medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / september 2012

Transkript

1 medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / september 2012 Basisbank er ved at blive voksen/2 En pioner i DNB/5 Et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv/6 Demokratiet i funktion/8 Teamwork på solskinsøen/10 Ny hjemmeside hjælp os/12

2 Arbejdspladsen Foto: Stig Stasig 2 / kreds øst / marts 2012

3 Basisbank er ved at blive voksen Basisbank har lært virkeligheden at kende på den hårde måde. Nu er strategien justeret til at være en No nonsens bank for hr. og fru Danmark" Af journalist Elisabeth Teisen Basisbank er et barn af dot com-bølgen. Startet som et lille, friskt initiativ som den første rene internetbaserede bank for tolv år siden. Nogle vil kunne huske reklamerne, der prydede busserne: Let påklædte nymfer under vejende palmer. En markant afvigelse fra de bankreklamer, vi tidligere havde set. Iværksætterne havde vejret muligheden for at skaffe hurtige kunder, der på sigt kunne sælges videre og give penge direkte ned i baglommen. Så let gik det ikke. Dot com bølgen bristede. Sektoren blev ramt af besindelse. Man ville godt betale for kunder, men de skulle være rentable. Strategien måtte justeres, og man valgte at satse på at lave en rigtig bank, dog tro mod konceptet om udelukkende at satse på nettet. Strategien var god, for så vidt som det faktisk lykkedes at skaffe mange privatkunder. Kunder som genererede et stort indlånsoverskud. Konkurrencen skærpedes, indlånene måtte man betale for, og det kneb med at finde profitable måder at kanalisere pengene videre på. Så kom ejendomsmatadoren Michael Kaa Andersen ind i billedet, og den lille bank kastede sig ud på et marked, som man nok ikke Fakta om Basisbank Den 24. februar 2012 blev Basisbank købt af Bokredit. Basisbanks og Bokredits aktiviteter er lagt sammen under navnet Basisbank. Banken har 80 medarbejdere. I forbindelse med ejerskiftet styrkedes kapitalgrundlaget med en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner og et nyt ansvarligt lån på 5 millioner kroner. Hermed er bankens solvensoverdækning opgjort til 1,9 procent pr. 30. juni Sammenlægningen af Bokredit og Basisbank har betydet, at Basisbanks portefølje af privatkunder blev mere end fordoblet. Nu har banken over privatkunder. Medarbejderne fra Bokredit og Basisbank er flyttet sammen i helt nye lokaler på Teglholms Allé i København. havde den store indsigt i. De første år strømmede pengene dog ind i kassen. Indtil det gik galt. Ejendomsmarkedet kollapsede, og man sad med alt for store enkeltrisici, hvor mange rettede sig mod fast ejendom. Banken har en høj risikoprofil på sine erhvervsengagementer, som hovedsagelig består af udlån til ejendomsselskaber i kommanditselskabsform. Den høje risikoprofil er skærpet af, at banken som hovedregel ikke har førsteprioritet, skrev Finanstilsynet i sin tilsynsrapport i Banken var derude, hvor det blæste rigtig koldt, og hvor udsigten til at måtte lade sig overtage af Finansiel Stabilitet var faretruende tæt på. Reddet på stregen I marts i år blev banken reddet på stregen ved at blive opkøbt af forbrugsudlånskoncernen Bokredit. Nu tror både ledelse og medarbejdere på, at den lille bank har en fremtid og en plads i Danmarks finansielle landskab. Matchet med Bokredit var perfekt, siger tillidsmand Lise Hannibal. Vi har et indlånsoverskud, og Bokredit manglede funding til sine forbrugsudlån. Samtidig var virksomhederne så forskellige, at der stort set ikke var overlappende funktioner. Kun en marketingchef måtte vi sige farvel til i den forbindelse. Vi har stadig vores at kæmpe med, siger bankdirektør Jens Hoeck, der tiltrådte 1. marts i år, da købet af Basisbank blev en realitet. Halvårsregnskabet, der netop er offentliggjort, kalder han træls. Der er foretaget voldsomme nedskrivninger på engagementer. Der er stadig risici på erhvervsporteføljen, som ikke har materialiseret sig, men med nedskrivningerne er risikoen reduceret betydeligt, mener Jens Hoeck. Det er en proces, der tager tid. Nogle tab har vi måttet se i øjnene og tage, før vi havde regnet med. På den anden side ser vi en vis opblødning af det ejendomsmarked, der var bundfrosset for halvandet år siden, ikke mindst i kraft af den lave rente. Og nogle af vores erhvervsengagementer lå i Sverige og Tyskland, hvor det har været muligt at hjælpe vore kunder til lokal finansiering. Det positive er, at vi har en stærk basisindtjening, som fra kreds øst / marts 2012 / 3

4 Arbejdspladsen Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det meste af året, fortæller tillidsmand Lise Hannibal. Vores styrke skal være hurtig betjening i øjenhøjde, fleksibilitet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og gode systemer til selvbetjening, siger direktør Jens Hoeck. købets første dag steg ganske markant. Fra første halvår 2011 til første halvår 2012 steg basisindtjeningen fra 3,7 til 12,7 mill. kr. Det er den vej, vi skal videre ad. Nu har vi en forretningsmodel, der virker. Vi skal være en No nonsens bank for hr. og fru Danmark, siger Jens Hoeck. Vi har valgt det komplicerede fra. Der er markedssegmenter, vi ikke vil røre ved. Vores styrke skal være hurtig betjening i øjenhøjde, fleksibilitet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og gode systemer til selvbetjening. Det skal være enkelt, transparent, og vi skal give gode kundeoplevelser. Hånden på kogepladen Jens Hoeck kom fra en stilling som konsulent for Deloitte, hvor han havde hjulpet Bokredit med at udforme en strategi. Bokredit bad i forbindelse med købet af Basisbank Jens Hoeck om at lægge hånden på kogepladen og implementere den, som han selv udtrykker det. Kunsten er ifølge Jens Hoeck at have en klar strategisk fokus, at være sikker på at man forstår de risici, man tager om bord, at man kan sin forretning i alle detaljer, og at alle de mange delelementer optimeres hele vejen igennem. En udfordring for tillidsmanden Godt nok er forbrugerfinansiering ikke ukompliceret, og der er mange eksempler på udenlandske selskaber, der har tabt penge på det danske marked. Men ifølge Jens Hoeck kender Bokredit markedet gennem sine 10 år lange erfaringer, samtidig med at man har kreditvurderingsmodeller, der er så avancerede, at der ifølge Jens Hoeck ikke er nogle mindre danske banker, der bare kommer i nærheden af dem. Når kunden har været en tur igennem modellen, forstår vi vores risici. Nu gælder det om for os at skaffe nye kunder, filtrere kunderne gennem et godt kreditsystem, sørge for en effektiv administration, så fortjenesten ved mange små kunder ikke bliver ædt op af omkostninger - og endelig, at have et godt system til at følge op på engagementer, hvis kunderne alligevel skulle have svært ved at overholde forpligtelserne. Det gælder kort sagt om at være hurtigere, bedre og mere effektive. Det tænker vi over hver dag, siger Jens Hoeck. Lise Hannibal er den eneste tillidsmand i Basisbank, og det har hun været siden Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det meste af året. Men da jeg gik af i slutningen af september 2010, havde hverken jeg eller mine kolleger nogen idé om, hvor galt det stod til. I løbet af året bredte usikkerheden sig. Den tidligere direktør gik, og der blev indsat en konstitueret direktør, der havde den ene opgave at finde ud af, om der var en løsning for Basisbank. I starten skyede vi ham som pesten, men der er ingen tvivl om, at han var dygtig. Han fik en aftale i stand, og hele vejen gjorde han sig umage for at informere så præcist og ærligt, som han var i stand til, siger Lise Hannibal. I den periode skete det, at Lise Hannibal måtte lade orlov være orlov og tage ind til møder med ledelse og kolleger. Stemningen var kuldslået, og jeg er sikker på, at alle de ca. 40 medarbejdere i Basisbank i det år overvejede deres stilling. Men det var jo ikke en periode, hvor der var så meget andet at få. Da købet var en realitet, kunne medarbejderne ånde lettede op, men for Lise Hannibal kom der en intensiv periode, hvor køberen Bokredit skulle lære om overenskomster og arbejdstidsregler. I Bokredit var de typisk iværksættere, og det gik over stok og sten. Det kom lidt bag på dem, at vi insisterede på, at der måtte regler til. Nu er alle medarbejdere omfattet af overenskomst, og der er lavet en lokalaftale om arbejdstid. Vigtigt. ikke mindst i en virksomhed, hvor arbejdstiden ligger mellem kl. 8 og 21 på alle hverdage og mellem 10 og 17 i alle weekender. Selvom selve sammenlægningen ikke havde store konsekvenser for beskæftigelsen i Basisbank, betyder den nye strategi, at erhvervsafdelingen på sigt skal lukke. Men afviklingsprocessen kan strække sig over flere år. Og medarbejderne skal nok vænne sig til flere ændringer hen ad vejen. Blandt andet er der et nyt IT-system på vej. Men troen på fremtiden er genoprettet, og ikke mindst finder medarbejderne sig godt til rette i de nye lokaler ved Teglholmen med lys og luft og udsigt til vand. 4 / kreds øst / marts 2012

5 portræt En pioner i DNB Thomas Wiinberg Olesen er ikke bare nyvalgt tillidsmand. Han er også lidt af en pioner. DNB har været i Danmark i hele 16 år, men Thomas er bankens første tillidsmand Af journalist Elisabeth Teisen DNB Bank Asa, Øresund Branch er officielt en filial af norske DNB, men den fungerer som selvstændig dansk bank. Thomas er tillidsmand for de 25 kolleger på Dampfærgevej i København. Officielt var tiltrædelsesdatoen i hvervet 1. januar 2012, men det har været en lidt langsom start. Der skal etableres nogle rammer for at tale med ledelsen, og han glæder sig til at fuldføre grunduddannelsen som tillidsmand. Indtil videre har han taget tre trin af de syv trin på uddannelsen. Mit motiv for at stille op er, at jeg har fået overskud på privatfronten, og at jeg gerne vil hjælpe kolleger til et godt arbejdsliv. Dernæst fornemmer jeg, at hvervet kan give nogle rigtig gode værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge ikke mindst evnerne til at kommunikere også svære ting, siger Thomas. Ilddåben som tillidsmand fik Thomas, da han sammen med HRchefen på et morgenmøde skulle informere om den nye overenskomst. Rammen var jo ikke noget at prale af, men den mere fleksible arbejdstid og muligheden for at sætte merarbejde og omsorgsdage i en timebank er meget relevant for os, der har erhvervskunder i hele Skandinavien og derfor rejser en del. Foto: Stig Stasig Høj organisationsprocent Endnu har de ikke en lokalaftale om arbejdstid og timebank i DNB, men det er noget, der står øverst på Thomas to-do-liste. På organisationsfronten er Thomas godt med, idet langt de fleste kolleger er medlemmer af Finansforbundet. I DNB er der en flad organisation. Ledelsen er let at gå til, og Thomas har ledelsens fulde opbakning. Den har han også fra sine kolleger, som syntes det var alle tiders, at han stillede op. Der har heller ikke været diskussioner af, hvor meget tid, jeg måtte bruge på tillidsmandshvervet, eller rettere sagt har ledelsen bare signaleret, at jeg skulle bruge den tid, der er nødvendig. Selvfølgelig skal jeg passe det sammen med mine nærmeste kolleger i gruppen, så vi ikke alle er væk på samme tid. Men indtil videre har der ikke været problemer med at få passet uddannelse og temadag ind i vores fælles kalender. Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang og sparre med de tillidsmandskolleger, jeg møder på uddannelsen og i DNB s nordiske afdelinger, siger Thomas. Jeg fornemmer, at hvervet som tillidsmand kan give nogle rigtig gode værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge, siger Thomas Wiinberg Olesen. kreds øst / september 2012 / 5

6 Den danske model Et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv En stærk organisering af medarbejderne er en grundpille i den danske model, som handler om, at arbejdsgivere og lønmodtagere uden politisk indblanding selv forhandler løn- og arbejdsvilkår Af journalist Elisabeth Teisen Den danske model et ret abstrakt begreb, som de færreste forbinder med deres hverdag. Men over sommeren blev begrebet hedt, selvom vejret ikke blev det. Forskellige fagforeninger og overenskomster, blokader og konfliktregler kom pludseligt på avisernes forsider. Pressens mange skriverier om den danske model og debatten om forældelse eller tilpasning satte refleksioner i gang hos mig. For det første fordi der gik en rum tid som faglig aktiv, før jeg rent faktisk havde forstået hele ideen med den danske model. For det andet fordi nogle sagde til mig, at det er dobbeltmoralsk, at vi vil Foto: Stig Stasig 6 / kreds øst / september 2012

7 Børn skal undervises i den danske model Den danske model skal være et helt indgroet begreb i alle danskere. Derfor skal børn ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) undervises i forholdene på arbejdsmarkedet. Andre lande kigger misundeligt på, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarked. Det er meget vigtigt, at danske unge også har et godt kendskab til det, siger hun til Fagbladet 3F. Konkret vil Christine Antorini styrke undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) i folkeskolen. Det er i høj grad her, at elever skal lære om det danske arbejdsmarked. Men UEA er såkaldt timeløse fag. Det betyder, at undervisningen skal integreres i andre fag. Og det har den kedelige konsekvens, at faget ofte bliver syltet, konkluderer Ministeriet for Børn og Undervisning selv i en nylig evaluering. Det kan gøres bedre. Jeg tager en reform af UEA med til de kommende forhandlinger om nyt folkeskoleforlig, siger ministeren. sikre medarbejderne fleksibilitet og frihed til egne valg, men ikke ønsker det samme for arbejdsgiverne, siger fællestillidsmand i BEC og medlem af Kreds Østs bestyrelse, Ann Baldus-Kunze. Grundlæggende er den danske model et fint tunet system, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere uden indblanding fra det offentlige selv aftaler overenskomster, som sikrer forholdene på arbejdsmarkedet, og hvor det offentlige bakker op, når borgere bliver ledige eller går på pension. En stærk organisering er en af grundpillerne i modellen. En svækkelse af organisationerne, enten ved at der bliver færre medlemmer eller ved en opsplitning på konkurrerende organisationer, rokker grundlæggende ved modellens holdbarhed. Konsekvensen er, som det ses i andre lande, ringere løn og dårligere ansættelsesvilkår. Jeg er stolt over at være tillidsmand i Finansforbundet. Jeg beretter med glæde om de forhold, vores forhandlere har forhandlet hjem til os alle igennem mange år. Selvom vi har nogle rigtig gode forhandlere, så er det kun lykkedes, fordi vi er mange, der står sammen og kan lægge et stort pres på grund af risikoen for en konflikt. En konflikt, der er lovlig takket være den danske model, siger Ann Baldus-Kunze. Nødvendigt med høj organisationsprocent Hvis lønmodtagernes organisationer skal påberåbe sig at være legitime repræsentanter, som det giver mening at tage med til forhandlingsb ordet, hvad enten det er sammen med arbejdsgiverne eller i ministerierne, skal organisationsprocenterne være massive. Faldende organisationsprocenter, som mange organisationer oplever, er en reel trussel. En ting er legitimiteten ved forhandlingsbordet, en anden ting er arbejdstagernes ultimative trussel: konflikten. Den giver også kun mening, hvis den omfatter alle. Ann Baldus-Kunze forklarer: En arbejdsgiver melder sig ind i arbejdsgiverforeningen og bliver dermed omfattet af hovedaftalen og overenskomsten på området. I hovedaftalen er beskrevet reglerne for en faglig strid, der opstår, hvis parterne ikke kan nå til enighed om løn- og arbejdsforhold. Arbejdstagerne har muligheden for at strejke, og arbejdsgiverne har muligheden for at lockoute. Omkostningerne for begge parter ved en konflikt er ofte så omfattende, så det er pres nok til, at der findes en løsning, inden konflikten bliver en realitet - under forudsætning af, at en tilstrækkelig del af medarbejderne er medlemmer af samme fagforening. Blokade-forbud kan føre til usikkerhed Sommerens sag om Vejlegården handler ikke om foreningsfrihed eller fagforeningsmedlemskab. Den handler om løn- og ansættelsesforhold. Når restauranter som Vejlegården ønsker at udskifte en 3F-overenskomst med en Krifa-overenskomst, er det fordi, det er billigere for arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren frit og uden modstand kunne vælge og vrage mellem forskellige overenskomster, vil det lægge pres på de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det ville betyde forringede vilkår og lavere løn. Det er her, jeg ser de store faresignaler, siger Ann Baldus- Kunze. Hvis det blot gives fri til alle arbejdsgivere at bryde med en eksisterende overenskomst for at vælge en billigere overenskomst med ringere forhold for medarbejderne, uden at medlemmerne kan stille noget op, hvis retten til konflikt og blokade fjernes, kommer vi som medarbejdere til at leve med langt større usikkerhed. Vi vil ikke vide, hvilke forhold vi skal arbejde under i morgen. Det ønsker jeg ikke, og er derfor utrolig glad for den danske model, som den er i dag, siger Ann Baldus-Kunze. kreds øst / september 2012 / 7

8 Landsmøde Demokratiet i funktion Landsmødet er den tilbagevendende begivenhed i Finansforbundets liv, hvor organisationens formål og hele virke bliver diskuteret. I år holdes landsmødet den 2. til 5. oktober i Bella Center i København Af journalist Elisabeth Teisen Hvad vil vi med Finansforbundet? Hvad er det vi laver? Hvorfor? Hvad skal vi fokusere på fremover? Hvordan hænger det sammen med, hvad der sker i samfundet i øvrigt? Og hvor mange penge vil vi bruge på det? Det er nogle af de spørgsmål, landsmødets 239 delegerede forholder sig til i de tre dage, landsmødet varer. Et landsmøde har nogle helt faste punkter. For det første aflægger formandskabet beretning om, hvad den valgte ledelse, bestående af formandskabet og hovedbestyrelsen, har foretaget sig i de foregående to år. En beretning, der skal godkendes af de delegerede. Dernæst skal politikken for den kommende periode fastlægges. Hvad er vigtigt at beskæftige sig med, og hvad skal prioriteres i det politiske arbejde? Der skal træffes beslutning om, hvordan den samlede aktivitet skal finansieres via medlemskontingentets størrelse og fordelingen af kontingentkronerne mellem kredse og Finansforbundet centralt. Under et af punkterne kan enkelte delegerede stille forslag til vedtægter eller politikområder. Også den politiske ledelse skal vælges. Formand og næstformænd vælges på landsmødet. Hovedbestyrelsens sammensæt- 8 / kreds øst / september 2012

9 36 delegerede fra Kreds Øst Kreds Øst sender 36 delegerede. Dermed er det den næststørste delegation (den plads deler kredsen med Kreds Nordea). Kreds Øst har et forslag, som forsamlingen skal tage stilling til: Stillingstitlen tillidsmand erstattes af tillidsrepræsentant. Kreds Øst er af den opfattelse, at ordet tillidsmand er gammeldags. Vi ønsker at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, og en af de små ting, der kan være med til at flytte udviklingen i den rigtige retning, er at skifte ordet tillidsmand ud med tillidsrepræsentant. Øvrige fagforbund har for længst skiftet tillidsmand ud med tillidsrepræsentant. Over 50 procent af Finansforbundets tillidsmænd er kvinder, så også som en anerkendelse af det arbejde, de repræsenterer, ønsker vi at ændre titlen. Tillidsrepræsentant er kønsneutralt, det er tillidsmand ikke, siger kredsformand Laila Busted om forslaget og tilføjer: Vi erkender, at det er en lille skridt, men nogle gange er det de mange små ting, der kan rykke på det store billede. Og retorikken er vigtig for hele ligestillingsdebatten. Foto: Martin Dam Kristensen Laila Busted på Finansforbundets landsmøde i ning bliver der blot orienteret om, efter at de enkelte kredse selv har udpeget deres hovedbestyrelsesrepræsentanter. Finansforbundets regnskab skal godkendes er medlemmernes penge forvaltet fornuftigt og forsvarligt? og der skal vælges revisorer. Endelig beslutter landsmødet principperne for honoreringen af den politiske ledelse. Debatten skal blomstre I år vil vi for alvor smide boldene op i luften og lade de deltagerne diskutere visionerne for fremtidens Finansforbund ud fra et meget løst struktureret oplæg, siger Laila Busted, formand for Kreds Øst, og én af Kreds Østs to hovedbestyrelsesmedlemmer. Oplægget er struktureret efter fire meget overordnede punkter: Samfund, sektor, organisation og arbejdsplads. Tidligere har de delegerede diskuteret på baggrund af et meget mere detaljeret forslag til indsatsområder. Noget af det helt centrale i diskussionerne bliver, hvad det er for en finansiel sektor, vi ønsker i fremtiden. Ønsker vi en sektor, der alene er optaget af størst mulige afkast til aktionærerne, eller ønsker vi en ansvarlig sektor, der skaber arbejdspladser, tager ansvar for sin rolle i den økonomiske infrastruktur og selvfølgelig afkast til sine ejere. Det har også konsekvenser for, hvilken type fagforening Finansforbundet skal være i fremtiden, og hvilke ydelser vi skal tilbyde medlemmerne, siger Laila Busted. En forsamling af delegerede Landsmødet er en forsamling af delegerede. Hver kreds kan sende én delegeret for hver påbegyndte 200 medlemmer. I år er der 239 delegerede. Landsmødet holdes den oktober. Det er Finansforbundets 11. ordinære landsmøde, og det er samtidig Finansforbundets 20-års jubilæum. I år holdes det i Bella Center i København. Både Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næstformændene Michael Budolfsen og Solveig Ørteby har erklæret sig villige til genvalg, og der er ikke opstillet modkandidater. Erhvervsog vækstminister Ole Sohn (SF) og Nordeas koncernchef, Christian Clausen, der er formand for den europæiske bankunion, EBF, er blandt gæstetalerne på landsmødet. kreds øst / september 2012 / 9

10 Tillidsmandsseminar Teamwork på Solskinsøen Business wargames, selvledelse i det grænseløse arbejde og teambuilding var nogle af de udfordringer, der mødte deltagerne på årets tillidsmandsseminar på Bornholm i juni Af Ulf Dahlin Årets tillidsmandsseminar bragte os til Østersøens perle, Bornholm. En (meget) tidlig torsdag morgen var der opsamling forskellige steder i København for de tilmeldte tillidsmænd fra 4-kløveret (Kreds Øst, Kreds Syd, Kreds Nord og Assurandør Kredsen). I to busser kørte vi via Ystad til Bornholm, hvor vi blev indkvarteret på forskellige hoteller i Sandvig på øens nordlige spids. Programmet var tætpakket, så allerede ved ankomsten gik det direkte ind til programmets første punkter. Velkomst v/flemming Frost, formand for Kreds Nord, og lidt praktiske informationer fra Finansforbundets konsulenter, hvorefter Anders Lund Madsen på sin helt egen humoristiske facon fortalte os lidt om sit Bornholm. Herefter gik det i bus til Hammershus, hvor vi spiste vores medbragte frokostpakker i det grønne, mens vi blev instrueret om dagens program og inddelt i syv forskellige hold. Vi spadserede så til Opalsøen ved Hammeren, hvor holdene i løbet af dagen skulle løse forskellige opgaver. Her var der brug for samarbejde og koordination i grupperne, hvilket gav en udmærket mulighed for at lære hinanden at kende og få snakket med andre tillidsmænd, som man ikke kendte i forvejen eller kun af udseende fra tidligere seminarer og kurser. Vejret var med os, øen levede op til navnet Solskinsøen, og deltagerne gik til opgaverne med stor entusiasme, energi og indlevelse. Efter en lang eftermiddag i Hammerens skygger spadserede vi langs den smukke Hammersø tilbage til vores hoteller i Sandvig, hvor vi endelig fik en mulighed for at få bragt bagagen op på vores værelser og få en tur under bruseren inden aftenens festmiddag. I løbet af aftenen blev vinderne af dagens konkurrence kåret, og der blev også tid til at få svinget træbenet og få snakket med kolleger fra nær og fjern i landet. Fem forskellige workshops Fredag formiddag stod der forskellige workshops på programmet. Deltagerne havde valgt mellem de forskellige tilbud: Politisk workshop Fra fravær til nærvær Hold hjernen skarp sådan Selvledelse i det grænseløse arbejde Business wargames På de forskellige hoteller mødte deltagerne op kl for at få nye input og debatter om de forskellige temaer indenfor de valgte områder, og der blev arbejdet med stor energi og iver. I løbet af formiddagen skiftede man fra en workshop til den næste, således at man kunne få så megen viden og information som muligt. Kort før kl. 13 var det tid til at sige farvel til Sandvig, for nu gik turen via Rønne (med en kraftig forsinkelse af færgen) og Ystad tilbage til København. Tid til at sige farvel efter et par begivenhedsrige dage, og for rigtig mange var turen jo ikke helt slut, for hjemturen fortsatte mod Jylland, Fyn, Lolland, Grønland og Færøerne. Kredsbestyrelsen siger tak til jer der deltog, og glæder sig allerede til at hilse jer og forhåbentlig også mange af dem, der ikke kunne deltage i år, velkommen til Kreds Østs TM-seminar i / kreds øst / september 2012

11 kreds øst / september 2012 / 11

12 kort nyt Hvervning af nye medlemmer På Finansforbundets landsmøde i 2010 blev det besluttet, at Finansforbundet og dets kredse skulle arbejde målrettet på at hverve nye medlemmer, således også Kreds Øst. Alle kredse skulle frem til landsmødet i år forsøge at hverve 25 procent af de kolleger, der var indenfor deres område, men som endnu ikke var medlem i Finansforbundet. Kreds Øst skulle derfor forsøge at hverve 709 nye medlemmer. Et stort arbejde af vores dygtige tillidsrepræsentanter - og kampagnen sidste år, hvor der var en konkurrence om en rejse til New York for de medlemmer, der var i stand til at hverve et ikke-medlem - har betydet, at Kreds Øst efter juli måned i år kan konstatere, at vi har nået 94 procent af denne målsætning. Vi har stadig nogen tid til at nå de sidste, og her kan også du hjælpe os. Arbejder du sammen med en kollega, som ikke er medlem, så få vedkommende forklaret, at kun hvis vi står sammen, kan vi forhandle de bedste overenskomster på plads for alle i branchen. Ny hjemmeside hjælp os Husk, at du altid kan holde dig løbende opdateret om kredsens arbejde og få de nyeste tilbud om kurser og møder i Finansforbundet - samt en hel masse information, du måtte have brug for - på kredsoest.dk Den 26. november går kredsen i luften med en ny hjemmeside. Du kan være med til at sætte dit præg på siden. Vi har brug for dit billede. Send et billede til vores nye forside, som efter din mening kan repræsentere Kreds Øst. Motivet kan være alt, som viser kredsens mangfoldighed, eller eventuelt et specielt vartegn eller kendemærke for netop din egn. De billeder, vi kan bruge, vil naturligvis blive præmieret. Deltagere i konkurrencen er alle, der sender et eller flere billeder, dog undtaget medlemmer af kredsbestyrelsen og ansatte i finansforbundet. Billederne bedes sendt til klm@sdc.dk Mange melder sig ind i Dansk IT Omkring 900 af Finansforbundets IT-medlemmer har indtil videre takket ja til tilbuddet om at blive gratis medlem af Dansk IT. Dansk IT, der er landets største IT-professionelle forening med mere end medlemmer, udbyder blandt andet netværk, konferencer og gratis fyraftensmøder. Aftalen mellem Finansforbundet og Dansk IT, der trådte i kraft 1. juni, indebærer endvidere, at der bliver lavet en markant opprioritering i forhold til at udvikle tilbud om kompetenceudvikling, specielt målrettet IT-ansatte i den finansielle sektor. Se også side 13 eller Finansforbundet.dk/it. 12 / kreds øst / september 2012

13 Årets bedste tilbud it-klubben til de IT-professionelle i den finansielle sektor! Bliv gratis medlem hos Dansk IT og bliv en del af Danmarks stærkeste netværk for it-professionelle Finansforbundet og Dansk IT har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor. Aftalen indebærer, at du som medlem af Finansforbundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af Dansk IT. Normal pris: kr. 1385,- om året. Aftalen indebærer yderligere, at Finansforbundet og Dansk IT i fællesskab laver en markant opprioritering i forhold til at udvikle kompetenceudviklingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor. Dansk IT er i dag landets største it-professionelle forening med mere end medlemmer. DIT repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferencer, gratis fyraftensmøder og meget andet. Som medlem af Dansk IT kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karriere-muligheder og være med til at præge it-udvik-lingen i Danmark. Uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet. Dansk IT afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis fyraftensmøder for medlemmer, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering. Disse møder er gratis for medlemmer. Læs mere på hvor du allerede i dag kan blive gratis medlem hos Dansk IT. F f kus KUS O o Fagforeningen for it-professionelle i den finansielle sektor!

14 KORT NYT fra GRØNLAND Skattelettelse og højere afgifter Af Niels Anton Nielsen Naalakkersuisut (den grønlandske regering) fremlægger til efterårssamlingen en plan for skattenedsættelse i Grønland, som skal finansieres med afgifter og omlægninger. Planen er delt i tre faser: Fase 1: Skatten nedsættes med 1 procent pr. 1. januar Finansieres med afgift på hellefisk, afskaffelse af overskudsafskrivning, nedsættelse af straks afskrivninger, samt opstramning af erhvervsdrivendes lempelige afskrivningsmuligheder. Rentefradragsretten reduceres med 10 procent, og der indføres en ny skat på vakantboliger. Fase 3: En større reform på det sociale område, boligområdet og skatteområdet gennemføres i 2014 og Er omlægningen godt for medlemmer i Grønland? Et svært spørgsmål, som der ikke kan gives et klart svar på. En mindre trækprocent vil komme medlemmerne til gode, hvorimod reduktion af rentefradrag og omlægning på social- og boligområdet vil gøre det dyrere at være i Grønland. Ændringen af pensionsopsparingen vil betyde, at den indkomst, man i dag forventer som pensionist, vil blive ændret negativt. Spørgsmålet er, om det stadig er en god idé at spare op til sin tredje alder? Fase 2: Pensions- og kapitalbeskatning ændres med virkning fra 2014, således at pensionsopsparing bliver beskattet her og nu og ikke som i dag først ved udbetalingen. Skattefri kapitalgevinster, for eksempel kursgevinster, bliver skattepligtige. stil skarpt på din udvikling F KUS O finansforbundet fokus er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i finansforbundet-regi. fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt. i finansforbundet fokus finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på: finansforbundet.dk/fokus finansforbundet fokus er derfor din indgang til uddannelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder. 14 / kreds øst / september 2012

15 sudoku Let Sudoku Svær Sudoku Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1-9. Og kun tallene 1-9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Vindere af konkurrencen i Sudoku juni-nummeret: Lone Toxværd, Multidata A/S Jane Bach, Danmarks Nationalbank Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver. Send løsningen senest den 22. oktober 2012 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads København K Telefon Telefax kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: (ISSN nr ) Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Ann Baldus-Kunze Torben V. Andersen Kommunikation, Finansforbundet Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital 15 / kreds øst / september 2012

16 leder Pas på dig selv - du er helt unik Kredsformand Laila Busted Med gode hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø kan den enkelte bedre klare hverdagen. I skrivende stund er sommeren gået på hæld, og de fleste af os er tilbage på arbejde efter en velfortjent ferie. Tilbage til hverdagen kan vi vel næppe sige. Kredsens virksomheder og ikke mindst jer, medarbejderne, er under pres. Og det er et krydspres, i udsættes for. Virksomheder lukker, krakker, fusionerer og bortsælges. Arbejdspresset stiger i alle virksomheder med krav om større effektivitet og højere egenkapitalforrentning. Samtidig med at der fortsat sker mange afskedigelser i sektoren. Mange kan ikke holde til presset og knækker sammen med stress. I kredsen er vi opmærksomme på udfordringerne, og vi griber ind hvor vi kan, men i den sidste ende er det dig selv, der skal være opmærksom på, hvordan du egentlig har det! Pas på dig selv - for du er helt unik. Du skal også holde øje med dine kolleger og tilbyde hjælp, når du kan se, at der er brug for det. Desværre kan det være svært for den ramte kollega, (eller dig selv) at opdage det i tide. Med gode hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø kan den enkelte bedre klare hverdagen. Kredsen har i år valgt at sætte fokus på temaet Det grænseløse arbejde. Vi har allerede gennemført meget velbesøgte arrangementer i kredsen med Chris MacDonald og Lars Kolind som oplægsholdere. Disse arrangementer har været en stor succes, som I tog godt imod. I den kommende tid vil kredsens tillidsmænd blive inviteret til træning i at håndtere det grænseløse arbejde - så de kan stå stand by til at hjælpe jer. Det vil foregå på to temadage arrangeret af kredsen, og vi håber, at det kan være med til at gøre en positiv forskel i jeres hverdag. Som nævnt inde i bladet er der landsmøde i oktober. Her skal vi beslutte det politiske program for de næste to år. Der er lagt op til en livlig debat, som vi håber, du vil følge lidt med i på Finansforbundets hjemmeside under forløbet. Kredsen er repræsenteret med den næststørste delegation på landsmødet. Danske Kreds er den største delegation og herefter er Kreds Øst og kreds Nordea de næststørste delegationer. Vi glæder os til en god politisk debat - og til at fortælle jer om resultaterne efterfølgende.