Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Transkript

1 Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 6, der skal beskæftige sig med de temaer i skolereformen, der vedrører trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer. Skolereformen sigter mod at styrke det faglige niveau, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. I forbindelse hermed sættes der særskilt fokus på elevernes trivsel, og tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 1 Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformen. B. Arbejdsgruppens medlemmer Formand for arbejdsgruppen: Annette Roed, skoleleder Munkholmskolen Anne-Mette Thorsen (skoleleder, Grønhøjskolen) Marianne Larsen (viceskoleleder, Hadsundvejen Skole) Anette Sørensen (viceskoleleder, Fårup Skole) Jette Jørgensen (SFO-leder, Vorup Skole) Claus Hansen (SSP) Carina Allentoft (lærer, Nyvangsskolen) Agnete Vienberg Hansen (formand for Danske Skoleelever) Dorte Le Coq (konsulent, Udviklingsafdelingen) PPR (Repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Hans Jørgen Dam (skolebestyrelsesformand) 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af 1

2 C. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer, folkeskolen står overfor. 2 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin. For at øge elevernes trivsel sættes der i reformen fokus på et bedre undervisningsmiljø, ro og klasseledelse samt styrket forældre- og elvinddragelse. Nye samarbejdsformer og metoder åbner op for andre måder at inddrage eleverne på og at højne undervisningsmiljøet på. D. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 10 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. I kapitlet skal oplistes en række konkrete anbefalinger eller betragtninger vedrørende indretningen af skoledagen, så den i øget omfang sikrer elevernes trivsel og medinddragelse. Samtidig skal kapitlet indeholde en beskrivelse af, hvilke muligheder de nye samarbejdsformer og roller giver i forhold til fx nærdemokrati, inddragelse og et bedre undervisningsmiljø. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til den nødvendige omprioritering og de nye og særlige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om en styrkelse af det faglige niveau i undervisningen samt elevernes trivsel og medinddragelse. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 6 vedrørende trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer. Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante sa- 2 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2

3 marbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere og kan efter behov nedsætte underarbejdsgrupper til at få belyst særskilte emner indenfor arbejdsgruppens temaområde. E. Arbejdsgruppens fokus I regeringsaftalen er allerede udpeget en række konkrete indsatsområder som har til formål at imødekomme de tre overordnede målsætninger. Indsatsområderne vedrører blandt andet en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring end i dag samt fokus på mulighederne for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig blandt andet om elevens alsidige udvikling, læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden, kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø, trivsel samt samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Bedre undervisningsmiljø og trivsel Ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Samtidig er det en forudsætning for, at lærerne har ro til at kunne lære fra sig. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal derfor klædes bedre på til at kunne arbejde med undervisningsmiljø og elevernes trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Der er behov for etablering af forløb og praksis, der kan medvirke til at højne kvaliteten af undervisningsmiljøerne på skolerne. Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer skal der udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden samt grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Der iværksættes endvidere en nationale indsats for at styrke klasseledelse og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Indsatsen skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø. Arbejdsgruppen skal drøfte, hvordan der målrettet lokalt på skolerne kan arbejdes med at forbedre undervisningsmiljøet og elevernes trivsel, - herunder fokus på hvordan de nye samarbejdsformer og roller i folkeskolen kan medvirke til at understøtte denne udvikling. Styrket samarbejde, medinddragelse og nærdemokrati For at skabe et bedre grundlag for at inddrage forældre iværksættes der i regi af korpset for læringskonsulenter en indsats, der skal styrke samarbejdet med forældrene og deres inddragelse i folkeskolen. Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. 3

4 Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed muligheden for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene. 3 Samtidig iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserne. Denne indsats har til formål at ruste medlemmerne til skolebestyrelsesarbejdet og vil blive gennemørt i samarbejde med Skole og Forældre. Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Derfor gennemføres i samarbejde med Danske Skolelever et elevinddragelsesprojekt, der kan skabe yderligere viden om effekten af at inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. For at styrke elevernes engagement og deltagelse i folkeskolen iværksættes der derudover i regi af korpset for læringskonsulenter en indsats, der er målrettet arbejdet med at øge elevernes inddragelse. Herudover iværksættes der en række tiltag for at øge elev-til-elev aktiviteter. 4 Arbejdsgruppen skal drøfte, hvordan der systematisk på skolerne kan arbejdes med at forbedre nærdemokratiet samt elevernes og forældrenes inddragelse. I den forbindelse bør en kvalitetsudvikling af skolebestyrelsesarbejdet også drøftes. Omdrejningspunktet for arbejdsgruppens arbejde: 1. Fokus på undervisningsmiljø og elevernes trivsel, - herunder hvordan de nye samarbejdsformer og roller kan understøtte den ønskede udvikling. 2. Fokus på nærdemokrati samt øget elev- og forældreinddragelse herunder skolebestyrelsens fremtidige rolle og funktion. F. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog, som omhandler ovenstående fokusområder vedrørende trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer. Nedenfor er oplistet en række relevante spørgsmål, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: 1. Undervisningsmiljø og trivsel: - Hvordan kan skolerne arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel set i sammenhæng med den faglige udvikling? - Hvordan målerne vi elevernes trivsel? Og udviklingen i trivsel? - Læringsmål for undervisningsmiljø og elevernes trivsel? - Hvordan sikrer vi udviklingen af metoder og redskaber, der kan højne kvaliteten af undervisningsmiljøerne på skolerne? Konkrete forslag og eksempler ønskes. 3 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 4 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 4

5 - Hvilke muligheder giver den understøttende undervisning for at styrke undervisningsmiljøet og elevernes trivsel? - Skal nye kompetencer inddrages til understøttelse af undervisningsmiljøet? - Hvilke muligheder giver de nye samarbejdsmuligheder, kompetencer og roller for at styrke undervisningsmiljøet og elevernes trivsel? 2. Nærdemokrati og inddragelse - Hvordan får vi fuldt udbytte af de nye muligheder, skolereformen giver i forhold til at inddrage og ansvarliggøre forældrene i samarbejdet med skolen? - Hvordan ønsker vi at inddrage forældrene? - Hvordan kvalitetsudvikler vi bestyrelsesarbejdet? - Hvordan sikrer vi øget elevinddragelse og elevdemokrati omsætning fra teori til praksis? - Hvad vil vi gerne opnå med den øgede forældreinddragelse? - Hvad vil vi gerne opnå med den øgede elevinddragelse? - Opstilling af læringsmål der i højere grad understøtter de fremtidige arbejdsformer, herunder varieret undervisning, anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning med fokus på inddragelse af eleverne til planlægning og udvikling af undervisningen. G. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/ Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5