Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug"

Transkript

1 Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom, er større blandt kvinder end mænd Forekomsten af langvarig sygdom stiger med alderen og falder med stigende uddannelseslængde Der er procentvis flere kvinder end mænd, der har haft kontakt med deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder Andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge, er større blandt ældre end yngre Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge I alle aldersgrupper er andelen, der har taget håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin, større blandt kvinder end mænd Andelen, der har taget receptpligtigt medicin, stiger med alderen og falder med stigende uddannelseslængde I KRAM-undersøgelsen belyses sygelighed ved at spørge til, hvorvidt svarpersonen har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade eller anden langvarig lidelse. Langvarig sygdom er defineret som sygdom af seks måneders varighed eller længere og svarer til det lægelige begreb kronisk sygdom. Med den stigende levealder fylder langvarig sygdom mere i det samlede sygdomsbillede. Mange mennesker må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme. Endvidere relaterer en betydelig del af sundhedsvæsenets omkostninger sig til behandling af langvarige sygdomme. Andelen med langvarig sygdom eller lidelse fremgår af tabel Det ses, at blandt svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen, oplyser 32,4 at de har en langvarig sygdom. Dette er mindre end i SUSY-2005 (39,8 ). Tabel 10.1 Andel, der har en langvarig sygdom, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst () Antal svarpersoner Total 32, Mænd år 15, år 23, år 34, år 42, Mænd i alt, Kvinder år 21, år 26, år 38, år 47, Kvinder i alt 34, I alle aldersgrupper er der procentvis flere kvinder end mænd, der har en langvarig sygdom (tabel 10.1). Det ses endvidere, at der i KRAMundersøgelsen er en klar sammenhæng mellem alder og andelen, der har en langvarig sygdom. Både blandt mænd og kvinder stiger andelen

2 104 med alderen. I aldersgruppen 65+ år har mere end fire ud af ti mænd og næsten hver anden kvinde en langvarig sygdom. I figur 10.1 ses andelen, der har en langvarig sygdom, blandt mænd og kvinder i forhold til uddannelseslængde. Det fremgår, at andelen falder med stigende uddannelseslængde. I alle uddannelsesgrupper er andelen, der har en langvarig sygdom, større blandt kvinder end mænd. Personer med en kort uddannelse har oftere langvarig sygdom og har oftere mere usunde vaner. Mon ikke det er fordi, de har mindre gode muligheder for at leve sundt? Figur 10.1 Andel, der har en langvarig sygdom, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Mænd <10 år år år 15+ år Kvinder Ikke overraskende er der blandt ikke-erhvervsaktive procentvis flere (39,3 ), der har en langvarig sygdom, end blandt erhvervsaktive (24,9 ) (data ikke vist). Figur 10.2 viser andelen, der har en langvarig sygdom blandt svarpersoner i alderen 45+ år, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størst i Brøndby, Sønderborg og Ærø kommuner, og mindst i Aalborg Kommune. Er det godt nok, at det kun er hver tredje i aldersgruppen 45+ år, der har en langvarig sygdom blandt svarpersonerne i Aalborg Kommune? Kost Rygning Alkohol Motion

3 Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Figur 10.2 Andel, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner i alderen 45 år eller derover år i de 13 KRAM-kommuner. Procent 105 Albertslund Brøndby Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Hillerød Næstved Silkeborg Struer Sønderborg Varde Ærø Aalborg Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Brug af sundhedsvæsenet Mennesker reagerer forskelligt på sygdom og sygelighed. Nogle reagerer ved ikke at foretage sig noget, mens andre reagerer aktivt på måder, der kan variere bredt. Det kan eksempelvis være at tage medicin, søge hjælp hos familie og venner og/eller kontakte fagpersoner i og uden for sundhedsvæsenet. I det følgende beskrives kontakt til praktiserende læge og brug af medicin blandt svarpersonerne. Kontakt til praktiserende læge er belyst ved at spørge til svarpersonernes kontakt inden for de seneste tre måneder. Spørgsmålene dækker kontakt på grund af egen sygdom eller helbredsproblem og ikke på grund af børns eller andres sygdom eller helbredsproblem. Opgørelser fra Sygesikringsregistret viser, at der på landsplan har været en stigning i antallet af kontakter til praktiserende læger fra cirka 32 mio. patientkontakter i 2000 til mere end 34,5 mio. kontakter i 2004 (Danmarks Statistik 2007). SUSY-2005 viser tilsvarende en stigning i andelen, der har været i kontakt med en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder. Andelen steg fra 35,1 i 1987 til 40,9 i Det samme mønster gør sig gældende for andre af sundhedsvæsenets ydelser, heriblandt kontakt til praktiserende speciallæger (Ekholm et al. 2006).

4 106 Tabel 10.2 viser andelen af svarpersoner i KRAMundersøgelsen, der oplyser, at de inden for de seneste tre måneder har haft kontakt til deres praktiserende læge. I alt oplyser omkring halvdelen af svarpersonerne, at de har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder. Dette er en større andel end i SUSY (40,9 ). Tabel 10.2 Andel, der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst () Antal svarpersoner Total 49, Mænd år 35, år 36, år 47, år 63, Mænd i alt 45, Kvinder år 49, år 48, år 53, år 63, Kvinder i alt 53, I KRAM-undersøgelsen er der procentvis flere kvinder (53,1 ) end mænd (45,2 ), der har haft kontakt til deres praktiserende læge. Både blandt mænd og kvinder stiger andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge, med alderen (tabel 10.2). Det fremgår af figur 10.3, at andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge, falder med stigende uddannelseslængde. I alle uddannelsesgrupper er andelen større blandt kvinder end mænd. Der ses en sammenhæng mellem erhvervsaktivitet og andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge. Således er der blandt erhvervsaktive en mindre andel (42,9 ), der har haft kontakt til deres praktiserende læge, sammenholdt med ikke-erhvervsaktive (52,7 ) (data ikke vist). Figur 10.3 Andel, der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Mænd <10 år år år 15+ år Kvinder Kost Rygning Alkohol Motion

5 Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Figur 10.4 Andel, der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, i de 13 KRAM-kommuner. Procent 107 Albertslund Brøndby Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Hillerød Næstved Silkeborg Struer Sønderborg Varde Ærø Aalborg Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge, er størst i Brøndby Kommune (figur 10.4). Ikke overraskende ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der har haft kontakt til deres praktiserende læge. Således er der 64,6, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, blandt svarpersoner, der har haft kontakt til deres praktiserende læge. Til sammenligning er andelen 82,4 blandt svarpersoner, der ikke har haft kontakt til deres praktiserende læge (data ikke vist). Brug af håndkøbs- og receptmedicin I tabel 10.3 ses, at næsten hver tredje svarperson har taget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end mænd, der har taget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage (tabel 10.3). Blandt mænd er andelen, der har taget håndkøbsmedicin, mindst i aldersgruppen år og blandt kvinder er andelen mindst i aldersgruppen år og 65+ år. Endvidere er der blandt svarpersoner, der har haft kontakt til deres praktiserende læge, en større andel (43,6 ), der har en langvarig sygdom, sammenholdt med de, der ikke har haft kontakt til deres praktiserende læge (21,4 ) (data ikke vist).

6 108 Tabel 10.3 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget håndkøbsmedicin, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst () Antal svarpersoner Total 31, Mænd år 19, år 25, år 26, år 25, Mænd i alt 25, Kvinder år 35, år 39, år 37, år 34, Kvinder i alt 37, Der er heller ikke forskel på andelen, der har taget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, blandt erhvervsaktive (33,0 ) og ikkeerhvervsaktive (33,4 ) (data ikke vist). Hvorfor har kvinder oftere end mænd en langvarig sygdom og hvorfor tager kvinder oftere medicin? Figur 10.5 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget håndkøbsmedicin, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Mænd <10 år år år 15+ år Kvinder Det fremgår af figur 10.5, at der overordnet ikke er forskel på andelen, der har taget håndkøbsmedicin, i de forskellige uddannelsesgrupper. Figur 10.6 viser andelen, der har taget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størst i Brøndby og Faaborg-Midtfyn kommuner. Kost Rygning Alkohol Motion

7 Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Figur 10.6 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget håndkøbsmedicin, i de 13 KRAM-kommuner. Procent Albertslund Brøndby Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Hillerød Næstved Silkeborg Struer Sønderborg Varde Ærø Aalborg Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der har taget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Blandt svarpersoner, der har taget håndkøbsmedicin, angiver 67,8, at de har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, mens det gælder for 75,9 blandt svarpersoner, der ikke har taget håndkøbsmedicin. Endvidere er der blandt svarpersoner, der har taget håndkøbsmedicin, en større andel (37,8 ), der har en langvarig sygdom, sammenholdt med de, der ikke har taget håndkøbsmedicin (29,7 ) (data ikke vist). I KRAM-undersøgelsen er der desuden spurgt til, om man har taget forskellige former for receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Det fremgår af tabel 10.4, at i alt har 37,4 af svarpersonerne taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Dette er en mindre andel end i SUSY-2005 (43,2 ). Tabel 10.4 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget receptpligtig medicin, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Forekomst () Antal svarpersoner Total 37, Mænd år 13, år 19, år 39, år 62, Mænd i alt 34, Kvinder år 24, år 26, år 45, år 63, Kvinder i alt 40,

8 110 I alle aldersgrupper er der procentvis flere kvinder end mænd, der har taget receptpligtig medicin (tabel 10.4). Det ses desuden, at andelen, der har taget receptpligtig medicin, stiger med alderen for både mænd og kvinder. Mere end seks ud af ti mænd og kvinder i aldersgruppen 65+ år har taget receptpligtig medicin. Andelen, der har taget receptpligtig medicin, i forskellige uddannelsesgrupper fremgår af figur I alle uddannelsesgrupper er andelen, der har taget receptpligtig medicin, større blandt kvinder end mænd. For både mænd og kvinder falder andelen, der har taget receptpligtigt medicin, med stigende uddannelseslængde. Dette er forskelligt fra håndkøbsmedicin, hvor der overordnet ikke var forskel på andelen i de forskellige uddannelsesgrupper. Blandt erhvervsaktive er der procentvis færre (29,2 ), der har taget receptpligtig medicin, sammenholdt med ikke-erhvervsaktive (41,4 ) (data ikke vist). Figur 10.7 Andel, der har taget receptpligtig medicin i løbet af en 14-dages periode, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Mænd <10 år år år 15+ år Kvinder Kost Rygning Alkohol Motion

9 Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Figur 10.8 viser andelen, der har taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størst i Ærø, Brøndby og Guldborgsund kommuner og mindst i Hillerød Kommune. Der ses en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og andelen, der har taget receptpligtig medicin. Således er der 59,8 der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, blandt svarpersoner, der har taget receptpligtig medicin, mens det er 81,5 blandt de, der ikke har taget receptpligtig medicin (data ikke vist). Endvidere er der, som forventet, en større andel, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner, der har taget receptpligtig medicin (53,9 ), sammenholdt med svarpersoner, der ikke har taget receptpligtig medicin (18,5 ) (data ikke vist) Figur 10.8 Andel, der har taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, i de 13 KRAMkommuner. Procent Albertslund Brøndby Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Hillerød Næstved Silkeborg Struer Sønderborg Varde Ærø Aalborg Bemærk: Resultaterne gælder kun for de personer, der har deltaget i KRAM-undersøgelsen i de enkelte kommuner, og er ikke repræsentative for kommunens borgere som helhed

10 112 Kost Rygning Alkohol Motion

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Brøndby Kommune - Profil KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Brøndby Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse, Ola

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe:

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i 1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

- Profil. Struer Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

- Profil. Struer Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) - Profil Struer Kommune KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Struer Kommune Christina Bjørk, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse, Ola Ekholm, Camilla

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

- Profil. Albertslund Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

- Profil. Albertslund Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) - Profil Albertslund Kommune KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Albertslund Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere