Sammenfatning af resultater marts 2014
|
|
- Ella Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker et bredt spektrum af den samlede demografiske og økonomiske variation, der findes i danske kommuner. Kommunerne havde i skoleåret 2009/10 endvidere en meget forskellig inklusionsgrad, og der er ikke overraskende store forskelle i den måde, hvorpå man har grebet inklusionsprocessen an. Selve arbejdet med at starte en inklusionsproces strækker sig fra 2011 for de tidligste kommuner, et år før lovændringen i august 2012, over 2012 og til 2013, hvor de sidste kommuner kom i gang for alvor. I det følgende samles resultaterne fra de forskellige dele af Dokumentationsprojektet under overskrifterne, skoleforvaltningerne, PPR, skolernes ledelser, lærerne, eleverne og forældrene og supplerende undervisning og anden faglig støtte. Skoleforvaltningerne I 2014 arbejder kommunerne fortsat med inklusion, men er forskellige steder i omstillingen. Målsætningerne er etableret i alle kommuner, og mens de kommuner, der startede tidligt, er i gang med implementeringen, er de senest startende kommuner i færd med at færdiggøre arbejdet med strategierne. Det er tydeligt, at det at arbejde med inklusion er en udviklingsproces, og alle kommuner bærer præg af, at inklusion er gået fra et overordnet ideal til at være en del af praksis. De kommuner, der har været tidligst i gang, har også iværksat forudgående kompetenceudviklingsprogrammer for medarbejderne, før inklusionen er sat i gang rent organisatorisk. I de kommuner, der er gået i gang senere, er kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer nærmest gået hånd i hånd. Der er ingen kommuner, der ikke har søgt at give personalet kompetenceløft, og der har været og er fortsat afsat betydelige økonomiske ressourcer hertil. Det gælder for alle kommuner, at man har ladet ressourcer følge med over i den almene undervisning, og at man har sørget for en eller anden opkvalificering af personalet. Nogle steder har man ligefrem relativt set i forhold til de øvrige budgetter i kommunen tilført ressourcer til inklusionsprocessen. Det er i det hele taget et generelt billede, at økonomiske incitamenter sammen med lovændringens nydefinering af specialundervisning spiller en meget stor rolle for, at inklusionsprocessen er kommet så vidt, som det faktisk er tilfældet, fra 93,1 pct. i 2010 til 94,9 pct. i 2013 og 95,5 pct. i Den mekanisme, hvormed man lader ressourcerne følge med over i almenundervisningen, giver imidlertid let anledning til uigennemskuelighed for personalet på den enkelte skole. Ressourcetildelingen sker med udgangspunkt i skolens elevtal og i de fleste tilfælde en ekstra pulje, som afspejler skoledistriktets socialøkonomiske baggrund, og den fordeles på midler til specialundervisning (på mere end 9 timer pr. uge) på skolen, til betaling for elever i specialklasser uden for skolen og i specialskoler, til supplerende undervisning og anden faglig støtte (til enkeltelever) og inklusionsfremmende foranstaltninger), men herefter overlades det til skolelederne at kanalisere midlerne ud. Der er mange forhold, der skal tilgodeses ved fordelingen af disse ressourcer, og det kan let føre til, at nogen kan blive forbigået eller føler sig forbigået.
2 Hvad økonomi angår, skal det tages i betragtning, at flere kommuner gennem de senere år som følge af den økonomiske krise har været gennem generelle besparelser. Tre af de tolv kommuner havde et højere budget pr. elev i 2013 end i 2012, og ni kommuner havde et mindre budget. For 2014 gælder, at fem kommuner har et større budget end i 2013, en kommune har samme budget, mens seks kommuner har et mindre budget. Når der ses på den del af budgettet, der går til elever med særlige behov, er der dog tale om en øgning af budgettet fra 2013 til 2014 på 1,1 procentpoint. Hvis man i 2013 ikke decideret havde nedlagt specialtilbud, havde man næsten alle steder søgt at ændre segregering ved at undlade henvisning af de yngste elever til specialtilbud og i nogle tilfælde også søgt at hjemtage elever ved at lade ressourcer tilgå den almindelige klasse. Samme tendens ses også i I 2014 er der ikke ændret på antallet af specialskoler, men der er sket en reduktion i antallet af specialklasser på 15 pct. Ni af kommunerne har reduceret antallet af specialklasseelever fra 2013 til Konklusionen for skoleforvaltningerne i 2014 er, at alle tolv kommuner har taget inklusionsopgaven op, og at man på forskellig måde har ydet en væsentlig indsats for at skabe fællesskab og ejerskab til inklusion fra forvaltningsniveau. Der er iværksat processer for at få skoleledere, skolebestyrelser, lærere og forældre med. Man har afholdt informationsmøder for alle forældre, og man har søgt en mere aktiv profilering af kommunens inklusionsstrategier i skriftlige materialer og på hjemmesider. Når man ser på lærernes udsagn i de spørgeskemaer, de har udfyldt, er der dog klare tegn på, at intentionerne ikke har slået helt igennem, og at mange lærere ikke føler sig fagligt klædt godt nok på til opgaven. Det er et gennemgående indtryk på forvaltningsniveauet, at usikkerhed eller ligefrem modstand i høj grad har baggrund i konflikten om lærernes arbejdstid i foråret 2013, men at usikkerheden om skolereformen også spiller ind. PPR PPR spiller en væsentlig rolle i inklusionsbestræbelserne, og flere skolechefer og PPR-ledere udtrykte i 2013, at der syntes at være et klart behov for anderledes kompetencer i bemandingen end de traditionelt psykologiske. Undersøgelsen i 2014 viser, at PPR generelt har gennemgået en stor udvikling, hvor kommuner er blevet inspireret af KL s pejlemærker for fremtidens PPR og har udvi klet ydelseskataloger målrettet brugerne af PPR. Fra 2013 til 2014 ses en klar tendens til, at kommunerne arbejder på at udbygge det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger. I forhold til 2013 viser analyserne fra 2014, at skoleledernes tilfredshed med PPR s ydelser i forhold til rådgivning og vejledning og udredninger er optimeret. I modsætning hertil udtrykker lærerne sig generelt mere negativt i 2014, hvor blot 13 pct. mener, at samarbejdet er godt. Visitationsprocesserne har fået mindre betydning ved overgang til, at skoler i høj grad selv skal finansiere specialtilbud, og det gav i 2013 af og til anledning til, at PPR følte sig marginaliseret i processen. Det er dog fortsat 13 pct. af skolelederne, der ikke er involveret i visitationsprocessen. I 2014 er det fælles for flere af PPR-enhederne, at de arbejder på at etablere en hel fast struktur for, hvornår en elev kan indstilles til visitation. Dette sker for at sikre, at der arbejdes tilstrækkeligt med eleven i almenmiljøet. I 2013 gjaldt, at PPR s placering som en central eller decentral enhed tæt på rummede både fordele og ulemper. I 2014 er der i alle tilfælde sket en decentralisering enten til skoler eller til distrikter. Hvor sidstnævnte er sket, er også socialrådgivere og andet personale med støttefunktioner blevet flyttet ud.
3 Skoleledelserne Såvel i 2013 som i 2014 siger ca. tre fjerdele af skolelederne, at de er meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, og der er iværksat en række aktiviteter til at fremme opbakningen i det pæ dagogiske personale, herunder først og fremmest kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Lederne vurderede dog, at det i 2013 var 45 pct. af lærerne, der var meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, en andel, der i 2014 er faldet til 28 pct., og de har dermed en helt klar erkendelse af, at der mangler opbakning, og at den er faldende. I 2014 er situationen den, at for ti af de tolv kommuner er der for skolerne klare økonomiske incitamenter for inklusion, og det bliver så skolelederne, som skal varetage de økonomiske incitamenter til inklusion, dette samtidig med at lederne erkender, at lærerne i meget lav grad har et incitament til at inkludere elever med særlige undervisningsbehov i klassen. Af skolelederne vurderer 87 pct., at lærerne stort set ikke har incitamenter til at være inkluderende, og 66 pct. af lærerne giver udtryk for det samme i deres besvarelser. Et meget interessant resultat er, at lærerne har et større incitament til at inkludere elever, når graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau er høj. Endvidere ses det, at hvor graden af fælles værdigrundlag i kommunerne er høj, hænger det positivt sammen med tilgængeligheden af ressourcepersoner på skolerne. Analyserne viser en tendens til, at en højere grad af økonomiske inci tamenter i kommunen hænger sammen med en lavere grad af tilbud til lærerne om kompetenceudvikling og anvendelse af inklusionsvejledere. Skolelederne på langt de fleste skoler tilkendegiver, at en række ressourcer til inklusion er tilgængelige, bl.a. muligheden for rådgivning fra PPR, samarbejde med skolens specialcenter/ressourcecenter samt bistand fra AKT-vejlederen på skolen. Tilgængeligheden af nogle af disse ressourcer, fx inklusionsvejleder på skolen og en eller flere bestemte analysemodeller, er steget fra 2013 til Skolelederne mener i øvrigt generelt, at samarbejdet med PPR fungerer godt og i øvrigt bedre i 2014 end i 2013 med hensyn til rådgivning og vejledning og udredning af elever. Skolelederne vurderer, at der er en vis opbakning til øget inklusion blandt forældre til børn med særlige behov, mens opbakningen er lav og faldende hos forældre til almeneleverne. Skolebestyrelserne har haft et stort ansvar for at formidle inklusionsmålsætningen til forældrene. Det mente halvdelen af skolebestyrelsesformændene, at de var lykkedes med i 2013, og i 2014 mener tre fjerdedele, at det er lykkedes. Ifølge bestyrelsesformændenes svar ses en sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og opbakningen til inklusion blandt lærere og pædagoger. Opbakningen er størst i de socioøkonomisk bedst stillede kommuner. Skolebestyrelserne udtrykker endvidere fortsat stor opbakning til den måde, hvorpå skolerne arbejder med elevernes trivsel. Lærerne For lærernes vedkommende er resultaterne som allerede nævnt mindre positi ve. Mens der i 2013 kun var 19 pct. af lærerne, som var meget enige eller enige i opbakningen til inklusion, er der i 2014 kun 14 pct., som har samme opfattelse. Lærerne oplever, at der generelt er en lav opbakning til inklusion blandt skolens
4 forældre. Lærerne vurderer endvidere også, at skoleledelsernes opbakning til inklusion er faldet i indeværende skoleår. Det er i både 2013 og 2014 kun ca. en tredjedel af lærerne, der siger, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er blevet tilbudt kompetenceudvikling i inklusion, hvad der står i grel kontrast til skolechefernes og skoleledernes udsagn. Skolelederne oplyser, at de i indeværende skoleår har forsøgt at ruste deres lærere til at håndtere arbejdet og udfordringerne i forhold til inklusion. De t er 82 pct. af skolelederne, der har taget initiativer på skoleniveau i forholdet til arbejdet med bestemte pædagogiske værktøjer eller modeller. I modsætning hertil ses, at kun en tredjedel af lærerne angiver, at de har deltaget i pædagogiske dage, kurser om inklusion eller bestemte pædagogiske modeller. Kun knap halvdelen af lærerne syntes i 2013, at de havde faglig ballast til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, og andelen er ikke steget i Med hensyn til tilgængeligheden af ressourcer i form af inklusionsvejleder, AKT-vejleder, medarbejdere fra skolernes ressourcecenter, rådgivning fra specialskoler, fra PPR eller videnscentre er det kun ca. en femtedel af lærerne, der svarer bekræftende, mens det i 2013 var en væsentligt større andel. Skolelederne oplyser i modsætning hertil, at ressourcerne hertil faktisk er steget fra 2013 til De åbne spørgsmål i lærerspørgeskemaet giver en række interessante resul tater, der kan forklare uoverensstemmelserne mellem skoleledernes og lærernes svar. Et helt gennemgående tema er, at man ikke mener, at der politisk er sat tilstrækkelige ressourcer af til inklusion. Her nævnes manglende kompetenceudvikling i at inkludere, for få vejledere og for lidt støtte i klassen. Det er dog karakteristisk for svarene, at behovet for ekstra ressourcer i form af flere voksne til stede i klasserne fylder mere end ønsket om en egentlig kompetenceudvikling. Det nævnes endvidere, at der ønskes mere viden om, hvorfor inklusion er en god idé, da mange lærere udtrykker, at fordelene er vanskelige at få øje på. Når det gælder faglig støtte, synes det primære træk at være, at lærere fortrinsvis bruger hinanden til sparring. I forhold til opkvalificering nævnes primært fælles kommunale kurser for en stor personalegruppe, hvor det nævnes, at indholdet opleves for overfladisk, hvorfor det personlige udbytte er begrænset. Det er et gennemgående tema i besvarelserne, at den støtte, der er til rådighed, ikke er tilstrækkelig. Dette udtrykkes bl.a. ved, at ressourcepersoner ikke er tilgængelige, eller at den tid, der er til rådighed til den enkelte, ikke er tilstrækkelig til opgaven. Det nævnes også, at vejlederne ikke har tilstrækkelig faglighed til at kunne støtte i udskolingen, eller at den rådgivning, der modtages, er svær at omsætte i den daglige praksis, når man står alene lærer med en hel klasse. Det er også et gennemgående træk, at man gerne vil have pædagoger med i undervisningen, så de kan bidrage til at støtte elever. Lærere udtrykker også, at de inkluderede elever ikke kan indgå i undervisningen, hvis de ikke har fuld støtte på. Det sker også, at en støtteperson bliver taget væk, da den pågældende skal bruges til vikar, og det hænder, at det er en tilfældig person, der kommer. Eleverne og deres forældre Langt de fleste skoler har afholdt en række aktiviteter og igangsat tiltag rettet mod fastholdelse af elevernes trivsel. Fra forældrenes øverste repræsentanter (bestyrelsesformændene) synes de r fortsat at være stor opbakning til den måde, som skolerne arbejder med elevernes trivsel på.
5 Skolelederne vurderer generelt, at der er en lav opbakning til øget inklusion blandt skolens forældre. De finder dog, at der er en markant højere opbakning blandt forældre til elever med særlige behov end blandt forældre til almenelever. Data om elevers trivsel viser, at forældrenes og elevernes svar på trivselsspørgsmålene i høj grad ligner hinanden. Helt generelt og ud fra elevernes egne vurderinger trives eleverne i 2. klasse godt i skolen, og eleverne i 8. klasse trives endnu mere. Trivsel blandt 8. klasse-elever er dog nedadgående i forhold til 1. runde. Der er flere lærere, som angiver, at en større andel af eleverne ikke trives socialt i klassen, når ændrin gen i inklusionsprocenten i 2013 var større end to procentpoint. For en enkelt kommune foreligger der trivselsdata fra eleverne med en besvarelsesprocent på 75 pct. Her viser det sig, at eleverne i kommunens specialklasser har en lidt lavere generel trivsel end eleverne i almenklasserne. Supplerende undervisning og anden faglig støtte Det er i gennemsnit 5,5 pct. af skolernes elever, som modtager supplerende undervisning og anden faglig støtte i skoleåret 2013/14. Gennemsnittet dækker naturligvis en stor spredning mellem skolerne med hensyn til antallet af elever, der modtager supplerende undervisning, men den gennemsnitlige andel svarer stort set til andelen, der fik specialpædagogisk støtte i almenundervisningen før lovændringen i Hvad angår tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning, viser besvarelserne fra skolelederne, at knap halvdelen (45 pct.) af den supplerende undervisning er tilrettelagt således, at der er en ekstra lærer til stede i klassen. Herudover tilrettelægges 11 pct. af den supplerende undervisning med lærerassistenter. Dette er bemærkelsesværdigt i og med, at supplerende undervisning og anden faglig støtte definitionsmæssigt ligger ud over den almindelige undervisning.
Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014
Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Titel: Dokumentationsprojektet:
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereInklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk
Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereInklusion i skolen, hvordan går det med den?
Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereTønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:
Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Læs mereInklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereSammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,
Læs mereAfrapportering af inklusionseftersynet. Den samlede afrapportering
Afrapportering af inklusionseftersynet Den samlede afrapportering Afrapportering af inklusionseftersynet - Den samlede afrapportering Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, maj
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereomstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Mikkel Lynggaard
Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 au AARHUS UNIVERSITET Selvfølgelige
Læs mere2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser
Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs merePå områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.
Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012
Dato: 01-05-2011 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereInklusion på de frie grundskoler
Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.
Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKompetencecenter Vibeskolen
Kompetencecenter Vibeskolen Kompetenceråd KAR, ANF, DHOE, HET, HELAU, BHJ Kompetencecenter Faglig spec.uv, AKT-opgaver, Tests og LUS, Vejledning/ sparring Medarbejdere Afd. Aunslev Medarbejdere Afd. Ullerslev
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereKL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk
Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels
Læs mereNedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål.
REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 3.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat udgør netto 63,2 mio. kr. Nettobevilling
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mere18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE RAPPORT 26. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Indledning 4 2. Den eksisterende model 7 3. Overordnet vurdering af modellen
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereSpecialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport
Specialundervisning på folkeskoleområdet Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Fire fokusområder til bedre økonomistyring af specialundervisningen VIVE s anbefalinger for Faglig strategi Tydelig kommunal
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereInklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereÅrsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.
Årsberetning for Ans Skole 2012 Årsberetningen giver indsigt i, hvad der er lagt vægt på i bestyrelsesarbejdet. Sammen med referater fra bestyrelsesmøderne giver dette et overblik over, hvad der har rørt
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mere