November 2006 Årgang 35 nr. 5 ISSN Foto: Sven Bülow

Transkript

1 November 2006 Årgang 35 nr. 5 ISSN Foto: Sven Bülow

2 REDAKTIONEN: Redaktør Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde / ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf.brammer@get2net.dk Over hækken: Arne Gotved, Havnegade 51 2.th, 1058 K arne@gotved.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg / egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Nyvej 16, 1., 6100 Haderslev joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV / Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg familienhoirup@mail.dk 1.suppleant Lis Mathiasen, Vesterbrogade 100, 3250 Gilleleje lis@ts-skib.dk 2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor.supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Anker Lauritsen, Søgårdsvej Svendborg Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens / jorgenj@tele2adsl.dk CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N Rettelser til kolofonen venligst til sekretariatet 130

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webmaster: Charsten Karger (se u. næstformand) Udgivelser i 2006: Årbog 2006: ultimo december Værktøj hos beslagsmeden Sven Brieske. Foto: Sven Bülow

4 Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Træskibs Sammenslutningen v. Lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: Kr: Kr: Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./sal:... Postnummer:...By:... Telefon:...Mobil: Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Medlemskontingent for kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og jomfrustander. Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer Venlig hilsen (sign.):

5 Formandens side Hvordan kulturarven kan håndteres i vore havne I mere end 1000 år har Danmark været en søfarende nation. Vore havne har altid været under stadig forandring, tilpasset samtidens krav. I dag er de nye mønstre, at nogle få havne vokser, og har store godsmængder og en god og sund udvikling, medens mange andre havne er ubrugte med dårlig økonomi som resultat. I disse stagnerende trafikhavne bliver der kajanlæg og havnefaciliteter i overskud. De ligger ubenyttet hen, så politikere og embedsmænd må finde på nye tiltag. Lad mig nævne nogle af de nye problemer kom der en lov for provinshavnene, hvoraf det fremgår, at havnen skal Havneparti fra Gilleleje november Endnu er der ikke ejerlejligheder på selve havnen, men når fiskerne har solgt deres kvoter, bliver kutterne overflødige (og hugget op), og så må det være fristende, at fylde de overflødige bassiner op og bygge huse med havudsigt. Billedekst/foto: Red. 133

6 være økonomisk selvbærende. Kommunerne skal ikke længere yde tilskud til havnenes drift, hvilket er en af årsagerne til, at nogle havne forfalder. Et af de nye tiltag er, planmæssigt at overføre havnearealerne til city-relaterede arealer, og hermed gives muligheder for nye byggerier på havnebyernes havnefront Udsigt til vandet er blevet et salgs-ord. Projektudviklerne tjener store penge på, at kommunerne overlader arealer på havnefronten til spekulativt nybyggeri. Politikerne har i mange tilfælde solgt ud af arealerne uden at stille kvalitative krav om, at projekterne tilpasses til at kulturarven bevares. De mindre erhvervsdrivende og forretninger forsvinder, miljøet bliver ændret og værdierne omkring livet ombord på et træskib, efterlades der ikke plads til og sejlerne i de slidte blå overalls forsvinder. Nye brugere af kajanlæggene er kommet, i form af de nye og større motorjagter og lystfartøjer i 60 fods klassen, med en dybgang så stor, at de ikke kan ligge i marinaen, derfor må de ind i den gamle havn. Dette fører af og til til et kultursammenstød, med det resultat, at et træskib presses ud. Der er ikke plads til sære originaler, som oven i købet kan finde på at bo på deres skibe. Et af de erhverv, der forsvinder og som ikke vender tilbage, er vore værfter. Hvert år lukker et værft, og en bedding nedlægges og det bliver fremover vanskeligere at få skibene på land til overhaling. Når et værft med bedding lukker forsvinder historien, og en væsentlig del af det, vi skal efterlade til næste generation er en saga blot. Siden 11. september har man skullet terrorsikre havnene. Det sker med afspærring af kajstrækninger, hvor kun fartøjer med fart på udlandet må ligge. Her gik vi tidligere tur med familien for at opleve mangfoldigheden, nu er det lukket land. I TS arbejder vi meget for at vore medlemmer og deres fartøjer sejler sikkert og at de så vidt muligt er ført tilbage til deres oprindelige udseende. De fleste mennesker nyder synet af gaffelriggerne på havet, eller kigger beundrende, når de ligger til kaj. Skibsbevaringsfonden har udarbejdet en strategiplan for fremtiden, og TS s bestyrelse har fulgt opfordringen fra fonden om at komme med tilkendegivelser omkring denne plan. Bestyrelsen støtter ligeledes et nyt tiltag i forbindelse med et samarbejde omkring planlægning af udvikling af havnenes fremtid. Vi arbejder for, at der bliver samspil mellem de kommende brugere med stor hensyntagen til bevarelse af kulturarven. Naturligvis kan man ikke bevare alle kulkraner, siloer, værksteder og oplagspladser, men det må være muligt, at skabe plads til fortsatte aktiviteter på havnene og her tænkes særligt på de lokale foreninger, der har maritime formål. Der bør være et organ, der i de nye storkommuner kan tale de forskellige interessers sag i forbindelse med de arealer, der bliver ledige ved de traditionelle aktiviteters ophør. De ny beboerne med deres livsstil, veteranskibene og vedligeholdelsen af dem, motorbådsklubberne, vandskiløberne, søspejderne, restauranterne, værtshusene, kioskerne, toiletterne og de grønne områder skal være der. Lad mangfoldigheden få plads, skab vide rammer for oplevelser, så vender frodigheden og livet tilbage til havnene. Halvdelen af vi danskere er med i en eller flere foreninger - en del af dem må være maritimt orienteret, så potentialet til brug af - og fornyelse af havnene er der. De skal igen være attraktive steder, hvor man mødes, kulturelle værdier bevares, og sød musik opstår! Poul-Erik Clausen, November

7 Over hækken Dette er stedet, hvor det der fortælles på havnens sladrebænk eller mellem naboer over hækken, kan viderebringes. Det kommende års redaktør af 'Over hækken' er Arne Gotved - arne@gotved.dk der kan kontaktes hvis du har en god historie og/eller et relevant billede med en passende undertekst. Da der ikke er indkommet noget til dette blad, lægger jeg selv ud med en oplevelse, en begivenhed, en efterlysning og et rygte. Oplevelsen var sommerens anduvning af Hirsholmene, som er GASENs favorithavn i de hjemlige farvande, selv om der er gået adskillige år siden vi sidst var på de kanter. På Hirsholmene ligger en ydmyg lavloftet kirke med er smukt og fredfyldt kirkerum, der i al sin beskedenhed ånder af ro og historie. Loft, vægge og kirkestole er malet i lyse blå farver, og den smukke trefløjede altertavle i røde og gyldne farver er hovedudsmykningen men det specielle historiske er de omrids af fuldskibe der er snittet i bagsiden af ryglænene på de bagerste kirkebænke, af Tordenskjolds soldater, mens de sad under de lange prædikener og skulle have tiden til at gå. Og som ø med fyrtårn og gamle lodstraditioner er der ikke bare ét, men to kirkeskibe. Et flot linieskib fra 1600tallet og en elegant bark fra 1800tallet, som man skal dukke sig for at passere, på grund af den lille loftshøjde. I gamle dage havde Kaj Lund en fast overskrift i bladet: Sladrebænken hvor store og små begivenheder blev viderebragt til stor fornøjelse og reel oplysning for os alle sammen. Men bænken vaklede da Kaj blev ældre, og da bladet blev redesignet i 1991 til det nuværende format blev Sladrebænken erstattet med en fast rubrik der hed(der) Over hækken, hvor læserne blev opfordret til at gribe telefonen, eller sende de varme nyheder, præmielisten, den gode historie eller hvad det nu kan være, til redaktionen. I dag kan det også gøres via en mail, hvad der er nemmest for redaktionen, men en telefonkontakt er stadig ikke at foragte det kan være ret hyggeligt. Men hvor er al sladderen blevet af der har ikke været bemærkninger over hækken siden blad 5 sidste år og det har jeg savnet. De små uhøjtidelige, oplysende og/eller morsomme bidrag fra nær og fjern er hvis de ellers bliver fortalt - med til at binde foreningen sammen, og sørge for at bladet ikke bliver lige højtideligt på alle siderne. Jeg har i den anledning tilbudt den gamle redaktør, at jeg vil stå for rubrikken det næste år. Så må vi se om genoplivningen lykkes, eller det bare er en forgæves gang kunstigt åndedræt det afhænger meget af læserne. 135

8 Men den særlige oplevelse i år var et tredje kirkeskib som netop var hængt op. Og hvilket skib intet mindre end en model af et stadigt sejlende og velholdt TS-fartøj med særlig tilknytning til Hirsholmene: Den gamle postbåd BRØDRENE der blev bygget i Frederikshavn Det må man sige tillykke til familien Thidemann i Voerså, der på flotteste vis har restaureret og derefter vedligeholdt og sejlet BRØDRENE siden Større ære kan vel ikke opnås i vores verden det slår både Blokken og Jomfruen. Begivenheden foregår/foregik på Fregatten Jylland den 17. november. Baggrunden er at fregatmuseet har tilbudt at opbevare Barcelona Chartrets originaldokument, og det er overrækkelsen fra EMH der er begivenheden. Samtidig får museets bibliotek officielt overdraget et komplet sæt af Træskibs Sammenslutningens blade med løbende opfølgning hvor vi alle kan studere klenodierne hvis vi vil dykke i historien. Tak til Fregatinstitutionen for det. Og i forbindelse med at dykke i historien bringes en efterlysning. Som oplyst på generalforsamlingen har bestyrelsen igangsat arbejdet på en jubilæumsbog om Træskibs Sammenslutningens første 35 år. Bogen bliver skrevet af forfatter og journalist Per Hjort (blandt andet kendt fra Politikens bådsider og forlaget Cervus), men billedmaterialet skal vi selv fremskaffe og vi er i dette tilfælde mig, der er tovholder på projektet. Send en mail (arne@gotved.dk) hvis du ligger inde med væsentlige TSbilleder, særligt fra de første år. Bogen skal sættes op efter nytår, og påregnes færdigtrykt inden pinse, så det er oppe over. Medlemsmødet i Aalborg d okt. Først et bestyrelsesmøde lørdag formiddag i FDF-søkredsens lokaler på havnen. Når folk alligevel er samlet, kan man ligeså godt være praktisk og spare noget transport. Nogle var allerede ankommet fredag aften for at kunne stille planmæssigt næste morgen. Et par timers korridorsnak med øjen- og anden kontakt velgørende mellem telefoner, mails og vedhæftede filer. På bestyrelsesmødet var der sat tid af til en bid brød, men emnemængden og behandlingen gjorde, at madderne blev spist med venstre hånd i halvt stående stilling under sidste punkt på dagsordenen og mødet gled næsten umærkeligt over i Bo Rosbjergs stringente indledning til historien om LOA. Bo, som kun med nød og næppe ved, hvad der er hoved og skaft på en hammer, har til gengæld et overmål af organisatorisk talent og det var brugt til udlægning af et finmasket net under hele arrangementet til vi skiltes søndag middag. Man mærker det ikke, men når alt klapper, uden råben og løben frem og tilbage, er det fordi der er tjek på tingene og respekt for de forventninger, deltagerne har til forløbet. Selv tørvejr var der sørget for, medens de fremmødte krydsede fjorden på JENS KROGH. Et måske løst rygte siger af skonnerten FYLLA ender i Odense når regnestykkerne omkring de nedlagte amter og de nye storkommuner bliver gjort op. Hvis det bliver tilfældet, kan vi kun håbe at Odense Kommune generelt vil se mere positivt på træskibssagen fremover, og ikke gentage den gamle historie fra firserne, hvor kommunen var ved at sælge sit skoleskib galeasen FREM til udlandet. Og kommunen kunne måske overveje at gøre Odense Havn til TS-havn igen, og trække den opsigelse, der kom for et par år siden, tilbage. Arne Gotved 136

9 Inden da havde Bo fortalt om søkredsen og erhvervelsen af LOA, Jens Thidemann om historien, projektleder Herluf Stærk Christensen om håndværket og LOA Værfts opbygning og bestyrelsesformand Steen Bjerre om fundraising, præsidiet, bestyrelsen og LOAs rederklub. Særligt under den sidste del havde nogle TSere blyanterne fremme og tog notater. Et af de mere spøjse initiativer til at rejse penge var at sælge projektet i småbidder, så alle kunne være med: 5 stk. 8" spiger for 100 kr. Værftet på den anden side fjorden er en samling containere til værktøj og materialer og et kæmpe telt over byggeriet. Det har den fordel, at man ikke kan male sig op i et hjørne ved at bygge så stort, at resultatet ikke kan komme ud. Man fjerner simpelthen hallen, men det løser ikke processens kommende sidste problem: at få LOA i vandet. Fra kajen og ud til fornøden vanddybde er der meter, og det kan ingen mobilkran række med en tung dame for enden. Løsningen kunne være uddybning, men ingen rører i vore dage ustraffet ved havbund, så en form for sliske er vist på bedding (sorry!) Selve skroget er et imponerende stykke håndværk og snedig beregning. Kølsvinet er en rigtig tung LOA-krabat af stål svejset op i 30 og 15mm plade og forsvarligt forboltet; stor styrke - og vægt - på det rigtige sted. Til resten af ballasten er 137

10 brugt jernkugler fra cementovne formstøbt i vandtæt densit (så man ikke risikerer udvidelse og sprængning når jernet ruster) placeret mellem spanterne. Det var ikke alene den styrkende kaffe og kage på dækket, der holdt holdet fanget på LOA. Der var så mange spørgsmål om anvendelse, materialer, fremgangsmåde og fremtidsplaner ved denne restaurering, der i omfang ligger lige efter fregatten JYLLAND, at tiden trak ud, og flokken måtte gennes tilbage til JENS KROGH for at blive færget til fastlandet og gallamiddagen i den fornemme marinestue. LOA skal have certifikat til world-wide sejlads (og derfor kobberforhudes) som fritidsskib med medsejlende plus besætning, og den underliggende mening er, at det - med sin kurs og fart - skal bidrage til internationalt samarbejde og forståelse - netop hvad et skibsdæk er godt til. (Læs Carsten Jensen - se næste side) Deltagerne i dette medlemsmøde var ved afrejsen ikke i tvivl om, at det vil lykkes. LOA værft på nordre bred mellem jernbanebroen og Limfjordsbroen 138

11 Kontingentopkrævning 2007 v/kasserer Egon Hansen Kære medlem, Kontingentets størrelse, såvel det personlige kontingent som fartøjskontingentet, fremgår nedenfor. Opkrævningen vil blive udsendt i midten af januar måned med betalingsfrist den 1. februar 2007 Bogomtale En anmeldelse af Carsten Jensens ny bog: Vi, de druknede kan der ikke blive tale om. Vi har skammeligt ikke fået tilsendt et anmeldereksemplar, julegaverne ligger lidt ude i fremtiden og der skal bruges nogle timer på at pløje de knap 700 sider igennem, men på baggrund af den megen medieomtale, de meget fine anmeldelser og forfatterens grundige research i Marstals arkiver, er der al mulig grund til at anbefale alle med hang til havet til at skrive bogen på ønskesedlen. Den - bogen - kunne meget nemt blive sommerens læsning på frivagten og det bliver næsten uomgængeligt (igen) at lægge vejen forbi museerne på Ærø for at få virkelige billeder på historien. Illustrationen er Bjørn Bredals anmeldelse og Anne-Marie Steen Petersen tegning - med tilladelse - klippet fra Politiken d. 11. november 2006 Carsten Jensen: Vi, de druknede. Gyldendal, 696 sider, 299kr. Både håndteringen af årsopkrævningen og af indbetalingerne vil ske ad elektronisk vej. Husk muligheden for at tilmelde betalingen til BetalingsService. Det er både billigere og nemmere for dig, for mig og for TS. Skulle du af en eller anden grund ikke ønske at være medlem af TS, så vil det være en stor hjælp, hvis du meddeler det til kassereren. Årskontingentet udgør: Medlemmer med stemmeret kr. 350,00 Og for de medlemmer, der får deres fartøj optaget i TS s fartøjsregister, betales desuden: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0,00 Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT kr. 300,00 Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT kr. 600,00 Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT kr. 900,00 Fartøjer over 50 BRT kr ,00 139

12

13 Smækre linier på Azorerne Ved Ulf Brammer. Foto og fortælling af Hans Hauberg. Vi har fået en ny mand i skibslauget i Holbæk, Hans Hauberg og han kommer med oplevelser fra det store hav. Hør her! UB På Azorerne i Atlanten jagtede man hvaler til sidst i 1980 erne. Man skiftedes til at holde udkig fra gode poster højt til vejrs på bjerge og vulkaner. Når der blev observeret hvalblåst derude, var der radioforbindelse til hvalfangerne nede i havnebyen. Mølleren, butiksejere m.m. lagde, hvad de havde i hænderne, også barberen, der havde en kunde i stolen, styrtede ned til de slanke hvalbåde, satte sejl og jog ud, så snart alle 7 var ombord. Det gjaldt om at komme først. De kaskelothvaler man kunne ramme, fik man fortjenesten af, som supplement til livets opretholdelse. Der blev sejlet hårdt. Skipper stod med rorpinden i den ene hånd og storsejlsskødet i den anden. Harpuneren sad forrest i jollen, han passede forsejlet og var udkig. De andre sidder på lønningen som ballast, eller flytter sig rundt for at afbalancere båden. Den, der først får øje på en hval, råber gevalt og skipper vurderer, hvor tæt man tør holde på for sejl. På et passende tidspunkt bjærges sejl og mast, roret tages af, en styreåre lægges ud agter og man ror sig ind mod dyrene. Det specielle ved netop kaskelothvaler er, at det ofte er en mindre flok, der ligger ganske stille, nogle af dem i op til Hvalbåden M CONCEICAD er lige kommet ind, bjerger sejl og mast og padles til slæbestedet. Til kapsejladserne er man altid 7 ombord. Bådene er bygget i kravel på Azorerne af lokale materialer - formodentlig en slags fyr. De nøjagtige dimensioner er uoplyst, men hvis man sætter en mands højde til 1,80m og lægger den ud på længden får man godt 10 m. 141

14 Hvalbåde i slæbestedet. Masten har næsten bådens længde og kan lige akkurat være der. Forude ses klydset til harpunlinen. Man kan nogenlunde forstå placeringen af pullerten agter og klydset foran af balancemæssige grunde, men hvis hvalen dykker, og man må lade linen gå, skal den piske gennem hele båden forbi besætningen og det kan ikke være helt ufarligt. (red.) minutter. Harpunen er klar! Og agten for midten af båden sidder tre mand med ansvar for, at harpunlinen, der ligger opkvejlet i en overskåret tønde i bunden af båden, kan løbe ud uden at gøre holdt. Sker dét, mister man måske hvalen, og så er det ikke rart at være hval-harpun-line-passer. At ro båden ind på skudhold af sådan en stor hval, er jagtens ultimative prøve på sammenhold, vilje og hurtige reaktioner uden panik. Med korte kommandoer dirrigerer skipperen båden ind på en position, så den udvalgte hval kan harpuneres. Manden, der skal kaste harpunen, må ha is i maven og vente, til han er helt sikker på at ramme. Den første harpun har en modhage, der sætter sig fast i huden på hvalen, så den er fanget. Derefter kastes der en del flere harpuner mod dyret, man sigter for at ramme den i hjertet. Hvalen vil selvfølgelig flygte for at gøre sig fri af de generende harpuner, så den sætter i gang med at svømme bort. Ofte i overfladen af vandet. Så gælder det for besætningen om at få linen omkring den store pullert på agterdækket af båden og forud til klydset i stævntræet, da trækket er meget voldsomt. Skipperen skal styre meget opmærksomt for ikke at kuldsejle. Den grå motorbåd har været brugt til slæb, men er nu dommerbåd. 142

15 Af og til oplevede man at en hval dykkede. Det kunne være livsfarligt, hvis den trak ud til siden, så båden kunne kæntre. I sådanne øjeblikke skyndte man sig at slække ud på harpunlinen. Når man omsider fik dræbt hvalen, satte man en vager ud med en line i kødet, så et motoriseret fartøj kunne finde dyret og slæbe det ind til land. Når jagten var slut, gik stendunken på omgang, og man fik kræfter til den sidste tørn mod hjemmet. De søgående motorbåde, som i sin tid hentede hvalerne, benyttes i vore dage som dommerskibe ved de ugentlige kapsejladser. Klos på hvalen tages roret af og erstattes af en styreåre, som lægges i gaflen. Den er i lighed med maste- og rorbeslag af bronce, medens klamper og ters til skøder er af hvalben. Harpunlinen lægges om pullerten ved styrmanden og føres gennem et klyds forude. Bemærk de forskellige skrogforstærkninger og sikringsstropperne. Det var forhistorien I vore dage mødes efterkommere af hvalfangere på Grupo Central (øerne Faial, Pico, Sao Jorge og Terceira) for at sejle om kap. Hver havneby udruster et eller to af disse meget smukke, lange og slanke hvalfangerbåde, så man kan mødes på skift ved én af havnene og vise, hvad man duer til. Disse stævner samler store skarer af turister, og det giver indtægter til erstatning for det man mistede ved hvalfangsten. I dag er situationen nærmest omvendt. Man opfordrer folk til at sejle med ud til en flok hvaler, for at nyde synet af disse smukke vandpattedyr med deres unger. Klampe af hvalben tegnet af den gl. red. efter et foto (med for ringe opløsning til bladbrug) 143

16 Redaktionelt Da den gamle redaktør overtog jobbet for netop fire år siden var det med bævende hjerte. Der var megen TS-kendskab og ny teknik at indhente, men med megen hjælp, forståelse og langmodighed er det er blevet til 20 blade og fire årbøger - plus det løse. En stor fornøjelse, men åbenbart osse en stor belastning - for det jævnaldrende hjerte bævrer nu mere end godt er. Et par gode elektriske stød har ikke kunnet skaffe en passende permanent tomgang. Mekanikerne overvejer et direkte indgreb i pumpen og anbefaler generelt lidt færre omdrejninger og smuldere vande. Det har jeg meddelt bestyrelsen og meget passende falder det godt sammen med dens beslutning om at være (endnu) mere udfarende. Jeg har så foreslået, at man delte bladarbejdet op i en egentlig tekst/meningsredaktion og en grafisk/producerende, som jeg fortsat kunne bestride. Det har man godt kunnet se perspektiverne i og der er blevet kigget rundt i skaren for at finde en skriverkarl MK - gerne med journalistisk baggrud. Den type folk driver ikke rundt i store flokke, de skal opsøges og håndplukkes, men i skrivende stund har der ikke været det store held i sprøjten. Vi skal derfor hermed søge en: TS tekst-redaktør til varetagelse af bladets redaktionelle linie og spindoktori - i samarbejde med, hvad er er tilbage af den nuværende redaktion efter Andrea Gotveds valg af tvillinger i st.f. en single, Kirsten Hjorts flugt til en murermestervilla i Nakskov og efterfølgende arbejdsramthed på Nordsøen, Ulf Brammers fortsatte hang til jollestoffer og den gamle geds deltids-ønsker. Personlig henvendelse - eller et praj om en mulig kandidat - til formanden, næstformanden eller redaktøren.

17 Lidt om blad nr. 4 m.m. Alt åndede fred og ro på redaktionen - de lagte planer blev nogenlunde holdt - deadline passeret med den sædvanlige beskedne stofmængde og den grafiske produktion allerede godt igang. Men så mangler der lige et manuskript og forfatteren er umulig at kontakte. Der går en uge med det. Endelig en pdf-fil til trykkeriet - lidt justeringer og...juhu, vi er på gaden i begyndelsen af ugen før efterårsferien. Men så starter problemerne: trykkeriets hæftemaskine bryder sammen og levering til PostDanmark bliver nogle dage forsinket. Og hos posten er man åbenbart begyndt på ferien og mangler bude. Redaktøren har modtaget sine eksemplarer fra trykkeriet i god tid, men kontroleksemplaret fra oplaget via PostDanmark dumper først ind ad døren torsdag d Nyoptagne fartøjer Det er surt og kan måske delvis accepteres hvis der ikke er tidsbestemt stof i bladet. Men det var der: Arrangementet på Anholt i efterårsferien havde fået en hel side og vi skal være de første til at beklage, at en omtale først kommer når røgen fra startskuddet er drevet bort. En rigtig katastrofe var det ikke, fordi juli-nummeret omtalte begivenheden, men alligevel. Denne lidt tynde udgave - nr. 5 - når måske ud i november, men det næste produkt - årbogen - hvor det hidtil for denne redaktion er lykkedes at overholde ambitionen om at udkomme mellem jul og nytår, når vi nok ikke. Forklaringen herpå kan læses på den foregående side. For at være på den sikre side skal vi hermed ønske god Jul og godt Nytår. Redaktionen Vi ønsker velkommen til de nyoptagne... KATE DIANA hajkutter S.J. Nipper, Skagen Bøg, eg, fyr. Volvo Penta 270 HK Jan og Kate Rasmussen, Horsens. Tlf: SAFAKA 1962 Holbæk Skibsværft til Grønland. Lærk/eg. SABB 22 HK. Rig under renovering Finn Jessen Jensen, 5600 Faaborg. Tlf:

18 Specialist i lærk og egetræ Kapacitet: Længde 35 m, diam: 1,4 m Som noget nyt tilbyder vi høvling af tømmer op til 80 cm. i brede og 28 m i længden Specialsavværket Sneglerup Møllevej 10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Michael Jensen Mobil Mogens Hansen Mobil HF - søfart Maritim Forberedelse Kystskippereksamen Sætteskippereksamen Skibsførereksamen Hold starter i januar og august Marstal Navigationsskole Tlf: Julen er reddet! Du behøver ikke at tænke på julegave(r) i år. Læser du TS-bladet kender du jo skibsejere - og de ønsker sig selvfølgelig en ny navnestander. Glem juleræset og lad mig klare det. Asta Graunbøl Tlf: mail: asta_graunbl@yahoo.dk Grejbørsen Se mere på TS hjemmeside: Komplet gaffelrig til salg Passende båd på fod. Mast, rundholter, rustfri stag, storsejl, fok, klyver, top ca. 50m2 i rødbrun duradon. Løbende gods. Sv. Jensen (SVALEN) Hjarbækvej 18, Hjarb., 8831 Løgstrup s.jensen@post.tele.dk Tlf:

19 Husk kolofonmødet på fregatten JYLLAND d januar 2007 Pinsestævnet 2007 i Aabenraa Næste medlemsmøde d marts et sted på Fyn? Mere i blad nr

20 B Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv. DK Søborg Meddel adresseændring til kassereren. Returneres ved vedvarende adresseændring.