DN og FN s verdensmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DN og FN s verdensmål"

Transkript

1 BILAG 2-2 Dato: 18. maj 2017 Til: HB på mødet d. 7. juni 2017 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, Sekretariatets sammenstilling DN og FN s verdensmål Verdensmål, delmål, points fra HB-mødet i maj, hidtidig indsats og sekretariatets overvejelser om fremtidig prioritering Verdensmål: Udvalgte relevante delmål: Points: Nuværende DN indsats: Sekretariatets overvejelser om fremtidig prioritering: 15. Livet på land Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. DN er en nøglespiller på dette mål. Uændret prioritering på 15.1, 15.2, 15.5 og Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand, i overensstemmelse med internationale aftaler Inden 2020 skal vi styrke bæredygtig håndtering af alle former for skove. Vi skal stoppe afskovning og genoprette skove, der er blevet delvist ødelagt. På globalt plan skal vi 14 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Naturgenopretning og Grønt Danmarkskort Skovforvaltning Biodiversitet Invasive arter Lavt prioriterede eksisterende DN , 15.a, 15.b Økosystemtjenester og finansiering. DN sidder i DMØR. Det kan overvejes at udvikle indsatsen på økosystemtjenester og finansiering 15.9, 15.a og 15.b

2 både genplante betydeligt mere fældet skov og også plante langt mere ny skov Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede arter og forhindre, at de bliver udryddet Inden 2020 skal vi indføre foranstaltninger for at forhindre indførelsen af naturfremmede arter. Deres skadevirkninger på land- og vandbaserede økosystemer skal reduceres i betydelig grad, og vi skal kontrollere eller fjerne de mest problematiske arter Inden 2020 skal vi gøre værdien af økosystemer og biodiversitet til en integreret del af national og lokal planlægning, udviklingsprocesser og strategier samt afrapportering for fattigdomsbekæmpelse. 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. 15.b Vi skal mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og på alle

3 niveauer for at finansiere bæredygtigt skovbrug og give tilstrækkelig motivation til udviklingslandene for at fremme den form for skovbrug. Dette omfatter også beskyttelse af eksisterende skov og genplantning af fældede skovområder. 14. Livet i havet Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer Inden 2020 skal vi forvalte og beskytte økosystemer i havet og langs kysterne på en bæredygtig måde, for at undgå at de bliver beskadiget i betydelig grad. Det skal blandt andet ske ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed og ved at arbejde for at genoprette dem. Målet er at opnå sunde og produktive have Inden 2020 skal vi regulere fangsten på en effektiv måde og gøre en ende på overfiskning, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri 13 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Vandplaner og landbrugspolitisk arbejde Lavt prioriterede eksisterende DN Diverse havarbejde, til dels arbejdet med kysterne, samt arbejdet med klimatilpasning (klimabufferzoner) Arbejde med fiskeri Del af Fremtidens Natur og Marine Nationalparker Projekt, men DN har ikke en opdateret analyse - 14.b Del af diskussion om kvotekonger DN er en nøglespiller på dette mål. Uændret prioritering af 14.1 Indsatsen under 14.5 opprioriteres og et revideret, opdateret forslag til beskyttelse af hav og kystområder udarbejdes.

4 samt destruktive fangstmetoder. Vi skal også indføre videnskabsbaserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt. Bestandene skal mindst tilbage på et niveau, hvor de kan give deres maksimale bæredygtige afkast, alt efter de forskellige bestandes biologiske muligheder Inden 2020 skal vi beskytte mindst 10 procent af hav- og kystområder, i overensstemmelse med national og international lov og baseret på den bedst tilgængelige videnskabelige information. 14.b Vi skal give små traditionelle fiskere adgang til havressourcer og markeder. 13. Klimaindsats Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser Vi skal integrere tiltag mod klimaforandringer i de nationale politiske beslutninger, strategier og planlægning Vi skal øge den generelle viden og opmærksomhed på mulighederne for både at bremse den globale opvarmning og tilpasse os klimaforandringerne. Det skal ske på 11 Lavt prioriterede eksisterende DN Klimakommuner + og det klimapolitiske arbejde Ingen DN aktiviteter understøtter delmål - der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: Klimainformationsaktiviteter DN er en nøglespiller på dette mål. Forstærket klimaindsats på 13.2 gennem klimakommuner+.

5 både individuelt og institutionelt niveau. Samtidig skal vi øge vores kapacitet til allerede tidligt at forudsige og formindske skaderne. 12. Ansvarligt forbrug og produktion Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer 12.1 Vi skal gennemføre 10-års rammeprogrammet for bæredygtigt forbrug og produktion (10YFP). De udviklede lande skal gå i front, men alle lande skal gøre deres del, med hensynstagen til udviklingen og kapaciteten i udviklingslandene Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten Inden 2020 skal vi nå frem til at håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt fornuftig måde, i hele deres livscyklus. Udslippet af disse stoffer til luften, vandet og jorden skal nedbringes i betydelig grad, for at 9 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Kemikalier og spildprodukter indgår i bl.a. arbejde med spildevand, landbrug og miljøstandarder Affaldsarbejde Diverse formidling - 12.c Energiforsyningspolitik Lavt prioriterede eksisterende DN Ingen direkte arbejde med 10- års rammeprogrammet, men forståelsesrammen er cirkulær økonomi Indgår i f.eks. FSC og andet miljømærkearbejde Madspild DN-virksomhedsnetværk Offentlige indkøb - 12.b Kystturisme og diverse netværk DN er en nøglespiller på dette mål. Uændret prioritering af 12.4, 12.5, 12.8, 12c, 12.2, 12.3, 12.6 og 12.7 Arbejdet med cirkulær økonomi 12.1 opprioriteres eventuelt gennem nyt nøgleprojekt under Bæredygtig produktion og forbrug Arbejdet med Bæredygtig turisme 12.b overvejes

6 minimere skaderne på menneskers helbred og miljøet. Dette skal ske i overensstemmelse med internationalt vedtagne rammebestemmelser Inden 2030 skal vi nedbringe affaldsmængden betydeligt, gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse Vi skal opmuntre virksomheder til at arbejde bæredygtigt. Dette gælder især for de store og multinationale virksomheder. Samtidig skal virksomhederne opfordres til at indarbejde bæredygtighedsinformation i deres årsrapporter Vi skal fremme bæredygtigt offentligt indkøb, i overensstemmelse med nationale politiske beslutninger og prioriteter Inden 2030 skal vi sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og oplysning for at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen. 12.b Vi skal udvikle og indføre redskaber til at få overblik over effekterne af bæredygtig turisme, der skaber jobs og fremmer lokal kultur og produkter.

7 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund 12.c Vi skal gentænke de ineffektive støtteordninger til fossile brændsler, fordi de opfordrer til spild af ressourcer. Det skal ske ved at fjerne skævvridninger i markedet, i overensstemmelse med nationale omstændigheder. Blandt andet ved at omlægge beskatning og ved at udfase de skadelige støtteordninger, på en måde der afspejler deres påvirkning af miljøet. Her skal vi samtidig tage hensyn til udviklingslandenes tilstand og specifikke behov, og vi skal minimere de mulige negative påvirkninger af disse landes udvikling, på en måde der beskytter de fattige og de berørte samfund. Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige 11.2 Inden 2030 skal vi give alle mennesker adgang til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en pris, der er til at betale. Vi skal også forbedre vejsikkerheden, især ved at udvide den offentlige transport, med særligt hensyn til udsatte grupper, kvinder og børn, handicappede og ældre Inden 2030 skal vi gøre byernes vækst mere inkluderende og bæredygtig, med bedre muligheder 8 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Verdensarv indgår bl.a. i fredningsarbejdet Grønne områder og naturen/sundhed er en kerneaktivitet - 11.a Planlægning som metabegreb er bl.a. fokus for Planfagligt Udvalg. Lavt prioriterede eksisterende DN DN er en nøglespiller på dette mål. Arbejdet med natur og miljø i byen (11.4 og 11.7) opprioriteres. Arbejdet med transportplanlægning nedprioriteres fortsat.

8 for at alle verdens lande kan planlægge byer og bosættelser på en mere integreret, bæredygtig og inddragende måde Vi skal styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og natur Inden 2030 skal vi reducere den gennemsnitlige miljøbelastning pr. person fra verdens byer. Det skal blandt andet ske ved at give speciel opmærksomhed til luftkvalitet og håndtering af skrald og andre former for affald Bæredygtige byer, byplanlægning indgår i nogen grad i sagsarbejdet. Inddragelse i politisk arbejde bl.a. med Århuskommissionen DN arbejder ikke med luftkvalitet, men en del med affald. Ingen DN aktiviteter understøtter delmål - der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: DN arbejder ikke med transportplanlægning 11.7 Inden 2030 skal vi give alle mennesker adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige offentlige steder og grønne områder, især for kvinder og børn, ældre og handicappede. 11.a Vi skal støtte positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem land og by, ved at styrke national og regional planlægning. 6. Rent vand og sanitet Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle 6.1 I 2030 skal alle have lige adgang til sikkert drikkevand, til en 8 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Rent drikkevand indgår i flere forskellige aktiviteter. DN er en nøglespiller på dette mål. Uændret prioritering af aktiviteter

9 overkommelig pris. 6.3 Inden 2030 skal vi forbedre vandkvaliteten ved at reducere forurening, stoppe dumping og minimere udslippet af farlige kemikalier og materialer. Andelen af ubehandlet spildevand skal halveres, og vi skal genbruge og genanvende betydeligt mere på globalt plan , 6.5, 6.6 Vandkvalitet, vandressourcer og vandplanlægning og økosystemer indgår i arbejdet med vandplaner. 6.5 Inden 2030 skal vi integrere forvaltningen af vandressourcer på alle niveauer, heriblandt gennem samarbejde på tværs af landegrænserne, som det er passende. 6.6 Inden 2020 skal vi beskytte og genoprette økosystemer, der har betydning for vandet, inklusiv bjergområder, skove, vådområder, floder, søer og kilder til grundvand. 4. Kvalitetsuddannelse Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring 4.7 Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem 5 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Flere aktiviteter under Børn og unge og Naturoplevelser, adgang til naturen Uændret prioritering.

10 kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling. 7. Bæredygtig energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.2 Der skal være betydeligt mere bæredygtig energi i den globale energiforsyning inden a Vi skal blive bedre til at samarbejde og give adgang til forskning i ren energi inden 2030, blandt andet inden for vedvarende energi, energieffektivitet og renere og mere avanceret brug af fossile brændsler. Desuden skal vi fremme investeringer i infrastruktur og ren energiteknologi. 4 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter Energiforsyningspolitik, biomasse og vindmølleplanlægning Lavt prioriterede eksisterende DN - 7.a DN arbejder ikke med energiforskning, men er repræsenteret i Energinævnet. Uændret prioritering. 17. Partnerskaber for handling Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene 17.7 Vi skal fremme udviklingen, overførslen og spredningen af miljømæssigt fornuftige teknologier i udviklingslandene. Det skal blandt andet ske på særligt fordelagtige vilkår (concessional and preferential terms), efter gensidig aftale. 4 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter kan DN er med i 92-gruppen Lavt prioriterede eksisterende DN Uændret prioritering. Hvis arbejdet med økosystemtjenester opprioriteres kan der være en synergi med Alternativer til BNP

11 17.17 Vi skal fremme og opfordre til partnerskaber på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Dette skal ske ved at bygge videre på vores erfaringer med partnerskaber og deres ressourcestrategier Inden 2030 skal vi bygge videre på de eksisterende initiativer for at udvikle målepunkter der viser fremskridtet i bæredygtig udvikling på flere måder end bruttonationalproduktet, og vi skal støtte udviklingslandene i at blive bedre til at indsamle statistik om egen udvikling Alternativer til BNP DN er fortsat svage på miljøøkonomi Ingen DN aktiviteter understøtter delmål - der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: Miljøteknologi i udviklingslandene 9. Industri, innovation og infrastruktur Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation 9.4 Inden 2030 skal vi opgradere infrastruktur og industri for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og større brug af grønne teknologier og processer der er miljømæssigt fornuftige. Alle lande skal handle i overensstemmelse med deres egen kapacitet. 2 Lavt prioriterede eksisterende DN DN s arbejde med BAT og BREF Uændret prioritering. 16. Fred, Vi skal støtte fredelige og 2 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter

12 retfærdighed og stærke institutioner inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer 16.3 Vi skal fremme lov og orden både på nationalt og internationalt niveau. Samtidig skal vi sikre, at alle mennesker bliver behandlet retfærdigt , 16.6 og 16.7 DN s arbejde med høringer, lokale sager og klagenævns opgaver, sammensætning og kommissorier. Uændret prioritering Vi skal udvikle effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer Vi skal sikre, at vi tager beslutninger på en responsiv, inkluderende, deltagerbaseret og repræsentativ måde, på alle niveauer. 3. Sundhed og trivsel Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper 3.9 Inden 2030 skal vi væsentligt reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af farlige kemikalier og forurening af luft, vand og jord. 1 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter kan DN s klassiske arbejde med forureningsbekæmpelse, sprøjtemidler og kemi Lavt prioriterede eksisterende DN Giftmåling i mennesker DN kan overveje at styrke arbejdet med miljøfremmede stoffer og sundhed. Ingen DN aktiviteter understøtter delmål -

13 der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: Forbrugerkemikalier 5. Ligestilling mellem kønnene Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder 5.5 Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv. 1 Ingen DN aktiviteter understøtter delmål - der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: DN s organisationsstrategi arbejder ikke med ligestillingsspørgsmål Uændret prioritering. Men spørgsmålets relevans bør i nær fremtid analyseres i DN s organisation og italesættes i de valgte forsamlinger. 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle 8.4 Indtil udgangen af 2030 skal vi fortsat blive bedre til at bruge de globale ressourcer mere effektivt i forbindelse med forbrug og produktion. Samtidig skal vi arbejde for at afkoble økonomisk vækst fra ødelæggelse af miljøet, i overensstemmelse med FN s 10-årige ramme af programmer om bæredygtigt forbrug og produktion. Her skal de allerede udviklede lande gå forrest. 1 Lavt prioriterede eksisterende DN DN har ingen sammenhængende eller systematisk argumentation omkring afkobling DN har ingen sammenhængende aktiviteter eller strategi for bæredygtig turisme. Uændret prioritering. Bæredygtig turisme, øko og naturturisme kan med fordel indgå i DN s arbejde herunder udvikling af naturfondens ejendomme. 8.9 Inden 2030 skal vi vedtage og implementere politiske beslutninger

14 for at fremme bæredygtig turisme, der skaber jobs og promoverer lokale produkter og kultur. 10. Mindre ulighed Vi skal reducere ulighed i og mellem lande 10.2 Inden 2030 skal vi styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status. 1. Afskaf fattigdom Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden 1.4 Inden 2030 skal vi sikre, at alle mænd og kvinder, især de fattige og udsatte, har lige rettigheder til økonomiske ressourcer. Der skal også være adgang til basale ydelser, ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi samt bankforretninger, inklusiv mikrofinansiering. 2. Stop sult Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug 2.3 Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, 1 Ingen DN aktiviteter understøtter delmål - der vil være tale om at opbygge nye kompetencer eller et nyt indsatsområde: DN s organisationsstrategi arbejder ikke med ligestilling eller inklusion. 0 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter DN er medstifter af Den Økologiske Jordbrugsfond. 0 Prioriterede eksisterende DN aktiviteter DN er medstifter af Den Økologiske Jordbrugsfond DN s landbrugspolitiske arbejde DN s landbrugspolitiske arbejde Uændret prioritering. Uændret prioritering. DN er en nøglespiller på delmål 2.4 (2.5?) Arbejdet med bæredygtigt landbrug er en styrkeposition for DN, men skal kobles tydeligt til f.eks. Livet på land og Livet på havet, herunder den biologiske mangfoldighed der knytter sig til kulturplanter og husdyr.

15 familielandbrug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæfti-gelse, også uden for landbruget. og driften af Skovsgård 2.4 Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden. 2.5 Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver.

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

Københavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!

Københavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen! Københavns Naturskole - Vi skaber læring i naturen! Udeskole om verdensmålene Hvordan indarbejder man verdensmålene i sine undervisningsforløb, og hvordan kombineres det med udeskole? Og hvad vil det egentlig

Læs mere

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -

Læs mere

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder

Læs mere

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi

Læs mere

RENT VAND OG SANITET

RENT VAND OG SANITET RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet

Læs mere

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9

Læs mere

17 mål for en bedre verden

17 mål for en bedre verden 17 mål for en bedre verden En kort gennemgang af rapport fra FN s Open Working Group 70 af FN s 193 medlemslande har udarbejdet forslag til arbejdet med nye globale bæredygtighedsmål (Sustainable Development

Læs mere

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Sønderborg som bæredygtig læringsby Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om

Læs mere

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015

Læs mere

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden VERDENSMÅLENE DEN MEST AMBITIØSE PLAN NOGENSINDE Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. På FN s årlige generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer

Læs mere

GOING FROM CONVENTIONAL TO SUSTAINABLE

GOING FROM CONVENTIONAL TO SUSTAINABLE GOING FROM CONVENTIONAL TO SUSTAINABLE DIFFERENTIATION & DOING RIGHT K IS R F IT C E R E D FE IF E K CE R ICERED IS Ø Ø K ISKE R G O L O I S CE TIF I S K I S G K O E L R O At alt hvad vi gør, skal medvirke

Læs mere

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke

Læs mere

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder

Læs mere

5. Inden 2030 skal de fattige og udsatte gøres mere robuste overfor klima-relaterede katastrofer og andre økonomiske, sociale og miljømæssige shock

5. Inden 2030 skal de fattige og udsatte gøres mere robuste overfor klima-relaterede katastrofer og andre økonomiske, sociale og miljømæssige shock DELMÅL MÅL 1 1. Ekstrem fattigdom skal helt afskaffes, for alle mennesker, overalt i verden, inden 2030. Det vil sige, at ingen skal leve for mindre end 1,25 dollars om dagen. 2. Inden 2030 skal andelen

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. Er din aktivitet med til at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1 Visionsseminar 2019 Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Velkommen Velkommen Morgendagens program Eksterne oplæg Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Paneldebat og spørgsmål Visionsseminar,

Læs mere

FN S VERDENSMÅL OG OS

FN S VERDENSMÅL OG OS FN S VERDENSMÅL OG OS 1 DJ S VISION Mest mulig jagt og natur. DJ'S MISSION Danmarks Jægerforbund er til for medlemmerne. Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser,

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med

Læs mere

- i et globalt og lokalt perspektiv

- i et globalt og lokalt perspektiv - i et globalt og lokalt perspektiv FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling på kloden I 2015 vedtog samtlige statsledere fra FN s 193 medlemslande 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden.

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS. Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018

KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS. Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018 KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018 KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Den næste ½ times

Læs mere

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Aichi-målene, hvad går de ud på? Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid

Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid 1 Hvad er bæredygtighed? Kort øvelse, der aktiverer elevernes viden om bæredygtighed: Eleverne skriver

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

Katalog UDKAST af. 4.juni Forslag til hvordan Rebild kommune kan arbejde med verdensmålene.

Katalog UDKAST af. 4.juni Forslag til hvordan Rebild kommune kan arbejde med verdensmålene. Katalog UDKAST af 4.juni 2019 Forslag til hvordan Rebild kommune kan arbejde med verdensmålene. FN har i 2015 vedtaget 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Målene er formuleret ud

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL Oplæg v/ KL kontorchef Mette Jensen Kommunalbestyrelsesseminar i Rudersdal Kommune den 27. januar 2018 Danmark ligger nr. 2 ud af 149 lande Ift. at opfylde FN s verdensmål.

Læs mere

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE 2 3 Til dig 4 FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling 6 Affaldsressourcer 10 Vand 14 Transport 16 Energi 20 Mad & Drikke 22 Videre læsning Denne håndbog

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Velkommen. Carbon20s udviklingsråd

Velkommen. Carbon20s udviklingsråd Velkommen Carbon20s udviklingsråd Rådsmedlemmer Dagsorden Velkomst samt Allerød kommunes vision v/ Karsten Längerich Den kommende erhvervspolitik v/ Miki Dam Larsen Kommunes arbejde med FN s verdensmål

Læs mere

En lysere fremtid for fisk og fiskere

En lysere fremtid for fisk og fiskere Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA Realdania er initiativtager og bidragyder til Klima100, som eksekveres af Sustainia med CONCITO som videnpartner. Ansøgningsproces Ansøgningsskema skal indsendes online senest

Læs mere

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

HVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST?

HVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST? FN s verdensmål i en dansk kontekst Hvad der skal til for at forankre verdensmålene i Danmark HVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST? Arbejdsmarked 4.0 hvordan får vi alle

Læs mere

Udvalgspolitik Plan-, Bolig- og Miljøudvalget

Udvalgspolitik Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Forord...3 Den overordnede politik...4 Sådan vil vi gøre det...7 Attraktive byer og bosætning...8

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Notat om Ballerup Kommunes arbejde med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

Notat om Ballerup Kommunes arbejde med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling SEKRETARIATET FOR POLITIK OG BORGERSERVICE Dato: 19. september 2018 Tlf. dir.: 2069 1315 E-mail: meb1@balk.dk Kontakt: Mette Brinch Sagsid: 00.16.00-A00-1-14 Notat om Ballerup Kommunes arbejde med FNs

Læs mere

Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer.

Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer. Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer. Herunder findes forvaltningens forslag til, hvordan FN s Verdensmål

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Vigtigste konklusioner fra Medlemsundersøgelsen, del 1 (september 2018) Antal respondenter i fire medlemsgrupper Køkkener 47 5,4% Landmænd 260 29,7% Virksomheder 58 6,6% Personlige

Læs mere

Bæredygtighedsmålene Et spadestik dybere end skåltale

Bæredygtighedsmålene Et spadestik dybere end skåltale Bæredygtighedsmålene Et spadestik dybere end skåltale Erik Blas Til Miljøteknisk gruppe, IDA Nord - 13/MAR/2018 INTRODUKTION Verdensmål: MDG // SDG Millennium Development Goals: 2000-2015 Orientering Bistand

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Briefing VækstHimmerland

Briefing VækstHimmerland Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL

Læs mere

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

natur&miljø juni 2018 Verdensmål og jord i offentlige projekter Bo Utoft, Aarhus Kommune Virksomheder og Jord Teknik og Miljø Aarhus Kommune

natur&miljø juni 2018 Verdensmål og jord i offentlige projekter Bo Utoft, Aarhus Kommune Virksomheder og Jord Teknik og Miljø Aarhus Kommune natur&miljø2018 7. juni 2018 Verdensmål og jord i offentlige projekter Bo Utoft, Verdensmål og jord i offentlige projekter 2 Verdensmål og jord i offentlige projekter MÅL 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune

HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune DISPOSITION FOR OPLÆGGET Præsentation af KTC Hvorfor engagerer

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling Vi har alle et medansvar HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling I HUMI arbejder vi aktivt med at bidrage til en bæredygtig og ansvarlig udvikling i verden. Vi har i januar 2019 gennemført

Læs mere

Hvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 6. JUNI 2018 VERDENSMÅLENE I COWI

Hvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 6. JUNI 2018 VERDENSMÅLENE I COWI Hvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 1 BÆREDYGTIG UDVIKLING 1972 1980 1987 1992 1999 2000 2002 2006 2012 2015 Bæredygtig: som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater

Læs mere

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling Vi har alle et medansvar HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling I HUMI arbejder vi aktivt med at bidrage til en bæredygtig og ansvarlig udvikling i verden. Vi har i januar 2019 gennemført

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere