TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN

Transkript

1 TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN NOVEMBER 1999

2 Signaturforklaring Skov Park Hede Byområde Centerområde Erhverv Statsvej Amtsvej Kommunevej Gå Sti National cykelrute Regional cykelrute Planlagt stirute i hht. kommuneplanen Overordnede veje Fordelings- og lokalveje Centerring Årsdøgntrafik (ÅDT) 1997/ km/t 18 % (K23) (S1) Personskadeulykker med bløde trafikanter Personskadeulykker med hårde trafikanter Materielskadeulykker med bløde trafikanter Materielskadeulykker med hårde trafikanter Uheldsbelastet kryds Uheldsbelastet strækning Hastighedsgrænse Målt gennemsnitshastighed Andel der kører over 20 km/t over hastighedsgrænsen Igangværende eller besluttede projekter Kommunale projekter Amts- eller statsprojekter

3 Indhold Forord... 5 Resumé... 6 Den hidtidige indsats... 8 Mål og indsatsområder Generelle midler Problemer og løsninger SKIVE NORD SKIVE MIDT SKIVE SYD DOMMERBY HØJSLEV STATIONSBY/NR.SØBY HEM RØNBJERG DEN ØVRIGE DEL AF KOMMUNEN Handlingsplan PROJEKTOVERSIGT Idékatalog... 40

4 Om trafiksikkerhedsplanen Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af Sven Allan Jensen, Aalborg i samarbejde med Skive Kommune og Skive Færdselssikkerhedsråd (SFR). Kontaktpersoner i Skive Kommune Alex Kjær og Anders Chr. Nielsen, Tlf: Kontaktpersoner hos Sven Allan Jensen Niels Hurup og Thomas Jensen, Tlf: , Hjemmeside: Medlemmer af Skive Færdselssikkerhedsråd (1999) Svend Aage Fauerholdt, Formand for Teknik og Miljø, formand for SFR Niels Holck, Foreningen for landskabs- og bygningskultur, næstformand for SFR Thøger Berg Nielsen, Politiinspektør, Skive Politi Erling Kjeldsen, Pensioneret lærer, repræsentant for skolerne i Skive Ingolf Paulsen, Færdselskontaktlærer Grethe Hassing, Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab (VAFT) Poul E. Jeppesen, Vognmand, Skive Vognmandsforening Svend Rimmer Christensen, Pensioneret købmand, Skive Handelsstandsforening Claus Bjerre, Gymnasielærer, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Skive Anders Chr. Nielsen, Projektleder, Skive Kommunes tekniske forvaltning Michael R. Jacobsen, Afdelingsingeniør, Skive Kommunes tekniske forvaltning 4 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

5 Forord For mange ulykker Der er for mange, der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken; det er vi alle enige om. Der er også for mange, der er utrygge ved at færdes i trafikken - for slet ikke at tale om utryghed ved at sende børn ud i trafikken. Det vil vi gerne gøre noget ved og Skive Byråd har derfor vedtaget denne handlingsplan for hvordan trafikken i Skive Kommune kan blive mere sikker. Det handler også om bedre adfærd Det er ikke nok at bygge vejene om, så de er udformet på den rigtige måde. Dels kan det være svært at bestemme hvad den rigtige udformning er, og dels sker der også ulykker på vejstrækninger og i kryds, som er udformet efter alle forskrifter. Det drejer sig også om at forbedre trafikanternes adfærd og køretøjernes tilstand. En samlet plan for indsatsen Der har tidligere været arbejdet med trafiksanering i Skive. Denne trafiksikkerhedsplan går videre ved at kombinere fysiske forbedringer af vejene, som har til formål at gøre dem mere sikre at færdes på, med kampagner, som har til formål at forbedre trafikanternes adfærd i trafikken. Borgerne er medbestemmende Af økonomiske grunde er det ikke muligt at gennemføre projekterne i det omfang og så hurtigt, som det kunne være ønskeligt. Men trafiksikkerhedsplanen skal danne grundlag for beslutninger om, hvor der skal sættes ind og i hvilken rækkefølge. Det skal borgerne hjælpe med til. Trafiksikkerhedsplanen var derfor i foråret 1999 til offentlig høring, således at borgerne kunne komme med forslag og bemærkninger. Beslutningsproceduren Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af konsulentfirmaet Sven Allan Jensen i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Skive Færdselssikkerhedsråd. Efter offentlighedsfasen blev bemærkninger mv. behandlet i Skive Færdselssikkerhedsråd, i udvalget for Teknik og Miljø samt i Plan- og Bygningsudvalget. Trafiksikkerhedsplanen blev endeligt vedtaget af byrådet den Søren Andersen Borgmester SKIVE KOMMUNE

6 Herningvej He Resumé Planens formål Trafiksikkerhedsplanen lægger op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden i Skive Kommune. Det overordnede mål er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40% inden år 2000 (jf. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning) og yderligere 20% inden år i fht Forudsætningerne Som baggrund for trafiksikkerhedsplanen er der foretaget en omfattende dataanalyse af de registrerede trafikulykker og en stedfæstelse af trafikulykkerne. Endvidere er der gennemført interview med forskellige personer som har medvirket til at afdække en række utrygge steder på vejnettet. Indsatsområderne For at nå de opstillede målsætninger er det valgt at koncentrere indsatsen omkring fire ulykkestemaer: Ulykker med høj hastighed, ulykker med cyklister, ulykker i kryds samt ulykker med spiritus. Midlerne Midlerne til forbedring af trafiksikkerheden omfatter en kombineret brug af fysiske foranstaltninger, undervisning, kampagner og kontrol. Af kortene på side 6 og 7 fremgår det, hvilke trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, det er foreslået at etablere i Skive Kommune. Under udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er der truffet politisk beslutning om at gennemføre en del af de foreslåede projekter. Disse projekter er markeret med grønne kasser. De røde kasser indeholder forslag til kommunale projekter mens de blå kasser er forslag til amts- eller statslige projekter. Yderligere informationer om forslagene og baggrunden for dem er beskrevet nøjere i afsnittet»problemer og løsninger«og i projektlisten på side I trafiksikkerhedsplanen foreslås det, at skolernes undervisning omkring trafiksikkerhed fortsat skal undergå en udvikling og at der hvert år gennemføres mindst én kampagne omkring et eller flere af temaerne hastighed, cyklister, kryds og spiritus. Endelig skal de fysiske foranstaltninger og kampagnerne følges op med forskellige former for kontrol som ud over den præventive virkning er med til at synliggøre trafiksikkerhedsarbejdet. Krejbjerg Saugstrupvej 551 Aakjæ m Oddense 26 Øster Grønning Holmhuse Kåstrup Vester Grønning 591 Lyby Lundø Nittrupvej Lyby Strand 573 Grundvadvej Balling Skivevej Hindborg Hem-Marienlyst: Natursti fra Hem til Marienlyst Nr. Boulevard V. Dølby 26 Ø. Dølby Fur Landevej Lundø Ørslevklostervej: Dobbeltrettet sti ml. Hald og Ørsl.kloster Hejlskov Bøstrup Virksund Ramsing 591 Volling Ballingvej gnm. Hem: Etablering af sikre krydsningsanlæg Hem Tolstrup Marienlystvej Furvej Hald Ørslevkloster Lund Hobrovej Håsum Holstebrovej Brøndum Ballingvej/Danelykke: Omlægning af det skarpe kryds 573 Ballingvej SKIVE Halskov Højslev Kirkeby Hobrovej Strandet Rettrup Hvidbjerg Holstebrovej Gl. Rønbjerg 189 Holstebrovej Kisumvej: Sikring af cyklister på vejen til Herningvej Holstebrovej Ringvej Syd 186 Dommerby Ringvej Syd Højslev Stationsby Viborgvej/Søbyvej: Sikring af kryds. Skolepatrulje Ny Viborgvej Nr. Søby Vinkel Hobrovej: Helleanlæg ved Sønder Hald og Fiskbækvej Sdr. Ørum Ny Viborgvej/Vinkelvej: Etablering af tunnel under Ny Viborgvej Nr. Ørum Borup Knud Rønbjerg Kisum Estvad Herningvej Sdr. Boulevard Fjordvænget: Vigepligtstavler og hævede flader Søby 26 Viborgvej Kisumvej v. skolen: Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kobberup Røgind Ny Viborgvej/Viborgvej (øst) samt Ny Viborgvej/Vinkelvej: Revurdering af sikkerheden 26 Kvols Skivevej Tastum Fly 186 Skivevej 34 Forslag til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i Skive Kommune eksklusiv Skive by. Stoholm Gammelstrup 6 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

7 Solhaven Væselvej Arvikavej Ulvevej Drosselvej Frisenborgvej j j Krokusvej Agertoften Spurve- Laven- Lyngtoften delvej j 26 NØRRE BOULEVARD Salling Natursti Mar Marienlyst ien lys t vej 551 Camping Marienlystvej Produktionshøjskole Nøddevej FURVEJ Marienlyst Strand Golfbane Kirsebærvej Gigtplejehjemmet Naturstien: Forbedring af belægning. Evt. forlægning af stien Hybenvej RESEN Resen Hallen Resen Skole Begonievej Petuniavej Furvej/Frugtparken: Sikre at østkørende cyklister krydser Furvej korrekt Druevej Nellikevej sens Kirkevej Jens Laur- Resen Kirke Frugtparken Citronvej Valmuevej Katrinevej Dølbyvej Vinde Bæk Frugthaven Brombæ rvej FURVEJ Erantisvej Anemonevej Bellisvej Kærmindevej Liljevej Primulavej Violvej Solsikkevej Sofievej Yrsavej VINDE Humlevej Terosevej Stokrosevej 9 mentoftvej de ntoft Margretevej Vester Fælled Helenevej Bakkedraget Annettevej Holstebrovej/Herningvej: Tilbagetrukne stoplinier for bilister i krydset 573 HERNINGVEJ Katkjærvej 34 Katkjær HOLSTEBROVEJ Frederiksdal Allé Galgebakken VESTRE Charlottevej Emilievej Solhøj theavej BOULE VARD»Hilltop«-vejen: Ensretning så udkørsel til Sdr.Boulevard forbydes Sdr.Boulevard v. Egerisvej: Etablering af stoppesteder og fortove på Sdr.Blvd. Vestervænget Solvangs Allé Mettevej Vestagervej Vestre Allé Vestervang Å-dalen Ahornvænget Frilandsvej Henrik Lunds Bøgevænget Fyrrevænget Granvænget Hasselvænget Vesterled Åglimt Petravej Ålykke Høj Salling Natursti Åbakke Grønne-Frederiks: Etablering af sti fra Grønne til Frederiks Dalgas Allé Teknisk Skole Godthåbsvej Frederiksdal Allé Kongsvingervej H. C. Ø rsteds llands Sjæ Olgavej Salling Norgaardsvej Hvitfelts Odgaardsvej MØ Dagcentret Møllegården Egerisvej Natursti.. Aakjærsvej LLEGADE Kuhls Allé Enghavevej Normavej Brøndums Frederiks Skive Kirke Vor Frue Kirke Sønder: Bedre skiltning og afmærkning for cyklister Skive Fjord Skole AMU-Center Grønne gervej Feldingvang Ch rist Asyl Dølbyvej Søndre Dås vej Allé Borger- Samsø- Dor- Kærsan- Jyllands ians Aakjærskolen Vester R VESTRE BOULEVARD Liselund Fyens Thomsens Salling Posthust. Rutebilstation Banegård SDR. Bibliotek Johs. Sønder Ewalds Adel Ny Bro- Slots- Inte- Lærkevej Resenvej Norgaardsvej Nørholms Allé Lægevagt Sygehus Mølgaard Andersens Plads Thorups Felding Allé Grønningen Kompagni Nør re Thing BOULE VARD Frede Egerishave TVÆR- GADE EBER- BANEN Handelsog EDBskole Aktivitetscentret Social- og sundhedsskole Albert Diges vej Renseanlæg Rådhus ns VUC AOF Anlægs- Torve Øster J.C. Stillings Gyd en TORV Marius Jensens Gymnasium og HF Egerisvej Mejse ve Kirke- bakken Na tt ergaleve Politi Nørre Allé Aage Nielsens Kielgastvej Nordbanevej Karolineg. Vold Egeris Torv gårds Klitrosevej Rosing Hansens Porshøjvej Havnevej Engdalsvej Gammelgårdsvej j ÅGADE Brårupve Brårup Hemmersvej Mosrosevej Parcelvej Mølletoften Teglgårdsvej Skrænten Thorsvej Fjordglimt Rosenbakken Østervang Melle mtof NØ RRE BOULEVA RD ten Engvej Færøvej Glattrupvej Skovbakken ØSTER VIBORGVEJ Gymnasieparken ØSTERBRO Skivehus Skole Skivehus Hallen Museerne i Skive Børnenes Paradis Tennisbaner Stadion Falck Højlundsvej Sandbyvej Dr. Louisesvej Lastbilcentral Norgesvej Øster Fælled Skovbakken Tværbakken Sverrigsvej Violvej Havnevej Sdr.Boulevard/M.Jensens : Bedre afmærkning af cyklistarealer på Sdr.Boulevard Is l a ndsve Lokesvej Skovly Hovvejen S kovv æ nget Dyrskuepladsen Turistbureau Finlandsvej Engvang Eng l yst Resenlund Huginsvej Rosenhøj Krabbesholm skov Krabbesholm Højskole Bæk Gefionsvej Svanedamsvej kevej Fjordvej Strandvejen Krabbesholm Allé Nordhavns vej Asgårdvej Violvej og Højlundsvej: Evt. lukke for gennemkørende trafik Sejlklub Roklub Rønnevej Åkirkebyvej Sandvigvej Haslevej Østerlarsvej Årsdalevej Lystbådehavn Skive Havn Torve/Nordbanevej: Ændring til to tre-benede kryds omkring bunker 26 Havn Årbjergvej Viborgvej NY VI BOR Amtscentralen Dalgas Allé: Cykelstier i begge sider. Revurdering af helleanlæg Dalgas Allé/Skyttevej: Bedre sikring af krydset så vigepligt overholdes Bilstrupvej Kastanievænget Skive Seminarium Danmarks Lærerhøjskole Dalgasskolen Bilstrupvej Lindevænget Dalgas Allé Pilevænget Tjørnevænget Egeris Nord Jægervej Ringvej Syd Skive Badeland Skive Hallerne Skyttevej Egeris Kirke EGERIS Grundtvigs Egeris Idrætsanlæg Skive Sports College Brorsons Skive Erhvervsråd Teknisk Skole Borgm. W. Madsens Kingos Kirke Allé Al Ingemanns Hans Skjoldborgs Hjortevej Brårup Skole lé Tau sens Ho strups- Smøgen Torvestr. Theaterpladsen Skive Theater Gartnerjorden Egerishave Egerishave Egerishave Egerishave Blichers Kaalunds Brårupvej Brårupvej Hedetoften Engtoften BRÅRUP GLATTRUP Bråruppar ken Grabows Baldersvej Bjarkesvej Sdr.Boulevard/Skyttevej: Forbedret vejafmærkning ved bowlingcenter Thorsvej Frejasvej Ramsdahlsvej Glattrup-området: Bedre skiltning for cyklister i området. Ringvej Syd Ramsdahlsvej Jegstrupvej Ulvevej Skive Kasserne Svansøvej Frisenborgvej: Etablering af fællessti til de bløde trafikanter. Bjørnevej Egeris Syd Rævevej Oddervej Genbrugsplads Gemsevej Elsdyrvej Dådyrvej Gemsevej Kondibane Sdr.Boulevard v. kasernen: Etablering af trafikstyret signalanlæg Skyttecentret Skive Trav SDR. BOULEVARD 186 Sdr.Boulevard v. Bjørnevej: Svingbane i krydset samt cykelsti til rideskole Skive Plantage Skive Rideskole Flyvej m Forslag til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i Skive by. SKIVE KOMMUNE

8 Herningvej He Den hidtidige indsats Kommuneplanens mål Skive Byråd har i kommuneplanen opstillet en række delmål på trafikområdet. Flere af disse har direkte forbindelse til trafiksikkerheden: Færre trafikuheld gennem systematisk uheldsbekæmpelse. Tryghed i trafikken for svage trafikanter gennem lavere hastighed for biler og bedre krydsningsmuligheder samt ved etablering af cykelstier. Forbedring af miljøet gennem trafiksanering. I kommuneplanens rammedel er der desuden gjort rede for eksisterende vej- og stinet samt forslag til fremtidige vej- og stinet og andre forhold som har betydning for trafiksystemet og dermed også for trafiksikkerheden. Rammedelens bestemmelser danner således forudsætningerne for de forslag til ændringer på vej- og stinettet som er med i denne plan. - og stinettet Hovedparten af trafikken i Skive Kommune afvikles på det overordnede vejnet bestående af stats- og amtsvejene samt de største kommuneveje. Rute 26 er pr flyttet fra strækningen gennem Skive centrum til den nye forbindelsesvej. Skiltningen i forbindelse med omlægningen bliver dog først udført i efteråret 1998 hvorefter effekten af ruteomlægningen kan vurderes. Fra det overordnede vejnet leder en række fordelingsveje trafikken til lokal- og boligvejene. I kommunen findes desuden en række cykelruter, samt stiforbindelser som er med til at skabe hurtige og sikre forbindelser mellem de væsentligste rejsemål for de bløde trafikanter. Kortlægning af ulykker Skive Kommune kortlægger hvert år de trafikulykker, som er sket i kommunen. Derved er det muligt at udpege steder, hvor der sker særligt mange trafikulykker. I 1992 udarbejdede Skive Kommune i samarbejde med direktoratet en oversigt over de mest uheldsbelastede strækninger og kryds Krejbjerg Saugstrupvej 551 Aakjæ m Oddense 26 Øster Grønning Nittrupvej Dølbyvej/Rudemøllevej Holmhuse Fartdæmpning 591 og afmærkning (1997) Kåstrup Lyby Vester Grønning Lyby Strand Lundø Nr. Boulevard 573 Hindborg Fur Landevej Lundø Grundvadvej Balling Skivevej Rudemøllevej: Bedre markering af skarpt sving (1999) V. Dølby 26 Ø. Dølby Hejlskov Bøstrup Virksund Ramsing Furvej Lund Hobrovej Marienlystvej 591 Volling Hem Tolstrup Hald Ørslevkloster Håsum 189 Holstebrovej Holstebrovej Rettrup 189 Brøndum Ballingvej Udretning af strækning, ny belægning, cykelstriber (1997) Holstebrovej Hvidbjerg Ballingvej Holstebrovej SKIVE Ny Viborgvej/Ringvej Syd: Etablering af rundkørsel i T-krydset (1999/2000) Halskov Højslev Kirkeby Hobrovej Vinkel 4.0 Ny Viborgvej/Hobrovej Etablering af rundkørsel (1996) Sdr. Ørum Nr. Ørum Strandet Ny Viborgvej Borup Gl. Rønbjerg Rønbjerg Kisum Estvad Herningvej Ringvej Syd Sdr. Boulevard Dommerby Ringvej Syd Højslev Stationsby Søby Nr. Søby 26 Viborgvej Knud Viborgvej øst for Ringvej Syd: Markering af heller (1999) Kobberup Røgind 26 Kvols Tastum Viborgvej/Bakkevej: Bedre markering af dobbelrettet cykelsti ('99) Skivevej Fly 186 Skivevej 34 Stoholm Gammelstrup Det overordnede vejnet i Skive Kommune med trafikbelastninger samt senest gennemførte vejprojekter. 8 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

9 Solhaven Væselvej Arvikavej Ulvevej Drosselvej Frisenborgvej j j Krokusvej Agertoften Spurve- Laven- Lyngtoften delvej j 26 Golfbane NØRRE BOULEVARD Salling Natursti Nøddevej Kirsebærvej Mar Marienlyst ien lys t vej Produktionshøjskole Marienlystvej: Buslomme og sikring af stikrydsning (1999) Gigtplejehjemmet Marienlystvej RESEN FURVEJ Begonievej Petuniavej Furvej v. Petuniavej: Sikring af stikrydsning vha. helleanlæg (1999) Marienlyst Strand Camping Furvej/Frugtparken/Solsikkevej: Etablering af midterheller på Furvej samt regulering af cykelstiens krydsning (1996) Nørre Boulevard/Resenvej: Etablering af rundkørsel (1994) i Skive Kommune. Samtidig blev der opstillet en række løsningsforslag til forbedring af de sikkerhedsmæssige forhold på de enkelte lokaliteter. Mange af disse forbedringer er siden blevet gennemført Hybenvej Resen Skole Resen Hallen Druevej Nellikevej sens Kirkevej Jens Laur- Resen Kirke Katrinevej Dølbyvej Rosing Hansens : Hævede flader i kryds ved Kielgastvej og Porshøjvej ('99) Vinde Bæk Frugtparken Citronvej Frugthaven Brombæ rvej FURVEJ Erantisvej Anemonevej Bellisvej Kærmindevej Valmuevej Liljevej Primulavej Violvej Nørre Boulevard: Ændring af flettearealet nord for krydset (1999) 9 mentoftvej de ntoft 573 HERNINGVEJ Katkjærvej 34 Sofievej Yrsavej Margretevej Vester Fælled Helenevej Bakkedraget Annettevej HOLSTEBROVEJ Frederiksdal Allé Galgebakken VESTRE VINDE Jyllands/Allé: Ændret afmærkning i og omkring krydset ('99) Charlottevej Emilievej Sjællands/Jyllands: Ensretning så udkørsel fra Sjællands forbydes (2000) Henrik Lunds /: Overkørsler og advarselsheller (1997) Katkjær Bilstrupvej Solhøj theavej BOULE VARD Vestervænget Solvangs Allé Svansøvej Mettevej Vestagervej Vestre Allé Vestervang Å-dalen Ahornvænget Frilandsvej Henrik Lunds Søndre Boulevard/Sønder: Langtrækkende signaler samt baggrundsplader (1994) Sdr. Boulevard v. Hilltop-vejen: Indsnævring af kørebane, etablering af cykelsti og helleanlæg v. stikrydsning (1995) Amtscentralen Bøgevænget Fyrrevænget Granvænget Hasselvænget Kastanievænget Skive Seminarium Danmarks Lærerhøjskole Dalgas Allé v. skolen: Indsnævring af vejbane og etablering af buslommer (1997) Brøndums/Norgaardsvej: Lukning af østlig udkørsel fra Brøndums (2000) Vesterled Åglimt Petravej Grønne/Thomsens: Etablering af regulært kryds (2000) Reberbanen/Posthustorvet: Forbedret afmærkning vedr. venstresvingsforbud (1999) Dalgas Allé Dalgasskolen Ålykke Høj Salling Natursti Reberbanen/Sønder: Ændring af svingbaner samt etablering af cykelfelter (1994) Teknisk Skole Åbakke Godthåbsvej Frederiksdal Allé Kongsvingervej Bilstrupvej Lindevænget H. C. Ø rsteds llands Sjæ Dalgas Allé Pilevænget Olgavej Salling Norgaardsvej Hvitfelts Odgaardsvej MØ Dagcentret Møllegården Tjørnevænget Skive Fjord Skole Egerisvej Natursti.. Aakjærsvej LLEGADE AMU-Center Kuhls Allé Enghavevej Normavej Brøndums Frederiks Skive Kirke Vor Frue Kirke Grønne Jægervej Ringvej Syd gervej Feldingvang Ch rist Asyl Dølbyvej Søndre Dås vej Allé Borger- Samsø- Dor- Kærsan- Jyllands ians Aakjærskolen Vester R VESTRE BOULEVARD Liselund Fyens Thomsens Salling Johs. Skyttevej Ulvevej Rævevej Posthust. Rutebilstation Egeris Nord Skive Badeland Banegård SDR. Bibliotek Sønder Ewalds Adel Ny Bro- Slots- Inte- Lærkevej Resenvej Norgaardsvej Nørholms Allé Lægevagt Sygehus Mølgaard Andersens Plads Thorups Felding Allé Grønningen Kompagni Nør re Thing BOULE VARD Frede Egeris Kirke EGERIS Grundtvigs Albert Diges vej Egeris Idrætsanlæg Skive Sports College Skive Hallerne Egeris Syd ns Anlægs- Torve Øster J.C. Stillings Brorsons Marius Jensens Egerisvej Gyd en TORV Gymnasium og HF Skive Erhvervsråd Egerishave TVÆR- GADE EBER- BANEN Handelsog EDBskole Aktivitetscentret Social- og sundhedsskole Renseanlæg Rådhus Teknisk Skole VUC AOF Kirke- bakken Nørre Borgm. W. Madsens Kingos Mejse ve Solsikkevej Allé Humlevej Na tt ergaleve Aage Nielsens Kielgastvej Nordbanevej Karolineg. Vold Egeris Torv Politi gårds Kirke Allé Al Ingemanns Klitrosevej Rosing Hansens Skjoldborgs Hjortevej lé Gemsevej Porshøjvej Havnevej Engdalsvej Gammelgårdsvej Tau Hans j ÅGADE sens Ho strups- Smøgen Torvestr. Theaterpladsen Skive Theater Gartnerjorden Egerishave Egerishave Egerishave Egerishave Blichers Brårupve Kaalunds Brårup Hemmersvej Mosrosevej Parcelvej Mølletoften Teglgårdsvej Brårupvej Skrænten Fjordglimt Brårupvej Rosenbakken Thorsvej Hedetoften Østervang Melle mtof ten Stokrosevej NØ RRE BOULEVA RD Engtoften Engvej Færøvej Glattrupvej Bråruppar ken Grabows Skovbakken ØSTER VIBORGVEJ Gymnasieparken Brårup Skole ØSTERBRO Egerisvej (øst): Etablering af cykelsti i begge vejsider ('99) Skivehus Skole Skivehus Hallen Museerne i Skive Børnenes Paradis Tennisbaner Stadion Falck Højlundsvej Sandbyvej Terosevej Dr. Louisesvej Lastbilcentral Norgesvej Øster Fælled Skovbakken Tværbakken Sverrigsvej Violvej Havnevej Is l a ndsve Lokesvej Skovly Hovvejen Baldersvej S kovv æ nget Dyrskuepladsen Turistbureau Finlandsvej Bjarkesvej Engvang Eng l yst Brårup: Forbedret belægning på cykelsti (1999) BRÅRUP GLATTRUP Skive Kasserne Thorsvej Resenlund Huginsvej Havnevej/Engvej: Etablering af sidevejshelle samt cykelfelt over Engvej (1996) Rosenhøj Krabbesholm skov Sdr.Boulevard: Etablering af differentierede hastighedsgrænser (1999) Å/Havnevej/Nørre Boulevard: Ændring af til- og frakørselsspor samt etablering af cykelbaner og cykelfelter (1997) Skovbakken: Forbedring af bomanlæg ved stiens udmunding ('99) Krabbesholm Højskole Bæk Frejasvej Gefionsvej Svanedamsvej kevej Fjordvej Strandvejen Krabbesholm Allé Nordhavns vej 26 Asgårdvej Ramsdahlsvej Sejlklub Roklub Østertorv/Sdr.Boulevard: Bilisternes stoplinie trækkes længere tilbage (1999) Jegstrupvej Rønnevej Åkirkebyvej Sandvigvej Haslevej Østerlarsvej Årsdalevej Ringvej Syd Lystbådehavn Skive Havn Østerbro/Søndre Boulevard: Flytning af heller og spærreflader. Cykelfelter samt kombineret højresvingsbane på Søndre Boulevard (1994) Havn Østerbro: Fartdæmpning ved forsætning og smalt midterareal (1995) Østerbro/Brårup: Forbedret linieføring ved heller og spærreflader (1994) Viborgvej/Færøvej: Etablering af trafikstyret signalanlæg ('98) Årbjergvej Viborgvej NY VI BOR Ramsdahlsvej Trafiksaneringsplan for det centrale byområde I 1994 blev der udarbejdet et forslag til en trafiksaneringsplan for Skive centrale byområde. Forslaget indeholder en række forslag til den fremtidige opbygning og indretning af vej- og stinettet i den centrale del af Skive by. Forslaget til trafiksaneringsplanen og bemærkningerne til det er indgået som en del af baggrundsmaterialet for denne trafiksikkerhedsplan. Elsdyrvej Gemsevej Oddervej Genbrugsplads Dådyrvej SDR. BOULEVARD Bjørnevej Kondibane Skyttecentret 186 Skive Trav Skive Plantage Skive Rideskole Flyvej m Det overordnede vejnet i Skive by med trafikbelastninger samt senest gennemførte vejprojekter. SKIVE KOMMUNE

10 Indsats på vej- og stinet samt kampagner Gennem de seneste år, er der i Skive Kommune foretaget en række vejomlægninger som blandt andet har haft til formål at forbedre trafiksikkerheden - jf. kortene på side 8 og 9. Endvidere har Skive Kommune deltaget i en række kampagner til forbedring af trafiksikkerheden. Disse fremgår af listen til højre. På det kommunale budget er der årligt blevet afsat et beløb til brug i forbindelse med trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Dette beløb er i 1998 (via midler fra Skive Færdselssikkerhedsråd) ca kr., hvoraf ca kr. har været afsat til anlæg. Det vides endnu ikke hvor store beløb der i fremtiden vil blive afsat til trafiksikkerhedsarbejdet. På det kommunale driftsbudget afsættes der endvidere midler til generelle forbedringer af belægningen på de kommunale veje. En bedre vejbelægning kan også være medvirkende til at øge trafiksikkerheden. Færdselssikkerhedsrådet i Skive Kommune I 1996 blev Skive Færdselssikkerhedsråd (SFR) nedsat som et led i Trafikpuljeprojektet 1996 i Skive. Projektet har et budget på 2 mio. kr. hvoraf direktoratet og Skive Kommune hver bidrager med 1 mio. kr. SFR s primære opgave er i første omgang at beskæftige sig med hastighederne på trafikveje i Skive Kommune samt cyklisternes sikkerhed i kryds. SFR har medvirket i flere kampagner og har desuden arbejdet med forbedring af trafiksikkerheden på flere forskellige lokaliteter. Kampagner for trafiksikkerhed i Skive Kommune: Hastighedskampagner Deltagelse i de landsdækkende kampagner»10=44«og»ta Toppen af farten«i 1997, 1998 og Cyklister og kryds Deltagelse i kampagnerne»rødt Kryds«og»Kryds-Kryds Forsigtigt!«i 1996 og Spritkontrol Deltagelse i kampagner omkring spirituskørsel i 1995 og Skolestart Kampagner omkring nye skolebørn i trafikken gennemføres hvert år ved skolestart Gennemførte trafiksikkerhedskampagner i Skive Kommune i perioden Skive Færdselssikkerhedsråds aktiviteter : Skoleundervisning SFR har udarbejdet en mappe for skolernes færdselsundervisning som nu benyttes af alle færdselskontaktlærere.»den blinde lastbil«sfr har lavet et pilotprojekt, hvor en skoleklasse fik vist, hvor svært det kan være at få øje på cyklister fra en lastbil. Det er planen at»den blinde lastbil«fremover skal indgå i skolernes færdselsundervisning. Aktion»rødt kryds«sfr har i 1997 gentaget»rødt kryds«-kampagnen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed fra Lygtetændingskalender SFR har til alle skoleelever uddelt en kalender der viser solens op- og nedgangstider og dermed lygtetændingstiderne året rundt. Busskurenes forskønnelse SFR har deltaget i et projekt omkring forskønnelse af busskurene i Skive Kommune. projekter SFR har bragt en række vejprojekter frem for teknisk forvaltning: Forslag om øget hastighedsbegrænsning på Dalgas Allé Forslag om fartdæmpende foranstaltninger foran Dalgasskolen (gennemført i 1997) Opfordring til fjernelse af sort plet i krydset Egerisvej/Søndre Boulevard. Opfordring til at løse krydsningsproblemerne for skolebørnene på Furvej. Opfordring til forbedring af cykelstierne langs Egerisvej. Forslag om etablering af cykelsti fra Bjørnevej til rideskolen langs Søndre Boulevard samt etablering af svingbane i krydset Søndre Boulevard/Bjørnevej. Forslag om fodgængerfelt i Christians. Færdsel og sundhed SFR har medvirket i en sundhedsuge hvor folk bla. kunne opleve sikkerhedsselens betydning ved sammenstød og desuden fremsat forslag til en trafik- og miljøkampagne under titlen»det er sundt at gå - lad bilen stå«. Projekter som Skive Færdselssikkerhedsråd har deltaget i i perioden TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

11 Trafikulykkernes pris Hver dræbt person i trafikken mister i gennemsnit 34 år af sit liv. Trafikkens dødsofre har en lav gennemsnitsalder. Mange af de der overlever en alvorlig trafikulykke må ofte leve resten af livet som invalidepensionister med stærkt reducerede muligheder. Årligt dræbes der på landsplan ca. 0 personer i trafikken og mere end optræder i statistikken som mere eller mindre alvorligt kvæstede - et tal, som i virkeligheden er langt større, fordi en stor del af ulykkerne aldrig bliver rapporteret til politiet. Bag hver enkelt trafikulykke gemmer sig menneskelig sorg og smerte. Det er den vigtigste grund til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Men også rent samfundsøkonomisk er der fornuft i at reducere antallet af personskader. De offentlige kasser bruger således hvert år mere end to mia. kr. til behandling og udbetaling af sociale ydelser til trafikofre. De kommunale udgifter er langt større end først antaget En nyligt afsluttet undersøgelse fra Helsingør og Odense viser, at kommunerne kan spare store beløb, når de gør noget for trafiksikkerheden. Hver gang en person kommer til skade i trafikken koster det i gennemsnit de offentlige kasser kr Af disse skal kommunen af med kr , amtet kr og staten kr Både de samlede udgifter til behandling af trafikofre og kommunernes andel af disse udgifter er langt større end hidtil antaget. Den primære årsag til de større tal er, at kommunernes udgifter til livslang pleje af personer i eget hjem samt udgifter til plejehjem ikke tidligere har været medtaget i fuldt omfang. Kombineret højresvingsbane og cykelbane i krydset Sdr. Boulevard/Østerbro. Stioverførslen på Søndre Boulevard ved»hilltop«-vejen. Trafikulykkerne koster hvert år Skive Kommune 6 millioner kr. Sammenholder man gennemsnitstallene fra den nye omkostningsundersøgelse med uheldssituationen i Skive Kommune ser regnestykket således ud: I Skive Kommune er der i gennemsnit omkring 60 tilfælde af dræbte eller tilskadekomne trafikanter om året. Dette svarer til en samlet årlig udgift på 15 mio. kr. for det offentlige. Med en andel på 40% af disse udgifter koster trafikulykkerne således hvert år Skive Kommune 6 mio. kr. til behandling af trafikofrene! Helleanlægget i krydset Furvej/Frugtparken/Solsikkevej. SKIVE KOMMUNE

12 Mål og indsatsområder Antallet af personskader skal reduceres I perioden 1986 til 1997 har trafikulykker i Skive Kommune medført, at der hvert år i gennemsnit er blevet dræbt 4 personer mens 66 personer er kommet mere eller mindre alvorligt til skade. Det er alt for mange! Ud over de rent menneskelige omkostninger, koster trafikulykkerne samfundet mange ressourcer i form af udgifter til sygehusbehandling, genoptræning, pensioner, hjemmehjælp og tabt arbejdsfortjeneste Årlige antal personskader Målsætning Utryghed og adfærd Mange trafikanter og særligt de bløde (fodgængere, cyklister og knallertkørere) føler sig utrygge i trafikken. Utryghed er ikke nødvendigvis negativ, idet den kan medvirke til en skærpet opmærksomhed, hvilket øger trafiksikkerheden. Utrygheden skal dog mindskes på steder, hvor mange bløde trafikanter, og særligt børn og ældre, færdes. Et mål for Skive Kommune er at forbedre adfærden blandt trafikanterne. Gensidig forståelse og hensyntagen mellem de forskellige trafikantgrupper vil betyde færre farlige situationer og ulykker i trafikken. Ulykker med spiritus I hver 6. ulykke med personskade har der været spiritus involveret. Langt hovedparten af de spirituspåvirkede trafikanter har været mænd. Mere end hver tredje spritbilist har været under 25 år. Det er vigtigt at de foregående års kampagneindsats overfor spirituskørsel fortsættes. Ulykker med cyklister Knap hver anden trafikant som dræbes eller skades er en blød trafikant, dvs. fodgænger, cyklist eller knallertkører. Især cyklisterne er en udsat gruppe. Hver fjerde dræbte eller tilskadekomne har således været cyklist. Skive Kommune vil arbejde for, at det bliver mere sikkert at færdes som cyklist Antallet af dræbte og tilskadekomne i Skive Kommune skal mindst bringes ned under det niveau som Færdselssikkerhedskommissionen har sat som mål. 83 % 14 % Spiritusuheld med mænd Spiritusuheld med kvinder Uheld uden spiritus 3 % Andelen af spirituspåvirkede mænd og kvinder i personskadeuheld % 6 % 7 % 27 % 13 % 4 % 28 % < 18 år 31 % år år 37 % år => 60 år Ukendt Spirituspåvirkede førere fordelt på aldersgrupper. Fodgængere Cyklister Knallerter MC og 45-knallert Personbiler Personskader fordelt på forskellige trafikantgrupper. 1 % 2 % 1 % Vare- og lastbiler, traktorer, taxier mv. 12 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

13 MÅLSÆTNINGER A. Overordnede mål A.1 At nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede med mindst 40% fra 1988 til år A.2 At reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med mindst 20% yderligere fra år 2000 til år A.3 At forbedre trafikanternes adfærd i trafikken. B. Konkrete mål B.1 I år 2000 skal antallet af årlige politiregistrerede trafikulykker i Skive Kommune være reduceret mindst 25% i fht Dvs. fra 164 i 1994 til 123 i B.2 I år 2000 skal antallet af årlige politiregistrerede trafikulykker med bløde trafikanter i Skive Kommune være reduceret mindst 30% i fht Dvs. fra 65 i 1994 til 45 i B.3 I år 2000 skal antallet af årlige politiregistrerede trafikulykker med cyklister i kryds i Skive Kommune være reduceret mindst 30% i fht Dvs. fra 23 i 1994 til 16 i B.4 Inden år 2002 skal hastigheden på alle trafikveje i Skive Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, i forhold til 85%-fraktilen. Dvs. at mindst 85% af trafikanterne overholder de gældende hastighedsgrænser. B.5 Utrygheden skal reduceres på lokal- og boligveje, hvor der færdes mange»bløde«trafikanter og særligt hvor der færdes mange børn eller ældre. INDSATSOMRÅDER Ud fra kortlægningen af ulykker, hastigheder og utryghed blandt trafikanterne i Skive Kommune samt kendskab til de mest almindelige årsager til trafikulykker er det valgt at koncentrere trafiksikkerhedsindsatsen i Skive Kommune omkring følgende indsatsområder: Ulykker med for høj hastighed Der er en meget tydelig sammenhæng mellem hastigheder og personskader i trafikulykker. Fx skønnes det, at 9 ud af 10 fodgængere der rammes af biler ved km/t bliver dræbt, mens kun én ud af 10 omkommer ved en hastighed på 30 km/t! Der skal arbejdes for, at hastighederne generelt sænkes, så de mindst når ned på de skiltede hastigheder. Ulykker i kryds Kortlægningen af trafikuheldene fra 1992 til 1996 har vist, at der findes en lang række kryds, som er særligt belastede af ulykker - se afsnittet»problemer og løsninger«. Der skal arbejdes for, at disse kryds bliver bedre sikret så der i fremtiden sker færre ulykker og færre personer bliver dræbt eller skadet i dem. Trafikanternes skyld Undersøgelser viser, at langt den største uheldsfaktor ved trafikulykker er den menneskelige. Således har forhold som spirituskørsel, hastighed og uerfarne bilister en langt større del af ansvaret for ulykkerne end de vejtekniske forhold og køretøjets tilstand. Hastigheder Cyklister Trafikant 65% Kryds Spiritus Mål og indsatsområder for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Skive Kommune. Trafikant, vej og omgivelser 24% og omgivelser 2,5% Alle elementer 1,5% Trafikant og køretøj 4% Køretøj 2,5% SKIVE KOMMUNE

14 Generelle midler En bred vifte af tiltag For at nå de opstillede målsætninger for trafiksikkerheden vil Skive Kommune anvende en bred vifte af tiltag indenfor områderne vej- og stinet, trafikanterne, transportvalg samt organisering af trafiksikkerhedsarbejdet - jf. listen over midler på side 16. Uheldsstatistik og sortpletudpegning Skive Kommune vil løbende udpege særligt uheldsbelastede strækninger og kryds på baggrund af de oplysninger om trafikulykker, som politiet registrerer. De mest uheldsbelastede strækninger og kryds vil derefter blive saneret i prioriteret rækkefølge. Ud over forventede ulykkesbesparelser, hastighedsreducerende effekt samt anlægsøkonomi skal hensyn til trafikanternes utryghed og det visuelle miljø også tages i betragtning ved prioriteringen af trafiksaneringsprojekterne. Ved løbende at føre statistik over ulykkesudviklingen vil Skive Kommune fremover måle effekten af den gennemførte indsats. Gode forhold for bløde trafikanter Generelt set skal det være nemt og sikkert at færdes som blød trafikant i Skive Kommune. På trafikerede veje, hvor der færdes mange bløde trafikanter skal disse tilgodeses mht. egne trafikarealer (fortove, cykelstier og cykelbaner) samt sikre krydsningsanlæg. Reducering af den gennemkørende trafik på lokal- og boligvejene vil gøre disse områder mere trygge for cyklister og fodgængere. Der skal ske en løbende udbygning og forbedring af det eksisterende stinet, således at de største turmål for de bløde trafikanter er forbundet med stier. Ligeledes skal der ske en generel forbedring af stiernes belægning, da denne er meget afgørende for, hvor mange bløde trafikanter der anvender stierne. Sikre forhold for rulleskøjteløbere I de senere år er der sket en voldsom stigning i antallet af rulleskøjteløbere (skatere) i Skive Kommune. Rulleskøjter har udviklet sig fra et legetøj til et transportmiddel, som er positivt i såvel miljø- og motionsmæssig sammenhæng. Det stigende antal skatere er imidlertid med til at øge presset på vej- og især stinettet. Det kan forventes, at der fremover vil ske en stor stigning i antallet af trafikulykker med skatere involveret. De sikkerheds- og kapacitetsmæssige problemstillinger omkring rulleskøjteløbere skal undersøges og indgå i den fremtidige anlægs- og kampagnemæssige indsats på trafiksikkerhedsområdet. I den forbindelse er det af afgørende betydning om der sker en ændring i færdselsloven, så det bliver tilladt for rulleskøjteløbere at færdes på cykelstierne. Funktionsopdeling af vejnettet Trafik vil altid medføre en vis risiko for ulykker, men risikoen kan minimeres ved at indrette vejnettet på en måde, så trafiksikkerheden tilgodeses, samtidig med at trafikken afvikles tilfredsstillende hurtigt og nemt. I skemaet på side 15 er det angivet hvilke former for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, man kan arbejde med på de forskellige vejtyper. Generelt skal der arbejdes med differentierede hastighedsgrænser på vejnettet, dvs. hastighedsgrænser efter forholdene. Det kan således godt tænkes, at hastighedsgrænserne på visse steder kan sættes op så længe det ikke forringer trafiksikkerheden. Hastighedsgrænser efter forholdene vil også skabe større accept for skiltningen blandt trafikanterne. Fodgængerfelter kan skabe større tryghed blandt de bløde trafikanter, men de bør kun etableres hvor antallet af krydsende fodgængere er forholdsvis stort. Ellers risikerer man at skabe falsk tryghed og derved øge risikoen for ulykker. Revurdering af vej- og stinettets opbygning Denne trafiksikkerhedsplan tager udgangspunkt i de eksisterende trafikale forhold og i kommuneplanens bestemmelser omkring vej- og stinettets opbygning samt forslagene til dets fremtidige udbygning. De trafiksikkerhedsmæssige problemer og løsningsforslag som er påpeget i denne handlingsplan skal indgå ved en fremtidig revurdering af vej- og stinettets opbygning. Men også andre trafikrelaterede forhold som fx. miljø, udvidelse af erhvervs- og boligområder, ændring af skoledistrikter og den kollektive trafikbetjening skal ligge bag en evt. ændring af planerne for vej- og stinettets udformning. Det foreslås derfor, at der udarbejdes en Trafik- og Miljøhandlingsplan for Skive Kommune som baggrund for en revurdering af vej- og stinettets opbygning. 14 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

15 Foranstaltninger afhænger af vejenes funktion: Foranstaltninger på det overordnede vejnet Det overordende vejnet har til formål at sikre en nem og hurtig trafikafvikling af de største trafikmængder. Der bør ikke etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på overordnede veje, hvis sådanne bevirker at den gennemkørende trafik flyttes til lavere klassificerede veje. På overordnede veje, hvor der færdes mange bløde trafikanter skal disse tilgodeses mht. egne trafikarealer (cykelbaner- eller stier, fortove og lign.) samt sikre krydsningsmuligheder, hvor der er særlige behov for dette. Det er et problem at have en overordnet vej til at gå gennem bolig- eller centerområder som tilfældet er i Skive midtby, hvor strækningen Østertorv- Holstebrovej er belastet af megen gennemkørende og tung trafik. Der arbejdes derfor på at påbyde lastbiler uden ærinde i midtbyen at køre ad Ringvej Syd. Lastbiler og biler med ærinde i midtbyen skal dog stadig have nem adgang til deres mål. Foranstaltninger på fordelingsvejene Fordelingsvejenes funktion er at lede trafikken fra det overordnede vejnet ud til lokal- og boligvejene. På fordelingsvejene vil der ofte være store mængder af såvel hårde som bløde trafikanter, hvilket stiller krav til faciliteter til de bløde trafikanter. Den gennemkørende trafik på fordelingsvejene bør så vidt muligt føres ud på de overordnede veje, hvilket fx. kan ske ved at lave hastighedsdæmpende foranstaltninger eller foretage vejlukninger, så fordelingsvejene gøres blinde - dog ikke for busser, cykler og evt. taxa. Foranstaltninger på lokal- og boligveje På lokal- og boligvejene skal der ikke færdes anden gennemkørende trafik end cykler og busser. For at sikre at bilerne føres ud på fordelingsvejene og de overordnede veje kan det blive nødvendigt at etablere fysiske foranstaltninger, der sænker hastigheden og derved gør det mindre attraktivt at vælge ruten. Det kan også komme på tale at lukke vejene af for gennemkørende trafik - dog ikke for cykler og busser. Det er helt sikkert - farten dræber Mange undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem hastighed og konsekvenser ved en ulykke. Grafen til højre viser denne sammenhæng. Som eksempel er markeret hvordan en gennemsnitlig hastighedsreduktion på 5% resulterer i 10% færre personskadeulykker og knap 20 % færre dødsulykker. Procentvis fald i antallet af ulykker Dødsulykker Personskadeulykker Procentvis fald i gennemsnitshastighed Trafiksikkerhedsrevision ved vejprojektering Ved alle vejprojekter skal der fremover foretages en trafiksikkerhedsrevision, som sikrer at der tages hensyn til trafiksikkerhedsmæssige aspekter. Ved en sådan revision skal der endvidere tages hensyn til det visuelle miljø samt forholdene for den kollektive trafik. Der skal på den måde arbejdes mod, at hensyn til trafiksikkerheden bliver en automatisk del af vejprojekteringen i den kommunale forvaltning. Fortsætte skolernes færdselsundervisning Der arbejdes i dag meget målrettet med skolernes færdselsundervisningen i Skive Kommune. Dette arbejde skal fortsat undergå en udvikling i takt med ændringer indenfor transport, vejanlæg, boligudbygning mv. Som eksempler på relevante emner at tage fat på i skoleundervisningen fremover er færdsel på rulleskøjter samt cyklisternes opførsel i rundkørsler. Kampagner for cyklister og kryds Skive Kommune er særligt opmærksom på problemet omkring cyklister i kryds og har deltaget i kampagner som fx»rødt kryds«. Problemet er særligt udtalt i den centrale del af Skive by, hvor kombinationen af megen biltrafik og mange cyklister dagligt skaber mange farlige situationer. Ud over at forsøge at forbedre sikkerheden i de farlige kryds er det også vigtigt at få skabt en større gensidig forståelse mellem bilister og cyklister mht. adfærd og problemer i trafikken. Kampagner og kontrol omkring hastighed For høj hastighed er i dag et af de største trafiksikkerhedsmæssige problemer både mht. ulykker og utryghed. Skive Kommune vil arbejde for, at sænke hastighederne på veje, hvor det er påkrævet. Dette skal ske ved en kombineret indsats af differentierede hastighedsgrænser, fysiske foranstaltninger, kampagner og kontrol. SKIVE KOMMUNE

16 Der kan laves nok så mange hastighedsdæmpende foranstaltninger, men hastighedssænkningen bliver først for alvor effektiv den dag, hvor trafikanternes holdning til emnet ændres radikalt. Gennem kampagner og kontrol er det således målet, at få skabt en generel accept af, at hastighedsgrænserne skal overholdes - på samme måde, som det i dag i høj grad er lykkes at skabe forståelse for ikke at blande spiritus og trafik. Spirituskampagner På trods af, at stadig flere lader bilen stå, når de har drukket sker der stadig mange ulykker pga. spiritus. Kampagnerne mod spirituskørsel er kun effektive, hvis de konstant følges op. Skive Kommune vil derfor fortsat deltage i de lands- og amtsdækkende kampagner mod spirituskørsel og samtidig forsøge at inddrage politi, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og trafikselskaber i arbejdet. Det skal endvidere forsøges at lave forebyggende arbejde på udskænkningssteder, ved koncerter og andre arrangementer, hvor der er risiko for, at folk vil køre berusede hjem fra. En del af dette arbejde vil kunne omfatte bedre kollektiv trafik og andre alternative befordringsmuligheder - natbusser, deletaxier og lign. Bedre kollektiv trafik og mere cykeltrafik De fleste alvorlige trafikulykker involverer biler og lastbiler. Det er derfor også af sikkerhedsmæssige hensyn ønskeligt at få overført så meget transport som muligt fra biler til kollektiv trafik. På samme måde er det ønskeligt at få flere til at cykle og gå - også for miljøet og folkesundhedens skyld. Rent sikkerhedsmæssigt kan det dog være et dilemma, idet flere cyklister kan resultere i flere ulykker og flere personskader. Der skal således samtidig gøres en indsats for at forbedre cyklisternes sikkerhed. Et godt middel i forbindelse med transportomlægning er at få alle virksomheder i Skive Kommune til at udarbejde virksomhedsplaner, der fremmer trafiksikkerheden og øger anvendelsen af cyklen. MIDLER A. - og stinet A.1 Årlig udpegning af de mest uheldsbelastede strækninger og kryds og sanering af disse i prioriteret rækkefølge. A.2 Sikring af farlige strækninger og kryds prioriteres højere end krav om tilgængelighed. A.3 Uheld og utryghed (særligt for skolebørn og ældre) vægtes begge ved prioritering af anlægsprojekter. A.4 Den gennemkørende trafik skal ledes ud på de overordnede veje, mens lokal- og boligveje så vidt muligt friholdes for gennemkørende hårde trafikanter. Den tunge, gennemkørende trafik ledes udenom Skive midtby. A.5 På trafikerede veje skal de bløde trafikanter tilgodeses mht. egne trafikarealer og krydsningsmuligheder. A.6 Forbedring af vej- og stianlæg til cyklisterne, så der skabes et sikkert og sammenhængende cykelrutenet i Skive by. Udbygning af stier og ruter mellem de største turmål for cyklister samt omlægning af uheldsbelastede eller utrygge kryds hvor særligt mange cyklister færdes. A.7 Trafiksikkerhedsmæssig revision ved vejombygninger og nyanlæg som ud over sikkerhedshensyn også tager hensyn til det visuelle miljø og den kollektive trafik. B. Trafikanterne B.1 Fortsætte udviklingen af skolernes trafiksikkerhedsarbejde. B.2 Gennemførsel af kampagner, der sætter særlig fokus på cyklisternes problemer i kryds, som fx»rødt kryds«. B.3 Forbedre trafikanternes adfærd, så de optræder mere hensynsfuldt og opmærksomt i trafikken og er klar over, hvor det er farligt at færdes. B.4 Hyppigere hastighedskontrol på steder, hvor kommunen ved der køres for stærkt. B.5 Fortsat indsats overfor spirituskørsel vha. politikontrol og deltagelse i lands- og amtsdækkende kampagner. B.6 Politiet skal forsøge sig med forebyggende kontakter til kroer og værtshuse, hvor der er risiko for at gæsterne kører berusede hjem. B.7 I samarbejde med politi, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og udskænkningssteder at tilrettelægge kampagner mod spirituskørsel. C. Andre temaer C.1 Den kollektive trafik skal forbedres for at mindske biltrafikmængden og derved personskaderne. C.2 Af hensyn til trafiksikkerhed og miljø skal der arbejdes aktivt for, at flere cykler, går og kører kollektivt. C.3 Der skal arbejdes for, at alle virksomheder i Skive Kommune udarbejder virksomhedsplaner, der fremmer trafiksikkerheden og øger anvendelsen af cyklen. C.4 Der skal tages hensyn til rulleskøjteløbere ved anlægs- og kampagnemæssige tiltag på trafiksikkerhedsområdet. D. Organisering D.1 Styrke og udvide det lokale færdselssikkerhedsarbejde og i højere grad informere og inddrage det lokale samfund i trafikplanlægningen via eksisterende lokalråd og organisationer. D.2 Jævnlig opdatering af trafiksikkerhedsplanens målsætninger og indsatsområder. D.3 Én person i forvaltningen udpeges som ansvarlig for trafiksikkerhedsarbejdet og tildeles de nødvendige ressourcer. De generelle midler til realisering af de trafiksikkerhedsmæssige mål i Skive Kommune. 16 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

17 Borgerinddragelse Betingelsen for at få opfyldt målene fra denne trafiksikkerhedsplan er at de egentlige aktører - trafikanterne - medvirker i arbejdet. Det vil i praksis sige, at borgerne i høj grad skal informeres og involveres i det lokale trafiksikkerhedsarbejde mht. vejprojekter, kampagner, undervisning osv. Kontakten til, og samarbejdet med, borgerne skal ske via de eksisterende lokalråd, interesseorganisationer, skolebestyrelser og andre lokale foreninger. Totale strækningsombygninger kan skabe bedre trafiksikkerhed og et smukkere bymiljø, men det er en forholdsvis dyr løsning. Når der arbejdes med differentierede hastighedsgrænser tilstræbes det at tilpasse hastighederne til de lokale forhold og øge sikkerheden hvor behovet er størst. Fortsættelse af trafiksikkerhedsarbejdet Udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal ikke ses som et afsluttet projekt, men snarere som starten på et fortsat og løbende arbejde med trafiksikkerhed i Skive Kommune. Dette arbejde vil blandt andet omfatte en årlig opdatering af statistikken og kortlægningen af ulykker. På baggrund af udviklingen i antallet og typen af ulykker skal der ske en løbende revurdering af trafiksikkerhedsplanens målsætninger, indsatsområder og midler, så de hele tiden er i overensstemmelse med den aktuelle trafiksikkerhedssituation. For at sikre den løbende opdatering og implementering af trafiksikkerhedsarbejdet udpeges der i den kommunale forvaltning en person med ansvaret for trafiksikkerhedsområdet. Denne person skal tildeles de ressourcer som er nødvendige for at kunne varetage arbejdet. Dannelse af permanent Færdselssikkerhedsråd Trafikpuljeprojektet med Skive Færdselssikkerhedsråd fungerer frem til år 2000 hvorefter der skal ske en evaluering af projektet. Det vil herefter være muligt at nedsætte et permanent færdselssikkerhedsråd, hvis der viser sig at være behov og interesse for et sådant. Belægningen på stinettet er meget afgørende for hvor mange der vil anvende det. SKIVE KOMMUNE

18 Problemer & løsninger Kortlægning af ulykker I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er der foretaget en kortlægning af trafikulykkerne i perioden Ulykkerne er blevet stedfæstet og der er indhentet oplysninger omkring ulykkernes art og de involverede trafikanter. På de følgende sider er der lavet kort, som viser placeringen og typen af de forskellige ulykker samt resultater fra hastighedsmålinger. På steder, hvor der er sket særligt mange ulykker på en kort strækning eller i et kryds er der lavet en detaljeret gennemgang af ulykkerne for at undersøge, om der har været et mønster, som kunne forklare årsagen til de mange ulykker. Borgernes utryghed Ud over kortlægningen af ulykker er der foretaget 16 interview med forskellige familier i Skive Kommune. Interviewfamilierne har været valgt, så de dels har dækket en bred vifte af person- og trafikanttyper (børn & unge, ældre, handicappede, cyklister, bilister, fodgængere mv.) og dels har dækket kommunen rent geografisk. Besigtigelse På baggrund af kortlægningen af ulykker, hastighedsmålinger samt interview er der foretaget en besigtigelse af de steder, hvor der er problemer med trafiksikkerheden. På besigtigelsen, hvor konsulenten, kommunen og politiet deltog blev det bla. vurderet om det med trafiktekniske ændringer er muligt at løse de sikkerhedsmæssige problemer. Problembeskrivelse I det følgende afsnit er der lavet problembeskrivelser og opstillet løsningsforslag for de uheldsbelastede og utrygge steder. Skive by er delt op i tre afsnit: Nord, Midt og Syd. Endvidere er der afsnit om Dommerby, Højslev Stationsby, Nørre Søby, Hem og Rønbjerg samt et afsnit, der dækker den øvrige del af kommunen. Løsningsforslag står med kursiv og er endvidere markeret på kortene ligesom de planlagte stiruter i eksisterende byområder er vist for at afdække evt. konflikter. SKIVE NORD Den nordlige del af Skive by omfatter områderne Vinde, Resen samt området øst for Nørre Boulevard og Nord for Havnevej. Ud over Nørre Boulevard, hvor den klart største trafikbelastning er, består det overordnede vejnet af Vestre Boulevard og Furvej. Det øvrige vejnet består af en række fordelingsveje samt lokal- og boligveje, hvoraf mange er blinde. Skive Nord fungerer primært som boligområde med tilhørende skoler, indkøbscentre, idrætsfaciliteter osv. og derved er det meste af trafikken lokaltrafik. Trafikulykker generelt I Skive Nord-området er én strækning (Skovbakken) og ét kryds (Havnevej/ Engvej) udpeget som særligt ulykkesbelastede. Af de øvrige ulykker, som er sket i området, har de fleste været med hårde trafikanter. Der har dog været en del ulykker med bløde trafikanter på Havnevej. Hastighed og utryghed Der er foretaget hastighedsmålinger fire steder i Resen-området og fire steder i Vinde-området. Alle otte målinger viser, at der køres lidt over den tilladte hastighed på km/t. Den højeste gennemsnitshastighed (60 km/t) fandtes på Dølbyvej. Ud over hastighedsmålingerne har de foretagne interview med lokale beboere medvirket til udpegning af en lang række utrygge steder. Problemsteder Furvej & Marienlystvej Nord for Resen skole er der problemer med utryghed ved krydsning af såvel Furvej som Marienlystvej, hvor der køres med for høje hastigheder. Krydsningsbehovet og trafikmængderne forventes endvidere at øges i takt med den planlagte udbygning af bolig- og erhvervsområderne. Skive Kommune har i 1999 gennemført et projekt med indsnævring af kørebanen samt etablering af støtteheller ved stioverføringerne på Furvej og Marienlystvej. Udviklingen følges. 18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

19 Krokusvej Uheldsbelastede strækninger og kryds i Skive Nord. Ulykker Nr Kryds/strækning Bemærkninger S1 Skovbakken K1 Havnevej/Engvej Saneret 1996 Ulykker m. bløde traf. Heraf cyklister Personskadeulykker Personskader Trafik (ÅDT 1994) Salling Natursti Mar Marienlyst ien lys t vej Camping NØRRE BOULEVARD Marienlystvej Produktionshøjskole Nøddevej FURVEJ Marienlyst Strand Golfbane Kirsebærvej Gigtplejehjemmet Hybenvej Druevej RESEN 58 km/t 11 % Resen Skole Resen Hallen Begonievej 54 km/t 8 % Petuniavej Nellikevej sens Kirkevej Jens Laur- Resen Kirke Katrinevej Dølbyvej Vinde Bæk Frugtparken Citronvej Frugthaven 55 km/t 12 % Brombæ rvej FURVEJ Erantisvej Anemonevej Kærmindevej Valmuevej Bellisvej Liljevej Primulavej Laven- delvej Violvej Solsikkevej Sofievej Yrsavej VINDE Humlevej Terosevej Stokrosevej Margretevej ;;;;; 52 km/t 1 % 60 km/t 20 % 54 km/t ;;;;; 8 % 58 km/t 20 % Mølgaard Andersens Plads ;;;;; 1 Museerne i Skive 1 Helenevej Bakkedraget Annettevej HOLSTEBROVEJ VESTRE Charlottevej Emilievej Solhøj theavej BOULE VARD Vestervænget Mettevej Vestagervej Vestre Allé Vestervang Frilandsvej Henrik Lunds Vesterled Petravej Høj Godthåbsvej llands Sjæ Olgavej Salling Norgaardsvej Hvitfelts Odgaardsvej Gartnerjorden Aktivitetscentret Natursti.. Aakjærsvej Kuhls Allé Enghavevej Normavej Brøndums Grønne VESTRE BOULEVARD gervej Feldingvang Dølbyvej Søndre Dås vej Spurve- Allé Borger- Samsø- Dor- Kærsan- Jyllands ians Thomsens Drosselvej Fyens Lærkevej Resenvej Norgaardsvej Nørholms Allé Lægevagt Trafikulykker ( ) samt hastighedsmålinger i Skive Nord området. Sygehus Thorups Felding Allé Grønningen Kompagni Nør re VUC AOF Anlægs- Mejse ve Na tt ergaleve Politi Nørre Allé j Aage Nielsens Kielgastvej j Klitrosevej Rosing Hansens Porshøjvej Havnevej Hemmersvej Mosrosevej Rosenbakken Skivehus Skole Skivehus Hallen NØ RRE BOULEVA RD Skovbakken Højlundsvej Sandbyvej Dr. Louisesvej Skovbakken Tværbakken Violvej Havnevej Skovly Hovvejen S kovv æ nget Resenlund Rosenhøj Krabbesholm skov Krabbesholm Højskole Bæk Svanedamsvej Strandvejen Krabbesholm Allé Nordhavns vej Sejlklu Rok S SKIVE KOMMUNE

20 Furvej/Frugtparken Utrygheden vurderes at være stor i krydset, hvor der er sket én ulykke i Krydset er problematisk pga. stiudformningen på Frugtparken og Solsikkevej, der er hhv. dobbeltrettet og dobbeltsidet. Allerede vedtaget: Stiforbindelsen omkring krydset ændres således at cyklister kørende fra Frugtparken mod Solsikkevej vælger at krydse Furvej i den sydlige del af krydset. På Frugtparken køres der for stærkt, men der er ikke registreret ulykker. I lokalplanen for erhvervsområdet ved Marienlyst er udlagt areal til forlængelse af Frugtparken til Glyngørevej. I debatoplæg om revision af kommuneplanen blev der rejst spørgsmål, om der skal søges etableret en vejforbindelse fra Furvej til Nørre Boulevard. Forslag: Hvis Frugtparken tilsluttes Glyngørevej (eller en vejforbindelse mellem Furvej og Nørre Boulevard), skal der tages stilling til, om der skal laves trafiksanering på Frugtparken. cyklist. Problemet på stedet er, at cyklisterne kan komme hurtigt fra stiens udmunding ud på kørebanen, hvor der er meget lidt plads. Bomanlæggene ved stiens udmunding er i 1999 ændret for at tvinge cyklisternes hastighed ned. Skovbakken er i øvrigt plaget af et smalt og kurvet vejforløb samt mange kantstensparkeringer, som alt i alt gør det utrygt for cyklister at færdes der. Forslag: Ved at lukke af for den gennemkørende trafik til Violvej og Højlundsvej forbedres trygheden for cyklisterne. Havnevej/Engvej (K1) I krydset er der i perioden sket fire ulykker, hvoraf to har været med personskade. Der er ikke noget klart mønster i ulykkerne i krydset. Krydset blev ombygget i Ulykkesudviklingen følges nu for at se, om det er nødvendigt med yderligere tiltag. På Havnevej er der tidligere sket en del ulykker med bløde trafikanter. Mange af ulykkerne har været eneuheld, som kan skyldes den ringe belægning som tidligere fandtes på strækningen. Belægningen er nu fornyet. Sti fra Frugtparken til Skive C Stien bag om Norma-, Olga- og Petravej (som indgår i det nationale cykelrutenet) har en dårlig belægning og mange skarpe sving, hvilket gør den farlig at færdes på. Kommunen har for nylig overtaget ejerskabet af stien. Forslag: Stien forsynes med en ny belægning. På længere sigt kan Salling natursti fortsættes ad banestien langs Frugtparken og føres under Nørre Boulevard nord for rundkørslen. Violvej og Højlundsvej De bløde trafikanter føler sig utrygge på de lange lige veje, hvor der er megen gennem- og hurtigkørende trafik. Der er dog ikke registreret mange ulykker på strækningerne. Forslag: ene lukkes for gennemkørende trafik (busser undtaget). Lukningen sker i første omgang vha. skiltning på Skovbakken og Højlundsvej. Skovbakken (S1) På en kort strækning af Skovbakken nord for krydset med Havnevej er der sket tre ulykker, hvoraf to har været med personskade. To af ulykkerne har været med bløde trafikanter, heraf en Det brede og lige vejforløb på Frugtparken muliggør kørsel med høj hastighed. Bedre bomanlæg skal sikre, at cyklisterne ikke kører med for høj hastighed fra cykelstien og ud på Skovbakken. Stitunneler under trafikerede veje kan fjerne konfliktsituationer mellem hårde og bløde trafikanter, men tunnelerne er ofte ikke rare steder at passere - og særligt ikke i mørke. 20 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN