Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10"

Transkript

1 Standplads og Abseil Side 1 af 10

2 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer: WWW I denne serie findes: Førstemandsklatring Materialelære Knuder VKI Uddannelsen Udgivet i samarbejde med Indholdsfortegnelse Indledning Kohaler...3 Etabering af standplads...3 Abseil på dobbeltreb...5 Abseil på enkeltreb...8 Indledning Dette kompendie er udarbejdet til brug i forbindelse undervisning i standplads og abseil i henhold til Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg (Version 4, 2010). Undervisningen bør altid foretages af en af Dansk Klatreforbund eksamineret VKI-Instruktør. I dette kompendie fokuseres der på etablering af standplads og abseil. Bemærk at kurset ikke er giver kompetence til klippeklatring. Hvis du ønsker at klatre på klipper anbefales du at tage et klippeklatrekursus under Dansk Klatreforbund. Odense SportsKlatreKlub Side 2 af 10

3 I anden del af kurset fokuseres der på etableringen af standpladser og abseil. Kohaler Inden der påbegyndes på en rute der hvorpå der skal etableres standplads, skal både sikringsperson og klatrer montere en kohale (ses også omtalt som panikslynge ) i sin sele. Denne kohale består typisk af en 120 cm slynge fastbundet til indbindingspunktet eller arbejdsløkken med et slyngstik. I enden af slyngen placeres en låsekarabin. Det er bedst at anvende en karabin med så smal profil som muligt, da den er lettere at placere. Om nødvendigt kan der slås et par ottetalsknob på slyngen så længden kan afkortes. Sørg altid for at karabinen for enden kan nås med hånden når slyngen er udstrakt i fuld længde. Hvis dette ikke er tilfældet kan man komme i en situation hvor det er meget svært at komme fri af systemet. Etablering af standplads For at klatre ruter der er længere end én reblængde er det nødvendigt at etablere en standplads for hver ny påbegyndt reblængde. Alt efter ankerets opbygning kan denne standplads etableres på flere måder. Kædeanker Hvis standpladsen er udstyret med et klassisk kæde anker eller tilsvarende kan standpladsen hurtigt etableres ved at sætte kohalen fast et sted i kædeankeret. Karabinen kan enten placeres i de bolte/hængere hvormed ankeret er fastgjort til væggen eller gennem et kædeled. Karabinen må ALDRIG placeres rundt om kæden. Hvis ankeret etableres ved at sætte karabinen fast gennem et kæde led er det vigtigt at være opmærksom på at denne sidder lukkeren væk fra væggen. Kædeanker med 2 modsatrettede karabiner 2 bolte/hængere Hvis standpladsen ikke er udstyret med et kædeanker men i stedet med 2 separate bolthængere, kan disse forbindes med slynger for at danne et anker/standplads. Klatreren bør inden standpladsen etableres indklippes rebet ind i et ekspressæt i én af boltene. Derefter placeres kohalen i én af boltene. Rebet til klatreren kan nu slækkes således at klatreren sidder i sin kohalen. Sikringspersonen skal dog stadig Bolthænger fastholde grebet da klatreren på nuværende tidspunkt kun er sikret i ét punkt. Hver af de to bolte der skal udgøre standpladsen forsynes med en låsekarabin og en slynge af passende længde (ofte er 120 cm passende) der indbindes med dobbelt halvstik i de to karabiner, der naturligvis låses. Der vil nu komme to store bugte på slyngen hvor den ene bør være en anelse længere end den anden.. På den ene del laves der nu et slået ottetalsknob hvori der placeres en låsekarabin. Ved træk i lige ned bør ankeret nu være konstrueret således at hver af de to bolte belastes ligeligt. Hvis dette ikke er tilfældes kan ankeret justeres ved at flytte på ét af de dobbelt halvstik der er placeret i toppen. Karabinen fastgøres nu til klatrerens arbejdsløkke. Standplads Hvis standpladsen også skal anvendes til abseil skal den anden bugt på samme måde afbindes og forsynes med en låsekarabin. Først når klatreren på den måde er fastgjort til standpladsen og belaster begge bolthængere er standpladsen færdigetableret. Side 3 af 10

4 Efter etablering af standplads Når standpladsen er etableret anvendes kommandoen Jeg er sikret, du må tage mig ud. Sikringspersonen svarer med kommandoen Du er sikret, jeg tager dig ud. Førstemanden bekræfter dette med kommandoen OK hvorefter sikringspersonen tager rebet ud af bremsen. Derefter trækker førstemanden den resterende mængde reb trækkes op og sætter bremsen på rebet. Sørg så vidt muligt at for at rebet stadig går op over standpladsen (evt. i et ekstra ekspressæt) så der ikke sikres direkte fra selen. Førstemanden overtager nu rollen som sikringsperson og andenmanden overtager rollen som klatrer. Inden klatringen påbegyndes er det vigtigt at sikringspersonen om nødvendigt fastgør sig selv til vægge med en bundsikring for ikke at ryge op i ankeret i tilfælde af at klatreren falder. Dette kan enten gøres med en separat slynge eller ved at slå et dobbelt halvstik på den rebende der er indbundet i sikringspersonens sele og fastgøre det til fx den sidste bolt. Andenmanden klatrer nu op til førstemanden der sikrer som på topreb. Det reb der trækkes ind lægges løbende hen over fx låret for at undgå at det tabes ned langs vægge med fare for at sætte sig fast i greb og lign. Andenmanden klipper nu løbende rebet ud af ekspressættene og fjerne disse om nødvendigt. Når klatreren når op til sikringspersonen er det muligt at etablere sig i standpladsen. Hvis der skal klatres flere reblængde vil der typisk skulle udveksles noget ekstra udstyr mellem sikringsmand og klatrer. Den tidligere andenmand overtager nu typisk rollen som førstemand og fører næste reblængde. Hvis der ikke skal klatres videre kan klatreren enten nedfires eller rebet kan lægges klar til abseil. Side 4 af 10

5 Vinkler og belastninger i standpladsen Når der etableres en standplads eller et topanker skal man være særligt opmærksom på vinklen mellem slyngerne ikke bliver for stor, da belastningen på de to punkter Den optimale vinkel er 60% eller derunder. Nedenstående eksempler viser belastningen på ankerpunkterne ved de forskellige vinkler 50% 50% 67% 67% % 70% Side 5 af 10

6 Abseil på dobbeltreb Såfremt standpladsen skal forlades ved at abseile, lægges rebet dobbelt over den eller de karabiner der er i standpladsen. Kædeanker med 2 modsatrettede karabiner Rebet klippes gennem BEGGE karabiner og der trækkes ca. 2 meter reb fra, hvorpå der bindes en knude. Denne knude fastgøres til selen med en karabin til selen for at sikre at rebet ikke tabes. Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne og de 2 rebender sammenbindes med et slået ottetalsknob ca. 50 cm fra enden. Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld. Rebet frigøres nu fra selen. Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret. Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen REB inden rebet slippes. Kædeanker med 1 karabin Der trækkes ca. 2 meter reb fra, hvorpå der bindes en knude. Denne knude fastgøres til selen med en karabin til selen for at sikre at rebet ikke tabes. Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne. Denne ene ende af rebet føres gennem DEN RUNDE RING hvori den store stålkarabin er monteret og de 2 rebender sammenbindes med et slået ottetalsknob ca. 50 cm fra enden. Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld. Rebet frigøres nu fra selen. Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret. Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen REB inden rebet slippes. Kæde anker uden karabiner Samme fremgangsmåde som med 1 karabin. Eget etableret anker Rebet klippes gennem låsekarabinen og der trækkes ca. 2 meter reb fra, hvorpå der bindes en knude. Denne knude fastgøres til selen med en karabin til selen for at sikre at rebet ikke tabes. Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne og de 2 rebender sammenbindes med et slået ottetalsknob ca. 50 cm fra enden. Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld. Rebet frigøres nu fra selen. Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret. Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen REB inden rebet slippes. Side 6 af 10

7 Bemærk at der kommer mindre belastning på topankeret ved at abseile en ved at nedfire, hvorfor denne metode altid bør benyttes på ankre hvor der er den mindste tvivl om kvaliteten. Det er desuden god skik altid at abseile ned på udendørs ruter for at slide mindst på det monterede udstyr. Når rebet er placeret efter ovenstående forskrifter kan den valgte bremse monteres på rebet. Hver altid meget påpasselig når bremsen tages ind og ud af karabinen for ikke at tabe den. Om muligt bør rebet indføres i bremsen uden at denne forlader karabinen. Montering af ottetal Ottetallet opbevares bedst i selen med en karabin gennem det store øje. Denne karabin fastgøres til arbejdsløkken og ottetallet fødes med reb som vist til venstre. Ottetallet bør altid fødes nedefra således at det reb der kører hen over ottetallet nærmest klatreren er på oversiden. Når rebet er monteret i ottetallet frigøres det fra karabinen og vendes således at det er det lille øje der fastgøres til arbejdsløkken som vist til højre. Husk at låse karabinen. Montering af rebbremse Rebet monteres i rebbremsen på samme måde som ved almindelig sikring. Ved abseil på dobbeltreb rebene føres gennem hvert deres hul i bremsen. Med lidt øvelse kan rebet monteres i bremsen mens denne fastgjort til arbejdsløkken med karabinen. Derved mindskes risikoen for at tabe bremse, hvilket kan være noget nær katastrofalt på længere ruter. Side 7 af 10

8 Backup under abseil Når bremsen er monteret på rebet skal der ALTID placeres en prusikslynge som backup i tilfælde af at der sker et uheld under abseilet. Prusikslyngen kan enten placeres over eller under bremsen. Hvis slynges placeres under bremsen er det meget vigtigt at den er så kort at den ikke kan nå op i selve bremsen og sætte sig fast og evt. sætte bremse (og backup'en) ud af funktion. Omvendt skal man ved placering af prusikslynger over bremsen vær opmærksom på at den ikke kommer så langt væk at man ikke kan nå den med strakt arm. Standard prusik Denne prusikknude er den mest simple at binde og placeres ofte over bremsen og forbindes med arbejdsløkken med en skruekarabin. Knuden bider meget hårdt og er et godt valg på nye, glatte eller tynde reb. Fransk prusik Denne knude bindes ofte under bremsen og forsynes med en karabin til benløkken. Knuden er let at løsne men kan være svær at få til at passe i længden. Se flere udgaver at prusikknuder og læs mere om deres anvendelse i kompendiet Knuder. Når prusikslyngen er monteret på rebet kan kohalen fjernes fra ankeret/standpladsen og der abseiles nu ned af rebet i et roligt tempo på samme måde som ved en nedfiring af en klatrer. Den ene hånd holder let om prusikknuden så denne følger med ned langs rebet. Så snart prusikknuden slippes låser denne om rebet og abseilet ophører. Den låste prusikknude skal nu løsnes inden der kan abseiles videre. Ved prusikknuder placeret under bremsen er det ofte nok at tage fat om knuden igen, men der ved knuder over bremsen skal anvendes en anden teknik. Side 8 af 10

9 Frigørelse af låst prusik over bremsen. For at frigøre en låst prusik over bremsen vil den lette metode typisk være at lægge rebet/rebene 2 gange rundt om en fod der er løftet højst muligt. Rebet løftes nu op med den ene hånd der tager fat på rebene over prusikknuden. Derefter kan der trædes op i rebet og prusikknuden kan nu løsnes med den frie hånd. Når knuden er løsnet føres rebet stille og roligt ned igen og frigøres fra foden. Sørg for at tage fat om rebet under bremsen inden denne manøvre da prusikknuden ellers vil låse igen. Abseil på enkeltreb Da der er stor forskel i friktionen ved abseil på enkeltreb kontra dobbeltreb skal dette øves når der trygt kan abseiles på dobbeltreb. Ved abseil på enkeltreb fastgøres rebet med en slået ottetalsknob til topankeret og foretag derefter øvelsen på samme måde som på dobbeltreb. Få evt. instruktøren til at hjælpe med at montere rebet på en forsvarlig måde i topankeret.. Abseil på enkeltreb bør altid foretages i sticht-bremse eller lign., da ottetallet ikke yder særligt stor friktion. Side 9 af 10

10 Fransk udbinding Ved nedfiring fra ankre uden 2 modsatrettede karabiner eller skruekarabiner er det muligt at lave en hurtigere ombinding en den der er beskrevet i det ovenstående. Denne metode, kaldet Fransk udbinding, foretages på følgende måde. 1. trin Mens klatreren hænger i sin kohale giver sikringsmanden 2-3 meter ekstra reb 2. trin 3. trin 4. trin En bugt af rebet føres På denne lange bugt Den rebende der er nu gennem den kan der nu slås et indbundet i selen runde ring i ankeret ottetalsknob, der løsnes. eller tilsvarende og fastgøres til så meget reb som arbejdsløkken med muligt trækkes en skruekarabin. igennem. 5. trin Rebenden trækkes op gennem ringen og ned fra skruekarabinen hænger der nu en rebende. Klatreren kan nu trygt fires ned. Bemærk at ovennævnte metode ikke må benyttes til at klatre videre på. Side 10 af 10