Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge

Transkript

1

2 Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger i tankerne. Målet: skærpet blik for betydning af sygdom og sorg for børns trivsel. Viden om hvordan der kan forebygges og behandles. Kort intro om Børn, Unge & Sorg, vores tilbud og forståelse af sorg Kort om børn og unges sorg risikofaktorer og beskyttende faktorer, normale sorgreaktioner, komplicerede sorgreaktioner Den professionelles rolle handlemuligheder, viden, tvivl, berøringsangst Hvordan giver dette mening i jeres forståelse og virkelighed? Hvad er jeres erfaringer, overvejelser, dilemmaer? Spørgsmål, kommentarer, dialog, tanker ift dagens øvrige oplæg. Afrunding

3 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2011 Børn, Unge & Sorg Fusion med Egmont Fondens børn i sorg projekt 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh Unge & Sorg Afdeling i Odense 2007 Evaluering og Forskning 2016 Det Nationale Sorgcenter Videns- og kompetencecenter børn, unge og voksne

4 PSYKOLOGISK BEHANDLING Af børn og unge til og med 27 år sygdom/død EVIDESBASERET BEHANDLING Af kompliceret sorg hos voksne og ældre FRIVILLIGED VIDENS, KOMPETENCE OG FORSKNINGSCENTER for sorgområdets aktører Vidensindsamling Vidensformidling Kompetenceopbygning Forskning og forskningssamarbejde

5 Børn, Unge & Sorg Det Nationale Sorgcenter Målgruppe: Børn og unge under 28 år, når forældre eller søskende er alvorligt fysisk syge eller døde Behandling: Gratis psykoterapi individuelt og i gruppe Telefonisk rådgivning: til forældre, øvrige netværk og professionelle der møder børnene/de unge

6 Børn, Unge & Sorgs tilbud Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt på alder, sygdom eller død, forældre eller søskende Individuelle samtaler Tilbud v/ frivillige unge Samtalegrupper (efterladte) Caféaftener (efterladte) Linjen & Chatten Brevkassen Ny kampagne for teenagere (13-19 år) med syge forældre mulighed for webgrupper Hjemmesiden Pjecer, informationer, m.m. Forældresiden for syge forældre Web-univers for sundhedsprofessionelle

7 Hvor mange i Danmark? Hvert år oplever ca børn og unge i Danmark, at en mor, far, søster eller bror bliver alvorligt syg. Hvert år mister ca børn og unge en mor, far, søster og/eller bror I alt ca børn og unge i Danmark har mistet en søster eller bror I alt ca børn og unge i Danmark har mistet deres mor og/eller far Børn og unge 0-27 år. Særkørsel: Danmarks Statistik, 2014 Danmarks statistik, særkørsel BU&S 2014

8

9 Eksempel på indhold i sessionerne (13-15 års gruppe) Vigtigt med mulighed for genkendelse i grupperne (samme type tab, samme alder); mulighed for individuelle samtaler før og efter gruppe Session 1: velkomst at lære hinanden at kende i gruppen Session 2: Hvem var min far/mor som person? Session 3: Sygdom/pludseligt dødsfald Session 4: Da forælderen døde Session 5: Bisættelsen/begravelsen Session 6: Gravstedet, og hvad man tror der sker, når man er død Session 7: Sorgens følelser/svære følelser Session 8: Kammerater og skolen Session 9: Den forandrede familie og traditioner/mærkedage Session 10: Måder at havde den mistede forælder med sig i livet (obs: i års gruppe bruges mere tid på sygdom/død + brevskrivning)

10

11 BØRN SOM PÅRØRENDE Børn med syge forældre har flere emotionelle og adfærdsmæssige problemer end børn med raske forældre Børn med syge forældre har flere (selvrapporterede) problemer, end deres forældre er klar over Piger har flere symptomer end drenge Der er især tale om internaliseringssymptomer bl.a. depression, angst, lavt selvværd, social tilbagetrækning, somatiske klager Ser ikke altid selv sammenhæng med forældres sygdom føler sig forkerte Visser A et al. 2005; Romer G et al. 2005; Huizinga GA et al. 2005

12 BØRN SOM PÅRØRENDE Risikofaktorer: Psykiske problemer hos raske forælder Mange konflikter i familien Omsorgsfunktion ift. en syg forælder Én-forælder familie Beskyttende faktorer: Positive forældre-barn relationer Åben kommunikation om sygdommen Social støtte fra omgivelserne Vi skal styrke de beskyttende faktorer!

13 Sorgen sætter trivslen under pres Hverdagen bryder sammen Følelser af utryghed og stress Får det sværere ved sociale relationer Går alene med tanker og følelser De voksne kan ikke tage sig af børnene Bliver voksne hurtigt Nogle overvejer selvmord Risiko for fravær eller drop-out fra skole Sorg hos børn og unge

14 Hvordan kan vi forstå sorg? Tidligere: bl.a. fasemodel. Sorg var noget man kunne blive færdig med, komme over, give slip på. Vores forståelse: sorg som vekslen mellem to spor/to processer (Stroebe & Schuts). Man bliver ikke færdig med sorgen, men kan arbejde på bedre balance og på at sorgen ikke ødelægger livet. Sorgen kan og vil dukke op mange gange i livet.

15 Hverdagslivet Tabs- orienterede Sorgarbejde Påtrængenhed af sorgen At bryde / relokere bånd Fornægte / undgå det reetablerende Pendulering Re-etablerende Opmærksomhed på livsforandringer At gøre nye ting Afledning fra sorgen Fornægte / Undgå sorgen Nye roller / identiteter / relationer

16 Hverdagslivet Tabs- orienterede Sorgarbejde Påtrængenhed af sorgen At bryde / relokere bånd Fornægte / undgå det reetablerende Re-etablerende Opmærksomhed på livsforandringer At gøre nye ting Afledning fra sorgen Fornægte / Undgå sorgen Nye roller / identiteter / relationer Pendulering

17 Hverdagslivet Tabs- orienterede Sorgarbejde Påtrængenhed af sorgen At bryde / relokere bånd Fornægte / undgå det re-etablerende Re-etablerende Opmærksomhed på livsforandringer At gøre nye ting Afledning fra sorgen Fornægte / Undgå sorgen Nye roller / identiteter / relationer Pendulering

18 Hverdagslivet Tabs- orienterede Sorgarbejde Påtrængenhed af sorgen At bryde / relokere bånd Fornægte / undgå det re-etablerende Re-etablerende Opmærksomhed på livsforandringer At gøre nye ting Afledning fra sorgen Fornægte / Undgå sorgen Nye roller / identiteter / relationer Pendulering

19 Sorg er forskellig

20 Alle har brug for hjælp Fra netværk, familie, venner, pædagoger og lærere Og nogle har brug for psykologisk behandling Normal vs kompliceret sorg

21 Sorgstøtte (Efter National Institute of Health and Clinical Excellence, NICE 2004) Fra Guldin, 2017: Børn, unge og sorg, i Jeg vil gerne tale om min sorg. På indikation. Psykoterapi ydes af specialister Risikogrupper. Rådgivning ydes af trænede professionelle Mange. Psykoedukation ydes af professionelle Alle. Støtte ydes af den sørgendes netværk og alle professionelle

22 Den naturlige sorgreaktion Tiden lige efter tabet, med intensive og forstyrrende reaktioner Følelser Fysiske reaktioner Adfærdsreaktioner Kognitive symptomer Eksistentielle reaktioner Chok Søvnproblemer Social isolation Koncentrations besvær Meningsløshed Længsel Ked af det Vrede Skyld/Lettelse Angst, utryghed Appetitændring Hovedpine Mavepine Hjertebanken Afhængighed Undgåelse Uro, rastløshed Hyperaktivitet Ritualisering Sanseforstyrrelser Forvirring Rumination Selvmordstanker Identitetstab og forvirring Isolation Oplevelse af uretfærdighed hvorfor mig?

23

24 Den komplicerede sorgreaktion Når sorgreaktioner bliver komplicerede Lignende symptombillede som ved naturlig sorg, men: Længere Varighed (reaktionerne varer ved over tid). Øget Intensitet (reaktionerne er mere intense over tid) Manglende fleksibilitet (enten meget undgående i forhold til sorgen eller meget overvældet af sorgen). Går ud over funktionsniveauet i hverdagen.

25 Naturlig sorg/risiko/kompliceret sorg Naturlig sorg: Ca. 7 ud af 10 efterladte børn/unge lærer at leve med deres sorg med hjælp fra netværket. Kompliceret sorg/risiko for kompliceret sorg: Ca. 3 ud af 10 udvikler en kompliceret sorgreaktion, eller er i risiko herfor og kan have brug for specialiseret sorgterapi.

26 HVAD GØR JEG? Tvivl Hvad skal jeg sige? Er det bedst, jeg ikke siger noget? Vil de gerne tale om det? Manglende viden Hvad har de brug for? Hvad kan jeg tilbyde? Hvordan taler jeg med børn, der har mistet/har syge forældre? Egne følelser Hvad gør det ved mig at tale om alvorlig sygdom? Hvad er min erfaring og livssituation? Hvad hvis det var mig og mine børn? Identifikation. Tid/travlhed? Opmærksomhed? Berøringsangst? Sygeplejeråd.pdf

27 Identifikation af kompliceret sorg Hvordan lærere, pædagoger og andre fagfolk kan hjælpe Kend til forskellen mellem normal og kompliceret sorg Kend til den normale sorgproces (To-proces-modellen) Kend til risikofaktorer Tal med barnet (mange gange) Observer (hold øje med adfærd, engagement, mm.) Ser det ud til, at sorgen forløber naturligt? Henvis efter behov fx til Børn, Unge & Sorg

28 Hvordan hjælper man bedst når sorgramte børn vender tilbage til skole/daginstitution Start samarbejdet med barnet/familien tidligt - Husk at sorg også kan begynde før et dødsfald. Børn med syge forældre bliver ofte overset. - Tag kontakt til barnets hjem. - Efter dødsfaldet: tag en samtale med barnet inden start i daginstitution/skole. - Præsenter barnet for dine ideer om hvordan tiden i skolen/institutionen kommer til at foregå og hør om der er forslag til ændringer. - Planlæg særregler sammen med barnet. - Sørg for at planlægge opfølgende møder. - Overvej hvem der er den rette voksen til at være den primære ansvarlige (hvem er barnet knyttet til/tryg ved og hvem har mod på det). - Husk det lange perspektiv (udvid sorgplan). Tsunami og Ørkenvandring.

29 Gode råd fra børnene/de unge når de vender tilbage efter at have mistet Hav tillid til mig - Kom og tal med mig. Det er rart nogle gange når andre tager initiativ - Giv mig et frirum/pauser fra sorgen/grin og glæde Vær professionel - Jeg har brug for ansvarlige voksne - Vis medfølelse uden at overtage mine følelser (sorg, tristhed, bekymring mv) Hjælp mig - Hold jer ikke væk så føler jeg mig usikker og alene - Det er ok at være usikker på hvad man skal sige

30 Gode råd fra børnene/de unge når de vender tilbage efter at have mistet - fortsat Se mig som samarbejdspartner - Inddrag mig i planerne/giv mig indflydelse - Hjælp mig med at genfinde en følelse af kontrol Særregler kan hjælpe - Giv mig lov til at tage pauser efter behov. - Stil ikke for høje krav til mig fagligt i den første tid (NB: men slip heller ikke alle tøjler) Gaver og ritualer skal tænkes igennem -Børn på forskellige alderstrin kan have forskellige behov -Nogle kan være mere private i deres sorg end andre

31 NØGLEBUDSKABER -Husk at samarbejde er guld: se barnet og familien som samarbejdspartner. -Husk at ethvert sorgforløb er unikt og kræver derfor forskellige former for støtte. -Det er ok at blive berørt. Balance mellem undgåelse og overvældelse. Brug kolleger og/eller supervision, når svært -Husk at det er menneskeligt at fejle brug din læring til at gøre det bedre fremover.

32 Dialog og drøftelse Giver dette mening i jeres forståelse og virkelighed? Hvis ja, hvordan? Hvad er jeres erfaringer, overvejelser, dilemmaer? Den kommunale virkelighed fordele og ulemper ved en bred tilgang. Hvor møder i børnene? Socialsager? Ved skolefravær? I børnehave? Familiecenter? Andet? Tanker/tråde til dagens øvrige oplæg? Hvad tager I med hjem?

33 Spørgsmål? Kommentarer? Overvejelser? Tak for jeres tid!