Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?"

Transkript

1 Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår og specielt velkommen til ca. 100 nye medarbejdere, som for første gang er med her i Aalborghallen. Det var dejligt her ude i forhallen at høre den summen gensynet med kollegaerne både fra egen skole og også mødet med gode venner og kollegaer fra andre skoler. Der er altid noget spændende og forventningsfyldt ved at starte et nyt skoleår måske skal du nu starte en ny klasse, have nye fag eller nye kollegaer. Hvordan vil det gå i år? Hvordan tager eleverne imod de planer, som du har lagt for dem? Hvordan mon jeres nye team vil komme til at fungere? Og mon det kommende projektarbejde bliver en succes (det arbejde, som der allerede er brugt så mange kræfter på at tilrettelægge). Men det er selvfølgelig allermest spændende for de godt 1600 elever, som nu skal begynde i børnehaveklassen for allerførste gang. Hvilken skolegang vil de komme til at opleve hvordan ser verden ud om 10 eller 11 år, når de igen forlader skolen? Har vi i skolen givet dem en ballast, således de kan være optimalt rustede til at klare de udfordringer, som de vil møde i år 2016 og årene derefter? Det er et kolossalt stort ansvar, der bliver lagt på skolen - på os, der er ansat i skolesystemet og specielt på dig, som er tæt på det enkelte barn. Er det de rigtige ting, vi gør er det de rigtige kundskaber, som børnene tilegner sig, og er det de rigtige værdier og holdninger, som vi præger dem med? Helt afgørende spørgsmål, men som det er overmådelig vanskeligt at give de rigtige entydige svar på. 1

2 Nu er det jo man fristes næsten til at sige heldigvis ikke os, der bare er ansat i skolesystemet, som skal bestemme disse overordnede elementer i skolens indhold. Det er naturligvis i bund og grund et spørgsmål om, hvad samfundet ønsker der skal ske, og vi har derfor et folketing og en regering, som så skal tage de nødvendige beslutninger. MEN det er vel fornuftigt, at man - inden man træffer beslutningerne - konsulterer fagfolkene, altså dem som arbejder i og med skoleverdenen, og henter gode råd og hjælp, viden og indsigt, erfaringer og forskningsresultater, således beslutningerne bliver fornuftige, fremadrettede og svarer til den virkelighed, som foregår i skolen. Der er i det seneste års tid besluttet en række forskellige ændringer af folkeskoleloven og taget en række landspolitiske initiativer, som har betydning for den måde, som vi i fremtiden skal/bør tænke skole og undervisning på. Lad mig nævne nogle eksempler: o Indførelse af nationale test og efterfølgende udarbejdelse af landsgennemsnit og profil. o Kommende kommunale kvalitetsrapporteringer, som skal bygge på skolernes testresultater og med en efterfølgende indberetninger til Undervisningsministeriet. o Afskaffelse af gruppeeksamener en eksamensform, hvor det også er muligt at vurdere elevens evne til at samarbejde med andre. o Indførelse af flere prøver og så det underlige, at kun lige i 2007 skal alle prøver være skriftlige også i f.eks. kristendomskundskab og tysk. o Der skal fra i år være obligatoriske elevplaner. o Ændring af formålsparagraffen, således der nu skal gives eleverne kundskaber, og ikke som før, at eleverne tilegner sig kundskaber. o Mere faglighed og mindre vægt på kreative og praktiske fag, f.eks. ændres liniefagene i den nye læreruddannelseslov. o Flere forsøg (dog foreløbig uden resultat) på at ændre 10. klasse til kun at være for de aller svageste. 2

3 o Og så vil regeringen vil have afskaffet det såkaldte fjumreår. Det skal være slut med at rejse et år eller to til udlandet inden de videre studier en holdning som er i modsætning til f.eks. mange erhvervsfolk, som netop ønsker modne unge, der kender til globaliseringens græsmarker. Man kan med rette stille meget store spørgsmålstegn ved, om det er disse tiltag, der er de rigtige og nødvendige i forhold til at udvikle en skole, som skal forberede eleverne til et fremtidigt samfund, der ligger mindst 10 år forude! Karakteristisk for alle ændringerne er, at de bygger på myter, som hverken er videnskabeligt funderet eller erfaringsbegrundet, men blot er udtryk for en tro på, at det nytter og har en effekt på skolens kvalitet. De officielle begrundelser for ændringerne hentes først og fremmest i resultaterne i PISA-rapporterne. På trods af massive faglige indvendinger og påvisning af direkte fejltolkninger er der blevet tegnet et billede af, hvor dårlige de danske elever er i forhold til andre landes niveau. Og samtidig placeres den danske folkeskole som verdens dyreste underforstået uden at det kan ses på PISA resultaterne. Der er vil jeg tillade mig at sige skabt et billede en såkaldt sandhed som stort set alle efterhånden tror på. Vi er på vej til en landspolitisk detaljestyring af skolen i et hidtil ukendt omfang. Den teoretisk baserede viden og den erfaringsbegrundede indsigt bliver brugt i et meget lille omfang, og ændringerne synes at ske alene af politiske grunde, og som desværre ser ud til at være baseret på mistillid til skolen og et ønske om mere kontrol. Forhåbentlig vil der også fremover være plads i Aalborg Kommune og i vores Skolevæsen til en anden og supplerende tænkning. Vi har fortsat i Danmark en kommunal skole, og det skal vi både benytte os af og værne om. Det er naturligvis helt, som det skal være, at det politiske system stiller krav og har forventninger til de ydelser, som skolen skal præstere. Og vi må som ansatte lige så naturlig gøre alt for at leve op til disse krav og forventninger. Det er vores professionelle job! 3

4 Men det ideelle læringsgrundlag for skolen består efter min mening af en blanding af, hvad jeg vil kalde politiske synsninger og så de videnskabelige resultater og erfaringer, som man ved, at læring bygger på. I Aalborg Kommunale Skolevæsen har vi forsøgt os med denne kombination. Fælles Skolebeskrivelse består, som I formodentlig allerede ved, af politiske krav og forventninger til alle skolerne i Aalborg men krav og forventninger, som er baseret på dialog med og mellem alle skolens parter: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og politikere. Disse krav og forventninger er klart formuleret i en række temaer og handlepunkter, som det fremgår af det materiale, som alle skolens ansatte og forældre har modtaget. Det er så den enkelte skole, som selv afgør, hvordan man i praksis vil omsætte de pæne ord, kravene og forventningerne til den almindelige skoledag på netop jeres skole et arbejde, som alle skolens ansatte har lod og del i. Men der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der eksisterer en række fælles kvalitetskrav, som alle kommunens skoler skal leve op til. - Der er her tale om en kvalitetssikring, som er baseret på dialog. Denne dialog følges konkret op her i efteråret, idet skoleforvaltningens repræsentanter afholder dialogmøder med den enkelte skoles ledelse og udvalgte medarbejde. På disse møder vil der blive rejst og svaret på spørgsmål, som; Hvor langt er I kommet i.f.t. Fælles Skolebeskrivelse? Hvad skal der arbejdes videre med? Hvilke problemstillinger er mest påtrængende lige nu? osv. osv. Når det nu er de helt forkerte landspolitiske signaler, der sendes ud til landets skoler, er det så bare et spørgsmål om at der skal siges nej til ændringer i folkeskolen? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Fælles Skolebeskrivelse med de mange punkter giver vel i sig selv dette tydelige svar. Naturligvis skal der evalueres, og selvfølgelig skal der være test og prøver i folkeskolen, men vel at mærke lokale test, som er tilpasset den aktuelle undervisningssituation, og som direkte kan bruges til at undersøge om den ønskede effekt er opnået, og som kan være retningsgivende for, hvilke initiativer læreren eller pædagogen efterfølgende skal sætte ind med. Men prøver og eksamener skal naturligvis afspejle den daglige undervisningspraksis, hvor f.eks. projektarbejdet, gruppearbejder og holddelinger er helt normale elementer. 4

5 Vi har ikke brug for testresultater uden nuancer, som blot skal anvendes til rangordning af skoler, men vi har brug for en dialogbaseret kvalitetssikring, hvor hver enkelt aktør tager ansvar for at nå de opstillede mål. Elevplaner kan være et udmærket værktøj. Det er bare vigtigt, at formålet og dermed vurderingen af relevansen er udgangspunktet, og der ikke blot er tale om en national unødvendig detailstyring af folkeskolen. Vi vil gerne være med til at udvikle en skole, hvor børnene bliver kreative i tanke og handling, hvor de kan lære at tage selvstændig stilling, og hvor de kan arbejde og løse problemstillinger sammen med andre. Vi skal give dem sådanne redskaber, så de kan være i stand til at begå sig i et uforudsigeligt og givet hurtigt forandrende samfund. Vi vil stadig holde fast i, at vi skal ha en rummelig skole. Der skal være plads til alle i hvert fald næsten alle børn. Og det må vi så indrette skolen efter selvom det ofte er besværligt - så der også er tilbud til dem, som ikke bare lige hører under det begreb, som vi forstår ved det helt normale. Herunder skal der naturligvis også være et 10. klassetilbud for alle, som ønsker at modne eller dygtiggøre sig til ungdomsuddannelsesniveauet. Et 10. klasses tilbud, som jo netop er blevet så stor en succes her i Aalborg. I Aalborg vil vi og det kommer forhåbentlig også til at gælde i den nye Aalborg Kommune, når vi nu fra januar bliver i alt 56 folkeskoler og specialskoler fortsat forsøge at leve op til den overordnede kommunale vision, nemlig at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring Temadagen i dag har overskriften Innovation & globalisering. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, men netop valgt, fordi de er to helt centrale begreber, når man taler om fremtidens samfund og dagens skole. Programmet i dag består af en række indlæg af markante debattører og meningsdannere, som hver giver deres bud på, hvad der er brug for, når man skal leve i et fremtidens samfund og ikke mindst, hvad der så kræves af skolen i den forbindelse. Nyd dagen lyt og sug til dig, og brug den nye viden og de nye impulser i dit fremtidige skolevirke og meget gerne allerede her i det nye skoleår. Rigtig god fornøjelse. 5

Hvilket liv hvilken skole

Hvilket liv hvilken skole Skoleforvaltningen Henrik Mortensen Temadag 2. august 2004: Indledende oplæg Hvilket liv hvilken skole Også fra mig skal der lyde et velkommen tilbage fra sommerferien og velkommen til et nyt skoleår.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Matematiklærernes dag. 8. November 2010

Matematiklærernes dag. 8. November 2010 Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Mere IT i folkeskolen

Mere IT i folkeskolen Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

REAKTIONSMÅDE. Uro kan være en fornuftig. Af Kim Foss Hansen, konsulent

REAKTIONSMÅDE. Uro kan være en fornuftig. Af Kim Foss Hansen, konsulent Uro kan være en fornuftig REAKTIONSMÅDE Af Kim Foss Hansen, konsulent Ordet disciplin har i hvert fald 3 betydninger. Disciplin er en gren af en videnskab, fx er tal og algebra en disciplin i videnskabsfaget

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012

Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Som det fremgår af skolens vedtægter, skal jeg give en beretning om året, der er gået. Jeg vil forsøge at beskrive skolens pædagogiske tiltag dels

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Hej! Jeg hedder Maria, er 15 år gammel og afsluttede før sommerferien 9. klasse på Hørsholm skole. Jeg arbejder til dagligt frivilligt på fuld

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

24 fortsætter på U-Centeret, 13 på efterskole, 3 på STX, 2 på HTX, 3 på Bygge og Anlæg samt 1 på Produktions og Udvikling.

24 fortsætter på U-Centeret, 13 på efterskole, 3 på STX, 2 på HTX, 3 på Bygge og Anlæg samt 1 på Produktions og Udvikling. Dimissionstale 2012 Kære 9. årgang, kære forældre, kære medarbejdere. Skoleåret 11-12 synger på sidste vers. På fredag sender vi alle elever og medarbejdere på sommerferie. I aften her ved dimissionsfesten

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer

Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer 2007/2 BSF 28 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2007 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Rasmus Prehn (S), Pernille Vigsø

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed

Læs mere

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende

Læs mere

Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 25. januar 2016

Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 25. januar 2016 Rektor Claus Nillers tale til Åbent Hus den 25. januar 2016 Først rigtig hjertelig velkommen til orienteringsaften for kommende elever. Mit navn er Claus Niller, og jeg er rektor her på gymnasiet. Vi er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016

Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016 Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016 Indledning og præsentation Kære medlemmer Med denne beretning vil vi gerne indvie dig i de mange aktiviteter og gøremål,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Rebild Kommunale Ungdomsskole Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunale Ungdomsskole Sverriggaardsvej 4A, 9520 - Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

N Y T Herskindskolen September 2009

N Y T Herskindskolen September 2009 NYT Herskindskolen September 2009 Suppleringsvalg til skolebestyrelsen Suppleringsvalg til skolebestyrelsen ved Herskindskolen Der mangler et medlem og nogle suppleanter til skolebestyrelsen, og derfor

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere