Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering).

Transkript

1 Syddansk Universitetet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Revideret afgørelsesbrev. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering). Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (software engineering) (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 6. oktober 2011 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens primære formål er (..) at give dimittenderne de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse indenfor software området. Den teknisk-videnskabelige bachelor i software engineering vil dog kunne varetage nogle af de samme udøvende jobfunktioner som civilingeniøren, særligt ved mindre komplekse opgaver, f.eks. tester, web-udvikler, softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, It og systemarkitekt eller systemintegrator. Bacheloren vil også kunne udføre organisatoriske funktioner som f.eks. it-projektleder eller softwarekvalitetsingeniør samt rådgivende funktioner som it-konsulent eller systemkonsulent. (Ansøgning, Uddannelsens formål) Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf.. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 2. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (software engineering) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7923 AUDD 7923 KOT: Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/elektroretning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 5, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2019, idet bacheloruddannelsen er akkrediteret samtidig med kandidatuddannelsen i software engineering, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Civilingeniør i Software Engineering Software får din hverdag til at fungere. Tænk bare på, hvordan du bruger internettet til at finde oplysninger, betale regninger, dele musik og snakke med dine venner på Facebook. Der er også software i biler, smartphones, tog og fly ja sågar i det moderne køleskab. Som civilingeniør i Software Engineering kan du derfor være med til at udvikle og opfinde fremtidens intelligente løsninger og produkter. På uddannelsen lærer du at udvikle software, der passer til de mennesker og de organisationer, der skal bruge den. Du bliver i stand til at udnytte de tekniske muligheder og at gøre softwaren langtidsholdbar. Du lærer bl.a. hvordan... - du udvikler en netbank-løsning, så den både gør kunderne tilfredse, øger bankens indtjening, værner mod hackere og kan bruges på din smarthpone - softwaren i en bil virker - og hvor meget bil er der tilbage, hvis du piller softwaren ud af den - en mail finder vej fra din kæreste i New York til dig i Danmark. 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Civilingeniøren i Software Engineering arbejder typisk med udvikling af intelligente produkter til et globalt marked, hvor kulturel indlevelse og indsigt i lokale forhold er afgørende for succes. Din hverdag vil udfolde sig i et dynamisk miljø, hvor du møder spændende mennesker og udfordringer. Om uddannelsen Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering giver dig fundamentet for at udvikle software, der indgår i løsningen af samfunds- og virksomhedsrelevante problemstillinger. På uddannelsen lærer du at skabe gennemtænkte softwareløsninger, der tager udgangspunkt i kulturelle og teknologiske sammenhænge for de mennesker og organisationer, der skal bruge dem. Du bliver undervist i, hvordan teknologien bedst anvendes til at udvikle effektive løsninger ikke bare fra et teknologisk, men også fra et brugerorienteret synspunkt. På uddannelsen lærer du bl.a. at - udvikle software fra idéfasen - videreudvikle allerede eksisterende software - undersøge behovet for softwaren - beskrive og analysere kravene til softwaren - designe softwaren - programmere og teste den. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Du får styr på software og på softwareudviklingen, og du bliver i stand til at udvikle software, så den passer til en bestemt opgave, fx ved at gøre software brugervenligt, effektivt, robust og sikkert. På uddannelsen lægges der stor vægt på softwareudvikling, men du får også undervisning i: - programmering - softwareteknologi - interaktionsdesign - samfunds- og virksomhedsrelevante problemstillinger. Igennem hele uddannelsen veksler undervisningsformen mellem forelæsninger, individuelt arbejde, samarbejde i grupper og projektarbejde, herunder projektsamarbejde med virksomheder. På uddannelsens projekter bringes alle uddannelsens elementer sammen, og du lærer at omdanne teori til praksis og håndtere udviklingsudfordringer, så du kan sikre, at softwaren på effektiv vis løser sin opgave. I løbet af uddannelsens projekter kommer du i kontakt med praktiske problemstillinger fra virksomheder både virksomheder, der udvikler software og virksomheder, der er aftagere af softwareløsninger. Uddannelsens varighed er i alt 5 år. Efter bachelordelen, der tager 3 år, kan du læse videre på kandidatdelen. Kandidatdelen bygger videre på de kompetencer, som du får på bachelordelen. Karrieremuligheder

5 Som civilingeniør i Software Engineering er du interesseret i mennesker, organisationer og software og i at bygge bro mellem dem. Du vil efter endt uddannelse kunne forske i, udvikle, integrere og formidle teknologi, der bidrager til løsning af samfunds- og virksomhedsrelevante problemstillinger inden for alle områder, hvor mennesker og teknologi mødes. Uddannelsen giver dig mulighed for at få job i både i private og offentlige organisationer, som beskæftiger sig med udvikling og anvendelse af software. Som civilingeniør i Software Engineering kan du for eksempel få arbejde som: - Softwareudvikler - Mobilapplikationsudvikler - Systemudvikler - Systemkonsulent - IT- og systemarkitekt - Softwarekvalitetsingeniør - Produktansvarlig - Projektleder - It-strategi-ansvarlig - Projektchef - Forskning og undervisning. (Ansøgning, Tekst til ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i software engineering Syddansk Universitet Ny uddannelse, 2011

7 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for bacheloruddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for kandidatuddannelsen Særlige forhold for bachelor- og kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i software engineering består af: Kernefaglig ekspert Lektor Lennart Ohlsson, Institut för datavetenskap, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Programleder Rie Søe Lysgaard, Systematic Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. august modtaget supplerende dokumentation ang. dansk titel. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Det bemærkes, at indstillingen for både bachelor- og kandidatuddannelsen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen og relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil (kriterium 1) og vurderingen af, om tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil (kriterium 4), er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 22. september

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i software engineering på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det er uklart, hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene, der angår de teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter og brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering, og i mindre grad under andre kompetencemål. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen og relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil (kriterium 1) og vurderingen af, om tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil (kriterium 4), er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i software engineering på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det er uklart, hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene software som produkt og softwarepatenter på vækstmarkederne og i mindre grad under andre kompetencemål. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen og relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil (kriterium 1) og vurderingen af, om tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil (kriterium 4), er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 7

13 Resumé af vurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelsen Det bemærkes, at den indstillede danske titel indeholder engelske begreber (se Indstillingen til Universitetsog Bygningsstyrelsen). Gælder kun for kandidatuddannelsen Det bemærkes, at den indstillede danske titel indeholder engelske begreber (se Indstillingen til Universitetsog Bygningsstyrelsen). 8

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: ikke angivet Kandidatuddannelsen: ikke angivet Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: september 2012 Kandidatuddannelsen: september 2015 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 9

15 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Uddannelsens primære formål er (..) at give dimittenderne de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse indenfor software området. Den teknisk-videnskabelige bachelor i software engineering vil dog kunne varetage nogle af de samme udøvende jobfunktioner som civilingeniøren, særligt ved mindre komplekse opgaver, f.eks. tester, web-udvikler, softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, It og systemarkitekt eller systemintegrator. Bacheloren vil også kunne udføre organisatoriske funktioner som f.eks. it-projektleder eller softwarekvalitetsingeniør samt rådgivende funktioner som it-konsulent eller systemkonsulent. (Uddannelsens formål, Ansøgning, s. 187) 10

16 Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Formålet med civilingeniøruddannelsen i Software Engineering er på videnskabeligt grundlag at uddanne civilingeniører, som selvstændigt kan drage ansvar for og medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software på en måde hvor der reflekteres over videnskabelige teorier på området, brugerorienterede og organisatoriske aspekter, software som et innovativt element og globaliseringens betydning for software og softwareudvikling og omvendt. Civilingeniøren skal selvstændigt kunne drage ansvar for og medvirke i undersøgelsen af behovet for softwaren, identifikation af krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test, samt projektstyring, ændringsog konfigurationsstyring og kvalitetsstyring. Civilingeniøren skal kunne arbejde systematisk med store og komplekse softwaresystemer således at der er kontrol med funktionalitet (herunder sikkerhed), livscyklus, og softwarekvaliteter, der har betydning for drift, herunder brugervenlighed, softwares udvikling og softwares vedligeholdelse. Civilingeniøren skal kunne tilrettelægge en veldefineret proces, der resulterer i et softwareprodukt med de rette kvaliteter, den rette pris og den rette tid. Civilingeniøren skal kunne udvikle og levere kvalitetssoftware både som projektleder, ved individuelt arbejde, og som del af et team, og skal desuden kunne afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisation og omgivelser kan udgøre. (Uddannelsens formål, Ansøgning, s. 187) 11

17 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren i software engineering: 1. behersker den forskningsbaserede viden, de kompetencer og de færdigheder indenfor software engineering, som er nødvendige for at arbejde på en systematisk og reflekteret måde med udvikling, anskaffelse, tilpasning, integration, videreudvikling og vedligeholdelse af software, som er i overensstemmelse med brugerorganisationens og brugernes mål, praksis og behov, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet 2. kan demonstrere forståelse af og kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for problemidentifikation og analyse, software design, interaktionsdesign, udvikling, gennemførelse, verifikation og dokumentation 3. kan demonstrere forståelse af og kan anvende gældende teorier, modeller og teknikker, som danner grundlag for projektstyring, kvalitetsstyring, konfigurations- og ændringsstyring. 4. kan benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, såsom brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. 5. kan demonstrere forståelse af samt analysere og vurdere softwarekvaliteter i forhold til en given software engineering problemstilling 6. kan demonstrere forståelse af og anvende viden indenfor Virksomhed og samfund i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering 7. kan demonstrere forståelse af og anvende viden indenfor Programmering i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givet design, vælge et programmeringssprog der passer til den givne problemstilling og foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i implementeringen 8. kan demonstrere forståelse af og anvende viden indenfor Softwareteknologi i forhold til en given software engineering problemstilling, herunder i forhold til at udnytte den tekniske platform samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling. 9. kan designe passende løsninger til forskellige anvendelsesområder ved at bruge software engineering metoder, der er egnede til den pågældende opgave, og som inddrager teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter 10. formår at udvikle og levere kvalitetssoftware både ved individuelt arbejde og som del af et team, herunder i et tværfagligt, tværkulturelt og globalt orienteret samarbejde 11. kan afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisationer og omgivelser kan udgøre 12. forstår og værdsætter betydningen af forhandling, effektive arbejdsvaner, lederskab og god kommunikation med interessenter i typiske udviklingsomgivelser og besidder evnen hertil. 13. kan lære nye modeller, teknikker og teknologier efterhånden som de opstår og værdsætter nødvendigheden af en sådan fortsat faglig udvikling Brede ingeniørkompetencer Bacheloren: 1. kan identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring 2. kan evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden 3. kan samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer 4. kan løse opgaver i en international kontekst 5. kan planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde 6. kan arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger 7. kan deltage i iværksætteri (Kompetenceprofiler, Bilag 1 til Del 2, Ansøgning, s. 384f) 12

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Civilingeniøren i software engineering: 1. har viden inden for software engineering som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning og kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger 2. mestrer videnskabelige metoder og redskaber indenfor software engineering samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for software engineering 3. kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller 4. mestrer videnskabeligt baserede metoder og redskaber til systematisk udvikling og vedligehold af store og komplekse softwaresystemer 5. besidder de faglige kompetencer for udvikling af software på internationalt niveau 6. kan analysere problemstillinger af samfundsmæssig relevans og udvikle softwareløsninger der bidrager til løsningen af disse 7. kan analysere og vurdere tekniske kvaliteter af en softwaremæssig løsning 8. mestrer metoder til undersøgelsesdesign for evaluering af softwareløsningers effekt i problem domænet 9. har viden om de socioteknologiske og sociokulturelle forhold der styrer softwareløsningers markedspenetrering 10. er fortrolig med håndteringen af software som produkt og har viden om de forskellige forretningsmodeller for levering af software 11. kan lave livscyklusbetragtninger for softwaresystemer og vurdere de afledte konsekvenser for den forventede restlevetid 12. kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber 13. har viden om de specifikke forhold for softwarepatenter på vækstmarkederne 14. kan formidle forskningsbaseret viden, diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med henholdsvis fagfæller og ikke-specialister Brede ingeniørkompetencer Civilingeniøren: 1. kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller 2. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar 3. mestrer analytiske metoder til at undersøge og afdække de socioteknologiske sammenhænge i samfundsrelevante problemstillinger, hvor samspillet mellem teknologi og samfund har afgørende indflydelse på udformningen af gangbare løsninger 4. kan analysere rammebetingelser og barrierer for udviklingen af innovative løsninger til samfundsrelevante problemstillinger, samt effektivt varetage implementeringen heraf 5. mestrer metoder til at vurdere effekten og værdien af løsninger for ikke trivielle problemstillinger, samt sammenligne og vælge mellem alternative løsninger 6. kan lede og indgå i globale og multikulturelle udviklingsprojekter 7. kan varetage planlægningen af større udviklingsprojekter i samarbejde med andre faggrupper 8. har viden om intellektuel ejendomsret, patenter og copyright for software, og betydningen heraf for udviklingen af nye produkter og services 9. kan facilitere innovationsprocesser og vurdere innovationshøjden af produkter og servicer ved nyhedsundersøgelse i patent- og forskningsdatabaser inden for relevante relaterede områder 10. kan tilegne sig og omsætte forskningsresultater til nye produkter og services 11. kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Kompetenceprofiler, Bilag 1 til Del 2, Ansøgning, s. 386f) 13

19 Bacheloruddannelsens struktur (Studieordning, s. 7) Universitetet skriver om Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser, at: Hvert tematiseret semester skal planlægges som et helt sammenhængende forløb med udgangspunkt i semesterets tema. En stor del af de brede ingeniørkompetencer kan indlæres via projektarbejde og alle de første fire semestre skal indeholde et semesterprojekt af et omfang på mindst 10 ECTS. Samtidig skal semesterprojektet indgå i et samlet modul, der mindst udgør halvdelen af semestret svarende til 15 ECTS. (Bilag 1, s. 13) Det enkelte semester består af et eller flere moduler, der igen består af et eller flere kurser. (Studieordning) Bacheloruddannelsen udgøres af følgende fem fagsøjler, hvoraf én, flere eller alle fem af disse fagsøjler indgår i det enkelte modul i forskellig grad: Software engineering Programmering Softwareteknologi Virksomhed og samfund Ingeniørgrundlag og praksis 14

20 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning, s. 7) 15

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for de brancher, uddannelserne retter sig mod: Civilingeniøren i software engineering forventes efter endt uddannelse at kunne varetage en bred vifte af jobs i en række forskellige brancher der anvender, integrerer og udvikler software eller produkter, hvor software indgår. Det kan f.eks. være indenfor industrien, finanssektoren, sundhedsområdet, forsvar og sikkerhed, teleområdet, transportsektoren, uddannelse, administration. (Ansøgning, s. 1) Ifølge universitetet vil dimittenderne kunne bestride følgende jobfunktioner: Udførende funktioner som softwareudvikler systemudvikler systemdesigner systemintegrator it- og systemarkitekt produktansvarlig Organisatoriske funktioner som projektleder softwarekvalitetsingeniør it-strategiansvarlig projektchef Rådgivende funktioner som it-konsulent systemkonsulent Endvidere vil civilingeniøren kunne varetage jobs indenfor forskning og uddannelser som f.eks. videnskabelig assistent eller underviser. Særligt velkvalificerede dimittender vil have mulighed for at fortsætte som ph.d.-studerende med henblik på ansættelse som forskere. (Ansøgning, s. 1) Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i software engineering er koordineret af en udviklingsgruppe bestående af fagpersoner fra fagmiljøet. Referater fra denne gruppes møder er vedlagt i Bilag 6. Universitetet skriver, at aftagere har været involveret på følgende niveauer (Ansøgning, s. 2): En følgegruppe til uddannelsen er oprettet af repræsentanter fra aftagervirksomheder og aftagerorganisationer. Aftagerpanelet for ingeniøruddannelserne ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet har været inddraget. En aftagerundersøgelse er gennemført blandt et bredt udsnit af aftagere. 16

22 Uddannelsens følgegruppe, der blev etableret i januar 2011, består af følgende personer, virksomheder og organisationer (Ansøgning, s. 2): Energinet, Tage Søndergaard Larsen, Enterprise Architect Bankdata, Jens Hargaard, Department Manager, Technical Architecture Aloc A/S, Steffen Rugtved, Senior Vice President Development Danfoss, Brian Espersen Riemer, Director Softwareudvikling ProData Consult, Thomas Vater, Partner, Senior salgskonsulent Logica, Réne Elmstrøm, Project Manager KMD, Ole Storm Pedersen, Afdelingschef, Odense Mikroværkstedet, Torben Worm, Vicedirektør Hedal, Kruuse og Brohus A/S, Mette Reinholt Mortensen, Projektchef NetCompany, Susanne Hansen, HR Coordinator/Christian Kirkegaard, Manager NNE Pharmaplan, Alex Severin, Vice President AirSupport, Kim Reidar Lantz, Udviklingsdirektør Det er vurderingen, at denne sammensætning af aftagere er relevant. Af referaterne af følgegruppemøderne (Bilag 4) fremgår det dog, at der ved hvert møde har været afbud fra 4 af følgegruppens medlemmer, og at Energinet og Danfoss ikke har deltaget i nogen af møderne. Universitetet bemærker til dette i høringssvaret: Universitetet gør opmærksom på, at det så godt som aldrig har været muligt at opnå et 100% fremmøde til møder med aftagere, hverken i følgegrupperne eller aftagerpanelet. Det er i såvel aftagerpaneler som følgegrupper tilstræbt at få kontakt med personer, der har et overordnet indblik i såvel virksomhederne som i uddannelsesverdenen og uddannelsesudbuddet. Disse personer er ofte centralt placerede og travle personer, der med kort varsel kan blive nød til at omprioritere deres engagementer. Universitetet finder, at et fremmøde på ca. 70% må betragtes som tilfredsstillende, ligesom det næppe kan undgås at enkelte medlemmer må melde forfald til alle møder i en møderække på to (2) møder. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 5f) Akkrediteringspanelet bemærker dog fortsat, at afbuddene fra Energinet og Danfoss har betydet, at følgegruppens repræsentativitet dermed er blevet begrænset. Der er afholdt to møder med følgegruppen. På det første møde (27. januar 2011) blev følgegruppen præsenteret for uddannelsens idégrundlag og formål, erhvervssigte (jobprofil) og kompetenceprofil samt fakultetets uddannelseskoncept. (Ansøgning, s. 2) Universitetet skriver videre: Ved andet møde 2. marts 2011 blev følgegruppen præsenteret for udviklingsgruppens forslag til struktur og indhold for bachelor- og kandidatuddannelsen. Aftagernes kommentarer på dette møde bekræftede at ændringer foretaget efter det første møde havde imødekommet mange af de ønsker, som aftagerne havde til uddannelsen. Der var dog fortsat ønsker om præcisering af en række punkter i blandt andet kompetenceprofilen. Derudover blev mulighederne for at inddrage virksomhederne i uddannelsen diskuteret, herunder mulighederne for at etablere et samarbejde om anvendelse af virksomhedsnære problemstillinger og cases i uddannelsen. (Ansøgning, s. 3) Desuden henviser universitetet til referaterne fra disse møder med følgegruppen (Bilag 4). Af disse referater fremgår det, hvilke kommentarer til uddannelsesoplægget, følgegruppen er fremkommet med. Det fremgår, af referatet fra det andet møde, hvordan uddannelsens udviklingsgruppe har anvendt følgegruppens kommentarer fra det første møde: Der er blevet arbejdet på at tydeliggøre uddannelsens selvstændige profil og indhold i forhold til fakultetets andre IT-uddannelser, herunder Civilingeniør i Robotteknologi. Der er i uddannelsen lagt mere vægt på integration og skalering af software og det er forsøgt at synliggøre de studerendes projektkompetencer endnu tydeligere. Der er et styrket fokus på softwareudvikling og uddannelsen er i endnu højere grad søgt opbygget omkring forskellige softwarekvaliteter. Uddannelsens arbejdstitel er ændret fra Softwareteknologi til Software Engineering. (Bilag 4, Referat 2, s. 1) Det fremgår af referatet for det andet møde, at et tredje møde planlagdes til at blive afholdt starten af maj måned. Universitetet tilføjer i høringssvaret (modtaget den 12. september 2011): Det tredje møde i uddannelsesfølgegruppen var alene tænkt som et i forhold til procesplanen ekstra møde, hvor aftagerne som en 17

23 afrunding af forløbet kunne få præsenteret det samlede, af Universitetets ledelse godkendte uddannelsesforslag. Det var ikke tanken at aftagerinput fra mødet skulle kunne lede til ændringer i uddannelsesforslaget, kun til evt. justeringer i forbindelse med implementeringen af uddannelsen. Grundet en stram tidsplan kunne mødet rent praktisk ikke realiseres inden ansøgningsfristen. Det uddannelsesforslag til bacheloruddannelsen som følgegruppen fik præsenteret på 2. følgegruppemøde er vedlagt som bilag 1. Sammenlignes dette med den studieordning, der er vedlagt dokumentationsrapporten, fremgår det at det på mødet fremlagte svarer til det ansøgte, bortset fra enkelte mindre ændringer Disse mindre ændringer er gengivet i høringssvaret (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 4). Aftagerpanelet for ingeniøruddannelserne ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet har været inddraget på fire møder i henholdsvis juni og september 2010, december og marts Universitetet skriver: Panelet kommenterede særligt på den globale kontekst, som software i dag udvikles i, herunder outsourcing af en række opgaver og behovet for at man i uddannelsen fokuserer på den rolle som en softwareudvikler i en danskbaseret virksomhed vil komme til at spille i udviklingen af virksomhedens produkter. Ligeledes blev betydningen af dimittendernes forretningsforståelse fremhævet. (Ansøgning, s. 3) Om aftagerundersøgelsen (en rapport over undersøgelsen er desuden vedlagt som Bilag 7) skriver universitetet: Aftagerundersøgelsen blev gennemført som en websurvey ultimo marts/primo april Det primære formål med undersøgelse var at sikre relevansen af uddannelsens kompetenceprofil blandt en større gruppe af aftagervirksomheder. 91 virksomheder blev kontaktet, 77 virksomheder indvilligede i at deltage og 60% af disse gennemførte undersøgelsen. (Ansøgning, s. 3) Ud over de kvantitative resultater (se nedenfor under Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet ), havde aftagerne mulighed for at supplere med yderligere kommentarer. I rapporten over undersøgelsen redegøres der for, at man har forholdt sig til visse af aftagernes kommentarer angående indholdet af programmering i uddannelsen. (Bilag 7, s. 5) Både følgegruppen, aftagerpanelet og aftagerne, der har responderet på undersøgelsen, har fokuseret på, at forståelse for virksomheder, forretningsforståelse og fokus på software som produkt er vigtige kompetencer. I høringssvaret (modtaget den 12. september 2011) supplerer universitetet redegørelsen for anvendelsen af dialogen med aftagerne: Det skal generelt bemærkes, at virksomheds- og forretningsforståelse i vid udstrækning indarbejdes gennem et tæt samarbejde med virksomhederne omkring projekter, f.eks. ved at lade projekter på uddannelsen tage deres udgangspunkt i idéer og problemstillinger som kommer direkte fra virksomhederne. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 6) Desuden eksemplificerer universitetet konkrete anvendelser af dialogen med aftagerne gennem ændringer, valg eller fravalg af aftagernes respons på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Som eksempel kan nævnes, at: modulet Innovative Software Solutions - der tager sit udgangspunkt i softwarebaserede løsninger til samfundsrelevante problemstillinger [blev] suppleret med modulet Research Directions in Software Engineering. Dette modul supplerer førnævnte modul ved at fokusere på de softwareteknologier, der skal sikre at vi også kan klare de fremtidige udfordringer vores samfund vil stå overfor. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 6f) Det er således vurderingen, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen, og at dialogen med aftagerne er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aftagerne, der har deltaget i aftagerundersøgelsen er blevet spurgt om behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet. I aftagerundersøgelsen, som er nævnt ovenfor, har universitetet spurgt til behovet for uddannelsernes kompetenceprofiler. Universitetet skriver: Af disse fandt 85% at uddannelsens kompetenceprofil var relevant for den branche, deres virksomhed opererede indenfor mens 70% fandt at kompetenceprofilen ville være relevant for netop deres virksomhed i en ansættelsessituation. (Ansøgning, s. 3) Følgegruppen og aftagerpanelet har også forholdt sig til uddannelsens kompetencer og er kommet med forslag og kommentarer til uddannelsen i udviklingsprocessen, hvilket fremgår af de vedlagte referater af følgegruppens møder (Bilag 4; Bilag 5). Af Bilag 4, der er et referat af følgegruppens møder, fremgår det, at: 18

24 Følgegruppens medlemmer var meget positivt stemt overfor kandidatuddannelsens udformning. Særligt mulighederne for virksomhedssamarbejde blev positivt modtaget. (Bilag 4, Referat 2, s. 3) Af Bilag 5, der er referater af aftagerpanelets møder, fremgår det, at ét af aftagerpanelets medlemmer udtrykker, at der grundet Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelserne (se Bilag 1) er en god struktur på bacheloruddannelsen. Der fortsættes i referatet: Derimod virkede kandidatuddannelsen ikke helt så færdig. Særligt kandidatuddannelsen var præget af udviklingens afsæt i det eksisterende softwaremiljø på fakultet, der har en tæt tilknytning til uddannelsen i Robotteknologi. Følgegruppen havde her understreget vigtigheden af at man i langt højere grad fik ændret fokus fra softwarens anvendelsesområde i robotteknologiuddannelsen til udvikling af software generelt, herunder de forretningsmæssige aspekter. Det var Torben Worms vurdering, at diskussionerne på følgegruppens første møde klart havde demonstreret et behov for en softwareuddannelse, ikke mindst i den syddanske region. (Bilag 5, Referat af 11. møde, s. 3f) Universitetet tilføjer i høringssvaret: På følgegruppens 1. møde fik aftagerrepræsentanterne som en del af gennemgangen af uddannelsesforslaget præsenteret en direkte sammenligning af indhold og kompetencer for den ansøgte uddannelse og en lang række af mere eller mindre beslægtede bacheloruddannelser. Aftagerne havde mulighed for at kommentere denne, hvilket dog ikke udmøntede sig i nævneværdige kommentarer. Derfor har de ikke fundet nedslag i referatet af mødet. Aftagerne i følgegruppen har ikke på samme måde ved møderne gennemgået en direkte sammenligning af kompetencer for beslægtede kandidatuddannelser. Det er dog universitetets opfattelse, at aftagerne klart og tydeligt har givet udtryk for, hvilke kompetencer de savner eller gerne ser mere af i uddannelsesmarkedet og hvilke de ikke ser et behov for. Hvis man som universitetet forudsætter, at aftagerne kender det arbejdsmarked, de rekrutterer i, må man også forvente at aftagerne tager højde for hvad der findes af uddannelser og kompetencer i markedet, når de vurderer behovet for en ny uddannelse og hvilke kompetencer den skal indeholde. Fakultetet har på den baggrund ikke vurderet behovet for at præsentere en direkte, skematisk kompetencesammenligning for aftagerne som værende særlig stort. Hvilket synes bekræftet af de manglende kommentarer til den præsenterede sammenligning af bachelorkompetencer på 1. følgegruppemøde. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 4) Universitetet henviser desuden til en række rapporter fra Dansk Industri, Højhastighedskomitéen og Brønduk og Fliess, der alle peger på, at der generelt vil være et stigende behov for højtuddannede indenfor det teknisk-videnskabelige hovedområde og et øget behov for it-uddannede med længerevarende uddannelser. (Ansøgning, s. 4) Universitetet har dog ikke forholdt sig konkret til disse undersøgelser i relation til uddannelsernes specifikke kompetenceprofiler. Aftagerne, der har deltaget i aftagerundersøgelsen, følgegruppen og aftagerne er altså overvejende positive, hvad angår behovet for uddannelsens kompetenceprofil. Det er dog ud fra dokumentationsmaterialet og høringssvaret vurderingen, at disse aftagergrupper kun i nogen grad har haft mulighed for at forholde sig til beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Universitetet har foretaget en sammenligning mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og beslægtede uddannelsers i Bilag 3, men det fremgår af dokumentationsmaterialet, at aftagerne kun i nogen grad har forholdt sig til denne sammenligning. Det er således samlet set vurderingen, at relevante aftagere har behov for de ansøgte uddannelsers kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at universitetet kun i nogen grad har sikret, at aftagerne har kunnet forholde sig til beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler og indhold. Beslægtede uddannelser Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I Bilag 3 har universitetet sammenlignet civilingeniørkandidatens kompetenceprofil med 12 beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Denne redegørelse findes i skematisk form på s. 3 i dette bilag og gengives herunder: 19

25 Af denne sammenligning fremgår det, at det især er kompetencerne markedspenetrering, software som produkt, softwarelivscyklusbetragtninger og softwarepatenter på vækstmarkederne, der adskiller bachelor- og kandidatuddannelsen fra beslægtede uddannelser. På denne baggrund er det vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om ledigheden inden for det tekniske hovedområde, derunder området data og it: Civilingeniøruddannelsen i software engineering uddanner dimittender til et hovedområde, hvor ledigheden i tiden konsekvent lå under den gennemsnitlige kandidatledighed. Ledigheden var i 2010 kun 2.2%. Ledigheden for civilingeniører var i følge Akademikernes Centralorganisation på godt 3% i januar 2011 og ledigheden for civilingeniører i den syddanske region var lavere end i landets øvrige regioner. Fakultetet har endvidere indhentet ledighedstal fra Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK). Af disse fremgår det at ledigheden for ingeniører (alle ingeniøruddannelser) uddannet indenfor området Data og it toppede i efteråret 2009 med 6% og siden er faldet til godt 3%. IAK opgør også ledighedstal for medlemsgruppen Softwareudvikling (alle typer uddannelse), men her er antallet af medlemmer og ledige så små, at ledighedsprocenterne efter fakultetets vurdering er forbundet med stor usikkerhed. Tallene følger - med store udsving grundet det lave antal individer - dog de generelle bevægelser for Data og it området og er på niveau med disse. (Ansøgning, s. 7) Universitetet har undersøgt dimittendundersøgelser fra universiteterne, hvorpå de beslægtede uddannelser er placeret, og om disse undersøgelser skriver universitetet, at: Ingen af undersøgelserne tillod en vurdering af ledigheden for dimittender for beslægtede uddannelser. (Ansøgning, s.7) Det er således vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der på arbejdsmarkedet er et behov for denne type uddannelse. Det bemærkes dog, at universitetet ikke har medsendt ellers opgjorte ledighedstal for IAK s medlemsgruppe Softwareudvikling, der, trods det lave antal personer i denne gruppe, kunne have indgået i en samlet vurdering af arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20

26 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen og relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen og relevante aftageres behov for uddannelsens kompetenceprofil er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s. 1-8 Bilag 1a (Bilag til Uddannelsesoplysninger): Kompetenceprofiler Bilag 2: Processkema for udviklingen af uddannelsen Bilag 3: Beslægtede uddannelser Bilag 4: Referater fra følgegruppens møder Bilag 5: Referater fra aftagerpanelets møder Bilag 6: Referater fra udviklingsgruppens møder Bilag 7: Rapport over aftagerundersøgelse Høringssvar modtaget den 12. september

27 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver generelt om forskningsmiljøerne bag uddannelserne: Uddannelsen er udviklet på Det Tekniske Fakultet og forankret på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Institut for Teknologi og Innovation vil også levere undervisning til bacheloruddannelsen via forskningsenheden Integrative Innovation Management som er et samarbejde mellem det Tekniske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Institut for Marketing og Management). Endvidere vil Institut for Matematik og Datalogi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet levere undervisning til bacheloruddanelsen. (Ansøgning, s. 9) Universitetet tilføjer i høringssvaret (modtaget den 12. september 2011): Universitetet ønsker indledningsvis at gøre opmærksom på, at den ansøgte uddannelse jf. dokumentationsrapporten p. 17 ikke er en tværfaglig uddannelse og at Institut for Marketing og Management ikke er involveret i uddannelsen. Der vil blive leveret undervisning til uddannelsen fra forskningsenheden Integrative Innovation Management. Som det fremgår af dokumentationsrapportens p. 9 er denne forskningsenhed et veletableret samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet og Institut for Marketing og Management ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Forskningsenheden er co-finansieret af de to fakulteter og fysisk placeret på Institut for Teknologi og Innovation på det Tekniske Fakultet. Enheden bidrager primært med undervisning og forskning til civilingeniøruddannelsen i Product Development and Innovation og diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing, der begge er udbydes ved Det Tekniske Fakultet. Endvidere bidrager forskningsenheden til Det Tekniske Fakultets forskeruddannelsesprogram Produktdesign og Innovation. Det er derfor naturligt for Det Tekniske Fakultet at betragte forskningsenheden Integrative Innovation Management som en integreret del af forskning og undervisning på Det Tekniske Fakultet, ikke som en fakultetsekstern samarbejdspartner. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 1f) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder og bacheloruddannelsens fagelementer i følgende tabel (navnene bag initialerne findes på s. 12 i ansøgningen): 22

28 (Ansøgning, s. 10) Det er overordnet vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og hovedparten af uddannelsens fagelementer. Universitetet har, som gengivet ovenfor, redegjort for, at al undervisning på uddannelsen varetages af forskningsenheder på Det Tekniske Fakultet eller Det Naturvidenskabelige Fakultet. På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at det er uklart, hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene, der angår de teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter og brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering, og i mindre grad under andre kompetencemål. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder og kandidatuddannelsens fagelementer i følgende tabel (navnene bag initialerne findes på s. 12 i ansøgningen): (Ansøgning, s. 11) Det er overordnet vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og hovedparten af uddannelsens fagelementer. 23

29 Universitetet har, som gengivet ovenfor, redegjort for, at al undervisning på uddannelsen varetages af forskningsenheder på Det Tekniske Fakultet. Desuden tilføjer universitetet angående uddannelsens kompetencemål, at: Når der i dokumentationsrapporten tales om software som produkt er der tale om softwarens funktionelle og ikke-funktionelle egenskaber og det at udvikle software i overensstemmelse med de givne rammer (ressourcer, behov etc.). Der er ikke tale om markedsføring af softwaren eller lignende, hvilket efter universitetets opfattelse heller ikke er indikeret i dokumentationsrapporten. Når der i dokumentationsrapporten tales om livscyklusbetragtninger for software er der tale om en integreret del af softwareudviklingen over tid. Det vil sige den tekniske evolution som software gennemgår i sin levetid på foranledning af ændrede krav i dets brugsdomæne. Der er ikke tale om samfundsvidenskabelige betragtninger om produkters levetid på markedet, hvilket efter universitetets opfattelse heller ikke er indikeret i dokumentationsrapporten. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 5f) Akkrediteringspanelet vurderer dog fortsat, at især kompetencemålene: har viden om de socioteknologiske og sociokulturelle forhold der styrer softwareløsningers markedspenetrering er fortrolig med håndteringen af software som produkt og har viden om de forskellige forretningsmodeller for levering af software har viden om de specifikke forhold for softwarepatenter på vækstmarkederne berører emner, der er samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede. På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at det er uklart hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene software som produkt, og softwarepatenter på vækstmarkederne og i mindre grad under andre kompetencemål. Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Det primære forskningsområde - Information and Communication Technologies - er engageret i en række forsknings- og udviklingsprojekter, der involverer virksomheder og andre eksterne partnere. (Ansøgning, s. 13) Desuden nævnes en række konkrete samarbejder med virksomheder og offentlige institutioner. Det er på denne baggrund vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Uddannelsen er udviklet af en udviklingsgruppe bestående af VIP er fra Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet. Endvidere deltog en repræsentant fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Matematik og Datalogi, da instituttet forventes at levere en del af undervisningen på uddannelsen. (Ansøgning, s. 14) Tilrettelæggelsen vil ske i henhold til Det Tekniske Fakultets model for uddannelsesstyring. Der vil således blive nedsat et uddannelsesudvalg bestående af VIP ere og efter det første optag - repræsentanter for uddannelsens studerende. (Ansøgning, s. 14) Uddannelsesudviklingsgruppen bestod af følgende VIP ere. CV erne for denne gruppe (Steffen Peter Skov undtaget) og publikationslisterne for en del af denne gruppe findes i Bilag 8: Mærsk McKinney Møller Instituttet, Det Tekniske Fakultet Professor Uffe Kock Wiil Professor John Hallam Lektor Bo Nørregaard Jørgensen Lektor Ulrik Pagh Schultz Lektor Steffen Peter Skov Lektor Lone Borgersen Mads Clausen Instituttet, Det Tekniske Fakultet Lektor Søren Top Institut for Matematik og Datalogi 24

30 Lektor Lene Monrad Favrholdt (Ansøgning, s. 14) Universitetet tilføjer i høringssvaret ang. tilrettelæggelsen af uddannelsen: Uddannelsen vil også fremover blive udviklet og tilrettelagt af VIP er. Flere af udviklingsgruppens medlemmer vil indgå i dette udvalg, men da uddannelsesudvalget først nedsættes, når uddannelsen er godkendt, er udvalgets nøjagtige sammensætning endnu ikke fastlagt. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 12) Det er på baggrund af universitetets redegørelse, derunder de vedlagte CV er og publikationslister, vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad er udviklet og tilrettelagt af VIP er. Uddannelsens VIP er Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for antallet af VIP er tilknyttet uddannelsen på følgende vis: Der vil fra det Tekniske Fakultet være mere end 20 VIP til rådighed for undervisning på uddannelsen, hvortil kommer undervisere fra det Naturvidenskabelige fakultet. Omfanget af deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) på Det Tekniske Fakultet har været faldende fra 2007 til 2009 og ligger i dag stabilt omkring 7% af det samlede VIP/DVIP personale opgjort i årsværk. Dette tal forventes ikke at stige i fremtiden. Det forventes dog at der vil blive inddraget relevante, eksterne undervisere i mindre omfang. (Ansøgning, s. 14) Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for forskningsmiljøets publikationer i følgende tabel: Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. (Ansøgning, s. 16) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det er uklart, hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene, der angår de teknologiske, brugermæssige, organisatoriske, samfundsmæssige og etiske aspekter og brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering, og i mindre grad under andre kompetencemål. Det er desuden vurderingen, at forskningen samvirker med praksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er, og at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det er uklart, hvordan de studerende skal undervises i fagelementer, der samlet set medfører, at de studerende opnår samfundsvidenskabelige og virksomhedsrelaterede kompetencer som beskrevet primært under kompetencemålene software som produkt og softwarepatenter på vækstmarkederne og i mindre grad under andre kompetencemål. 25

31 Det er desuden vurderingen, at forskningen samvirker med praksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er, og at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 8: CV er for udviklingsgruppe Høringssvar modtaget den 12. september

32 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen søges godkendt i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), nr. 814 af 29. juni med titlen: - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (software engineering). - Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Universitetet skriver om relationen mellem kompetenceprofil og titel: Uddannelsen har en entydig tekniskvidenskabelig profil, hvor enkelte fagelementer på bacheloruddannelsen undervises i samarbejde med nært beslægtede fagområder indenfor det naturvidenskabelige område. Endvidere indgår der i bacheloruddannelsen enkelte fagelementer som har et samfundsvidenskabeligt præg (ca. 5%). Der er således ikke tale om en egentlig tværfaglig uddannelse (Ansøgning, s. 17) Og videre: Den teknisk-videnskabelige bachelor vil få en solid grunduddannelse, der gør den studerende i stand til at løse mindre komplekse opgaver indenfor uddannelsens fagområde og kvalificere sig til videre studier indenfor samme. (Ansøgning, s. 17) På baggrund af uddannelsens redegørelse og uddannelsens kompetenceprofil er det således vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen søges godkendt i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), nr. 814 af 29. juni med titlen: - Civilingeniør, cand.polyt. i software engineering - Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Universitetet skriver om relationen mellem kompetenceprofil og titel, at civilingeniøren vil blive kvalificeret til at løse komplicerede tekniske problemer indenfor uddannelsens fagområde og vil kunne designe og implementere komplekse softwareprodukter og systemer. Den studerende vil kunne gøre dette ud fra en klar forståelse af den komplekse forretningsmæssige og samfundsmæssige kontekst, som en civilingeniør i software engineering vil operere i. (Ansøgning, s. 17) På baggrund af uddannelsens redegørelse og uddannelsens kompetenceprofil er det således vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen kan findes først i denne rapport. Universitetet redegør på følgende vis om relationen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen: For bacheloruddannelsen kan det eksempelvis nævnes, at dimittenden har viden baseret på forskning og kan forstå og reflektere over fagområdets teori, metode og praksis (første, andet og tredje mål i kompetenceprofilen). 27

33 Dimittenden har færdigheder, der sætter pågældende i stand til at vurdere, anvende og vælge blandt fagområdets teorier og metoder (tredje til og med niende mål) samt formidle og diskutere problemstillinger med forskellige interessenter (tiende og tolvte mål). Dimittenden har kompetencer til at indgå i professionelt samarbejde (niende mål), til at håndtere egen læring (kompetenceprofilen, brede ingeniørkompetencer) og håndtere komplekse situationer (ellevte mål). (Ansøgning, s. 18) På baggrund af denne redegørelse og en sammenligning af kompetenceprofilen med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bacheloruddannelser er det vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen kan findes først i denne rapport. Universitetet redegør på følgende vis om relationen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen: For kandidatuddannelsen kan det eksempelvis nævnes at at dimittenden har viden baseret på højeste internationale forskning og kan reflektere over denne viden på et videnskabeligt grundlag (første mål i kompetenceprofilen). Dimittenden har færdigheder der sætter pågældende i stand til at mestre fagområdets metoder og redskaber (fjerde mål), vurdere og vælge mellem fagområdets teorier og metoder og opstille nye analyse og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag (tredje mål) og formidle og diskutere fagområdets problemstillinger på et videnskabeligt grundlag (fjortende mål). Dimittenden har brede ingeniørkompetencer, der gør pågældende i stand til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (brede ingeniørkompetencer første mål), selvstændigt igangsætte og gennemføre samarbejde (brede ingeniørkompetencer andet mål) og påtage sig professionelt ansvar samt selvstændigt tage ansvar for sin egen faglige udvikling (brede ingeniørkompetencer ellevte mål). (Ansøgning, s. 18) På baggrund af denne redegørelse og en sammenligning af kompetenceprofilen med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser er det vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, maj

34 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver om adgangskravene: For Bacheloruddannelsen i software engineering ønsker fakultet at de områdespecifikke adgangskrav for hovedområde 6 (Teknisk videnskab) i henhold til adgangsbekendtgørelsen skal være gældende: Dansk på A niveau Engelsk på B niveau Matematik på A niveau Endvidere ønskes det at ansøgere opfylder følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik på B niveau (Ansøgning, s. 19) Om valget af det uddannelsesspecifikke adgangskrav skriver universitetet: Det uddannelsesspecifikke adgangskrav er begrundet i et ønske om at den studerende under sin uddannelse skal kunne samarbejde med studerende på fakultetets andre uddannelser om løsning af fælles opgave, f.eks. i modulet Experts in Teams på bacheloruddannelsen. Derudover vil den studerende have adgang til et større udbud af fakultetets valgfag, hvis den studerende har fysik B i sit adgangsgrundlag. (Ansøgning, s. 19) På baggrund af studieordningen og derunder læringsmålene for de enkelte fagelementer er det vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet skriver generelt om tilrettelæggelsen af uddannelsen: I lighed med Det Tekniske Fakultets øvrige uddannelser ligger de pædagogiske og didaktiske overvejelser i fakultetets uddannelseskoncept Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI) også til grund for udviklingen og tilrettelæggelsen af den ansøgte civilingeniøruddannelse i software engineering. (Ansøgning, s. 19) Hvad angår bacheloruddannelsens faglige progression skriver universitetet: Den faglige progression sikres gennem uddannelsens fagsøjler. Fagsøjlen repræsenterer en gruppe af fagligheder, der samlet set opbygger kompetencer indenfor et givet fagområde. Det kan for eksempel være en række enkeltstående, komplimentære kompetencer eller en serie af fagligheder, der løbende opbygger den studerendes kompetencer indenfor et fagområde. (Ansøgning, s. 19) Og videre: Som eksempel på en progressiv opbygning af kompetencer kan nævnes fagsøjlen Software engineering, hvor den studerende arbejder sig frem til de kompetencemål, der fremgår af første til femte punkt i kompetenceprofilen. Det sker gennem kurserne Introduktion til software engineering (1. semester) Grundlæggende software engineering (2. semester) Design af softwaresystemer (3. semester) Softwarevedligeholdelse (4. semester) Komponentbaseret softwareudvikling (5. semester) Kurset på det foregående semester skal være bestået, for at den studerende kan gå videre på et nyt semester. (Ansøgning, s. 19) 29

35 Universitetet eksemplificerer desuden samme sted, at der er kurser, der ikke bygger oven på hinanden, men giver de studerende nogle specifikke kompetencer. Universitetet kalder disse kurser for komplimentære kurser. Universitetet redegør desuden for sammenhængen på det enkelte semester: Faglighederne på de enkelte semestre er knyttet sammen af et semestertema som afsluttes med et semesterprojekt.man kan her tale om progression indenfor det enkelte semester, hvor den studerende gradvist opbygger en række forskellige kompetencer fra de enkelte fagsøjler og bringer dem samlet i spil i sit semesterprojekt. Som eksempel kan nævnes temaet Organisationsorienteret softwareudvikling på 2. semester, hvor kurserne Grundlæggende software engineering fra fagsøjlen Software engineering, Organisation fra fag- søjlen Virksomhed og Samfund og Videregående programmering fra fagsøjlen Programmering alle bringes i anvendelse i projektet. (Ansøgning, s. 20f) På baggrund af studieordningens læringsmål og den ovenstående eksemplificering af disse er det vurderingen, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet skriver om sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, at: Det har været et bærende element i tilrettelæggelsen af uddannelsen, at der sikres progression gennem hele uddannelsesforløbet, sammenhæng på langs og tværs i uddannelsen samt konsistens mellem de overordnede kompetenceprofiler og det underliggende hierarki af læringsmål på hhv. semester-, modul- og kursusniveau. (Ansøgning, s. 19f) Derudover henvises til punkt vedrørende sammenhængen mellem kompetenceprofilerne og fagsøjlerne på bacheloruddannelsen. (Ansøgning, s. 21) Teksten under punkt lyder: Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen er bygget op omkring de fagligheder, der indgår i uddannelsens fem fagsøjler. Således refererer de fem første mål i kompetenceprofilen til fagsøjlen Software Engineering, det sjette, niende, tiende og ellevte mål til fagsøjlen Virksomhed og Samfund, det syvende til fagsøj-len Programmering og det ottende til fagsøjlen Softwareteknologi. De sidste to mål henviser til fagsøjlen Ingeniørgrundlag og praksis. (Ansøgning, s. 17f) De enkelte moduler på uddannelsen indeholder elementer fra en, flere eller alle af fagsøjlerne, hvilket fremgår af modulbeskrivelserne for uddannelsen ( Modulbeskrivelser i Studieordningen). På baggrund af en sammenligning af kompetenceprofilen og de enkelte læringsmål for modulerne og de kurser, der indgår i modulerne, er det overordnet set vurderingen at hovedparten af kompetencemålene er understøttet af læringsmål fra søjlerne, modulerne og kurserne. Universitetet har desuden i høringssvaret redegjort yderligere for sammenhængen mellem enkelte af uddannelsens kompetencemål og modulernes læringsmål (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 8ff). Desuden tilføjer universitetet generelt om de virksomhedsrelaterede kompetencer: Det skal generelt bemærkes, at virksomheds- og forretningsforståelse i vid udstrækning indarbejdes gennem et tæt samarbejde med virksomhederne omkring projekter, f.eks. ved at lade projekter på uddannelsen tage deres udgangspunkt i idéer og problemstillinger som kommer direkte fra virksomhederne. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 6) Det er således vurderingen, at der er samlet set vil være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at samarbejde med virksomheder kan finde sted uden at de studerende specifikt opnår kompetencerne virksomheds- og forretningsforståelse, og det bemærkes derfor, at opnåelsen af kompetencerne virksomheds- og forretningsforståelse, der ifølge universitetet i vid udstrækning vil være en del af projekterne, er betinget af, at universitetet sikrer de indholdsmæssige krav til de studerendes projektsamarbejder med virksomhederne. Prøveformer Uddannelsens prøveformer er opstillet i følgende tabel: 30

36 (Ansøgning, s. 23) På baggrund af denne tabel og uddannelsens studieordning, derunder kompetenceprofiler og læringsmål, er det vurderingen, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er således samlet set vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver: For kandidat uddannelsen gælder, at bacheloruddannelsen i software engineering er den adgangsgivende retskravsbachelor til kandidatuddannelsen Civilingeniør i software engineering. Derudover vil der være direkte adgang til kandidatuddannelsen fra professionsbacheloruddannelsen Diplomingeniør i Informations og Kommunikationsteknologi fra Syddansk Universitet. Ud over de to direkte adgangsgivende uddannelser, ønsker fakultetet at skabe et adgangsgrundlag, der er så bredt og åbent som muligt. Det specificeres derfor i studieordningen at bachelorer og diplomingeniører fra andre danske og udenlandske universiteter eller ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages på uddannelsen, såfremt deres faglige forudsætninger svarer til optagelsesberettigede bachelorer eller diplomingeniører uddannet ved det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Der vil derfor være gode muligheder for at bachelorer fra de med den ansøgte bacheloruddannelse nærmes beslægtede uddannelser vil kunne optages på kandidatuddannelsen i software engineering. (Ansøgning, s. 19) På baggrund af studieordningen og derunder læringsmålene for de enkelte fagelementer er det vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Det bemærkes dog, at universitetet ikke konkret har redegjort for denne sammenhæng i ansøgningen. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet skriver generelt om tilrettelæggelsen af uddannelsen: I lighed med Det Tekniske Fakultets øvrige uddannelser ligger de pædagogiske og didaktiske overvejelser i fakultetets uddannelseskoncept Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI) også til grund for udviklingen og tilrettelæggelsen af den ansøgte civilingeniøruddannelse i software engineering. (Ansøgning, s. 19) Hvad angår kandidatuddannelsens faglige progression skriver universitetet: Kandidatuddannelsen bygger videre på det forudsætninger, den studerende har erhvervet på sin bacheloruddannelse. Den studerendes 31

37 kompetencer udvikles gennem studiet af emner struktureret indenfor de 6 første kvarterer af kandidatstudiet (1.-3. semester) samt til sidst specialet (4. semester). 1. kvarter konsoliderer de studerendes viden og praksis indenfor software engineering, giver erfaring med projektstyring, og introducerer de studerende for videnskabelige metoder som basis for deres videre studie kvarter åbner for studiet af specialiserede emner indenfor software engineering. Hvert kvarter har et bestemt forskningsområde som tema, og indeholder to kurser indenfor dette område samt et valgfrit projektkursus. 5. og 6. kvarter bringer den studerendes samlede faglige kompetencer i brug ved studiet af samfundsog forskningsrelevante problemstillinger. Der fokuseres først på innovations- og udviklingsprocesser der kan resultere i samfundsrelevante produkter, derefter på et dyberegående studie af et eller flere forskningsfelter som kan støtte op om en udvalgt problem-stilling. Specialet demonstrerer den studerendes komplette ingeniørfaglige kompetencer ved arbejdet på et relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne indenfor software engineering. (Ansøgning, s. 21) Det er på ovenstående baggrund og på baggrund af studieordningens læringsmål vurderingen, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet skriver om sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, at: Det har været et bærende element i tilrettelæggelsen af uddannelsen, at der sikres progression gennem hele uddannelsesforløbet, sammenhæng på langs og tværs i uddannelsen samt konsistens mellem de overordnede kompetenceprofiler og det underliggende hierarki af læringsmål på hhv. semester-, modul- og kursusniveau. (Ansøgning, s. 19f) Derudover henvises til punkt vedrørende sammenhængen mellem kompetenceprofilerne og modulerne på kandidatuddannelsen. (Ansøgning, s. 21) Teksten under punkt lyder: Kompetenceprofilen på kandidatuddannelsen er bygget op omkring de fagligheder, der indgår i uddannelsens obligatoriske moduler. Som eksempel kan nævnes tredje mål, som refererer til modulet Scientific Methods på 1. semester, fjerde og syvende mål, som refererer til modulet Software System Design and Technologies på 1. semester, ottende, niende og trettende mål, der refererer til modulet Innovative Software Solutions på 3. semester og sjette mål, der referer til modulet Research Directions in Software Engineering på 3. semester. (Ansøgning, s. 18) På baggrund af en sammenligning af kompetenceprofilen og de enkelte læringsmål for modulerne og de kurser, der indgår i modulerne, er det overordnet set vurderingen at kompetencemålene er understøttet af læringsmål fra søjlerne, modulerne og kurserne. Universitetet har desuden i høringssvaret redegjort yderligere for sammenhængen mellem enkelte af uddannelsens kompetencemål og modulernes læringsmål (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 11f). Desuden tilføjer universitetet generelt om de virksomhedsrelaterede kompetencer: Det skal generelt bemærkes, at virksomheds- og forretningsforståelse i vid udstrækning indarbejdes gennem et tæt samarbejde med virksomhederne omkring projekter, f.eks. ved at lade projekter på uddannelsen tage deres udgangspunkt i idéer og problemstillinger som kommer direkte fra virksomhederne. (Høringssvar modtaget den 12. september 2011, s. 6) Det er således vurderingen, at der er samlet set vil være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at samarbejde med virksomheder kan finde sted uden at de studerende specifikt opnår kompetencerne virksomheds- og forretningsforståelse, og det bemærkes derfor, at opnåelsen af kompetencerne virksomheds- og forretningsforståelse, der ifølge universitetet i vid udstrækning vil være en del af projekterne, er betinget af, at universitetet sikrer de indholdsmæssige krav til de studerendes projektsamarbejder med virksomhederne. Prøveformer Uddannelsens prøveformer er opstillet i følgende tabel: 32

38 (Ansøgning, s. 24) På baggrund af denne tabel og uddannelsens studieordning, derunder kompetenceprofiler og læringsmål, er det vurderingen, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er således samlet set vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Den ansøgte uddannelse vil, som fakultetets øvrige ingeniøruddannelser, være bygget op omkring fakultetets uddannelseskoncept DSMI der indeholder meget bevidste valg af pædagogik og didaktik Kravene håndteres på følgende måde: Ansatte uden forudgående pædagogisk baggrund gennemfører adjunktpædagogikum. For undervisere på ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet gennemføres der en udgave heraf, som i særlig grad fokuserer på den projekt- og problembaserede pædagogik, der anvendes i DSMI. I overensstemmelse med delpolitikken Universitetspædagogik er det på universitetet besluttet, at alle undervisere skal udarbejde og vedligeholde en undervisningsportefolio, hvori den enkelte underviser redegør for refleksioner og overvejelser og udvirker sammenhæng mellem i Syddansk Universitets kvalitetspolitik er undervisningens mål, læringssyn og pædagogiske metode. Disse refleksioner og overvejelser vil der blive fulgt op på i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Der er krav om at alle undervisere har en undervisningsportefolio fra sommeren Opfølgning sker i forbindelse med institutledernes årlige medarbejderudviklingssamtaler med underviserne Individuelle behov for kompetenceudvikling kan blandt andet opfyldes gennem tilbud fra Syddansk Universitets Center for Universitetspædagogik. (Ansøgnings, s. 25) Om de studerendes vurderinger af undervisning og evaluering generelt skriver universitetet i Bilag 1 omhandlende Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelserne: Den studerende vil fra uddannelsens start opleve en evalueringskultur, der giver den enkelte indflydelse på uddannelsen, idet såvel egne læringsaktiviteter som selve uddannelsens del- og slutmål evalueres på en måde, der kræver, at den studerende tager aktiv stilling og påtager sig ansvar. Undervisere og vejledere påtager sig tilsvarende et ansvar for sammenhængen i 33

39 undervisningsaktiviteterne og de iværksatte læringsaktiviteter. Der arbejdes med følgende former for evaluering: Løbende evaluering af de studerende Løbende evaluering af semestre Evaluering af semesterkoordinatorens og planlægningsgruppens roller Semester- og kursusevalueringer (slutevaluering) Evaluering af uddannelserne (Bilag 1, s. 15) Det er således vurderingen, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Det er desuden virderingen, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Om undervisningslokaler på uddannelserne, skriver universitetet, at uddannelserne indgår på linje med eksisterende i det centrale lokalefordelingssystem på Syddansk Universitet i Odense. Udbuddet af den nye uddannelse vurderes at kunne håndteres uden problemer. (Ansøgning, s. 25) Om de lokalefaciliteter, som projektarbejdsformen fordrer, skriver universitetet: I henhold til DSMI er den nye uddannelse i vid udstrækning anlagt på en projektorganiseret undervisningsform. For at understøtte læringsprocesserne og dermed slutmålene for læringsudbyttet er det forudsat, at det fornødne antal projektlokaler er stillet til rådighed for de studerende på alle uddannelsens semestre i stil med den praksis, der allerede gør sig gældende for de eksisterende uddannelser på Det Tekniske Fakultet. (Ansøgning, s. 26) Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for de studerendes mulighed for at tage på udlandsophold på følgende vis: På bacheloruddannelsens fire første semestre arbejdes med tværgående semestertemaer og semesterprojekter i henhold til fakultetets udannelseskoncept DSMI. Den problem- og projektbaserede arbejdsform understøtter centrale elementer i kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen, herunder de almene læringskompetencer, formidling og projektarbejde og ledelse. Studerende ved fakultetets ingeniøruddannelser anbefales derfor at tage deres udlandsophold på uddannelsens 5. semester. Semestrets projekt, Experts in teams, lægger op til tværfagligt samarbejde, hvilket studier i udlandet også vil være velegnede til at imødekomme. Anbefaling om udlandsophold på 5. semester vil også gælde studerende på bacheloruddannelsen i Software Engineering. (Ansøgning, s. 27) Det er således vurderingen, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for de studerendes mulighed for at tage på udlandsophold på følgende vis: Kandidatuddannelsen er tilrettelagt således at studerende, der ønsker det, mest optimalt vil kunne tage studieophold i udlandet på uddannelsens 2. semester, hvor den studerende må forventes at kunne finde fagligheder på et udenlandsk universitet, der vil kunne rummes under de temaer, der undervises i på semestret og således vil kunne opnå merit. (Ansøgning, s. 27) Det er således vurderingen, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt 34

40 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning, bachelor, generel del Studieordning, bachelor, specifik del Studieordning, bachelor, modulbeskrivelser Studieordning, kandidat, generel del Studieordning, kandidat, specifik del Studieordning, kandidat, modulbeskrivelser Bilag 1: Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelserne Høringssvar modtaget den 12. september

41 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Kvalitetssikringssystemet på SDU evalueres og udvikles ifølge universitetet løbende med udgangspunkt i principperne fra kvalitetscirklen, som går fra strategi og mål til praksis og udførelse over analyse og evaluering til opfølgning og ændring, en udvikling der foregår i en endeløs, cirkulær. Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne. Opfølgningen omfatter en kvantitativ undersøgelse og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Via disse opfølgninger, der allerede har fundet sted, blev der sat fokus på graden af målopfyldelse, og der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Kvalitetsudviklingsrådet har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet. Graden af målopfyldelse vil fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Ansøgning, s. 30). Det er vurderingen, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd, som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet 36

42 ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: (Ansøgning/Bilag, s. 380) I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Det er vurderingen, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: (Ansøgning/Bilag, s. 381) Det vurderes på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at det er en standard, at Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. (Delpolitik for universitetspædagogik) Det er studienævnets ansvar at leve 37