Mundell-Fleming Henrik Johansen, april Mundell-Fleming

Transkript

1 Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming model for en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser: ep ( ) ( ) ( P* ) ( ) IS : Y = C Y + G + I r * + NX M LM : = L r*, Y P Forskellen på modellen for flydende og faste kurser er, at e er eksogen og M er endogen ved faste kurser, hvorimod M er eksogen og e er endogen ved flydende kurser. Flydende kurser Stigende prisniveau Ved en stigning i prisniveauet P, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet P indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører et højere prisniveau, at konkurrenceevnen forværres, hvilket mindsker nettoeksporten NX. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor ISkurven skubber til venstre. Når prisniveauet stiger, medfører det et faldende realudbud af penge (M/P ). Det medfører en tendens til indenlandsk rentestigning på pengemarkedet, idet pengeefterspørgslen L skærer M/P et sted, hvor r>r*. Det medfører en øget efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en stigende efterspørgsel efter indenlandsk valuta, da udenlandske investorer er nødt til først at købe indenlandsk valuta for at kunne købe de indenlandske aktiver. Det medfører et opadgående pres på valutakursen e, hvilket er vist med pilene i diagram A 1. Den stigende valutakurs e forringer konkurrenceevnen, hvilket mindsker nettoeksporten NX, hvorfor Y falder. Det får 1 I praksis vil penge- og valutamarkedet dog reagerer så hurtigt, at e vil ændre sig med det samme, og ligevægten vil således bevæge sig direkte fra punkt A til B

2 pengeefterspørgslen L til at falde ud fra transaktionsmotivet, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet, således at arbitragebetingelsen (r = r*) for renten er overholdt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram B. Da Y således falder på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B. Her kan det bemærkes, at det ikke kan afgøres, om valutakursen e stiger eller falder, når økonomien går fra ligevægt A til B, idet valutakursen blot vil tilpasse sig, så der bliver generel ligevægt i økonomien. Stigende internationalt renteniveau Ved en stigning i det internationale renteniveau, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet r* indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører en højere international rente, at færre investeringer bliver rentable, hvorfor I falder, idet det indenlandske renteniveau er det samme som det internationale renteniveau, fordi der er tale om en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser, som tager det internationale renteniveau for givent, idet arbitragemuligheden sikrer, at renten bliver den samme i ind- og udland. Faldet i I mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Faldet i I får således Y til at falde for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor IS-kurven skubber til venstre. Når det internationale renteniveau stiger, medfører det, at den initiale ligevægtsrente på pengemarkedet, hvor L skærer M/P, ligger under den nye højere internationale rente r = r*< r*. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et nedadgående pres på valutakursen e, hvilket er vist med pilene i diagram C 1. Den faldende valutakurs e forbedrer konkurrenceevnen, hvilket øger nettoeksporten NX, hvorfor Y stiger. Det får pengeefterspørgslen L til at stige ud fra transaktionsmotivet, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet, således at arbitragebetingelsen for renten (r = r*) er overholdt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram D. Da Y således stiger på pengemarkedet, skubber LM-kurven til højre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B

3 - 3 -

4 Faste kurser Stigende prisniveau Ved en stigning i prisniveauet P, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet P indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører et højere prisniveau, at konkurrenceevnen forværres, hvilket mindsker nettoeksporten. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor IS-kurven skubber til venstre. Ved faste kurser bestemmes Y på varemarkedet 2, og det faldende Y medfører således, at pengeefterspørgslen falder ud fra transaktionsmotivet. Når prisniveauet stiger, medfører det et faldende realudbud af penge. Det kan ikke umiddelbart afgøres, om udbuddet af reale penge er faldet tilstrækkeligt til at L skærer M/P i præcis r*, således at arbitragebetingelsen for renten (r = r*) er overholdt, da vi ikke ved, hvor følsom pengeefterspørgslen er overfor ændringer i indkomsten Y. Hvis pengeudbuddet er faldet for meget, således at L skærer M/P ved en rente r>r*, medfører det en tendens til indenlandsk rentestigning på pengemarkedet. Det medfører en øget efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en stigende efterspørgsel efter indenlandsk valuta, da udenlandske investorer er nødt til først at købe indenlandsk valuta for at kunne købe de indenlandske aktiver. Det medfører et opadgående pres på valutakursen e, således at der opstår en tendens til, at valutakursen på valutamarkedet stiger over den fastsatte kurs. Det får centralbanken til at intervenere og støttesælge indenlandsk valuta, således at presset på valutakursen neutraliseres 3. Salget af indenlandsk valuta får pengemængden M til at stige, hvilket får den reale pengemængde til at stige, således at L præcis skærer M/P i r* og arbitragebetingelsen (r = r*) dermed er opfyldt. 2 Ved flydende kurser bestemmes Y på pengemarkedet 3 Alternativt kan centralbankens intervention forklares med, at agenterne vil købe indenlandsk valuta i centralbanken til den fastsatte kurs og efterfølgende sælge den erhvervede valuta på pengemarkedet, hvor valutakursen er steget over den fastsatte kurs. Dette vil finde sted så længe der findes en arbitragemulighed, og det vil således få mængden af indenlandsk valuta til at stige, og dermed stiger pengemængden M. Dette vil dog ske så hurtigt på penge- og valutamarkedet, at valutakursen aldrig når at stige over den faste kurs

5 Hvis pengeudbuddet er faldet for lidt, således at L skærer M/P ved en rente r<r*, medfører det en tendens til indenlandsk rentefald på pengemarkedet. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et nedadgående pres på valutakursen e, således at der opstår en tendens til, at valutakursen på valutamarkedet falder under den fastsatte kurs. Det får centralbanken til at intervenere og støtteopkøbe indenlandsk valuta, således at presset på valutakursen neutraliseres. Opkøbet af indenlandsk valuta får således pengemængden M til at falde, hvilket får den reale pengemængde til at falde, således at L præcis skærer M/P i r*, og arbitragebetingelsen (r = r*) dermed er opfyldt. Centralbanken er således nødt til at dedikere sin pengepolitik til at opretholde den valgte valutakurs, og det er derfor M er endogen i modellen ved fastkurs. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram F. Da Y således er lavere på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre i diagram E, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B, hvor den faste valutakurs er opretholdt. Her kan det altså bemærkes, at det ikke kan afgøres, om pengemængden M stiger eller falder, når økonomien går fra ligevægt A til B, da det afhænger af hvor følsom pengeefterspørgslen L er overfor ændringer i indkomsten Y. Stigende internationalt renteniveau Ved en stigning i det internationale renteniveau, påvirkes både vare- og pengemarkedet, idet r* indgår i både ligningen for IS og LM. På varemarkedet medfører en højere international rente, at færre investeringer bliver rentable, hvorfor I falder. Det mindsker planlagt forbrug, som via et fald i lagerbeholdningen og dertilhørende lagertilpasning får produktionen til at falde. Faldende produktion mindsker den disponible indkomst og får det private forbrug til at falde. Det sætter således gang i varemarkedsmultiplikatoren. Derfor falder Y for et givent niveau for valutakursen e, hvorfor ISkurven skubber til venstre. Ved faste kurser bestemmes Y på varemarkedet, og det faldende Y medfører således, at pengeefterspørgslen falder ud fra transaktionsmotivet. Når det internationale renteniveau stiger, medfører det, at ligevægtsrenten på pengemarkedet, hvor L skærer M/P, ligger under den nye højere internationale rente r<r*. Det medfører en faldende efterspørgsel efter indenlandske aktiver, og det medfører igen en faldende efterspørgsel efter indenlandsk valuta. Det medfører et - 5 -

6 nedadgående pres på valutakursen e. Centralbanken er dog dedikeret til at forsvare den valgte valutakurs og vil derfor neutralisere det nedadgående pres på valutakursen ved at støtteopkøbe indenlandsk valuta, således at efterspørgslen efter indenlandsk valuta opretholdes. Støtteopkøbet af indenlandsk valuta får pengemængden M til at falde, således at der igen bliver ligevægt på pengemarkedet samtidig med at arbitragebetingelsen er opfyldt. Tilpasningen på pengemarkedet er illustreret i diagram H. Det nedadgående pres neutraliseres således, hvilket får e til at bevæge sig tilbage igen til den faste kurs, hvilket er vist i diagram G med pilene 1. Da Y er lavere på pengemarkedet, skubber LM-kurven til venstre, og økonomien har nu bevæget sig fra den initiale ligevægt A til den nye ligevægt B, og den faste valutakurs er opretholdt

7 - 7 -