Herodots skythiske nomader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herodots skythiske nomader"

Transkript

1 Herodots skythiske nomader George Hinge 1. Herodot og hans værk Historieskrivningens fader kalder vi gerne Herodot fordi han er den tidligste overleverede repræsentant for historiegenren i den vestlige litteratur. Vi er i det 5. århundrede f.kr., og selv om der længe, sikkert altid, har været historiske beretninger, typisk i digterisk form som de homeriske eper Iliaden og Odysseen, er det noget væsensnyt vi møder i Herodots Historie. I stedet for eposets mytiske univers træder nu en rationalistisk verdensanskuelse. Herodot er ikke alene i denne græske oplysningstid, der undertiden kaldes ionisk fordi den har sit udgangspunkt i de ioniske byer i det sydvestlige Lilleasien, og fordi dens repræsentanter benytter sig af den ioniske græske dialekt: Hans forgængere er imidlertid alle gået tabt, således Hekataios, som Herodot ofte polemiserer imod. Samtidig med Herodot er lægevidenskabens fader Hippokrates som er tilskrevet en mængde medicinske og fysiologiske skrifter, det hippokratiske korpus; ikke alle er af ham og ikke alle fra det 5. århundrede, men de udspringer alle af det samme intellektuelle miljø (Thomas 2001). Det er Cicero der som den første indrømmer Herodot det ærefulde tilnavn pater historiae, men han taler straks herefter om de utallige skrøner, innumerabiles fabulae, Herodot bringer til torvs (Leg. 1.5). Det smukke billede af den rationalistiske oplysningsmand som jeg netop tegnede, synes at krakelere når man ser hvor vedholdende kritikerne siden oldtiden, nærmest fra blækket i Herodots værk blev tørt, har beskyldt ham for løgnagtighed eller i bedste fald for grænseløs naivitet. Så fantastiske er mange af de fortællinger vi læser hos ham, og så ofte må hans historiske og etnografiske efterretninger falde for en nøjere granskning. Tilliden til Herodot var dog blevet genskabt helt eller delvist efterhånden som europæerne kom i kontakt med de vilde og så hvilken mangfoldighed etnografien rent faktisk stiller os over for. Og det 19. århundreders udgravninger i Mellemøsten og dechifreringen af kileskriften viste med al tydelighed at Herodots fremstilling af Perserrigets historie ikke var grebet ganske ud af luften selv om de kritiske røster aldrig forstummede helt.

2 14 GEORGE HINGE I de senere år er der ikke mindst med François Hartogs monografi fra 1980 (= Hartog 1991) blevet lagt en litterær synsvinkel: Herodots værk skal ikke opfattes som et historieværk, men som etnografisk-historisk fiktion hvori virkelige og uvirkelige momenter blandes i en fængslende roman. De etnografiske detaljer inddrages ikke blot for underholdningens skyld (som man ellers ofte kan få fornemmelsen af når man læser Herodot), men for at skabe en kohærent og meningsfuld fortælling. Dét er virkelig historie ikke hvis man skal tro Aristoteles, der dog udtrykkeligt anser Herodot for historie og ikke digtning (Poetik 1451 a-b ). Værkets ærinde er ifølge Hartog ikke at beskrive eksotiske folkeslag og mærkværdige skikke, men igennem disse modbilleder, spejle, at give en karakteristik af grækerne selv. Jeg skal i dette kapitel prøve at forlige Herodots beskrivelse med den faktiske virkelighed og give eksempler på hvordan Herodots skytherbillede kan forstås på baggrund af en mere grundlæggende dikotomi mellem nomader og fastboende. Herodots historieværk, som vi traditionelt deler i ni bøger, hver med navn efter én af de ni muser, har som sin genstand perserkrigen hvor grækerne, der endnu var splittet i utallige bystater, besejrede datidens supermagt Perserriget. Skildringen af krigen selv optager kun anden halvdel af værket, bog. Første halvdel, bog, beskæftiger sig derimod med forhistorien der dog ikke fremstilles strengt annalistisk eller med analyser af hvordan det kunne gå så galt. I stedet er en række bredt anlagte etnografisk-historiske afhandlinger knyttet sammen til en slags verdenshistorie eller verdensetnografi: Lydien, Persien og Babylon i 1., Egypten i 2., Etiopien i 3. og Skythien og Libyen i 4. bog. Gennem disse ekskurser, der i forskningen gerne kaldes logoi, historier (man har forestillet sig at de blev skrevet som selvstændige værker og først siden blev indlemmet i historieværket), beredes scenen for perserkrigen. Den røde tråd er forestillingen om en højere orden der, hvis den bliver brudt, medfører menneskers og folkeslags undergang og i den optik er persernes endegyldige nederlag i 480/479 f.kr. den eneste naturlige udgang. 2. Dareios Skythienstogt Det meste af 4. bog, Melpomene, er afsat til en ekskurs om det skythiske folk og Skythiens geografi. Skytherne var iransksprogede rytternomader der i den klassiske oldtid dominerede området nord for Sortehavet. Herodots fremstilling, der fylder en sider, er dermed vores vigtigste skriftlige kilde til dette folks kultur og i det hele taget til Østeuropas historie i oldtiden. Ekskursen tager sit udgangspunkt i perserkongen Dareios togt imod skytherne. Herodot beretter at

3 HERODOT 15 skytherne selv engang havde besat Medien, og at Dareios krigstogt fandt sin causa belli deri ( , 4.1.1). Dareios undervurderer imidlertid opgavens omfang, og den mislykkede Skythiensekspedition bliver således for Herodots læser et umisforståeligt forvarsel om Dareios ikke mindre uheldige togt imod Athen i 490 f.kr. Hartog, der som sagt argumenterer for at Herodot bruger de etnografiske ekskurser som et spejl hvori grækernes egen kultur træder klarere frem, tager særligt udgangspunkt i 4. bog og i Dareios møde med den nomadiske fjende. Stillet over for de fremmedartede skythere bliver perserne der ellers er grækernes naturlige modsætning i Herodots fortælling, således selv fremstillet som en slags grækere, som en anden hoplithær der har forvildet sig ud på stepperne hvor den er dømt til at gå under. Skythernes stærkeste våben over for den angribende Dareios er ifølge Hartog på den ene side landets uvejsomhed, aporiē (4.83.1, , ), som Herodot understreger i en temmelig lang ekskurs om de ukrainske floders størrelse og antal ( ), og på den anden side netop den nomadiske livsform som Herodot ifølge Hartog gør til en strategi snarere end et vilkår. Det er umuligt at besejre en fjende der ikke har et fast tilholdssted, og som man derfor ikke kan opdrive; går man i én retning, er han pludselig i det modsatte verdenshjørne (Hartog 1991, 53-79). Spørgsmålet er hvilken historicitet vi skal tillægge Herodots beretning om Dareios skythertogt: Skal vi virkelig forestille os at verdens mægtigste mand flakkede omkring på de ukrainske stepper i slutningen af det 6. århundrede f.kr.? Det er selvfølgelig ikke utænkeligt når man mindes senere despoters ikke mindre tragiske ruslandstogter Napoleon i 1812 og Hitler i ! Disse felttog vil muligvis af fremtidens (neo)konstruktivister blive affærdiget som litterære produkter på grund af deres forudsigelighed og åbenlyse afhængighed af hinanden og af Herodot. Vi er imidlertid i den heldige situation at kong Dareios har udgivet sine erindringer, og dét Gud ske lov i en temmelig bastant og uforgængelig form, nemlig i en kolossalindskrift på en klippevæg ved Bisutun på tre sprog: akkadisk, oldpersisk og elamitisk (selv samme indskrift var nøglen til tydningen af kileskriften i det 19. århundrede). Afsnit 74, der kun findes i den persiske version (DB kol. V, ll ), lyder: Kong Dārayawahuš siger: Så gik jeg med en hær op i Sakā [Skythien] efter sakerne [skytherne] der bærer spids hat. Disse sakere gik væk fra mig. Da jeg kom til havet, krydsede jeg det da med hele min hær. Så slog jeg sakerne godt og grundigt. Jeg tog en anden til fange; han blev ført bundet til mig, og jeg dræbte ham. De pågreb deres leder der hed Skunxa, og førte ham til mig. Jeg gjorde da en anden til leder som det var min vilje. Så blev landet mit.

4 16 GEORGE HINGE Dareios vil altså kendes ved et skythertogt, men med et ganske andet udfald end det af Herodot beskrevne. Dette forhold er nu ikke i sig selv problematisk. Augustus fortæller således stolt i sine epigrafiske memoirer hvordan han skabte fred i Germanien og rykkede grænsen frem til Elben (Res gestae 26). Vi hører ikke ét ord om at germanerne i 9 e.kr. på det blodigste havde kastet det romerske åg af sig. Dareios kan altså udmærket have bekæmpet skythere og taget prominente skythere til fange for derefter at foretage et strategisk tilbagetog. Et skær af skythisk strategi som den beskrives hos Herodot, kunne fremgå af Dareios beskrivelse af deres første reaktion da han overskrider havet (floden?): De forsvinder ganske enkelt og må opsøges. Tekststedet er dog alt andet end sikkert (jeg har i oversættelsen læst i[maiy Sakā hacāma ā]iša med Kent 1953, ; derimod Harmatta 1976). Spørgsmålet er imidlertid hvilke skythere Dareios førte krig imod. Han kalder dem udtrykkeligt de skythere der bærer spids hat. I de oldpersiske indskrifter skelnes der imellem tre slags skythere: Sakā haumavargā de somapressende skythere, Sakā tigraxaudā de spidshattede skythere og Sakā paradraya skytherne hinsides havet (DNa, 25-6, 28-9; XPh, 26-7; A.2P, 14, 15, 24). Herodot opregner de forskellige folkeslag der deltog i Xerxes grækenlandstogt i 480/79 f.kr., og nævner heriblandt netop (7.64): De skythiske sakere bar på hovedet en spids opretstående hat og bukser, og de var bevæbnet med deres lokale buer og med dolke, og hertil havde de stridsøkser, sagaris. De var skythere, men blev kaldt amyrgiske sakere (for perserne kalder alle skythere for sakere). Herodot blander tilsyneladende Sakā tigraxaudā og Sakā haumavargā sammen, forudsat at Amyrgioi er en forgræskning af sidstnævnte tilnavn. De amyrgiske sakere står anført mellem baktrierne (i Afghanistan) og inderne (i Pakistan), så Herodot vil åbenbart have os til at tænke på dette verdenshjørne. Det er da også i nordøst at de moderne forskere anbringer de spidshattede og somapressende skythere. Hvis den skytherkrig Dareios bryster sig af, virkelig skal lokaliseres i Kasakhstan eller Afghanistan, kunne man frygte at Herodot frit har opfundet Sortehavsekspeditionen for at kunne indpasse sin for den etnografiske fuldstændighed nødvendige skytherlogos i værkets overordnede narratologiske tråd eventuelt med misforstået udgangspunkt i Dareios indskrift der udmærket kan tænkes opsat i Ionien tillige med en græsk version. Imidlertid bliver alle skythere både på persiske relieffer og i græske vasemalerier fremstillet med en spids, mere eller mindre konisk hue (Sauter 2000, ). Men hvis man absolut vil

5 HERODOT 17 støtte sig til de skythiske huers divergerende ikonografi og derfor udelukke at Dareios og Herodot omtaler det selv samme slag, kan man på den anden side udmærket tænke sig at der var en anden krig som de persiske kilder tilfældigvis ikke beretter om (fordi den var mindre vellykket), imod de vestligste skythere mellem Donau og Dnepr. Thrakien [omtrent svarende til Bulgarien] var i forvejen blevet persisk interessesfære i slutningen af det 6. århundrede f.kr., så det er ganske tænkeligt at Dareios sendte en hær over Donau for at yde de ekspanderende og sikkert grænsekrænkende rytternomader modstand (ganske som han siden sendte en straffeekspedition til Attika da athenerne havde blandet sig i persisk indenrigspolitik og ildnet til den ioniske opstand i 494 f.kr.). 3. Nomadernes livsform Skytherne bliver i hele den klassiske litteratur fremstillet som de prototypiske nomader. Herodot sammenfatter det ét sted (4.46): De der hverken har murede huse eller bymure, men som alle bærer deres hjem med sig idet de er rytterbueskytter og lever ikke af ploven, men af kvæghjorde og har deres boliger på vogne Skytherne bliver her kaldt phereoikoi, det samme ord som Hesiod bruger om sneglen der jo bærer sit hus på ryggen (det er højst sandsynligt at Herodot vil have os til at tænke på netop dette sted i eposet Værker og dage). Selv om Herodot bruger så meget plads på skythernes historie og kultur, finder vi desværre ikke nogen samlet beskrivelse af den nomadiske livsform. Nomadismen forudsættes åbenbart kendt som en grundlæggende præmis og nævnes kun, som ovenfor, i bisætninger som del af andre ræsonnementer. Mere detaljeret er i den henseende fremstillingen i skriftet Om vindene, vandene og stederne (i nyere tid også kaldet Om miljøet). Denne afhandling der i overleveringen tillægges Hippokrates og sikkert er affattet i det 5. århundrede f.kr. (på Herodots tid), søger at vise hvordan klima og natur indvirker på mennesket; som paradigme på den nordlige race vælges netop skytherne (kap. 18): Om de øvrige skytheres race gælder det at de ligner sig selv og ikke andre, ganske som det var tilfældet med egypterne med den forskel at sidstnævnte er tvunget af varmen, men førstnævnte er det af kulden. Den såkaldte Skythiske Ødemark er en græsrig og højtliggende steppe der rummer vand i begrænset omfang; der er nemlig en mængde floder der transporterer vandet væk fra stepperne. Dér lever også skytherne, og de kaldes

6 18 GEORGE HINGE nomader fordi de ikke har huse, men bor på vogne. Vognene er enten små med fire hjul eller med seks hjul. De er forstærket på alle sider med filt. De er ellers udstyret som huse, og nogle har ét rum og andre tre rum. Vognene bliver trukket af to eller tre okser uden horn; de har nemlig ikke horn på grund af kulden. Kvinderne bor i disse vogne, mens mændene rider på heste. De ledsages også af de får de har, og af okserne og hestene. De bliver på samme sted kun så længe som der er tilstrækkeligt græsningsland til deres dyr. Når der ikke er dét længere, drager de til et andet land. De spiser selv kogt kød og drikker hoppemælk og spiser hippakē ; det er hesteost. Sådan forholder det sig med deres livsform og deres skikke. I sin Politik beskriver Aristoteles nomaderne som en slags jæger/samlere der ikke arbejder for føden, men som fra tid til anden tvinges til at følge efter dyrene når de skifter græsningssted (Pol. 1.8, 1256 a ). At være nomade er imidlertid ikke blot at vandre omkring uden fast tilholdssted: Nomadismen, hvormed der her menes pastoralnomadismen, er en særlig samfundsform der står i modsætning til agerbruget, men ikke er mindre specialiseret eller mindre struktureret end dette (Khazanov 1983, Cribb 1991). Forskellen er at hvor sidstnævnte dyrker afgrøder, så passer førstnævnte kvægflokke. Essentielt for nomadismen er naturligvis at man følger kvægflokkene derhen hvor der er græs til dyrene. Alt efter de økologiske vilkår kan der være tale om at man veksler mellem en fast vinterboplads og en fast sommerboplads, eller at man er i stadig bevægelse inden for et nærmere afgrænset territorium, men med mobile boliger, telte eller husvogne. Både Herodot og Hippokrates taler således i de anførte citater om skythernes husvogne. At bevægelserne ikke er planløse, men foregår inden for et fast mønster, fremgår af Strabon (om rhoxolanerne): Nomadernes telte er af filt og fastgjort til vognene som de lever i. Rundt om teltene er deres husdyr hvis mælk, ost og kød de lever af. De følger græsningen og skifter hele tiden sted efter hvor der er græs, så de om vinteren er nær sumpene ved Den maiotiske Sø [Det azovske Hav] og om sommeren tillige på stepperne. For så vidt er den skythiske nomadisme beslægtet med den såkaldte transhumance der praktiseres i middelhavsområdet. Men der er en væsentlig forskel: i de egentlige nomaders tilfælde flytter hele samfundet omkring med kvægflokkene.

7 HERODOT Skythiens geografi I Herodots afsnit om Skythiens geografi ( ) bliver den homogene beskrivelse af skytherne som eksklusive nomader nuanceret noget. Hans udgangspunkt er eksplicit den græske koloni Olbia (afsnittet begynder med ordene apo tu Borystheneiteōn emporiu; jf. også 4.101), enten fordi han har haft en olbisk hjemmelsmand til sin viden om den nordpontiske etnografi, eller fordi han rent faktisk har besøgt byen på én af de mange rejser som især den tidligere Herodotforskning tillagde ham (trods Armayor 1978, West 2000 må vi nok tage kapitel 4.81 til indtægt for at han rent faktisk besøgte Olbia). Langs floden Hypanis [= Bug] der munder ud ved Olbia, bor fra syd mod nord de græsk-skythiske kallipidere, de ikke-skythiske alizoner, plovskytherne (arotēres Skythai) og de ikke-skythiske neurere. Dernæst går han fra Borysthenes [= Dnepr], der munder ud umiddelbart øst for Olbia, og fra vest mod øst: landmandsskythere (geōrgoi Skythai), nomadeskythere (nomades Skythai) og kongeskythere (basilēioi Skythai). De opregnede folkeslag er funktionelt forskellige idet de set fra landbrugssamfundets synsvinkel viser en aftagende grad af civilisation. Herodots beskrivelse af Skythiens geografi er i mange henseender upræcis, modsætningsfuld og direkte forkert, og det er nærliggende at tage dette som et vidnesbyrd om at han enten skrev mod bedre vidende eller havde en anden (litterær) hensigt med sit værk. Når man imidlertid betænker de forhold informationerne kunne indsamles under, i bedste fald gennem interviews med lokale græske kolonister, og husker på at Herodot ikke havde et kort han kunne plotte de enkelte flod- og folkenavne ind på, er det straks mindre forbavsende. Han har hørt en række navne nævnt, men det er en næsten umenneskelig opgave at skulle omsætte de sikkert højst forskelligartede notater til en todimensional flade som han end ikke kendte omfanget og beskaffenheden af. Selv om der derfor er stor uenighed mellem de lærde om hvordan Herodots oplysninger rent praktisk skal omsættes til et moderne kort, er det tydeligt at der er et mønster i hvordan Herodot fordeler de skythiske grupperinger geografisk: Plovskytherne bor nord for grækerne, landmandsskytherne nordøst for grækerne, nomadeskytherne endnu fjernere, og længst borte bor kongeskytherne. Modellen antyder således en direkte sammenhæng mellem nærheden til den græske polis og graden af civilisation. Det hedder sig endog om plovskytherne at de er agerbrugere alene for at eksportere kornet og ikke for egen nærings skyld (4.17.2). Når Herodot på dette sted betoner at der er forskellige slags skythere og dertil folkeslag der slet ikke er skythere, sker det sikkert til dels i direkte polemik

8 20 GEORGE HINGE med forgængeren Hekataios der ser ud til at have samlet alle mulige folkeslag nord for Sortehavet under ét og samme navn: skythere, således melanchlainerne og issedonerne (FGrH 1 F 185, 193, jf. Corcella 1993, xii-xvi). Men det er tankevækkende at Herodot netop på det sted hvor han tydeligst indrømmer at skytherne ikke er et homogent nomadefolk, samtidig også er mest hellenocentrisk. Området nord for Sortehavet er hverken økologisk eller arkæologisk et ensartet område: Den allersydligste del er præget af vidtstrakte græsstepper der er en forlængelse af de centralasiatiske stepper, men nord for en linie der går fra øst mod vest km nord for Sortehavet, ligger de såkaldte skovstepper hvor skove og græsenge blandes med hinanden, og endnu længere mod nord er der egentlig skov. På græsstepperne forsvinder de faste bebyggelser ved overgangen fra bronzealder til jernalder i det 9. århundrede f.kr., og de første fastboende folk synes at have været de græske kolonisatorer fra det 7. århundrede og frem. Skytherne selv har ikke byer i dette område før det 4. århundrede, sandsynligvis som en følge af mødet med den græske kultur. Herodot placerer ikke desto mindre sine landmandsskythere øst for Dnepr ( ): Når man går over Borysthenes [Dnepr] fra havet, ligger først Hylaia, og derfra og ind i landet bor landmandsskytherne som de grækere der bor ved Hypanis [Bug] kalder borysthenitter, hvorimod de kalder sig selv olbiopolitter. Disse landmandsskythere bor altså mod øst tre dagsrejser ned til den flod der hedder Pantikapes, og mod nord elleve dagsrejser op ad Borysthenes. Den nedre og mellemste Dnepr er imidlertid på Herodots tid så godt som ubeboet, i hvert fald af fastboende agerdyrkere. Vasilij Abaev (den ossetiske sprogvidenskabs, nu afdøde, grand old man) har foreslået at betegnelsen Skythai geōrgoi beror på en misforståelse af skythisk *gauwarga okserøgter ; vi har med andre ord ikke at gøre med agerdyrkere sådan som man skulle tro af det græske ord men med oksehyrder (Abaev 1981). Herved ville man slippe for det ubehagelig problem at plovskythere og landmandsskythere nærmest betegner den samme sag (selv om ikke alt landbrug kræver pløjning). Det er dog ikke særlig sandsynligt at Herodot skulle have hørt om de forskellige skythiske stammer på skythisk, eller at en lokal og eventuelt tosproget informant ville tro at et skythisk *gauwarga var identisk med det græske ord geōrgos jorddyrker når det betegnede folk i virkeligheden var pastoralnomader.

9 HERODOT Nomaders og fastboendes indbyrdes afhængighed I skovsteppezonen har arkæologer derimod mellem floderne Dnepr og Don udgravet adskillige befæstninger og landsbyer, og befolkningen ser ud til her at have ernæret sig hovedsagelig ved korndyrkning (Skoryj 1991). Herodots fremstilling af nomadiske skythere øst for Dnepr og plovskythere mod nord stemmer for så vidt godt overens den arkæologiske virkelighed (om vi så skal skubbe landmandsskytherne mod nord, er en anden sag). Spørgsmålet er imidlertid om det rent faktisk var skythere der boede i disse byer og dyrkede jorden i skovsteppezonen. Materielle levn kan ikke endegyldigt bestemme etnicitet eftersom etnicitet i sidste ende er en sprogligt baseret konstruktion. De fleste forskere forestiller sig på grund af de forskellige begravelsesskikke og den forskellige keramik i de to områder at græsstepperne og skovstepperne blev beboet af ulige etniske grupperinger, og at det således kun var de nomadiske skythere der var skythere i egentlig forstand, dvs. et østfra indvandret iransktalende folk. Skovstepperne skal derimod have været hjem for et andet, autoktont befolkningselement, måske endda urslavere en fristende tanke for nogle russiske forskere (således Rybakov 1979, ; jf. oversigterne hos Nejchardt 1982, 80-84, og Melyukova 1995, 32-34): Model I: to adskilte etniske grupperinger Nogle har derimod fremhævet at kulturen i begge områder trods alt har et ensartet præg, og vi derfor i stedet skal regne med ét folk der blot var specialiseret i to forskellige økonomier (Grakov 1971, 22 = 1978, 18). Det sandsynligste scenarium er dog at rytternomader af iransk oprindelse ganske vist bosatte sig blandt en etnisk anderledes landbrugsbefolkning i skovsteppezonen, men at de to befolkninger indgik i en kulturel og økonomisk symbiose der kan kaldes skythisk :

10 22 GEORGE HINGE Model II: kulturel konvergens Uanset om den førskythiske befolkning var slavere (hvis man overhovedet kan tale om slavere på det tidspunkt) eller et andet folkeslag, så tyder Herodots fremstilling af Skythiens etniske geografi på at de, i hvert fald udadtil, var blevet iransktalende. Han bruger således sproget som argument for de ikke-skythiske nomadefolks særlige etnicitet: (androfagerne) er nomader og bærer det samme tøj som skytherne, men taler et særligt sprog (4.106); budinerne bruger ikke det samme sprog som gelonerne [dvs. græsk-skythisk], og de har ikke samme levevis ( ); sauromaterne bruger det skythiske sprog, men har fra begyndelsen af forvansket det (4.117). Hvis de agerdyrkende skythere havde talt et andet sprog end nomadeskytherne, skulle man derfor mene at Herodot havde gjort opmærksom på det om ikke andet, så fordi det ville passe godt ind i hans kram. Den etniske sammensætning nord for Sortehavet har sikkert været overordentlig broget. Stepperne har efter alt at dømme været udgangspunkt for den ene indvandring til Europa efter den anden af indoeuropæiske folkeslag, og der har sikkert været lommer af ikke-indoeuropæiske folkeslag. Hvis man nu tænker sig et sådant etnisk kludetæppe, er det forståeligt hvis den skythiske rytternomadisme der i kraft af sin uhørte mobilitet var mere internationalistisk og i kraft af sin krigeriske virilitet har appelleret til den lokale ungdom, kunne slå sig op som regionens toneangivende og identitetsskabende enhedskultur ( koinê ). Pastoralnomadisme og agerbrug er ikke uforenelige størrelser. Tværtimod er det reglen at nomader og fastboende er afhængige af hinanden og indgår i en økonomisk symbiose. Der kan enten være tale om to etnisk adskilte, men økonomisk afhængige kulturer eller om ét folk hvor én gruppe er fastboende og en anden gruppe nomader ( enclosed nomadism ). Specialiseret nomadisme er sandsynligvis først opstået efter at der er kommet organiseret agerbrug, og det er

11 HERODOT 23 rimeligt at forestille sig at de to livsformer har bidraget til hinandens udvikling og videre specialisering. (Khazanov 1983, Cribb 1991, Barfield 1993.) Agerbrugere og pastoralnomader kan især drage nytte af hinanden i handelen. Hver især har de behov for varer som den anden gruppe er besiddelse af (hhv. korn og kød/skind), og nomaderne vil i reglen kunne transportere varer over en stor afstand og således formidle eksotiske og eftertragtede produkter til agerbrugerne. Det er måske denne handel der ligger bag Herodots bemærkning om at plovskytherne dyrker korn alene epi prēsei, med henblik på salg (4.17.2). Der står ikke hvem kornet bliver solgt til, og moderne forestillinger om Skythien som Athens kornkammer er sikkert anakronistiske. 6. Arnegudinden Tabiti Perserkongen Dareios vandrede ifølge Herodots fremstilling af hans Skythiensekspedition fortvivlet omkring på stepperne fordi skytherne hele tiden fjernede sig. Til sidst sendte han bud til skytherkongen Idanthyrsos, spurgte hvorfor han hele tiden stak halen mellem benene, og befalede ham at acceptere ham som sin herre og at sende jord og vand, det typiske tegn på underkastelse. Idanthyrsos svarede ham følgende (4.127): Det er mit svar, perser: Jeg er endnu aldrig blevet bange og er flygtet for noget menneske, og jeg vil heller ikke flygte for dig nu. Derved handler jeg ikke spor anderledes end jeg plejer at gøre i fredstid. Jeg skal fortælle dig hvorfor jeg ikke straks kæmper med dig: Vi har hverken byer eller opdyrket land som vi kunne være bange for blev røvet eller hærget så vi hurtigere involverede os i en krig. Men hvis I absolut skal komme her i al hast, så vil I finde vore fædrene grave. Kom an, find dem og prøv at ødelægge dem, og I vil da se om vi vil kæmpe om gravene, eller om vi ikke vil kæmpe. Men indtil da vil vi ikke give os i lag med dig når der ikke er grund til det. Med hensyn til krig kan jeg sige dig så meget: Som mine herrer anerkender jeg ikke andre end Zeus, min forfader, og Hestia, skythernes dronning. I stedet for den jord og det vand du bad om, sender jeg de gaver det er passende der kommer. Jeg skal sige dig at du kommer til at begræde at du sagde du var min herre. Når Idanthyrsos i sit svar til Dareios siger at skytherne ikke har byer og ikke har dyrket land, er det ikke i overensstemmelse med virkeligheden som den kommer til udtryk i det arkæologiske materiale hvis man kan medregne skovsteppens fastboende agerbrugsbefolkning til den skythiske kulturkreds (uanset hvad deres etniske oprindelse måtte være) og, som vi har set, er Herodot opmærk-

12 24 GEORGE HINGE som på denne virkelighed. Den eksklusive nomadisme kan altså inden for Herodots fortælling opfattes som en direkte følge af Dareios angreb en ad hocstrategi snarere end en almindelig livsform (Hartog 1991, 211). I Idanthyrsos tale bliver den dog beskrevet som en ideologi, et alment program for den ægte skyther (han understreger at han handler præcis som i fredstid). Idanthyrsos kalder Hestia, arnens gudinde, for skythernes dronningegudinde (grækerne omtalte normalt fremmede guder under deres tilsvarende græske navn, interpretatio Graeca ). Herodot giver arnegudinden samme fremtrædende position i sin opregning af det skythiske panteon (4.59): De dyrker kun følgende guder: Først og fremmest Hestia, dernæst Zeus og Gaia idet de tror at Gaia er Zeus kone, efter dem Apollon, den himmelske Afrodite, Herakles og Ares. Dem tror alle skythere på, men kongeskytherne ofrer også til Poseidon. Hestia hedder på skythisk Tabiti, Zeus Papaios efter min mening et yderst passende navn Gaia Apia, Apollon Oitosyros, den uraniske Afrodite Artimpasa og Poseidon Thagimasadas. Det er umiddelbart paradoksalt at arnen skulle have så stor betydning i et folkeslag der er notorisk nomadisk, og som ikke havde huse, men boede på vogne. Derimod er Hermes, den udyrkede jords gud, helt fraværende i den skythiske gudekreds. Den vigtigste ed blandt skytherne sværges ligeledes ved kongernes arne (4.68): Når skytherkongen er syg, sender han bud efter de tre mest ansete spåmænd der tager varsel på den nævnte måde. De siger som regel at den og den har svoret falsk ved kongens arne, og de nævner så navnet på én af borgerne. Det er skik hos skytherne især at sværge ved kongens arne når man vil sværge den kraftigste ed. Hartog fortolker det sådan at der hos skytherne ikke eksisterede individuelle arner, men kun den kongelige arne, og at det alene er i kraft af den skytherne kan betragtes som borgere (Hartog 1991, ). Spørgsmålet er imidlertid om det lille ord astos borger der optræder i Herodots beskrivelse af eden, og som Hartog gør en del ud af, behøver at indbefatte begrebet asty den fysiske by (som det rent etymologisk er afledt af). Astos betegner ofte blot den menige borger f.eks. i modsætning til en konge (Pindar, Pyth. 1.68, 3.71). Herodot kalder således andre steder det persiske folk og det etiopiske folk for astoi (hhv og ) selv om disse ikke kan og skal opfattes som medlemmer af én by. Hvis det havde været den pointe Herodot havde villet understrege på det pågældende sted, tror jeg desuden det ville have været mere i hans stil tydeligt at eksplicitere det paradoks at nomaderne bliver borgere.

13 HERODOT 25 Georges Dumézil forsøgte at forbinde Herodots fremstilling af skythisk religion og mytologi med den ossetiske sagnverden. De kaukasiske ossetere er den sidste overlevende rest af de mange nordøstiranske folkeslag der fyldte Østeuropa og Centralasien i oldtiden, og som også skytherne tilhørte. Dumézil har sammenlignet den ossetiske Acyrūs (fra Nart-sagnkredsen) og den indiske Tapatī (fra Mahābhārata) der begge er døtre af Solen og begge stiger ned på jorden for at blive formælet med en dødelig mand, i den indiske version en konge, i den ossetiske den store helt Soslan (Dumézil 1978, ). Inderne og iranerne er inden for den indoeuropæiske familie tæt beslægtede, og de ikke-zoroastriske iranere havde sandsynligvis en del religiøst gods til fælles med de tidlige indere. Da arneilden i den ossetiske opfattelse er søn af solen (dens navn Ærtxuron betyder Ild Solsen ), er det tænkeligt at Acyrūxs/Tapatī oprindelig har været en arnegudinde der jo også tager bolig iblandt menneskene. Det er i hvert fald fristende på grund af navneligheden at forbinde den skythiske Tabiti med den indiske Tapatī. Der er dog ingen kilder der gør den skythiske Tabiti til en datter af solen, og hverken Acyrūxs eller Tapatībliver i sagnene sat i forbindelse med arneilden. Der er ganske vist slet ingen mytologi knyttet til Tabiti, og både den ossetiske og den indiske historie er åbenbart rykket fra den religiøse til den episke sfære. Dumézil forlod selv siden den skitserede tese; i stedet mente han at Herodot var kommet til at bytte om på de skythiske gudenavne således at Tabiti var den uraniske Afrodite, l amoureuse fille du ciel, identisk med Acyrūxs/Tapatī, hvorimod Artimpasa var arnegudinden, til ossetisk art ild (Dumézil 1983, ). Dette gudenavn, der i Herodothåndskrifterne har alle mulige former, er dog et usikkert holdepunkt. At Tapatī hvis navn er afledt af tapati brænde, og som selv er datter af Solen, skulle dække over en oprindelig arnegudinde, er bestemt tænkeligt. Der synes desuden at være arkæologisk belæg for en arnekult blandt folkeslagene på den nordlige skovsteppe: Al asken er i de udgravede bosættelser blevet smidt i én og samme dynge hvorunder der ofte findes altre og kultgenstande (Bessonova 1991, 152). Hvis vi accepterer at skovstepperne og græsstepperne på trods af den forskellige økonomi tilhørte ét og samme kulturelle fællesskab, er det tydeligt at Herodots fremstilling af Hestias betydning ikke er opfundet af litterære hensyn, men afspejler de faktiske forhold. Uanset hvordan man skal vurdere skythernes grad af nomadisme, taler intet for at man ikke havde arner eller at arnen var noget der kun eksisterede som et fjernt, nærmest symbolsk fænomen i hænderne på kongerne. Skytherne havde med andre ord et begreb om et fast hjem og ikke kun et vikarierende hjem i kraft af kongerne. Og når man tænker efter, er der egentlig god grund til at arneilden snarere skulle have større symbolsk og religiøs ladning hos et folk der periodisk eller konstant måtte flytte deres hjem.

14 26 GEORGE HINGE 7. Hadet til byen Nomadehøvdingen Idanthyrsos hævder at skytherne ikke har byer eller opdyrket jord som de kunne være bange for at miste, og at de derfor ikke har nogen grund til at kaste sig ud i en krig. Den grundlæggende holdning minder om en tale som de germanske tenkterere ifølge den romerske historieskriver Tacitus har holdt for at få de ligeledes germanske ubiere der var bosat i det romerske Køln, over på deres side i Civilis opstand i 70 e.kr. (Hist. 4.64): At I er vendt tilbage til det germanske fællesskab og til germanernavnet, takker vi vore fælles guder og først og fremmest Mars for fordi I så omsider vil være fri blandt fri. For til denne dag havde romerne lukket floderne, jorden og på sæt og vis himmelen selv for at forhindre at vi kommunikerede og mødtes, eller for at vi, hvad der er mere utåleligt for mænd der er født til våben, skulle mødes ubevæbnede og nærmest nøgne under bevogtning og mod betaling. Men for at befæste vort venskab og vor alliance for al fremtid kræver vi af jer at I river koloniens mure ned, det slaveriets bolværk (for også de vilde dyr glemmer deres natur når man spærrer dem inde), og at I dræber alle romere i jeres land (det går ikke at forene frihed med herskere). De dræbtes værdier skal være fælles ejendom så der ikke er nogen der skjuler noget eller plejer egne interesser. Lad os sammen bebo begge bredder ligesom vore forfædre engang gjorde det. Ganske som naturen har gjort dagens lys tilgængeligt for alle mennesker, så har den gjort alle lande tilgængelige for de modige mænd. Genoptag fædrenes skikke og kultur og gør en ende på vellysten som romerne har større held med over for de underkastede end de har med våben. Vær et uforfalsket og naturligt folk og læg trældommen bag jer, og I vil enten være på lige fod med eller herske over andre. Både Herodot og Tacitus viser tydeligvis uafhængigt af hinanden en god sans for psykologi i disse vel at mærke fiktive taler. Fraværet af urbaniseret civilisation der i den etnocentristiske tilgang (som i Aristoteles Politik) betragtes som et tegn på manglende kulturel modenhed, et lavere evolutionstrin så at sige, betragter de primitive selv som et positivt tilvalg. De er frie og har ingen herrer uden guderne. Byen der er i den græsk-romerske ideologi opfattes som en nødvendig livsramme for et fuldtudviklet menneske, er for den ædle vilde snarere et fængsel. Det er interessant at Tacitus (tilfældigt?) rammer lige i centrum af germansk tankegang når han lader tenktererne kalde Kølns bymure for munimenta servitii, et slaveriets bolværk. Det er efter min mening den samme holdning der ligger bag det hyppige nordiske fæstningsnavn Trælleborg. I sin afhandling om germanerne skriver Tacitus da også at de som en følge af deres radikale individualisme er modstandere af byer og sammenbyggede huse (Germ. 16.1). De kan

15 HERODOT 27 meget vel have dannet denne opfattelse som et resultat af mødet med den romerske civilisation og i direkte opposition til den. At den samme tanke eksisterer på begge sider, viser i hvert fald at den indbyrdes afhængighed mellem urbane civilisationer og nomadiske eller i germanernes tilfælde i det mindste minimalstatslige nabosamfund ikke kun er økonomisk (som ovenfor skitseret), men i høj grad også ideologisk. Den befæstede by var ellers karakteristisk for den såkaldte La Tène-kultur, der var udbredt i Frankrig og det sydlige Tyskland; man kalder den oppidum (med et ord fra Cæsar). Efterhånden som romerne erobrer Gallien og omdanner regionen til romerske provinser med urbane centre, forsvinder oppida ene imidlertid på den østlige side af Rhinen (Wells 2001, ). Jernalders nordeuropæere var ganske vist agerdyrkere, men drev et ikke synderligt intensivt landbrug. Der blev kun investeret få ressourcer i at holde agrenes frugtbarhed ved lige, så når en mark efter et par generationer var brugt op, måtte man flytte landsbyen et nyt sted hen, og der var derfor intet incitament til mere komplekse bystrukturer. Det er først Cæsar der i 50 erne f.kr. begynder at tale om et germansk folk der er forskelligt fra kelterne. Det vigtigste moment i den germanske identitetsdannelse var åbenbart oppositionen til den stadig mere romaniserede og urbaniserede keltiske kultur. I La Tène-perioden har germansk og keltisk eksisteret som adskilte kategorier i lingvistisk forstand, men da det område der lå inden for romernes grænser, blev domineret af keltisktalende og det der lå udenfor, af germansktalende individer, polariseredes identiteterne efterhånden, og der blev sat lighedstegn mellem germansk sprog og kultur på den ene side og svag urbanisering og primitivt landbrug på den anden side (jf. Cæsar, Bellum Gallicum 6.22). De stakkels ubiere der levede på den romerske side af Rhinen og derfor naturligt i en romersk civitas, bliver således i Tacitus-citatet opfordret til at følge deres etnicitet og rive murene ned. Den skythiske identitet der i udgangspunktet synes at have været fælles for både nomadiske hyrder og fastboende agerdyrkere, er sandsynligvis også blevet præget af kontrasten til den græske bycivilisation. Sådan fremstilles det da også udtrykkeligt hos Herodot både i historien om Anacharsis der på tilbagekomsten fra en længere studierejse i Grækenland ofrede til Den store Moder, agerdyrkningens beskytterske, og herfor måtte lade livet ( ), og i historien om den grækomane skytherkonge Skyles der levede et dobbeltliv bag den græske koloni Olbias mure og deltog i de løsslupne ritualer for Dionysos hvorfor skytherne berøvede ham tronen og livet ( ). De skythiske nomader forstod sig altså som de bliver fremstillet hos Herodot i direkte opposition til det græske verdensbillede som de kom til udtryk i bylivet og i Dionysoskulten, og en konge der truede de skythiske værdier, måtte følgelig elimineres.

16 28 GEORGE HINGE 8. Den skythiske ødemark Det græske ord nomas nomade er afledt til nomos græsningssted og betegner enten dyr der græsser, eller de mennesker der lever af sådanne dyreflokke, pastoralnomader. I sig selv rummer ordet nomas ikke denotationen vandrende, uden fast tilholdssted. Det er en væsentlig pointe, for det danske nomade (og tilsvarende ord i andre moderne sprog) indebærer netop først og fremmest denne grundbetydning. Det er imidlertid fra de første forekomster en central konnotation for så vidt som ordet i den græske ideologi indgår i en polær modsætning til grækernes eget liv der var bundet til befæstede byer og til vingårde, indbegrebet af ubevægelighed. Men den nomadiske omflakken fremgår altså ikke af ordet selv, men er blot en følge af fraværet af græsk civilisation. Det er tydeligt ud fra Euripides satyrspil Kyklopen (5. århundrede f.kr.) hvor Odysseus udspørger en silen om hvad det er for en slags mennesker der bor på Sicilien hvor han er strandet (vers ): Od. Sil. Od. Sil. Od. Sil. Od. Sil. Od. Sil. Hvad er det for et land, og hvem bebor det? Det er Etna, Siciliens højeste fjeld. Hvor er murene og byens volde? Der er ikke nogen. Klipperne er mennesketomme, fremmede. Hvem besidder landet? En eller anden dyreart? Det er kykloper. De bor i huler, ikke i huse med tag. Hvem adlyder de? Eller har de monstro demokrati? De er nomader. Der ikke nogen der adlyder nogen i noget. Sår de Demeters kornaks, eller hvad lever de af? De lever af mælk og ost og af fårekød. Det er betegnende at Euripides kalder kykloperne for nomader. Præcis den samme absolutte frihed som kykloperne udøver, påberåber Idanthyrsos sig hos Herodot og kræver tenktererne hos Tacitus. Sådan som Kyklopen er blevet beskrevet siden Homers Odyssé, er han et sindbillede på pastoralnomaden: Han ernærer sig ikke ved at dyrke jorden, men spiser kød, mælk og ost, præcis den samme kost som vi ovenfor så Hippokrates og Strabon tilskrive skytherne og som Cæsar i øvrigt tilskriver germanerne (Bellum Gallicum 4.1, 6.22). Kyklopen lever uden for et egentligt samfund (dvs. for en græker uden for en polis), og han har ikke et egentligt hus i et ordentligt kvarter med rigtige naboer, men lader sig nøje med en interimistisk bolig ude i naturen. For så vidt ligner han de noma-

17 HERODOT 29 diske skythere; den eneste forskel er at han mangler det vandrende element eftersom hans bolig, hulen, jo er notorisk ubevægelig, men det er åbenbart ikke essentielt for Euripides forståelse af ordet nomas. Man har ganske vist foreslået at rette nomades til monades eneboere (Diggle 1984), men den overleverede form er mere speciel end konjekturen og derfor mere sandsynlig. Det er i agerbrugernes opfattelse kendetegnende for nomadernes rum at det er mennesketomt, at det er en erēmia. Hos Euripides bliver kyklopernes habitat netop beskrevet som mennesketomme klipper (erēmoi prōnes anthrōpōn). Pseudo-Hippokrates kalder i det ovenfor anførte citat den slette nomadeskytherne lever på, for Skytheōn erēmiē, skythernes ødemark. I Aristofanes Acharnerne fra 425 f.kr. er dette udtryk gået hen og blevet et bevinget ord (vers 704; der spilles på Euathlos skythiske aner). Udtrykket der bliver populært hos kejsertidens og den byzantinske periodes forfattere og står anført i de byzantinske ordsprogssamlinger (Appendix proverbiorum, Makarios Chrysokefalos, Michael Apostolios), betegner modsætningen til den urbane civilisation. Således i Lukians skrift Erōtes hvor skythernes ødemark sammenfatter den rå og usofistikerede urtilstand hvor man kun dyrkede sex for at få børn (kap. 36). Hos Herodot bliver skythernes indre rum ikke betegnet som øde, men adjektivet erēmos øde karakteriserer gennemgående nomadefolkenes grænseegne: Vi får at vide at der nord for neurerne og landmandsskytherne er mennesketomt (4.17.2, ). Nord for denne ødemark bor androfagerne, og nord for dem er der 100% mennesketomt (4.18.3). Det samme gælder hinsides melanchlainerne, skythernes nordøstlige naboer (4.202). Nord for budinerne er der syv dagsrejser ødemark (4.22.1, ). Det er klart at Herodots omtale af de vidtstrakte ørkner der omkranser skythernes land, tjener til at understrege hvor hasarderet et projekt Dareios har kastet sig ud i (jf , ). Det der hos Herodot er reduceret til et forsvarsværk, det øde land der er tomt for menneskelig bebyggelse og urørt af ploven, er samtidig essentielt for grækernes opfattelse af nomadens rum. Den fastboende opfatter byen som centrum og det øde land som periferi, og nomaden der ikke er en del af byen, hører således til ude på det farlige overdrev, erēmia. I den almindelige græske opfattelse er den græske civiliserede verden centrum og den skythiske verden så afgjort periferi. Herodot forskyder denne model således at Sortehavsområdet selv får et beboet centrum og en øde periferi som skytherne kan vælge at forsvinde ud i. Det er muligvis denne forskydning der får ham til at anbringe landmandsskytherne nærmere på det inderste centrum, Olbia, selv om det efter de arkæologiske vidnesbyrd snarere var nomadeskythere der boede umiddelbart øst for græske kolonister. Det betyder dog ikke at det ikke også kan have været en del af de lokales egen rumlige ideologi: Cæsar fortæller ligeledes om germanerne at de demon-

18 30 GEORGE HINGE strerede deres magt ved at have det størst mulige øde grænseland rundt om deres territorier (Bellum Gallicum 6.23). Det eneste faste skytherne har, er ifølge Idanthyrsos forfædrenes grave. Herodot lokaliserer de skythiske kongegrave hos gerrherne. Hartog fremhæver at dette folk anbringes i det yderste nord, fyrre dagsrejser op ad Dnepr (4.53.4): i den skythiske geografi vendes alt på hovedet så centrum bliver til periferi (Hartog 1991, ). Ellers er stedet ikke beskrevet som særlig mystisk. At vi ikke har været i stand til at lokalisere stedet nærmere, betyder ikke noget for Herodots beretning, og intet i teksten selv lægger op til at der skulle være tale om en skrøne. Tværtimod stemmer de beskrevne ritualer, uanset hvor ugræske de må synes, overraskende godt overens med både de arkæologiske og de etnografiske vidnesbyrd, bl.a. i det moderne ossetiske begravelsesritual Bæx fældisyn (Thordarson 1988). De såkaldte kurgangrave er spredt over hele det skythisk dominerede område, og det er ganske tænkeligt at disse gravhøje blev betragtet som centrum for de lokale skythiske territorier, som en slags surrogatbyer. Herodots fokus på de fjerne gerrhere i kapitlet om kongebegravelserne, ikke i Idanthyrsos tale er måske (med Hartog) et produkt af en etnografisk og narratologisk stereotypi. Det er dog interessant at der på Herodots tid faktisk så godt som ingen kurganer findes på selve græssteppen. Han har altså ret i at skytherne i hvert fald de af dem der boede i nærheden af grækerne blev begravet et andet sted end hvor de må formodes at have kørt omkring med deres husvogne og deres kvægflokke. I nord, på grænsen mellem græssteppen og skovsteppen, er der netop kurganer fra Herodots tid, og det er rimeligt at placere gerrherne her. Nogle af de mere spektakulære detaljer ved skytherkongernes begravelser (f.eks. det store hesteoffer) tyder dog på at Herodot også har blandet praksis fra Nordkaukasus ind i sin beskrivelse (Sulimirski 1985, ). Når Herodot placerer gerrherne så afsindig langt væk, fyrre dagsrejser op ad Dnepr, beror det måske på en sammenblanding med den rundrejse som Herodot fortæller man foretog med kongens lig hvor de underlagte folkeslag tog afsked med kongen (4.71.3). Der står ganske vist ikke hvor længe den makabre turné var på programmet, men Herodot siger et andet sted at de jævne folk efter deres død blev kørt rundt i netop fyrre dage før de blev begravet (4.73.1). Som bekendt skal også danskerkongen Frode være blevet transporteret omkring i tre år for at holde hans død skjult for skatteyderne (Saxo, Gesta Danorum ; jf. også Snorre, Ynglingasaga 10). Denne historie går muligvis i sidste ende ad kringlede veje tilbage til Herodot (Lukman 1981, 75-78). Det er i så fald interessant at germanerne har identificeret sig så dybt med de antikke forfatteres barbarbillede at de har indlemmet alle mulige etnografika i deres mytologi.

19 HERODOT De vilde nomader I den klassisk græske litteratur er nomades et generisk tilnavn til skytherne (Aischylos, Prom. 709, Aristofanes, Av. 941 = Pindar, fr. 105(a)). De er nomaderne par excellence. Herodots brug af ordsammenstillingen Skythai hoi nomades både i 4. bog og i de andre bøger synes imidlertid ikke at være tilfældig: Den optræder altid i kontekster hvor der er et tydeligt aggressivt element, således 1.15 hvor skytherne fortrænger kimmerierne, og hvor skytherne invaderer Medien. I er de egentlig ofre for de fremtrængende massagetere, men trænger som en følge heraf ind i andres territorier. I er de igen aggressorer, provokeret af den angribende Dareios. Ligeledes , 7.10a.2. Det er ikke gjort med Hartog at pege på nomadismens strategiske betydning. Det at være nomade indebærer en speciel trussel set fra de fastboendes synsvinkel. Mens byfolkene har ordnede krige hvor en konge eller en stat fører en hær ud og mødes på et aftalt sted, er nomaderne ekstremt mobile og uforudsigelige. De skythere der invaderer Medien, bliver hos Herodot ligefrem kaldet en ilē, bande. Foreningen af nomader og fastboende bygger på en udveksling af varer der dog ikke kun skete ved handel, men om nødvendigt også ved plyndringstogter. I denne trafik har nomaderne naturligt haft overtaget. Aggressionen og lovløsheden er således i den græske ideologi et grundelement i begrebet nomadisme (også her passer Euripides kyklop ganske godt ind). Herodot fortæller et andet sted om skythernes skikke i forbindelse med krigsførelsen ( ), og det er skrappe sager: Første gang en skyther dræber en mand i krig, drikker han hans blod. Skytherne skalperer de dræbte fjender og lader skalpene hænge fra deres heste eller syr dem sammen til kapper som en åben demonstration af deres krigeriske dygtighed (at skalpere hedder på græsk slet og ret aposkythizō eller periskythizō, afskythe/omskythe ). Af kranierne laver de drikkeskåle som bliver stillet frem når der kommer gæster. Hvert år er der en højtidelighed hvor der drikkes vin af kranieskålene, og som de der endnu ikke har dræbt en mand, ikke må deltage i det er den største vanære for dem. Idanthyrsos hævder ganske vist at skytherne ikke behøver at involvere sig i en krig når de ikke har huse og marker at frygte for, men agerdyrkernes fordom over for nomaderne er den modsatte: at de i kraft af deres ekstreme mobilitet kan angribe når som helst og i mangel på egne ressourcer er tilbøjelige til det. Der foreligger muligvis et indtryk af skythiske banders hærgen i Mellemøsten i det 7. århundrede f.kr. (jf. Hdt ) hos Jeremias 15-17:

20 32 GEORGE HINGE Jeg sender et folk fra det fjerne imod jer, Israels hus, siger Herren, et uovervindeligt folk, et ældgammelt folk, et folk, hvis sprog du ikke kender; du forstår ikke, hvad de siger. Deres pilekogger er som en åben grav, de er alle sammen helte. De æder dit korn og dit brød, dine sønner og dine døtre; de æder dine får og dine køer, din vinstok og dit figentræ. De befæstede byer, du sætter lid til, knuser de med sværdet. Under alle omstændigheder giver disse vers udtryk for en immanent frygt hos den fastboende befolkning. Reglen er dog at en nomadisk befolkning indgår i en intim økonomisk symbiose med de fastboende agerdyrkere de bor i nærheden af eller sågar iblandt. Den skythiske rytterkriger kunne selvfølgelig ikke eksistere i kraft af sig selv, men han har muligvis betragtet sig selv som den eneste ægte skyther. Herodot fortæller et andet sted at kongeskytherne betragtede de andre skythere som deres slaver (4.20.1). Selv om det sandsynligvis er en overdrivelse, så har de rytterfolk der i det 1. årtusinde f.kr. bredte sig ind over Østeuropa og Mellemøsten, sikkert behandlet den stedlige landbobefolkning med en vidtstrakt arrogance der muligvis til tider har indbefattet beskyttelsespenge. Vi kan ikke vide hvordan de lydfolk der faldt inden for disse rytterfolks interessesfære, selv har opfattet deres status. Selv om der var tale om folk af forskellig (og sikkert broget) etnisk oprindelse, har de åbenbart identificeret sig med den iransksprogede skythiske kultur og synes i vidt omfang at være assimileret til den. 10. Konklusion Herodots beskrivelse af den skythiske etnografi giver et både ærligt og kritisk billede for så vidt som den i sin pluralitet stemmer overens ikke blot med de arkæologiske vidnesbyrd, men også med den etnografiske ramme som den nomadiske økonomi tilbyder os. De vanskeligheder teksten byder på med hensyn til den faktiske placering af de enkelte stammer, er højst undskyldelige. At Herodot har et ærinde og hans værk en tendens, gør det ikke nødvendigvis til fiktion. Også moderne sagprosa (som denne artikel!) vælger og fravælger blandt de fakta den gør til sin genstand, og tvinger dem ned i en model og en ideologi. Ellers var enhver forståelse umulig. Når Herodot gør den skythiske nomadisme til et virksomt middel mod den persiske invasion, tjener det værkets narratologi, men det er åbenbart at Herodot med sin Historie vil drage en universel lektie. Der er dog i skytherfremstillingen en tråd der stikker dybere end det foreliggende værk, og som Herodot ikke kan andet end at tilslutte sig. Hvor nomaden i den moderne etnografi (som en smuk konsekvens af nutidens ideologi) bliver

Herodots skythiske nomader

Herodots skythiske nomader Herodots skythiske nomader George Hinge 1. Herodot og hans værk Historieskrivningens fader kalder vi gerne Herodot fordi han er den tidligste overleverede repræsentant for historiegenren i den vestlige

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre. 1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken Kristi Himmelfartsdag

Prædiken Kristi Himmelfartsdag Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk

Læs mere

Kampen mod hovmod kap.4.

Kampen mod hovmod kap.4. Kampen mod hovmod kap.4. Daniel 3:31-4 Kong Nebukadnezar til alle folk, stammer og tungemål, som bor over hele jorden: Vær hilset! De tegn og undere, Gud den Højeste har øvet mod mig, ønsker jeg at berette

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere