Mundell-Fleming Henrik Johansen, april Mundell-Fleming
|
|
- Arnold Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming model for en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser: ep ( ) ( ) ( P* ) ( ) IS : Y = C Y + G + I r * + NX M LM : = L r*, Y P Forskellen på modellen for flydende og faste kurser er, at e er eksogen og M er endogen ved faste kurser, hvorimod M er eksogen og e er endogen ved flydende kurser. Flydende kurser Stigende prisniveau Ved en stigning i prisniveauet P, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet P indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører et højere prisniveau, at konkurrenceevnen forværres, hvilket mindsker nettoeksporten NX. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor ISkurven skubber til venstre. Når prisniveauet stiger, medfører det et faldende realudbud af penge (M/P ). Det medfører en tendens til indenlandsk rentestigning på pengemarkedet, idet pengeefterspørgslen L skærer M/P et sted, hvor r>r*. Det medfører en øget efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en stigende efterspørgsel efter indenlandsk valuta, da udenlandske investorer er nødt til først at købe indenlandsk valuta for at kunne købe de indenlandske aktiver. Det medfører et opadgående pres på valutakursen e, hvilket er vist med pilene i diagram A 1. Den stigende valutakurs e forringer konkurrenceevnen, hvilket mindsker nettoeksporten NX, hvorfor Y falder. Det får 1 I praksis vil penge- og valutamarkedet dog reagerer så hurtigt, at e vil ændre sig med det samme, og ligevægten vil således bevæge sig direkte fra punkt A til B
2 pengeefterspørgslen L til at falde ud fra transaktionsmotivet, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet, således at arbitragebetingelsen (r = r*) for renten er overholdt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram B. Da Y således falder på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B. Her kan det bemærkes, at det ikke kan afgøres, om valutakursen e stiger eller falder, når økonomien går fra ligevægt A til B, idet valutakursen blot vil tilpasse sig, så der bliver generel ligevægt i økonomien. Stigende internationalt renteniveau Ved en stigning i det internationale renteniveau, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet r* indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører en højere international rente, at færre investeringer bliver rentable, hvorfor I falder, idet det indenlandske renteniveau er det samme som det internationale renteniveau, fordi der er tale om en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser, som tager det internationale renteniveau for givent, idet arbitragemuligheden sikrer, at renten bliver den samme i ind- og udland. Faldet i I mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Faldet i I får således Y til at falde for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor IS-kurven skubber til venstre. Når det internationale renteniveau stiger, medfører det, at den initiale ligevægtsrente på pengemarkedet, hvor L skærer M/P, ligger under den nye højere internationale rente r = r*< r*. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et nedadgående pres på valutakursen e, hvilket er vist med pilene i diagram C 1. Den faldende valutakurs e forbedrer konkurrenceevnen, hvilket øger nettoeksporten NX, hvorfor Y stiger. Det får pengeefterspørgslen L til at stige ud fra transaktionsmotivet, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet, således at arbitragebetingelsen for renten (r = r*) er overholdt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram D. Da Y således stiger på pengemarkedet, skubber LM-kurven til højre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B
3 - 3 -
4 Faste kurser Stigende prisniveau Ved en stigning i prisniveauet P, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet P indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører et højere prisniveau, at konkurrenceevnen forværres, hvilket mindsker nettoeksporten. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor IS-kurven skubber til venstre. Ved faste kurser bestemmes Y på varemarkedet 2, og det faldende Y medfører således, at pengeefterspørgslen falder ud fra transaktionsmotivet. Når prisniveauet stiger, medfører det et faldende realudbud af penge. Det kan ikke umiddelbart afgøres, om udbuddet af reale penge er faldet tilstrækkeligt til at L skærer M/P i præcis r*, således at arbitragebetingelsen for renten (r = r*) er overholdt, da vi ikke ved, hvor følsom pengeefterspørgslen er overfor ændringer i indkomsten Y. Hvis pengeudbuddet er faldet for meget, således at L skærer M/P ved en rente r>r*, medfører det en tendens til indenlandsk rentestigning på pengemarkedet. Det medfører en øget efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en stigende efterspørgsel efter indenlandsk valuta, da udenlandske investorer er nødt til først at købe indenlandsk valuta for at kunne købe de indenlandske aktiver. Det medfører et opadgående pres på valutakursen e, således at der opstår en tendens til, at valutakursen på valutamarkedet stiger over den fastsatte kurs. Det får centralbanken til at intervenere og støttesælge indenlandsk valuta, således at presset på valutakursen neutraliseres 3. Salget af indenlandsk valuta får pengemængden M til at stige, hvilket får den reale pengemængde til at stige, således at L præcis skærer M/P i r* og arbitragebetingelsen (r = r*) dermed er opfyldt. 2 Ved flydende kurser bestemmes Y på pengemarkedet 3 Alternativt kan centralbankens intervention forklares med, at agenterne vil købe indenlandsk valuta i centralbanken til den fastsatte kurs og efterfølgende sælge den erhvervede valuta på pengemarkedet, hvor valutakursen er steget over den fastsatte kurs. Dette vil finde sted så længe der findes en arbitragemulighed, og det vil således få mængden af indenlandsk valuta til at stige, og dermed stiger pengemængden M. Dette vil dog ske så hurtigt på penge- og valutamarkedet, at valutakursen aldrig når at stige over den faste kurs
5 Hvis pengeudbuddet er faldet for lidt, således at L skærer M/P ved en rente r<r*, medfører det en tendens til indenlandsk rentefald på pengemarkedet. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et nedadgående pres på valutakursen e, således at der opstår en tendens til, at valutakursen på valutamarkedet falder under den fastsatte kurs. Det får centralbanken til at intervenere og støtteopkøbe indenlandsk valuta, således at presset på valutakursen neutraliseres. Opkøbet af indenlandsk valuta får således pengemængden M til at falde, hvilket får den reale pengemængde til at falde, således at L præcis skærer M/P i r*, og arbitragebetingelsen (r = r*) dermed er opfyldt. Centralbanken er således nødt til at dedikere sin pengepolitik til at opretholde den valgte valutakurs, og det er derfor M er endogen i modellen ved fastkurs. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram F. Da Y således er lavere på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre i diagram E, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B, hvor den faste valutakurs er opretholdt. Her kan det altså bemærkes, at det ikke kan afgøres, om pengemængden M stiger eller falder, når økonomien går fra ligevægt A til B, da det afhænger af hvor følsom pengeefterspørgslen L er overfor ændringer i indkomsten Y. Stigende internationalt renteniveau Ved en stigning i det internationale renteniveau, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet r* indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører en højere international rente, at færre investeringer bliver rentable, hvorfor I falder. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor ISkurven skubber til venstre. Ved faste kurser bestemmes Y på varemarkedet, og det faldende Y medfører således, at pengeefterspørgslen falder ud fra transaktionsmotivet. Når det internationale renteniveau stiger, medfører det, at ligevægtsrenten på pengemarkedet, hvor L skærer M/P, ligger under den nye højere internationale rente r<r*. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et - 5 -
6 nedadgående pres på valutakursen e. Centralbanken er dog dedikeret til at forsvare den valgte valutakurs og vil derfor neutralisere det nedadgående pres på valutakursen ved at støtteopkøbe indenlandsk valuta, således at efterspørgslen efter indenlandsk valuta opretholdes. Støtteopkøbet af indenlandsk valuta får pengemængden M til at falde, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet samtidig med at arbitragebetingelsen er opfyldt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram H. Det nedadgående pres neutraliseres således, hvilket får e til at bevæge sig tilbage igen til den faste kurs, hvilket er vist i diagram G med pilene 1. Da Y er lavere på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B, og den faste valutakurs er opretholdt
7 - 7 -
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereØvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008
Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN
FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt
Læs mereMAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.
CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 7
Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereMAKRO 1 IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for lille åben økonomi.
IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for lille åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 12
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereMAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND
IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereØvelse 13 - Rente og inflation
Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og
Læs mereLynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar
Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort
Læs mereØkonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15
Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs mereMAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.
FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonom Kaptel 10 - Stablserngspoltk på kort sgt Vejledende besvarelse Opgave 1 I en lukket økonom med konstante prser gælder følgende relatoner for efterspørgslen på varemarkedet og pengemarkedet,
Læs mereØvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008
Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive
Læs mereMAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12
AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret
Læs mereMAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:
KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereØvelsessæt til Makroøkonomi
Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:
Læs mereØvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi
Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereMAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX
TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e07/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +
Læs mereHjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereØkonomiske Principper B
Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 13 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm AS-AD-MODELLEN IS-LM model for lukket økonomi (eller stor åben med flydende kurs) giver
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 8
Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige
Læs mereRettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II
Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,
Læs mereRETTEVEJLEDNING til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2003 II
RETTEVEJLEDNING til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2003 II Opgave 1. Virkningerne af en stigning i centralbankens inflationsmål i en lukket økonomi (Vægt:
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:
Læs mereKonjunkturteori II: Penge. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Konjunkturteori II: Penge Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Penge udbud hvad er pengemængden? hvordan ændres pengemængden? Efterspørgslen efter penge Hvorfor holde
Læs mereMAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve
BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereHjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 3 Makroøkonomi, 1. årsprøve, oråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse aleveres til holdlærer i uge 18. Opgave 1 Vurdér og begrund om hvert a ølgende udsagn er korrekt: 1.1
Læs mereUdvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?
FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet
Læs mereI dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:
Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereKeynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereTobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg
En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger
Læs mereHovedpointer fra undervisningen i ØP B
Hovedpointer fra undervisningen i ØP B Martin Nørgaard Petersen 3. september 2017 Følgende gennemgår udvalgte begreber introduceret i Macroeconomics (9. udgave) af Mankiw og i undervisningen i ØP B afholdt
Læs mereOpgavebesvarelse til øvelse 4
Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereKommuninvest Kort Valuta 2008
Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering
Læs mere.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV
.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ
Læs mereForelæsningsnoter. Makroøkonomi 1
Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet
Læs mereKORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER
KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereKrisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?
Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Professionshøjskolen Metropol Speciale i faget Offentlig økonomi Studerende: Jimmy John Mortensen Vejleder: lektor Nils Enrum, cand. polit. 25.
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereforskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.
6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy
Læs mereBrug af horisontberegninger til gældsrådgivning i landbruget
Brug af horisontberegninger til gældsrådgivning i landbruget Jacob Østergaard Nielsen og Johan Kristian Mikkelsen Lund Scanrate Financial Systems A/S November 2014 Denne rapport viser, hvordan horisontberegninger
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereØkonomisk analyse af Brasilien 2. kvartal 2010
Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 7. maj 2010 Økonomisk analyse af Brasilien 2. kvartal 2010 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen
Læs mereØkonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006
Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006 (Tre-timers prøve uden hjælpemidler) Alle spørgsmål ønskes besvaret. Ved vurderingen vægter alle delspørgsmål lige meget. Opgave 1
Læs mereMAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL
Læs meresvagere end kursen ved årsskiftet. Data og konsensusforventninger 2012 2013* Arbejdsløshed (sep.) 5,3 % - Offentlig gæld/bnp (aug.
- 2012 d. 08.10.12 Resumé Kontakt: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller-Larsson sml@exactinvest.dk +45 28 49 84 61 Information: www.exactinvest.dk I årets
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mereHjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere