Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Transkript

1 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: side

2 Indhold.0 Indledning Opsamling på undersøgelsens resultater Styrkepositioner ved undersøgelsen Uviklingsområder Kommentarer til undersøgelsen Læsevejledning Resultat for og baggrundsvariablerne lærer og pædagog Sammenligning af med baggrundsvariablen Primære arbejdsfunktion Tilliden til realisering af skolereformen....0 Ledelseskvalitet Sammenhæng mellem krav og ressourcer: Samspilskvalitet mellem faggrupper: Forberedelse og tilstedeværelsespligt: Ny faglig praksis....0 Bilag:...7. Lærernes besvarelser...7. Pædagoger og pædagogmedhjælpere/assistenter...5. Data for de forskellige professioner og deres primære arbejdsfunktion Indskoling...8 Dokumentnr.: side

3 .. Mellemtrin Udskoling Pædagoger/pæd.hjælpere i indskoling og mellemtrin Pædagoger og pædagogiske assistenter/hjælpere i SFO Specialklasserne...9 Dokumentnr.: side

4 .0 Indledning Der blev d.9.dec. 0 truffet politisk beslutning om at foretage en trivselsundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Odder Fælles Skolevæsen. Undersøgelsen skal overordnet kortlægge medarbejdernes aktuelle trivsel og holdninger på nøgleområder vedrørende skolereform og de nye arbejdstidsregler. Formålet med undersøgelse er: - At kortlægge den aktuelle trivsel hos medarbejderne med henblik på at registrere ændringer undervejs i omstillingsprocessen i forhold til implementeringen af skolereform og arbejdstidsaftaler, - At afdække de vigtigste markører hos medarbejderne i forhold til oplevelsen af at være ansat på en velfungerende arbejdsplads, - At skaffe viden om, hvor vi i Odder Kommune kan udvikle ledelseskvaliteten. Undersøgelsen foretages i foråret 04, 05 og 0. Denne rapport dækker trivselsundersøgelsen foretaget i april 04. Undersøgelsen beskæftiger sig med overordnede temaer:. Tillid til realisering af skolereformen. Ledelseskvalitet. Sammenhæng mellem krav i skolereform/de nye arbejdstidsregler og de ressourcer, der er til rådighed 4. Samspilskvaliteten mellem forskellige faggrupper 5. Forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt. Ny faglig praksis i forhold til folkeskoleloven Til hvert af temaerne er der mellem og 5 spørgsmål. Derudover er der 4 baggrundsvariabler:. Afdeling (de 8 afdelinger i det fælles skolevæsen). Profession (lærer, pædagog (I baggrunds variablen pædagog indgår også besvarelser fra pædagogmedhjælpere/assistenter)). Primær arbejdsfunktion (indskoling, mellemtrin, udskoling, specialklasser, SFO) 4. Anciennitet (-5 år, -0 år, -0 år, år eller mere) Dokumentnr.: side 4

5 .0 Opsamling på undersøgelsens resultater Analyseresultaterne for tegner nogle holdningsmæssige konturer hos medarbejderne. Forvaltningen har på baggrund af analyseresultaterne uddraget styrkepositioner ved undersøgelsen og 4 centrale udviklingsområder for det fælles skolevæsen.. Styrkepositioner ved undersøgelsen Vi har godt fat om omstillings- og implementeringsprocessen Anskues resultatet af trivselsundersøgelsen isoleret som en trivselsundersøgelse er resultatet ikke tilfredsstillende. Medtages det holdningstunge felt trivselsundersøgelsen beskæftiger sig med, tegner der sig dog et billede af, at forvaltningen og ledergruppen har godt fat om de processer, der er igangsat. Engagerede medarbejdere Medarbejdernes deltagelse i undersøgelsen og deres besvarelser indikerer et ønske om aktivt at indgå i arbejdet med at kvalificere omstillings- og implementeringsprocessen. Klare udviklingsområder Analyseresultaterne for det samlede skolevæsen viser nogle klare holdningsindikatorer i medarbejdergruppen. Indikatorerne giver forvaltningen og skolelederne viden og informationer, der sikre en målrettet indsats i det videre udviklingsarbejde.. Uviklingsområder Øget fokus på kultur- og holdningsbearbejdning hos medarbejderne Analyseresultaterne viser, at der er behov for et øget fokus på holdnings- og kulturbearbejdning i det fælles skolevæsen. Det drejer sig om holdninger og fælles kultur vedrørende nøgleområder i skolereformen ex. ny praksis, nye samarbejdsrelationer, nye arbejdsrytmer etc.. I det fremadrettede arbejde skal forvaltningen og skolelederne derfor have øget fokus på de værdi- og kulturmæssige ændringer skolereformen lægger op til. Fokus på fagligpraksis skal tones op Medarbejdernes besvarelser på spørgsmålene omkring Ny faglig praksis udviser et godt energiniveau der er konkrete holdningsudmeldinger ( slet ikke). Resultaterne indikerer samtidig, at der er behov for at skabe meningsfuldhed om de nye tiltag. Arbejdet med det faglige indhold i reformen skal derfor tones op i det fremadrettede arbejde. Dokumentnr.: side 5

6 Udvikling af det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes Professionelle læringsfællesskaber er et vigtigt element i både skolestrategi og skolereform. Analyseresultaterne indikerer, at det tværprofessionelle samarbejde ikke i tilstrækkelig grad anses som en naturlig del af medarbejdernes hverdag. Derfor skal der igangsættes et udviklingsarbejde, hvor der arbejdes struktureret og meningsfyldt med det tværprofessionelle samarbejde. Overblik over sammenhængen mellem krav og ressourcer Analyseresultaterne viser tydeligt, at der er manglende tillid i medarbejdergruppen omkring sammenhæng mellem krav og ressourcer. For at medarbejderne kan sætte fuld fokus på reformens indholdsmæssige elementer er det nødvendigt, at forvaltningen og skolelederne får skabt et overblik over sammenhængen mellem krav og ressourcer og deres betydning for medarbejdernes arbejdssituation i det kommende skoleår. Dokumentnr.: side

7 .0 Kommentarer til undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i perioden Spørgeskemaet blev udsendt til medarbejdere i det fælles skolevæsen. I alt indgik respondenter i undersøgelsen, 8 respondenter valgte dog at udtræde af undersøgelsen inden de havde besvaret alle temaerne. Derfor falder svarprocenten gennem undersøgelsen fra % til 55 % ved det sidste tema. Den lave svarprocent betyder, at undersøgelsens resultater er behæftet med statisik usikkerhed. Usikkerheden skal medtages i de konklusioner, der drages på baggrund af undersøgelsen. En gennemgang af baggrundsvariablerne: Afdeling, profession, primær arbejdsfunktion og anciennitet viser, at der er en fin fordeling af respondenterne på alle 4 variabler jf. fig.,, og 4 nedenfor. Fig. Respondenter fordelt på afdelinger Pct. 4,94 9,,79 4,,7,47 5,9 4, SAK Hou GS HU PS SKO VMS US Figur viser, hvordan respondenterne fordeler sig på baggrundsvariablen Afdeling. Fordelingen viser, at Skovbakkeskolen er let overrepræsenteret i undersøgelsen, medarbejdere ansat ved Skovbakkeskolen udgør normalt omkring 9 % af den samlede medarbejdergruppe i. Samtidig er Parkvejens Skole underrepræsenteret, medarbejdergruppen udgør omkring % af den samledemedarbejdergruppe. De andre skoler har et udsving på omrking +/- %. Dokumentnr.: side 7

8 Fig. Respondenter fordelt på profession Pct. 4,07 75, Lærer Pædagog Figur viser fordelingen af respondenterne mellem baggrundsvariablerne: lærer og pædagog. I baggrundsvariablen pædagog indgår besvarelser fra pædagogmedhjælpere/assistenter. Undersøgelsen blev sendt ud til i alt medarbejdere fordelt på 99 lærere (75, 95 %) og pædagoger (4,05 %). Fordelingen af respondenterne i undersøgelsen stemmer dermed overens med fordelingen mellem lærere og pædagoger/pædagogmedhjælpere i som helhed. Fig. Respondenter fordelt på primære arbejdsfunktion Pct.,47 9,, 0,5 4,07, Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasse SFO Andet Dokumentnr.: side 8

9 Figur viser hvordan respondenterne fordeler sig på baggrundsvariablen primær arbejdsfunktion. Generelt er der en fin fordeling mellem de enkelte arbejdsfunktioner sammenlignet med fordelingen af medarbejdere på de enkelte arbejdsfunktioner i I variablerne Indskoling, mellemtrin og specialklasse er der repræsentation af både lærere og pædagoger. I de analyser, der arbejdes med i rapporten, er respondenter med baggrundsvariablen pædagog trukket ud af indskoling og mellemtrin og indgår i stedet i en selvstændig variabel skolepædagoger. Specialklassen bibeholdes som en samlet kategori, dette er gjort da der er få respondenter. Andet er besvarelser fra medarbejdere fra 0. klasse og indgår i gennemsnittet for udskolingen. Fig. 4 Respondenter fordelt på anciennitet Pct.,,84,7, år -0 år -0 år år eller mere Figur 4 viser fordelingen af respondenterne på baggrundsvariablen Erfaring. Dokumentnr.: side 9

10 4.0 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring de overordnede temaer. For hvert tema er der foretaget en overordnet analyse af de samlede resultater for og resultaterne for henholdsvis lærere og pædagoger. Derudover er der lavet en analyse af resultaterne fordelt på respondenternes primære arbejdsfunktion. Det samlede analysemateriale for kan ses under Bilag (afsnit.0). 4. Resultat for og baggrundsvariablerne lærer og pædagog I rapporten er der for hvert tema udarbejdet en tabel, hvor den procentvise besvarelse, antal respondenter og det samlede gennemsnit for fremgår. Derudover er der i tabellen medtaget gennemsnittet for henholdsvis lærernes og pædagoger/pædagogmedhjælpernes (pædagog) besvarelser. I rapportens afsnit. og. fremgår den procentvise fordeling af besvarelserne for de to baggrundsvariabler. Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7% 7,0% 47,77% 0,8% 0,8%,55% 57,70 0,4% 7,8% 45,% 5,48% 9,55%,7% 57,7,,95,,95 Læsning af tabel: - Kolonne viser det overordnede tema og de enkelte spørgsmål. - Kolonne -7 viser svarskalaen og de procentvise besvarelser for. - Kolonne 8 viser antal af respondenter - Kolonne 9 viser det samlede gennemsnit for hvert spørgsmål for. Gennemsnittet er udregnet på basis af de afgivende svar og svarenes numeriske værdi divideret med antal respondenter. Den numeriske værdi starter på med tilvækst på fra højre mod venstre. Dvs. at Slet ikke =, i meget =, I =, grad = 4, I = 5 og =. Minimumsværdi =, maksimumsværdi = - Kolonne 0 er gennemsnittet for respondenter fra med baggrundsvariablen Lærer - Kolonne er gennemsnittet for respondenter fra med baggrundsvariablen Pædagog Dokumentnr.: side 0

11 For at skabe overskuelighed i tabellen er de enkelte gennemsnit markeret med en farve, der indikerer, hvor på svarkontinuummet det enkelte gennemsnit falder. - I I grad grad I I i meget slet ikke 4. Sammenligning af med baggrundsvariablen Primære arbejdsfunktion For hvert tema er der også udarbejdet en oversigtstabel for gennemsnitsværdierne for sammenlignet med de primære arbejdsområder. I rapportens afsnit. fremgår den procentvise fordeling af svarerne for de enkelte baggrundsvariabler. Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? (n=57) Indskoling (n=8) Mellemtrin (n=7) Udskoling (n=) Specialrækken (n=5) Skole-pæd./ pæd.hj (n=0) SFO (n=8) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns.,70,7,,7,89 4,7 4,00,7,50,5,8 4,0, 4,00 - = gennemsnit for de samlede besvarelser - Indskoling = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og indskoling - Mellemtrin = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og mellemtrin - Udskoling = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og udskoling og andet - Specialrækken = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablen specialklasse (indeholder besvarelser for lærere og pædagoger) - Skole-pæd./pæd.hj. = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: pædagog og Indskoling + mellemtrin - SFO = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablen SFO For at skabe overskuelighed i tabellerne er gennemsnittet for de primære arbejdsfunktioner markeret med en farvekode. Farven markerer, hvor meget det enkelte gennemsnit afviger (-/+) fra gennemsnittet for. -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

12 5.0 Tilliden til realisering af skolereformen Det samlede billede viser at der generelt i medarbejdergruppen er en af tillid til realiseringen af skolereformen, hvilket betyder at der ligger et stort arbejde for både forvaltningen og skoleledelsen om at skabe mere overskuelighed og struktur omkring den fremadrettede proces. Det lave tillids niveau gør sig gældende for både lærere og pædagoger. Generelt ligger lærernes tillid lidt lavere end pædagogernes. For Odder Kommune er det vigtigt, at vi fremadrettet arbejder på at understøtte arbejdsmiljøet ude på skolerne. Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: ) I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? 4) I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? 5) I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? ) I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? 7) Ud fra en samlet vurdering i hvor har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I 5 I Lærere Pædagog. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7% 7,0% 47,77% 0,8% 0,8%,55% 57,70 0,4% 7,8% 45,% 5,48% 9,55%,7% 57,7,8% 4,84% 4,95% 0,8% 7,0% 0,4% 57,95,9%,% 45,% 4,0% 5,0% 0,4% 57 4, 0,00% 5,9% 48,4%,9% 0,9%,55% 57,5 0,4% 9,55% 4,95% 9,94%,0%,8% 57,45,7%,% 47,77%,0% 7,4% 0,4% 57,8,,95,,95,9,9 4,07 4,4,5,5,,8,7 4,7 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

13 Fig. 5: Diagram over gennemsnit for tillid til realisering af skolereform Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategorier Dokumentnr.: side

14 Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: ) I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? 4) I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? 5) I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? ) I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? 7) Ud fra en samlet vurdering i hvor har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? (n=57) Indskoling (n=8) Mellemtrin (n=7) Udskoling (n=) Specialrækken (n=5) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=8) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns.,70,7,95 4,,5,45,8,,7,89 4,7,80,7,50,5,8 4,0,0 4,00,9,78 4, 4,7,0,94 4,0,7 4,9 4,40 4,0 4,7,,,8 4,07,40,,7,7,8,80,70,89,8,49,8 4,7 4,0 4, -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 4

15 .0 Ledelseskvalitet Det generelle billede i omkring ledelseskvalitet, er at medarbejderne vurderer, at ledelseskvaliteten i gennemsnit ligger i området mellem i nogen grad og i. Det eneste spørgsmål, hvor der er et negativt usving ift. den tendens er spørgsmål 7. Her oplever 50 % af medarbejderne af tydelighed omkring deres kommende arbejdsopgaver, det er især tydeligt hos medarbejdere med mellemtrinnet som deres primære arbejdsområde. På baggrund af pædagogernes og pædagogmedhjælpernes/assistenternes besvarelser er de spørgsmål, hvor gennemsnittet ligger nævneværdigt under -gennemsnittet: spørgsmål,, 9, 0 og 4. Spørgsmål, 9 og 0 gør sig især gældende for SFO-personalet. Helt specifikt for SFO personalet vurderer de samlet set skoleledelsens kvaliteter lavere end deres kollegaer jf. spørgsmål 4, tabel 4. Lærernes besvarelser ligger sig generelt tæt op af gennemsnittet også når der testes for variationer mellem faserne. Dog er det værd at fremhæve spørgsmål 8, hvor lærerne vurderer ledernes kompetencer til at løfte den faglige ledelse lavere end pædagogerne og pædagogmedhjælperne. Det er et generelt træk for indskoling, mellemtrin og udskoling. Specialklassens besvarelser er generelt mere positive end besvarelserne hos deres kollegaer. Dokumentnr.: side 5

16 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: )I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? 4) I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? 5) I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? 7)I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? 8) I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? 9) I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? 0) I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? ) I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? ) I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? 4) Ud fra en samlet vurdering i hvor lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? I 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,80%,7% 9,4% 4,9%,04% 0,8% 47 4,0 8,%,7% 8,0% 4,97%,% 0,8% 47 4, 0,0%,% 40,8%,4%,7% 0,8% 47 4,4 4,9 4,4 4,8 4,7 4,7 4,,4% 44,90%,97% 7,48%,7% 0,8% 47 4,54 4,5 4,,% 9,4% 4,8%,40% 0,8% 0,00% 47 4,,% 4,8% 4,0% 8,%,04% 0,00% 47 4,57 0,8%,5% 4,0%,% 7,0%,40% 47,5,80% 4,9% 45,58% 9,5%,7% 0,8% 47 4, 4,0 4,9 4,54 4,,5,7 4, 4,57,5% 8,0% 44,90% 4,7% 0,8% 0,00% 47 4,55 4,0 4,40,% 7,89% 5,8%,5%,04% 0,00% 47 4,4 4,8 4,4,% 40,4% 4,8%,7% 0,8% 0,00% 47 4, 7,48% 9,9% 5,8% 7,48%,7% 0,00% 47 4, 4,5 4,57 4,9 4,40 7,0% 4,54%,5%,% 0,8% 0,00% 47 4,70 4, 4,94 9,5% 4,0% 45,58% 8,%,7% 0,00% 47 4,9 4,40 4,7 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

17 Fig. Diagram over gennemsnit for besvarelser vedr. ledelsekvalitet Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 0 Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategori Dokumentnr.: side 7

18 Tabel 4 Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: )I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? 4) I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? 5) I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? 7) I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? 8) I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? 9) I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? 0) I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? ) I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? ) I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? 4) Ud fra en samlet vurdering i hvor lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrække (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4, 4,4 4,54 4, 4,57,5 4, 4,55 4,4 4, 4, 4,70 4,9 4, 4,8 4, 4, 4,0 4,44 4,44 4,5 4, 4, 4,0 4,0 4, 4, 4,44 4,7 4,50,8 4,50 4,8 4,58 4,4 4,80 4,8 4,59 4,7 4,50 4,4 5,00 4,9 4,5 4,4 4, 4,9 4,0 4,50,47,00,50,50,0,44 4,4 4, 4, 4,8 4,40 4,8 4,5 4,47 4,7 4,57 4,50 4,5 4,9 4, 4,8 4, 4,0 4,0 4,47 4,5 4,94 4,8 4,40 4,50 4,8 4,5 4, 4,4 4,0 4, 4,5 4,8 4,8 5,07 5,00 4,75 4,4 4, 4,50 4,9 4,0 4,0 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 8

19 7.0 Sammenhæng mellem krav og ressourcer: Besvarelserne viser, at medarbejdergruppen vurderer, at der er af sammenhæng mellem de krav, der stilles i skolereformen og de nye arbejdstidsregler, og så de ressourcer, der er til rådighed i. Dette kommer for lærernes vedkommende især til udtryk i deres besvarelser ved spørgsmål, 4 og 8. I spørgsmål tilkendegiver lidt under 70 % af respondenterne, at de har bekymring om deres fremtidige arbejdsbyrde. I spørgsmål 8 vurderer halvdelen af respondenterne at sammenhængen mellem krav og ressourcer er lav - slet ikke. Derudover har lærerne generelt en lav tillid til at de fremadrettet får indflydelse på deres fremtidige arbejdstid jf. spørgsmål 4. Næsten 70 % af alle lærere i undersøgelsen svarer at deres tillid er lav slet ikke på dette spørgsmål (jf. rapportens afsnit.) For pædagoger er deres svar generelt mere positive end lærernes, dog skal der gives en kommentar til spørgsmål, hvor pædagoger ansat i SFO udviser større bekymring for deres indflydelse på deres fremtidige arbejdsopgaver sammenlignet med de pædagoger, der primært arbejder i skolen. Derudover viser spørgsmål 7, at ansatte i SFO har større bekymring om deres jobsikkerhed end resten af de ansatte i. Dokumentnr.: side 9

20 Tabel 5 Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. ) I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? ) Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? ) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? 4) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? 5) I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? ) Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? 7) Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? 8) Ud fra en samlet vurdering i hvor mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? 0,8% 7,% 58,50% 0,88% 0,8%,04% 47 4,0,5%,7% 0,4% 4,7% 4,08%,% 47 4,85* 0,8% 9,7% 5,74%,% 8,%,% 47,84 0,00% 5,44%,97% 0,% 0,4%,5% 47,99 0,00% 8,7% 55,78%,09% 4,08% 0,8% 47,87 9,5% 7,48% 5,85%,%,% 7,% 47,0*,4% 7,9% 0,4% 8,84%,4% 8,57% 47,*,04% 7,48% 7,4% 7,% 8,7% 7,48% 47,5 4, 4,09 5,09* 4,09*,77 4,09,8,57,79 4,,9*,7*,8*,74*,0,74 *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 0

21 Fig. 7 Diagram over gennemsnint for sammenhæng mellem krav og ressourcer Spørgsmål Spørgsmål * Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål * Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 7* Spørgsmål 8,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategori *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt Dokumentnr.: side

22 Tabel Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: ) I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? ) Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? ) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? 4) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? 5) I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? ) Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? 7) Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? 8) Ud fra en samlet vurdering i hvor mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4,85*,84,99,87,0*,*,5 4,0 4,09 4,9 4, 4,0,88 5,9* 5,* 4,94* 4,4*,80* 4,*,,79,8 4,07 4,50,8,7,79,9,4,40,8,9,74,75,79 4,0 4,9,97,85,0,00*,70,*,5 4,00,94,9*,00,8*,94,00,7,8,90, *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

23 8.0 Samspilskvalitet mellem faggrupper: Besvarelserne viser, at medarbejderne i overordnet set vurderer samspilskvaliteten, på deres skole som lidt over i nogen grad, hvilket indikerer at der er rum til udvikling. Der er dog generelt forskel mellem faggruppernes vurdering. Pædagoger er lidt mere positivt stillet end lærerne i. Generelt er der også forskel mellem besvarelserne i indskoling, mellemtrin og udskoling, her falder gennemsnittet jo højere fase respondenten underviser i. Forskellen mellem faserne gør sig også gældende omkring spørgsmål, hvor lærere i udskolingen i mindre grad vurderer, at møder på tværs af skolevæsnet kan kvalificere deres arbejde sammenlignet med lærere i indskolingen. Både lærere og pædagoger har en lavere grad af tillid til, at samarbejdet med kompetenceprofiler uden for skolevæsenet kan bidrage til at variere skolens hverdag. Et forhold, der stiller skarpt på, at arbejdet med den åbne skole er et vigtigt indsatsområde fremadrettet. I forhold til spørgsmål 7 og 8, er det tydeligt, at respondenterne møder deres kollegaer med en lavere forventning omkring parathed til at samarbejde, end deres vurdering af egen parathed. I specialrækken, hvor der generelt er større tradition for samarbejde mellem forskellige faggrupper, ligger gennemsnittet for medarbejdernes besvarelser lidt højere end det samlede gennemsnit. Også hvis der undersøges for forskellene mellem lærer og pædagog besvarelser (jf. afsnit. og.) Dokumentnr.: side

24 Tabel 7 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: ) I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? ) I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? ) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? 4) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? 5) I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? ) I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? 7) I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? 8) I hvor oplever du, at andre faggrupper er parat til at samarbejde med din faggruppe? 9) I hvor har du tillid til, at andre kompetenceprofiler uden for skolen kan bidrage til at variere skolens hverdag? 0) Ud fra en samlet vurdering, i hvor vurderer du så, at der er kvalitet i samspillet mellem faggrupperne på din skole? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. 0,8%,97% 5,0% 4,97% 0,8% 0,8% 47 4,5 0,00% 5,7% 5,4%,80%,% 0,00% 47 4, 4,7% 48,0% 40,8% 5,44% 0,8% 0,00% 47 4,5,04% 8,78% 47,% 0,88% 0,8% 0,00% 47 4, 4,7% 0,% 48,98%,9%,04% 0,8% 47 4,,7% 7,% 45,58% 7,0%,80% 0,8% 47 4,00,8% 49,%,%,40% 0,00% 0,00% 47 4,94 4,08% 8,0% 4,% 8,%,%,04% 47 4,9 4,08% 8,7% 5,70% 7,0% 7,48%,% 47,90,7% 9,5% 57,4% 8,84% 0,8%,% 47 4,0 4,5 4,4 4,9 4,49 4,50 4,54 4,7 4,4 4,07 4,,88 4,7 4,79 5,40 4, 4,,8 4,0 4,4 4,40 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 4

25 Fig. 8 Diagram over gennemsnit for samspilskvaliteten mellem faggrupper Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 5

26 Tabel 8 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: ) I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? ) I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? ) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? 4) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? 5) I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? ) I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? 7) I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? 8) I hvor oplever du, at andre faggrupper er parat til at samarbejde med din faggruppe? 9) I hvor har du tillid til, at andre kompetenceprofiler uden for skolen kan bidrage til at variere skolens hverdag? 0) Ud fra en samlet vurdering, i hvor høj grad vurderer du så, at der er kvalitet i samspillet mellem faggrupperne på din skole? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,5 4, 4,5 4, 4, 4,00 4,94 4,9,90 4,0 4,8 4, 4,0 4,4 4,0 4,00 4, 4,8 4, 4,4 4,40 4,50 4,47 4,5 4,5 4,7 4,0 4,50 4,8 4,5 4,0 4,7 4,0 4,5 4,5 4,00,78 4,57 4,0 4,9 4,,94,9 4, 4,50 4,9 5,00 4, 4,7 5,9 5,50 5,5 4,47 4, 4, 4,4 4,40 4,00 4,00,59,94,9,80 4,9 4, 4,8,9 4,50 4,0 4, -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

27 9.0 Forberedelse og tilstedeværelsespligt: Medarbejdernes tillid til forberedelsesfaciliteterne varierer mellem faggrupperne. Lærernes besvarelser ligger generelt en del lavere end pædagogernes og falder gradvist fra indskoling mod udskoling. Pædagogernes og pædagogmedhjælpernes gennemsnit ligger kun lidt over i nogen grad. For lærernes vedkommende er der i spørgsmål, 47 %, der svarer, at de i slet ikke har tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter kan understøtte deres muligheder for at koncentrere dem om deres forberedelsesarbejde. I spørgsmål er der stor forskel på tilliden mellem lærernes besvarelser i de enkelte faser. Indskolingen er mere positivt stemt end deres kollegaer på mellemtrinnet og i udskolingen. Generelt må det også noteres, at medarbejdernes vurdering af i hvor tilstedeværelsespligten kan forbedre mulighederne for at videndele med deres kollegaer er relativt lav. Det skal noteres, at gennemsnittet, på de skoler hvor arbejdet med at etablere forberedelsespladserne er igangsat, ligger over gennemsnittet for. Dokumentnr.: side 7

28 Tabel 9 Dette segment undersøger elementer vedrørende forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt: ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at koncentrere dig om dit forberedelsesarbejde? ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) I hvor har du tillid til, at kommunen arbejder for den mest optimale løsning for forberedelsesfaciliteter på din arbejdsplads? 4) I hvor vurderer du, at tilstedeværelsespligten forbedrer mulighederne for at videndele med dine kollegaer? 5) I hvor har du tillid til at organiseringen af din arbejdstid understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) Ud fra en samlet vurdering i hvor vurdere du så, at forberedelsesfaciliteterne på din skole muliggør, at du kan udføre dit arbejde optimalt i det kommende skoleår? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7%,9% 4,9% 9,8% 7,8%,74% 4,,7%,88% 47,95% 0,9% 5,48%,7% 4 4,0,74% 8,08% 47,%,4% 8,%,05% 4,99 4,79%,97% 4,78% 9,8%,% 4,% 4,90,74%,9% 45,89% 7,% 8,%,74% 4,87 0,8% 9,8% 4,84% 7,8% 5,75%,74% 4,,49 4,0 4,00 4,4,8 4,44,8 4,5,78 4,8,4 4, - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 8

29 Fig. 9 Diagram over gennemsnit for forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Pædagoger Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 9

30 Tabel 0 Dette segment undersøger elementer vedrørende forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt: ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at koncentrere dig om dit forberedelsesarbejde? ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) I hvor har du tillid til, at kommunen arbejder for den mest optimale løsning for forberedelsesfaciliteter på din arbejdsplads? 4) I hvor vurderer du, at tilstedeværelsespligten forbedrer mulighederne for at videndele med dine kollegaer? 5) I hvor har du tillid til at organiseringen af din arbejdstid understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) Ud fra en samlet vurdering i hvor vurdere du så, at forberedelsesfaciliteterne på din skole muliggør, at du kan udføre dit arbejde optimalt i det kommende skoleår? (n=4) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=5) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns., 4,0,99,90,87,,97,9,08 4, 4,00 4,07 4,8,8,7 4,4 4,40 4,7 4,,79,58 4,4 4,50 4,0,97,,75 4,07 4,0 4,7,94,50,78 4,4 4,0 4,,7,9,8 4,07 4,0 4,0 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 0

31 0.0 Ny faglig praksis Besvarelser i dette tema viser en stor variation i medarbejdernes vurdering af den nye faglige praksis betydning for elevernes læring og trivsel. Et forhold, som viser en energi hos medarbejderne (+/-) på området. Generelt vurderer respondenterne, at den nye faglige praksis har større effekt på elevernes trivsel end på læringen. Derudover er pædagogernes besvarelser en del mere positive end lærernes. Der er elementer, der skal fremhæves: - Den understøttende undervisning - Den åbne skole - Det tværprofessionelle samarbejde Vedrørende den understøttende undervisning, spørgsmål, 7 og 8, ligger lærernes besvarelser generelt lavt ift. de andre elementer i temaet. Det gælder både effekten for læring og trivsel. Det er især mellemtrins lærerne, som svarer lavt. De vurderer også deres kompetencer til at varetage den understøttende undervisning laverer end deres kollegaer. Medarbejderne i specialrækken er også på spørgsmålet omkring den understøttende undervisning mere kritiske end de er ift. de andre elementer, der bliver spurgt ind til i temaet. Omkring den åbne skole, spørgsmål,, og 4 er det lærerne på mellemtrinnet, der er mest kritiske, mens udskolingslærerne er de af lærerne, der er mest positive. Det skal også bemærkes, at pædagogerne samlet set vurderer effekten af den åbne skole lavere end effekten af de andre elementer i den nye faglige praksis. Samlet set indikerer besvarelserne, at der et udviklingsområde på dette felt. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde skal det nævnes, at der generelt er stor forskel på lærernes og pædagogernes vurdering af både effekt og kompetencer. Dette understreger, som i temaet om samspilskvalitet, at der er rum for udvikling på området. Dokumentnr.: side

32 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ny faglig praksis i forhold til folkeskoleloven: ) I hvor vurderer du, at fokus på mål og evaluering i undervisningen vil skabe en merværdi for elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte arbejdet med mål og evaluering i undervisningen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes læring? 4) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 5) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med motion og bevægelse? ) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes læring? 7) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes trivsel? 8) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den understøttende undervisning? 9) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes læring? 0) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes trivsel? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper end din egen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes læring? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. 5,5%,% 4,0%,8% 5,5% 0,9% 44 4,9,47%,% 54,8% 4,8% 0,00% 0,9% 44 4, 9,7%,% 40,97%,8% 4,7% 0,00% 44 4, 9,7% 45,4% 5,4%,94%,78% 0,00% 44 4,5,8% 9,8% 9,58%,89%,08%,78% 44 4,7,47% 9,44% 47,9%,5%,94% 0,9% 44,89 5,5% 9,44% 49,% 8,0%,5%,9% 44,9,8% 5,4% 4,7% 7,4%,78% 0,9% 44 4,44,50%,5% 4,7%,50%,08% 0,00% 44 4,40,50% 4,7% 45,4%,94% 0,9% 0,00% 44 4,5 0,8% 45,8% 7,78% 4,8% 0,9% 0,00% 44 4,8 7,4% 8,75% 45,8%,% 4,7%,9% 44,99 4,4 4,9 4,9 4,7 4,8 4,8 4,40 4,94 4,4 4,70,7 4,4,77 4, 4, 4,79 4,0 5,0 4, 5, 4,9 5,,90 4,0 Dokumentnr.: side

33 ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 4) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den åbne skole? 5) Ud fra en samlet vurdering, i hvor vurderer du, at din arbejdsplads arbejder konstruktivt med planlægningen af en mere varieret skoledag?,94%,7% 4,5%,% 4,8%,9% 44,9 4,7%,94% 4,7% 0,4%,9% 0,9% 44 4,5 0,9% 5,4% 4,5%,50% 4,7% 0,9% 44 4,4,8 4,0 4,08 4,9,99 4,4 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

34 Fig. 0 Diagram over gennemsnit for besvarelser vedr. ny faglig praksis Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0 Lærere Pædagoger Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 4

35 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ny fagligpraksis i forhold til folkeskoleloven: ) I hvor vurderer du, at fokus på mål og evaluering i undervisningen vil skabe en merværdi for elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte arbejdet med mål og evaluering i undervisningen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes læring? 4) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 5) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med motion og bevægelse? ) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes læring? 7) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes trivsel? 8) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den understøttende undervisning? 9) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes læring? 0) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes trivsel? (n=44) Indskoling (n=) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd./ pæd.hj (n=0) SFO (n=4) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,9 4, 4, 4,5 4,7,89,9 4,44 4,40 4,5 4,4 4,00 4,08 4,57 4,0 4,9 4, 4,9 4,50 4,50 4,0 4,07 4,7 4,4 4,00 4,4 4,80 5,00 4,48 4,5 4, 4,50 5,0 5,00 4,0 4,5 4,00 4, 5,0 4,,8,59,75,9 4,40 4,4,88,50,89,9 4,0 4,9 4,55 4,0 4, 4,79 5,0 4,4 4,9,97 4,9 4,7 5,0 4,9 4,55 4, 4, 4,7 5,40 5,07 Dokumentnr.: side 5

36 ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper end din egen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 4) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den åbne skole? 5) Ud fra en samlet vurdering, i hvor høj grad vurderer du, at din arbejdsplads arbejder konstruktivt med planlægningen af en mere varieret skoledag? 4,8,99,9 4,5 4,4 4,94 4,50 4, 5, 5,50 4,9,88, 4,0 4,07 4,0 4,50,88,5,94 4,00 4,40 4,4 4,09,85 4,5 4, 4,40 4,9 4,00,85 4,08 4,57 4,70 4,50 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

37 .0 Bilag:. Lærernes besvarelser Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I høj grad 5 I Indskol. Mellem Udskol Special Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 0,00% 7,50% 45,00%,% 0,8%,% 0, 0,8% 5,8% 45,00% 4,7%,50%,7% 0,,50% 7,50% 4,% 7,50% 8,% 0,8% 0,9,50%,50% 4,50% 5,00%,7% 0,8% 0 4,07 0,00% 7,50% 48,% 9,7%,7%,% 0,5 0,8% 5,8% 4,50%,7% 4,7% 5,00% 0, 0,00% 0,00% 45,00% 4,7% 0,00% 0,8% 0,7,,7,89,7,50,5,8 4,7,9,78 4, 4, 4,0,7 4,9 4,,,,8 4,7,7,7,8,50,8,49,8 4,00 Dokumentnr.: side 7

38 Diagram over gennemsnit for tillid til realisering af skolereformen Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 8

39 Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? I høj grad 5 I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns.,5% 5,7% 4,07% 4,9%,8% 0,00% 4,9 7,4% 40,8% 9,9%,% 0,89% 0,89% 4,8 9,8% 5,7% 4,07% 8,9%,57% 0,89% 4,7,% 44,4%,5% 8,9%,8% 0,89% 4,5,9% 7,50% 45,54%,8% 0,89% 0,00% 4,0,% 4,75% 4,8% 7,4%,8% 0,00% 4,54 0,89%,9%,04% 9,4% 8,75% 4,4%,5 4,4%,9% 47,% 9,8%,57% 0,89% 4,,% 4,9% 4,07% 5,% 0,00% 0,00% 4,0 7,4% 9,4% 50,00% 0,7%,8% 0,00% 4,8 Indskol Mellem Udskol Special Gns. Gns. Gns. Gns. 4, 4,8 4, 4,0 4,44 4,5 4, 4,00 4, 4, 4,44 4,0 4,50 4,8 4,58 4,80 4,59 4,7 4,50 4,0 4,5 4,4 4, 4,80,47,00,50,80 4,4 4, 4, 4,40 4,5 4,47 4,7 4,0 4,9 4, 4,8 4,40 Dokumentnr.: side 9

40 I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? 4,9% 4,07% 4,07%,8% 0,89% 0,00% 4,5 7,4% 9,4% 5,8% 7,4%,57% 0,00% 4,9,07% 9,9%,% 7,4% 0,89% 0,00% 4, 8,9% 5,7% 45,54%,5%,57% 0,00% 4,40 4,47 4,5 4,94 4,80 4,8 4,5 4, 4,0 4,5 4,8 4,8 4,80 4,4 4, 4,50 4,0 Dokumentnr.: side 40

41 Diagram over gennemsnit for ledelseskvalitet Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Lærere Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål Spørgsmål 7,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 4

42 Diagram over gennemsnit for ledelseskvalitet (fortsat) Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0 Lærere Spørgsmål Spørgsmål Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål Spørgsmål 4,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 4

43 Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? I høj grad 5 I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. 0,89% 8,57% 5,5%,% 0,00%,8% 4, 8,9% 4,9%,9%,8%,57% 0,00% 5,09 0,89% 8,75% 50,89%,9% 0,7%,79%,77 0,00% 4,4% 5,89%,5%,% 5,8%,8 0,00%,07% 5,79% 7,8% 4,4% 0,00%,79 8,9% 8,04%,% 9,4%,9% 7,8%,9,9%,4% 7,8%,% 8,9%,79%,8,8% 7,4% 8,57% 0,%,4% 9,8%,0 Total, Indskol Mellem Udskol Special Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4,09 4,9 4,0 5,9 5, 4,94 4,40,,79,8 4,00,7,79,9,0,9,74,75,0,97,85,0,0,5 4,00,94,0,94,00,7 4,00,,8,57,70 Dokumentnr.: side 4

44 Diagram over gennemsnit for sammenhæng mellem krav og ressourcer Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Lærere Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål 7 Spørgsmål 8,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 44

45 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? I meget høj grad I høj grad 5 I lav grad Indskol Mellem Udskol Special Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 0,89%,5% 50,89%,07% 0,89% 0,00% 4,5 0,00% 0,% 59,8% 8,04%,79% 0,00% 4,9 4,4% 49,% 9,9%,5% 0,89% 0,00% 4,50 0,89% 7,50% 50,00% 0,7% 0,89% 0,00% 4,7,8%,79% 50,00%,9%,8% 0,89% 4,07,8%,% 44,4% 9,4% 8,9% 0,89%,88 5,8% 5,57%,79% 4,4% 0,00% 0,00% 4,79 4,8 4, 4,0 4,40 4, 4,8 4, 4,0 4,47 4,5 4,5 4,40 4,8 4,5 4,0 4,40 4,5 4,00,78 4,40 4,,94,9 4,00 5,00 4, 4,7 4,80 Dokumentnr.: side 45