Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga"

Christina Clausen
8 år siden
Visninger:

1 MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga Q stamme: min nabo sanileq ra = sanilera. Jeg ser min nabo = Sanilera takuara. MINE: Mine storebrødre ani kka = anikka Mine skoler atuarfik-kka = atuarfikka. Mine naboer sanileq kka = sanilikka (læg mærke til at e bliver til i) Sanilikka takuakka = Jeg ser mine naboer. 1

MINE: Mine storebrødre ani kka = anikka Mine skoler atuarfik-kka = atuarfikka.

2 DIN: Vi begynder med "Du ser din far" - altså du som ejer og du som subjekt. I har lært at din ender på et spisende -t. Der er dog altid urelgelmæssigheder: Panik = datter. Paniit = din datter. [Panik er en stærk k-stamme] Erneq = søn. Ernerit = din søn. [Erneq er en stærk Q-stamme] Som I kan se på tegningen, ender din og dit på -t og for verber med du som subjekt på +at / +pat / +vat Ataatat takuat = Du ser din far. DINE: "Dine sønner", er i dette tilfælde regelmæssig. Erneq = søn, og -tit, dine. Q'et bliver spist og e'et bliver til i, når det ikke står foran R eller Q. Resultatet bliver = Ernitit. Når man skal sige: dine, bruger man endelsen -tit, der også er trunkativ, det vil sige at den spiser den foregående konsonant. Du elsker dem: asa +vatit = asavatit. Eksempel: Ernitit asavatit = Du elsker dine sønner. Du ser dem: taku +atit = takuatit Du giver dem en lussing: isap +patit = isappatit. HENDES / HANS ENE: På dansk undertreger vi ejefald med et s: Sørens bil. På grønlandsk markerer vi ligeledes ejeren (possessor), men med et -p. Avis hat bliver således til: Avi p nasaa. Læg mærke til at -p er spisende / trunkativt, og derfor spiser konsonanter / medlyde. Når det drejer sig om 3. person ental (hans-hendes), sætter vi et -a efter den ejede genstand (possessum). En hat hedder nasaq og q'et bliver spist af det spisende tilhæng -a. = Avip nasaa. Han ser Avis hat: Avip nasaa takuaa. 2

[Erneq er en stærk Q-stamme] Som I kan se på tegningen, ender din og dit på -t og for verber med du som subjekt på +at / +pat / +vat Ataatat takuat = Du ser din far.

3 HENDES / HANS FLERE: Avis hatte = Avip nasai Han ser Avis hatte = Avip nasai takuai. De ejede genstande, nemlig hattene eller possessum, får nu et -i tilføjet. Her gælder det også at dette -i vil spise de konsonanter der måtte forekomme. I tilfældet "qimmeq" hund, vil de ejede hunde komme til at hedde "qimmei" men måske kan I se, at dette ikke lyder eller ser særligt grønlandsk ud. Det kommer derfor til at hedde "Suulup qimmii" Sørens hunde. 3

Her gælder det også at dette -i vil spise de konsonanter der måtte forekomme.

4 DERES ENE: Deres datter hedder : "paniat". Det er kombinationen af panik / datter og -at / deres. Endelsen "-at" er spisende og spiser den foregående konsonant. Husk at et E eller O som læner sig op ad et R eller Q bliver til et I eller U, når R og Q forsvinder. Hvad angår den transitive endelse, så hedder "de elsker hende", (vokal stamme med a og i) asa+vaat = asavaat Paniat takuaat = De ser deres [de andres] datter. De elsker hende (Vokalstamme med a eller i) asa +vaat = asavaat De ser hende (vokalstamme med u) - taku+aat = takuaat De møder hende (konsonant-stamme) naapip+paat = naapippaat DERES FLERE: Deres hunde: qimmeq og -i = qimmii. Det sidste Q i qimmeq bliver spist og tilbage står et i. 4

Hvad angår den transitive endelse, så hedder "de elsker hende", (vokal stamme med a og i) asa+vaat = asavaat Paniat takuaat = De ser deres [de andres] datter.

5 De andres ejendom deles op i to dele: dem som ender på i eller u og dem som ender på a. I princippet har vi kun tre vokaler på Grønland, nemlig a, i og u. Som I husker eksisterer E og O kun foran R og Q af udtale - årsager. "Deres" skal ende på et spisende -i, hvis ordet ender på i eller u og et spisende -at, hvis ordet ender på a. Deres kærester: aappaq og -at = aappaat SAMME ORDLYD MED DERES ENE OG FLERE: Man kan ikke se forskel på deres kæreste = aappaat og deres kærester = aappaat, fordi ordet ender på a og tager -at i både ental og flertal. Derimod kan man godt se forskel på deres datter = paniat og deres døtre = panii.man kan desuden heller ikke se forskel på om de henter hende = aavaat eller om de henter dem = aavaat. På dansk kan vi blive forvirrede når vi skriver "De henter deres datter." Henter de deres egen datter eller de andres? På grønlandsk skelner man grammatisk mellem deres egen og de andres. Se side 7 5

Deres kærester: aappaq og -at = aappaat SAMME ORDLYD MED DERES ENE OG FLERE: Man kan ikke se forskel på deres kæreste = aappaat og deres kærester = aappaat, fordi ordet ender på a og tager -at i både

6 Man vælger ofte at sige "Taakkua panii" for at understrege at det er de andres datter man taler om. Taakkua betyder "dem" eller "deres" - Taakkua panii aavaat - de henter de andres døtre. VORES ENE: "Vores ene" ender på "-rput", og for at sige "vi ser den" skal man bruge endelsen +arput. Vores søn hedder således "Ernerput". Det er kombinationen af erneq / søn og -rput / vores. Endelsen "-rput" er spisende og spiser den foregående konsonant. Hvad angår den transitive endelse, så hedder "vi elsker ham", (vokal stamme med a og i) asa+varput = asavarput Vi ser ham (vokalstamme med u) - taku+arput = takuarput Vi møder hende (konsonant-stamme) naapip+parput = naapipparput Vi elsker vores søn: Ernerput asavarput VORES FLERE: Vores flere har endelsen -vut. (Husk reglerne for lydændring: Erneq -vut: Q'et bliver spist, og E bliver til I = Ernivut, vores sønner. ) Vi elsker ham hedder asa + vavut = asavavut. Ernivut asavavut: Vi elsker vore s sønner 6

Endelsen "-rput" er spisende og spiser den foregående konsonant.

7 JERES ENE FLERE: Svage stammer jeres ene rsi. Jeres flere si Stærk Q og K stamme: +si -si Tstamme: +ersi +isi I henter jeres hund = Qimmersi aavarsi. I henter jeres hunde = Qimmisi aavasi SIN OG SINE: (Hedder det samme) På dansk skelner vi mellem hans og sin. Vi kender alle eksemplet "Han tog hans hat" og "Han tog sin hat". I den første sætning tager han en anden mands hat og i sidste eksempel tager han sin egen. På grønlandsk ville vi sige at "hans" svarer til at hatten bliver ejet af 3. person, mens "sin" svarer til at hatten bliver ejet af 4. person. På grønlandsk er man mere konsekvent end på dansk. På dansk siger man "Han siger at hans kone er syg" og her kan vi ikke vide om det er hans egen kone eller en andens. Dette behøves vi ikke at være i tvivl om på grønlandsk. "Nuliani napparsimavoq" (han egen kone er syg) Men: "Nuliaa napparsimavoq" = hans / den andens kone er syg. Sin og sine udtrykkes med "-ni", som er spisende. nuliani napparsimapput (Hans koner er syge) FLERTAL : DERES EGEN / EGNE Svage stammer: Deres egen rtik Deres egne: -tik Stærk Q og K stamme +tik -tik T stamme +ertik +itik 7

I den første sætning tager han en anden mands hat og i sidste eksempel tager han sin egen. På grønlandsk ville vi sige at "hans" svarer til at hatten bliver ejet af 3.

Relaterede dokumenter

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen Sammentrækninger En af fordelene ved at arbejde med trykgrupper og hele sætninger frem for med enkeltord/lyd er, at fænomener som endelses e, der kommer og går ikke skal trænes som regler. Man skal bare