JAs uddannelsespolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAs uddannelsespolitik"

Transkript

1 JAs uddannelsespolitik

2 JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken er organisationens grundlag for arbejdet med uddannelse, videreuddannelse og den mere overordnede arbejdsmarkedspolitik. Det er afgørende for JA s arbejde generelt, at medlemmernes bachelor- og kandidatuddannelser er af højst mulige kvalitet og samtidig relevante i forhold til nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er det vigtigt for JA, at medlemmernes kompetencer vedligeholdes og udvikles, blandt andet gennem gode og gennemsigtige muligheder for efter- og videreuddannelse. Endelig er gode beskæftigelsesmuligheder i forhold til indhold og kvalitet af JA-medlemmernes uddannelser afgørende for organisationens muligheder for at varetage medlemmernes interesser på det ansættelsesmæssige område. Med andre ord er uddannelsernes samfundsrelevans og en bredere anvendelighed vigtig. 2. Generelle indsatsområder JA vil arbejde for, at de jordbrugsvidenskabelige uddannelser afspejler samfundets videns- og færdighedsbehov og tilbyder aktuel viden på højt niveau (kompetencemål). JA vil arbejde for, at bachelorer/kandidater har de nødvendige færdigheder til at varetage stillinger inden for de for jordbrugsakademikerne relevante erhverv samt sikre, at kandidater i kraft af deres generelle færdigheder er attraktive på arbejdsmarkedet. JA vil arbejde for, at efter- og videreuddannelse sikrer den enkelte ansattes markedsværdi i bred forstand. JA vil arbejde for efteruddannelsesmuligheder, dels gennem forhandlingen af kollektive aftaler, dels gennem støtte til medlemmer i afklaring af behovet for efteruddannelse. 2

3 JA vil varetage medlemmernes interesser på uddannelsesområdet gennem deltagelse i relevante politiske fora og fagmiljøer med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets krav til og behov for uddannelse og efteruddannelse. JA vil informere og rådgive medlemmerne om udvikling og trends med hensyn til uddannelse og efteruddannelse. 3. JA s strategi over for uddannelsesinstitutioner og uddannelser Opbygningen af den faglige identitet tager sin begyndelse i studietiden. Det betyder, dels at uddannelsesinstitutionerne skal være førende inden for de jordbrugsvidenskabelige fagområder, dels at JA s medlemmer gennem arbejdslivet skal sikres adgang til uddannelsesforløb på et højt videnskabeligt niveau. Ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet påhviler uddannelsesinstitutionerne, men JA ønsker at påvirke indhold og kvalitet af uddannelserne, såvel direkte over for uddannelsesinstitutionerne som over for andre relevante aktører. JA s bidrag i forhold til uddannelsernes indhold og form baserer sig på organisationens omfattende og detaljerede viden om medlemmernes jobsituation og kompetencebehov i forhold til forskellige arbejdsfelter. Kodeordet for JA s uddannelsespolitik er uddannelse af absolut højeste kvalitet og relevans for både det enkelte medlem, erhvervslivet og samfundet. 3.1 Uddannelsesinstitutioner og uddannelser omfattet af denne politik De uddannelser, der er relevante for JA og dermed dette dokument, er længere videregående uddannelser inden for anvendt videnskab i jordbrug, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, biotek og fødevarer (jf. JA s vedtægter 2 stk. 1) Nøglen til fremtidens velstand og velfærd er et højt vidensniveau. JA mener, at en veludbygget og uafhængig uddannelses- og forskningssektor er en grundlæggende forudsætning for udviklingen af den offentlige sektors velfærdsydelser og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. 3

4 3.2 Kontakt til uddannelsesinstitutioner samt studerende JA ønsker tæt kontakt til de studerende på alle relevante uddannelser, og dette prioriteres højt både som informationskilde til, hvad der hele tiden sker på uddannelsesfronten, og for aktivt at kunne forberede de studerende på arbejdsmarkedet. JA prioriterer og støtter derfor aktivt studenterforeninger inden for JA s område, for nuværende på København og Aarhus Universiteter. JA ønsker en direkte dialog med uddannelsesinstitutionerne med råd og vejledning om fx demografien af dimitterede, samt at bidrage med viden og indsigt i situationen på det danske arbejdsmarked, især om de aktuelle forhold og vidensbehov inden for relevante beskæftigelsesområder. Uddannelsesinstitutionerne bør have tæt kontakt til JA og erhvervet som rådgivende organer, og det er JA s mål at være repræsenteret i alle relevante aftagerpaneler. 3.3 Forskningsbaseret undervisning Det er afgørende, at undervisningen er forskningsbaseret for både at give de studerende viden på tilstrækkeligt højt niveau og give dem evnen til at være kritiske over for netop den viden, de modtager, og den kontekst, den gives i. Samtidig hermed er det absolut nødvendigt, at uddannelserne giver mulighed for en grundvidenskabelig tilgang og fordybelse, og øjeblikkelig relevans eller samfundsmæssig afkast må aldrig blive det eneste mål med uddannelserne. Universiteternes samfundsmæssige funktion som udviklere og formidlere af den nyeste viden kræver, at de har mulighed for at være kritiske over for etablerede sandheder såvel af politisk som af økonomisk karakter uden at risikere repressalier. Det er endvidere et mål, at alle undervisere er i besiddelse af de bedste voksenpædagogiske kvalifikationer, og at der er et fornuftigt forhold mellem antallet af kursister/studerende pr. underviser. 4

5 3.4 Erhvervskontakt og anvendelsesorientering i uddannelserne JA s uddannelser har historisk set haft fokus på at være anvendelsesorienterede og med tæt kontakt til erhvervet, hvilket JA også fremadrettet anser for meget vigtigt. Alle uddannelserne bør prioritere høj aktualitet i forhold til: Relevante nuværende og eventuelle fremtidige faglige problemstillinger i det danske og internationale samfund. Erhvervsprojekter skal kunne indgå i alle uddannelserne som pointgivende. Uddannelserne bør søge tæt kontakt til det relevante erhverv ved brug af ekstern undervisning, real-life projekter samt ekskursioner. Oprettelse af nye uddannelser bør ske på grundlag af analyser af behovene i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. Uddannelsesstederne bør involvere et bredt udsnit af interessenter, herunder JA, under planlægningen af nye uddannelsesudbud. Dette kan føre til oprettelse af nye jordbrugsvidenskabelige uddannelser, men som princip ser JA helst, at der først og fremmest skabes fleksibilitet i de eksisterende uddannelser. JA ønsker, at flest mulige jordbrugsakademikere inden endt uddannelse har arbejdet for eller udformet projekt i tilknytning til erhvervene. For at JA s medlemmer fortsat kan være førende på de jordbrugsvidenskabelige områder, er kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne/universiteterne og arbejdspladser væsentlig. JA kan med sin brede berøringsflade til medlemmerne aktivt medvirke til at skabe kontakt til forskellige dele af arbejdsmarkedet. Der bør endvidere være kontakt mellem erhverv og uddannelse på følgende områder: Erhverv og studerende samt Erhverv og undervisere/forskere. Medlemmerne skal som studerende tilbydes kontakt med erhvervslivet. Erhvervene bør derfor tilbyde praktik/volontørjob/erhvervsprojekter, og de studerende skal have mulighed for at udføre projekter i samarbejde med virksomheder for at sikre de studerendes kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet på et så tidligt tidspunkt i studiet som muligt. Det er en vigtig opgave for JA at være formidler af praktik- og volontørophold som led i uddannelserne. JA s medlemskartotek et helt afgørende aktiv i denne forbindelse. Undervisernes erfaringsudveksling med erhvervslivet skal sikre, at den nyeste viden bringes til anvendelse, og at erhvervene kan formidle deres behov og problemer. 5

6 JA vil herudover arbejde for en erfaringsudveksling mellem erhvervsliv, herunder den offentlige sektor og universiteter, således at personer med praktisk erfaring kan tilbydes stillinger, der kvalificerer dem til at gøre karriere inden for undervisning og forskning eller fungere som eksterne undervisere. Erhvervsaktive bør inddrages i undervisningen for at skabe et ekstra led i forbindelsen erhverv-uddannelsesinstitution. 3.5 Internationalisering JA ser den stigende internationalisering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne som en overordnet positiv udvikling, men det må ikke gå ud over kvaliteten og ske på bekostning af uddannelse og kompetenceudvikling til det danske arbejdsmarked. JA opsætter derfor følgende anbefalinger: JA-relevante kurser og uddannelser om danske rammebetingelser, det danske offentlige system, forvaltning og proces, dansk lov og ret samt andre nationalt-relaterede institutionelle emner skal kunne udbydes på dansk. Uddannelsernes struktur og krav skal støtte, at danske studerende kan tage en del af uddannelsen i udlandet. Samtidig bør universiteterne udvikle det fornødne rådgivningsapparat til at sikre, at udlandsophold har en klar faglig og kvalitetsmæssig sammenhæng til uddannelsen i Danmark. International mobilitet hos forskere/undervisere er styrkende for uddannelserne, og mulighederne bør understøttes og tilskyndes af uddannelsesinstitutionerne - både at danske forskere kan rejse ud (og hjem igen), og at udenlandske forskere kan komme til Danmark. Uddannelserne skal have for øje, at de fleste studerende vil skulle arbejde i en sammenhæng, hvor dansk er hovedsproget. Derfor må et krav til uddannelsen være, at den tillærte faglighed kan formuleres skriftligt og mundtligt på dansk inden for de fagområder, hvor det er nødvendigt for at begå sig på det danske arbejdsmarked. JA byder det stigende antal internationale studerende, der ønsker at bosætte sig og arbejde i Danmark, velkommen og vil repræsentere disse på lige fod med JA s andre medlemmer. 6

7 3.6 Optagelse på uddannelser Efter JA s mening er karakterer ikke brugbare som det eneste kriterium for at komme ind på en længere videregående uddannelse. Kompetencer som fagligt kendskab, erhvervserfaring, opnået uddannelse på andet niveau eller emne, motivationsbegæring etc. er meget og måske endda mere afgørende for den studerendes mulighed for gennemførelse og udbytte af uddannelsen - og dermed dennes kompetence og attraktivitet for samfundet. JA går derfor ind for at optage en større andel af de studerende via kvote 2. JA ønsker endvidere at bidrage til profilering af fagområderne og uddannelserne over for den bredere danske befolkning. 3.7 Bachelor, kandidat og ph.d. JA tilskynder, at flest mulige studerende, der er optaget på universiteterne, opnår en kandidatgrad. JA ønsker smidig og fleksibel adgang fra færdiggjort professionsbachelor til relevant kandidatoverbygning. JA mener, at antallet af overbygningsuddannelser bør overvejes med henblik på en reduktion hhv. bedre muligheder for specialisering inden for færre og bredere kandidatuddannelser. Det vil blandt andet lette markedsføringen af de færdige kandidater i forhold til arbejdsgiverne. JA anerkender den samfundsmæssige værdi af forskning og ph.d.-uddannelse og uddannelsesinstitutionernes prioritering af området. En ph.d.-grad bør kunne opnås som decideret grundforskning, men også i høj grad med direkte relevans for samfundsmæssige problemstillinger. Oprettelse af ph.d.-pladser bør, som med kandidatuddannelserne, ske på grundlag af behovsanalyser i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. JA tilskynder til udbydelse af erhvervs ph.d.-projekter, der kan fungere som vigtig kompetenceopbygning for såvel den enkelte studerende som den relaterede virksomhed. 3.8 Finansiering af uddannelsesinstitutionerne og forskningen JA mener, at akademisk frihed og mulighed for en kandidatuddannelse på højeste niveau er en samfundsmæssig investering, som skal finansieres af det offentlige og ikke af den enkelte studerende. 7

8 JA mener, det er statens opgave at sikre, at uddannelsesinstitutionerne holdes fast på at opretholde et højt vidensniveau inden for alle uddannelser, at de frie basismidler anvendes hertil, samt at der opnås en uafhængighed af den støttede forskning, hvor kommercielle og politiske hensyn i forsknings- og undervisningsarbejdet ikke gives højere prioritet end hensynet til fri og uafhængig uddannelse og (grund)forskning. 3.9 SU, fritidsjob m.m. JA mener, at Statens Uddannelsesstøtte skal være af en sådan størrelse, at de studerende kan leve af den i studietiden og ikke begynder deres arbejdsliv med studiegæld. JA mener, at overgangen mellem studium og job skal lettes, blandt andet gennem praktikplads- ordninger og studiejob. Praktik og studiejob skal være lønnede og med relevant fagligt indhold. 4. JA s strategi for efter- og videreuddannelse JA s strategi for den samlede politiske indsats på efteruddannelsesområdet har fokus på tre hovedområder: Uddannelse: Forbedring af uddannelsestilbuddene inden for efter- og videreuddannelse for jordbrugsakademikere. Arbejdsmarked: Opfyldelse af krav om efter- og videreuddannelse i kollektive aftaler på arbejdsmarkedet samt i individuelle løn- og ansættelsesaftaler. Rådgivning og information: Efter- og videreuddannelses betydning for medlemmers faglige kompetence i forhold til dels deres løn- og ansættelsesforhold, dels fastholdelse af den faglige kompetence eller værdi på arbejdsmarkedet. 4.1 Mål for uddannelse JA skal til enhver tid have et godt overblik over behovet for efter- og videreuddannelse blandt medlemmerne. KU SCIENCE og AU Science and Technology og andre højere læreanstalter skal påvirkes til at opprioritere indsatsen og tilrettelægge efter- og videreuddannelsestilbud af såvel kortere som længere varighed. Samtidig skal adgangen til og betingelser for relevant efter- og videreuddannelse uden for universiteterne forbedres. 8

9 4.2 Mål for arbejdsmarked Betingelserne for, at jordbrugsakademikerne forbedrer deres faglige kompetencer skal styrkes gennem en arbejdsmarkedspolitisk indsats, så deltagelse i kompetencegivende efter- og videreuddannelse, kan prioriteres i den praktiske hverdag og i planlægningen af den enkeltes karriere. 4.3 Mål for rådgivning og information JA skal tilrettelægge en rådgivnings- og informationsindsats over for sine medlemmer, som fremhæver betydningen af en veltilrettelagt deltagelse i efter- og videreuddannelse for karriereforløb samt løn- og ansættelsesforhold. Samtidig kan JA deltage aktivt i formidlingen af nye kurser. 4.4 Fastholdelse af jordbrugsakademikernes markedsværdi JA ønsker, at alle jordbrugsakademikeres ansættelsesforhold indeholder aftaler om efter- og videreuddannelse. JA mener, at alle jordbrugsakademikere har krav på efter- og videreuddannelse, som sikrer deres faglige kompetencer i forhold til deres løn- og ansættelsesforhold og i forhold til deres værdi på arbejdsmarkedet. Alle arbejdsgivere har ansvar for, at der som led i den almindelige faglige udvikling på arbejdspladserne afsættes midler til efter- og videreuddannelse. Den hastige udvikling i samfundet betyder, at viden forældes hurtigere, end man før har oplevet. Denne tendens gør, at medlemmerne efter endt grunduddannelse har behov for at vedligeholde deres kompetencer og tilegne sig ny faglig viden. Det er i den forbindelse af største betydning, at der findes jordbrugsvidenskabelig efter- og videreuddannelse på samme høje niveau som grunduddannelserne. Det er essentielt for JA, at efter- og videreuddannelse også indgår i uddannelsesinstitutionernes tilbud. Det vil kræve politisk påvirkning af fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til i højere grad at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, så de opfylder jordbrugsakademikernes behov og ønsker. JA er vidende om, at der er mange andre kompetente udbydere af efter- og videreuddannelse end universiteterne. 9

10 JA skal derfor politisk påvirke fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, og samtidig skal det enkelte medlems muligheder for deltagelse i efter- og videreuddannelse forbedres. 5. Prioritering og virkeliggørelse Uddannelsespolitikken udmøntes årligt i Kompetenceudvalgets arbejdsprogram, som fastlægges ud fra repræsentantskabets vedtagne prioriterede virksomhedsplan. * Vedtaget af bestyrelsen den 25. november 2014 efter høring blandt JAs medlemmer. 10

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver: Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

HR- Chefens svar. Job-guide

HR- Chefens svar. Job-guide HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Principprogram 2012-2014

Principprogram 2012-2014 Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vedtaget på SU-mødet den 2. september 2014 Kompetenceudviklingsstrategi Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet 2014-2020 Indhold Præambel... 3 Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020... 4

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere