Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER"

Transkript

1 Vejledning om ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER

2 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER 2 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

3 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Indhold 1. Indledning Hovedkonklusioner Statsobligationer og deres prissætning Hvad er en statsobligation? Prissætning og ESG-faktorernes betydning Kravet om at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt Udfordringer og dilemmaer Handel i det primære eller sekundære marked: Er der forskel? Udfordringer ved de generelle, internationale principper for ansvarlige investeringer Udfordringer ved lande-rating Statsobligationer i forhold til investeringer i andre aktiver Trade-off mellem ESG-kriterier Kriterier for investeringer i statsobligationer Internationale sanktioner Internationale og anerkendte principper for samfundsansvar Kommunikation om investeringer i statsobligationer CSR-rapportering i årsrapporten Øvrig kommunikation...20 Bilag 1: Eksempler på screeningsmodeller RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 3

4 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 1. Indledning Danmark og danske virksomheder er kendte for at gå foran, når det gælder ansvarlighed. Det gælder også for de finansielle virksomheder som banker, pensionskasser og investeringsforeninger. De største af disse har tilsluttet sig de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer kaldet PRI ( Principles for Responsible Investment 1 ) og anvender disse i forbindelse med alle typer investeringer. Denne vejledning handler om de særlige udfordringer og dilemmaer, som investorerne står overfor, når samfundsansvar skal indgå i beslutninger om investeringer i statsobligationer. I sommeren 2012 blev der sat fokus på flere danske bankers, pensionskassers, investeringsforeningers og kommuners investeringer i statsobligationer fra især 8 afrikanske lande. Investeringerne blev kritiseret, fordi de 8 lande i den brede offentlighed blev mistænkt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, selvom de ikke var omfattet af internationale sanktioner. Repræsentanter fra investeringsbranchen mødtes på denne baggrund med daværende erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF), den 22. juni 2012 for at drøfte problemstillinger i forbindelse med investeringer i statsobligationer. Her blev der enighed om bl.a. følgende initiativ: Ministeren vil anmode Rådet for Samfundsansvar om at udarbejde en vejledning om, hvilke kriterier, der i overensstemmelse med internationale retningslinjer bør indgå i vurderinger om investering i statsobligationer, hvordan man forholder sig til de dilemmaer, det kan indebære og, hvordan man kan oplyse om sin politik og praksis for sådanne investeringer. Rådet vil koordinere sin vejledning med det arbejde, der foregår i regi af PRI, og vil inddrage alle berørte organisationer og andre relevante parter i sit arbejde. Der var desuden enighed om, at der er behov for at sikre let tilgængelige og opdaterede offentlige oplysninger om, hvilke lande, der er omfattet af FN- eller EU-sanktioner og særligt sanktioner, som forbyder finansielle transaktioner, herunder investeringer i statsobligationer. 4 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

5 1. INDLEDNING VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Der findes allerede regeringens generelle vejledning om ansvarlige investeringer fra 2010, og som nyder bred opbakning i branchen 2. Vejledningen er baseret på PRI, og den illustrerer, hvorledes en række danske investorer i praksis har implementeret PRI i deres investeringer. Vejledningen og PRI er ikke rettet mod bestemte typer af investeringer, men de konkrete eksempler på strategier tager udgangspunkt i aktieinvesteringer. Siden er der i regi af PRI udarbejdet mere detaljerede vejledninger med fokus på bestemte typer af investeringer. Der foreligger dog endnu ikke en vejledning for investeringer i statsobligationer. Hverken regeringens vejledning om ansvarlige investeringer eller PRI s vejledninger beskriver således de særlige udfordringer, investorerne står overfor i forbindelse med statsobligationer. Formål Vejledningen skal skitsere, hvilke overvejelser en investor ud fra en ESG-synsvinkel bør gøre sig, inden der investeres i statsobligationer. Vejledningen har desuden til formål at skabe en fælles forståelse af ansvarlige investeringer i statsobligationer med henblik på at styrke dialogen mellem investorer, NGO er og det politiske system. Målgruppe Denne vejledning er som udgangspunkt relevant for enhver investor. Vejledningen er dog særlig relevant for institutionelle investorer, herunder de finansielle virksomheder. Vejledningen er desuden relevant for både kommuner og andre offentlige investorer. I PRI er der nu nedsat en arbejdsgruppe 3, der skal se nærmere på de udfordringer, investeringer i statsobligationer giver. Flere af de danske institutionelle investorer deltager allerede i dette arbejde og rådet opfordrer alle danske investorer til at følge den internationale udvikling på området. Det er pt. uvist hvornår arbejdsgruppen under PRI forventes at offentliggøre anbefalinger vedrørende ansvarlige investeringer i statsobligationer. Rådet for Samfundsansvar ønsker derfor at offentliggøre denne vejledning på nuværende tidspunkt, men vil evaluere behovet for en revidering, når anbefalinger fra PRI foreligger. Læsevejledning Rådet opfordrer regeringen til at integrere denne vejledning om ansvarlige investeringer i statsobligationer i regeringens eksisterende vejledning om ansvarlige investeringer, således at al vejledning om ansvarlige investeringer er samlet et sted, uanset om det drejer sig om investeringer i aktier, statsobligationer eller andre typer af investeringer. Det er dog meningen, at nærværende vejledning skal kunne læses som et selvstændigt dokument Vejledning om ansvarlige investeringer (2010): ansvarlige_ investeringer_september_2010.pdf.pdf 3 UN PRI Sovereign Fixed Income Working Group. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 5

6 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 2. Hovedkonklusioner Generelt: Alle investorer bør tage samfundsmæssige hensyn. Nogle institutionelle investorer er forpligtede til at forvalte betroede midler med henblik på at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt. 4 Men også disse investorer bør tage samfundsmæssige hensyn, hvilket er både lovligt og muligt, uden at det strider imod det bedst mulige resultat på langt sigt. Udfordringer: Det anerkendes, at statsobligationer udgør en særlig type investering, der ikke rummer de samme muligheder for aktivt ejerskab, engagement og investorsamarbejde mv. som f.eks. investeringer i aktier. Køb af statsobligationer giver ikke medejerskab eller medindflydelse, som det er tilfældet ved køb af aktier. Denne omstændighed fritager imidlertid ikke for et samfundsansvar, men kan medføre, at det i visse situationer kan være nødvendigt at udelukke investeringer snarere end at satse på en påvirkning af forholdene. Lande-rating baseret på såkaldte ESG-faktorer (Environmental, Social and Governance faktorer) består af en række forskellige metoder og er generelt bagud skuende. Hvis en investor gør brug af lande-rating er det væsentligt at supplere med vurderinger af den aktuelle udvikling i det pågældende land. I et land hvor der er problemer med f.eks. overholdelse af menneskerettigheder, bør dette inddrages i vurderingen, men også om der er indikationer for en positiv udvikling, og om det vurderes, at investeringerne ikke bidrager til en negativ udvikling. Der kan være gode grunde til at fastholde investeringer i statsobligationer af hensyn til et lands udvikling. Udelukkelse bør ske efter et forsigtighedsprincip og overvejes nøje, når der ikke er internationale sanktioner mod handel med landets statsobligationer. Ved udelukkelse af investeringer i statsobligationer fra et givet land bør en investor overveje konsekvenserne for andre aktiver i det pågældende land, f.eks. aktier eller projekter ejet delvist af den pågældende stat. Det kan være vanskeligt at vægte ESG-faktorer i forhold til hinanden. Dog må alvorlige krænkelser af menneskerettigheder veje tungt i beslutningen om udelukkelse af investeringer i statsobligationer. Principper for investeringer: Internationale sanktioner og forbud fra FN og EU skal altid overholdes. Investorerne skal arbejde for, at internationale principper for samfundsansvar efterleves. Det gælder bl.a. UNGP og OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder, der stiller krav om due diligence, og hvor overtrædelser kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) 5. Dette indebærer en forpligtelse for investorerne til ikke blot at søge informationer om internationale sanktioner, men også til så vidt muligt selv at undersøge forholdene i lande, hvor der kan være væsentlig risiko for krænkelse af menneskerettigheder. I forhold til investorernes operationelle forpligtelser anerkendes det, at investorernes due dilligence vil variere i kompleksitet afhængigt af bl.a. aktiviteternes karakter og kontekst. 6 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

7 2. HOVEDKONKLUSIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Vejledning: Oplysninger om, hvilke lande og regioner, der er omfattet af internationale sanktioner kan findes på udenrigsministeriets hjemmeside 6. Udenrigsministeriet kan indgå i dialog med branchen om investeringer i Danida s prioritetslande. Kommunikation og gennemsigtighed: En investors tilgang til investeringer i statsobligationer og i andre typer af aktiver bør være transparent og bør kommunikeres, for at sikre omverdenens accept af grundlaget hvorpå investeringsbeslutningerne træffes. Institutionelle investorer er underlagt krav om at rapportere om deres politik for samfundsansvar. Denne rapportering bør angå investorernes kerneforretning, dvs. investeringspolitikken, implementeringen af denne samt de opnåede resultater. Dette gælder også for investeringer i statsobligationer. 4 Kravet om bedst muligt afkast omfatter: forsikringsselskaber (livs- og skadesforsikring) tværgående pensionskasser firmapensionskasser Arbejdsmarkedets Tillægspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 7

8 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 3. Statsobligationer og deres prissætning 3.1. Hvad er en statsobligation? Stater udsteder statsobligationer for at finansiere statslige udgifter eller et statsligt underskud. Bortset fra de tilfælde, hvor investoren køber en statsobligation, og holder den til obligationens udløb, afhænger afkast og risiko af den generelle udvikling i rente og andre makroøkonomiske internationale forhold samt af en vurdering af kreditværdigheden i det land, som udsteder statsobligationen. Der findes endvidere eksempler på specielle tematiske obligationer, som finansierer miljøprojekter (grønne obligationer) mv. Men som hovedregel er statsobligationer ikke øremærkede til konkrete projekter, således at en investor typisk ikke har kendskab til eller mulighed for at påvirke, hvad investerings- og dermed lånebeløbet anvendes til. En obligation er forskellig fra en aktie, idet en obligationsejer har indgået en gældskontrakt, og dermed ikke som ved f.eks. køb af en aktie er medejer af virksomheden, og dermed ikke har indflydelse på obligationsudstederens aktiviteter Prissætning og ESGfaktorernes betydning Prissætning af en statsobligation beror i høj grad på kreditværdighed af det udstedende land, men andre faktorer har ligeledes indflydelse på prisen, som f.eks. obligationens likviditet, forventninger til inflation, den underligende valuta m.m. Et lands kreditværdighed fastlægges på baggrund af en vurdering af, hvorvidt landet vil være i stand til og villig til at leve op til sine kontraktlige forpligtelser og betale de løbende renter og i sidste ende lånebeløbet tilbage. En sådan vurdering beror på de forventede fremtidige pengestrømme til staten, som bl.a. påvirkes af statens institutionelle styrke, der har afgørende betydning for, om landet forventes at kunne indkræve skatter effektivt samt effektuere eventuelle reguleringer af skatter og afgifter. Hvis et land ikke længere er i stand til eller ønsker at vedligeholde sin gæld, i form af manglende rente- eller tilbagebetalinger, kan landet i yderste konsekvens gå konkurs i form af en statsbankerot, eller der kan ske en omstrukturering/nedskrivelse af gælden, så statsbankerot undgås. Årsagerne kan f.eks. være følgerne af insolvens og stor gæld, ændringer i regeringsregime eller ophør af staten. Med denne baggrund indgår der desuden en række ESG-faktorer med relevans for samfundsansvar i vurderingen af et lands kreditværdighed. 8 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

9 3. STATSOBLIGATIONER OG DERES PRISSÆTNING VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER ESG-faktorer der kan indgå i vurderingen af et lands kreditværdighed: Respekt for menneskerettigheder God regeringsførelse, herunder korruption, politisk stabilitet, statens institutionelle styrke og gennemsigtighed Sociale forhold, f.eks. fattigdom, ulighed og adgang til sundhed og sikkerhed Respekt for arbejdstagerrettigheder Naturbeskyttelse og biodiversitet Ressourceeffektivitet Hvis et land f.eks. kendetegnes af dårlig regeringsførelse og udbredte krænkelser af menneskerettighederne, vil det typisk medføre, at investeringer i landets statsobligationer er forbundet med en større risiko end investeringer i lande, hvor sådanne forhold ikke foreligger. En høj forrentning og et højt afkast af statsobligationerne indikerer typisk, at der er en høj risiko forbundet med investeringerne. En høj rente indikerer altså ikke nødvendigvis, at en statsobligation er en god investering, da renten skal ses i forhold til risikoen. Det er en risiko, der i høj grad er påvirket af ESG-faktorer. Men omvendt indikerer en høj rente heller ikke nødvendigvis, at der er tale om en problematisk investering. Blandt ESG-faktorer er det særligt spørgsmål omkring god regeringsførelse, der er vigtig for vurderingen af et lands evne og villighed til at leve op til sine kontraktlige forpligtelser og betale de løbende renter og i sidste ende lånebeløbet tilbage. Det drejer sig om niveauet for korruption, politisk stabilitet, statens institutionelle styrke og gennemsigtighed i regeringsførelse og myndighedsudøvelse mv. Navnligt for de stater, der anses for skrøbelige, spiller identificerbare trends i udviklingen af ESG-faktorer en vigtig rolle i vurderingen af landets kreditværdighed. Rådet bemærker, at en række investorer allerede har indarbejdet vigtige ESG-faktorer og -trends i deres vurderinger af de pågældende landes kreditværdighed. Sociale faktorer har også stor indflydelse på den samlede vurdering af et land, idet sociale faktorer enten kan påvirke en stats forventede fremtidige pengestrømme eller kan føre til politisk ustabilitet f.eks. folkeligt oprør som følge af mangelfulde sociale forhold. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 9

10 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 4. Kravet om at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt Hensynet til at sikre det bedst mulige resultat på langt sigt af investeringerne er et grundvilkår for nogle institutionelle investorer i Danmark. Det er et hensyn, der er fastsat ved lov 7, og gælder for alle typer af investeringer også investeringer i statsobligationer. Inddragelsen af samfundshensyn i investeringer anses ikke for at være en begrænsning, der reducerer resultatet på langt sigt. Finanstilsynet har kommenteret muligheden for at inddrage samfundshensyn, som følger: Da det ikke på forhånd er muligt at afgøre, hvilken investeringsstrategi der vil være mest fordelagtig, kan livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser inden for de nævnte rammer, jf. herved lov om forsikringsvirksomhed 87 og 127a 129, lovligt vælge flere investeringsstrategier herunder strategier, der rummer krav om etiske investeringer. Dette ændrer imidlertid ikke ved pligten til på langt sigt at opnå det bedst mulige resultat. 8 7 Se f.eks. 158 i lov om finansiel virksomhed, 46 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, 26 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 6 lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, 32 og 33 a i lov om investeringsforeninger mv. og 18 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. 8 Brev af 9. oktober 1997 til hhv. Rådet for Dansk Forsikring og Pension, ATP og LD: Pressemeddelelser/Arkiv-PM/Presse-1997/Pensionskassers-og-livsforsikringsselskaber.aspx 10 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

11 4. KRAVET OM AT SIKRE DET BEDST MULIGE RESULTAT PÅ LANGT SIGT VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Det er således både lovligt og muligt at vælge investeringsstrategier, der indeholder krav om inddragelse af samfundshensyn i investeringer og på samme tid tilgodeser hensynet til at skabe det bedst mulige resultat på langt sigt. Det gælder, uanset om samfundshensyn inddrages af etiske årsager eller som et led i en ESG-baseret risikovurdering. Det afgørende i denne forbindelse er, at samfundshensyn som f.eks. hensynet til menneskerettigheder lovligt kan inddrages, uanset om motivet er etisk, eller hensynet inddrages for at balancere risiko og afkast, såfremt pligten til på langt sigt at opnå det bedst mulige resultat fortsat opfyldes. På denne baggrund mener rådet, at samfundshensyn bør inddrages i investeringsbeslutninger. I praksis kan der imidlertid være særlige udfordringer i forhold til, hvordan man kan inddrage samfundshensyn ved investeringer i statsobligationer. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 11

12 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. Udfordringer og dilemmaer 5.1. Handel i det primære eller sekundære marked: Er der forskel? Der er forskel på, om en investor køber en allerede udstedt statsobligation i markedet fra en anden investor (sekundære marked) eller køber en ny udstedt statsobligation fra det udstedende land (primære marked). Det er kun i sidstnævnte tilfælde, at investoren direkte giver det udstedende land likviditet. Alligevel rummer også køb af statsobligationer i det sekundære marked udfordringer og dilemmaer i forhold til at tage samfundsansvar Udfordringer ved de generelle, internationale principper for ansvarlige investeringer De fleste større institutionelle investorer har tilsluttet sig PRI 9, der udgør en international og bredt accepteret ramme for ansvarlighed i investeringer generelt. Princippet om aktivt ejerskab, der er et centralt princip under PRI, beror på, at investorerne i kraft af deres investeringer har medejerskab til og dermed indflydelse på de virksomheder, de investerer i. Ved et køb af en statsobligation på det primære marked har långiver et ansvar for at overveje, hvem lånet gives til, og hvilke samfundsmæssige virkninger et sådant lån kan have, dvs. hvad pengene bliver brugt til. Ved køb af statsobligationer på det sekundære marked er der ikke en direkte kobling mellem långiver og låntager, men en investor har alligevel et ansvar. Køb af statsobligationer på det sekundære marked kan således være med til at opretholde rentevilkårene for det udstedende land og dermed samlet set lette adgangen til kredit for regeringen i landet. En investor bør derfor ved handel med statsobligationer på det sekundære marked foretage en lignende vurdering i forhold til det udstedende land som ved handel i det primære marked. Ifølge princippet om aktivt ejerskab er det en generel anbefaling, at investorer bør forsøge at påvirke fremfor at ekskludere enkelte investeringer. Dette er i sagens natur ikke tilfældet, når der er tale om statsobligationer, hvor der er tale om en finansiel ydelse i form et lån. Køb af statsobligationer giver ikke medejerskab eller medindflydelse, som det er tilfældet ved køb af aktier. Samtidig er det vanskeligere at påvirke et land end en virksomhed. Der kan også være demokratiske overvejelser forbundet med at forsøge at påvirke et lands politiske beslutninger og samfundsøkonomiske prioriteringer som mulig investor med en økonomisk interesse i landet. 12 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

13 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER Men selvom betingelserne for både aktivt ejerskab, engagement og indflydelse grundlæggende er anderledes for statsobligationer end for aktier og virksomhedsobligationer, er PRI fortsat relevant. For en gennemgang af PRI henvises der til den eksisterende vejledning om ansvarlige investeringer 10. Hvis omvendt der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer, kan investeringer være problematiske. Det afgørende er, at investorerne forholder sig til problemstillingerne, og er åbne om deres konklusioner. Det er et fundamentalt princip, at investorerne skal udvise nødvendig omhu for, at deres investeringer ikke har negative samfundsmæssige effekter, herunder at investeringerne ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne. Der er i PRI opmærksomhed på emnet, og der er derfor, som allerede nævnt i indledningen, nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på de udfordringer, investeringer i statsobligationer stiller investorerne overfor. Det forhold, at det er vanskeligt eller umuligt at udøve aktivt ejerskab i forbindelse med statsobligationer er ikke ensbetydende med manglende ansvar. Statsobligationernes karakter sammenlignet med aktier har dermed primært betydning for, hvorledes investorerne griber samfundsansvaret an. Det kan f.eks. i højere grad blive nødvendigt at udelukke visse statsobligationer fra porteføljen. Afgørende er, om det pågældende land vurderes til at være i en positiv udvikling i forhold til f.eks. menneskerettigheder, og om investeringer evt. kan bidrage til at forstærke en sådan positiv udvikling Udfordringer ved lande-rating Der findes flere forskellige metoder til systematisk at vurdere økonomiske, politiske og ESG-relaterede risici ved at drive forretning og investere i verdens knap 200 suveræne stater (såkaldt country risk rating ). I flere af disse indgår også en løbende overvågning af dokumenterede overtrædelser af internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder, miljø mv. Det er et dilemma i relation til ESG-data, at disse data er bagud skuende og kun viser situationen i et givet land på et givet tidspunkt. Derimod er investorer, der overvejer at investere i et give t lands statsobligationer, typisk interesserede i den fremtidige udvikling i landet Vejledning om ansvarlige investeringer (2010): ansvarlige_investeringer_september_2010.pdf.pdf RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 13

14 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER Såfremt landet vurderes til at være i en positiv udvikling, kan en investering være både være interessant for en investor og støtte en positiv udvikling i landet. Men såfremt ESG-data endnu ikke er opdaterede, kan det føre til at en sådan investering afslås. Hvis en investor benytter sig af lande-rating er det væsentligt, at investoren sørger for at foretage en vurdering af trenden i landets ESG-vurdering og i øvrigt bruger ESG-data, der er så opdaterede som muligt. Derefter er det en konkret vurdering, om problematiske ESG-forhold i et land, herunder i forhold til menneskerettigheder, skal føre til, at der afstås fra investeringer i statsobligationer udstedt af det pågældende land. Der kan være mere eller mindre alvorlige ESG-problemer eller overtrædelser af internationale konventioner i en række lande, herunder også de største lande og markeder for statsobligationer i verden. Afgørende er, om det pågældende land vurderes til at være i en positiv udvikling i forhold til f.eks. menneskerettigheder, og om investeringer evt. kan bidrage til at forstærke en sådan positiv udvikling. Hvis omvendt der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer, kan investeringer være problematiske. Det afgørende er, at investorerne forholder sig til problemstillingerne, og er åbne om deres konklusioner Statsobligationer i forhold til investeringer i andre aktiver Såfremt en investor på baggrund af ESG-faktorer beslutter at udelukke statsobligationer udstedt af et givet land, kan det skabe tvivl i forhold til andre typer investeringer i form af f.eks. i virksomhedsobligationer eller aktier udstedt af virksomheder i samme land. En investor skal forholde sig til, hvorvidt beslutningen vedr. statsobligationerne skal have konsekvenser for resten af porteføljen med henblik på at opretholde en konsistent investeringstilgang. Det kan være svært at afgøre, i hvor høj grad en virksomhed direkte eller indirekte støtter et regime med f.eks. kritisable menneskerettighedsforhold. Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan en investor kan/ bør inkludere konklusionerne om landet i investeringsbeslutninger vedrørende virksomheder, der er helt eller delvist ejet af staten. Ifølge dansk udenrigs- og udviklingspolitik gives uspecificeret direkte støtte til statsbudgettet (generel budgetstøtte) kun til lande, der opfylder en række kriterier inden for: 1) menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper; 2) solide nationale politikker og planer for fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling; 3) en stabil makroøkonomisk ramme; 4) en rimelig kvalitet og kapacitet i den offentlige økonomiforvaltning og 5) gennemsigtighed og kontrol med budgettet. Kun et fåtal af de danske prioritetslande 11 opfylder kriterierne i tilstrækkelig grad. 14 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

15 5. UDFORDRINGER OG DILEMMAER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER I lande, der ikke kvalificerer til generel budgetstøtte sker samarbejdet gennem finansiering af projekter og programmer, hvor det løbende vurderes, hvorvidt der kan ske finansiering af regeringsprogrammer eller finansieringen må løbe gennem civilsamfund og privatsektor eller et miks heraf. Ligeledes kan investeringer i bestemte projekter eller virksomheder i visse lande være etisk forsvarlige og inddrage ESG-faktorer samtidig med, at investeringer i disse landes statsobligationer udelukkes på baggrund af de samme hensyn Trade-off mellem ESG-kriterier En investor kan se sig nødsaget til at vurdere, hvilke ESG-kriterier, der skal være højest prioriteret. Det kan f.eks. dreje sig om en prioritering af, om visse arbejdstagerrettigheder overholdes, eller om staten bekæmper korruption. Det er ikke muligt at vægte alle ESG-hensyn lige højt, og det kan være nødvendigt at vælge hvilke kriterier, der skal prioriteres højest. Det forhold, at Danmark enten yder generel budgetstøtte, har et programsamarbejde eller finansierer konkrete bistandsprojekter i lande, hvor der finder alvorlige krænkelser af menneskerettighederne sted, kan derfor ikke i sig selv anvendes som indikator for, om investeringer i statsobligationer eller andre aktiver i disse lande er ansvarlige. Derfor er det vigtigt, at en investor under alle omstændigheder foretager en vurdering af, hvorvidt det er ansvarligt at investere i en given statsobligation og i andre aktiver fra det pågældende land. Vurderingen kan desuden falde forskelligt ud, således at investeringer i statsobligationer f.eks. udelukkes, mens andre investeringer i f.eks. virksomheder eller bestemte projekter vurderes at være ansvarlige. Grove krænkelser af menneskerettighederne bør under alle omstændigheder være af så stor betydning, at en positiv udvikling indenfor andre ESG-faktorer vanskeligt kan opveje sådanne krænkelser og dermed begrunde investeringer i statsobligationer. Ifølge FN s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) vil følgende generelt tælle som grove krænkelser: Folkemord, slaveri, slaverilignende praksis, summariske eller tilfældige henrettelser, tortur, bortførelser, arbitrære og langvarige tilbageholdelser og systematisk diskrimination 12. Andre forme for menneskerettighedskrænkelser herunder økonomiske, sociale og kulturelle kan også tælle som grove, hvis de er alvorlige og systematiske, og f.eks. finder sted i stort omfang og er rettet mod bestemte befolkningsgrupper Om Danmarks bilaterale bistand til prioritetslande se: prioritetslande 12 The Corporate Responsibility to Respect Human Rights: An Interpretative Guide United Nations (OHCHR), Ibid. RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 15

16 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 6. Kriterier for investeringer i statsobligationer På baggrund af de nævnte udfordringer og dilemmaer anbefaler rådet, at investorerne ved investeringer i statsobligationer tager udgangspunkt i: 1) hvorvidt det udstedende land er omfattet af internationale sanktioner; 2) internationale og anerkendte principper for samfundsansvar. Rådet bemærker, at disse elementer i vid udstrækning allerede indgår i investeringspolitikken hos danske institutionelle investorer Internationale sanktioner FN og EU kan vedtage sanktioner mod et land, f.eks. handelsrestriktioner, forbud mod finansielle transaktioner i bestemte værdipapirer, visa eller rejserestriktioner. Sanktioner kan vedtages af FN s Sikkerhedsråd ved bindende resolutioner. EU implementerer sanktioner vedtaget af FN, men kan også selvstændigt iværksætte sanktioner. Sanktioner har til formål at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel en overtrædelse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer de retsstatslige eller demokratiske principper. FN og EU informerer hver især om de gældende internationale sanktioner ved adgang til særlige sanktionsdatabaser via deres officielle hjemmesider. 14 I Danmark kan investorerne orientere sig om de gældende sanktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside 15. Udenrigsministeriet offentliggør oplysninger om, hvilke lande, der er omfattet af FN- eller EU-sanktioner. Det gælder også sanktioner som forbyder finansielle transaktioner, herunder investeringer i statsobligationer. En investor bør altid indhente opdaterede oplysninger om relevante sanktioner, inden der træffes en investeringsbeslutning. Det er strafbart at overtræde forbud, som følger af internationale sanktioner Internationale og anerkendte principper for samfundsansvar Som et overordnet kriterium for inddragelse af ESG-faktorer i beslutninger om investeringer i statsobligationer gælder, at investorerne skal sikre, at internationale principper for samfundsansvar efterleves. Foruden de allerede nævnte principper for ansvarlige investeringer under PRI 16, kan der i denne forbindelse bl.a. henvises til følgende: FN s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights / UNGP) OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD Guidelines for Multinational Enterprises). FN s Global Compact (UN Global Compact / UNGC) UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP) 17 Investeringer i statsobligationer fra stater, hvor der foregår krænkelser af menneskerettighederne, rummer en risiko for indirekte at bidrage til krænkelserne i kraft den finansielle støtte til de ansvarlige regimer. 16 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

17 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER UNGP blev vedtaget af FN s menneskerettighedsråd i juni 2011 og er tiltrådt af Danmark. Principperne er relevante for alle stater og alle virksomheder, både transnationale og andre, uanset hvor de befinder sig og uanset deres størrelse, sektor, ejerskab eller struktur 18. Samtidig anerkendes det, at omfanget og kompleksiteten af virksomhedernes indsats for at løfte dette ansvar kan variere efter hvor alvorlig en virksomheds negative påvirkning er 19. Det særlige ved UNGP er, at det er første gang man på internationalt niveau har formået at formulere sådanne retningslinjer med forventninger til både stater og virksomheder, herunder de institutionelle investorer, og med bred opbakning fra alle væsentlige interessenter, herunder stater, erhvervsorganisationer, fagbevægelse, NGO er, mv. Respect -delen udgør en ramme for virksomheders, herunder institutionelle investorers, nødvendige omhu ( due dilligence ) for samfundsansvar med særligt fokus på menneskerettigheder. Due diligence betyder i denne forbindelse, at investorerne skal udvise nødvendig omhu for at respektere f.eks. menneskerettigheder i forbindelse med deres investeringer. Investorerne skal tage de fornødne forholdsregler for, at deres investeringer ikke bidrager til krænkelser af menneskerettigheder, selvom sådanne krænkelser kan finde sted i det pågældende land. Disse retningslinjer er blevet internationalt kendt som den såkaldte Protect, Respect and Remedy-ramme : Protect: Det er staternes ansvar at beskytte mod virksomheders krænkelser af menneskerettighederne. Respect: Det er virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettighederne. Remedy: Sker der alligevel krænkelser af menneskerettigheder er det et fælles ansvar for virksomheder og stater at sørge for oprejsning (remediation) til de krænkede. I den forbindelse skal staterne sørge for, at der findes effektive institutionelle rammer herfor f.eks. i form af mæglings- og klagemekanismer. 14 Vedrørende EU sanktioner se: Vedrørende FN-sanktioner se: De seks principper for ansvarlige investeringer under PRI er nærmere beskrevet i regeringens Vejledning om ansvarlige investeringer (2010). 17 Guiding Principles on Business and Human Rights, United Nations (2011): GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf 18 Ibid. side 1 (General Principles). 19 Ibid. side 15 (Principle 14). RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 17

18 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER I forhold til investorernes operationelle forpligtelser anerkendes det, at investorernes due dilligence vil variere i kompleksitet afhængigt af bl.a. aktiviteternes karakter og kontekst. For så vidt angår remedy -delen er dette en fælles forpligtelse for både stater og virksomheder. Når det gælder investeringer i statsobligationer, kan det dog i sammenligning med aktieinvesteringer i konkrete virksomheder, være vanskeligt i praksis at afgrænse evt. negative indvirkninger. Dermed kan det også være vanskeligt at målrette indsatsen og nærmere identificere evt. krænkede. I Danmark kommer relevansen af UNGP bl.a. til udtryk ved, at man som investor kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 20, hvis det viser sig, at investeringerne bidrager til krænkelser af menneskerettigheder, idet UNGP er fuldt integreret i OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (se nedenfor), og indgår derfor i grundlaget for institutionens arbejde. Hvordan principperne i UNGP vil udspille sig i praksis, og hvordan den præcise ansvarsfordeling og forpligtelser efter UNGP mellem myndigheder, virksomheder og investorer konkret vil være, er endnu uvist, da der i international kontekst endnu har været meget få sager. OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder 21 Udover menneskerettigheder findes der andre relevante internationale retningslinjer, der inddrager en række andre ESG-faktorer herunder bl.a. korruption og miljø. Det gælder for OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, som er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd med relevans for alle virksomheder uanset virksomheds- eller koncernstuktur, dvs. retningslinjerne henvender sig ikke udelukkende til multinationale virksomheder. OECD-retningslinjerne bygger ligesom UNGP og PRI på princippet om nødvendig omhu ( due diligence ). Det betyder i denne sammenhæng, at investorerne skal have politikker og procedurer på plads for at identificere, forebygge og udbedre eventuelle negative påvirkninger af deres investeringer, samt at investorerne kan redegøre for evt. negative påvirkninger. Endelig gøres opmærksom på, at man som investor kan indbringes for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 22, hvis det viser sig, at der foreligger overtrædelser af OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, idet disse retningslinjer er grundlaget for institutionens arbejde. 18 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

19 6. KRITERIER FOR INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER OECD-retningslinjerne handler om: konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, der er indgået mellem stater. For alle virksomheder betyder det, at: Rapportering om samfundsansvar Menneskerettigheder Arbejdstagerforhold Miljø Anti-korruption Forbrugerinteresser Videnskab og teknologi Konkurrence Skat UN Global Compact (UNGC) 23 Blandt de mest overordnede og internationalt anerkendte principper for virksomheders samfundsansvar hører FN s Global Compact (UNGC). UNGC er med over deltagende virksomheder og andre interessenter fordelt på 130 lande verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar. UNGC er et strategisk policy-initiativ for virksomheder, der ønsker at bringe aktiviteter og strategier i overensstemmelse med 10 universelt accepterede principper på de følgende områder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. 02 Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. 03 Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling. 04 Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde. 05 Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde. 06 Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. 07 Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 08 Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 09 Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. 10 Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Principperne peger på virksomhedernes ansvar for og bidrag til overholdelsen af internationalt anerkendte RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 19

20 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER 7. Kommunikation om investeringer i statsobligationer 7.1. CSR-rapportering i årsrapporten Ifølge årsregnskabslovens 99 a skal store danske virksomheder i regnskabsklasse C, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D redegøre for deres politikker for samfundsansvar, såfremt virksomhederne har sådanne politikker. Hvis en virksomhed ikke har sådanne politikker skal dette oplyses. Alle institutionelle investorer i Danmark er i kraft af bekendtgørelser fra Finanstilsynet underlagt lignende bestemmelser om rapportering om samfundsansvar uanset den finansielle virksomheds størrelse Øvrig kommunikation Det er af stor betydning, at investorerne offentliggør ikke-finansiel information samt udarbejder og redegør for deres politikker for samfundsansvar. Det er desuden vigtigt, at politikken angår investorernes kerneforretning dvs. deres investeringspolitik og inddragelsen af ESG-hensyn heri. Kun derigennem er det muligt at opnå både interessenters og en bredere offentligheds accept af investeringsbeslutningerne. Overordnet bør en investor i relation til rapportering og kommunikation forholde sig til følgende spørgsmål: Virksomheder skal oplyse om følgende: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder 25, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, herunder evt. systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens evt. forventninger til arbejdet fremover. Hvordan kommunikerer vi vores strategi for ansvarlige investeringer i forhold til statsobligationer internt og eksternt? Hvordan sikrer vi en relevant og troværdig kommunikation for investeringer i statsobligationer? Hvordan kommunikerer vi løbende om inddragelsen af ESG-hensyn i investeringsbeslutningerne? Hvordan kommunikerer vi eksternt, når og hvis vi har konstateret, at konkrete investeringer ikke lever op til vores politik for ansvarlige investeringer? Hvad har vi lært af vores hidtidige kommunikation, og er der ting vi kunne gøre bedre i fremtiden? Hvis en investor ikke har formuleret politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. Hvis der ikke er formuleret politikker for menneskerettigheder og klima skal dette endvidere udtrykkeligt oplyses. Til den relevante information om investeringspolitikken for statsobligationer hører bl.a. oplysninger om en udelukkelse af investeringer i statsobligationer på baggrund af ESG-faktorer. Det anbefales, at danske institutionelle investorer oplyser om deres politikker og praksis for investeringer i statsobligationer i forbindelse med redegørelsen for deres politik for ansvarlige investeringer i årsrapporten. 25 Som f.eks. ISO Guidance on social responsibility 20 RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR

VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER. 3. december 2013. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø

VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER. 3. december 2013. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø 3. december 2013 VEJLEDNING OM ANSVARLIGE INVESTERINGER I STATSOBLIGATIONER SEKRETARIAT: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Mail rfs@erst.dk raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer 1. Overordnet politik 1.1. Aarhus Kommunes byråd har den 22. februar 2017 vedtaget en ny politik for aktivt ejerskab og ansvarlige

Læs mere

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer version 1/2019 1. Overordnet politik 1.1. Aarhus Kommunes byråd vedtog den 22. februar 2017 en ny politik for aktivt ejerskab

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger. Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem

Læs mere

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar DS/17/129 Den 13. december 2017 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Ansvar for CSR... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Bestyrelsen for PFA Asset Management A/S tiltræder hermed vedhæftede. Politikken træder i kraft for PFA Asset Management A/S ved bestyrelsens godkendelse. ---o0o--- Således godkendt af bestyrelsen for

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Bilag A1: Generelle krav. Bilag 1: Generelle krav 1 INDLEDNING 2 INTERNATIONALT ANERKENDTE RETNINGSLINJER. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK)

Bilag A1: Generelle krav. Bilag 1: Generelle krav 1 INDLEDNING 2 INTERNATIONALT ANERKENDTE RETNINGSLINJER. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Bilag 1: Generelle krav Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) 1 INDLEDNING Samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik. Ved opfyldelsen af Rammeaftalen forpligter

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D

revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D hvornår: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2018 eller senere Juni, 2018 årsregnskabslovens

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

DS/18/ januar Politik for sustainability

DS/18/ januar Politik for sustainability DS/18/142 17. januar 2019 Politik for sustainability Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 4 3 Ansvar for Sustainability... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD Ved Mads Øvlisen Formand for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Håndværksrådet, 21. maj 2013 Hvad er OECD s

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Etisk investeringspolitik for Københavns Universitet

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Etisk investeringspolitik for Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Etisk investeringspolitik for Københavns Universitet 10. maj 2019 Indholdsfortegnelse 1 GRUNDLAGET FOR DEN ETISKE INVESTERINGSPOLITIK... 3 2 GRUNDHOLDNINGEN FOR

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer Marts 2018 Forord ved erhvervsminister Brian Mikkelsen Danmark har gavn af, at danske virksomheder er godt rustet til at arbejde med samfundsansvar både lokalt og

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010 Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer:

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer: 8. januar 2014 SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER Lovgrundlaget Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til den

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab 1. Baggrund og formål Industriens Pension mener, at et selskabs evne til at håndtere miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder (også

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette

Læs mere

Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet

Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet 18. juli 2018 Nyhedsbrev Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet Introduktion I januar sendte Finanstilsynet et udkast til vejledning om

Læs mere

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING Bilag 1A Side 1 af 13 Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) 1. INDLEDNING Samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik. Ved opfyldelsen af Rammeaftalen forpligter

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Bestyrelsesmøde 23. oktober 2015 Sampension KP Livsforsikring a/s Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Sampension administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danskere. Hovedparten af kunderne

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB AP PENSION 1. JANUAR 2018 31. DECEMBER 2018 Skema til redegørelse version af januar 2018 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab

Læs mere

Rammeaftale [indsæt aftalenummer og navn] Delaftale [indsæt delaftalenummer og navn]

Rammeaftale [indsæt aftalenummer og navn] Delaftale [indsæt delaftalenummer og navn] Rammeaftale [indsæt aftalenummer Delaftale [indsæt delaftalenummer Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Zeppelinerhallen H. C. Hansens Gade 4, 2300 København S Telefon +45 33 42 70 00 CVR 17472437

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB DANICA PENSION Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle investorer,

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB PKA 01.01.2018 31.12.2018 Skema til redegørelse version af januar 2019 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7 Bilag 5 CSR-krav til Rammeaftale om køb af abonnementer til satellittelefoni, samt køb og levering af terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr og service og support Indhold 1 KRAV TIL

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 5. Bilag 1. Oplæg til etisk investeringspolitik for Københavns Universitet

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 5. Bilag 1. Oplæg til etisk investeringspolitik for Københavns Universitet Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 5. Bilag 1 Oplæg til etisk investeringspolitik for Københavns Universitet Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for den etiske investeringspolitik

Læs mere

BILAG B: SVAR FRA PENSIONSSELSKABERNE

BILAG B: SVAR FRA PENSIONSSELSKABERNE BILAG B: SVAR FRA PENSIONSSELSKABERNE Indhold Pensionsselskab: AP Pension... 2 Pensionsselskab: Danica Pension (besvaret af Danske Bank)... 6 Pensionsselskab: Industriens Pension...10 Pensionsselskab:

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Teknisk gennemgang af ATP s internationale investeringer

Teknisk gennemgang af ATP s internationale investeringer Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del Bilag 133 Offentligt Teknisk gennemgang af ATP s internationale investeringer v. Torben M. Andersen (bestyrelsesformand i ATP) og Christian Hyldahl (direktør i ATP) Møde

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Vedtaget af Handelsinvests bestyrelse den 28. februar 2019 Bestyrelsen i Handelsinvest har besluttet, at være aktiv ejer i de selskaber der investeres i på vegne af

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdsklausul og CSR

Bilag [nr.] Arbejdsklausul og CSR 7517711 JBH/KRM/CHMJ Bilag [nr.] Arbejdsklausul og CSR København Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Aarhus Åboulevarden 49, 1. DK-8000 Aarhus Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3

Læs mere

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder Coops politik for menneskerettigheder Coop Danmark A/S Marts, 2019 Dokumentkontrol Godkendt dato: 25.03.2019 Godkendt af: Coop Danmark Direktion Dokumentejer: Signe Frese (Coop Ansvarlighed) Filnavn: Coops

Læs mere

Bilag 19, Samfundsansvar

Bilag 19, Samfundsansvar Bilag 19, Samfundsansvar Version Ændringer Dato 2.1 Korrektur: 06-02-2014 - Afsnit ændret til Punkt - Digitaliseringsstyrelsen ændret til Kunden - Vejledning til udfyldelse - Complianceliste 3.0 Ophøjet

Læs mere

SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER

SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER OKTOBER 2016 Lovgrundlaget Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til den risiko,

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Sampension Livsforsikrings A/S (Sampension Liv) samlede politik for ansvarlige investeringer består af Politik for ansvarlige investeringer med tilhørende Retningslinjer for ansvarlige investeringer. Begge

Læs mere

Politik for samfundsansvar

Politik for samfundsansvar Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere... 4 4.3 Korruption og usædvanlige

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Stifternes Kapitalforvaltnings retningslinjer om køb af erhvervsobligationer og brug af finansielle instrumenter

Stifternes Kapitalforvaltnings retningslinjer om køb af erhvervsobligationer og brug af finansielle instrumenter Stifternes Kapitalforvaltnings retningslinjer om køb af erhvervsobligationer og brug af finansielle instrumenter REGELGRUNDLAGET Bekendtgørelse nr. 55 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen fra

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Bilag 3: Samfundsansvar

Bilag 3: Samfundsansvar Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4

Læs mere

DANSKE PENSIONSSELSKABER & MENNESKE- RETTIGHEDERNE

DANSKE PENSIONSSELSKABER & MENNESKE- RETTIGHEDERNE BILAG Brancheanalyse 2017 DANSKE PENSIONSSELSKABER & MENNESKE- RETTIGHEDERNE BILAG 1 OVERBLIK OVER DE SAMLEDE BESVARELSER BILAG 2 NOTER OM METODEN BILAG 3 SELSKABERNES FULDE BESVARELSER INDHOLD BILAG 1

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Finansstrategi. Kolding Kommune

Finansstrategi. Kolding Kommune Finansstrategi Kolding Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Retningslinjer for aktiver...3 3 Etiske vurderinger for investeringer...4 4 Retningslinjer for passiver...7 5 Retningslinjer for leasing...8

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

Bilag 4. Samfundsansvar

Bilag 4. Samfundsansvar Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar.

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar. analyse børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar Verden kalder på ansvarlig ledelse. Det var tydeligt ved årets World Economic Forum 1, hvor behovet for langsigtet bæredygtig udvikling

Læs mere

Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik til BR d. 2/2 2017

Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik til BR d. 2/2 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Borgerrepræsentationen Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB NORDEA INVEST FORENINGERNE OG NORDEA FUNDS 2017 Skema til redegørelse version af januar 2018 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

REDEGØRELSE FOR AKTIVT EJERSKAB 2017

REDEGØRELSE FOR AKTIVT EJERSKAB 2017 REDEGØRELSE FOR AKTIVT EJERSKAB 2017 Det er Skandias forpligtelse at sikre vores kunder et så højt afkast som muligt, og med det mål for øje investerer vi kundernes midler. Det sker naturligvis under hensyntagen

Læs mere

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014 Danida, Eksportrådet og IFU har opstillet følgende overordnede kriterier for tildeling af prisen: Prisen gives til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for

Læs mere

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18 CSR-POLITIK Domino Systems A/S, 2017/18 Forord Domino Systems A/S ønsker at være den førende spiller på markedet for kodning og mærkning forstået således at: Vi er den mest pålidelige og troværdige samarbejdspartner.

Læs mere