Praktikstedsbeskrivelse Afsnit E3 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe. Gl. Vardevej 100, 6715 Esbjerg N Tlf

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Afsnit E3 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Gl. Vardevej 100, 6715 Esbjerg N Tlf

2 Målsætning / værdigrundlag Grundlæggende værdier Respekt At respektere den sindslidende vil sige at se og behandle patienten som et menneske med samme grundlæggende behov, ønsker, drømme og værdier og rettigheder som alle andre. Det betyder eksempelvis at den sindslidende har grænser som skal respekteres, at den sindslidendes tid er lige så vigtig som andres. Det betyder også at den enkelte sindslidende er forskellig fra alle andre mennesker og har sine egne behov, ønsker, drømme og værdier som skal tilgodeses så vidt det er muligt. Derudover er en sindslidende et menneske som i perioder er meget sårbart og skrøbeligt og derfor har brug for ekstra omsorg, tryghed og tolerance. Omsorg og tryghed At vise omsorg for den sindslidende betyder at medarbejderen tager ansvaret for, at den personlige kontakt til den sindslidende opstår og vedligeholdes, - når behovet for kontakt er størst, kan det være svært for den sindslidende at have overskuddet til selv at opsøge den. at medarbejderen er nærværende. Både er fysisk tilstede og er lyttende. at man har hjertet med når man møder den sindslidende: Tilliden til medarbejderen og følelsen af at blive beskyttet, taget hånd om, afhænger af at den sindslidende kan mærke personalet vil vedkommende. at medarbejderen tager ansvaret og beskytter og hjælper når den sindslidendes egenomsorg svigter. Tolerance At være tolerant, når man møder den sindslidende, vil sige at give vedkommende plads til at være skrøbelig og sårbar i en periode, hvor det går dårligt. at have forståelse for den sindslidende ikke til alle tider kan klare lige meget. Kort sagt, at samværet med patienten er rummelig set fra den sindslidendes perspektiv.

3 Overordnede mål for udviklingen Vi tager udgangspunkt i den overordnede målsætning for patientbehandlingen i Region Syddanmark: Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, mens kommunerne har overtaget det formelle ansvar for de fleste socialpsykiatriske tilbud med regionen som en aktiv og synlig partner. Og vi vil løfte opgaven med at samle trådene mellem sygehusene og kommunerne for at give borgerne det bedst mulige forløb, hvis de skal i behandling. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i Region Syddanmark er at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold til de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidige mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: Er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. Skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering. Skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlægges med henblik på diagnosticering og behandling Skal de psykiatriske tilbud fungere tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud Skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats

4 Skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: Skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. Skal der arbejdes hen imod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventionsteam/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende blive bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse bliver mindre. Skal ventetiden på børne- og ungdomspsykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. Skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. Skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til mat forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed. 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: Skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering Skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder, der behandler og støtter de psykisk syge, evalueres systematisk Skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen Skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejdes med psykisk syge. Derfor: Er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer Skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere Skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen Skal der sikres opdateres viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at ny viden og medicin bruges konstruktivt i det samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt.

5 Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: Skal der udarbejdes en patient og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen Skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. Skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed Skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne Skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: Skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum regionens universitetsafdeling og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. Skal der være fokus på det socialpsykiatriske område opprioriteres Skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet. 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation af disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften, Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen Skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. Skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. Skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. Skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.

6 Kilde: Psykiatriplanen Psykiatrien i Region Syddanmark Ledelse og organisering Agnete Philipsen Psykiatri direktør Anders Meinert Lægefaglig direktør Peter Henriksen Admin. Sygehus direktør Ole Rütow Sygeplejefaglig direktør Psykiatrien i Region Syddanmark September 2007

7 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Afdelingsledelsen Ledende overlæge Anne Marie Hvidt Oversygeplejerske Anni Sørensen Afsnit E1 Afsnit R1 Afsnit E2 Afsnit R2 Afsnit E3 Afsnit R4 Psykiatrisk Skadestue Klinik for Skizofreni Mobilteam Distriktspsykia tri Grindsted Affektivtteam Distriktspsykia tri Brørup Klinik for Skizofreni EPT Distriktspsykia tri Ribe Geronto- Neurops. klinik Distriktspsykia tri Esbjerg Distriktspsykia tri Varde

8 Social- og sundhedsassistentens ansvars og kompetence områder Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Organisatorisk placering Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. Social- og sundhedsassistenten arbejder under dennes ansvar. Nærmeste samarbejdspartnere Sygeplejepersonalet på afsnittet samt tværfaglige samarbejdspartnere ( læger, socialrådgiver, psykolog m.fl. ) Kvalifikationer - uddannelse som social- og sundhedsassistent - gode samarbejdsevner - evne til at rumme psykotisk adfærd - vilje og evne til at oparbejde psykiatrisk faglig ekspertise - helhedsorienteret menneskesyn Ansvars- og kompetenceområder Social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for; altså har selvstændig kompetence til: - at udføre individuel grundlæggende sygepleje afstemt efter patientens aktuelle tilstand - anvendelsen af faktorer i miljøet, der skaber vækstbetingelser og udviklingsmuligheder for patienten - observation, identifikation og videregivelse af relevante sygeplejeproblemer / - sygdomssymptomer herunder virkning og bivirkninger af medicin og anden behandling - vurdering af egen kompetence i forhold til sygeplejeopgaven ved den enkelte patient - at motivere patienten i videst mulig omfang til at deltage i beslutningsprocessen - anvendelse af målrettet kommunikation i forhold til den enkelte patient - at tilrettelægge sit arbejde i henhold til målene for afsnittet samt udførelse af afsnittets praktiske gøremål - at udvikle og ajourføre egen viden bl.a. ved deltagelse i personalemøder og planlagte undervisningsforløb. Social- og sundhedsassistenten er medansvarlig for: De kliniske opgaver:

9 - at indgå aktiv i en vurdering af løsningsforslag i forhold til sygeplejeproblemer / sygdomssymptomer - som kontaktperson at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle plejeforløb - at arbejde problem- og konfliktløsende - at udvikle kvaliteten af sygeplejen i afsnittet - medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient - at medinddrage pårørende under hensyntagen til patientens behov/ønsker - at arbejde for et godt og trygt arbejdsklima i afsnittet De pædagogiske opgaver: - introduktion af elever, studerende og nyansat personale - uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og medvirken til uddannelse af sygeplejestuderende - at undervise/vejlede patienter og pårørende om grundlæggende undersøgelser og sygeplejeopgaver - i samråd med afdelingssygeplejersken formidle nyerhvervet viden De administrative opgaver: - dokumentation af sygeplejen i afsnittet herunder indlæggelser, udskrivninger i Harmoni - bestilling af relevante artikler til afsnittet - at personaleressourcer anvendes optimalt - at medvirke til udarbejdelsen af sygeplejerapporter, personbeskrivelser m.m. - kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende det enkelte plejeforløb - aktiv deltagelse i afsnittets pleje- og behandlingsmøder - herunder konference, patientkontakt med en læge m.m. Revideret 1997 Læringsmiljø for social- og sundhedsassistenter I planlægningen af praktikperioden i psykiatrien har vi taget udgangspunkt i de 15 faglige mål fra Uddannelsesordningen side 73. Samtidig med arbejdet med de faglige mål, arbejdes der med elevens personlige og faglige kompetencer. Formålet med uddannelsen i psykiatrisk praktik er at opnå en erhvervsfaglig kompetence på rutineret niveau.

10 Vi tilbyder en praktik, hvor der er rig lejlighed til at arbejde med og videreudvikle både de faglige og personlige kompetencer. Vi har samlet indholdet af nogle af målene i nogle overordnede temaer og anbefaler, at der arbejdes med disse temaer i en bestemt rækkefølge. Andre, mere velafgrænsede mål står for sig selv. Til støtte for arbejdet med målene, har vi udarbejdet et udvalg af forskellige papirer, som kan inspirere, udfordre og fordybe social- og sundhedsassistenteleven i arbejdet med målene og som samtidig kan skabe en sammenhæng til elevens deltagelse i plejen. Præsentation af afsnit E3 Afsnit E3 er et lukket afsnit med plads til 12 patienter, på årsbasis ca. 450 indlagte patienter med en gennemsnitlig indlæggelses tid på 6,9 dage. Afsnit E3 s personale observerer, yder sygepleje og behandling til svært psykisk syge patienter. Alle stuer er enestuer med eget toilet og bad. I afsnittet er der 2 stuer til pleje og behandling af patienter, der har særligt behov for stimuli begrænsning. Afsnittets geografiske optageområde er svarende til det gamle Ribe Amt og Rødding kommune. Visitation til afsnittet foregår via den Psykiatriske Skadestue, Distriktspsykiatrisk Teams, Klinik for Skizofreni, Mobilteamet, Voksenpsykiatriens åbne afsnit i Esbjerg og Ribe, somatiske sygehuse svarende til det gamle Ribe Amt og tvangsindlæggelser på røde og gule papirer. Vi modtager en bred vifte af patienter med forskellige diagnoser og sygeplejebehov: F30 39 F20 29 F60 69 F40 49 F50 59 F10 19 Affektive sindslidelser Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd Herunder specielt angsttilstande Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, forårsaget af brug af alkohol eller andre psyko aktive stoffer. Afsnit E3 s personale er sammensat af sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, læger sekretærer, rengøringspersonale, en ergoterapeut og en præst. Vi samarbejder med patientens pårørende, professionelle netværk samt politi og Falck.

11 Beskrivelse af social- og sundhedsassistentelevens arbejdsopgaver i afsnittet at være medkontaktperson på 1 2 patienter, hvor opgaven er at yde helhedspleje at deltage i afsnittets fælles opgaver eleven er ikke med i normeringen der er mulighed for at fordybe sig og reflektere over relevant fagligt stof der er refleksion med vejledere mindst 1 gang ugentlig eleven er tilknyttet 2 ligestillede vejledere Eleven arbejder i gennemsnit 3 4 weekender i praktikperioden, samt 4 5 aftenvagter på en måned sammen med vejleder. Eleven arbejder ud fra uddannelsesordningen og tager derved ansvar for engen uddannelse. En typisk hverdag i afsnit E3 som SSA-elev, baseret på udsagn fra SSA-elever. Kl møder jeg de to andre vagter på kontoret. Vi sætter os i konferencerummet for at få læst rapport. Ved at kigge på dagssedlen kan jeg se, hvilke ansvarsområder jeg har i dag: middagsmad, hjælpe i modtagelse af nye patienter, kioskbud, tømme opvaskemaskine. Foruden selvfølgelig at jeg er kontaktperson for Trine. Imens jeg prøver, at få læst på Trine samt den nye patient, der blev indlagt i aftenvagten i går, banker Trine på døren flere gange. Hun mangler sin parfume, sine cigaretter, en CD, vil have udgang til at tage ind til byen etc. Det ender med, at jeg må gå ud til hende for at være sammen med hende og prøve at give hende ro. Af mine kolleger hører jeg lige, at der i øvrigt er roligt på afdelingen og aften + natten mest har været præget af Trine s uro og mani. På Trine s stue og i den skærmede enhed er der pyntet op med diverse omvendte papirskurve med stiklagner som dug, hen af bordet ligger collager lavet af ugeblade, planter fra afsnittet er flyttet ned til Trine. Alt i alt ret rodet med mine øjne og for mange stimuli med mine sygepleje øjne. Trine står udenfor badeværelset og sætter hår elastikken er et par nettrusser, som hun på en eller anden måde har fået indfanget. Vi aftaler, jeg henter morgenmad til hende. Imens hun spiser, aftaler vi, at hun vil gå i bad, mens jeg reder hendes seng. Aftalen fra i går om, hvor meget tøj Trine må have på stuen, lykkes det mig nogenlunde at holde fast i og jeg tager noget med til vask. Bagefter får vi sammen ryddet op i de mange arrangementer. Trine synes, jeg er træls, men vi finder ud af det; jeg lægger mærke til, at hun er klart mindre vredladen end tidligere og kan koncentrere sig om en ting i lidt længere tid ad gangen end tidligere. Men hun taler i et væk. Alle de planer og ønsker hun har, lytter jeg til og udsætter til efter konference og lægesamtale, det ler hun indforstået ad. Ca. kl starter konferencen. Jeg hjælper med at passe gangen, efter at jeg har været

12 inde at spise morgenmad. Da jeg står i køkkenet og rydder op, kan jeg høre Trine på gangen. Da jeg kommer derud, står min med-kontaktperson og bliver råbt ind i hovedet. Trine er vred over, at lægerne er så langsomme og hun vil ud at handle. Jeg prøver, at få hende til at følge mig på stuen, men hun stopper op flere gange, for at jeg skal høre efter. Samtidig bliver jeg kaldt ind til stuegang og en kollega hjælper mig med at tage over. På stuegang skal jeg redegøre for aften + nattevagten, samt kort give mine observationer fra morgenen. Jeg har ikke fået forberedt mig og må tænke hurtigt. Bagefter må vi, læge / medkontaktpersonen og jeg planlægge hvilke mål, vi har med dagens lægesamtale. Ud igen til Trine, der får bekræftet, at hendes lægesamtale bliver nr. 1, hun er igen rimelig rolig og jeg skynder mig, at spørge de øvrige patienter, hvad jeg skal handle. Jeg aftaler med min medkontaktperson, at hun tager over inden jeg går ud at handle. Så er klokken 12 og jeg må i køkkenet og hjælpe med maden. Jeg skal også have Trine s middagsmedicin hældt op og givet. Da jeg kommer tilbage, skal vi planlægge lægesamtale. Mange af tingene på aftalearket fra i går har fungeret, men i nattevagten har Trine villet høre musik i terapirummet og ikke villet være på sin egne stue. Et mål for i dag er, at hun kan låne hovedtelefoner til at lytte radio med egen stue, således hun bliver der i nattevagten. Efter samtalen reflekterer min vejleder / medkontaktperson og jeg min kommunikation med Trine efter, at vi summeret op med lægen. Cont. nuværende medicin, og øget udgang til 15 min x 2 med personale. Jeg skriver nyt aftaleark afbrudt af flere kontakter fra Trine. Trine accepterer dagens aftaleark. Kl har vi sygeplejekonference, hvor jeg øver mig i at videregive observationer og informere om, hvad der er aftalt med Trine. Det kan godt være lidt svært, når der er så mange meninger i personalegruppen om, hvad Trine må og ikke må. Men det er rart at føle, at man "er med i gruppen. Lige pludselig har jeg travlt. Trine og jeg skal nå en gåtur, jeg skal have tømt opvaskemaskinen og skrevet cardex (hvor jeg se at afsætte tid til at læse mere i ICD10).. Godt der ikke kom en ny patient, jeg skulle hjælpe med at tage imod. Studiecardex må blive derhjemme, hvor jeg også skal forberede mig til at opsamlende ugerefleksion med min kliniske vejleder.

13 Litteratur liste Psykiatri en grundbog, Munksgaard 2004, 2. udgave 3. oplag. Redigeret af Poulsen, Henrik Day, Munk-Jørgensen, Povl og Bolwig, Tom G. Psykiatri sygepleje og sygdomslære, Munksgaard Hansen, Marin (redaktør), Andersen, Birgitte og Kragerup, Jeanet. Patient Sygeplejerske. Om den mellemmenneskelige proces i sygeplejen, Munksgaard Friis, Bodil Aagaard. Personlige kompetencer, Munksgaard Hansen, Lissi (red.) Idehen, Mille, Vissing, Tine, Aagerup, Lars, Schmidt, Ingrid og Rugh, Charlotte Nøgle til psykiatrien. Grundbog for social- og sundhedsassistenter. Dafolo forlag 1992,. Berdal, Hanne, Risager, Anette D. WHO ICD 10. Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien, Psykoterapeutisk Forlag. Thorgaard, Lars & Valbak, Kristian (red.) Obligatorisk litteratur til social- og sundhedsuddannelsen: Medicinske fag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) Lieth, Vibeke von der m.fl. Sundheds- og sygeplejefag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) m.fl. Psykiatri, Munksgaard. Hansen, Marin (red.) Bech, Søren, Kragerup, Jeanett og Olsen Inge. Social- og samfundsfag, Munksgaard. Vagtborg, Hans, m.fl. Kultur og aktivitetsfag, Munksgaard. Rugh, Charlotte (red.), Bruun, Mette Elisabeth, Sejerøe-Szatkowski, Kirsten og Søndergaard, Bente. Pædagogik med psykologi (Incl. arbejdsplanlægning), Munksgaard. Aagerup, Lars og Rasmussen, Helle Brander. Personlige Kompetencer, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.), Idehen, Mille, m.fl.

14 Naturfag, Social- og sundhedsassistenter, Munksgaard. Andersen, Henrik, Jensen, Lene Schade og Larsen, Ulla.