Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november"

Transkript

1 Oplæg til uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag d. 28. november Tak for invitationen til at holde dette korte indlæg. Jeg vil gerne tale om skolens formål og om, hvordan det er blevet glemt og ugleset i vores samfund. Først vil jeg sige noget om formålet. Dernæst noget om opsplitningen og glemslen, derpå noget om konsekvenserne og til sidst lidt om alternativet. Den mere grundlæggende argumentation kan man finde i min bog Pædagogikkens to verdener, som kom på Aalborg Universitetsforlag i A. Formålene Hvad er folkeskolens formål? Det er følgende: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. (Dette stk. 1. har rod helt tilbage i 1814-formuleringen. Kundskaber, som ellers er det eneste ord, der har været med siden 1814, blev opprioriteret i 2006 sammen med dansk kultur og andre landes kulturer. Desuden kom forberedelse til videre uddannelse med, men fortolkningen heraf afhænger jo stærkt af, hvad man forstår ved uddannelse ) Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Stk. 2 har stået stort set uantastet siden 1975, bortset fra at handle-begrebet kom ind i 1993) Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (har også rod i 1975-formuleringen). Der står ikke noget om pisalister, arbejdsmarked eller økonomisk vækst her. Ja, der står ikke engang noget om læring. Tværtimod får vi et åndsvidenskabeligt billede af en folkelig, demokratisk uddannelse med globalt udsyn. En fri og forpligtet grund. I den næsten endnu længere formålsparagraf for gymnasiet står der heller ikke noget om økonomi. Her står til gengæld noget om dannelse, dvs. europæisk videnskab og kritik, men også noget om demokrati og åndsfrihed. På den måde kan man godt sige følgende: Folkeskolen er det folkelige med udsyn til Europa, mens gymnasiet er det europæiske med indsyn til Danmark. På den måde får vi ideelt set to pædagogiske traditioner i en form for indre dialog i enhver nybagt dansk student. Det er sådan noget, der giver livselastik. Samfundet har altså sin egen pædagogiske tradition, som er udviklet fra generation til generation i strid og samarbejde og på godt og ondt. Folketingets og statens opgave er ikke at styre det, men at drage omsorg for at denne tradition hele tiden kan brydes og udvikles. Det er ikke blot en velfærdsydelse, men vedrører samfundets og borgernes inderste vel og frie udvikling. Skoler er det modsatte af et hospital, og en lærer er det modsatte af en læge. 1

2 B. Skilsmissen Men denne tradition er ved at blive brudt. Formålene står der ganske vist stadig, men mange vil af med dem. Formålene bruges stort set ikke til noget, og inden for den pædagogiske teori har man intet til overs for dem. Her kommer nogle eksempler: For det første: Skolereformens teori og policy bygger på en stærk anti-grundtvigsk tilgang. Evalueringsforskeren Peter Dahler-Larsen kunne allerede i 2005 erklære: Grundtvig er skadelig for skolen, Professor Lars Qvortrup, som i disse måneder rejser rundt med 21 Mærsk millioner i ryggen og promoverer pædagogisk dataledelse, skrev i 2004, at Grundtvigs begreb om folk er dødsensfarligt, og Antorini skrev i samme år essayet Grundtvig mod min vilje. Ifølge Politiken sagde en gymnasierektor, som sidder i det ene og det andet råd, i 2010: Når jeg hører ordet dannelse, så tænker jeg på Goebbels, og i en række andre sammenhænge tales lystigt om tricks og kaniner og fantasmer, når talen falder på pædagogiske formål. Sådan var stemningen i 00 erne. Den pædagogiske tradition blev og bliver forbundet med Europa-skepsis og national populisme på begge politiske fløje, og en hele generation, nemlig min egen, kom til at mangle pædagogisk forankring. For det andet: Den dominerende pædagogiske forskning vil i sine helt aktuelle markeringer neddrosle den demokratiske livsform, som den kobler til Hal Kochs lille pamflet Hvad er demokrati? fra Demokratiet mister betydning. På samme måde vil man gå fra indhold til læring, som det hedder. Vi får altså et læringsbegreb, hvor indhold og demokrati kun er tekniske anledninger til rene proceskompetencer, som kan bruges til at indfri nationaløkonomiske formål. For det tredje: Dertil er man imod det almene i nærmest enhver form, hvorved hverken den nationale tradition eller den europæiske oplysningstradition kan genskabes, og den europæisk funderede pædagogik med udgangspunkt i f.eks. arven fra filosoffen Immanuel Kant mister kraft. F.eks. mister man sansen for frihed, kritik og demokrati, som Europa jo netop er defineret ved. For det fjerde: En række temaer nævnes stort set aldrig eller ændrer sig, så de kan opfylde økonomiske i stedet for pædagogiske formål: F.eks. oversættes kundskaber til abstrakte læse- og regnescorer, fantasi og kreativitet bliver til innovation, demokrati bliver til et tegn på politisk stabilitet, der kan tiltrække arbejdspladser, handling bliver til anvendelse osv. Begreberne tømmes for åndsvidenskabeligt indhold og mening. For det femte: Man går fra undervisning til læring, som det hedder, hvorefter undervisning rekonstrueres som en metode. Det er en kæmpefejl. Det er skam undervisning, der er det grundbegreb, som kan videreføre en kulturel tradition i al dens virvar og åbenhed. Man skal sørme ikke tage udgangspunkt i elevernes eller arbejdsmarkedets behov, men derimod i undervisningens og skolens behov. 2

3 Hvorfor? Jo fordi uddannelse går ud på at finde sine behov. Og man kan jo ikke tage udgangspunkt i det, man skal finde Og så lige et par krøller: For det første: Årsagen til dette forfald er mange. En af de mere umiddelbare grunde er, at samtlige udvalg og kommissioner med uddannelsespolitisk ansvar, f.eks. den såkaldte Ny Nordiske Skole, er befolket af organisationsfolk og mellemledere og af folk, der ideologisk set er imod dannelsesbegrebet og beslægtede ideer. Det er faktisk på den måde et statsligt svigt, der er tale om. En stat uden kontakt til kulturel frihed er efter min mening slet ikke en stat. For det andet: I skolelovens efterfølgende paragraf, 2, står der, at kommunerne har ansvaret for oprettelse og drif af skolerne, men at dette ansvar skal ske med reference til 1, altså formålsparagraffen. Drift og formål hænger altså dybt sammen, og denne kobling understreges to gange. Men studerer man KL s skolepapirer og også de enkelte kommuners hjemmeside, så er der ingen referencer til 1, tværtimod. Man vil bare have læring, og det defineres så uden videre som noget med top 5. 1 og 2 er derfor blevet separeret. Der er ingen forbindelse mellem skolens praksis og ånd, og dermed forfalder begge dele. Når formålet på denne måde tages ud af skolen, så må driften, altså 2, jo ske med andre herrer, og denne herre er økonomisk vækst, finanskrisehorisont, pisa-listen og en pædagogisk teori, der vil af med dannelse, formål og pædagogisk tradition. Over det hele stråler den falske sol fra konkurrencestatsbegrebets ideologiske kraft, hvor dannelse og demokrati gøres til noget fra fortidige statsformer, mens noget så forskrækkeligt som den opportunistiske soldat, en form for økonomisk patriot, hæves at være det nye ideal. Denne skilsmisse er vel at mærke sket for både læreruddannelsens og skolens vedkommende. Den seneste læreruddannelsesreforms ånd er helt uden referencer til den pædagogiske tradition. Kun efter protest blev dele af formålet, via det politiske forligspapir, bevaret i små lommer, men grundfilosofien i de bagvedliggende rapporter, som er udarbejdet af folk med de synspunkter, jeg lige har nævnt, stod helt uantastet. Vi får dermed en samlet opsplitning af skolens liv. Vi får det modsatte af folkelighed og oplysning, som jo begge bunder i europæiske og danske frihedstraditioner. Vi får en dansk lærer, der ikke kan være lærer. Og det er jo blandt andet derfor, at landets pædagogiske sjæle lider. Det var ikke kun det der med lock-outen. Det var også en 2, altså stat og kommune, der ekskluderede 1, altså det formål, som stat og kommune ellers skulle være dybt forbundet med. C. Jeg vil nu nævne seks konsekvenser: 3

4 1. Pædagogisk virksomhed mister indre sammenhæng. Alting atomiseres i moduler, kompetencemål, skiftende lærere og organisatoriske benspænd som det hedder hos KL. Disse benspænd skal forhindre lærer og elev i at være for tæt ved hinanden. Hvilken honnet ambition. 2. Uden formål er der ingen grænse for instrumentalisering og målstyring. Alle ting opfattes som rod og uorden og skal i faste rammer og systemer, så det dannelsesfrie læring kan maksimeres. Vi får det, jeg kalder for klikkelæreren i et lukket system, og når det system først er etableret, så kan man bruge en mand som John Hattie, hvis arbejde er helt i samme ånd. 3. Vi får ytringsfrihedssager rundt om i systemet, fordi frihed og kritik er afmonteret sammen med formål, folkelighed og oplysning. I Odense kommune fik en af landets dygtigste og mest erfarne lærer en tjenstlig advarsel for negativ attitude af en helt ny og svagt uddannet forvaltnings- og ledelsesetråd, fordi han kritiserede den just omtalte læringsmaksimering. Med andre ord: Alle klapper i. 4. Alle børn får på forhånd, dvs. i hver time året rundt i 13 år, at vide, hvad de skal lære før de lærer, den såkaldte læringsmålsstyring. Et så firkantet syn på pædagogiske processer kan kun etableres uden et friheds- og dannelsesbegreb, hvilket som allerede nævnt er tydeligt, hvis man studere de skrifter, som ligger til grund. 5. Vi får et læringsbegreb, der hviler på opgør med indhold og demokrati. Vi får et liv i læringens tegn, som det kaldes. Det hele handler om at lære at lære med hele personens fulde begejstring, så man kan udvikle rene proceskompetencer. Det ender jo i den rene ja-hat og i det totale nysprog rundt omkring. Ja, på professionshøjskole VIA s nye Campus i Århus står der på glasvæggene meterhøje transparente slogans over det hele i versaler naturligvis. Hvad mener I f.eks. om Get your game on eller teach kids how to fly. 6. Men allermest alvorligt er det, at både det nationale og det europæiske liv ikke kan opretholdes på den lange bane. Det bliver til læringstvang og økonomisk overherredømme uden historisk og etisk formål. Og på den måde ender vi efter min opfattelse i en situation, som ligner situationen i Houllebeks bog Underkastelse, hvor vi har et helt disintegreret, livløst og uengageret Europa Mange borgerlige bygger deres skolesyn på en glimrende bog af Henning Fonsmark, nemlig Kampen om kundskaberne fra Fonsmark gør også op med demokratiet som livsform i den danske 1950 er-version og med dele af reformpædagogikken, og han vil naturligvis gerne have, at danske børn skal kunne læse godt. Skolereformens filosofi deler disse prioriteringer, og derfor tror mange, at skolereformen er borgerlig, selvom Fonsmarks kundskabsbegreb var langt bredere end læring og tekniske scorer. 4

5 Skolereformen er ikke borgerlig. Skolereformen er derimod en radikalisering af netop de elementer, som Fonsmark kritiserede. Det er et vildfarent læringsbegreb, der har smidt de sidste indholdsrester og er reduceret til selvmonitorering, som John Hattie udtrykker det, med ledsagende dataledelse og kommunal læringsstyring. Det er det, der endnu ikke er gået op for folk. Skolereformen kommer faktisk fra resterne af en gammel dannelseskritisk venstrefløj. Det er derfor det pædagogiske sprog er så fattigt, at man må håbe for vores børn, at antallet af frie skoler stiger. På en måde kan man se det ved, at Fonsmark refererer meget positivt til en udgivelse i slut 80 ernes, Folkeskolens krebsegang, som blandt andet lærer Erik Schmidt var ansvarlig for. Og Schmidt, hvem er han? Ja han er netop den lærer, som måtte gå i Agedrup i oprør mod det tomme læringsbegreb, der altså er en radikalisering af det, som Fonsmark ærgrede sig over. Jeg vil skynde mig at sige, at der også er stærk modstand mod formålstabet i dele af centrumvenstre, f.eks. i tænketanken Sophia. På en måde går den skolepolitiske konfliktlinje ikke mellem højre og venstre, men mellem dannelse og ikke dannelse hos både højre og venstre. Desuden er det, ikke mindst i disse tider, vanskeligt at forstå, at alle har så travlt med at nedprioritere det demokratiske? Det kan være, at det ikke skal være efter Koch s begreber fra Jeg mener: den demokratiske tradition har jo flere tusinde år på bagen. Det må vi snakke om. Men det er en trist tradition for at tale demokratiet ud af pædagogikken i landets borgerlige grupper, men det er fordi de tror at demokrati er ensbetydende med velfærdsstat og 70 ermarxisme, hvad det jo ikke har. Nu er den pædagogiske forskning, altså venstrefløjen, så begyndt på det samme. Jamen, hvordan skal det dog ikke gå med vores elskede politiske tradition? Den pædagogiske sektor, og for så vidt en hel generation af 50+, bærer i høj grad et ansvar. Hvorfor? Jo, fordi de nuværende dårligdomme hviler på en række distinktioner og begreber og opgør, der materialiserede sig i 1970 erne. Opgøret med formål, kundskaber og tradition og læringsbegrebets langsomme selvstændiggørelse og tømning kan følges tæt op gennem årtierne, og kan også genfindes i dele af DLF s professionsideal, og som sagt også i den aktuelle policy. Men ok, det er en lang historie. D. Alternativ Det man burde gøre var at geninstallere formålet i hele sin filosofiske magt og vælde, indklusiv den udmærkede opprioritering fra 2006 af kundskabsbegrebet, som dog selvfølgelig ikke skal reduceres til kommunedirigerbare Pisa-scorer. Dermed får man kundskab, frihed og demokrati som centrale markører. Faktisk har jeg i min bog argumenteret for, at netop kundskaber er det allervigtigste. Hvad er en lærer da? Hun er en fri værner om samfundets kundskaber i deres fulde dybde og horisont. Helt ærligt: Vi ville få et skoleliv af en anden verden. Det eneste, jeg synes, der mangler i 1, er faktisk noget om verdensborgerskab eller sådan noget, hvilket skyldes arbejdets, tænkningens, politikkens, økonomiens og teknologiens udvikling og acceleration. Det er ikke nok at have kendskab til andre kulturer, som det pt. hedder. Man må simpelthen udvikle en eller anden form for europæisk og mundial solidaritet og sans for forskelle. Så får vi måske det, som filosoffen Peter Kemp har kaldt for en dansk verdensborger, hvor vi både for mere af det danske og af det globale på samme tid. Men aldrig har dette ideal været fjernere. I stedet er vi ved at få en opportunistisk soldat, som det mistrøstigt hedder i den nye 5

6 konkurrencestatsjargon, der har så stor tilslutning i centrum-venstre, men formodentlig også i mange borgerlige kredse, hvis man skal tro den seneste analyse af magten i det danske samfund. Tak for ordet. 6

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Der er ikke et eneste element i skolereformen, som der ikke allerede er nogle lærere, der arbejder med. Forskellen er, at der nu bliver nogle måder,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling

Læs mere

Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen.

Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen. Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen. Da jeg i 1979 startede på seminariet i Ribe, fik jeg en lærer i pædagogik, der fik afgørende betydning for min måde at tænke på. Det var hos ham jeg mødte Heidegger,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Verdensborgeren er idealet for dannelse

Verdensborgeren er idealet for dannelse Trond er den første skagbo Verdensborgeren er idealet for dannelse Af Annegrethe Hansen og Corrie Mortensen, lærere og Chresten Sloth Christensen, Kultur- og fritidschef 48 Hver eneste lille ny klasse

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere