Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret

Transkript

1 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse Oktober 2015 Den kommunale Sundhedstjeneste

2 Indhold Baggrund...3 Metode...3 Familien...4 Trivsel...5 Seksuel sundhed...7 Selvvurderet helbred...8 Fysik Aktiviteter Måltidsvaner Rygning Stoffer Alkohol Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Referencer

3 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse, inviterer Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle elever på 9. klassetrin til udskolingsundersøgelse. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er der, for 7. år i træk, udarbejdet en sundhedsprofil rapport. Intentionen med rapporten er at belyse emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne rapport vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til specifik og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt til at måle effekten af de iværksatte indsatser som følge af den kommunale sundhedspolitik. Metode Udskolingsundersøgelsen omfatter en sundhedssamtale og en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, herunder mentale sundhed, trivsel, højde og vægt, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens almindelige folke- og friskoler i skoleåret et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd. Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Ud over at danne grundlag for denne rapport, kan det udfyldte spørgeskema, i anonymiseret form, bruges af skolens skolesundhedsplejerske og evt. klasselærer til at danne baggrund for forskellige indsatser på skolen. Indsatser, der kan være med til at forbedre de unges trivsel og sundhed i dagligdagen. Skolesundhed.dk er opstået og udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner, forskere og fagfolk inden for børnesundhed og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. TrygFonden har fra skoleåret bevilliget 24. mio. kr. til skolesundhed.dk. Skolesundhed.dk har udviklet sig undervejs og der er ændret i udformningen af spørgeskemaet. Det betyder, at der er spørgsmål, som er ændret eller udgået og at nye spørgsmål er kommet til. Det kan give bias i forhold til resultatet, men der, hvor det skønnes, at ændringen ikke har væsentlig betydning for sammenligningsresultaterne er svarene registreret og kun der, hvor der er ændret på betydningen af spørgsmålet, er sammenligning med tidligere udeladt. Så vidt det har været muligt, er svarene fra spørgeskemaet i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra de foregående år, samt med resultater fra de øvrige kommuner, som benytter Skolesundhed.dk på 9. klasse niveau. Det drejer sig om i alt 32 kommuner(a), hvor nogle har brugt det på alle skoler og andre har brugt det som pilotprojekt på enkelte skoler. Der laves desuden referencer til landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette ikke er muligt på de foreliggende data. I Faaborg-Midtfyn kommune har 505 elever i folke- og friskolernes 9. klasse besvaret spørgeskemaet. Lige mange piger og drenge har besvaret spørgeskemaet. På landsplan er der besvarelser fra mellem 3200 og 3670 elever (afhængigt af spørgsmål). 3

4 Familien 37% af eleverne bor i familier, hvor de biologiske forældre ikke bor sammen. Der er ikke spurgt til om mor og far er alene, eller samboende med andre voksne. Ifølge Danmarks statistik har 4% af alle børn under 19 år oplever at miste en forælder ved dødsfald. Hvilket sprog taler I mest i din familie 3% af eleverne i 9. klasse taler for det meste et andet sprog end dansk når de er hjemme i familien. 4

5 Trivsel Hvordan har du det for tiden 94% af eleverne siger, at de har det rigtig godt eller godt nok. Dette må siges at være et højt antal elever i trivsel. (Dog kan godt nok tolkes meget bredt i forhold til hvor positivt udsagnet opfattes og kan derfor give risiko for fejltolkning). Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med 65% af eleverne siger, at de har det rigtig godt sammen med dem, de bor sammen med. 33% siger, at de har det godt nok. (Om det skal opfattes som et positivt eller tåleligt udsagn, må siges at være endnu en bias ved undersøgelsen.) 5

6 Synes du at du har for meget at se til En fjerdedel af eleverne synes altid eller tit, at de har for meget at lave. Hele 68% af eleverne oplever, at de sommetider har for meget at se til, og kun 7% synes aldrig at dette er tilfældet. Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse føler op mod hver femte barn og ung i års alderen sig stresset mindst en gang om ugen, og mellem 1-8% af børn og unge har denne følelse dagligt. I daglig tale siger de unge ofte, at de er stressede, når de oplever at have travlt og når de føler, at tingene er ved at vokse dem over hovedet. Det kan føre til symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet og søvnløshed(2). I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen 6

7 7% oplever at være blevet mobbet i skolen. Resultatet er lidt bedre end i Skolebørnsundersøgelsen 2014(1) hvor 4% af de 15 årige piger og 4% af de 15 årige drenge oplever at være blevet mobbet mindst et par gange om måneden. Yderligere spørgsmål om skoletrivsel er udeladt, idet spørgsmål herom besvares i spørgeskemaet fra Skoletrivsel.dk, som det er valgt, at skolerne i Faaborg-Midtfyn kommune skal benytte. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. Skoletiden har betydning for børn og unges sociale og psykologiske udvikling og spiller en stor rolle for deres mentale sundhed(1). Har du nogen veninder eller venner at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig 97% svarer, at de har en eller flere venner/veninder at tale med. Tallet siger ikke noget om relationen til vennen, om de er fysisk sammen eller kommunikerer over nettet. Venner er en vigtig del af de unges liv. De unge er i færd med at løsrive sig fra forældrene og finde deres egen identitet sammen med og ved at spejle sig i deres venner og omgangskreds(1). Har du nogen voksne at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig 98% svarer at de har en eller flere voksne at tale med. Tallet siger ikke noget om, hvem den voksne er eller om det er let eller svært at tale med den voksne. En del forskning peger på, at familiekulturen og herunder kvaliteten af kommunikation i familien, har væsentlig betydning for, hvorledes de unges helbred og sundhedsadfærd formes. Risikoen for at have følelsesmæssige symptomer hver dag er dobbelt så høj for de unge, som ikke har fortrolig kontakt med nogen af forældrene sammenlignet med dem, som kan tale fortroligt med mindst en forælder(1). Seksuel sundhed De unge er i dette skoleår for første gang blevet spurgt, om de nogensinde har haft samleje.!7% svarer ja til dette. Det svarer til at 83% af de unge ikke har haft samlejedebut. Tallene stemmer overens med besvarelsen på landsplan i Skolesundhed.dk. Kun 14% af de, der har haft samleje, har haft det inden de fyldte 14 år. På spørgeskemaet er de elever, der har haft samleje spurgt, hvilken præventionsform de anvendte ved deres sidste samleje. 79% har brugt kondom og 20 % p-piller. 15% af de unge angiver at have brugt sikre perioder, afbrudt samleje, andet eller ingen prævention. I Skolebørnsundersøgelsen 2014 angiver lidt færre - 73% af eleverne - at de endnu ikke har haft samleje. 7

8 Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred Langt den største del af de unge vurderer at de har et godt eller virkelig godt helbred. Andelen af elever som angiver at have et virkeligt godt helbred er steget fra 24% i skoleåret til 39% i skoleåret I Skolebørnsundersøgelsen fra 2014(1) ses ligeledes en stigning i antallet af unge, som oplever virkelig godt selvvurderet helbred fra 27% i 2010 til 32% i Der har ellers været registreret et fald siden 1984 hvor 45% af de 15 årige angav virkelig godt helbred. Undersøgelser har vist, at voksne med dårligt selvvurderet helbred har betydelig større risiko for at blive syge og dø tidligere. Sundhedsforskere arbejder ud fra den hypotese, at selvvurderet helbred også blandt børn og unge er en indikator for livskvalitet, men man ved ikke om dårligt selvvurderet helbred følger den unge ind i voksenlivet eller om der er langtidskonsekvenser(1) (2). Hvordan synes du, at din krop er 11% føler sig lidt for tynd, 56% passende, 28% lidt for tyk og 3% alt for tyk. Tallene svarer til sidste års tal. (Se BMI s.23 i rapporten). I skolebørnsundersøgelsen 2014 synes hver anden pige i 13- og 15-års alderen at de er for tykke, medens det kun er godt en femtedel af de 15 årige drenge(1). 8

9 Symptomer indenfor 14 dage Når vi i Kommunal Sundhedstjeneste i forbindelse med udskolingsundersøgelsen har spurgt ind til smerter og gener er den subjektive opfattelse, at der overrapporteres. Årsagen til hovedpine angives hyppigt at være støj og dårligt indeklima i skolen. Andre smerter kan skyldes belastning i forbindelse med sport eller arbejde og smerterne er kortvarige. Mavesmerter hos pigerne er hyppigt relateret til menstruation. Fra sundhedsfaglig side betragtes symptomerne ofte som tegn på belastning der ikke altid har en fysisk baggrund og kan forklares lægeligt (1). Et ret stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer de sidste par uger forud for undersøgelsen. Hyppigst rapporteredes om hovedpine, rygsmerter og humørsvingninger. Det ses endvidere at godt en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Hvis der sammenlignes med Skolebørnsundersøgelsen 2014 ses det, at 27% af de 15 årige har hovedpine mindst ugentligt, 26% har rygsmerter og 12% har mavesmerter. Der ses en overvægt af piger med symptomer. Smertestillende medicin 39% af eleverne (mod 40% i skoleåret og 39% i skoleåret ) angiver at have taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 svarede 49% af de 15-årige at de havde taget smertestillende medicin mod hovedpine inden for den sidste måned (1). Undersøgelser peger på, at børn og unges forbrug af lægemidler mod almindelige symptomer er udbredt og at medicinforbrug som ung øger risikoen for at have et højt forbrug af medicin som 9

10 voksen. Undersøgelser viser også sammenhæng mellem lavere socialgrupper og forbrug af håndkøbsmedicin(1)(2). Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV). I 9. klasse angiver 92% af pigerne at de har fået denne vaccination (90% i og 89% i skoleåret ). På landsplan er tilslutningen til vaccinationen på 89-74% afhængig af om det er nr eller 3. vaccination(3) Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 9. klasse angiver 86% af alle unge at have fået denne vaccination (88% i og 87% i skoleåret ). 10% af de unge ved ikke om de har fået vaccinationen. På landsplan et tilslutningen på årgange fra på 85-88% (4) Fysik Hvordan er din fysiske form 58% af eleverne vurderer, at de er i god eller rigtig god form. 9% synes, at de er i dårlig eller rigtig dårlig form. 10

11 Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Andelen af elever, der dyrker motion i fritiden næsten dagligt eller dagligt er stabilt på 40% (de to foregående år 41%) Andelen af elever, som dyrker motion et par gange om ugen er lidt stigende. Det ser umiddelbart ikke ud til at den længere skoledag, som følge af skolereformen 2014, har fået de unge til at dyrke mindre motion. Hvis de unge, som følge af folkeskolereformen, er blevet tilbudt mere fysisk aktivitet i skoletiden må det formodes, at der er flere, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, end de 13% som angiver at dyrke motion i fritiden hver dag. I Skolebørnsundersøgelsen 2014 angav 27% af de 15-årige drenge og 14% af pigerne at udføre hård fysisk aktivitet min. 7 timer om ugen i fritiden(1). Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge bør være fysisk aktive af moderat til hård intensitet mindst en time om dagen. Et aktivt liv har positiv indflydelse på hjerte, kredsløb, muskelstyrke, balance og på hormon- og immunsystemet. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme koncentrationsevne samt fysiske, psykiske og sociale kompetencer og dermed den generelle trivsel (1) (5). Der kan ikke påvises øget forekomst af skader på bevægeapparatet relateret til idræt(6). 11

12 Aktiviteter Går du til fritidsaktiviteter efter skole Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS eller lignende) 71% af eleverne i 9. klasse bruger 2-5 timer foran en skærm, mod 67% i skoleåret og 75% skoleåret % af eleverne i 9. klasse angiver at de bruger 6 timer eller mere om dagen foran en skærm. Det vil sige, at de bruger stort set hele deres fritid foran en skærm. 12

13 En stor del af eleverne angiver i forbindelse med sundhedssamtalen, at de benytter computer når de laver lektier. For børn og unge er der dokumenteret sammenhæng mellem tv-tid og overvægt(6). En hverdag karakteriseret ved et stort omfang af stillesiddende adfærd er dog ikke nødvendigvis det samme som et liv uden fysisk aktivitet, idet mange børn og unge lever et liv med mange timers daglig skærmtid samtidig med at de er meget fysisk aktive(1). Har du et fritidsjob 52% af de unge har et fritidsjob. Børn og unge over 13 år har lov til at have et fritidsjob ved siden af skolen, men der gælder særlige regler for unge mellem år, som bl.a. omhandler arbejdets karakter og arbejdstiden(7). Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig 72% af de unge siger, at de deltager i de fritidsaktiviteter, som de kan tænke sig. (71% i skoleåret og 67% i ), 12% gør ikke og 17% er i tvivl. 13

14 Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage I Skolebørnsundersøgelsen 2014 (1) er der 20% af de 15 årige, som springer morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen. Sammenlignet med FMK svarer det nogenlunde til at der er 14% af de unge i FMK, som springer morgenmaden over mindst tre gange om ugen. Hvor tit spiser du frokost på hverdage I Skolebørnsundersøgelsen 2014 (1) er der 11% af de 15 årige, som springer frokosten over mindst tre hverdage ugen. Sammenlignet med FMK svarer det nogenlunde til, at der er 7% af de unge i FMK, som springer frokosten over mindst tre gange om ugen. 14

15 97% af eleverne i 9. klasse i FMK angiver at spise aftensmad på alle skoledage og 66% spiser mellemmåltider. Måltidsvaner har sundhedsrelevans, men ud fra en ernæringsmæssig vinkel er der ingen klare retningslinjer for hvornår, og hvor ofte måltider skal indtages(1). Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt(8). 49% af de unge spiser grøntsager dagligt og 27% spiser grøntsager 5-6 dage om ugen. 40% spiser frugt hver dag og 22% spiser frugt 5-6 dage om ugen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 6 stykker frugt og grønt dagligt. Heraf skal mindst halvdelen være grøntsager(9). 51% drikker mælk hver dag. 20% drikker sjældent eller aldrig mælk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man indtag ¼-½ liter mælk dagligt afhængigt af, hvor sund og varieret den øvrige kost er. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til calcium(9). Rygning Har du prøvet at ryge Der ses et tydeligt fald i antallet af unge i 9. klasse, som har prøvet at ryge. 15

16 Hvor gammel var du første gang du første gang du prøvede at ryge Et flertal prøver at ryge første gang i års alderen Hvor ofte ryger du nu 33% af de unge der har prøvet at ryge, ryger stadig (31% i skoleåret ). Ud af alle besvarelser svarer det til, at der er 2,7% af de unge i 9. klasse, der ryger dagligt, mod 4,5% af de unge i skoleåret og skoleåret

17 Ifølge Skolebørnsundersøgelsen(1) er der 5% af de 15 årige, som ryger dagligt. Andelen af daglige rygere har været markant faldende siden En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed(10) viser, at andelen af rygere på gymnasiet er 12% og på erhvervsskolerne 37%. Skiftet fra skole til ungdomsuddannelse betyder nye sociale fællesskaber, hvor rygning kan spille en rolle. De unge, der i grundskolen eksperimenterede med cigaretter får nu et regelmæssigt forbrug, som kan være svært at komme ud af igen(11) Rygning er medvirkende årsag til knap dødsfald om året. 17% af befolkningen ryger dagligt og knap 5% er lejlighedsrygere(12) Allerede som ung har det konsekvenser at ryge; fertiliteten nedsættes hos piger og unge mænds sædkvalitet forringes, de får dårligere lungefunktion og dårligere kondition, nedsat sårheling og øget risiko for udvikling af tandproblemer. Kostindtaget blandt unge rygere indeholder mere fedt og alkohol og færre antioxidanter. Det betyder, at unge rygere via deres kostvalg yderligere øger risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Rygning i ungdomsårene har også indflydelse på indlæringsevnen og måske til en række psykosociale vanskeligheder. De unge rygere har dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Unge rygere har desuden større risiko for at udvikle depression end ikke-rygere(13). I Faaborg-Midtfyn kommune blev der i skoleåret 2013/14 etableret et samarbejde mellem Det mobile Sundhedscenter og Kommunal sundhedstjeneste om at tilbyde Rygestop-kurser for unge i 9. klasse. I Danmark er det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år og det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. Hvad mener dine forældre om rygning På et spørgsmål om, hvad forældrene mener om rygning, svarer 38% (37% i og 30% i ) af de unge, at forældrene har forbudt dem at ryge, medens 46% (52% i og 57% i ) siger, at forældrene helst ikke vil have, at de ryger. Kun 3% (1% i og 3% i ) svarer, at deres forældre synes, at det er i orden, hvis de ryger. 17

18 Vil du gerne holde op med at ryge Siden første gang dette spørgsmål blev stillet, er der sket et fald i andelen af unge rygere, som gerne vil stoppe med at ryge og flere har ikke overvejet det. Det skal sammenholdes med at der gennem årene er kommet færre rygere. Spørgsmål om vandpibe er udgået af spørgeskemaet. Der har de forrige fire skoleår været mellem 20% og 26% af de elever, som har angivet at de har prøvet at ryge, som også har prøvet at ryge vandpibe. I skoleåret vil eleverne også blive spurgt, om de har prøvet at ryge E-cigaretter. Stoffer I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash og andre euforiserende stoffer. 4% angav, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Ifølge I Skolebørnsundersøgelsen(1) har 11% af pigerne og hele 23% af drengene på 15 år prøvet at ryge hash. 5% af pigerne og 11% af drengene har svaret, at de har prøvet at ryge hash inden for den sidste måned. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 33% af de unge mellem år prøvet at ryge hash(14). Antallet af elever i 9.klasse i Faaborg-Midtfyn kommune, som har prøvet at ryge hash eller lignende er således noget lavere. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Der skal også mindes om, at de unge, som bor på kommunens opholdssteder med skoletilbud, ikke besvarer spørgeskemaet i Skolesundhed.dk. 18

19 Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk I et dansk forskningsprojekt om stoffer, unge og natteliv beskrives det, at unges holdning til hash forandrer sig i takt med deres alder. Hash går fra at være noget, de unge tager kraftigt afstand fra, når de er i begyndelsen af teenageårene, til at være et bredt accepteret rusmiddel, når de unge bliver lidt ældre både hos dem, der selv ryger hash, og dem, der ikke ryger hash. De årige har generelt en afstandtagen til hash, de årige er ambivalente og de årige har en positiv holdning til hash som et normalt og ufarligt rusmiddel(15). De fleste, der prøver stoffer, gør det kun nogle enkelte gange(14) Alkohol Har du nogensinde drukket en hel genstand Andelen af elever som har drukket en hel genstand er faldende. 19

20 Kun de elever, der angiver at have prøvet at drikke en hel genstand alkohol (f.eks. en hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand), bliver spurgt om nedenstående vedrørende alkohol. Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand e Har du prøvet at være fuld 60% af de, der har prøvet at drikke en hel genstand, har prøvet at være fuld. Det svarer til at 45% af alle i 9. klasse, som har besvaret spørgeskemaet, selvvurderet har oplevet at være fuld. I skoleåret var dette tal 55% af eleverne I Skolebørnsundersøgelsen 2014(1) har man sammenlignet tallene med undersøgelsen fra 2010 og fundet at elevernes alkoholdebut og fuldskabsdebut er blevet udskudt. For eksempel havde 28% af de 15 årige ikke været fulde i 2010-undersøgelsen. I 2014-undersøgelsen er andelen, der ikke har prøvet at være fuld steget til 43% blandt pigerne og 37% blandt drengene(1). Det svarer til at 60% har prøvet at være fuld. 20

21 Hvor gammel var du første gang du var fuld Spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk viser også, at 4% af de unge, der drikker alkohol gerne vil drikke mindre end de gør nu. 67% vil ikke drikke mindre og 29% er i tvivl. Det vides ikke, om det er de unge der drikker mest, der ønsker at drikke mindre. Mange unge forbinder alkohol med ungdomslivet og danske børn og unge drikker primært til fester i weekenden og i selskab med andre unge. Langt de fleste unge med et stort alkoholforbrug er veltilpassede og velfungerende og de fleste af disse unge har gode relationer til deres forældre og de trives godt i skolen. De unges alkoholforbrug kan dog have en række negative konsekvenser både på kort og lang sigt. Unge, der drikker meget er i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, i slagsmål, ubeskyttet sex og blive alkoholforgiftet. Undersøgelser peger også på, at unge der drikker meget og starter tidligt, har større risiko for at få alkoholrelaterede problemer senere i livet(1) Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere på en dag 21

22 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved sammen lejlighed(16) Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 16,5 % må ikke sælges til unge under 16 år. Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Alkohol er vanedannende og skader især unges hjerner, der er under udvikling indtil omkring 20-års alderen. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelses- og indlæringsevne og det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker, forgiftninger, konflikter og ufrivillig sex(17). Hvad mener forældre om alkohol Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke. Unge, der oplever, at deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, har et større alkoholforbrug end unge, der oplever, at deres forældre er stærke modstandere(1). Dette bekræftes af en stor international undersøgelse, som viser at der er direkte sammenhæng mellem unges og voksnes drikkekultur og alkoholvaner. I de lande, hvor de voksne drikker mest som i Danmark og Litauen er der også den største andel af 15-årige, der har prøvet at være fuld. Det modsatte viser sig i lande, hvor den voksne befolkning ikke indtager så meget alkohol 18). 22

23 Overvægt BMI Vurderet ud fra BMI var 19% af de elever, der deltog i udskolingsundersøgelsen i skoleåret overvægtige eller svært overvægtige. I elevernes egen vurdering af at være tynd, passende eller overvægtig føler 28% sig lidt for tyk og 3% alt for tyk (se s.8) Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, men allerede i barneårene er der risiko for fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Der ses ofte søvnapnø og led- og muskelsmerter, som belaster den unge i hverdagen. Børn og unge med overvægt har flere syge- og pjækkedage end deres jævnaldrende. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder social isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning, samt stigmatisering. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning(19)(20)(21). Via tilbuddet Ka` du knuse kilo tilbyder Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle overvægtige børn og unge fra 0. til 9. klasse hjælp til vægttab. Tilbuddet tilgodeser familiernes og de unges behov for individuel vejledning og undervisning i sunde kost- og motionsvaner til brug for ændring i livsstil. 23

24 Konklusion og diskussion Resultaterne for Sundhedsprofilen for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn kommune viser, at de tal, som kan sige noget om de unges sundhed og trivsel, på de fleste parametre svarer overens med den nationale Skolebørnsundersøgelse(1) og med resultaterne i de øvrige kommuner, der benytter Skolesundhed.dk. Ved de individuelle sundhedssamtaler i 7. klasse og i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse spørges ind til de unges mentale sundhed, sundhed og trivsel og der gives råd og vejledning i forhold til de emner, der også er spurgt til i spørgeskemaet på Skolesundhed.dk. Trivsel Eleverne giver generelt udtryk for, at de har det godt og at de trives i deres hverdag. Næste alle unge har venner eller voksne, som de kan snakke fortroligt med. En lille del af eleverne oplever at være blevet mobbet og der er derfor grund til at være opmærksom på, hvordan eleverne omgås hinanden, både når de er sammen i skolen og når de er på de sociale medier. Selvvurderet har eleverne et godt helbred om end der rapporteres om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger. En stor del af eleverne oplever, at de har for meget at se til, hvilket kan være et tegn på følelse af stress. Det er relevant at være opmærksom på de unges håndtering at deres seksuelle adfærd, hvornår de har seksuel debut og hvorvidt de anvender egnet prævention og beskytter sig mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Der er i Kommunal Sundhedstjeneste ikke ressourcer til at lave sundhedspædagogiske aktiviteter i forhold til seksuel adfærd. Motion: Godt halvdelen af eleverne vurderer, at de er i god eller i rigtig god form. 40% af eleverne dyrker motion næsten hver dag eller hver dag. Den resterende gruppe af elever, som ikke er så aktive i fritiden, må formodes ikke at få den daglige motion på en times fysisk aktivitet, som sundhedsstyrelsen anbefaler, med mindre der i skolen tilbydes idræt dagligt. 20 % af eleverne deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er relateret til sportsaktiviteter og 52% af de unge har fritidsjob. 79% af 9. klasse eleverne bruger dagligt 2-3 timer eller mere foran en skærm. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den tid, der bruges på fysisk aktivitet og stillesiddende aktivitet. Kost: Knap en fjerdedel af eleverne får ikke morgenmad på alle skoledage mens knap en femtedel ikke får frokost på alle skoledage. Dette er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne og indlæring. Under halvdelen af eleverne lever op til de officielle anbefalinger om dagligt indtag af frugt, grønt og mælk. Der er kun få skoler i kommunen, som tilbyder, at eleverne kan købe mad på skolen. Der er i Faaborg-Midtfyn ingen overordnet kostpolitik for skolebørn og det er derfor op til den enkelte skole/skolebestyrelse at tage beslutninger om dette. 24

25 Rygning og stoffer: Andelen af unge i 9. klasse der har prøvet at ryge er fortsat faldende og kun 2,7% af dem ryger dagligt. Da andelen af rygere stiger kraftigt i forbindelse med skift til andre ungdomsuddannelser er der grund til fortsat at have fokus på at forebygge rygning blandt skoleelever. Tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Kommunal Sundhedstjeneste tilbyder, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, ryge-stop kurser for unge i 9. klasse. Kurserne er startet i skoleåret % af eleverne havde prøvet at ryge hash. Tidlig erfaring med hash og andre stoffer kan være korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Alkohol: Andelen af elever, der har prøvet at drikke er faldende. Andelen af elever, som selvvurderet har prøvet at være fuld er ligeledes faldende. Der er dog 45% af de unge i 9. klasse, som har oplevet at være fuld. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge ikke drikker alkohol inden de er fyldt 16 år. Der er derfor grund til fortsat indsats over for unge og deres forældre, for at forebygge tidlig alkoholdebut. Overvægt: Andelen af overvægtige og svært overvægtige er stabil. Knap en femtedel af eleverne vejer så meget, at det medfører øget risiko for følgesygdomme. Ud over den sundhedsmæssige risiko for fysisk sygdom, er der væsentlige øgede sociale, psykiske og socioøkonomiske risici forbundet med overvægt. Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, vil også være det, når de bliver voksne. 25

26 Perspektiver Dette er 7. år, der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasse. Ved at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin, er det muligt fortsat at monitorere udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske mål vedrørende børn og unge. På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at fastholde og på områder, som motion, alkohol og måltidsvaner, øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel for unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik er under udarbejdelse. I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for (24) indgik en række målsætninger: Andelen af unge med svær overvægt skal reduceres med 2 %, og de unge skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Alle unge, der ryger, skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja, til at deltage i et rygestopkursus. De unge skal fremover være 16 år, før de drikker første gang. Unge som ikke dyrker nogen former for motion, skal have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. 26

27 Referencer 1. Rasmussen Mette, Due Pernille, Pagh Petersen Trine. Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Skolebørnsundersøgelsen (HBSC-undersøgelsen) Due Pernille, Diderichsen Finn m.fl. Vidensråd for Forebyggelse: Børn og unges mentale helbred september Pedersen Bente Klarlund, Andersen Lars Bo: Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen 2011 Fabricius Kirstine, Rasmussen Mette: 7. sept Morgenmadsvaner og overvægt: Hvilken rolle spiller socialgruppe? Ugeskrift for læger 2008;170 (34) 9. September Bendsen Pernille, Mikkelsen Trine Schou og Tolstrup Janne. Ungdomsprofilen Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser september Sundhedsstyrelsen Danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Bjerring Christina Elisabeth, Hansen Camilla Plambeck, Hansen Ulla Møller og Nielsen Per Kim: Rygningens skadevirkninger på unge. Et litteraturstudie. Kræftens Bekæmpelse. Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning CBEE74B3CEB/0/Rygningensskadevirkningerhosunge.pdf September

28 15. Järvinen Margaretha, Demant Jakob og Østergaard Jeanette: Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag og Rockwoolfonden september Mølgaard Christian, Dela Flemming, Froberg Karsten m.fl.: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. Motions- og ernæringsrådet rn_unge_ ashx 21. Sundhedsstyrelsen Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn kommune Følgende kommuner anvender Skolesundhed.dk: Aarhus, Assens, Brøndby, Dragør, Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, København, Lolland, Middelfart, Norddjurs, Odense, Randers, Skive, Solrød, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vordingborg. Kommunerne er i forskellige faser i forhold til implementering af Skolesundhed.dk. I de fleste kommuner er det fuldt implementeret på alle skoler, andre kører pilotprojekt på nogle af deres skoler. I de nye kommuner er sundhedsplejerskerne i færd med at blive undervist, så de kan anvende Skolesundhed.dk fra skoleåret 2015/16. Det er forskelligt fra kommune til kommune, på hvilke årgange de anvender Skolesundhed.dk. 28