Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odder Fælles Skolevæsen April 2014"

Transkript

1 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: side

2 Indhold.0 Indledning Opsamling på undersøgelsens resultater Styrkepositioner ved undersøgelsen Uviklingsområder Kommentarer til undersøgelsen Læsevejledning Resultat for og baggrundsvariablerne lærer og pædagog Sammenligning af med baggrundsvariablen Primære arbejdsfunktion Tilliden til realisering af skolereformen....0 Ledelseskvalitet Sammenhæng mellem krav og ressourcer: Samspilskvalitet mellem faggrupper: Forberedelse og tilstedeværelsespligt: Ny faglig praksis....0 Bilag:...7. Lærernes besvarelser...7. Pædagoger og pædagogmedhjælpere/assistenter...5. Data for de forskellige professioner og deres primære arbejdsfunktion Indskoling...8 Dokumentnr.: side

3 .. Mellemtrin Udskoling Pædagoger/pæd.hjælpere i indskoling og mellemtrin Pædagoger og pædagogiske assistenter/hjælpere i SFO Specialklasserne...9 Dokumentnr.: side

4 .0 Indledning Der blev d.9.dec. 0 truffet politisk beslutning om at foretage en trivselsundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Odder Fælles Skolevæsen. Undersøgelsen skal overordnet kortlægge medarbejdernes aktuelle trivsel og holdninger på nøgleområder vedrørende skolereform og de nye arbejdstidsregler. Formålet med undersøgelse er: - At kortlægge den aktuelle trivsel hos medarbejderne med henblik på at registrere ændringer undervejs i omstillingsprocessen i forhold til implementeringen af skolereform og arbejdstidsaftaler, - At afdække de vigtigste markører hos medarbejderne i forhold til oplevelsen af at være ansat på en velfungerende arbejdsplads, - At skaffe viden om, hvor vi i Odder Kommune kan udvikle ledelseskvaliteten. Undersøgelsen foretages i foråret 04, 05 og 0. Denne rapport dækker trivselsundersøgelsen foretaget i april 04. Undersøgelsen beskæftiger sig med overordnede temaer:. Tillid til realisering af skolereformen. Ledelseskvalitet. Sammenhæng mellem krav i skolereform/de nye arbejdstidsregler og de ressourcer, der er til rådighed 4. Samspilskvaliteten mellem forskellige faggrupper 5. Forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt. Ny faglig praksis i forhold til folkeskoleloven Til hvert af temaerne er der mellem og 5 spørgsmål. Derudover er der 4 baggrundsvariabler:. Afdeling (de 8 afdelinger i det fælles skolevæsen). Profession (lærer, pædagog (I baggrunds variablen pædagog indgår også besvarelser fra pædagogmedhjælpere/assistenter)). Primær arbejdsfunktion (indskoling, mellemtrin, udskoling, specialklasser, SFO) 4. Anciennitet (-5 år, -0 år, -0 år, år eller mere) Dokumentnr.: side 4

5 .0 Opsamling på undersøgelsens resultater Analyseresultaterne for tegner nogle holdningsmæssige konturer hos medarbejderne. Forvaltningen har på baggrund af analyseresultaterne uddraget styrkepositioner ved undersøgelsen og 4 centrale udviklingsområder for det fælles skolevæsen.. Styrkepositioner ved undersøgelsen Vi har godt fat om omstillings- og implementeringsprocessen Anskues resultatet af trivselsundersøgelsen isoleret som en trivselsundersøgelse er resultatet ikke tilfredsstillende. Medtages det holdningstunge felt trivselsundersøgelsen beskæftiger sig med, tegner der sig dog et billede af, at forvaltningen og ledergruppen har godt fat om de processer, der er igangsat. Engagerede medarbejdere Medarbejdernes deltagelse i undersøgelsen og deres besvarelser indikerer et ønske om aktivt at indgå i arbejdet med at kvalificere omstillings- og implementeringsprocessen. Klare udviklingsområder Analyseresultaterne for det samlede skolevæsen viser nogle klare holdningsindikatorer i medarbejdergruppen. Indikatorerne giver forvaltningen og skolelederne viden og informationer, der sikre en målrettet indsats i det videre udviklingsarbejde.. Uviklingsområder Øget fokus på kultur- og holdningsbearbejdning hos medarbejderne Analyseresultaterne viser, at der er behov for et øget fokus på holdnings- og kulturbearbejdning i det fælles skolevæsen. Det drejer sig om holdninger og fælles kultur vedrørende nøgleområder i skolereformen ex. ny praksis, nye samarbejdsrelationer, nye arbejdsrytmer etc.. I det fremadrettede arbejde skal forvaltningen og skolelederne derfor have øget fokus på de værdi- og kulturmæssige ændringer skolereformen lægger op til. Fokus på fagligpraksis skal tones op Medarbejdernes besvarelser på spørgsmålene omkring Ny faglig praksis udviser et godt energiniveau der er konkrete holdningsudmeldinger ( slet ikke). Resultaterne indikerer samtidig, at der er behov for at skabe meningsfuldhed om de nye tiltag. Arbejdet med det faglige indhold i reformen skal derfor tones op i det fremadrettede arbejde. Dokumentnr.: side 5

6 Udvikling af det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes Professionelle læringsfællesskaber er et vigtigt element i både skolestrategi og skolereform. Analyseresultaterne indikerer, at det tværprofessionelle samarbejde ikke i tilstrækkelig grad anses som en naturlig del af medarbejdernes hverdag. Derfor skal der igangsættes et udviklingsarbejde, hvor der arbejdes struktureret og meningsfyldt med det tværprofessionelle samarbejde. Overblik over sammenhængen mellem krav og ressourcer Analyseresultaterne viser tydeligt, at der er manglende tillid i medarbejdergruppen omkring sammenhæng mellem krav og ressourcer. For at medarbejderne kan sætte fuld fokus på reformens indholdsmæssige elementer er det nødvendigt, at forvaltningen og skolelederne får skabt et overblik over sammenhængen mellem krav og ressourcer og deres betydning for medarbejdernes arbejdssituation i det kommende skoleår. Dokumentnr.: side

7 .0 Kommentarer til undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i perioden Spørgeskemaet blev udsendt til medarbejdere i det fælles skolevæsen. I alt indgik respondenter i undersøgelsen, 8 respondenter valgte dog at udtræde af undersøgelsen inden de havde besvaret alle temaerne. Derfor falder svarprocenten gennem undersøgelsen fra % til 55 % ved det sidste tema. Den lave svarprocent betyder, at undersøgelsens resultater er behæftet med statisik usikkerhed. Usikkerheden skal medtages i de konklusioner, der drages på baggrund af undersøgelsen. En gennemgang af baggrundsvariablerne: Afdeling, profession, primær arbejdsfunktion og anciennitet viser, at der er en fin fordeling af respondenterne på alle 4 variabler jf. fig.,, og 4 nedenfor. Fig. Respondenter fordelt på afdelinger Pct. 4,94 9,,79 4,,7,47 5,9 4, SAK Hou GS HU PS SKO VMS US Figur viser, hvordan respondenterne fordeler sig på baggrundsvariablen Afdeling. Fordelingen viser, at Skovbakkeskolen er let overrepræsenteret i undersøgelsen, medarbejdere ansat ved Skovbakkeskolen udgør normalt omkring 9 % af den samlede medarbejdergruppe i. Samtidig er Parkvejens Skole underrepræsenteret, medarbejdergruppen udgør omkring % af den samledemedarbejdergruppe. De andre skoler har et udsving på omrking +/- %. Dokumentnr.: side 7

8 Fig. Respondenter fordelt på profession Pct. 4,07 75, Lærer Pædagog Figur viser fordelingen af respondenterne mellem baggrundsvariablerne: lærer og pædagog. I baggrundsvariablen pædagog indgår besvarelser fra pædagogmedhjælpere/assistenter. Undersøgelsen blev sendt ud til i alt medarbejdere fordelt på 99 lærere (75, 95 %) og pædagoger (4,05 %). Fordelingen af respondenterne i undersøgelsen stemmer dermed overens med fordelingen mellem lærere og pædagoger/pædagogmedhjælpere i som helhed. Fig. Respondenter fordelt på primære arbejdsfunktion Pct.,47 9,, 0,5 4,07, Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasse SFO Andet Dokumentnr.: side 8

9 Figur viser hvordan respondenterne fordeler sig på baggrundsvariablen primær arbejdsfunktion. Generelt er der en fin fordeling mellem de enkelte arbejdsfunktioner sammenlignet med fordelingen af medarbejdere på de enkelte arbejdsfunktioner i I variablerne Indskoling, mellemtrin og specialklasse er der repræsentation af både lærere og pædagoger. I de analyser, der arbejdes med i rapporten, er respondenter med baggrundsvariablen pædagog trukket ud af indskoling og mellemtrin og indgår i stedet i en selvstændig variabel skolepædagoger. Specialklassen bibeholdes som en samlet kategori, dette er gjort da der er få respondenter. Andet er besvarelser fra medarbejdere fra 0. klasse og indgår i gennemsnittet for udskolingen. Fig. 4 Respondenter fordelt på anciennitet Pct.,,84,7, år -0 år -0 år år eller mere Figur 4 viser fordelingen af respondenterne på baggrundsvariablen Erfaring. Dokumentnr.: side 9

10 4.0 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring de overordnede temaer. For hvert tema er der foretaget en overordnet analyse af de samlede resultater for og resultaterne for henholdsvis lærere og pædagoger. Derudover er der lavet en analyse af resultaterne fordelt på respondenternes primære arbejdsfunktion. Det samlede analysemateriale for kan ses under Bilag (afsnit.0). 4. Resultat for og baggrundsvariablerne lærer og pædagog I rapporten er der for hvert tema udarbejdet en tabel, hvor den procentvise besvarelse, antal respondenter og det samlede gennemsnit for fremgår. Derudover er der i tabellen medtaget gennemsnittet for henholdsvis lærernes og pædagoger/pædagogmedhjælpernes (pædagog) besvarelser. I rapportens afsnit. og. fremgår den procentvise fordeling af besvarelserne for de to baggrundsvariabler. Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7% 7,0% 47,77% 0,8% 0,8%,55% 57,70 0,4% 7,8% 45,% 5,48% 9,55%,7% 57,7,,95,,95 Læsning af tabel: - Kolonne viser det overordnede tema og de enkelte spørgsmål. - Kolonne -7 viser svarskalaen og de procentvise besvarelser for. - Kolonne 8 viser antal af respondenter - Kolonne 9 viser det samlede gennemsnit for hvert spørgsmål for. Gennemsnittet er udregnet på basis af de afgivende svar og svarenes numeriske værdi divideret med antal respondenter. Den numeriske værdi starter på med tilvækst på fra højre mod venstre. Dvs. at Slet ikke =, i meget =, I =, grad = 4, I = 5 og =. Minimumsværdi =, maksimumsværdi = - Kolonne 0 er gennemsnittet for respondenter fra med baggrundsvariablen Lærer - Kolonne er gennemsnittet for respondenter fra med baggrundsvariablen Pædagog Dokumentnr.: side 0

11 For at skabe overskuelighed i tabellen er de enkelte gennemsnit markeret med en farve, der indikerer, hvor på svarkontinuummet det enkelte gennemsnit falder. - I I grad grad I I i meget slet ikke 4. Sammenligning af med baggrundsvariablen Primære arbejdsfunktion For hvert tema er der også udarbejdet en oversigtstabel for gennemsnitsværdierne for sammenlignet med de primære arbejdsområder. I rapportens afsnit. fremgår den procentvise fordeling af svarerne for de enkelte baggrundsvariabler. Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? (n=57) Indskoling (n=8) Mellemtrin (n=7) Udskoling (n=) Specialrækken (n=5) Skole-pæd./ pæd.hj (n=0) SFO (n=8) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns.,70,7,,7,89 4,7 4,00,7,50,5,8 4,0, 4,00 - = gennemsnit for de samlede besvarelser - Indskoling = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og indskoling - Mellemtrin = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og mellemtrin - Udskoling = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: lærer og udskoling og andet - Specialrækken = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablen specialklasse (indeholder besvarelser for lærere og pædagoger) - Skole-pæd./pæd.hj. = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablerne: pædagog og Indskoling + mellemtrin - SFO = gennemsnit for respondenter med baggrundsvariablen SFO For at skabe overskuelighed i tabellerne er gennemsnittet for de primære arbejdsfunktioner markeret med en farvekode. Farven markerer, hvor meget det enkelte gennemsnit afviger (-/+) fra gennemsnittet for. -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

12 5.0 Tilliden til realisering af skolereformen Det samlede billede viser at der generelt i medarbejdergruppen er en af tillid til realiseringen af skolereformen, hvilket betyder at der ligger et stort arbejde for både forvaltningen og skoleledelsen om at skabe mere overskuelighed og struktur omkring den fremadrettede proces. Det lave tillids niveau gør sig gældende for både lærere og pædagoger. Generelt ligger lærernes tillid lidt lavere end pædagogernes. For Odder Kommune er det vigtigt, at vi fremadrettet arbejder på at understøtte arbejdsmiljøet ude på skolerne. Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: ) I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? 4) I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? 5) I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? ) I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? 7) Ud fra en samlet vurdering i hvor har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I 5 I Lærere Pædagog. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7% 7,0% 47,77% 0,8% 0,8%,55% 57,70 0,4% 7,8% 45,% 5,48% 9,55%,7% 57,7,8% 4,84% 4,95% 0,8% 7,0% 0,4% 57,95,9%,% 45,% 4,0% 5,0% 0,4% 57 4, 0,00% 5,9% 48,4%,9% 0,9%,55% 57,5 0,4% 9,55% 4,95% 9,94%,0%,8% 57,45,7%,% 47,77%,0% 7,4% 0,4% 57,8,,95,,95,9,9 4,07 4,4,5,5,,8,7 4,7 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

13 Fig. 5: Diagram over gennemsnit for tillid til realisering af skolereform Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategorier Dokumentnr.: side

14 Tabel Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: ) I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? ) I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? 4) I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? 5) I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? ) I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? 7) Ud fra en samlet vurdering i hvor har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? (n=57) Indskoling (n=8) Mellemtrin (n=7) Udskoling (n=) Specialrækken (n=5) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=8) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns.,70,7,95 4,,5,45,8,,7,89 4,7,80,7,50,5,8 4,0,0 4,00,9,78 4, 4,7,0,94 4,0,7 4,9 4,40 4,0 4,7,,,8 4,07,40,,7,7,8,80,70,89,8,49,8 4,7 4,0 4, -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 4

15 .0 Ledelseskvalitet Det generelle billede i omkring ledelseskvalitet, er at medarbejderne vurderer, at ledelseskvaliteten i gennemsnit ligger i området mellem i nogen grad og i. Det eneste spørgsmål, hvor der er et negativt usving ift. den tendens er spørgsmål 7. Her oplever 50 % af medarbejderne af tydelighed omkring deres kommende arbejdsopgaver, det er især tydeligt hos medarbejdere med mellemtrinnet som deres primære arbejdsområde. På baggrund af pædagogernes og pædagogmedhjælpernes/assistenternes besvarelser er de spørgsmål, hvor gennemsnittet ligger nævneværdigt under -gennemsnittet: spørgsmål,, 9, 0 og 4. Spørgsmål, 9 og 0 gør sig især gældende for SFO-personalet. Helt specifikt for SFO personalet vurderer de samlet set skoleledelsens kvaliteter lavere end deres kollegaer jf. spørgsmål 4, tabel 4. Lærernes besvarelser ligger sig generelt tæt op af gennemsnittet også når der testes for variationer mellem faserne. Dog er det værd at fremhæve spørgsmål 8, hvor lærerne vurderer ledernes kompetencer til at løfte den faglige ledelse lavere end pædagogerne og pædagogmedhjælperne. Det er et generelt træk for indskoling, mellemtrin og udskoling. Specialklassens besvarelser er generelt mere positive end besvarelserne hos deres kollegaer. Dokumentnr.: side 5

16 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: )I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? 4) I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? 5) I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? 7)I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? 8) I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? 9) I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? 0) I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? ) I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? ) I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? 4) Ud fra en samlet vurdering i hvor lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? I 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,80%,7% 9,4% 4,9%,04% 0,8% 47 4,0 8,%,7% 8,0% 4,97%,% 0,8% 47 4, 0,0%,% 40,8%,4%,7% 0,8% 47 4,4 4,9 4,4 4,8 4,7 4,7 4,,4% 44,90%,97% 7,48%,7% 0,8% 47 4,54 4,5 4,,% 9,4% 4,8%,40% 0,8% 0,00% 47 4,,% 4,8% 4,0% 8,%,04% 0,00% 47 4,57 0,8%,5% 4,0%,% 7,0%,40% 47,5,80% 4,9% 45,58% 9,5%,7% 0,8% 47 4, 4,0 4,9 4,54 4,,5,7 4, 4,57,5% 8,0% 44,90% 4,7% 0,8% 0,00% 47 4,55 4,0 4,40,% 7,89% 5,8%,5%,04% 0,00% 47 4,4 4,8 4,4,% 40,4% 4,8%,7% 0,8% 0,00% 47 4, 7,48% 9,9% 5,8% 7,48%,7% 0,00% 47 4, 4,5 4,57 4,9 4,40 7,0% 4,54%,5%,% 0,8% 0,00% 47 4,70 4, 4,94 9,5% 4,0% 45,58% 8,%,7% 0,00% 47 4,9 4,40 4,7 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

17 Fig. Diagram over gennemsnit for besvarelser vedr. ledelsekvalitet Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 0 Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategori Dokumentnr.: side 7

18 Tabel 4 Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: )I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? 4) I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? 5) I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? 7) I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? 8) I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? 9) I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? 0) I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? ) I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? ) I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? ) I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? 4) Ud fra en samlet vurdering i hvor lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrække (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4, 4,4 4,54 4, 4,57,5 4, 4,55 4,4 4, 4, 4,70 4,9 4, 4,8 4, 4, 4,0 4,44 4,44 4,5 4, 4, 4,0 4,0 4, 4, 4,44 4,7 4,50,8 4,50 4,8 4,58 4,4 4,80 4,8 4,59 4,7 4,50 4,4 5,00 4,9 4,5 4,4 4, 4,9 4,0 4,50,47,00,50,50,0,44 4,4 4, 4, 4,8 4,40 4,8 4,5 4,47 4,7 4,57 4,50 4,5 4,9 4, 4,8 4, 4,0 4,0 4,47 4,5 4,94 4,8 4,40 4,50 4,8 4,5 4, 4,4 4,0 4, 4,5 4,8 4,8 5,07 5,00 4,75 4,4 4, 4,50 4,9 4,0 4,0 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 8

19 7.0 Sammenhæng mellem krav og ressourcer: Besvarelserne viser, at medarbejdergruppen vurderer, at der er af sammenhæng mellem de krav, der stilles i skolereformen og de nye arbejdstidsregler, og så de ressourcer, der er til rådighed i. Dette kommer for lærernes vedkommende især til udtryk i deres besvarelser ved spørgsmål, 4 og 8. I spørgsmål tilkendegiver lidt under 70 % af respondenterne, at de har bekymring om deres fremtidige arbejdsbyrde. I spørgsmål 8 vurderer halvdelen af respondenterne at sammenhængen mellem krav og ressourcer er lav - slet ikke. Derudover har lærerne generelt en lav tillid til at de fremadrettet får indflydelse på deres fremtidige arbejdstid jf. spørgsmål 4. Næsten 70 % af alle lærere i undersøgelsen svarer at deres tillid er lav slet ikke på dette spørgsmål (jf. rapportens afsnit.) For pædagoger er deres svar generelt mere positive end lærernes, dog skal der gives en kommentar til spørgsmål, hvor pædagoger ansat i SFO udviser større bekymring for deres indflydelse på deres fremtidige arbejdsopgaver sammenlignet med de pædagoger, der primært arbejder i skolen. Derudover viser spørgsmål 7, at ansatte i SFO har større bekymring om deres jobsikkerhed end resten af de ansatte i. Dokumentnr.: side 9

20 Tabel 5 Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. ) I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? ) Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? ) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? 4) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? 5) I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? ) Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? 7) Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? 8) Ud fra en samlet vurdering i hvor mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? 0,8% 7,% 58,50% 0,88% 0,8%,04% 47 4,0,5%,7% 0,4% 4,7% 4,08%,% 47 4,85* 0,8% 9,7% 5,74%,% 8,%,% 47,84 0,00% 5,44%,97% 0,% 0,4%,5% 47,99 0,00% 8,7% 55,78%,09% 4,08% 0,8% 47,87 9,5% 7,48% 5,85%,%,% 7,% 47,0*,4% 7,9% 0,4% 8,84%,4% 8,57% 47,*,04% 7,48% 7,4% 7,% 8,7% 7,48% 47,5 4, 4,09 5,09* 4,09*,77 4,09,8,57,79 4,,9*,7*,8*,74*,0,74 *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 0

21 Fig. 7 Diagram over gennemsnint for sammenhæng mellem krav og ressourcer Spørgsmål Spørgsmål * Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål * Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 7* Spørgsmål 8,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Svarkategori *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt Dokumentnr.: side

22 Tabel Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: ) I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? ) Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? ) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? 4) I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? 5) I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? ) Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? 7) Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? 8) Ud fra en samlet vurdering i hvor mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4,85*,84,99,87,0*,*,5 4,0 4,09 4,9 4, 4,0,88 5,9* 5,* 4,94* 4,4*,80* 4,*,,79,8 4,07 4,50,8,7,79,9,4,40,8,9,74,75,79 4,0 4,9,97,85,0,00*,70,*,5 4,00,94,9*,00,8*,94,00,7,8,90, *Værdien af svarkategorien vender reelt omvendt, et lavt gennemsnit skal derfor forstås positivt -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

23 8.0 Samspilskvalitet mellem faggrupper: Besvarelserne viser, at medarbejderne i overordnet set vurderer samspilskvaliteten, på deres skole som lidt over i nogen grad, hvilket indikerer at der er rum til udvikling. Der er dog generelt forskel mellem faggruppernes vurdering. Pædagoger er lidt mere positivt stillet end lærerne i. Generelt er der også forskel mellem besvarelserne i indskoling, mellemtrin og udskoling, her falder gennemsnittet jo højere fase respondenten underviser i. Forskellen mellem faserne gør sig også gældende omkring spørgsmål, hvor lærere i udskolingen i mindre grad vurderer, at møder på tværs af skolevæsnet kan kvalificere deres arbejde sammenlignet med lærere i indskolingen. Både lærere og pædagoger har en lavere grad af tillid til, at samarbejdet med kompetenceprofiler uden for skolevæsenet kan bidrage til at variere skolens hverdag. Et forhold, der stiller skarpt på, at arbejdet med den åbne skole er et vigtigt indsatsområde fremadrettet. I forhold til spørgsmål 7 og 8, er det tydeligt, at respondenterne møder deres kollegaer med en lavere forventning omkring parathed til at samarbejde, end deres vurdering af egen parathed. I specialrækken, hvor der generelt er større tradition for samarbejde mellem forskellige faggrupper, ligger gennemsnittet for medarbejdernes besvarelser lidt højere end det samlede gennemsnit. Også hvis der undersøges for forskellene mellem lærer og pædagog besvarelser (jf. afsnit. og.) Dokumentnr.: side

24 Tabel 7 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: ) I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? ) I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? ) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? 4) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? 5) I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? ) I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? 7) I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? 8) I hvor oplever du, at andre faggrupper er parat til at samarbejde med din faggruppe? 9) I hvor har du tillid til, at andre kompetenceprofiler uden for skolen kan bidrage til at variere skolens hverdag? 0) Ud fra en samlet vurdering, i hvor vurderer du så, at der er kvalitet i samspillet mellem faggrupperne på din skole? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. 0,8%,97% 5,0% 4,97% 0,8% 0,8% 47 4,5 0,00% 5,7% 5,4%,80%,% 0,00% 47 4, 4,7% 48,0% 40,8% 5,44% 0,8% 0,00% 47 4,5,04% 8,78% 47,% 0,88% 0,8% 0,00% 47 4, 4,7% 0,% 48,98%,9%,04% 0,8% 47 4,,7% 7,% 45,58% 7,0%,80% 0,8% 47 4,00,8% 49,%,%,40% 0,00% 0,00% 47 4,94 4,08% 8,0% 4,% 8,%,%,04% 47 4,9 4,08% 8,7% 5,70% 7,0% 7,48%,% 47,90,7% 9,5% 57,4% 8,84% 0,8%,% 47 4,0 4,5 4,4 4,9 4,49 4,50 4,54 4,7 4,4 4,07 4,,88 4,7 4,79 5,40 4, 4,,8 4,0 4,4 4,40 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 4

25 Fig. 8 Diagram over gennemsnit for samspilskvaliteten mellem faggrupper Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Lærere Pædagoger/pæd.hjælpere Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 5

26 Tabel 8 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: ) I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? ) I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? ) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? 4) I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? 5) I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? ) I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? 7) I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? 8) I hvor oplever du, at andre faggrupper er parat til at samarbejde med din faggruppe? 9) I hvor har du tillid til, at andre kompetenceprofiler uden for skolen kan bidrage til at variere skolens hverdag? 0) Ud fra en samlet vurdering, i hvor høj grad vurderer du så, at der er kvalitet i samspillet mellem faggrupperne på din skole? (n=47) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,5 4, 4,5 4, 4, 4,00 4,94 4,9,90 4,0 4,8 4, 4,0 4,4 4,0 4,00 4, 4,8 4, 4,4 4,40 4,50 4,47 4,5 4,5 4,7 4,0 4,50 4,8 4,5 4,0 4,7 4,0 4,5 4,5 4,00,78 4,57 4,0 4,9 4,,94,9 4, 4,50 4,9 5,00 4, 4,7 5,9 5,50 5,5 4,47 4, 4, 4,4 4,40 4,00 4,00,59,94,9,80 4,9 4, 4,8,9 4,50 4,0 4, -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

27 9.0 Forberedelse og tilstedeværelsespligt: Medarbejdernes tillid til forberedelsesfaciliteterne varierer mellem faggrupperne. Lærernes besvarelser ligger generelt en del lavere end pædagogernes og falder gradvist fra indskoling mod udskoling. Pædagogernes og pædagogmedhjælpernes gennemsnit ligger kun lidt over i nogen grad. For lærernes vedkommende er der i spørgsmål, 47 %, der svarer, at de i slet ikke har tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter kan understøtte deres muligheder for at koncentrere dem om deres forberedelsesarbejde. I spørgsmål er der stor forskel på tilliden mellem lærernes besvarelser i de enkelte faser. Indskolingen er mere positivt stemt end deres kollegaer på mellemtrinnet og i udskolingen. Generelt må det også noteres, at medarbejdernes vurdering af i hvor tilstedeværelsespligten kan forbedre mulighederne for at videndele med deres kollegaer er relativt lav. Det skal noteres, at gennemsnittet, på de skoler hvor arbejdet med at etablere forberedelsespladserne er igangsat, ligger over gennemsnittet for. Dokumentnr.: side 7

28 Tabel 9 Dette segment undersøger elementer vedrørende forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt: ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at koncentrere dig om dit forberedelsesarbejde? ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) I hvor har du tillid til, at kommunen arbejder for den mest optimale løsning for forberedelsesfaciliteter på din arbejdsplads? 4) I hvor vurderer du, at tilstedeværelsespligten forbedrer mulighederne for at videndele med dine kollegaer? 5) I hvor har du tillid til at organiseringen af din arbejdstid understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) Ud fra en samlet vurdering i hvor vurdere du så, at forberedelsesfaciliteterne på din skole muliggør, at du kan udføre dit arbejde optimalt i det kommende skoleår? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns.,7%,9% 4,9% 9,8% 7,8%,74% 4,,7%,88% 47,95% 0,9% 5,48%,7% 4 4,0,74% 8,08% 47,%,4% 8,%,05% 4,99 4,79%,97% 4,78% 9,8%,% 4,% 4,90,74%,9% 45,89% 7,% 8,%,74% 4,87 0,8% 9,8% 4,84% 7,8% 5,75%,74% 4,,49 4,0 4,00 4,4,8 4,44,8 4,5,78 4,8,4 4, - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side 8

29 Fig. 9 Diagram over gennemsnit for forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Pædagoger Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 9

30 Tabel 0 Dette segment undersøger elementer vedrørende forberedelsesfaciliteter og tilstedeværelsespligt: ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at koncentrere dig om dit forberedelsesarbejde? ) I hvor har du tillid til, at skolens planer for forberedelsesfaciliteter understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) I hvor har du tillid til, at kommunen arbejder for den mest optimale løsning for forberedelsesfaciliteter på din arbejdsplads? 4) I hvor vurderer du, at tilstedeværelsespligten forbedrer mulighederne for at videndele med dine kollegaer? 5) I hvor har du tillid til at organiseringen af din arbejdstid understøtter dine muligheder for at forberede dig sammen med dine kollegaer? ) Ud fra en samlet vurdering i hvor vurdere du så, at forberedelsesfaciliteterne på din skole muliggør, at du kan udføre dit arbejde optimalt i det kommende skoleår? (n=4) Indskoling (n=4) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd. (n=0) SFO (n=5) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns., 4,0,99,90,87,,97,9,08 4, 4,00 4,07 4,8,8,7 4,4 4,40 4,7 4,,79,58 4,4 4,50 4,0,97,,75 4,07 4,0 4,7,94,50,78 4,4 4,0 4,,7,9,8 4,07 4,0 4,0 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side 0

31 0.0 Ny faglig praksis Besvarelser i dette tema viser en stor variation i medarbejdernes vurdering af den nye faglige praksis betydning for elevernes læring og trivsel. Et forhold, som viser en energi hos medarbejderne (+/-) på området. Generelt vurderer respondenterne, at den nye faglige praksis har større effekt på elevernes trivsel end på læringen. Derudover er pædagogernes besvarelser en del mere positive end lærernes. Der er elementer, der skal fremhæves: - Den understøttende undervisning - Den åbne skole - Det tværprofessionelle samarbejde Vedrørende den understøttende undervisning, spørgsmål, 7 og 8, ligger lærernes besvarelser generelt lavt ift. de andre elementer i temaet. Det gælder både effekten for læring og trivsel. Det er især mellemtrins lærerne, som svarer lavt. De vurderer også deres kompetencer til at varetage den understøttende undervisning laverer end deres kollegaer. Medarbejderne i specialrækken er også på spørgsmålet omkring den understøttende undervisning mere kritiske end de er ift. de andre elementer, der bliver spurgt ind til i temaet. Omkring den åbne skole, spørgsmål,, og 4 er det lærerne på mellemtrinnet, der er mest kritiske, mens udskolingslærerne er de af lærerne, der er mest positive. Det skal også bemærkes, at pædagogerne samlet set vurderer effekten af den åbne skole lavere end effekten af de andre elementer i den nye faglige praksis. Samlet set indikerer besvarelserne, at der et udviklingsområde på dette felt. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde skal det nævnes, at der generelt er stor forskel på lærernes og pædagogernes vurdering af både effekt og kompetencer. Dette understreger, som i temaet om samspilskvalitet, at der er rum for udvikling på området. Dokumentnr.: side

32 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ny faglig praksis i forhold til folkeskoleloven: ) I hvor vurderer du, at fokus på mål og evaluering i undervisningen vil skabe en merværdi for elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte arbejdet med mål og evaluering i undervisningen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes læring? 4) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 5) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med motion og bevægelse? ) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes læring? 7) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes trivsel? 8) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den understøttende undervisning? 9) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes læring? 0) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes trivsel? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper end din egen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes læring? I høj grad 5 I Lærer Pædagog Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. 5,5%,% 4,0%,8% 5,5% 0,9% 44 4,9,47%,% 54,8% 4,8% 0,00% 0,9% 44 4, 9,7%,% 40,97%,8% 4,7% 0,00% 44 4, 9,7% 45,4% 5,4%,94%,78% 0,00% 44 4,5,8% 9,8% 9,58%,89%,08%,78% 44 4,7,47% 9,44% 47,9%,5%,94% 0,9% 44,89 5,5% 9,44% 49,% 8,0%,5%,9% 44,9,8% 5,4% 4,7% 7,4%,78% 0,9% 44 4,44,50%,5% 4,7%,50%,08% 0,00% 44 4,40,50% 4,7% 45,4%,94% 0,9% 0,00% 44 4,5 0,8% 45,8% 7,78% 4,8% 0,9% 0,00% 44 4,8 7,4% 8,75% 45,8%,% 4,7%,9% 44,99 4,4 4,9 4,9 4,7 4,8 4,8 4,40 4,94 4,4 4,70,7 4,4,77 4, 4, 4,79 4,0 5,0 4, 5, 4,9 5,,90 4,0 Dokumentnr.: side

33 ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 4) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den åbne skole? 5) Ud fra en samlet vurdering, i hvor vurderer du, at din arbejdsplads arbejder konstruktivt med planlægningen af en mere varieret skoledag?,94%,7% 4,5%,% 4,8%,9% 44,9 4,7%,94% 4,7% 0,4%,9% 0,9% 44 4,5 0,9% 5,4% 4,5%,50% 4,7% 0,9% 44 4,4,8 4,0 4,08 4,9,99 4,4 - I I grad grad I I i meget slet ikke Dokumentnr.: side

34 Fig. 0 Diagram over gennemsnit for besvarelser vedr. ny faglig praksis Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0 Lærere Pædagoger Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskala Dokumentnr.: side 4

35 Tabel Dette segment undersøger elementer vedrørende ny fagligpraksis i forhold til folkeskoleloven: ) I hvor vurderer du, at fokus på mål og evaluering i undervisningen vil skabe en merværdi for elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte arbejdet med mål og evaluering i undervisningen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes læring? 4) I hvor vurderer du, at intentionen om 45 min motion og bevægelse vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 5) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med motion og bevægelse? ) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes læring? 7) I hvor vurderer du, at den understøttende undervisning vil skabe en merværdi for elevernes trivsel? 8) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den understøttende undervisning? 9) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes læring? 0) I hvor vurderer du, at samarbejdet mellem forskellige faggrupper kan skabe en merværdi for elevernes trivsel? (n=44) Indskoling (n=) Mellemtrin (n=4) Udskoling (n=) Specialrækken (n=4) Skole-pæd./ pæd.hj (n=0) SFO (n=4) Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 4,9 4, 4, 4,5 4,7,89,9 4,44 4,40 4,5 4,4 4,00 4,08 4,57 4,0 4,9 4, 4,9 4,50 4,50 4,0 4,07 4,7 4,4 4,00 4,4 4,80 5,00 4,48 4,5 4, 4,50 5,0 5,00 4,0 4,5 4,00 4, 5,0 4,,8,59,75,9 4,40 4,4,88,50,89,9 4,0 4,9 4,55 4,0 4, 4,79 5,0 4,4 4,9,97 4,9 4,7 5,0 4,9 4,55 4, 4, 4,7 5,40 5,07 Dokumentnr.: side 5

36 ) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper end din egen? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes læring? ) I hvor vurderer du, at intentionen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund vil få en positiv effekt på elevernes trivsel? 4) I hvor vurderer du, at du har kompetencerne til at løfte opgaven med den åbne skole? 5) Ud fra en samlet vurdering, i hvor høj grad vurderer du, at din arbejdsplads arbejder konstruktivt med planlægningen af en mere varieret skoledag? 4,8,99,9 4,5 4,4 4,94 4,50 4, 5, 5,50 4,9,88, 4,0 4,07 4,0 4,50,88,5,94 4,00 4,40 4,4 4,09,85 4,5 4, 4,40 4,9 4,00,85 4,08 4,57 4,70 4,50 -,-,75-0,7-,5-0,-0,75-0,5-+0,5 +0,-0,75 +0,7-,5 +,-,75 Dokumentnr.: side

37 .0 Bilag:. Lærernes besvarelser Dette segment undersøger tilliden i medarbejdergruppen til realiseringen af skolereformen: I hvor oplever du, at du har ejerskab til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er tydelighed om målet for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at der er en tydelig handleplan for realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I hvor oplever du, at dine kollegaer bidrager til nytænkning af skolens hverdag? I hvor oplever du, at dine kollegaer inspirerer dig til at konkretisere reformens intentioner? I hvor har du tillid til, at Odder Kommune kan understøtte arbejdsmiljøet på skolen samtidig med, at skolen forandres? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad har du tillid til realiseringen af skolereformen på din arbejdsplads? I høj grad 5 I Indskol. Mellem Udskol Special Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 0,00% 7,50% 45,00%,% 0,8%,% 0, 0,8% 5,8% 45,00% 4,7%,50%,7% 0,,50% 7,50% 4,% 7,50% 8,% 0,8% 0,9,50%,50% 4,50% 5,00%,7% 0,8% 0 4,07 0,00% 7,50% 48,% 9,7%,7%,% 0,5 0,8% 5,8% 4,50%,7% 4,7% 5,00% 0, 0,00% 0,00% 45,00% 4,7% 0,00% 0,8% 0,7,,7,89,7,50,5,8 4,7,9,78 4, 4, 4,0,7 4,9 4,,,,8 4,7,7,7,8,50,8,49,8 4,00 Dokumentnr.: side 7

38 Diagram over gennemsnit for tillid til realisering af skolereformen Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Lærere Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål 5 Spørgsmål,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 8

39 Dette segment undersøger elementer vedrørende ledelseskvalitet i forbindelse med implementeringen af skolereformen og nye arbejdstidsregler: I hvor oplever du, at din nærmeste leder er opmærksom på dine individuelle behov? I hvor oplever du, at skoleledelsen er opmærksom på dine kompetencer? I hvor oplever du, at skoleledelsen inddrager det pædagogiske personale i implementering af skolereformen? I hvor oplever du, at du kan komme til din nærmeste leder med bekymringer og frustrationer vedrørende skolereformen? I hvor oplever du, at din nærmeste leder giver rum til, at der kan begås fejl? I hvor oplever du, at skoleledelsen giver rum til nytænkning? I hvor oplever du, at der er tydelighed om dine kommende arbejdsopgaver? I hvor vurderer du, at skoleledelsen har kompetencerne til at løfte den faglige ledelse? I hvor oplever du, at din nærmeste leder er velinformeret om de forandringer skolereformen medfører for din arbejdsplads? I hvor oplever du, at din nærmeste leders information om skolereformens forandringer er tilstrækkelig? I høj grad 5 I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns.,5% 5,7% 4,07% 4,9%,8% 0,00% 4,9 7,4% 40,8% 9,9%,% 0,89% 0,89% 4,8 9,8% 5,7% 4,07% 8,9%,57% 0,89% 4,7,% 44,4%,5% 8,9%,8% 0,89% 4,5,9% 7,50% 45,54%,8% 0,89% 0,00% 4,0,% 4,75% 4,8% 7,4%,8% 0,00% 4,54 0,89%,9%,04% 9,4% 8,75% 4,4%,5 4,4%,9% 47,% 9,8%,57% 0,89% 4,,% 4,9% 4,07% 5,% 0,00% 0,00% 4,0 7,4% 9,4% 50,00% 0,7%,8% 0,00% 4,8 Indskol Mellem Udskol Special Gns. Gns. Gns. Gns. 4, 4,8 4, 4,0 4,44 4,5 4, 4,00 4, 4, 4,44 4,0 4,50 4,8 4,58 4,80 4,59 4,7 4,50 4,0 4,5 4,4 4, 4,80,47,00,50,80 4,4 4, 4, 4,40 4,5 4,47 4,7 4,0 4,9 4, 4,8 4,40 Dokumentnr.: side 9

40 I hvor oplever du, at skoleledelsen arbejder struktureret med omstillingsprocessen? I hvor har du tillid til, at ledelsen kan håndtere omstillingsprocessen? I hvor vurderer du, at du er en engageret medarbejder, der understøtter skoleledelsens forandringsopgav? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad lever skoleledelsens kvaliteter på din arbejdsplads op til dine forventninger om god ledelse? 4,9% 4,07% 4,07%,8% 0,89% 0,00% 4,5 7,4% 9,4% 5,8% 7,4%,57% 0,00% 4,9,07% 9,9%,% 7,4% 0,89% 0,00% 4, 8,9% 5,7% 45,54%,5%,57% 0,00% 4,40 4,47 4,5 4,94 4,80 4,8 4,5 4, 4,0 4,5 4,8 4,8 4,80 4,4 4, 4,50 4,0 Dokumentnr.: side 40

41 Diagram over gennemsnit for ledelseskvalitet Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Lærere Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål Spørgsmål 7,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 4

42 Diagram over gennemsnit for ledelseskvalitet (fortsat) Spørgsmål 8 Spørgsmål 9 Spørgsmål 0 Lærere Spørgsmål Spørgsmål Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål Spørgsmål 4,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 4

43 Dette segment undersøger medarbejdernes oplevelse af sammenhængen mellem krav og ressourcer i implementering af skolereformen og de nye arbejdstidsregler: I hvor oplever du, at du har tid nok til at løse dine nuværende arbejdsopgaver? Har du inden for de sidst to måneder haft bekymringer omkring din fremtidige arbejdsbyrde? I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på dine fremtidige arbejdsopgaver? I hvor har du tillid til, at du får indflydelse på din fremtidige arbejdstid? I hvor har du tillid til, at din arbejdsplads sikre, at du får de fornødne kompetencer til at løfte dine opgaver? Har du inden for de sidste to måneder haft bekymringer omkring din jobsikkerhed? Har du inden for de sidste to måneder overvejet at skifte profession? Ud fra en samlet vurdering i hvor høj grad mener du så, at der er sammenhæng mellem skolereformen og arbejdstidsreglernes krav og de ressourcer, der er til rådighed på din arbejdsplads? I høj grad 5 I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. 0,89% 8,57% 5,5%,% 0,00%,8% 4, 8,9% 4,9%,9%,8%,57% 0,00% 5,09 0,89% 8,75% 50,89%,9% 0,7%,79%,77 0,00% 4,4% 5,89%,5%,% 5,8%,8 0,00%,07% 5,79% 7,8% 4,4% 0,00%,79 8,9% 8,04%,% 9,4%,9% 7,8%,9,9%,4% 7,8%,% 8,9%,79%,8,8% 7,4% 8,57% 0,%,4% 9,8%,0 Total, Indskol Mellem Udskol Special Gns. Gns. Gns. Gns. 4,0 4,09 4,9 4,0 5,9 5, 4,94 4,40,,79,8 4,00,7,79,9,0,9,74,75,0,97,85,0,0,5 4,00,94,0,94,00,7 4,00,,8,57,70 Dokumentnr.: side 4

44 Diagram over gennemsnit for sammenhæng mellem krav og ressourcer Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål Lærere Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser Spørgsmål 7 Spørgsmål 8,5,5,5 4 4,5 5 5,5 Numerisk svarskalal Dokumentnr.: side 44

45 Dette segment undersøger elementer vedrørende samspilskvaliteten mellem faggrupper i det fælles skolevæsen: I hvor oplever du, at der er et velfungerende samspil mellem forskellige faggrupper på din arbejdsplads? I hvor har du tillid til, at de enkelte arbejdsopgaver til næste skoleår bliver udført af medarbejdere med de rigtige kompetencer? I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes inden for den enkelte faggruppe? I hvor har du tillid til, at skolens ledelse understøtter medarbejdernes behov for at mødes på tværs af faggrupper? I hvor har du tillid til, at møder på skolen med deltagelse af forskellige pædagogiske medarbejdergrupper kvalificerer dit arbejde? I hvor oplever du, at møder på tværs af det samlede skolevæsen kvalificerer dit arbejde? I hvor oplever du, at du er parat til at samarbejde med andre faggrupper? I meget høj grad I høj grad 5 I lav grad Indskol Mellem Udskol Special Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Basis Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. 0,89%,5% 50,89%,07% 0,89% 0,00% 4,5 0,00% 0,% 59,8% 8,04%,79% 0,00% 4,9 4,4% 49,% 9,9%,5% 0,89% 0,00% 4,50 0,89% 7,50% 50,00% 0,7% 0,89% 0,00% 4,7,8%,79% 50,00%,9%,8% 0,89% 4,07,8%,% 44,4% 9,4% 8,9% 0,89%,88 5,8% 5,57%,79% 4,4% 0,00% 0,00% 4,79 4,8 4, 4,0 4,40 4, 4,8 4, 4,0 4,47 4,5 4,5 4,40 4,8 4,5 4,0 4,40 4,5 4,00,78 4,40 4,,94,9 4,00 5,00 4, 4,7 4,80 Dokumentnr.: side 45

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Hedensted Kommune Totalrapport

Hedensted Kommune Totalrapport Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 51 Denne rapport indeholder besvarelser for 51 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 81,. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 18-11-2014-23-02-2015.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Folkeskolereform i København

Folkeskolereform i København Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet Forældreundersøgelse 2008 Skoleområdet 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Metode... 4 2.1. Undersøgelsens opbygning og spørgsmål... 6 2.2. Fremadrettet brug af erfaringerne med første udgave

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL.

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL. Aftalen skabet rammer for at medarbejdernes kompetencer, viden og ressourcer på bedste vis Folkeskolereformen stiller krav til en mere varieret skoledag med en vekselvirkning mellem forskellige Ram m eaftal

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Antal besvarelser: 317 Svarprocent: 80% FORÆLDRETILFREDSHED 2012 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden november-december 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304 Nordfyns kommune Totalrapport Antal besvarelser: 1304 Denne rapport har i alt 1304 respondenter. Svarprocenten for den samlede trivselsmåling for Nordfyns Kommune er på52,9%. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 Dato: 01-05-2011 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling af interview med TR Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere