Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: DATO: JOURNALNUMMER P Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE STRUER TINA PEDERSEN Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge Den 11. oktober 2012 foretog Struer Kommune en besigtigelse af et beskyttet overdrev ved Toftum Bjerge/Humlum Bakker med henblik på at vurdere tilstand, naturplejebehov og effekt af etablering af jordvarmeanlæg. Det undersøgte overdrev er en del af et større overdrev i Toftum Bjerge/Humlum Bakker. Beliggenheden af det undersøgte overdrev fremgår af kortet nedenfor: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 13

2 Overdrevets tilstand er ikke god, da overdrevet trues af tilgroning pga. manglende naturpleje. Der er derfor mange uønskede arter på overdrevet som følge af manglende afgræsning. Eksempelvis er store partier vokset til i hindbær, rynket rose (hyben rose), bjergfyr, brombær etc. Disse arter er uønskede på overdrev. Græsserne rød svingel og alm. hundegræs er ligeledes meget udbredte på overdrevet. Det er to meget almindelige græsser, som findes overalt og derfor ikke har nogen speciel værdi. Der er dog også registreret karakteristiske og særlige værdifulde overdrevsarter som tormentil, tandbælg, liden klokke og hedelyng. Disse værdifulde overdrevsindikatorer har dog en ringe udbredelse. Det er et spørgsmål om tid, førend disse værdifulde arter forsvinder, da overdrevsarterne vil udkonkurreres af almindeligt forekommende arter pga. manglende afgræsning. Nedenfor fremgår overdrevets kritiske tilstand på billeder taget i forbindelse med besigtigelsen. Billede der viser tilgroning i hindbær, tjørn og hundegræs. Denne vegetationssammensætning er ikke typisk for et overdrev i en god tilstand. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 13

3 Tilgroning i hindbærkrat. Hindbær hører ikke hjemme på overdrev, hvor den kvæler den karakteristiske overdrevsnatur. På billederne ses en ret høj vegetationen domineret af relativ få arter, hvilket er en ugunstig tilstand for overdrev. Desuden ses, at græsserne rød svingel og alm. hundegræs dominerer vegetation, hvilket ligeledes vidner om en dårlig naturtilstand. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 13

4 Billederne viser en høj vegetationen især domineret af rød svingel og hundegræs. Græsset rød svingel er ikke en særlig overdrevsart og findes mange steder som i græsplæner og vejgrøfter. På et godt overdrev skal rød svingel ikke være dominerende. Derudover ses græsset sandhjælme, som er et naturligt græs på et kystnært overdrev. Rød svingel TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 13

5 Der forekommer invasive arter på overdrevet, som truer overdrevet og påvirker overdrevets naturtilstand negativt. Invasive plantearter betegnes også som landskabsukrudt. Landskabsukrudt defineres som; plantearter, der er kommet til Danmark, og som har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske flora. På overdrevet forekommer invasive arter som bjergfyr, glansbladet hæg og rynket rose (hybenrose) Bjergfyr Især vurderes rynket rose (hybenrose) at være en trussel for overdrevet, da den findes i meget store buske med en diameter på op til m. Hybenrosen breder sig meget aggressivt med op til 0,5 m om året. Rynket rose (Hybenrose) TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 13

6 På overdrevet findes stadigvæk karakteristiske overdrevsarter, som eksempelvis tormentil og tandbælg. De værdifulde overdrevsarter dominerer ikke vegetation, som ville være tilfældet på et overdrev i en god tilstand. De værdifulde overdrevsarter har en ringe udbredelse og deres eksistens er truet. Tandbælg Tormentil TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 13

7 Det vurderes, at overdrevet er i en ringe tilstand pga. tilgroning. Overdrevet er truet og på sigt vil de sjældne overdrevsarter forsvinde, da hindbær-, brombær- og hyben-krat eller almindelige græsser vil "kvæle" de sjældne arter. Overdrevsnaturtypen er afhængig af naturpleje i form af afgræsning. Græsning forårsager en forstyrrelse, som påvirker planternes konkurrenceforhold. Græsning medfører en større artsrigdom og hindrer at overdrev gror til og bliver domineret af få almindelige arter. Struer Kommune anbefaler derfor, at overdrevet naturplejes. Overdrevets tilstand vil forbedres ved rydning af krat (hindbær, bjergfyr, brombær og rynket rose). Derudover vil afgræsning være nødvendig for at forbedre og fastholde en god naturtilstand. Det kan synes mærkeligt, at et areal, som har ligget ugræsset siden 60 erne nu pludselig har behov for at blive græsset. Men overdrevene ved Toftum bjerge er en meget næringsfattig naturtype, som er længe om at gro til. Det tager tid før planter som rynket rosa, gyvel eller andet får fat, men når de først er der, kan de have en nærmest eksplosiv vækst. Det kan også være svært at se/opdage at den værdifulde overdrevsnatur gradvis forsvinder - at de mange sjældne arter forsvinder og erstattes af få arter af almindelige græsser. Endelig er luftens indhold af kvælstof steget siden erne, hvilket i dag fremskynder en tilgroning. Det undersøgte uplejede overdrev grænser direkte op til et overdrev som naturplejes i form af græsning. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 13

8 Det naturplejede overdrev (det afgræssede overdrev) har en langt bedre naturtilstand med flere arter, og en større udbredelse af de særlige værdifulde overdrevsarter. Invasive arter er heller ikke at finde på det naturplejede overdrev. På billedet nedenfor ses tydeligt, hvordan kreaturerne formår at holde hybenrosen nede, og hvordan hybenbuksen breder sig på den side af hegnet, hvor der ikke græsses. Ugræsset med hybenrose Græsset uden hybenrose Den gavnlige effekt af græsning ses ligede på billedet nedenfor, hvor tilgroning i krat er sket i det ugræssede område. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 13

9 Billederne nedenfor er fra det naturplejede overdrev ved Toftum. Her ses et overdrev i en god tilstand, hvor karakteristiske overdrevsarter dominerer vegetationen. Hedelyng, sandhjælme, rensdyrlav, håret høgeurt, sand star TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 13

10 Påvirkninger fra etablering af jordvarmeanlæg Ejere af ejendommen på Thagaard Plantage 22 ønsker at etablere et jordvarmeanlæg. Den 1. oktober 2012 blev der afholdt møde med lodsejer Kristine Bang, Carsten Kjær (+ en person mere) fra Energi Midt, jordvarmesagsbehandler Dan Poulsen og naturmedarbejder Tina Pedersen fra Struer Kommune. Mødeformålet var at drøfte mulighederne for, at etablere et jordvarmeanlæg placeret i overdrevet. Mødet resulterede i, at der blev sammensat et projekt, som indebærer at der etableres et jordvarmeanlæg samtidig med at det iværksættes naturpleje af overdrevet. Hermed kan der etableres et jordvarmeanlæg i kombination med at naturtilstanden forbedres i overensstemmelse med naturbeskyttelsesinteresser og fredningsinteresser. Ligeledes blev bedst mulig placering af jordvarmeanlægget bestemt under størst mulig hensynstagen til naturinteresserne i området. Efterfølgende har Struer Kommune den. 5. oktober 2012 modtaget ansøgningsmateriale fra Energi Midt. Jordvarmeanlæggets placering er illustreret på kortet nedenfor: Område 1 Område 1 er karakteriseret ved at være groet så meget til i krat, at der næsten ikke længere er tale om overdrev. I forbindelse med etablering af jordvarmeanlægget fjernes det uønskede krat og afgræsning forventes at have en gavnlig effekt på vegetationen. Vegetationen i område 2 er domineret af græsserne rød svingel og alm. hundegræs, som ikke er værdifulde overdrevsgræsser. I område 2 forekommer dog også værdifulde overdrevsarter som eksempelvis græsset tandbælg, hedelyng, tormentil, og liden klokke. De værdifulde arter er dog ikke særlig udbredte i området. Det kan ikke udelukkes, at de få værdifulde arter vil blive påvirket af opgravningen. Det skal dog understreges, at der er relativt få individer af de særlige arter og på længere sigt forventes vegetationen at reetablere sig. Område 2 De særlige arter forventes at blive positiv påvirket af den fremtidige naturpleje af overdrevet. Det er tydeligt, at de særlige arter i område 2 er trængte som følge af tilgroning. Uden naturpleje forventes de særlige overdrevsarter på et tidspunkt helt at forsvinde. Nedgravning af slanger til et jordvarmeanlæg kombineret med naturpleje vurderes således ikke at have en negativ påvirkning på vegetationen. I stedet vil den fremtidige naturpleje have en særdeles positiv effekt på overdrevets tilstand. Jordslangerne nedgraves i en dybde på ca. 1 m. Det er muligt, at der vil være en mindre temperaturændring omkring slangerne, men en mindre temperaturændring i 1 meters dybde vurderes ikke at kunne påvirke vegetationen, da mange planters rødder ikke går så dybt. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 13

11 Billede af vegetationen i område 1 Billede af vegetationen i område 2 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 13

12 Vedr. tilladelser og dispensationer Etablering af jordvarmeanlægget vil kræve følgende tilladelser og dispensationer: En tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven (som gives af kommunen) En dispensation fra naturbeskyttelsesloven (som gives af kommunen) En dispensation fra fredningsnævnet (som gives af fredningsnævnet) Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven Struer Kommune er indstillet på at give tilladelse til etablering af jordvarmeanlægget. Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Struer Kommune er ligeledes indstillet på at give en dispensation til ændring af naturtilstanden iht. naturbeskyttelsesloven. Dispensationen gives på baggrund af, at naturtilstanden i dag ikke er optimal, og på baggrund af at der fastsættes vilkår om, at overdrevet skal naturplejes i form af rydning af krat og afgræsning. Græsning skal finde sted i 10 år. Det vurderes således, at etablering af jordvarmeanlægget ikke vil have en negativ effekt på overdrevets vegetation som følge af at der iværksættes naturpleje, hvilket vurderes at forbedre overdrevets tilstand. Fredningsbestemmelser Overdrevet er fredet i 1935 med et ønske om at bevare skønheden og ejendommeligheden. Det fremgår af fredningen, at området skal henligge i fri naturtilstand, og at området ikke må bebygges, opdyrkes eller beplantes. Terrænet må ikke forstyrres ved gravning eller på anden måde. Plantevæksten må ikke beskadiges. Det fremgår således, at området er fredet især på baggrund af områdets biologiske værdi. Overdrevet blev højst sandsynligt afgræsset i 1930 erne og har på det tidspunkt været i en god biologisk tilstand med et plantesamfund domineret af typiske overdrevsarter (se foto nedenfor). I 1930 erne var problemet med invasive arter heller ikke så stort som i dag. Af hensyn til fredningsbestemmelserne synes det således også at være en god ide at overdrevet naturplejes, hvilket vil blive iværksat i forbindelse med etablering af jordvarmeanlægget. Det fremgår af fotoet, at vegetationen i 1920 erne og 1930 erne blev udgjort af en lav plantevækst uden krat og høje græsser. Fotoer fra TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 13

13 Notat udarbejdet af naturmedarbejder Tina Pedersen Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 13