Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november
|
|
- Erik Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november Tak for invitationen til at holde dette korte indlæg. Jeg vil gerne tale om skolens formål og om, hvordan det er blevet glemt og ugleset i vores samfund. Først vil jeg sige noget om formålet. Dernæst noget om opsplitningen og glemslen, derpå noget om konsekvenserne og til sidst lidt om alternativet. Den mere grundlæggende argumentation kan man finde i min bog Pædagogikkens to verdener, som kom på Aalborg Universitetsforlag i A. Formålene Hvad er folkeskolens formål? Det er følgende: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. (Dette stk. 1. har rod helt tilbage i 1814-formuleringen. Kundskaber, som ellers er det eneste ord, der har været med siden 1814, blev opprioriteret i 2006 sammen med dansk kultur og andre landes kulturer. Desuden kom forberedelse til videre uddannelse med, men fortolkningen heraf afhænger jo stærkt af, hvad man forstår ved uddannelse ) Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Stk. 2 har stået stort set uantastet siden 1975, bortset fra at handle-begrebet kom ind i 1993) Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (har også rod i 1975-formuleringen). Der står ikke noget om pisalister, arbejdsmarked eller økonomisk vækst her. Ja, der står ikke engang noget om læring. Tværtimod får vi et åndsvidenskabeligt billede af en folkelig, demokratisk uddannelse med globalt udsyn. En fri og forpligtet grund. I den næsten endnu længere formålsparagraf for gymnasiet står der heller ikke noget om økonomi. Her står til gengæld noget om dannelse, dvs. europæisk videnskab og kritik, men også noget om demokrati og åndsfrihed. På den måde kan man godt sige følgende: Folkeskolen er det folkelige med udsyn til Europa, mens gymnasiet er det europæiske med indsyn til Danmark. På den måde får vi ideelt set to pædagogiske traditioner i en form for indre dialog i enhver nybagt dansk student. Det er sådan noget, der giver livselastik. Samfundet har altså sin egen pædagogiske tradition, som er udviklet fra generation til generation i strid og samarbejde og på godt og ondt. Folketingets og statens opgave er ikke at styre det, men at drage omsorg for at denne tradition hele tiden kan brydes og udvikles. Det er ikke blot en velfærdsydelse, men vedrører samfundets og borgernes inderste vel og frie udvikling. Skoler er det modsatte af et hospital, og en lærer er det modsatte af en læge. 1
2 B. Skilsmissen Men denne tradition er ved at blive brudt. Formålene står der ganske vist stadig, men mange vil af med dem. Formålene bruges stort set ikke til noget, og inden for den pædagogiske teori har man intet til overs for dem. Her kommer nogle eksempler: For det første: Skolereformens teori og policy bygger på en stærk anti-grundtvigsk tilgang. Evalueringsforskeren Peter Dahler-Larsen kunne allerede i 2005 erklære: Grundtvig er skadelig for skolen, Professor Lars Qvortrup, som i disse måneder rejser rundt med 21 Mærsk millioner i ryggen og promoverer pædagogisk dataledelse, skrev i 2004, at Grundtvigs begreb om folk er dødsensfarligt, og Antorini skrev i samme år essayet Grundtvig mod min vilje. Ifølge Politiken sagde en gymnasierektor, som sidder i det ene og det andet råd, i 2010: Når jeg hører ordet dannelse, så tænker jeg på Goebbels, og i en række andre sammenhænge tales lystigt om tricks og kaniner og fantasmer, når talen falder på pædagogiske formål. Sådan var stemningen i 00 erne. Den pædagogiske tradition blev og bliver forbundet med Europa-skepsis og national populisme på begge politiske fløje, og en hele generation, nemlig min egen, kom til at mangle pædagogisk forankring. For det andet: Den dominerende pædagogiske forskning vil i sine helt aktuelle markeringer neddrosle den demokratiske livsform, som den kobler til Hal Kochs lille pamflet Hvad er demokrati? fra Demokratiet mister betydning. På samme måde vil man gå fra indhold til læring, som det hedder. Vi får altså et læringsbegreb, hvor indhold og demokrati kun er tekniske anledninger til rene proceskompetencer, som kan bruges til at indfri nationaløkonomiske formål. For det tredje: Dertil er man imod det almene i nærmest enhver form, hvorved hverken den nationale tradition eller den europæiske oplysningstradition kan genskabes, og den europæisk funderede pædagogik med udgangspunkt i f.eks. arven fra filosoffen Immanuel Kant mister kraft. F.eks. mister man sansen for frihed, kritik og demokrati, som Europa jo netop er defineret ved. For det fjerde: En række temaer nævnes stort set aldrig eller ændrer sig, så de kan opfylde økonomiske i stedet for pædagogiske formål: F.eks. oversættes kundskaber til abstrakte læse- og regnescorer, fantasi og kreativitet bliver til innovation, demokrati bliver til et tegn på politisk stabilitet, der kan tiltrække arbejdspladser, handling bliver til anvendelse osv. Begreberne tømmes for åndsvidenskabeligt indhold og mening. For det femte: Man går fra undervisning til læring, som det hedder, hvorefter undervisning rekonstrueres som en metode. Det er en kæmpefejl. Det er skam undervisning, der er det grundbegreb, som kan videreføre en kulturel tradition i al dens virvar og åbenhed. Man skal sørme ikke tage udgangspunkt i elevernes eller arbejdsmarkedets behov, men derimod i undervisningens og skolens behov. 2
3 Hvorfor? Jo fordi uddannelse går ud på at finde sine behov. Og man kan jo ikke tage udgangspunkt i det, man skal finde Og så lige et par krøller: For det første: Årsagen til dette forfald er mange. En af de mere umiddelbare grunde er, at samtlige udvalg og kommissioner med uddannelsespolitisk ansvar, f.eks. den såkaldte Ny Nordiske Skole, er befolket af organisationsfolk og mellemledere og af folk, der ideologisk set er imod dannelsesbegrebet og beslægtede ideer. Det er faktisk på den måde et statsligt svigt, der er tale om. En stat uden kontakt til kulturel frihed er efter min mening slet ikke en stat. For det andet: I skolelovens efterfølgende paragraf, 2, står der, at kommunerne har ansvaret for oprettelse og drif af skolerne, men at dette ansvar skal ske med reference til 1, altså formålsparagraffen. Drift og formål hænger altså dybt sammen, og denne kobling understreges to gange. Men studerer man KL s skolepapirer og også de enkelte kommuners hjemmeside, så er der ingen referencer til 1, tværtimod. Man vil bare have læring, og det defineres så uden videre som noget med top 5. 1 og 2 er derfor blevet separeret. Der er ingen forbindelse mellem skolens praksis og ånd, og dermed forfalder begge dele. Når formålet på denne måde tages ud af skolen, så må driften, altså 2, jo ske med andre herrer, og denne herre er økonomisk vækst, finanskrisehorisont, pisa-listen og en pædagogisk teori, der vil af med dannelse, formål og pædagogisk tradition. Over det hele stråler den falske sol fra konkurrencestatsbegrebets ideologiske kraft, hvor dannelse og demokrati gøres til noget fra fortidige statsformer, mens noget så forskrækkeligt som den opportunistiske soldat, en form for økonomisk patriot, hæves at være det nye ideal. Denne skilsmisse er vel at mærke sket for både læreruddannelsens og skolens vedkommende. Den seneste læreruddannelsesreforms ånd er helt uden referencer til den pædagogiske tradition. Kun efter protest blev dele af formålet, via det politiske forligspapir, bevaret i små lommer, men grundfilosofien i de bagvedliggende rapporter, som er udarbejdet af folk med de synspunkter, jeg lige har nævnt, stod helt uantastet. Vi får dermed en samlet opsplitning af skolens liv. Vi får det modsatte af folkelighed og oplysning, som jo begge bunder i europæiske og danske frihedstraditioner. Vi får en dansk lærer, der ikke kan være lærer. Og det er jo blandt andet derfor, at landets pædagogiske sjæle lider. Det var ikke kun det der med lock-outen. Det var også en 2, altså stat og kommune, der ekskluderede 1, altså det formål, som stat og kommune ellers skulle være dybt forbundet med. C. Jeg vil nu nævne seks konsekvenser: 3
4 1. Pædagogisk virksomhed mister indre sammenhæng. Alting atomiseres i moduler, kompetencemål, skiftende lærere og organisatoriske benspænd som det hedder hos KL. Disse benspænd skal forhindre lærer og elev i at være for tæt ved hinanden. Hvilken honnet ambition. 2. Uden formål er der ingen grænse for instrumentalisering og målstyring. Alle ting opfattes som rod og uorden og skal i faste rammer og systemer, så det dannelsesfrie læring kan maksimeres. Vi får det, jeg kalder for klikkelæreren i et lukket system, og når det system først er etableret, så kan man bruge en mand som John Hattie, hvis arbejde er helt i samme ånd. 3. Vi får ytringsfrihedssager rundt om i systemet, fordi frihed og kritik er afmonteret sammen med formål, folkelighed og oplysning. I Odense kommune fik en af landets dygtigste og mest erfarne lærer en tjenstlig advarsel for negativ attitude af en helt ny og svagt uddannet forvaltnings- og ledelsesetråd, fordi han kritiserede den just omtalte læringsmaksimering. Med andre ord: Alle klapper i. 4. Alle børn får på forhånd, dvs. i hver time året rundt i 13 år, at vide, hvad de skal lære før de lærer, den såkaldte læringsmålsstyring. Et så firkantet syn på pædagogiske processer kan kun etableres uden et friheds- og dannelsesbegreb, hvilket som allerede nævnt er tydeligt, hvis man studere de skrifter, som ligger til grund. 5. Vi får et læringsbegreb, der hviler på opgør med indhold og demokrati. Vi får et liv i læringens tegn, som det kaldes. Det hele handler om at lære at lære med hele personens fulde begejstring, så man kan udvikle rene proceskompetencer. Det ender jo i den rene ja-hat og i det totale nysprog rundt omkring. Ja, på professionshøjskole VIA s nye Campus i Århus står der på glasvæggene meterhøje transparente slogans over det hele i versaler naturligvis. Hvad mener I f.eks. om Get your game on eller teach kids how to fly. 6. Men allermest alvorligt er det, at både det nationale og det europæiske liv ikke kan opretholdes på den lange bane. Det bliver til læringstvang og økonomisk overherredømme uden historisk og etisk formål. Og på den måde ender vi efter min opfattelse i en situation, som ligner situationen i Houllebeks bog Underkastelse, hvor vi har et helt disintegreret, livløst og uengageret Europa Mange borgerlige bygger deres skolesyn på en glimrende bog af Henning Fonsmark, nemlig Kampen om kundskaberne fra Fonsmark gør også op med demokratiet som livsform i den danske 1950 er-version og med dele af reformpædagogikken, og han vil naturligvis gerne have, at danske børn skal kunne læse godt. Skolereformens filosofi deler disse prioriteringer, og derfor tror mange, at skolereformen er borgerlig, selvom Fonsmarks kundskabsbegreb var langt bredere end læring og tekniske scorer. 4
5 Skolereformen er ikke borgerlig. Skolereformen er derimod en radikalisering af netop de elementer, som Fonsmark kritiserede. Det er et vildfarent læringsbegreb, der har smidt de sidste indholdsrester og er reduceret til selvmonitorering, som John Hattie udtrykker det, med ledsagende dataledelse og kommunal læringsstyring. Det er det, der endnu ikke er gået op for folk. Skolereformen kommer faktisk fra resterne af en gammel dannelseskritisk venstrefløj. Det er derfor det pædagogiske sprog er så fattigt, at man må håbe for vores børn, at antallet af frie skoler stiger. På en måde kan man se det ved, at Fonsmark refererer meget positivt til en udgivelse i slut 80 ernes, Folkeskolens krebsegang, som blandt andet lærer Erik Schmidt var ansvarlig for. Og Schmidt, hvem er han? Ja han er netop den lærer, som måtte gå i Agedrup i oprør mod det tomme læringsbegreb, der altså er en radikalisering af det, som Fonsmark ærgrede sig over. Jeg vil skynde mig at sige, at der også er stærk modstand mod formålstabet i dele af centrumvenstre, f.eks. i tænketanken Sophia. På en måde går den skolepolitiske konfliktlinje ikke mellem højre og venstre, men mellem dannelse og ikke dannelse hos både højre og venstre. Desuden er det, ikke mindst i disse tider, vanskeligt at forstå, at alle har så travlt med at nedprioritere det demokratiske? Det kan være, at det ikke skal være efter Koch s begreber fra Jeg mener: den demokratiske tradition har jo flere tusinde år på bagen. Det må vi snakke om. Men det er en trist tradition for at tale demokratiet ud af pædagogikken i landets borgerlige grupper, men det er fordi de tror at demokrati er ensbetydende med velfærdsstat og 70 ermarxisme, hvad det jo ikke har. Nu er den pædagogiske forskning, altså venstrefløjen, så begyndt på det samme. Jamen, hvordan skal det dog ikke gå med vores elskede politiske tradition? Den pædagogiske sektor, og for så vidt en hel generation af 50+, bærer i høj grad et ansvar. Hvorfor? Jo, fordi de nuværende dårligdomme hviler på en række distinktioner og begreber og opgør, der materialiserede sig i 1970 erne. Opgøret med formål, kundskaber og tradition og læringsbegrebets langsomme selvstændiggørelse og tømning kan følges tæt op gennem årtierne, og kan også genfindes i dele af DLF s professionsideal, og som sagt også i den aktuelle policy. Men ok, det er en lang historie. D. Alternativ Det man burde gøre var at geninstallere formålet i hele sin filosofiske magt og vælde, indklusiv den udmærkede opprioritering fra 2006 af kundskabsbegrebet, som dog selvfølgelig ikke skal reduceres til kommunedirigerbare Pisa-scorer. Dermed får man kundskab, frihed og demokrati som centrale markører. Faktisk har jeg i min bog argumenteret for, at netop kundskaber er det allervigtigste. Hvad er en lærer da? Hun er en fri værner om samfundets kundskaber i deres fulde dybde og horisont. Helt ærligt: Vi ville få et skoleliv af en anden verden. Det eneste, jeg synes, der mangler i 1, er faktisk noget om verdensborgerskab eller sådan noget, hvilket skyldes arbejdets, tænkningens, politikkens, økonomiens og teknologiens udvikling og acceleration. Det er ikke nok at have kendskab til andre kulturer, som det pt. hedder. Man må simpelthen udvikle en eller anden form for europæisk og mundial solidaritet og sans for forskelle. Så får vi måske det, som filosoffen Peter Kemp har kaldt for en dansk verdensborger, hvor vi både for mere af det danske og af det globale på samme tid. Men aldrig har dette ideal været fjernere. I stedet er vi ved at få en opportunistisk soldat, som det mistrøstigt hedder i den nye 5
6 konkurrencestatsjargon, der har så stor tilslutning i centrum-venstre, men formodentlig også i mange borgerlige kredse, hvis man skal tro den seneste analyse af magten i det danske samfund. Tak for ordet. 6
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereInterview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1
1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereFormandens beretning 2015
Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFolkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring
Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Der er ikke et eneste element i skolereformen, som der ikke allerede er nogle lærere, der arbejder med. Forskellen er, at der nu bliver nogle måder,
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereBeretning Generalforsamling den 23-01-2015
Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereN. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014
N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling
Læs mereMidfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122
1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Så er det blevet den fjerde søndag
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs merePåskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8
Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereHvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Evaluering, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Evaluering bruges som begreb og begrundelse i snart sagt alle sammenhænge.
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs merePERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN
PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereOm pædagogikken, tvivlen og dannelsen.
Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen. Da jeg i 1979 startede på seminariet i Ribe, fik jeg en lærer i pædagogik, der fik afgørende betydning for min måde at tænke på. Det var hos ham jeg mødte Heidegger,
Læs mere