?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!("

Transkript

1

2 Indhold Forord Udsendelsen betyder nye oplevelser Hverdagen ændrer sig Den fremmede kultur Klima Intet privatliv Hjemve Farer og trusler Oplevelse af nød Neutralitet og bureaukrati Om at slå til Normale reaktioner Fysiske reaktioner Psykiske reaktioner Rastløshed og uro Isolation Genoplevelse af ubehagelige hændelser Afmagt og vrede Skyldfølelser eller dårlig samvittighed gode råd om hvad du kan gøre Kammerathjælp Pas på dig selv Har du familie og børn? Hvad forstår børnene? Det vigtigste at huske, hvis du har børn Nyttige oplysninger, hvis du får brug for hjælp Pjecer

3 Forord Når du sendes ud til tjeneste i international mission, er det en udfordring og en oplevelse. Du skal forholde dig til en række nye og ukendte ting. Samtidigt kommer du ud for meget spændende, men også for situationer, der kan være belastende. Det er almindeligt, at der kommer reaktioner som følge af oplevelser og hændelser under udstationeringen. Mange erfaringer har vist, at selv om man er en dygtig og veltrænet soldat, kan der komme psykiske reaktioner, når man udsættes for belastende situationer og arbejde under pres. Det påvirker én måske på måder, man ikke er vant til. Også familien er udsat for pres, og det kan være svært at få det hele til at fungere. Denne pjece handler om nogle af de problemer, du som udsendt kan komme ud for. Desuden giver den samtidig nogle gode råd og idéer til, hvordan du kan klare den nye situation 2

4 Udsendelsen betyder nye oplevelser I forbindelse med udsendelse i internationale missioner vil de fleste soldater på et eller andet tidspunkt komme i situationer, som er uvante og måske belastende, og en del vil reagere på dette før eller siden. Det er forskelligt, hvad hver enkelt af os reagerer på, og reaktionerne er også meget forskellige. Hverdagen ændrer sig Der er en række specielt belastende situationer, som du kan blive udsat for. Derfor er det godt at vide noget om, hvilke reaktioner der kan forekomme. Når du gør det, bliver du ikke så overrasket eller urolig, hvis nogle af reaktionerne skulle dukke op hos dig. Den fremmede kultur Der er mange ting i missionsområdet, som er anderledes end det, du er vant til. Først og fremmest er sproget et andet, hvad enten det er sproget blandt lokalbefolkningen eller måske i den enhed du indgår i. Derfor skal du vænne dig til at bruge andre kommunikationsmåder, end du plejer: Du vil ikke kunne bruge ordene, som du er vant til, men skal også bruge din krop og fagter til at gøre dig forståelig med. Du anstrenger dig mere for at forstå andre og for selv at blive forstået. Det er trættende. Der kan også være andre traditioner og normer for, hvordan man er overfor hinanden, forhold som det tager tid at vænne sig til, og som kræver energi: Man oplever hele tiden, at man er afhængig af nogen, som kan sproget, for man fatter simpelthen ikke, hvad der foregår omkring én, hvis man ikke har en tolk med sig. Efter at man i ganske få timer har været i området og talt med folk, er man meget træt, fordi det kræver en utrolig koncentration og forudseenhed. 3

5 Klima Du vil kunne komme til at gøre tjeneste i missionsområder, hvor de klimatiske forhold er meget anderledes, end du er vant til. Det vil kunne påvirke dig på måder, du ikke på forhånd kan være klar over. Derfor er det vigtigt at du accepterer, at forholdene påvirker dig, og at du giver dig den fornødne tid til at vænne dig til forholdene. Intet privatliv Under udsendelsen vil du hele tiden være sammen med andre, eller der vil være nogen omkring dig. Du kan sjældent helt selv bestemme, hvad der skal ske. Du skal vise hensyn og indrette dig efter andre - og det er ikke altid lige let. Det kan være anstrengende ikke at kunne trække sig væk for en stund og være i fred uden at blive forstyrret. Mange savner privatliv - bare for et kort øjeblik. Hjemve I kortere eller længere perioder vil du savne dem derhjemme kæresten/ægtefællen, vennerne, forældrene eller dine børn. Du savner måske hverdagen, det at være sammen - de små og store ting. Det kan være første gang, du i længere tid er væk fra dine nærmeste, og du kan i perioder bruge megen tid på at tænke på, hvad der sker derhjemme. Måske tænker du også meget over, hvordan det vil være at komme tilbage. 4 I starten gik jeg hele tiden og tænkte på: Hvad laver hun mon nu? Så kunne jeg savne hende så utrolig meget, at det gjorde ondt. Jeg kunne også blive ret jaloux, når hun var i byen med sine veninder eller kolleger. Det hjalp mig dog at få talt med hende om det. Jeg tror faktisk, at vi kom tættere sammen under udsendelsen, fordi jeg var så ærlig omkring, hvordan jeg havde det.

6 Farer og trusler I de fleste konfliktområder vil der være forskellige farer og trusler afhængigt af, hvordan den konkrete situation er. Minefaren den usynlige fjende vil hele tiden minde dig om, at du befinder sig i en unormal situation, også selv om der kan være fred mellem parterne i konflikten. Såvel faren for dig selv som dine kammerater, men også for lokalbefolkningen, kan være en belastning. Nogle vil også opleve at blive truet med våben og at blive ydmyget ved at blive truet eller ved at blive frataget sit våben. Oplevelse af nød I konfliktområder vil du blive konfronteret med nød blandt befolkningen og de triste og måske til tider elendige vilkår, de lever under. Det kan være i forbindelse med udbringning af nødhjælp eller specielle opgaver i lokalområdet, men også når du blot færdes i området. Jeg tror, at det der i starten slog mig mest var kontrasterne... Der stod vi i alt vores udstyr med fragvest, maskingevær osv. og snakkede med folk i pjalter, som hundefrøs. Neutralitet og bureaukrati I forbindelse med tjeneste i internationale missioner oplever mange følelsen af magtesløshed. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt at udføre den stillede opgave på grund af forhindringer fra parterne i konflikten. Det kan være, fordi det at være en del af en større mission næsten altid får tingene til at gå langsomt. Der træffes måske beslutninger, du ikke er enig i, og som du ikke kan ændre ved. 5

7 Det kan også være svært at forholde sig neutralt i konfliktsituationer. Det kan føles rigtigt at bryde ind og hjælpe svage og nødlidende, selv om det er i strid med den opgave, du skal løse. Måske synes du, den ene part har mere brug for hjælp end den anden, uden at du kan give det. Om at slå til Normale reaktioner Måske bekymrer du dig om, hvordan du vil være i stand til at klare de nye og måske svære opgaver, du kommer til at stå overfor. Vil du kunne løse opgaven på den rigtige måde, og hvordan vil du klare dig i mere krævende situationer? Måske er det første gang, du skal se, om det, du har lært, dur til noget. Det kan også være, du gør dig tanker om det ansvar, du har overfor dine kammerater kan I sammen leve op til det? De ændringer og belastninger, som er nævnt ovenfor, vil ofte kunne give reaktioner på den ene eller anden måde. Det er meget individuelt, hvornår og hvordan man reagerer. Reaktionerne er almindelige reaktioner på usædvanlige situationer. Nogle reagerer, mens den ubehagelige situation står på. Nogle reagerer efter længere tid, og andre reagerer slet ikke. Fysiske reaktioner 6 Som udsendt kan du føle dig fysisk utilpas, fordi kroppen helt naturligt reagerer på de mange omvæltninger og på forhold i missionsområdet som er meget anderledes end det du er vant til, fx de klimatiske forhold. Du kan opleve træthed og anspændthed ovenpå stressfyldte situationer, og du kan have hoved- og mavepine tiere, end du plejer. Du ryster måske på hænderne eller får hjertebanken. Og nogle opdager, at de skal oftere på toilettet, end de plejer. Hold dig selv i god fysisk form. Når du udsættes for pres vil det være en hjælp for dig at du er i god form.

8 Psykiske reaktioner I perioder, hvor du udsættes for pres, vil du måske opdage, at du også reagerer psykisk: Rastløshed og uro De almindelige psykiske reaktioner er bl.a.: Rastløshed og uro, isolation, genoplevelse af ubehagelige hændelser, afmagt og vrede, skyldfølelse og dårlig samvittighed og søvnbesvær. Måske vil du opdage, du bliver irriteret over selv de mindste ting. Humøret svinger, og du kan have svært ved at koncentrere dig. Tolerancen kan være lav, og du er måske mere nærtagende. Du kan få dårlig samvittighed, hvis du lader det gå ud over dine omgivelser. Det kan vi alle komme ud for; men det sker lidt hyppigere, hvis vi har været ude for belastende situationer. Det er ikke ualmindeligt, og det går over igen. Isolation Nogle trækker sig ind i sig selv og prøver at undgå andre, når de kommer ud for belastninger. Du kan blive lidt ligeglad med alting, og måske mærker du en tomhed og tristhed, du ikke har oplevet før. Genoplevelse af ubehagelige hændelser Der kan være hændelser og oplevelser fra tjenesten, det er svært at glemme. Du tænker måske på eller drømmer om dem, også på tidspunkter, hvor det er ubelejligt, og hvor du er i gang med noget andet. Dagligdags lyde og lugte kan minde dig om oplevelserne, så du pludselig føler, du er tilbage i den ubehagelige situation. En dag, jeg var hjemme på leave og stod under bruseren, lød der et brag. Jeg fór sammen og dukkede mig instinktivt. Det viste sig bare at være min kone, der havde tabt noget, men jeg var et helt andet sted i tankerne. 7

9 Afmagt og vrede Ingen kan være vidne til uretfærdige menneskelige forhold, overgreb og nød uden at blive påvirket. Du kan føle dig magtesløs over at kunne gøre så lidt eller slet ingenting. Du kan blive vred på den ene af parterne, på dem alle eller på det system, du er en del af, fordi resultaterne af indsatsen er svære at få øje på. Skyldfølelser eller dårlig samvittighed Måske har du svært ved at ryste oplevelserne af dig og spekulerer på, om du gjorde noget forkert, om du løste opgaven godt nok, om du kunne have gjort mere gavn osv. Også det er en naturlig del af at være udsendt, og her er det en god idé at snakke med kammeraterne om, hvad der er sket og hvorfor. I begyndelsen tænkte jeg ind imellem, når jeg så folks hjem ødelagt og brændt: Det kunne have været mig, der stod der og havde mistet alt. Hvad har gjort mig så heldig? Efterhånden blev jeg nu bedre til at adskille tingene og blev også endnu mere glad for det liv, vi lever hjemme i Danmark. 10 gode råd om hvad du kan gøre Reaktioner på udsendelsen kan forebygges og mindskes. Du kan selv gøre meget; du kan hjælpe dine kammerater, og de kan hjælpe dig, så I kommer godt igennem missionen, både fysisk og psykisk. 1. Lad være med at forvente det umulige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Sørg for - om muligt - at få en ordentlig søvn Vær opmærksom på at lytte til de signaler, din krop sender signaler om, at din almindelige psykiske tilstand er ændret.

10 3. Tal om oplevelserne. At få sat ord på tankerne er en af de bedste måder at få dem bearbejdet på. Brug dine kammerater, også de kan have gavn af det. Ikke mindst når du kommer ud for noget ubehageligt, har følt dig truet eller på anden måde har været i en dramatisk situation, er det vigtigt at få snakket med andre. 4. Skriv om dine oplevelser. Det kan du gøre bl.a. i breve og mails til din familie og venner. Men der kan være oplevelser og tanker, du vil holde for dig selv. Dem kan du skrive om i en dagbog. 5. Orienter dig. Usikkerhed og uvished om, hvad der foregår i enheden og i missionsområdet, er en belastning, der giver utryghed. Vent ikke altid på, at informationerne kommer til dig, men sørg for at følge med i, hvad der sker og hvorfor. Det modvirker også magtesløsheden, og du vil lettere føle dig som en aktiv del af missionen og bedre kunne forstå forholdene omkring dig. 6. Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen er fuldkommen. 7. Vær fysisk aktiv. Det gamle ord: En sund sjæl i et sundt legeme gælder også under disse omstændigheder. 8. Undgå at isolere dig og deltag i fællesskabet. De mange nye og anderledes oplevelser kan let føre til, at man begynder at spekulere for meget og trækker sig ind i sig selv. Den tendens skal du modarbejde både hos dig selv og andre. 9

11 9. Føl dig ikke til besvær, hvis du har spørgsmål eller brug for at få genopfrisket informationer. Både feltpræsten og sanitetspersonellet eller en fører, du har tillid til, kan være gode at tale med. De er der også for din skyld. 10. Vær opmærksom på at holde fri, når du har fri. Kammerathjælp Også dine kammerater kan i perioder have brug for hjælp. Du kan være med til at hjælpe ved at være opmærksom på stress hos dem og ved at få dem til at tale om tingene. Også ved at hive dine kammerater ud af isolationen, ved at opfordre til aktivitet og adspredelse og til at søge anden hjælp, hvis der er brug for det, er du med til at hjælpe dem. Nogle af de vigtigste måder, I kan hjælpe hinanden på, er derfor: Styrk sammenholdet i gruppen. Både i dagligdagen og i tilspidsede situationer er I afhængige af hinanden. At leve tæt sammen 24 timer i døgnet kræver stor forståelse og tålmodighed hos alle parter. Vær aktive sammen, det styrker fællesskabet. Der vil være tider, hvor tjenesten opleves som en sur pligt, og så er det vigtigt at holde motivationen og humøret oppe hos hinanden. Uenighed og sammenstød kan næppe helt undgås; men åbenhed og accept af forskelligheder kan forhindre, at konflikter vokser sig store. 10 Sørg for, at nye føler sig velkomne. Når du og dine kammerater er en godt sammentømret gruppe, kan nye let føle sig udenfor. Erfaringen viser, at nytilkomne lettere reagerer på belastninger. Gør derfor dit til, at nye kommer hurtigt med i fællesskabet. Det vil være til gavn for jer alle.

12 Hjælp hinanden efter kritiske hændelser. Nogle af jer vil komme til at overvære eller tage direkte del i ubehagelige hændelser. I sådanne situationer skal kammeratskabet virkelig stå sin prøve. For her er det særlig vigtigt, at I kan støtte og hjælpe hinanden: Få talt begivenhederne igennem og vær opmærksom på dem, der (i for lang tid) helst vil være alene. Pas på dig selv Som udsendt skal man både indrette sig efter systemet og tage vare på sig selv. Det kan være vanskeligt. Måske føler man, man svigter sine kammerater, hvis man i en periode ikke er helt på toppen. For de fleste vil der være en grænse for, hvor længe man kan klare at være under pres eller fortsætte i et højt tempo. Alle har på et eller andet tidspunkt brug for at koble fra og samle ny energi. Nogle har det bedst med fysisk aktivitet som at dyrke sport. Andre får en pause ved at lytte til musik, læse en god bog eller se en video. Glem ikke at være god ved dig selv. Lad ikke tingene hobe sig op. Tal om de forhold og oplevelser, der generer dig. Passer du ikke på dig selv, er du ikke i stand til at hjælpe andre. Og husk, at selv om du kan komme ud for svære oplevelser, oplever mange udsendte, at de faktisk kan klare mere, end de troede. Du kan opleve nye og stærke sider af dig selv, som du ikke kendte før. 11

13 Har du familie og børn? Når beslutningen om udsendelse er truffet, kan du opleve, at den sidste tid inden afrejsen er præget af bekymring for, hvordan det vil gå familien. Kan de klare sig uden mig? Disse overvejelser holder mange for sig selv ofte for ikke at gøre deres nærmeste kede af det. Omvendt kan de nærmeste være bange for at tale om, hvordan det bliver, når du ikke er hjemme i hverdagen. De er tit nervøse for og spændte på, hvordan det skal gå. De kan eksempelvis være bange for at være alene, og for at der skal ske dig noget. Det kan være svært at tale om, at du skal udsendes, og I kan komme til at tale forbi hinanden i en periode. Prøv at tale om det, der optager jer. Sandsynligvis vil både du og dine nærmeste føle lettelse ved at tale ligeud om tingene og få hold på de praktiske aftaler og afklaringer, som er nødvendige i tiden, inden du sendes ud. Hvad forstår børnene? Har du børn, kan de også have svært ved at forstå, du skal udsendes. Børn kan ikke altid adskille fantasi og virkelighed. De kan tro, at du skal sendes ud, fordi de har været uartige, eller fordi de engang efter et skænderi ønskede, at du ikke var der. Det bedste, man kan gøre, er at forklare så enkelt og præcist som muligt: Hvad skal der ske og hvorfor. Bagefter kan man så høre, hvordan barnet har forstået det.* * Børns forståelse og reaktioner på din udsendelse hænger sammen med deres alder, hvilket du kan læse mere om i pjecen Mens I er væk fra hinanden, som udleveres til dine pårørende. 12

14 Det vigtigste at huske, hvis du har børn Det er en god idé at tale med barnet om, at du selvfølgelig ringer eller skriver regelmæssigt, så barnet har noget at se frem til. Det er også vigtigt, du fortæller, hvornår du kommer tilbage. Børns opfattelse af tid er anderledes end voksnes, så det at se langt frem kan være svært. Men det at skulle se frem til ingenting, altså ingen konkret dato eller aftale, kan virke næsten uoverkommeligt. Tag den nødvendige tid til hyggestunder og kropskontakt. Forklar i små bidder kom ikke med lange forklaringer. Fortæl igen og igen, at barnet er elsket og ikke er skyld i, at du skal af sted. Lad barnet vise sine følelser både vrede og glæde. 13

15 Nyttige oplysninger hvis du har brug for hjælp Hvis du under udsendelsen føler at du har brug for hjælp, er der i de fleste enheder feltpræst og sanitetspersonel, som kan være gode at tale med. De er der også for din skyld. Derhjemme er der mulighed for, at dine pårørende kan tale med socialrådgiveren ved regimentet eller med en psykolog ved Institut for Militærpsykologi. Ved behov for krisehjælp kan psykologerne kontaktes på følgende måde: Indenfor normal arbejdstid: Ring til Svanemøllens Kaserne på tlf. nr og bed om at tale med en krisepsykolog. Udenfor normal arbejdstid: Forsvarets krisepsykologer træffes på tlf. nr MAN-FRE kl WEEKEND OG HELLIGDAGE kl Pjecer Institut for Militærpsykologi har udgivet en serie pjecer, som handler om de følelser og praktiske spørgsmål, der melder sig i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. Desuden findes der en pjece med oplysninger til de pårørende. Pjecerne udleveres i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. Socialrådgiverne i Forsvaret har udgivet pjecen: "Værd at vide før udsendelse til international tjeneste". 14 Forsvarsakademiet, Institut for Militærpsykologi 2. udgave ISBN: Layout: Bent-Ole Kure Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Mens I er væk fra hinanden...

Mens I er væk fra hinanden... Mens I er væk fra hinanden... Veterancentret Militærpsykologisk afdeling 2012 Indhold Forord........................... 2 Før udsendelsen...................... 2 Planlægning og informationer op til adskillelsen......

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Afholdelse af statusmøder

Afholdelse af statusmøder Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere