligationsejerne obligationsudstederens forpligtelser. NT overvåger f.eks. betalingsstrømme, afkastberegninger og rentereguleringer. Det øger troværdigheden omkring obligationsudstedelsen. Sidst men ikke mindst går NT i aktion, hvis der er udsigt til, at en låntager ikke kan opfylde sine forpligtelser over for obligationsejerne. Dette indebærer, at NT inddriver gæld mv. i tilfælde af manglende betaling, uden at det kræver fuldmagt fra alle involverede. NT har 21 ansatte, der overvåger obligationer til en værdi af knap 750 mia. norske kroner. DVCA vurderer, at ordningen i Danmark kan være operativ om 2-4 år. at Danmark skaber en erhvervsobligationsordning efter den norske tillitsmannsmodellen. 20

21 Venture skaber vækstvirksomheder på samlebånd Ifølge DVCA s amerikanske søsterorganisation, NVCA, er 11% af de private job skabt af venturekapitalen, og 21% af BNP kommer fra venturestøttede virksomheder. Det er dokumenteret, at det samfundsmæssige afkast af venture er stort, mens det privatøkonomiske afkast af venture er begrænset. Således har en undersøgelse udarbejdet af Deutsche Bank af de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande herunder Danmark samt USA, vist, at investerer du 1 krone i venture, så er den samfundsøkonomiske væksteffekt 9,6 kr. Til sammenligning giver offentlige infrastrukturprojekter sjældent en effekt på over 1 kr. pr. investeret krone. 19 Det er derfor klart en god investering for samfundet at investere i venturefonde, der igen investerer i og udvikler de nye vækstvirksomheder, som kan generere indkomstskatter og dermed samfundsmæssigt afkast til Danmark. Potentialet er kæmpestort Tænk på IT-sektoren i USA: Apple, Google, Facebook, Amazon, Twitter, Yahoo, Oracle, LinkedIn. Alle har fået kapital til vækst fra venturevirksomheder. Tænk på biotek i USA: Genentech (bl.a. syntetisk insulin og kemomedicin) og Amgen (opfinder af bl.a. EPO, der hjælper nyrepatienter), Biogen-Idec (sklerose). Alle disse virksomheder har fået hjælp af venturekapitalen. Ifølge DVCA s amerikanske søsterorganisation, NVCA, er 11% af de private job skabt af venturekapitalen, og 21% af BNP kommer fra venturestøttede virksomheder. 20 I Danmark har vi få af den type venturestøttede succeser. Faktisk udgør de venturestøttede virksomheder i Danmark kun ca. 2% af BNP. 21 Denne forskel mellem Danmark og USA er et synligt bevis på, hvor meget det danske samfund lider under de nuværende investorfjendske rammebetingelser.... og derfor bør vi arbejde for lige vilkår med udlandet Derfor bør samfundet i egen interesse skabe de bedst mulige rammebetingelser for investorer, venturebranche og vækstvirksomheder. Bedre rammebetingelser vil øge afkastet, hvilket igen vil tiltrække mere privat kapital fra både ind- og udland, hvilket så igen vil medføre en markant vækstforøgelse. Den positive spiral er startet. Venturebranchen er gennem de seneste år modnet, og iværksætterne er blevet mere erfarne. Det betyder, at der kan sættes flere penge i arbejde. Potentialet er forøget. En forbedring af rammebetingelserne vil medvirke til, at der også fremover kommer flere vækstiværksættere og specielt flere, som har prøvet det før: de såkaldte serieiværksættere. Imidlertid er der ikke uendelig mange gode ideer og gode iværksættere på et givet tidspunkt, men mængden vil øges over tid. Derfor bør incitamenterne og de direkte midler, som tilføres området, løbende justeres og øges. Samfundets indsats skal afstemmes med konjunkturerne. 19 Deutsche Bank: Venture capital adds economic spice (2010), side NVCA: Venture Impact: The Economic Importance of Venture Backed Companies to the U.S. Economy (2011). 21 Vækstfonden: Venture skaber vækst (2009). 21

22 DVCA s vækstkatalog Bedre langsigtede rammevilkår, tak! DVCA vil gerne undgå, at den til enhver tid siddende regering skal lave feberredninger hvert 10. år for at redde venturebranchen. Venturebranchen har trådt sine barnesko. Det ses på afkastene til investorerne som er stigende for de nyere venturefonde sammenlignet med de gamle. Alligevel er investeringer i venturebranchen og dermed danske vækstiværksættere stadig ikke et attraktivt investeringsalternativ for institutionelle investorer. Årsagen er, at selv om venturebranchen på investeringssiden nok har et nationalt fokus, så er venture på finansieringssiden en global branche. Venturefondenes store private investorer amerikanske pensionskasser, velhavere fra Schweiz og Mellemøsten og de såkaldte Sovereign Wealth Funds placerer pengene hos de venturefonde, der har de bedste rammevilkår globalt. Her halter Danmark langt bagefter. Skal vi have afkastet op, så skal der fokus på bedre rammevilkår, primært for porteføljeselskaberne. Det er i det lys, man skal se nedenstående forslag. 22

23 Ændr afskrivningsreglerne for forskning og udvikling Forslag nr. 8: I 2012 vedtog regeringen og Enhedslisten de nye regler om fremførsel af underskud. Reglerne betyder, at virksomhederne maksimalt kan bruge 7,5 mio. kr. hvert år af deres opsparede underskud, førend de skal til at betale skat af overskuddet. Disse nye regler rammer især udviklingsselskaberne inden for biotek meget hårdt. DVCA er derfor meget tilfreds med, at anbefalingerne fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger er så klare, som de er. Vækstteamet ønsker, at biotekog med-tech-branchen fritages for reglerne. I DVCA er vi fuldstændig enige med Vækstteamet. For bl.a. biotekselskaber og andre forskningsbaserede udviklingsselskaber gør det sig nemlig typisk gældende, at de i de første leveår genererer store skattemæssige underskud, som ikke kan bruges, fordi de pågældende virksomheder typisk har et 10-årigt forskningsforløb, inden indtjeningspotentialet (om noget overhovedet) er afklaret. Dermed bliver skatteunderskuddene fra de første år ikke mulige at bruge, når virksomheden bliver overskudsgivende. Mindre virksomheder diskrimineres i forhold til selskaber som Novo Nordisk og Lundbeck, som løbende udvikler produkter, hvor omkostningerne kan fradrages løbende i den skattepligtige indkomst, fordi de er overskudsgivende. Dermed diskrimineres de mindre virksomheder i forhold til selskaber som Novo Nordisk og Lundbeck, som løbende udvikler produkter, hvor omkostningerne kan fradrages løbende i den skattepligtige indkomst, fordi de er overskudsgivende. Udvid afskrivningsreglerne I 1973 vedtog Folketinget en ændring af ligningsloven, således at udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter virksomhedens eget valg enten kunne fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over de næste fem år. Systemet kaldes også bundne afskrivninger. Desværre arbejder 1973-loven og de nye regler om fremførsel af underskud ikke godt sammen, hvilket betyder, at udviklingsselskaber inden for biotek og med-tech vil blive skattebetalende, så snart de får skattemæssige overskud. I stærk kontrast til 1973-lovens formål. Forslag til ændring DVCA foreslår derfor en ændring af 1973-loven, så der fremover tillades frivillige afskrivninger for forsøgs- og forskningsvirksomheder. En sådan ændring vil være i overensstemmelse med det oprindelige formål med loven, ligesom ændringen blot vil skabe en afskrivningsadgang, der er identisk med de regler, der gælder for investering i øvrige aktiver. Og dermed sikre ligestilling mellem det lille udviklingsselskab og selskaber som Novo Nordisk eller Lundbeck. For staten betyder forslaget kun et rentetab som følge af den tidsmæssige forskydning af virksomhedens skattebetaling. Det er et begrænset beløb. at ligningsloven ændres, så virksomheder kan vælge enten at afskrive forskningsog forsøgsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller lade dem afskrive med op til 20% pr. år. i de år, de nu måtte vælge. 23

24 Giv mulighed for bedre skattekreditter i Danmark Forslag nr. 9: I slutningen af 2011 blev loven om skattekreditter gennemført i Danmark. Skattekreditterne fungerer således, at virksomheder kan modtage 22% retur fra staten af de første 25 mio. kr. i deres årlige underskud, forudsat at underskuddet stammer fra udgifter, der er relateret til forskning eller forsøg. Midlerne udbetales i året for aflevering af virksomhedens selvangivelse, og ikke straks det konstateres. Der er ingen begrænsning på størrelsen af de virksomheder, der kan modtage skattekreditter. Vækstvirksomheder og koncerner skal ligestilles De virksomheder, som business angels i Danmark støtter med forretningsudvikling og kapital, har typisk ret store underskud i udviklingsfasen. Underskud, der i mange tilfælde aldrig kommer investorerne til glæde, idet virksomheden er solgt inden. Og sælges virksomheden, så begrænser reglerne om fremførsel af underskud den kontante skatteværdi af de underskud, der er opbygget i udviklingsfasen. Samme bekymringer har et datterselskab i en overskudsgivende koncern ikke. For eksempel kunne datterselskabet indgå i koncernens venturearm som vi har set praktiseret mange steder i dansk erhvervsliv. I koncerner bruges underskud i et datterselskab til at udligne skattebetalinger fra de overskudsgivende aktiviteter i koncernen. Skal der sikres lighed mellem store og små virksomheder, bør regelsættet ændres. Den nuværende skattekreditordning er utilstrækkelig DVCA er af den opfattelse, at den nuværende ordning er utilstrækkelig, og at man derfor bør søge inspiration fra Storbritannien, hvor en udvidet ordning har fungeret succesrigt i en årrække. Hovedtrækkene i den britiske ordning er: æ At der maksimalt opnås yderligere fradrag på 7,5 mio. GBP pr. forskningsog udviklingsprojekt. æ At den kontante udbetaling er maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år. æ At ordningen kun gælder for små og mellemstore virksomheder. Den nye danske ordning skal tillige indebære en løbende kvartalsmæssig udbetaling på lige fod med negativt momstilsvar og selvfølgelig med samme kontrol/ tilsyn som med moms. På den baggrund opfordrer DVCA regeringen til at fremsætte et forslag som det britiske. KPMG har beregnet konsekvenserne af loven for statskassen: Ordningen vurderes at koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt. Kun 100 mio. kr. mere end den nuværende ordning. Med andre ord er der mulighed for at tidoble skattekreditterne i Danmark for det dobbelte beløb, hvis man begrænser skattekreditterne til SME-segmentet. Det mener DVCA er god erhvervspolitik. at videntunge virksomheder i SME-segmentet kan få den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten, i takt med at de opbygges. Det maksimale udbetalte beløb er 12,5 mio. kr. pr. år. 24

25 Udvid muligheden for syndikeringslån Forslag nr. 10: I 2011 etablerede Vækstfonden de såkaldte syndikeringslån. Syndikeringslån er lån til vækstvirksomheder, som befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lånet kan være på op til 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer. Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for vækstvirksomheder i de tidlige stadier og gøre det mere attraktivt for ventureinvestorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling. Vækstfonden yder ikke syndikeringslån direkte til virksomhederne, men i partnerskab med virksomhedernes professionelle ventureinvestorer. Som virksomhed skal man derfor drøfte muligheden for syndikeringslån med sin ventureinvestor, der skal godkendes af Vækstfonden. Lånerammen er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af Det skal huskes, at lånene ikke er investeringer fra statens side. Det er lån, der skal betales tilbage. Lånene kan derfor godt vise sig at være en god forretning set fra statens side. Syndikeringslån virker DVCA er meget positiv over for syndikeringslånene. Det er velkendt, at der i Danmark (og de fleste andre OECD-lande) er en dødens dal mellem de allertidligste pre-seed-stadier af virksomhederne på den ene side og seed- og ekspansionsstadiet på den anden side. Specielt i ICT-venture. Derfor skal syndikeringslånene fortsætte efter DVCA opfordrer til, at der afsættes en ny pulje på 350 mio. kr. gældende fra 2016 til Super-angels skal også have muligheden DVCA mener også, at ordningen skal ændres, så det ikke kun er venturefondene, der skal bygge bro over dødens dal. Det kan de business angels, der har meget dybe lommer, også. Disse business angels kaldes super-angels. Derfor opfordrer DVCA til, at super-angels i Danmark også får muligheden for at blive godkendt som partnere til syndikeringslånene og at der sættes en pulje af på 100 mio. kr. til business angel-syndikeringslån. Ligeledes bør ordningen efter 2015 også tilgodese super-angels med 100 mio. kr. æ At de såkaldte super-angels skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene. æ At der afsættes 100 mio. kr. ekstra til super-angel-syndikeringslån frem mod udgangen af æ At ordningen også fortsætter efter 2015 med en samlet låneramme på 350 mio. kr. frem til Heraf reserveres 100 mio. kr. til super-angel-syndikeringslån. 25

26 DVCA s vækstkatalog Proof of Concept-ordningen må ikke lande mellem to stole Forslag nr. 11: DVCA kan observere, at der i dag ikke findes tilstrækkelige muligheder for, at forskere og opfindere kan få finansieret den helt tidlige udviklingsfase. På den måde går Danmark glip af nye muligheder for at skabe grobund for nye vækstvirksomheder. Specielt på universiteter, andre højere læreanstalter, forskningsinstitutioner og hospitaler genereres der hver dag forskningsresultater og opfindelser, som er på et så tidligt stadie, at det er svært at vurdere, om disse er teknologisk bæredygtige og har et kommercielt potentiale. Der er derfor brug for et koncept til afklaring af, om et forskningsresultat eller opfindelse kan skabe et teknologisk og forretningsmæssigt gennembrud. Perspektivrige projekter skal have en chance for at bevise deres teknologiske og kommercielle potentiale. Det er her, den hidtidige Proof-of-Concept-ordning har haft sin berettigelse. Det fremgår af finansloven for 2013, at den særlige finanslovsbevilling til proofof-concept ophører pr. 1. januar I stedet er det tanken, at ordningen skal videreføres af universiteterne selv inden for deres egen bevilling på finansloven. Men hvis man ser på den seneste korrespondance mellem Danske Universiteter og ministeren, virker det ikke, som om universiteterne umiddelbart har til hensigt at anvende de ca. 35 mio. kr. årligt til ordningen. 22 DVCA frygter derfor, at ordningen ender mellem to stole. Universiteterne vil ikke bruge midlerne på ordningen, og der er ingen finansiering på finansloven. at universiteterne og ministeren i fællesskab hurtigst muligt afklarer den fremtidige finansiering af proof-of-concept-ordningen, således at der også i 2013 kan igangsættes flere markedsmodninger af forskningsprojekter. 22 Se Danske Universiteters brev til ministeren af 21. december 2012 her: 26

27 Forbedr forskerskatteordningen Forslag nr. 12: Der er behov for en endnu bedre forskerskatteordning, indtil topskattesænkninger gør Danmarks personskattesatser konkurrencedygtige med udlandet. Den nugældende forskerskatteordning blev indført i Forskerskatten giver de omfattede en skattesats på 26% plus arbejdsmarkedsbidrag i fem år. Forskerordningen har altid været simpel. Den kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. De to centrale kriterier er, at man skal være garanteret en månedsløn på ca kr., og at man ikke har været skattepligtig i Danmark i 10 år. For mange forskningsprojekter især inden for biotek er fem år for kort tid. Derfor foreslår DVCA, at forskerskatteordningen, som den er nu, i fremtiden kun kommer til at gælde for danske statsborgere. For udenlandske statsborgere bør forskerskatteordningen imidlertid udbredes til 10 år. Alt andet holdes konstant. Forslaget vil naturligvis give anledning til et tabt skatteprovenu, men DVCA vurderer, at de dynamiske effekter af ordningen vil opveje ulemperne. Man skal huske på, at forskerne er i Danmark i en periode af deres liv, hvor de offentlige udgifter til personer under forskerskatteordningen er meget små, hvor deres forbrug er højt, og hvor de har tiden og kræfterne til at være entreprenører. I fald de dynamiske indtægter alligevel ikke overstiger udgifterne, foreslår DVCA, at ministeriet indfører en positivliste, hvorefter kun de professioner, der er plaget af flaskehalse på arbejdsmarkedet, får mulighed for at ansætte udlændinge ved hjælp af den modificerede ordning. at der indføres en 10-årig forskerordning for udenlandske statsborgere med ansættelse i Danmark. 27

28 DVCA s vækstkatalog Forskningsindsatsen skal give større samfundsøkonomisk afkast Forslag nr. 13: Samspillet mellem universiteterne og erhvervslivet er, selv om der er gjort landvindinger, stadig alt for dårligt. Et af elementerne er selvfølgelig kommercialiseringsindsatsen, som behandles nedenfor. Et andet er selve videnspredningen. Universiteterne skal simpelthen i langt højere grad være med til at forme og afspejle den erhvervsstruktur, der er i Danmark. Murene skal brydes ned mellem universitet og samfund. I dag er der stor forskel på, hvor gode universiteterne er til at dele deres viden med erhvervslivet og der er også stor forskel på, hvor effektiv og serviceminded betjening man får, hvis man som erhvervsliv henvender sig til det offentlige vidensystem. Der er i dag ikke noget samlet billede af, hvor stor en andel af den reelle videnproduktion der videreformidles til erhvervslivet. Et klart mål for dette, f.eks. baseret på størrelsen at cofinansierede forskningsprogrammer og jobmobilitet mellem forsker- og erhvervslivet, vil sikre større klarhed over videndelingen universitet og samfund imellem. Andet skridt bør være at motivere universiteterne til at fokusere på erhvervslivet, f.eks. ved at ramme de universiteter, der er rene babelstårne, på pengepungen. æ At der udvikles et nyt videnspredningsindeks. æ At 15% af grundbevillingerne til landets otte universiteter tildeles med udgangspunkt i universitetets evne til at sikre videndeling med erhvervslivet. 28

29 Styrk innovationsmiljøerne Forslag nr. 14: De danske innovationsmiljøer medvirker årligt til skabelsen af nye virksomheder med vækstpotentiale. Det sker i kraft af den risikovillige kapital, som miljøerne kan investere i den helt tidlige fase i udviklingen af nye forretningsideer en fase, hvor det på grund af risikoen i stigende grad er svært, hvis ikke umuligt, at tiltrække private investorer. Innovationsmiljøerne investerer i de nye virksomheder dels på vegne af staten, dels med egne midler. I den første runde udgør den statslige investering 82%, mens innovationsmiljøet skal stå for de resterende 18%. Den statslige bevilling udgøres af ca. 130 mio. kr. på finansloven. Siden 2010 har de årlige statslige bevillinger imidlertid ligget på mio. kr., idet der gennem separate politiske forlig om udmøntning af Globaliseringsmidler, UMTS-midler og senest for 2013 i regi af Forskningsreserven er tilført ca mio. kr. oven i den nuværende bevilling på ca. 130 mio. kr. Dette bevillingsløft har gjort det muligt at hæve rammen for, hvor meget et innovationsmiljø kan investere på vegne af staten i det enkelte selskab, nemlig fra 1,5 mio. kr. til 3,5 mio. kr., hvortil kommer de 18% fra innovationsmiljøet i alt 4,3 mio. kr. som øverste grænse i første runde. Bevillingsforhøjelsen fra 2010 er på alle måder fornuftig. Siden årtusindskiftet var bevillingerne til innovationsmiljøerne ikke blevet reguleret, og år for år var rammen blevet udhulet i kraft af løn- og prisstigninger. Investeringsramme er afgørende Desuden er løftet i investeringsrammen i det enkelte selskab af afgørende betydning, idet højteknologiske virksomheder, der skal udvikle et nyt produkt, kun meget sjældent kan komme tilstrækkeligt langt i deres udvikling for 1,5 mio. kr., til at de har bevist, at den forretningsmæssige risiko er reduceret så meget, at nye private investorer vil bidrage i den næste fase. Innovationsmiljøerne tiltrækker langt flere midler, end staten samlet selv investerer i disse virksomheder: For hver krone staten investerer, investerer danske og udenlandske private investorer 6 kr. i udviklingen af nye danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor mener DVCA, at bevillingsniveauet for og de forbedrede rammer for investeringer bør gøres permanent, således at der ikke fortsat fra år til år er usikkerhed om, hvorvidt innovationsmiljøordningen fortsættes eller amputeres. at bevillingsniveauet for gøres permanent. 29

30 Business angels er de små virksomheders hjælpere En business angel er en privatperson, som har vilje og lyst til at investere egne midler i unoterede vækstvirksomheder og samtidig har forretningsmæssige kompetencer til at bidrage til udvikling af virksomhederne gennem aktivt ejerskab. Danske business angels investerer mindst 1 mia. kr. årligt Regeringen skønner, at der er mellem 950 og business angels i Danmark. 23 Ifølge en spritny undersøgelse fra Business Angel Copenhagen investerer den typiske business angel ca. 1 mio. kr. årligt i virksomhederne. Lavt sat investerer danske business angels således i nærheden af 1 mia. kr. hvert år i nye virksomheder. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser. I Danmark vurderer FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning at business angels har mellem mia. kr. i investeringsparat kapital. Business angels er en meget vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark, da de investerer helt nede i virksomhedernes allertidligste faser. I Danmark vurderer FORA Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning at business angels har mellem mia. kr. i investeringsparat kapital. 24 Det er dog langt fra alle tilgængelige midler, der til enhver tid er placeret i potentielle vækstvirksomheder. Typisk er aktier, ejendomme mv. også en del af formuen. Det er således 1-3% af formuen, der investeres i vækstvirksomheder i gennemsnit. Det er for lidt. Aktivér nu milliarderne! Fra politisk hold vil der være stor mulighed for at stimulere investeringslysten og dermed sikre, at en langt større andel af de mia. kr. i fremtiden investeres i dansk erhvervslivs vækstlag frem for i passive investeringer. Business angels vil gerne investere, men betingelserne skal være transparente og fair. Specielt iværksætterskatten har gjort ondt. Og derfor skal den sidste rest af skatten også væk. Skal de mange milliarder aktiveres, så skal strategien gå på to ben. Det indebærer for det første, at Danmark sikrer business angels selv gode rammevilkår i Danmark, men det indebærer også, at vi arbejder for at understøtte rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Uden et sundt vækstlag i Danmark, ingen business angel-investorer. 23 Se publikationen Business angels i Danmark og USA (2009) og DVCA s survey om business angels og iværksætterskatten (2010), der kan downloades her: 24 Ibid. 30

31 Afskaf iværksætterskatten på udbytter Forslag nr. 15: Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet på avancer, hvilket var særdeles positivt. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten stadig. Derfor er iværksætterskatten heller ikke helt afskaffet. Hvorfor er skattefrie udbytter ligeledes vigtige? Det er de, fordi nogle business angel-investeringer opnår at give overskud, men kan ikke umiddelbart sælges. Her spiller Danmarks stigende dårlige ry på skattesiden ind. Det er blevet bemærket, at Danmark i de senere år har forværret skatteklimaet markant for internationale købere af danske virksomheder. Men selv om der er en køber, så betyder iværksætterskatten på udbytter, at der er stor sandsynlighed for, at investorerne bliver uenige. Og at den enkelte business angel eller iværksætter med 9% ejerskab bliver taget som gidsel af virksomhedens andre investorer. Har du en ejerandel på 9% i en virksomhed, ifalder du nemlig udbytteskatten og vil gerne sælge. Mens du er fri af udbytteskattens regler, hvis du ejer 11% og intet behov har for at sælge. Det kan illustreres i nedenstående figur: Ejerselskab / investor Selskab A Investors ejerandel = 9 % Selskab B Investors ejerandel = 11 % Ingen skattefritagelse Skattefritagelse Skattediskriminationen mellem små og store investorer er uhensigtsmæssig for virksomheden og kan skabe store konflikter i virksomhedens ejerkreds, hvilket er til ugunst for det, det handler om for Danmarks vækst: virksomheden. Og derfor bør udbytteiværksætterskatten fjernes, så alle kan trække på samme hammel: store og små aktionærer, investorer og iværksættere. Sker det ikke, vil udbytteiværksætterskatten ramme de mennesker, der tager de allerstørste risici. Risici, som hverken banker eller institutionelle investorer vil tage. Som belønning bliver de udsat for et skattetryk, der er mere end 10% højere end skatteloftet. Den samlede effektive skattesats er på 65,3% for den business angel, der omfattes af udbytteskatten. Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor selve udbytteiværksætterskatten er markeret med rødt. Til sammenligning er den effektive skattesats for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10%, på 55,5%, næsten svarende til skatteloftet. Det er helt urimeligt. Aktionær med over 10% Aktionær med under 10% Driftsselskabet Overskud før skat kr kr. Selskabsskat (25%) kr kr. Resultat efter skat kr kr. Business angel-holdingselskab Udbytte modtaget kr kr. Selskabsskat (25%) 0 kr kr. Resultat efter skat kr kr. Fra holdingselskab til privathusholdning Udbytte modtaget kr kr. Aktieindkomstskat (42%) kr kr. Resultat efter skat i alt kr kr. Effektiv beskatning 55,54% 65,32% 31

32 DVCA s vækstkatalog Vækstvirksomhederne rammes hårdest af iværksætterskatten på udbytter DVCA undersøgte i 2010 iværksætterskattens betydning i forhold til investeringer i vækstvirksomheder. Her var konklusionen, at over de næste fem til syv år vil skatten reducere investeringerne med mindst 4 mia. kr. Det er klart, at avancebeskatningens fjernelse vil betyde, at beløbet, som iværksætterskatten på udbytter koster samfundet, er mindre i manglende investeringer. Et forsigtigt skøn fra DVCA er op imod 500 mio. kr. over fem til syv år. Og det er vel at mærke hos de virksomheder, der har den største vækst i Danmark. Dertil kommer, at skattens samspil med en række andre stramninger af skattelovgivningen betyder, at også venture- og kapitalfonde vil investere mindre i de kommende år. Det er derfor DVCA s vurdering, at hele iværksætterskatten skal væk. at udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt. 32

33 Danmark skal have en matchingfond Forslag nr. 16: En af underafdelingerne af den Europæiske Investeringsbank (EIB) er den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIB s fundinggrundlag er EU-medlemslandene, og dermed er EIB og EIF s midler også danske penge. EIF er dedikeret til at skabe vækst i Europa, bl.a. ved at styrke entreprenørskab og innovation gennem investeringer i venture- og kapitalfonde. Mange af de ventureog kapitalfonde, der har fået midler fra Dansk Vækstkapital, har således også fået midler fra EIF. EIF er altså en slags europæisk pendant til Vækstfonden. Et af EIF s nye initiativer er de såkaldte European Angel Funds (EAF). EAF giver mulighed for, at business angels inden for EU kan få større investeringskraft og er lige så uhyre simpel for den enkelte business angel, som den er god. Sammen med den enkelte medlemsstat opbygger EIF en investeringsfond f.eks. en EAF Danmark. Derefter udpeges en lokal screeningsenhed, som godkender de bedste business angels i landet til ordningen. En godkendt business angel får med ordningen mulighed for at få den enkelte business angels egne investeringer matchet én til én inden for en ramme på 0,25-5 mio. euro. Det er et krav, at business angelens investe-ringer også er EIF s investeringer. Danmark får mere investeringskraft Fordelen ved en EAF i Danmark er for danske business angels, at de får mere investeringskraft, og at mange ofte spildte kræfter på at finde syndikeringspartnere undgås. Fordelen for EIF er, at EIF s interesser matcher business angelens interesser. Fordelen for Danmark er, at vi får tiltrukket flere udenlandske investeringer til Danmark. Dog skal der også være dansk medfinansiering i investeringsfonden ellers er EIF ikke interesseret. En dansk EAF bør efter DVCA s vurdering være på ca. 100 mio. kr. Kombineres fondens størrelse med business angel-investeringer, forventes investeringsaktiviteten at stige med mio. kr. i Danmark. at regeringen indgår i samarbejde med EIF om at oprette en matchingfond i Danmark. Midlerne kan findes enten på finansloven eller gennem Dansk Vækstkapital. 33

34 Indfør iværksætterløn Forslag nr. 17: For mange nystartede vækstvirksomheder kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier. Det skaber nemlig incitamenterne for virksomhedens medarbejdere til at arbejde hårdt, og det aflaster lønbudgettet, som er langt den største udgiftspost. Desværre er der de senere år sket kraftige forringelser af optioner og warrantsprogrammer. Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder. Skiftende skatteministre har haft fokus på, at rammerne for brug af optioner og warrants skulle være ens for alle virksomheder uanset størrelse. DVCA foreslår, at der gøres op med denne tanke og skabes et specielt regime for vækstvirksomheder. Det kan lade sig gøre uden at komme i karambolage med EU-regler. Det viser ordningen om iværksætteraktier. Vi kalder det iværksætterløn. Hvad skal iværksætterløn indeholde? En effektiv iværksætterløn skal have fokus på såvel type af instrument, omfang, den relevante personkreds, beskatningstidspunkt og tildelingskurs. Type af instrument: Det er ikke en offentlig opgave at definere, hvilke typer af instrumenter der er tilladt. Blot bør iværksætterlønordningen kræve, at værdien kan opgøres entydigt på tildelingstidspunktet, og at der sker udbetaling til modtageren, når virksomheden sælges, og endelig at den kan kvantificeres entydigt ud fra salgssummen. Omfang: Det regulerer sig selv, hvor stor en del af en årsløn iværksætterlønnen må udgøre. Man kan ikke spise aktieoptioner eller warrants, så en ansat bliver nødt til at have et vist grundbeløb i kontanter for at kunne leve. Heller ikke virksomheden er interesseret i, at iværksætterlønnen kan udgøre for meget af virksomhedens ejerskab. Så bliver der intet tilbage til investorerne. Af disse grunde bør lovgiver ikke sætte grænser; markedsforholdet vil diktere omfanget. Den relevante personkreds: Det er afgørende, at ikke kun ansatte, men også bestyrelsesmedlemmer kan modtage iværksætterløn. Bestyrelsesmedlemmerne skal have et lige så stort incitament som de ansatte til at arbejde hårdt for succes. Beskatningstidspunkt: Det er afgørende, at medarbejderen eller virksomheden først får likviditetseffekten af iværksætterlønnen, når virksomheden sælges. Derfor skal iværksætterlønnen først beskattes, når virksomheden sælges. DVCA ønsker derfor, at beskatningsprincippet bliver realisationsprincippet. Tildelingskurs: Det er ikke en offentlig opgave at bestemme, hvor stor en favørpris medarbejderen får i forhold til iværksætterlønnens markedspris i dag. Det regulerer helt sig selv mellem to modsatrettede parters forskellige interesser. Hele sigtet med iværksætterløn er at få den knappe risikovillige kapital til at række længere i opstartsvirksomheder, der oftest er underskudsgivende og uden lånemuligheder. at der indføres en iværksætterlønordning for innovative vækstvirksomheder. 34

35 Pensionerne skal finansiere væksten Forslag nr. 18: I 2005 blev skattelovgivningen på DVCA s foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele. Der var i 2005 fra politisk side store forhåbninger til ordningen. I handlingsplanen for risikovillig kapital fra 2005 blev det således anslået, at ordningen ville kunne forbedre virksomhedernes adgang til klog risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langtfra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog meget langt fra forventningen. Pensionsformuen i Danmark repræsenterer en enorm mulighed for at aktivere kapital til vækst i virksomheder i Danmark. Det ser vi allerede i dag med pensionskasserne, der er den dominerende investorklasse i venture- og kapitalfonde. Desværre har vi aldrig set pensionskasserne i business angel-segmentet, hvilket DVCA ønsker, jf. forslaget om en European Angel Fund i Danmark. Med skattereformen i 2012 blev kapitalpensioner gjort til en afviklingsforretning. Og da fradragsloftet for ratepensioner presses længere og længere ned, er også ratepensioner under pres. DVCA ser derfor gerne, at en enkeltpersons livrente kan aktiveres til at investere i unoterede ejerandele efter eget valg. Vi er klar over, at en livrente også involverer forsikringselementer og allokering af kollektive reserver hos pensionskassen men det vurderer vi er beregningsmæssige problemstillinger, som burde kunne løses relativt let. æ At også livrenter kan bruges i ordningen. æ At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af pensionsdepotet på 25% fjernes helt. Det vil tiltrække flere investorer. æ At det bliver muligt at bruge op til 100% af de samlede pensionsmidler over 2 mio. kr. i ordningen for rate- og kapitalpensioner. For livrentedepoter bør grænsen være højere. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret. æ Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i vækstiværksættere. æ Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder, bør de fritages fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv. 35

36 De jobsøgende skal ud i start-ups Forslag nr. 19: Danmarks arbejdsløshed har været konstant stigende siden finanskrisens start. I 2008, lige før krisens start, var antallet af nettoledige (ledigheden fratrukket de aktiverede og de, der går hjemme) på I dag er tallet , hvilket er tæt på en tredobling. Endnu værre ser det ud med ungdomsarbejdsløsheden, der også har været på himmelflugt. Mange videniværksættere er netop unge. Ledighed er fattiggørende for et samfund. Ikke bare for den enkelte, men også fordi kompetencer hurtigt forældes, og langtidsledighed i sig selv kan være invaliderende for den enkelte og påvirke arbejdsevnen. Det rammer arbejdsmarkedet i opgangstider. Derfor mener vi også, at det er godt at have noget at stå op til. Alt er bedre end at være derhjemme. I dag findes der et væld af muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, inden det rigtige job dukker op. Virksomhedspraktik, aktivering, løntilskud, videnpiloter. Nyuddannede skaber værditilvækst Videnpilotordningen er muligheden for, at virksomheder med ansatte kan få ansat en akademiker med tilskud fra staten. Akademikeren skal være ansat til at gennemføre et nærmere angivet projekt. Undersøgelser viser, at selv nyuddannede akademikere her skaber en værditilvækst i virksomhederne. Samtidig er der p.t. stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere. DVCA mener for så vidt, at antallet og forskelligheden af ordninger er ok. Men vi mener, at markedsføringen af ordningerne halter. Det har vi selv en del af ansvaret for. Der skal markedsføres mere Derfor vil DVCA undersøge mulighederne for at oprette en underside til DVCA s hjemmeside, hvor foreningen giver mulighed for, at nyuddannede arbejdsløse akademikere kan lægge deres cv ind, som derefter kan spredes ud til DVCA-medlemmers porteføljevirksomheder. Vi mener også, at der er behov for, at det offentlige øger markedsføringsindsatsen over for SME-segmentet med disse ordninger. Derfor foreslås det, at der indgås et offentligt-privat partnerskab om ordningernes muligheder med videnvirksomheder. at der indgås et offentligt-privat partnerskab om markedsføring af støtteordninger til ansættelse af arbejdsløse i små videnvirksomheder. DVCA vil undersøge mulighederne for at oprette en jobbørs på foreningens hjemmeside. 36

37 Crowdfunding skal have lettere gang på jord Forslag nr. 20: Crowdfunding er en ny måde for innovative virksomheder at skaffe den fornødne risikovillige kapital på. Typisk foregår crowdfunding via websites. Crowdfunding er i princippet et mange bække små -koncept, hvor kreative projekter via en hjemmeside skaber opmærksomhed omkring deres ideer og tiltrækker investeringer/støtte fra mange mennesker, der hver skyder mindre beløb ind i projektet. I Danmark findes der f.eks. Boomerang, og som eksempel på en international website kan nævnes Kickstarter. Nogle crowdfunding-sider arbejder med en model, hvor der er økonomiske incitamenter til at funde projekter, andre gør ikke. De fleste, der deltager i crowdfunding, bidrager med relativt små beløb. DVCA ser gerne, at regeringen understøtter de økonomiske incitamenter i crowdfunding, idet det kan sikre, at flere ideer bliver til virksomheder. Det kan f.eks. ske ved, at crowdfunding-investorer får skattefrihed på afkastet på investeringer i CVR-registrerede virksomheder via crowdfunding-platforme, hvad enten der er tale om afkast i form af renter på et lån, aktieafkast eller andet. Til gengæld ophører skattefriheden i det øjeblik, der kommer en ekstern investor ind i virksomheden, som ejer mere end 10% eller får en ret dertil. Det vil sikre, at når en crowdfunded virksomhed kommer ud af kravlegården, så behandles den normalt. at investorer i crowdfundede virksomheder opnår skattefrihed på investeringen, indtil en ekstern investor med en ejerandel på minimum 10% kommer ind i virksomheden. 37

38 Frigiv forskningen til dem, der betaler Forslag nr. 21: Teknologioverførsel er et smertensbarn også i Danmark. Ser vi på, hvor tit en opfindelse på universiteter, sektorforskningsinstitutter og hospitaler fører til en spinout-virksomhed, så mener DVCA, at resultatet mildest talt er utilfredsstillende for Danmark. Tabel 1: Anmeldte opfindelser, licensaftaler og spinout-virksomheder i Danmark Anmeldte opfindelser Licensaftaler Spinout-virksomheder Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation: Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (2011). Det er overordentlig trist, at kun ca. 3% af universitetsopfindelser ender med en virksomhed. Det tal burde være meget højere især i lyset af de relativt mange licensaftaler, der indgås. Licensaftaler, der kun i få tilfælde medfører nye arbejdspladser i Danmark. Universiteternes fokus er forkert Det helt grundlæggende problem er, at universiteternes teknologioverførselsenheder ikke giver de bedste ideer mest opmærksomhed. I stedet bliver enhederne udsat for et skub af projekter fra universiteterne, der tænker bureaukratisk og ikke ønsker at lave fejl. Det betyder, at alle opfindelser selv de mest håbløse til tider undersøges helt til bunds for deres kommercielle potentiale. Det er en forkert tankegang. Det bør være op til teknologioverførselsenhederne alene at vurdere potentialet i en opfindelse. Og det bør være muligt at prioritere hårdere så de gode ideer får fuld opmærksomhed. Vend strømmen Det, der skal til, er at vende strømmen. Det bør være teknologioverførelsesenhederne, der trækker projekterne over i kommercialiseringsforløb. Det indebærer, at universiteternes ledelse måles på de kommercielle succeser, teknologioverførselsenhederne kan skabe. Samtidig er det også vigtigt, at enhederne er så store, at de kan magte en vurdering af alle typer af projekter. DVCA er derfor meget enig med Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: æ Der skal kun være én teknologioverførselsenhed pr. region, og der skal ske en specialisering inden for regionerne. æ Der skal være skarpere ledelsesmæssigt fokus på teknologioverførsel på universiteterne, f.eks. gennem mål for levedygtige spinouts. at regeringen sætter øget fokus på centralisering af teknologioverførselsindsatsen i Danmark, og at der kommer øget ledelsesmæssigt fokus på kommercialisering af viden. 38

39 39

40 DVCA Børsen Slotsholmsgade 1217 København K 40

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2009/10 DVCAs vækstkatalog: Hva nu Vækstdanmark? Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

VækstDanmark er VentureDanmark

VækstDanmark er VentureDanmark Danish Venture Capital and Private Equity Association VækstDanmark er VentureDanmark Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark,

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST

SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST SÆT TURBO PÅ DE SMÅ VIRKSOMHEDERS VÆKST - Et idékatalog til bedre rammevilkår for de danske business angels DVCA s business angel udvalg april 2014 Indholdsfortegnelse DANMARKS VÆKSTPROBLEM... 2 FORSLAG

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere