Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab"

Transkript

1 Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som EU lægger op til, bliver realiseret, vil 6 millioner europæiske job gå tabt. Selv hvis Danmark ikke strammede finanspolitikken, bliver vi hårdt ramt. Når vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken, vil det koste mere end 4. job alene i Danmark. Samtidig er der risiko for, at stramningerne resulterer i en europæisk ørkenvandring, hvor ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau. af international økonom Signe Hansen 6. maj 21 Prognosens hovedkonklusioner Mens der er ved at komme gang i væksten i Europa, kan krisen nu for alvor ses på de offentlige budgetter. Efter krisen står de fleste EU-lande i dag i en situation, hvor deres budgetter allerede overskrider 3 pct. af BNP. Europakommissionen er kommet med henstillinger til en række EU-lande. 2 ud af 27 EU-lande anbefales at stramme finanspolitikken med i gennemsnit knap 4 pct. af BNP fra Sådanne stramninger får store konsekvenser for europæisk økonomi. Gennemføres stramningerne, risikerer op mod 6 millioner europæiske job at gå tabt. Selv hvis Danmark ikke strammede finanspolitikken, som der ellers lægges op til i konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, vil vi blive hårdt ramt, når vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken. Hvis de europæiske lande strammer finanspolitikken med godt 3 pct. af BNP fra , vil dansk BNP i gennemsnit vokse,2 procentpoint mindre om året fra Det vil resultere i, at godt 4. danske job mistes som følge af de udenlandske stramninger. EU-landene bør i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og fokusere på den realøkonomiske udvikling i økonomien. Derfor bør man ikke alene kræve stramninger i dårlige tider, men i ligeså høj grad koordinere finanspolitiske stramninger, når det går godt i økonomien. Kontakt International økonom Signe Hansen Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé af prognosen Den verdensomspændende krise har været så omfattende, at der for de fleste udviklede økonomier har været tale om den største krise siden 2. verdenskrig. Væksten i Danmark forventes at ligge markant under væksten i vores samhandelslande i 21 og langt fra vores historiske vækst. I 211 er forventningen en moderat vækst, og først i 212 ventes hjulene for alvor at være kommet i gang. Mens der er ved at komme gang i væksten i Europa, begynder krisen nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter. EU er kommet med henstillinger om, at 2 ud af 27 EU-lande strammer finanspolitikken i de kommende år. I gennemsnit anbefales det, at EU-landene strammer finanspolitikken med knap 4 pct. af BNP fra Sådanne stramninger vil få store konsekvenser for europæisk økonomi. Beregninger i prognosen viser således, at 6 millioner europæiske jobs kommer til at gå tabt som konsekvens af de europæiske stramninger. Selv i en situation, hvor Danmark undlod at stramme finanspolitikken, som der ellers lægges op til i konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, vil dansk økonomi blive hårdt ramt, når vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken. Strammer EU-landene finanspolitikken, som EU har lagt op til, viser prognosens beregninger, at det vil koste over 4. danske job frem mod 215. Disse effekter er illustreret i figur A. Figur A. Akkumulerede spill-over effekter på dansk beskæftigelse ved stramninger i Europa Ændring i tusinde Ændring i tusinde Anm: I beregningerne er det antaget, at den gennemsnitlige finanspolitiske stramning i EU vil være på godt 3 pct. fra Det er endvidere antaget, at de finanspolitiske stramninger vil være ligeligt fordelt på færre offentlige investeringer og højere skatter. Det er samtidig forudsat, at den europæiske pengepolitiske rente vil være lavere i scenariet med finanspolitiske stramninger sammenlignet med det neutrale forløb. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. EU-landene bør derfor i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som tilfældet er i dag. På nuværende tidspunkt fokuserer EU kun på, om underskuddene er for store ud fra monetære hensyn. EU burde i stedet i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling, og dermed ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien. En sådan politik ville f.eks. forhindre, at nogle lande giver skattelettelser (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om opstramninger) i dårlige tider. 2

3 Moderate vækstudsigter for international økonomi Den økonomiske udvikling viste sig i 29 fra sin allermest dystre side. I de fleste lande var det særligt første halvår af 29, som gik hårdt for sig. Derfor oplevede man en stigende grad af pessimisme i løbet af 29, og stort set alle økonomiske prognoser måtte nedjusteres med flere procentpoint i BNPvæksten. Samlet var krisen så alvorlig, at man så et decideret fald i den samlede verdensøkonomi noget man ikke har set siden 2. verdenskrig. Verdensøkonomien står derfor nu på meget skrøbelig grund, hvor man skal finde vejen ud af denne massive krise. Forventningerne går generelt på, at 21 vil vise forsigtig lindring til de hårdt prøvede økonomier. Der forventes dog meget store forskelle i udviklingen i Europa og i USA. I tabel 1 ses Consensus Forecasters vækstskøn for Danmarks fire største samhandelspartnere samt et vægtet gennemsnit af væksten i de 1 lande, Danmark handler mest med. Tabel 1. BNP-vækstskøn for Danmark og international økonomi * 211* 212* Tyskland, 1,7 1,6 1,8 Sverige -4,6 2,1 2,6 2,7 Storbritannien -4,3 1,4 2,3 1,9 USA -2,5 3,1 3, 3,3 Vægtet gennemsnit af DKs 1 største samhandelslande -4,1 1,7 2,1 2,2 Danmark (AE prognose),1,7 1,8 2,4 Anm: * angiver prognoseår. Estimater for er fra seneste Consensus Forecasters (marts 21), mens estimatet for 212 er fra oktober 29, som er den seneste langsigtsprognose. Kilde: AE på baggrund af Consensus Forecasters marts 21 samt oktober 29, og egen seneste prognose for Danmark (marts 21). Som det fremgår af tabellen, er der moderate vækstudsigter for 21 blandt Danmarks 1 største handelspartnere under ét. Dette dækker dog over markante forskelle, hvor et land som USA ventes at have en vækst noget over det normale, mens f.eks. Storbritannien ventes at have en lavere vækst end historisk. De to vigtigste handelspartnere, Sverige og Tyskland, ventes at have en vækst i 21 omkring eller lige under den historiske vækst. 211 og 212 ventes at byde på en moderat høj vækst for de fleste samhandelslandes vedkommende, mens forventningen er, at Tyskland fortsat vil ligge en smule underdrejet. Danmark forventes at ligge markant under væksten i samhandelslandene i 21, og langt fra den historiske vækst for landet. I 211 er forventningen en moderat vækst, og først i 212 ventes hjulene for alvor at være kommet i gang. Dette illustrerer godt, hvordan Danmark dels er blevet hårdere ramt i 29 end de fleste andre, men samtidig også at udsigterne til at komme ud af krisen er dystre. Forventningen er, at Danmark vil komme markant langsommere ud af krisen end størstedelen af vores samhandelspartnere. Forventningerne til væksten i Danmark bygger på hovedforløbet i AEs netop offentliggjorte økonomiske prognose for dansk økonomi

4 Udsigt til markante finanspolitiske stramninger i Europa Mens der er ved at komme gang i væksten i Europa, begynder krisen samtidig at kunne ses på de offentlige budgetter. De fleste af de europæiske lande har stimuleret deres økonomier, hvilket har påvirket de offentlige kasser. Samtidig er udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse steget, og indtægten fra skatter er faldet. Alt sammen elementer, der trækker i retning af en forværring af de offentlige budgetter. Ifølge Vækst- og Stabilitetspagten bør medlemslandenes underskud ikke overskride 3 pct. af BNP på mellemlangt sigt. Figur 1 viser de offentlige underskud, der forventes i USA og en række europæiske lande i 21. Som det fremgår af figuren, står de fleste EU-lande i dag i en situation, hvor de allerede overskrider 3 procent-kravet. Det fremgår ligeledes, at selvom Danmarks underskud forventes at blive større end 3 pct. af BNP i år, ligger Danmark stadig i den gode ende, og underskuddet i Danmark forventes at blive omkring halvt så stort som underskuddet i lande som Storbritannien og Irland. Figur 1. Underskud på de offentlige budgetter 21 Sverige Finland Østrig Belgien Italien Danmark Tyskland Holland Portugal Frankrig Grækenland Spanien Irland Storbritannien USA -3-3 Pct. af BNP -6-6 Pct. af BNP Anm.: Grækenlands og Irlands offentlige saldo er forbedret med 3-3½ pct. af BNP i deres seneste konvergensprogram sammenlignet med EUkommissionens seneste efterårsprognose fra 29. Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionens efterårsprognose 29 for Portugal, derudover landenes egen vurdering i deres netop indsendte Konvergensprogram for 29/21. Som konsekvens af de offentlige underskud er Europakommissionen kommet med henstillinger til en række EU-lande. Tabel 2 viser EU's henstillinger til landene målt i årlig finanspolitisk stramning i pct. af BNP, samt den samlede anbefalede finanspolitiske stramning i hvert land fra

5 Tabel 2. Henstillinger fra EU Belgien,75,75, ,25 Frankrig Grækenland 3,5 3,5 2, ,5 Holland -,75,75,75-2,25 Irland Italien,5,5, ,5 Letland 2,75 2,75 2, ,25 Litauen 2,25 2,25 2, ,75 Malta -, ,75 Polen 1,25 1,25 1, ,75 Portugal 1,25 1,25 1,25 1,25-5 Rumænien 1,75 1,75 1, Slovakiet Slovenien,75,75,75,75-3 Spanien 1,5 1,5 1,5 1,5-6 Storbritannien 1,75 1,75 1,75 1,75 1,75 8,75 Tjekkiet Tyskland -,5,5,5-1,5 Ungarn,5, Østrig -,75,75,75-2,25 EU-27 (vægtet gennemsnit),8 1, 1,,8,3 3,9 Anm: Alle henstillinger er offentliggjort i december 29 på nær henstillingerne for Letland, Ungarn og Polen, der er fra juli 29, og henstillingerne for Litauen, Malta og Rumænien, der er fra februar 21. Anbefalingen for Grækenland er fra februar 21. Kilde: AE på baggrund af henstillinger fra Europakommissionen, and Financial Affairs, Ongoing Country-specific Excessive Deficit Procedures. Som tabellen viser, anbefaler EU, at 2 ud af 27 EU-lande strammer finanspolitikken i de kommende år. I gennemsnit anbefales det, at EU-landene strammer finanspolitikken med knap 4 pct. af BNP fra Så markante stramninger vil få store konsekvenser for både BNP-væksten og arbejdsmarkedet i Europa. I stedet for en europæisk vækstrate tæt på den historiske vækstrate, vil væksten være betydeligt lavere. Modelberegninger viser, at en opstramning af denne styrke samlet set vil trække de 27 EU-landes samlede BNP-niveau ned med godt 3 pct. fra (uddybende information om antagelserne bag beregningerne fremgår af boks 1 nedenfor). Europæiske stramninger vil koste 6 millioner arbejdspladser i EU Figur 2 viser effekterne på beskæftigelsen i EU, når de europæiske lande strammer finanspolitikken, som der er lagt op til i EU's henstillinger. Beregningerne viser, at 6 millioner arbejdspladser i 215 vil være gået tabt som et resultat af stramningerne. Dette illustrerer, hvor voldsom en opstramning EU lægger op til i medlemslandene. Der er således en stor risiko forbundet med at stramme finanspolitikken i en sådan grad, som der lægges op til med EU-henstillingerne. Selvom der er ved at være lys for enden af tunnelen, og mange EUlande igen forventer positive vækstrater i 21, forventes væksten i Europa ikke at være tilbage på det 5

6 historiske vækstspor før tidligst til næste år. Med andre ord er det økonomiske opsving stadig så skrøbeligt, at kraftige opstramninger af finanspolitikken meget vel kan komme til at betyde, at luften igen går ud af europæisk økonomi, og at arbejdsløsheden i Europa vil bide sig fast på et permanent højt niveau i de kommende år. Figur 2. Akkumulerede effekter på EUs beskæftigelse ved stramninger i Europa Ændring i millioner Ændring i millioner Anm: I beregningerne er det antaget, at den gennemsnitlige finanspolitiske stramning i EU vil være på godt 3 pct. fra Det er antaget, at de finanspolitiske stramninger vil være ligeligt fordelt på færre offentlige investeringer og højere skatter. Det er også antaget, at den europæiske pengepolitiske rente vil være lavere i scenariet med finanspolitiske stramninger sammenlignet med det neutrale forløb. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Det er svært at sige, om stramningerne er fuldt ud indarbejdet i de BNP-skøn for Danmarks samhandelslande, der er angivet i tabel 1. De seneste måneder er der sket opjusteringer i skønnet for amerikansk BNP for 21, mens de europæiske skøn for 21 har været mere eller mindre uændrede. Det må til en vis grad afspejle en forventning om stramninger. Med de voldsomme stramninger, der er lagt op til fra EU's side i de kommende fem år, er det imidlertid svært at forestille sig, at Danmarks ti største samhandelspartnere i gennemsnit vil opleve vækst over 2 pct. i 211 og 212, hvis de stramninger, der er lagt op til i tabel 2, realiseres. At prognosemagerne forventer en gennemsnitlig vækst på over 2 pct. i 211 og 212 i Danmarks ti største samhandelspartnere, kan derfor enten fortolkes som, at stramningerne ikke er fuldt ud inkluderet i skønnene, eller det kan være et udtryk for, at prognosemagerne ikke tror på, at landene vil følge henstillingerne fuldt ud, og dermed ikke tror, at landene vil stramme finanspolitikken så kraftigt, som EU lægger op til i sine henstillinger. 6

7 Stramninger i de andre EU-lande rammer dansk vækst Danmark har ikke fået en henstilling fra EU. Regeringen har netop offentliggjort Danmarks konvergensprogram, der gør status over, hvorvidt Danmark har levet op til kriterierne i Vækst- og Stabilitetspagten. Ifølge konvergensprogrammet må Danmark forvente at få en henstilling a la den tyske i løbet af i år. Regeringen lægger med andre ord op til, at Danmark ligesom Tyskland skal stramme finanspolitikken med mindst ½ pct. af BNP om året fra dvs. i alt en stramning på 1½ pct. af BNP. Selv i en situation, hvor Danmark valgte ikke at stramme finanspolitikken, som der ellers lægges op til i konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, vil dansk økonomi blive ramt, når vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken. Der er i forvejen usikkerhed om, hvor godt opsvinget har fået fat, og denne usikkerhed forstærkes i høj grad af, at det meste af Europa nu skal ud og stramme finanspolitikken markant. De såkaldte spill-over effekter på Danmark er særligt store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. Figur 3 viser spill-over-effekterne på den årlige danske BNP-vækst, når de europæiske lande strammer finanspolitikken med godt 3 pct. af BNP fra , som der er lagt op til i EU s henstillinger. Figur 3. Spill-over-effekter på den årlige danske BNP-vækst ved stramninger i Europa Ændring i pct.point, -,5 -,1 -,15 -,2 -,25 -,3 -,35 -,4 Ændring i pct.point, -,5 -,1 -,15 -,2 -,25 -,3 -,35 -,4 -, ,45 Anm: I beregningerne er det antaget, at den gennemsnitlige finanspolitiske stramning i EU vil være på godt 3 pct. fra Det er antaget, at de finanspolitiske stramninger vil være ligeligt fordelt på færre offentlige investeringer og højere skatter. Det er også antaget, at den europæiske pengepolitiske rente vil være lavere i scenariet med finanspolitiske stramninger sammenlignet med det neutrale forløb. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Som det fremgår af figuren, vil den danske BNP-vækst være mindre i alle år fra , end den ville have været uden stramningerne fra udlandet. I gennemsnit vil BNP vokse,2 procentpoint mindre om året fra som et resultat af de udenlandske stramninger. Særligt i 211, hvor stramningerne for alvor slår igennem, vil den danske vækst blive påvirket af de udenlandske stramninger. Den lavere BNP-vækst i Danmark skyldes i høj grad, at vi i Danmark får sværere ved at eksportere vores varer til de andre europæiske lande, når efterspørgslen i disse lande falder som et resultat af stramningerne. Beregningerne viser, at dansk eksport i 214 vil være 25 mia. lavere end situationen uden stramningerne i Europa. 7

8 Boks 1. Antagelserne bag beregningerne Figur 2 viser effekten på beskæftigelsen i EU, når de europæiske lande strammer finanspolitikken, som der er lagt op til i EU s henstillinger. Figur 3 og 4 viser beregninger af spill-over-effekterne på dansk økonomi ved stramninger i Europa. Beregningerne er foretaget på AEs internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Det er antaget i beregningerne, at de 2 lande i tabel 2 strammer finanspolitikken i det omfang, som EU har anbefalet, med den undtagelse, at det er antaget, at det ikke vil være muligt at stramme finanspolitikken med knap 1 pct. af BNP i år. Det skyldes, at der allerede er gået et kvartal af 21, og at der går tid fra, der bliver taget beslutning om en finanspolitisk stramning, til den kan føres ud i livet. Det er derfor antaget, at det kun vil være muligt at stramme finanspolitikken svarende til ¼ af den anbefalede stramning i 21. Fra er det antaget, at landene strammer finanspolitikken, som angivet i tabel 2. Samlet set baserer beregningen sig derfor på en finanspolitisk stramning i EU på godt 3 pct. fra I beregningen er det antaget, at stramningerne i EU vil være ligeligt fordelt på færre offentlige investeringer og højere skatter. Desuden er det antaget, at ECB vil reagere på de forværrede konjunkturer ved hvert år at holde renten ¼ procentpoint lavere i end tilfældet uden stramningerne. Godt 4. mistede jobs i Danmark som følge af europæiske stramninger Det smitter ikke kun af på væksten, når de europæiske lande strammer finanspolitikken. Den danske beskæftigelse rammes ligeledes hårdt af de europæiske stramninger. Det fremgår af figur 4, der viser spill-over-effekterne på dansk beskæftigelse ved stramninger i Europa. I 215 vil godt 4. arbejdspladser være gået tabt som et resultat af stramningerne. De arbejdspladser, der går tabt, vil ikke kun være arbejdspladser i eksporterhverv, men ligeledes arbejdspladser i de erhverv, der leverer til eksporterhvervene, f.eks. serviceerhverv. På den måde vil den faldende efterspørgsel fra udlandet sprede sig i økonomien som ringe i vandet, og stramningerne vil i sidste ende få konsekvenser for alle sektorer i dansk økonomi. Figur 4. Akkumulerede spill-over-effekter på dansk beskæftigelse ved stramninger i Europa Ændring i tusinde Ændring i tusinde Anm: I beregningerne er det antaget, at den gennemsnitlige finanspolitiske stramning i EU vil være på godt 3 pct. fra Det er antaget, at de finanspolitiske stramninger vil være ligeligt fordelt på færre offentlige investeringer og højere skatter. Det er også antaget, at den europæiske pengepolitiske rente vil være lavere i scenariet med finanspolitiske stramninger sammenlignet med det neutrale forløb. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 8

9 Figurerne ovenfor viser kun spill-over-effekterne på dansk økonomi af, at de europæiske lande strammer finanspolitikken. Strammer Danmark finanspolitikken, som der er lagt op til i konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, kan de negative effekter af de indenlandske stramninger lægges oveni effekterne af de europæiske stramninger. I AEs netop offentliggjorte økonomiske prognose for dansk økonomi regnes der på, hvad regeringens spareplan vil betyde for dansk økonomi. 2 I det umiddelbare scenarie, hvor der kun tages højde for spareplanen og ikke den ændrede adfærd, er det beregnet, at regeringens spareplan vil sænke BNPniveauet med ½ procent og beskæftigelsen med 9. personer i 212, sammenlignet med en situation uden spareplan. Til sammenligning forventes spill-over-effekterne på dansk økonomi at sænke det danske BNP-niveau med godt ½ pct. frem mod 212 og koste knap 19. personer i beskæftigelse i 212, sammenlignet med en situation uden stramninger i Europa. Med andre ord er spill-over-effekterne på dansk økonomi mindst lige så store som effekterne af spareplanen. Hvis der ikke tages højde for spill-over-effekterne, når det vurderes, i hvor høj grad der er plads til stramninger i økonomien, kan det nemt være det, der sætter såvel det danske som det europæiske opsving over styr. I beregningerne ovenfor er det forudsat, at USA fører en neutral finanspolitik. Hvis USA strammer finanspolitikken, vil det imidlertid få yderligere negative effekter for såvel europæisk som dansk økonomi. Desuden er det forudsat, at ECB vil holde renten på et lavere niveau, end det ville have været tilfældet uden stramningerne. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det betyde større negative spill-over-effekter, da en højere rente alt andet lige vil øge lysten til at opspare. Samtidig er det meget sandsynligt, at forbrugere og investorer vil have mindre tillid til økonomien og derfor ændre adfærd, hvis finanspolitikken i Europa strammes i en sådan grad, som der er lagt op til i henstillingerne fra EU. Hvis det bliver sværere at sælge og eksportere varer, vil virksomhederne være mindre tilbøjelige til at udvide og investere. Det samme gælder for forbrugerne. Hvis sandsynligheden for at blive arbejdsløs er høj, vil forbrugerne forbruge mindre og spare mere op. Dermed vil de negative spill-over-effekter igen blive større, hvis tillidseffekterne blev inkluderet i beregningerne. Alt i alt kan effekterne ovenfor meget vel være underkantsestimater, da beregningerne bygger på milde antagelser. Hvis der tages højde for tillidseffekter, spill-over-effekter fra USA og manglende rentenedsættelser, vil de negative effekter af stramninger i Europa blive endnu større på Danmark. 2 Se: 9

10 Den europæiske finanspolitik bør koordineres bedre i opgangstider Som vist ovenfor er der store spill-over-effekter på dansk økonomi, når de europæiske lande strammer finanspolitikken. Størrelsen af spill-over-effekterne skyldes især, at det er næsten alle EU-landene, der strammer finanspolitikken samtidig. Spill-over-effekterne understreger vigtigheden af en fælles koordineret europæisk strategi ikke kun når det gælder finanspolitiske stimulanser, men i lige så høj grad i den nuværende situation, hvor finanspolitikken strammes. Hvis der ikke tages højde for, hvor integrerede de europæiske økonomier er, og for de spill-over-effekterne der er landene imellem, så undervurderes effekterne af de finanspolitiske stramninger, og det begyndende opsving sættes over styr. Stramningerne kan meget vel resultere i, at det er politiske beslutninger, der kommer til at skabe lavvækst i de kommende år. De fleste prognoser spår, at ledigheden i Europa vil komme op på 1 pct. af arbejdsstyrken i år. I værste fald kan stramningerne resultere i en europæisk ørkenvandring, hvor ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau med endnu større økonomiske konsekvenser til følge. Som det fremgår af figur 1 i starten af analysen, er der ikke kun problemer med budgetunderskud i Europa, men også i USA, hvor budgetunderskuddet i år forventes at blive på 13 pct. af BNP mere end fire gange det tilladte underskud ifølge konvergenskriterierne i EU. Det kan derfor virke paradoksalt, at EU kommer med henstillinger i den størrelsesorden, når et land som USA, der har samme spillerum som EU, slet ikke i samme grad lægger op til finanspolitiske stramninger. Der er ingen tvivl om, at det er uholdbart for de europæiske lande at have store budgetunderskud på lang sigt. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at stramme finanspolitikken, før der er kommet ordentlig gang i væksten, og før vi har set en tydelig vending på det europæiske arbejdsmarked. EU-landene bør i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. I dag fokuserer EU kun på, om underskuddene er for store ud fra monetære hensyn. EU burde i stedet i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling, og dermed ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien. Hvis kravene til stramningerne i højere grad afspejlede konjunktursituationen, ville man ikke i samme grad som tidligere se medcyklisk finanspolitik. En sådan politik ville f.eks. forhindre, at nogle lande giver skattelettelser (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om opstramninger) i dårlige tider. 1

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job

Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Brexit kan koste op mod 13.000 danske job Briterne skal stemme om fortsat EU-medlemskab eller ej. Vælger briterne at forlade EU, vil det naturligvis få konsekvenser for Storbritannien, men resten af EU

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2 NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere