Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER"

Transkript

1 Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER

2 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER 2 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

3 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Indhold 1. Indledning Hovedkonklusioner Statsobligationer og deres prissætning Hvad er en statsobligation? Prissætning og ESG-faktorernes betydning Kravet om at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt Udfordringer og dilemmaer Handel i det primære eller sekundære marked: Er der forskel? Udfordringer ved de generelle, internationale principper for ansvarlige investeringer Udfordringer ved lande-rating Statsobligationer i forhold til investeringer i andre aktiver Trade-off mellem ESG-kriterier Kriterier for investeringer i statsobligationer Internationale sanktioner Internationale og anerkendte principper for samfundsansvar Kommunikation om investeringer i statsobligationer CSR-rapportering i årsrapporten Øvrig kommunikation...20 Bilag 1: Eksempler på screeningsmodeller RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 3

4 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 1. Indledning Danmark og danske virksomheder er kendte for at gå foran, når det gælder ansvarlighed. Det gælder også for de finansielle virksomheder som banker, pensionskasser og investeringsforeninger. De største af disse har tilsluttet sig de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer kaldet PRI ( Principles for Responsible Investment 1 ) og anvender disse i forbindelse med alle typer investeringer. Denne vejledning handler om de særlige udfordringer og dilemmaer, som investorerne står overfor, når samfundsansvar skal indgå i beslutninger om investeringer i statsobligationer. I sommeren 2012 blev der sat fokus på flere danske bankers, pensionskassers, investeringsforeningers og kommuners investeringer i statsobligationer fra især 8 afrikanske lande. Investeringerne blev kritiseret, fordi de 8 lande i den brede offentlighed blev mistænkt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, selvom de ikke var omfattet af internationale sanktioner. Repræsentanter fra investeringsbranchen mødtes på denne baggrund med daværende erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF), den 22. juni 2012 for at drøfte problemstillinger i forbindelse med investeringer i statsobligationer. Her blev der enighed om bl.a. følgende initiativ: Ministeren vil anmode Rådet for Samfundsansvar om at udarbejde en vejledning om, hvilke kriterier, der i overensstemmelse med internationale retningslinjer bør indgå i vurderinger om investering i statsobligationer, hvordan man forholder sig til de dilemmaer, det kan indebære og, hvordan man kan oplyse om sin politik og praksis for sådanne investeringer. Rådet vil koordinere sin vejledning med det arbejde, der foregår i regi af PRI, og vil inddrage alle berørte organisationer og andre relevante parter i sit arbejde. Der var desuden enighed om, at der er behov for at sikre let tilgængelige og opdaterede offentlige oplysninger om, hvilke lande, der er omfattet af FN- eller EU-sanktioner og særligt sanktioner, som forbyder finansielle transaktioner, herunder investeringer i statsobligationer. 4 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

5 1. INDLEDNING VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Der findes allerede regeringens generelle vejledning om ansvarlige investeringer fra 2010, og som nyder bred opbakning i branchen 2. Vejledningen er baseret på PRI, og den illustrerer, hvorledes en række danske investorer i praksis har implementeret PRI i deres investeringer. Vejledningen og PRI er ikke rettet mod bestemte typer af investeringer, men de konkrete eksempler på strategier tager udgangspunkt i aktieinvesteringer. Siden er der i regi af PRI udarbejdet mere detaljerede vejledninger med fokus på bestemte typer af investeringer. Der foreligger dog endnu ikke en vejledning for investeringer i statsobligationer. Hverken regeringens vejledning om ansvarlige investeringer eller PRI s vejledninger beskriver således de særlige udfordringer, investorerne står overfor i forbindelse med statsobligationer. Formål Vejledningen skal skitsere, hvilke overvejelser en investor ud fra en ESG-synsvinkel bør gøre sig, inden der investeres i statsobligationer. Vejledningen har desuden til formål at skabe en fælles forståelse af ansvarlige investeringer i statsobligationer med henblik på at styrke dialogen mellem investorer, NGO er og det politiske system. Målgruppe Denne vejledning er som udgangspunkt relevant for enhver investor. Vejledningen er dog særlig relevant for institutionelle investorer, herunder de finansielle virksomheder. Vejledningen er desuden relevant for både kommuner og andre offentlige investorer. I PRI er der nu nedsat en arbejdsgruppe 3, der skal se nærmere på de udfordringer, investeringer i statsobligationer giver. Flere af de danske institutionelle investorer deltager allerede i dette arbejde og rådet opfordrer alle danske investorer til at følge den internationale udvikling på området. Det er pt. uvist hvornår arbejdsgruppen under PRI forventes at offentliggøre anbefalinger vedrørende ansvarlige investeringer i statsobligationer. Rådet for Samfundsansvar ønsker derfor at offentliggøre denne vejledning på nuværende tidspunkt, men vil evaluere behovet for en revidering, når anbefalinger fra PRI foreligger. Læsevejledning Rådet opfordrer regeringen til at integrere denne vejledning om ansvarlige investeringer i statsobligationer i regeringens eksisterende vejledning om ansvarlige investeringer, således at al vejledning om ansvarlige investeringer er samlet et sted, uanset om det drejer sig om investeringer i aktier, statsobligationer eller andre typer af investeringer. Det er dog meningen, at nærværende vejledning skal kunne læses som et selvstændigt dokument Vejledning om ansvarlige investeringer (2010): ansvarlige_ investeringer_september_2010.pdf.pdf 3 UN PRI Sovereign Fixed Income Working Group. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 5

6 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 2. Hovedkonklusioner Generelt: Alle investorer bør tage samfundsmæssige hensyn. Nogle institutionelle investorer er forpligtede til at forvalte betroede midler med henblik på at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt. 4 Men også disse investorer bør tage samfundsmæssige hensyn, hvilket er både lovligt og muligt, uden at det strider imod det bedst mulige resultat på langt sigt. Udfordringer: Det anerkendes, at statsobligationer udgør en særlig type investering, der ikke rummer de samme muligheder for aktivt ejerskab, engagement og investorsamarbejde mv. som f.eks. investeringer i aktier. Køb af statsobligationer giver ikke medejerskab eller medindflydelse, som det er tilfældet ved køb af aktier. Denne omstændighed fritager imidlertid ikke for et samfundsansvar, men kan medføre, at det i visse situationer kan være nødvendigt at udelukke investeringer snarere end at satse på en påvirkning af forholdene. Lande-rating baseret på såkaldte ESG-faktorer (Environmental, Social and Governance faktorer) består af en række forskellige metoder og er generelt bagud skuende. Hvis en investor gør brug af lande-rating er det væsentligt at supplere med vurderinger af den aktuelle udvikling i det pågældende land. I et land hvor der er problemer med f.eks. overholdelse af menneskerettigheder, bør dette inddrages i vurderingen, men også om der er indikationer for en positiv udvikling, og om det vurderes, at investeringerne ikke bidrager til en negativ udvikling. Der kan være gode grunde til at fastholde investeringer i statsobligationer af hensyn til et lands udvikling. Udelukkelse bør ske efter et forsigtighedsprincip og overvejes nøje, når der ikke er internationale sanktioner mod handel med landets statsobligationer. Ved udelukkelse af investeringer i statsobligationer fra et givet land bør en investor overveje konsekvenserne for andre aktiver i det pågældende land, f.eks. aktier eller projekter ejet delvist af den pågældende stat. Det kan være vanskeligt at vægte ESG-faktorer i forhold til hinanden. Dog må alvorlige krænkelser af menneskerettigheder veje tungt i beslutningen om udelukkelse af investeringer i statsobligationer. Principper for investeringer: Internationale sanktioner og forbud fra FN og EU skal altid overholdes. Investorerne skal arbejde for, at internationale principper for samfundsansvar efterleves. Det gælder bl.a. UNGP og OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder, der stiller krav om due diligence, og hvor overtrædelser kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) 5. Dette indebærer en forpligtelse for investorerne til ikke blot at søge informationer om internationale sanktioner, men også til så vidt muligt selv at undersøge forholdene i lande, hvor der kan være væsentlig risiko for krænkelse af menneskerettigheder. I forhold til investorernes operationelle forpligtelser anerkendes det, at investorernes due dilligence vil variere i kompleksitet afhængigt af bl.a. aktiviteternes karakter og kontekst. 6 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

7 2. HOVEDKONKLUSIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Vejledning: Oplysninger om, hvilke lande og regioner, der er omfattet af internationale sanktioner kan findes på udenrigsministeriets hjemmeside 6. Udenrigsministeriet kan indgå i dialog med branchen om investeringer i Danida s prioritetslande. Kommunikation og gennemsigtighed: En investors tilgang til investeringer i statsobligationer og i andre typer af aktiver bør være transparent og bør kommunikeres, for at sikre omverdenens accept af grundlaget hvorpå investeringsbeslutningerne træffes. Institutionelle investorer er underlagt krav om at rapportere om deres politik for samfundsansvar. Denne rapportering bør angå investorernes kerneforretning, dvs. investeringspolitikken, implementeringen af denne samt de opnåede resultater. Dette gælder også for investeringer i statsobligationer. 4 Kravet om bedst muligt afkast omfatter: forsikringsselskaber (livs- og skadesforsikring) tværgående pensionskasser firmapensionskasser Arbejdsmarkedets Tillægspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond 5 6 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 7

8 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 3. Statsobligationer og deres prissætning 3.1. Hvad er en statsobligation? Stater udsteder statsobligationer for at finansiere statslige udgifter eller et statsligt underskud. Bortset fra de tilfælde, hvor investoren køber en statsobligation, og holder den til obligationens udløb, afhænger afkast og risiko af den generelle udvikling i rente og andre makroøkonomiske internationale forhold samt af en vurdering af kreditværdigheden i det land, som udsteder statsobligationen. Der findes endvidere eksempler på specielle tematiske obligationer, som finansierer miljøprojekter (grønne obligationer) mv. Men som hovedregel er statsobligationer ikke øremærkede til konkrete projekter, således at en investor typisk ikke har kendskab til eller mulighed for at påvirke, hvad investerings- og dermed lånebeløbet anvendes til. En obligation er forskellig fra en aktie, idet en obligationsejer har indgået en gældskontrakt, og dermed ikke som ved f.eks. køb af en aktie er medejer af virksomheden, og dermed ikke har indflydelse på obligationsudstederens aktiviteter Prissætning og ESGfaktorernes betydning Prissætning af en statsobligation beror i høj grad på kreditværdighed af det udstedende land, men andre faktorer har ligeledes indflydelse på prisen, som f.eks. obligationens likviditet, forventninger til inflation, den underligende valuta m.m. Et lands kreditværdighed fastlægges på baggrund af en vurdering af, hvorvidt landet vil være i stand til og villig til at leve op til sine kontraktlige forpligtelser og betale de løbende renter og i sidste ende lånebeløbet tilbage. En sådan vurdering beror på de forventede fremtidige pengestrømme til staten, som bl.a. påvirkes af statens institutionelle styrke, der har afgørende betydning for, om landet forventes at kunne indkræve skatter effektivt samt effektuere eventuelle reguleringer af skatter og afgifter. Hvis et land ikke længere er i stand til eller ønsker at vedligeholde sin gæld, i form af manglende rente- eller tilbagebetalinger, kan landet i yderste konsekvens gå konkurs i form af en statsbankerot, eller der kan ske en omstrukturering/nedskrivelse af gælden, så statsbankerot undgås. Årsagerne kan f.eks. være følgerne af insolvens og stor gæld, ændringer i regeringsregime eller ophør af staten. Med denne baggrund indgår der desuden en række ESG-faktorer med relevans for samfundsansvar i vurderingen af et lands kreditværdighed. 8 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

9 3. STATSOBLIGATIONER OG DERES PRISSÆTNING VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER ESG-faktorer der kan indgå i vurderingen af et lands kreditværdighed: Respekt for menneskerettigheder God regeringsførelse, herunder korruption, politisk stabilitet, statens institutionelle styrke og gennemsigtighed Sociale forhold, f.eks. fattigdom, ulighed og adgang til sundhed og sikkerhed Respekt for arbejdstagerrettigheder Naturbeskyttelse og biodiversitet Ressourceeffektivitet Hvis et land f.eks. kendetegnes af dårlig regeringsførelse og udbredte krænkelser af menneskerettighederne, vil det typisk medføre, at investeringer i landets statsobligationer er forbundet med en større risiko end investeringer i lande, hvor sådanne forhold ikke foreligger. En høj forrentning og et højt afkast af statsobligationerne indikerer typisk, at der er en høj risiko forbundet med investeringerne. En høj rente indikerer altså ikke nødvendigvis, at en statsobligation er en god investering, da renten skal ses i forhold til risikoen. Det er en risiko, der i høj grad er påvirket af ESG-faktorer. Men omvendt indikerer en høj rente heller ikke nødvendigvis, at der er tale om en problematisk investering. Blandt ESG-faktorer er det særligt spørgsmål omkring god regeringsførelse, der er vigtig for vurderingen af et lands evne og villighed til at leve op til sine kontraktlige forpligtelser og betale de løbende renter og i sidste ende lånebeløbet tilbage. Det drejer sig om niveauet for korruption, politisk stabilitet, statens institutionelle styrke og gennemsigtighed i regeringsførelse og myndighedsudøvelse mv. Navnligt for de stater, der anses for skrøbelige, spiller identificerbare trends i udviklingen af ESG-faktorer en vigtig rolle i vurderingen af landets kreditværdighed. Rådet bemærker, at en række investorer allerede har indarbejdet vigtige ESG-faktorer og -trends i deres vurderinger af de pågældende landes kreditværdighed. Sociale faktorer har også stor indflydelse på den samlede vurdering af et land, idet sociale faktorer enten kan påvirke en stats forventede fremtidige pengestrømme eller kan føre til politisk ustabilitet f.eks. folkeligt oprør som følge af mangelfulde sociale forhold. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 9

10 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 4. Kravet om at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt Hensynet til at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt af investeringerne er et grundvilkår for nogle institutionelle investorer i Danmark. Det er et hensyn, der er fastsat ved lov 7, og gælder for alle typer af investeringer også investeringer i statsobligationer. Inddragelsen af samfundshensyn i investeringer anses ikke for at være en begrænsning, der reducerer resultatet på langt sigt. Finanstilsynet har kommenteret muligheden for at inddrage samfundshensyn, som følger: Da det ikke på forhånd er muligt at afgøre, hvilken investeringsstrategi der vil være mest fordelagtig, kan livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser inden for de nævnte rammer, jf. herved lov om forsikringsvirksomhed 87 og 127a 129, lovligt vælge flere investeringsstrategier herunder strategier, der rummer krav om etiske investeringer. Dette ændrer imidlertid ikke ved pligten til på langt sigt at opnå det bedst mulige resultat. 8 7 Se f.eks. 158 i lov om finansiel virksomhed, 46 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, 26 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 6 lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, 32 og 33 a i lov om investeringsforeninger mv. og 18 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. 8 Brev af 9. oktober 1997 til hhv. Rådet for Dansk Forsikring og Pension, ATP og LD: Pressemeddelelser/Arkiv-PM/Presse-1997/Pensionskassers-og-livsforsikringsselskaber.aspx 10 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

11 4. KRAVET OM AT SIKRE DET BEDST MULIGE RESULTAT PÅ LANGT SIGT VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Det er således både lovligt og muligt at vælge investeringsstrategier, der indeholder krav om inddragelse af samfundshensyn i investeringer og på samme tid tilgodeser hensynet til at skabe det bedst mulige resultat på langt sigt. Det gælder, uanset om samfundshensyn inddrages af etiske årsager eller som et led i en ESG-baseret risikovurdering. Det afgørende i denne forbindelse er, at samfundshensyn som f.eks. hensynet til menneskerettigheder lovligt kan inddrages, uanset om motivet er etisk, eller hensynet inddrages for at balancere risiko og afkast, såfremt pligten til på langt sigt at opnå det bedst mulige resultat fortsat opfyldes. På denne baggrund mener rådet, at samfundshensyn bør inddrages i investeringsbeslutninger. I praksis kan der imidlertid være særlige udfordringer i forhold til, hvordan man kan inddrage samfundshensyn ved investeringer i statsobligationer. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 11

12 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. Udfordringer og dilemmaer 5.1. Handel i det primære eller sekundære marked: Er der forskel? Der er forskel på, om en investor køber en allerede udstedt statsobligation i markedet fra en anden investor (sekundære marked) eller køber en ny udstedt statsobligation fra det udstedende land (primære marked). Det er kun i sidstnævnte tilfælde, at investoren direkte giver det udstedende land likviditet. Alligevel rummer også køb af statsobligationer i det sekundære marked udfordringer og dilemmaer i forhold til at tage samfundsansvar Udfordringer ved de generelle, internationale principper for ansvarlige investeringer De fleste større institutionelle investorer har tilsluttet sig PRI 9, der udgør en international og bredt accepteret ramme for ansvarlighed i investeringer generelt. Princippet om aktivt ejerskab, der er et centralt princip under PRI, beror på, at investorerne i kraft af deres investeringer har medejerskab til og dermed indflydelse på de virksomheder, de investerer i. Ved et køb af en statsobligation på det primære marked har långiver et ansvar for at overveje, hvem lånet gives til, og hvilke samfundsmæssige virkninger et sådant lån kan have, dvs. hvad pengene bliver brugt til. Ved køb af statsobligationer på det sekundære marked er der ikke en direkte kobling mellem långiver og låntager, men en investor har alligevel et ansvar. Køb af statsobligationer på det sekundære marked kan således være med til at opretholde rentevilkårene for det udstedende land og dermed samlet set lette adgangen til kredit for regeringen i landet. En investor bør derfor ved handel med statsobligationer på det sekundære marked foretage en lignende vurdering i forhold til det udstedende land som ved handel i det primære marked. Ifølge princippet om aktivt ejerskab er det en generel anbefaling, at investorer bør forsøge at påvirke fremfor at ekskludere enkelte investeringer. Dette er i sagens natur ikke tilfældet, når der er tale om statsobligationer, hvor der er tale om en finansiel ydelse i form et lån. Køb af statsobligationer giver ikke medejerskab eller medindflydelse, som det er tilfældet ved køb af aktier. Samtidig er det vanskeligere at påvirke et land end en virksomhed. Der kan også være demokratiske overvejelser forbundet med at forsøge at påvirke et lands politiske beslutninger og samfundsøkonomiske prioriteringer som mulig investor med en økonomisk interesse i landet. 12 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

13 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Men selvom betingelserne for både aktivt ejerskab, engagement og indflydelse grundlæggende er anderledes for statsobligationer end for aktier og virksomhedsobligationer, er PRI fortsat relevant. For en gennemgang af PRI henvises der til den eksisterende vejledning om ansvarlige investeringer 10. Hvis omvendt der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer, kan investeringer være problematiske. Det afgørende er, at investorerne forholder sig til problemstillingerne, og er åbne om deres konklusioner. Det er et fundamentalt princip, at investorerne skal udvise nødvendig omhu for, at deres investeringer ikke har negative samfundsmæssige effekter, herunder at investeringerne ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne. Der er i PRI opmærksomhed på emnet, og der er derfor, som allerede nævnt i indledningen, nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på de udfordringer, investeringer i statsobligationer stiller investorerne overfor. Det forhold, at det er vanskeligt eller umuligt at udøve aktivt ejerskab i forbindelse med statsobligationer er ikke ensbetydende med manglende ansvar. Statsobligationernes karakter sammenlignet med aktier har dermed primært betydning for, hvorledes investorerne griber samfundsansvaret an. Det kan f.eks. i højere grad blive nødvendigt at udelukke visse statsobligationer fra porteføljen. Afgørende er, om det pågældende land vurderes til at være i en positiv udvikling i forhold til f.eks. menneskerettigheder, og om investeringer evt. kan bidrage til at forstærke en sådan positiv udvikling Udfordringer ved lande-rating Der findes flere forskellige metoder til systematisk at vurdere økonomiske, politiske og ESG-relaterede risici ved at drive forretning og investere i verdens knap 200 suveræne stater (såkaldt country risk rating ). I flere af disse indgår også en løbende overvågning af dokumenterede overtrædelser af internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder, miljø mv. Det er et dilemma i relation til ESG-data, at disse data er bagud skuende og kun viser situationen i et givet land på et givet tidspunkt. Derimod er investorer, der overvejer at investere i et give t lands statsobligationer, typisk interesserede i den fremtidige udvikling i landet Vejledning om ansvarlige investeringer (2010): ansvarlige_investeringer_september_2010.pdf.pdf RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 13

14 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER Såfremt landet vurderes til at være i en positiv udvikling, kan en investering være både være interessant for en investor og støtte en positiv udvikling i landet. Men såfremt ESG-data endnu ikke er opdaterede, kan det føre til at en sådan investering afslås. Hvis en investor benytter sig af lande-rating er det væsentligt, at investoren sørger for at foretage en vurdering af trenden i landets ESG-vurdering og i øvrigt bruger ESG-data, der er så opdaterede som muligt. Derefter er det en konkret vurdering, om problematiske ESG-forhold i et land, herunder i forhold til menneskerettigheder, skal føre til, at der afstås fra investeringer i statsobligationer udstedt af det pågældende land. Der kan være mere eller mindre alvorlige ESG-problemer eller overtrædelser af internationale konventioner i en række lande, herunder også de største lande og markeder for statsobligationer i verden. Afgørende er, om det pågældende land vurderes til at være i en positiv udvikling i forhold til f.eks. menneskerettigheder, og om investeringer evt. kan bidrage til at forstærke en sådan positiv udvikling. Hvis omvendt der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer, kan investeringer være problematiske. Det afgørende er, at investorerne forholder sig til problemstillingerne, og er åbne om deres konklusioner Statsobligationer i forhold til investeringer i andre aktiver Såfremt en investor på baggrund af ESG-faktorer beslutter at udelukke statsobligationer udstedt af et givet land, kan det skabe tvivl i forhold til andre typer investeringer i form af f.eks. i virksomhedsobligationer eller aktier udstedt af virksomheder i samme land. En investor skal forholde sig til, hvorvidt beslutningen vedr. statsobligationerne skal have konsekvenser for resten af porteføljen med henblik på at opretholde en konsistent investeringstilgang. Det kan være svært at afgøre, i hvor høj grad en virksomhed direkte eller indirekte støtter et regime med f.eks. kritisable menneskerettighedsforhold. Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan en investor kan/ bør inkludere konklusionerne om landet i investeringsbeslutninger vedrørende virksomheder, der er helt eller delvist ejet af staten. Ifølge dansk udenrigs- og udviklingspolitik gives uspecificeret direkte støtte til statsbudgettet (generel budgetstøtte) kun til lande, der opfylder en række kriterier inden for: 1) menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper; 2) solide nationale politikker og planer for fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling; 3) en stabil makroøkonomisk ramme; 4) en rimelig kvalitet og kapacitet i den offentlige økonomiforvaltning og 5) gennemsigtighed og kontrol med budgettet. Kun et fåtal af de danske prioritetslande 11 opfylder kriterierne i tilstrækkelig grad. 14 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

15 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER I lande, der ikke kvalificerer til generel budgetstøtte sker samarbejdet gennem finansiering af projekter og programmer, hvor det løbende vurderes, hvorvidt der kan ske finansiering af regeringsprogrammer eller finansieringen må løbe gennem civilsamfund og privatsektor eller et miks heraf. Ligeledes kan investeringer i bestemte projekter eller virksomheder i visse lande være etisk forsvarlige og inddrage ESG-faktorer samtidig med, at investeringer i disse landes statsobligationer udelukkes på baggrund af de samme hensyn Trade-off mellem ESG-kriterier En investor kan se sig nødsaget til at vurdere, hvilke ESG-kriterier, der skal være højest prioriteret. Det kan f.eks. dreje sig om en prioritering af, om visse arbejdstagerrettigheder overholdes, eller om staten bekæmper korruption. Det er ikke muligt at vægte alle ESG-hensyn lige højt, og det kan være nødvendigt at vælge hvilke kriterier, der skal prioriteres højest. Det forhold, at Danmark enten yder generel budgetstøtte, har et programsamarbejde eller finansierer konkrete bistandsprojekter i lande, hvor der finder alvorlige krænkelser af menneskerettighederne sted, kan derfor ikke i sig selv anvendes som indikator for, om investeringer i statsobligationer eller andre aktiver i disse lande er ansvarlige. Derfor er det vigtigt, at en investor under alle omstændigheder foretager en vurdering af, hvorvidt det er ansvarligt at investere i en given statsobligation og i andre aktiver fra det pågældende land. Vurderingen kan desuden falde forskelligt ud, således at investeringer i statsobligationer f.eks. udelukkes, mens andre investeringer i f.eks. virksomheder eller bestemte projekter vurderes at være ansvarlige. Grove krænkelser af menneskerettighederne bør under alle omstændigheder være af så stor betydning, at en positiv udvikling indenfor andre ESG-faktorer vanskeligt kan opveje sådanne krænkelser og dermed begrunde investeringer i statsobligationer. Ifølge FN s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) vil følgende generelt tælle som grove krænkelser: Folkemord, slaveri, slaverilignende praksis, summariske eller tilfældige henrettelser, tortur, bortførelser, arbitrære og langvarige tilbageholdelser og systematisk diskrimination 12. Andre forme for menneskerettighedskrænkelser herunder økonomiske, sociale og kulturelle kan også tælle som grove, hvis de er alvorlige og systematiske, og f.eks. finder sted i stort omfang og er rettet mod bestemte befolkningsgrupper Om Danmarks bilaterale bistand til prioritetslande se: prioritetslande 12 The Corporate Responsibility to Respect Human Rights: An Interpretative Guide United Nations (OHCHR), Ibid. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 15

16 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 6. Kriterier for investeringer i statsobligationer På baggrund af de nævnte udfordringer og dilemmaer anbefaler rådet, at investorerne ved investeringer i statsobligationer tager udgangspunkt i: 1) hvorvidt det udstedende land er omfattet af internationale sanktioner; 2) internationale og anerkendte principper for samfundsansvar. Rådet bemærker, at disse elementer i vid udstrækning allerede indgår i investeringspolitikken hos danske institutionelle investorer Internationale sanktioner FN og EU kan vedtage sanktioner mod et land, f.eks. handelsrestriktioner, forbud mod finansielle transaktioner i bestemte værdipapirer, visa eller rejserestriktioner. Sanktioner kan vedtages af FN s Sikkerhedsråd ved bindende resolutioner. EU implementerer sanktioner vedtaget af FN, men kan også selvstændigt iværksætte sanktioner. Sanktioner har til formål at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel en overtrædelse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer de retsstatslige eller demokratiske principper. FN og EU informerer hver især om de gældende internationale sanktioner ved adgang til særlige sanktionsdatabaser via deres officielle hjemmesider. 14 I Danmark kan investorerne orientere sig om de gældende sanktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside 15. Udenrigsministeriet offentliggør oplysninger om, hvilke lande, der er omfattet af FN- eller EU-sanktioner. Det gælder også sanktioner som forbyder finansielle transaktioner, herunder investeringer i statsobligationer. En investor bør altid indhente opdaterede oplysninger om relevante sanktioner, inden der træffes en investeringsbeslutning. Det er strafbart at overtræde forbud, som følger af internationale sanktioner Internationale og anerkendte principper for samfundsansvar Som et overordnet kriterium for inddragelse af ESG-faktorer i beslutninger om investeringer i statsobligationer gælder, at investorerne skal sikre, at internationale principper for samfundsansvar efterleves. Foruden de allerede nævnte principper for ansvarlige investeringer under PRI 16, kan der i denne forbindelse bl.a. henvises til følgende: FN s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights / UNGP) OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD Guidelines for Multinational Enterprises). FN s Global Compact (UN Global Compact / UNGC) UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP) 17 Investeringer i statsobligationer fra stater, hvor der foregår krænkelser af menneskerettighederne, rummer en risiko for indirekte at bidrage til krænkelserne i kraft den finansielle støtte til de ansvarlige regimer. 16 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

17 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER UNGP blev vedtaget af FN s menneskerettighedsråd i juni 2011 og er tiltrådt af Danmark. Principperne er relevante for alle stater og alle virksomheder, både transnationale og andre, uanset hvor de befinder sig og uanset deres størrelse, sektor, ejerskab eller struktur 18. Samtidig anerkendes det, at omfanget og kompleksiteten af virksomhedernes indsats for at løfte dette ansvar kan variere efter hvor alvorlig en virksomheds negative påvirkning er 19. Det særlige ved UNGP er, at det er første gang man på internationalt niveau har formået at formulere sådanne retningslinjer med forventninger til både stater og virksomheder, herunder de institutionelle investorer, og med bred opbakning fra alle væsentlige interessenter, herunder stater, erhvervsorganisationer, fagbevægelse, NGO er, mv. Respect -delen udgør en ramme for virksomheders, herunder institutionelle investorers, nødvendige omhu ( due dilligence ) for samfundsansvar med særligt fokus på menneskerettigheder. Due diligence betyder i denne forbindelse, at investorerne skal udvise nødvendig omhu for at respektere f.eks. menneskerettigheder i forbindelse med deres investeringer. Investorerne skal tage de fornødne forholdsregler for, at deres investeringer ikke bidrager til krænkelser af menneskerettigheder, selvom sådanne krænkelser kan finde sted i det pågældende land. Disse retningslinjer er blevet internationalt kendt som den såkaldte Protect, Respect and Remedy-ramme : Protect: Det er staternes ansvar at beskytte mod virksomheders krænkelser af menneskerettighederne. Respect: Det er virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettighederne. Remedy: Sker der alligevel krænkelser af menneskerettigheder er det et fælles ansvar for virksomheder og stater at sørge for oprejsning (remediation) til de krænkede. I den forbindelse skal staterne sørge for, at der findes effektive institutionelle rammer herfor f.eks. i form af mæglings- og klagemekanismer. 14 Vedrørende EU sanktioner se: Vedrørende FN-sanktioner se: De seks principper for ansvarlige investeringer under PRI er nærmere beskrevet i regeringens Vejledning om ansvarlige investeringer (2010). 17 Guiding Principles on Business and Human Rights, United Nations (2011): GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf 18 Ibid. side 1 (General Principles). 19 Ibid. side 15 (Principle 14). RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 17

18 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER I forhold til investorernes operationelle forpligtelser anerkendes det, at investorernes due dilligence vil variere i kompleksitet afhængigt af bl.a. aktiviteternes karakter og kontekst. For så vidt angår remedy -delen er dette en fælles forpligtelse for både stater og virksomheder. Når det gælder investeringer i statsobligationer, kan det dog i sammenligning med aktieinvesteringer i konkrete virksomheder, være vanskeligt i praksis at afgrænse evt. negative indvirkninger. Dermed kan det også være vanskeligt at målrette indsatsen og nærmere identificere evt. krænkede. I Danmark kommer relevansen af UNGP bl.a. til udtryk ved, at man som investor kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 20, hvis det viser sig, at investeringerne bidrager til krænkelser af menneskerettigheder, idet UNGP er fuldt integreret i OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (se nedenfor), og indgår derfor i grundlaget for institutionens arbejde. Hvordan principperne i UNGP vil udspille sig i praksis, og hvordan den præcise ansvarsfordeling og forpligtelser efter UNGP mellem myndigheder, virksomheder og investorer konkret vil være, er endnu uvist, da der i international kontekst endnu har været meget få sager. OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder 21 Udover menneskerettigheder findes der andre relevante internationale retningslinjer, der inddrager en række andre ESG-faktorer herunder bl.a. korruption og miljø. Det gælder for OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, som er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd med relevans for alle virksomheder uanset virksomheds- eller koncernstuktur, dvs. retningslinjerne henvender sig ikke udelukkende til multinationale virksomheder. OECD-retningslinjerne bygger ligesom UNGP og PRI på princippet om nødvendig omhu ( due diligence ). Det betyder i denne sammenhæng, at investorerne skal have politikker og procedurer på plads for at identificere, forebygge og udbedre eventuelle negative påvirkninger af deres investeringer, samt at investorerne kan redegøre for evt. negative påvirkninger. Endelig gøres opmærksom på, at man som investor kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 22, hvis det viser sig, at der foreligger overtrædelser af OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, idet disse retningslinjer er grundlaget for institutionens arbejde. 18 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

19 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER OECD-retningslinjerne handler om: konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, der er indgået mellem stater. For alle virksomheder betyder det, at: Rapportering om samfundsansvar Menneskerettigheder Arbejdstagerforhold Miljø Anti-korruption Forbrugerinteresser Videnskab og teknologi Konkurrence Skat UN Global Compact (UNGC) 23 Blandt de mest overordnede og internationalt anerkendte principper for virksomheders samfundsansvar hører FN s Global Compact (UNGC). UNGC er med over deltagende virksomheder og andre interessenter fordelt på 130 lande verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar. UNGC er et strategisk policy-initiativ for virksomheder, der ønsker at bringe aktiviteter og strategier i overensstemmelse med 10 universelt accepterede principper på de følgende områder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. 02 Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. 03 Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling. 04 Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde. 05 Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde. 06 Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. 07 Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 08 Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 09 Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. 10 Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Principperne peger på virksomhedernes ansvar for og bidrag til overholdelsen af internationalt anerkendte RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 19

20 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 7. Kommunikation om investeringer i statsobligationer 7.1. CSR-rapportering i årsrapporten Ifølge årsregnskabslovens 99 a skal store danske virksomheder i regnskabsklasse C, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D redegøre for deres politikker for samfundsansvar, såfremt virksomhederne har sådanne politikker. Hvis en virksomhed ikke har sådanne politikker skal dette oplyses. Alle institutionelle investorer i Danmark er i kraft af bekendtgørelser fra Finanstilsynet underlagt lignende bestemmelser om rapportering om samfundsansvar uanset den finansielle virksomheds størrelse Øvrig kommunikation Det er af stor betydning, at investorerne offentliggør ikke-finansiel information samt udarbejder og redegør for deres politikker for samfundsansvar. Det er desuden vigtigt, at politikken angår investorernes kerneforretning dvs. deres investeringspolitik og inddragelsen af ESG-hensyn heri. Kun derigennem er det muligt at opnå både interessenters og en bredere offentligheds accept af investeringsbeslutningerne. Overordnet bør en investor i relation til rapportering og kommunikation forholde sig til følgende spørgsmål: Virksomheder skal oplyse om følgende: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder 25, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, herunder evt. systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens evt. forventninger til arbejdet fremover. Hvordan kommunikerer vi vores strategi for ansvarlige investeringer i forhold til statsobligationer internt og eksternt? Hvordan sikrer vi en relevant og troværdig kommunikation for investeringer i statsobligationer? Hvordan kommunikerer vi løbende om inddragelsen af ESG-hensyn i investeringsbeslutningerne? Hvordan kommunikerer vi eksternt, når og hvis vi har konstateret, at konkrete investeringer ikke lever op til vores politik for ansvarlige investeringer? Hvad har vi lært af vores hidtidige kommunikation, og er der ting vi kunne gøre bedre i fremtiden? Hvis en investor ikke har formuleret politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. Hvis der ikke er formuleret politikker for menneskerettigheder og klima skal dette endvidere udtrykkeligt oplyses. Til den relevante information om investeringspolitikken for statsobligationer hører bl.a. oplysninger om en udelukkelse af investeringer i statsobligationer på baggrund af ESG-faktorer. Det anbefales, at danske institutionelle investorer oplyser om deres politikker og praksis for investeringer i statsobligationer i forbindelse med redegørelsen for deres politik for ansvarlige investeringer i årsrapporten. 25 Som f.eks. ISO Guidance on social responsibility 20 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer hos Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger og MP Pension-Pensionskassen for Magistre og Psykologer ( Pensionskasserne

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Jyske Invest ikke som de fleste

Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest ikke som de fleste 2 jyske invest Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest er ikke som de fleste i investeringsbranchen. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast.

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller?

Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller? V I N D M Ø L L E R Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller? Temadag i Fredericia 24. april 2015 Torben Sørensen Dagsorden 1. Projektet i hovedtræk 2. Fokusområder ved investering i vind 3.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord....................................................... 3 1. Indledning.................................................

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Kapitel

Læs mere

ATP Samfundsansvar i investeringer 2014

ATP Samfundsansvar i investeringer 2014 ATP Samfundsansvar i investeringer 2014 Indhold Indledning 3 Princip 1 ESG Integration 5 Princip 2 Aktivt ejerskab 7 Princip 3 Information fra selskaber 9 Princip 4 Udbredelse af principperne for ansvarlige

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Skriftlig orientering om konferencer og møder i efteråret 2013, hvor MKI har deltaget, samt kommende dokumenter af relevans for MKI

Skriftlig orientering om konferencer og møder i efteråret 2013, hvor MKI har deltaget, samt kommende dokumenter af relevans for MKI 10. december 2013 /elmajo Skriftlig orientering om konferencer og møder i efteråret 2013, hvor MKI har deltaget, samt kommende dokumenter af relevans for MKI 1. Informationsmøder mv. i Danmark CSR Awards

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere