Informationsbrev nr. 1/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsbrev nr. 1/13"

Transkript

1 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk. De mange medlemmer har med deres bidrag være med til at kvalificere den efterfølgende beslutning, som kredsstyrelsen har truffet om Informationsbrevets videre form. Du sidder nu med s første elektroniske nummer af Informationsbrevet. Baggrunden for, at Informationsbrevet fremover er elektronisk, skal findes i forårets lærerlockout. Vi havde, som forening, behov for at få informationer hurtig ud til medlemmerne. Et ordinært trykt medlemsblad har en lang produktionstid, hvilket i foråret ikke ville give mening i forhold til aktualiteten i det udsendte. Under lockouten kunne ikke få distribueret det sædvanlige trykte Informationsbrevet ud til medlemmerne. Derfor blev der lavet et elektronisk nyhedsbrev, som blev udsendte til medlemmerne via de allerede indsamlede mailadresser. en oplevede, at medlemmerne tog godt imod de elektroniske informationer, idet der kom en del positiv respons på det udsendte. Efterfølgende drøftede kredsstyrelsen, om der skulle ske en ændring i kredsens Informationsbrev, så det i stedet for et trykt blad blev et elektronisk nyhedsbrev. Det blev samtidig besluttet at spørge medlemmer via en medlemsundersøgelse, om de ønskede at bibeholde det trykte Informationsbrev, eller om de hellere ville modtage nyhederne, som elektronisk nyheder på mail. Fraktion Information til medlemmer Medlemsundersøgelsen blev distribueret til ca medlemmer, hvoraf ca svarede. Resultatet af undersøgelsen fremgår af ovenstående skema, som tydelig viser en overvægt af medlemmer, der ønskede nyhederne, som en elektronisk mail. Kredsstyrelsen tog resultatet til efterretning og besluttede ud fra medlemmernes ønsker at omlægge foreningens trykte blad til et elektronisk Informationsbrev. Jan Knærkegaard og Dorthe Kamp

2 En ny Folkeskolereform, som skal træde i kraft 1. august 2014, bliver formodentlig vedtaget. Reformen lægger op til, at Folkeskolen nytænker hverdagen for eleverne. Kommunalpolitikerne i de enkelte kommuner skal drøfte rammerne for den nye reform i kommunerne, herunder hvordan de ser rammerne fyldt ud. Ved det kommende kommunalvalg den 19. november afgøres det, hvordan det nye byråd skal sammensættes, hvilket kan får stor betydning for den førte politik på skoleområdet. På den baggrund har givet følgende politiske partier, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Den Sociale Fællesliste, muligheden for at give deres bud på den politik, de mener skal føres på skoleområdet. Der er udarbejdet seks spørgsmål om skolepolitiske forhold, som de politiske partier er blevet bedt om at forholde sig til. Her nedenunder kan du læse svarene fra de forskellige partier sat ind efter hvert enkelt spørgsmål. Der er desværre partier, som ikke har reageret på henvendelsen fra, hvilket er tankevækkende, når skolereformen forudsætter en ny og anderledes skoledag, der skal træde i kraft den 1. august Inklusion TEMA - kommunalvalg 2013 Hvis inklusion af børn med specielle behov skal praktiseres med succes, er det nødvendigt, at hensynet til økonomien ikke kommer til at overskygge fagligheden. Der er på hver enkelt skole brug for de rette resurser, rammer og kompetencer for at kunne varetage inklusionsopgaven professionelt. Opgave og ansvar må ikke bare forskydes nedad i systemet. Vil dit parti sikre, at den økonomiske resurse, der spares på specialklassetilbud "følger børnene" således, at der i forbindelse med timeudmeldingen fortsat målrettet afsættes særskilte økonomiske resurser til skolernes varetagelse af inklusionsopgaven? Hvordan vil dit parti sikre, at lærerne har den nødvendige faglige viden og uddannelse til at give disse børn et kvalificeret undervisningstilbud? Hvilken betydning får det for det kommunale budget på skoleområdet i de kommende år, at vi til august 2014 skal implementere den nye folkeskolereform? Vi har 50 folkeskoler i Aalborg Kommune med forskellige elevantal? Med den nye folkeskolereform lægges der op til regelforenklinger, der blandt andet betyder at mindre skoler nu defineres som op til 300 elever. Hvilken betydning får det for skolestrukturen i Aalborg Kommune?

3 Kvalitet i undervisningen Der er med den nye skolereform er lagt op til, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så fagligt dygtige som muligt. Undersøgelser har vist, at elevernes udbytte af undervisningen er afhængig af, at de er sammen med faglige kvalificerede og velforberedte lærere. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagdelte undervisning. Det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning. Hvordan forestiller dit parti timerne til understøttende undervisning anvendt, når der åbnes op for at andre end læreruddannede kan tilbyde understøttende undervisning? Og hvordan sikres den faglige kvalitet i den understøttende undervisning og sammenhæng med den fagdelte undervisning? På de følgende sider kan du læse de enkelte partiers indlæg og kommentarer. Socialdemokraterne Radikale Hans Henrik Henriksen Daniel Nybo Andersen Konservative - Socialistisk Folkeparti Inge Ibsen Fomcenco Liberal Alliance - Dansk Folkeparti - Venstre - Enhedslisten Per Clausen Rasmus Falck Østergaard Den Sociale Fællesliste -

4 Sammen skaber vi den bedste folkeskole Der er ingen tvivl om, at vores folkeskoler står overfor en stor opgave i arbejdet med at gennemføre folkeskolereformen, og det er afgørende, at vi som byråd og kommune både støtter skolerne i de store omstillingsprocesser der ligger forude, ligesom at det er vigtigt, at vi har nogle klare bud på hvor vi vil hen med vores folkeskoler i Aalborg Kommune. Vi vil derfor følge det arbejde, som bliver lavet i de 8 temagrupper, meget tæt, og lytte til deres anbefalinger. Derigennem sikrer vi os, at vi får lavet den model for folkeskolen, som passer bedst til Aalborg Kommune. Lærerne er, som den klart største faggruppe i folkeskolen, vigtig for den proces, og ikke mindst for, at reformen i det hele taget bliver en succes. Men mange faggrupper kan bidrage til svaret på, hvordan vi laver den bedste folkeskole. Læring og trivsel er omdrejningspunktet, og kravet i reformen er jo klart, at eleverne lærer mest muligt. Og så skal vi dygtiggøre den restgruppe, som i dag forlader folkeskolen med utilstrækkelige kundskaber i bl.a. dansk og matematik. Vi mener som socialdemokrater, at det er vigtigt, at vi bruger den længere skoledag til at skabe en alsidig skoledag, hvor alle elever skal udfordres og udvikle sig mest muligt. Derfor er det nødvendigt at se på om skoledagen skal se anderledes ud, end den gør i dag. Det kan eksempelvis være en skoledag opdelt i moduler, som giver mulighed for læring på tværs af klasser og klassetrin. Udgangspunktet for undervisningen kunne være et eller flere fælles temaer, hvor forskellige tilgange til læring bestemmer holdsammensætningen. Med andre ord undervisningsdifferentiering på en ny måde, så flest mulige elever lærer mest muligt. Inklusion står højt på dagsordenen. Pengene skal som hidtil følge børnene fra specialklassetilbuddene, ligesom lærere og pædagoger, mm. selvfølgelig skal tilbydes kurser o.a. til at håndtere den opgave. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at relevante faggrupper inddrages i arbejdet med børn og unge i skolehverdagen. Det ligger i den helhedstænkning som gennemsyrer reformen. Ikke fordi de faggrupper skal overtage lærernes undervisningstid, men fordi de skal støtte og supplere undervisningen med deres fagkompetencer. Mest oplagt DUS pædagogerne, som får frigjort en del timer med den længere skoledag. Men også eksempelvis Kulturskolen eller ungdomsskolen, der vil blive berørt af en længere skoledag, som vil gå ud over deres nuværende aktiviteter. Man kan gå et skridt videre og ind tænke det lokale foreningsliv Seneste eksempel, med budgetforliget for 2014, er svømmeklubberne, som det vil være oplagt bidrager til svømning i skolen. Socialdemokraterne vil gerne styrke og udvikle de små skoler, og ønsker i det hele taget ikke at lukke skoler. Endelig er vi opmærksom på, at der med reformen følger en stor opgave med at efteruddanne lærere, pædagoger, mm. Vi ved, at vi har rigtigt mange dygtige og engagerede medarbejdere, som vil bidrage med deres sagkundskab ift. hvordan vi skaber den bedste folkeskole i Aalborg Kommune, til gavn for alle børn og unge. De økonomiske rammer er i orden. Folkeskolerne i Aalborg kommune er tilført de penge som fulgte med reformen via bloktilskuddet + ekstratildeling ud fra andre faktorer, og endelig 5 mio. kr. ved budgetforliget for mio. kr. yderligere til svømning. Lad os sammen skabe den bedste folkeskole for alle børn.

5 Inklusion Hvis inklusion af børn med specielle behov skal praktiseres med succes, er det nødvendigt, at hensynet til økonomien ikke kommer til at overskygge fagligheden. Der er på hver enkelt skole brug for de rette resurser, rammer og kompetencer for at kunne varetage inklusionsopgaven professionelt. Opgave og ansvar må ikke bare forskydes nedad i systemet. Vil Det Radikale Venstre sikre, at den økonomiske resurse, der spares på specialklassetilbud "følger børnene" således, at der i forbindelse med timeudmeldingen fortsat målrettet afsættes særskilte økonomiske resurser til skolernes varetagelse af inklusionsopgaven? Helt fra begyndelsen har vi understreget, at inklusion i Aalborg ikke er en spareøvelse. Vi har helt tiden lagt vægt på, at alle penge sparet i specialtilbud skal tilføres normalområdet. Det har vi lavet en model for, og den skal naturligvis fortsætte. I vores valgprogram på kan I se, at blandt alle områder, er der ét, hvor vi direkte under streger, at der skal tilføres flere penge til drift i de kommende år. Det område, det er folkeskolen. Vi skriver direkte: Bedre folkeskole kræver flere penge. Hvordan vil Det Radikale Venstre sikre, at lærerne har den nødvendige faglige viden og uddannelse til at give disse børn et kvalificeret undervisningstilbud? Under punktet Bedre folkeskole kræver flere penge understreger vi i vores valgprogram, at: Vi vil afsætte øgede midler til efter- og videreuddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger samt til bedre rammer for undervisningen. Det er blandt andet netop denne indsats, vi tænker på. Hvilken betydning får det for det kommunale budget på skoleområdet i de kommende år, at vi til august 2014 skal implementere den nye folkeskolereform? Vi forventer, at budgettet til skoleområdet vil stige både i 2014 og i de kommende år. På bundlinien forventer vi, at der vil være lidt flere lærere ansat end i dag. Det var jo Radikale Venstre, der adskillige gange understregede, at alle lockoutpengene skulle føres tilbage til folkeskolen. Også helt i starten, da alle andre partier tøvede med at melde klart ud. Vi anser det i høj grad for vores fortjeneste, at der ikke er brugt lockoutmidler til fx asfalt eller ældreboliger. Netop fordi det er vigtigt med en rimelig økonomi i folkeskolen. Ikke mindst i disse år. Vi har 50 folkeskoler i Aalborg Kommune med forskellige elevantal? Med den nye folkeskolereform lægges der op til regelforenklinger, der blandt andet betyder at mindre skoler nu defineres som op til 300 elever. Hvilken betydning får det for skolestrukturen i Aalborg Kommune? Vi ændrer ikke holdning til skolestrukturen, bare fordi en central definition bliver ændret. Vi mener, at der er andre faktorer, der er vigtigere for kvaliteten, end antallet af elever. Vi er modstandere af en eventuel bølge af skolelukninger. Børnetallet er stabilt (måske svagt stigende), hvilket i sig selv taler for, at vi burde kunne opretholde et antal skoler i den størrelsesorden, som vi har i dag.

6 Kvalitet i undervisningen Der er med den nye skolereform er lagt op til, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så fagligt dygtige som muligt. Undersøgelser har vist, at elevernes udbytte af undervisningen er afhængig af, at de er sammen med faglige kvalificerede og velforberedte lærere. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagdelte undervisning. Det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning Hvordan forestiller Det Radikale Venstre timerne til understøttende undervisning anvendt, når der åbnes op for at andre end læreruddannede kan tilbyde understøttende undervisning? Vi synes, at der er spændende perspektiver i folkeskolereformen. Også den understøttende undervisning. Tvær professionelt samarbejde rummer interessante perspektiver. Alligevel er det vigtigt, at en del af den understøt tende undervisning foretages af uddannede lærere. Derfor vil vi modsætte os forslag om, at den understøttende undervisning kun skal varetages af andre faggrupper. Vi vil meget gerne op på, at i hvert fald % af den understøttende undervisning varetages af uddannede lærere. Måske mere. Og hvordan sikres den faglige kvalitet i den understøttende undervisning og sammenhæng med den fagdelte undervisning? Ved at sikre en høj andel af uddannede lærere i den understøttende undervisning og ved at have midler til efter- og videreuddannelse vil vi give mulighed for at sikre kvaliteten. Folkeskolen har topprioritet for Radikale Venstre. Også økonomisk. Bedre folkeskole kræver flere penge. Ved det seneste kommunalvalg i 2009 var valgdeltagelsen historisk lav. På landsplan mødte kun 65,8 % op for at stemme den laveste valgdeltagelse i 35 år. Specielt de unge udeblev fra valget. Stemmeprocenten blandt de årige var på blot 47,2 %. I Aalborg Kommune kunne vi bestemt heller ikke juble over stemmeprocenten. Her var den samlede stemmeprocent på 60,3, og for de årige var den på 43,9 begge blandt landets absolut laveste. Hvis du er stemmeberettiget, vil du modtage et valgkort med posten, hvoraf det fremgår, hvilket afstemningssted, du skal benytte. Afstemningsstederne har åbent fra kl Kilde:http//valg.aalborgkommune.dk/

7 Inklusion Hvis inklusion af børn med specielle behov skal praktiseres med succes, er det nødvendigt, at hensynet til økonomien ikke kommer til at overskygge fagligheden. Der er på hver enkelt skole brug for de rette resurser, rammer og kompetencer for at kunne varetage inklusionsopgaven professionelt. Opgave og ansvar må ikke bare forskydes nedad i systemet. Vil Socialistisk Folkeparti sikre, at den økonomiske resurse, der spares på specialklassetilbud "følger børnene" således, at der i forbindelse med timeudmeldingen fortsat målrettet afsættes særskilte økonomiske resurser til skolernes varetagelse af inklusionsopgaven? JA, den politik og tildeling vi har besluttet ændres ikke med implementeringen af skolereformen, eleverne der skal inkluderes har stadig behov og derfor følger pengene med. Hvordan vil Socialistisk Folkeparti sikre, at lærerne har den nødvendige faglige viden og uddannelse til at give disse børn et kvalificeret undervisningstilbud? Vi vil følge med i skolernes prioriteringer ved efter og videreuddannelse. Vi er fuldt klar over at inklusionsindsatsen vil koste penge jo flere børn vi inkludere, så vi håber og tror på politisk velvilje til, at støtte personalet og skolerne når behovene opstår. Hvilken betydning får det for det kommunale budget på skoleområdet i de kommende år, at vi til august 2014 skal implementere den nye folkeskolereform? SF forudsætter, at skolereformen kræver en del resurser og kom med budgettet med et forslag om ekstra 10 mio. vi enedes om 5 mio. Vi forudser, at der skal afsættes flere midler i takt med at reformen indfases. Vi har 50 folkeskoler i Aalborg Kommune med forskellige elevantal? Med den nye folkeskolereform lægges der op til regelforenklinger, der blandt andet betyder at mindre skoler nu defineres som op til 300 elever. Hvilken betydning får det for skolestrukturen i Aalborg Kommune? SF har taget hul på struktur snakken ved, at forslå, strukturen tilpasset elevtallet i område øst og vest, det var vi alene om, men der vil naturligt følge strukturelle ændringer, deriblandt skolelukninger i løbet af få år. Kvalitet i undervisningen Der er med den nye skolereform er lagt op til, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så fagligt dygtige som muligt. Undersøgelser har vist, at elevernes udbytte af undervisningen er afhængig af, at de er sammen med faglige kvalificerede og velforberedte lærere. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagdelte undervisning. Det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning. Hvordan Socialistisk Folkeparti timerne til understøttende undervisning anvendt, når der åbnes op for at andre end læreruddannede kan tilbyde understøttende undervisning? Den faglige indlæring er uløselig forbundet med elevernes sociale kompetencer og evner. Vi har dygtige pædagoger, der helt naturligt for os bør indgå i et samarbejde om børnenes læring, ligesom klubberne, foreningerne og andre børn indgå i helhedsskolen! Og hvordan sikres den faglige kvalitet i den understøttende undervisning og sammenhæng med den fagdelte undervisning? Som den øvrige undervisning gennem tværfagligt samarbejde om elevgrupperne!

8 Inklusion Hvis inklusion af børn med specielle behov skal praktiseres med succes, er det nødvendigt, at hensynet til økonomien ikke kommer til at overskygge fagligheden. Der er på hver enkelt skole brug for de rette resurser, rammer og kompetencer for at kunne varetage inklusionsopgaven professionelt. Opgave og ansvar må ikke bare forskydes nedad i systemet. Vil Enhedslisten sikre, at den økonomiske resurse, der spares på specialklassetilbud "følger børnene" således, at der i forbindelse med timeudmeldingen fortsat målrettet afsættes særskilte økonomiske resurser til skolernes varetagelse af inklusionsopgaven? Ja ressourcerne skal altid følge børnene., så der er ressourcer til at løse alle opgaver. Inklusion handler ikke kun om at nogle særlige børn skal inkluderes, men om at skolen skal kunne rumme større grader af forskellighed. Det handler altså ikke om fysisk at flytte nogen børn, men om fagligt og pædagogisk at ændre rammebetingelserne for, at alle børn kan rummes i skolen eksempelvis tolærerordninger, undervisningsdifferentiering m.v.. Derfor må inklusion ikke være en spareøvelse. De store tabere bliver i så tilfælde de børn, der skal inkluderes. Desværre var forringelser på folkeskolen en del af Aalborg Kommunes budget for Blandt andet derfor er der reelt ikke ressourcer til en ansvarlig inklusion i Aalborg Kommune. Det vil Enhedslisten arbejde for at rette op på i de kommende år. Hvordan vil Enhedslisten sikre, at lærerne har den nødvendige faglige viden og uddannelse til at give disse børn et kvalificeret undervisningstilbud? Grundlæggende uddannelse, løbende efteruddannelse, kollegial supervision, konsulent- og vejlederbistand, tættere samarbejde med andre ressourcepersoner (f.eks. fysioterapeuter, behandlere o.s.v.) og inddragelse af lærere med specialpædagogisk uddannelse. Alt sammen ting der kræver flere ressourcer til folkeskolen. Hvilken betydning får det for det kommunale budget på skoleområdet i de kommende år, at vi til august 2014 skal implementere den nye folkeskolereform? Der bør afsætte væsentligt flere midler, når der skal undervises i flere timer. Ellers vil kvaliteten lide skade. Enhedslisten vil arbejde for, at der afsættes tilstrækkeligt med midler til at implementere folkeskolereformen og til at sikre efteruddannelse og anden opkvalificering af lærere og pædagogisk personale. Lærerne skal sikres tid til at forberede sig. Desværre har et flertal i det nuværende byråd vedtaget, at der ikke må indgås lokale aftaler om arbejdstiden i Aalborg Kommune. Vi håber på at blive en det af et nyt flertal, som vil omgøre den beslutning, men den opgave kan vi kun løfte, hvis lærerne og deres fagforeninger sammen med forældre er med til at lægge pres på byrådets politikere.

9 Vi har 50 folkeskoler i Aalborg Kommune med forskellige elevantal? Med den nye folkeskolereform lægges der op til regelforenklinger, der blandt andet betyder at mindre skoler nu defineres som op til 300 elever. Hvilken betydning får det for skolestrukturen i Aalborg Kommune? Der er ikke saglige begrundelser for at lukke skoler i Aalborg Kommune i dag og om skolerne er så små, at der kan være behov for at drøfte en lukning eller sammenlægning er først og fremmest et spørgsmål, der må afgøres i det enkelte lokalsamfund. Når der ind i mellem optræder forslag om lukning af skoler primært i Aalborg Øst og Nørresundby, skyldes det primært de nedskæringer på folkeskoleområdet, som Aalborg Byråd gennemførte på budgettet for Diskussionen om lukning af skoler handler altså først og fremmest om manglende politisk vilje til at afsætte de nødvendige midler til folkeskolen. Kvalitet i undervisningen Der er med den nye skolereform er lagt op til, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så fagligt dygtige som muligt. Undersøgelser har vist, at elevernes udbytte af undervisningen er afhængig af, at de er sammen med faglige kvalificerede og velforberedte lærere. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagdelte undervisning. Det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning. Hvordan forestiller Enhedslisten timerne til understøttende undervisning anvendt, når der åbnes op for at andre end læreruddannede kan tilbyde understøttende undervisning? Al undervisning kræver en undervisningsfaglig baggrund. Det betyder, at al undervisning skal forberedes, gennemføres og evalueres af eller i det mindste i samarbejde med læreruddannet personale. Alle kan l ære noget af mange ting også børn, men undervisning er en faglig metier, som der skal lærere ind over. Pædagogisk personale kan med deres faglighed være et udmærket supplement i arbejdet med børn læ ring, som det allerede sker med 0-lektioner i indskolingen, men det ændrer ikke noget ved, at det fortsat skal være lærerne, der skal stå for undervisningen. Og hvordan sikres den faglige kvalitet i den understøttende undervisning og sammenhæng med den fagdelte undervisning? Væsentligt at fastholde det læreruddannede personales centrale placering. De nye udfordringer gør det også nødvendigt med en massiv efteruddannelsesindsats overfor lærerne. Den understøttende under visning skal understøtte de læreprocesser, som lærerne har planlagt for eleverne og skal derfor planlægges sammen med planlægningen af den faglige undervisning, som den skal understøtte.

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2012 Kredsformand Grete Andersen Kampklare lærere Lærerne har viljen til en bedre folkeskole lyder overskriften på kampagnen som DLF startede torsdag den

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til DLFs Hovedstyrelse Jeg stiller op til Hovedstyrelsesvalget i DLF, da jeg gerne vil repræsentere Østjylland centralt

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Frørup September 2015

Frørup September 2015 Smørhullet Skolen Mandag 31 Kampagne: Alle børn cykler 7.45-8.00: uddeling af flyers 8.00: indvielse af cykelbane Tirsdag 1 17.00-18.30: 3F forældremøde Onsdag 2 8.00-15.00: 4F ud i det blå Torsdag 3 Fredag

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Skolen på la Cours Vej

Skolen på la Cours Vej Skolen på la Cours Vej NYHEDSBREV JUNI 2013 Kære forældre Nu står sommerferien nærmest for døren og endnu et skoleår er ved at rinde ud. Det er derfor tid til lidt nyt fra os på skolen. Set over en bred

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Referat 4. februar 2016

Referat 4. februar 2016 * Referat 4. februar 2016 Hovedbestyrelsens ordinære møde 8. marts 2016 Tid 10.15 16.15: Ordinært hovedbestyrelsesmøde (12.30-13.15 frokost) Sted Snaregade 10A - 1205 København K. Deltagere Fra Hovedbestyrelsen:

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Folkeskolereform i København

Folkeskolereform i København Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Velkomst ved formanden Foreningssangen 1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden 2. Beretning Helge Højstrup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de

Læs mere

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde.

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde. Dato: 2014-02-27 Ordstyrer: Helene Til stede:, Bo, Kasper, Jytte, Rikke (8D), Tanja, Birgitte, Helene, Pernille (fra 20:45) Afbud: Aina, Rikke, Claus, Mick(8A), Fraværende: Referent: Bo SB-møderne afholdes

Læs mere

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner.

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner. Skoleområdet Folkeskoler Stationsvej 36 3460 Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Sendt via mail til hd@rudersdal.dk Vedbæk, torsdag 18. august 2011 Høringssvar til Budget 2012-2015 Kommunens serviceramme

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014

Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere