Alfabetisk nøgle til kranium
|
|
|
- Lone Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver henviser til udlåns-kranierne A-E, og de røde tal henviser til placering på Museet, og i emuseum/eatlas (f.eks. 4-7 henviser til skab 4, præparat nr. 7). Skab/kranium Markering: Struktur: aditus orbitae E lilla kant ala major 4-7 blå ala minor 4-7 orange angulus mandibulae tal apertura piriformis E rød kant arcus zygomaticus D hvid (højre side) basis cranii externa under sort streg 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 9 basis cranii interna 3-3 der markerer grænsen mellem basis og theca cranii 3-10 fossa cranii ant.: gul fossa cranii media. grå fossa cranii post.: grøn
2 canales semicirculares canalis caroticus A rød sonde (højre side) canalis hypoglossi A sort sonde (højre side) canalis incisivus blå canalis infraorbitalis A grøn sonde (venstre side) canalis mandibulae 3-25 rød sonde canalis mentalis 3-20 rød sonde - kanalen er ikke åbnet canalis musculotubarius D brun sonde (højre side) canalis nasolacrimalis D gul sonde (venstre side) cavitas nasi (lateralvæggen) 5-26 (snit - set bagfra) cavitas tympani A grøn kant (højre side) cellulae ethmoidales E grøn kant (højre orbita) cellulae mastoideae 9-9 ses, men er ikke markeret choanae E gul kant clivus tal grøn, indrammet af røde stiplede linier cochlea 8-9 (model) skåret igennem, markeret med et 5- tal concha nasalis inf. 3-4 lys grøn condylus occipitalis B lyseblå (basis cranii externa - højre side) corpus mandibulae tal corpus maxillae tal
3 cranium cerebrale 3-1 over og bag grænsen, der er markeret med tallene 1 8 cranium faciale 3-1 under og foran grænsen, der er markeret med tallene 1 8 dorsum sellae D blå (basis cranii interna) eminentia cruciformis 5-3 tallene 10, 13, 15 og 16 udgør tilsammen eminentia cruciformis facies infratemporalis alae majoris tal facies infratemporalis maxillae tal facies temporalis alae majoris tal fissura orbitalis inf. A passeres af grøn sonde (venstre side) A lilla-brun kant (venstre side) fissura orbitalis sup. A orange kant (venstre side) foramen caroticum ext. A rød sonde (højre side) foramen caroticum int. A rød sonde (højre side) foramen incisivum D blå sonde foramen infraorbitale A passeres af grøn sonde (venstre side) foramen jugulare A brun kant (højre side) foramen lacerum D lilla kant (venstre side) foramen magnum A rød kant foramen mandibulae D rød sonde (venstre side) foramen mentale D grøn sonde (venstre side) foramen opticum A blå sonde (højre side) foramen ovale A hvid sonde (højre side) foramen palatinum majus D sort sonde (venstre side) foramen rotundum A passeres af grøn sonde (venstre side)
4 foramen sphenopalatinum D blå kant (højre side) foramen stylomastoideum A grå sonde (højre side) foramina alveolaria D gul ring (venstre side) foramina palatina minora D 2 grønne sonder (højre side) fossa canina C grøn (ansigtet - venstre side) fossa cranii ant. E rød fossa cranii media E gul fossa cranii post. E blå fossa glandulae lacrimalis C rød (orbita - højre side) fossa hypophysialis C grøn (basis cranii interna) fossa jugularis C brun (basis cranii externa - højre side) fossa mandibularis C blå (basis cranii externa - højre side) fossa pterygoidea C lyseblå (basis cranii externa - venstre side) fossa pterygopalatina A passeret af grøn sonde (venstre side) B blå (venstre side) fossa sacci lacrimalis C gul (orbita - højre side) fossa temporalis se regio temporalis fovea retromolaris C blå (mandibula - venstre side) hamulus pterygoideus D blå (basis cranii externa - højre side) impressio trigemininalis C lilla (basasis cranii interna - venstre side) incisura mandibulae 3-20 rød linie lamina cribrosa A sort pil og 1-tal lamina lateralis proc. pterygoidei lamina medialis proc. pterygoidei tal tal linea nuchalis superior D grøn linie (venstre side) linea temporalis E blå linie
5 mandibula margo infraorbitalis 4-2 grøn linie maxilla 3-13 grøn meatus acusticus int. A gul sonde (højre side) nervus infraorbitalis A forløbet markeres af en grøn sonde (venstre side) nervus maxillaris A forløbet markeres af en grøn sonde til delings-stedet i fossa pterygopalatina (venstre side) orbita A passeres af grøn sonde (venstre side) orbita 3-13 viser de knogler, der indgår i orbita os ethmoidale 3-3 blå 3-5 blå os frontale gul os hyoideum os lacrimale 3-4 rød 3-13 blå os nasale 3-4 grøn os occipitale grøn os palatinum orange
6 os parietale 3-2 orange 3-3 brun os sphenoidale 3-3 grå 3-8 blå os temporale rød os zygomaticum 3-4 blå tal pars alveolaris tal 3-29 pars petrosa A rød (basis cranii interna - venstre side) porus acusticus ext. E sort kant (højre side) porus acusticus int. E rød kant (højre side) processus alveolaris tal tal 3-32 processus condylaris D grøn (mandibula - højre side) processus coronoideus D gul (mandibula - højre side) processus mastoideus D rød (bassis cranii externa - højre side) processus pterygoideus B grøn (basis cranii externa - venstre side) processus styloideus D brun (basis cranii externa - højre side) protuberantia occipitalis ext. D orange (basis cranii externa)
7 protuberantia occipitalis int. D lilla (basis cranii interna) ramus mandibulae E lilla (mandibula - venstre side) regio infratemporalis B rød (højre side) regio parotidea (loft) A blå (venstre side) regio temporalis B gul (højre side) sella turcica 4-9 tallene 10, 11, 13 og 15 udgør tilsammen sella turcica septum nasi E orange kant sinus frontalis A sort kant sinus maxillaris A gul kant (højre side) sinus paranasales sinus sphenoidalis 5-30 blå kant spatium cateropharyngeum (loft) 5-22 rød kant squama temporalis gul A grøn (venstre side) sulcus caroticus C sort (basis cranii interna. - højre side) sulcus infraorbitalis 5-20 grøn sonde (fortsætter i canalis infraorbitalis) 4-2 rød sonde (fortsætter i canalis infraorbitalis) sulcus sinus sigmoidei C orange (basis cranii interna - højre side) C skraveret (basis cranii interna - højre side) sulcus sinus transversi sulcus tubae auditivae D rød linie (venstre side) svælgloftet A lilla theca cranii 3-1 over sort streg 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 9, der markerer grænsen mellem basis og theca cranii tuberculum articulare D sort (basis cranii externa - venstre side)
8 vestibulum tal vomer 3-4 mørk gul 3-5 lys-grøn 5-14
KNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler
3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark
Lektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Analgesiformer og injektionsteknik
Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen
Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU
H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.
Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)
Former for lokalanalgesi i tandplejen Ledningsanalgesi Intraossøs analgesi Overfladeanalgesi Infiltrationsanalgesi Intraligamentær analgesi (subperiosteal analgesi)* * Subperiosteal analgesi anvendes normalt
Studiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6
Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa
1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra
Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Studiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Sanseorganer. Asma Bashir, læge
Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet
Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge
ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.
Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller
Næsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden
1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes
Muskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016
1 - M-koder M09423 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion påvist M09424 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion ikke påvist M09428 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 lymfekarinvasion påvist
MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago
1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte
Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:
: Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den
Nervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer
Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer 1 Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 2 Eksempel på acetabulumfraktur Samtidig
Regional analgesi i mundhulen hos hund og kat
Regional analgesi i mundhulen hos hund og kat Del 1: Beskrivelse af teknikker til anlæggelse af nerveblokader i mundhulen DYRLÆGE KATHRINE HØJTE HASTRUP SVENDSEN 1, DYRLÆGE, PH.D. HELLE HARDING POULSEN
Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur
Bækkenfrakturer Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 1 2 Eksempel på acetabulumfraktur Eksempel
Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Sinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior
Sinus Maxillaris - anatomi og patologi Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Anatomi 1 Sinus maxillaris Undersøgelse af sinus maxillaris Palpation Gennemskylning
Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Primær visitation af Orto-kirurgiske patienter
1 Label: Dato: Primær visitation af Orto-kirurgiske patienter Henvisende: Undersøger: 2 Til sikring af Kæbekirurgisk Afdelings behandlings-kvalitet bedes du venligst udfylde nedenstående spørgeskema. Af
Røntgenbilleder af kraniet udgør et vigtigt grundlag for
Radioanatomiske variationer af knoglestrukturer i theca cranii Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Børnetandlæger
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre
Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Systemiske komplikationer
Systemiske komplikationer Besvimelse (synkope) Hyperventilations syndrom Overdosering Allergisk reaktion Adrenalinreaktion Besvimelse (synkope) Som følge af nervøsitet, angst, varme, smerte eller en ubehagelig
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi
Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske
Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af
ТЕСТ ПИТАЊА ИЗ АНАТОМИЈЕ 2 ГЛАВА И ВРАТ
Универзитет у Крагујевцу Медицински факултет Интегрисанe академскe студијe медицине ТЕСТ ПИТАЊА ИЗ АНАТОМИЈЕ 2 ГЛАВА И ВРАТ 1. Два орбитална дела (partes orbitales) чеоне кости (os frontale) раздваја:
Repetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning
Den sub- og retromandibulære region på panoramaradiografiske optagelser Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
FERSKVANDSPERLER & PERLEMOR AquaLogik ApS 40156177 KLIK PÅ BILLEDET
FERSKVANDSPERLER & PERLEMOR KLIK PÅ BILLEDET FERSKVANDSPERLER DIVERSE FORMER FERSKVANDSPERLER KARTOFFEL FORM FERSKVANDSPERLER KLUMP FORM FERSKVANDSPERLER RIS FORM FERSKVANDSPERLER STICK FORM PERLEMOR ABALONE
Juni 2001, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) Opgave 1. Røntgenstrålernes bølgelb lgelængde: a. er kortere end bølgelb lgelængden for synligt lys b. er omvendt proportional med strålernes hastighed c. er proportional
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.
LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.
2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenstråling forplanter sig: a. som elektromagnetiske bølgerb b. med konstant bølgelb lgelængde og frekvens c. som partikelstråling ling d. ikke indendørs e. efter
Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed
Nakkesmerter Indledning Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse, og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur. Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population
BAEP Montage Image Source A1/A2 - Cz Test_BAEP.jpg Uppsala. CTS Tester (14:7) Nerve Stim Rec Image Source Median Dig3 Wrist Test_CTSTester.
BAEP Montage Image Source A1/A2 - Cz Test_BAEP.jpg Uppsala CTS Tester (14:7) Median Dig3 Wrist Test_CTSTester.jpg Uppsala EMG Muscle Image Source All (general info) Test_EMG.jpg Grey's H-Reflex Tibial
Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Karton farvede konvolutter "SW20"
ICE Kuvert - Greve Bygade 28A - 2670 Greve Tlf.: 3670 6062 - Email: mail@ice-kuvert.dk Karton farvede konvolutter "SW20"?Karton farvede konvolutter "SW20"? Brun Sort Blå lys? Rød Grøn lys Orange? Pink
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne
Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Vejledning til Photofiltre nr. 119 Side 1
Side 1 Hvis man kan li' at sidde og sammensætte grafik kan man bl. Lave sit eget lille logo med eget foto og tekst. Det kan bruges på f.eks. brevpapir når man skriver i Word. Find billedet frem du vil
NYE OG OPDATEREDE SNOMED-KODER PER
NYE OG OPDATEREDE SNOMED-KODER PER 1.10.2017 M-koder SNOMED Gyldig fra Ændring Gyldig til Kodetekst Tekstændring M0942H 19400101 20170914 25000101 lymfekarinvasion påvist, specialanalyse anvendt M094VS
Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital
Os temporale og de cerebellopontine vinkler Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital CT eller MR? Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Navn Udspring Insertion Virkning Innervation
Nakkens muskler m. rectus capitis posterior minor tuberculum posterior C1 linea nuchae inferior, medialt ekstention n. suboccipitalis m. rectus capitis posterior major proc. spinosus C2 linea nuchae inf.,
CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler
CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen
Bækkenfrakturer. Bækkenfrakturer. Hoftenære frakturer Der tages billede af bækken og hoften. Bækkenfrakturer
Bækkenfrakturer Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen Sacroiliaca-leddene skal obturatorium være symmetriske Vær særlig opmærksom på acetabulum Foramen sacrale uden konturspring 1 2
Dobbeltsyn, synsnedsættelse og blindhed efter intraoral regionær analgesi
906 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Intraoral analgesi kan føre til synsforstyrrelser Sammenlignet med hvor mange lokalanalgesier der lægges i tandlægepraksis, er komplikationer, som involverer
EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL
EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL v. 1.4 Tjek for nyeste udgave på: https://www.dropbox.com/sh/7ay3beatsj4rkau/aab_b3a5etmyeqv21p47lj1ma?dl=0 Deriveret af - Le Gjerum-derm - Larsens-derm - Noter fra tidligere
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb
Visitation, forløbsbeskrivelser og kodning af rhinologiske patientforløb For alle patienter der henvises med henblik på rhinologisk vurdering gælder følgende: Der foreligger beskrivelse af relevant undersøgelse
Visdomstænder 21.8.2013
Visdomstænder 21.8.2013 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Søren Schou Professor, dr. odont, ph.d,, Aarhus Universitet Program Indikation for fjernelse af visdomstænder Profylaktisk fjernelse Klassifikation
Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose
Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler
Mærkesedler til prøver
Side 1 af 26 Mærkesedler til prøver Formular 44 Grøn Mærkning af prøver af partier, hvoraf der skal udtages efterkontrolprøver (kapitel 6.2) Efterkontrolprøve udtaget af et parti, der tidligere har været
Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Januar 2001, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) ntgenstråler:
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) Opgave 1. RøntgenstrR ntgenstråler: a. bevæger sig med samme frekvens vekselstrøm b. har samme frekvens som synligt lys c. er af samme natur som synligt lys d. kan ses med
Articulatio genus. Articulatio talocruralis Foden
1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ ankel optagelse), giver et godt overblik
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang