GLOBAL. Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance. + interview med Eigil Andersen. FN-forbundets medlemsblad NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL. Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance. + interview med Eigil Andersen. FN-forbundets medlemsblad NR."

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 5 OKTOBER 2013 Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance + interview med Eigil Andersen 1

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Blagoje Grujic ISSN: GLOBAL udkommer næste gang: December 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: FN i fokus New York har et ambivalent forhold til FN. På den ene side brokker man sig jævnt hen over de sorte limousiner, afspærringerne og det store politiopbud, som hvert år præger gadebilledet under generalforsamlingens første uger. På den anden side er man lidt stolt over at være vært for en veritabel folkevandring af stats- og regeringsledere fra hele verden. Selv New Yorks plagede taxichauffører accepterer, at der kan være en vis mening med galskaben. I år ved starten af den 68. generalforsamling var det anderledes. Irritationsmomenterne var der stadig, men de var trådt i baggrunden. Allerede det spektakulære i, at mennesker lørdag i den første uge valfartede til rockkoncert i Central Park for at støtte kampen imod ekstrem fattigdom, satte FN og generalforsamlingen på New Yorks hitliste. Men FN var også tophistorie i medierne indtil Kongressens nedsmeltning omkring USA's føderale budget tog têten. Der blev spekuleret intenst i et muligt korridormøde og håndtryk mellem Irans nye præsident, Rouhani, og USA s Obama. Og interessen blev ikke mindre af, at det ʽkun blev til en telefonsamtale og et møde på udenrigsministerniveau. Det var jo første officielle kontakt i årtier. Selv blandt Kongressens højrefløj og i FN-kritiske medier som Fox News var generalforsamlingen ʽhot news vinklet med vanlig negativ retorik. Specielt USA s underskrift på FN s våbenhandelstraktat fra foråret fik højrefløjen med National Rifle Association i spidsen op i det røde felt: Nu kom ʽde sorte fly og tog den lille mands skydevåben. I det hele taget bør det ikke undre, at USA ser generalforsamlingen og FN s resultater gennem en indenrigspolitisk lup snarere end en global kikkert. USA er stadig stormagten og føler sig som sådan. Men Syrien-konflikten, peger på en ny udvikling. Kongressens og almindelige amerikaneres manglende lyst til igen at engagere sig militært satte Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolutionen om destruktion af Syriens kemiske våben i relief: FN, med den gamle fjende Rusland i spidsen, hjalp USA af med et ubehageligt udenrigspolitisk problem. En aflastning til ʽden tøvende sherif. Samtidig lød der nye toner fra et andet af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer Frankrig. Præsident Hollande foreslog fra FN s talerstol, at Rådets permanente medlemmer pålægger sig selv en ʽcode of good conduct, som betyder, at de afstår fra vetoretten i tilfælde af en særlig omfattende forbrydelse (ʽmass crime ). Måske er det starten på en fornyet debat om reform af Sikkerhedsrådet. Det vil styrke tilliden til FN. 2 Jørgen Estrup Landsformand i FN-forbundet

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 4 Højdepunkter fra Generalforsamlingen SIDE 6 Interview med Eigil Andersen SIDE 7 Ved forhandlingsbordet i FN SIDE 8 FN og det globale ansvar SIDE 9 Internationalt overblik SIDE 12 Rapporter, udredninger, evalueringer SIDE 14 Henrik Døcker anmelder SIDE 15 3

4 Nyt fra FN-forbundet Husk du kan følge os på Facebook Facebook.com/FNforbundet.dk Forsidebilledet denne gang er fra en af de første transportflyvninger til Mali, umiddelbart efter FN-missionen i landet (MINUSMA) blev oprettet i maj Sæt kryds i kalenderen Den 25. november er det den internationale dag mod kvindevold. Dagen markerer også FN s globale kampagne 16 dage mod vold mod kvinder, der løber frem til den 10. december, som er FN s Menneskerettighedsdag. TAK til de, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL: Eigil Andersen, SF & Carsten Staur, den danske FN-ambassadør i Geneve I de 16 dage sætter KULU i samarbejde med bl.a. FN-forbundet fokus på afskaffelsen af vold mod kvinder med en række spændende arrangementer: Den 21. november: Christiansborg-konference: Fokus på alliancebygning og aktion for kvinders rettigheder nu og efter 2015 Den 24. november: Brunchdebat med temaet Stop vold mod kvinder Fra Congo til København kl i PH-cafeen, Vesterbro, København Den 25. november: Debatmøde Stop vold mod kvinder Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker kl på Professionshøjskolen Metropol, Kbh. Den 26. november: Debatten Afrikanske kvinders kamp Skal vi blande os udenom? kl på Roskilde Bibliotek Og så vil du i alle dagene kunne gense den stærke udstilling Sig NEJ til vold mod kvinder på Roskilde Bibliotek. Du kan finde flere oplysninger på KULU s hjemmeside: 4 UN Women / Memac Ogilvy & Mather Dubai

5 Den 24. oktober er FN-dag. Dagen bruges verden over til at gøre verdens borgere opmærksomme på FN og FN s idealer og arbejde og på den måde skabe opbakning til verdensorganisationen. Dagen markerer, at FN-pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945, og er blevet fejret siden UNITED NATIONS NATIONS UNIES GENERALSEKRETÆR BAN KI-MOONS BUDSKAB I ANLEDNING AF FN-DAGEN: Kære venner, FN-dagen er en chance for at anerkende, hvor meget denne uvurderlige organisation bidrager til fred og fælles fremskridt. Det er en tid til at reflektere over, hvad mere vi kan gøre for at virkeliggøre vores vision for en bedre verden. Kampene i Syrien er vores største sikkerhedstrussel. Millioner af mennesker er afhængige af FN s humanitære medarbejdere for livreddende hjælp. FN-eksperter arbejder sammen med den nobelprisvindende Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons med at ødelægge Syriens lagre af kemiske våben. Og vi skubber på for en diplomatisk løsning for at slutte den lidelse, der har stået på i alt for længe. Vores mest påtrængende udviklingsudfordring er at gøre bæredygtighed til virkelighed Målene har halveret fattigdom. Nu må vi bevare momentum, udforme en ligeledes inspirerende post-2015 udviklingsdagsorden og komme til enighed om klimaforandringerne. Igen i år så vi FN gå sammen mod væbnede konflikter, menneskerettigheder, miljøet og mange andre emner. Vi fortsætter med at vise, hvad samlet handling kan gøre. Vi kan gøre endnu mere. I en verden, hvor vi er mere forbundet til hinanden, må vi være mere forenede. Lad os forpligte os til at leve op til vores grundlæggende idealer og arbejde sammen for fred, udvikling og menneskerettigheder på FN-dagen. Ban Ki-moon, FN s Generalsekretær Et tiltrængt hvil for generalsekretæren efter åbningsugen af FN s 68. Generalforsamling 5 UN Photo/ Rick Bajornas

6 Højdepunkter fra åbningen af årets Generalforsamling Åbningsdebatten af FN s Generalforsamling løb traditionen tro af stablen i slutningen af september måned i New York. FN s 68. Generalforsamling var karakteriseret ved en bemærkelsesværdig større folkelig interesse og opbakning, end tidligere set. Måske blev den afledt af Barack Obamas tale som på opsigtsvækkende vis udtrykte en ændret kurs overfor forholdet til Iran. Irans nye præsident Rouhani erklære- de sig også parat til at indgå dialog med USA og det medførte en række bilaterale møder de to lande imellem ved Generalforsamlingen. Som iagttager af FN s Generalforsamling fik man fornemmelsen af, at de globale udfordringer, vi står overfor, kan løses, når alle FN s 193 medlemslande mødes. Blandt de største talepunkter i år var post dagsordenen, Syrienkonflikten og behovet for reform af Sikkerhedsrådet. Vi har samlet, hvad vi synes, var nogle af højdepunkterne. >> På gadebate.un.org kan du finde alle landenes taler fra generaldebatten "In a globalized world, with dramatic shifts of power and influence, a strong United Nations is more relevant than ever, ( )We need a UN which can contribute with common solutions to global challenges". Danmarks FN-ambassadør Ib Petersen For decades, the U.N. has in fact made a real difference from helping to eradicate disease, to educating children, to brokering peace. But like every generation of leaders, we face new and profound challenges, and this body continues to be tested USA s præsident, Barack Obama The UN has a responsibility to take action. And whenever our organization proves to be powerless, it s peace that pays the price. That s why I am proposing that a code of good conduct be defined by the permanent members of the Security Council, and that in the event of a mass crime they can decide to collectively renounce their veto powers. Frankrigs præsident, François Hollande We would like to challenge the Assembly today: Let us set ourselves the target to celebrate the 70th Anniversary of the United Nations in 2015, with a reformed, more inclusive, democratic and representative UN Security Council! Sydafrikas præsident Jacob Zuma: In streets and squares across the world, people are pressing those in power. They want you, the world's leaders, to listen. They want to know that we are doing all it takes to secure a life of dignity for all. FN s Generalsekretær Ban Ki-moon 6

7 Hvert år sender Danmark en parlamentarikerdelegation, der består af folketingspolitikere og repræsentanter fra civilsamfundet. Delegationen følger debatterne i Generalforsamlingen og deltager i en række møder og begivenheder. Vi fik mulighed for at fange Eigil Andersen fra SF, lige som han var vendt hjem fra New York. Du deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN s 68. Generalforsamling i New York. Hvad er dit største indtryk fra dagene derovre? Mit største indtryk er, at nærmest alle verdens lande er optaget af, hvilke mål for verdens udvikling, der skal opstilles for tiden efter Dette er uhyre konstruktivt, og det rummer muligheden for mindre sult og fattigdom. Jeg er imponeret over, at det er lykkedes at nå målet om at fjerne 700 millioner mennesker fra den ekstreme fattigdom (godt 7 kr. pr. dag at leve for), sammenlignet med for 20 år siden. Udviklingsbistand nytter altså! Det er en vigtig konklusion. Men opgaven er fortsat kæmpestor: Der er stadig yderligere mellem 700 millioner og en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Så derfor er det utrolig godt, at der er så stor interesse for, hvad de nye mål skal være. Dette års Generalforsamling var præget af et fravær af kulørte indslag fra talerstolen Der var ingen maratontaler, som Gadaffi kunne gøre det, og ingen der kunne lugte svovl på podiet. Mange har ligefrem talt om en mere seriøs, mere handlekraftig tone på Generalforsamlingen. Var det noget, der kunne mærkes? Verden har i al fald ikke brug for diktatorer som Gaddafi og den ekstremistiske Ahmadinejad fra Iran. Så det er da en stor lettelse, at de ikke har en rolle i FN længere. Hvad anser du som den største prioritet for FN og det internationale samfund det kommende år? Først og fremmest at få bekæmpet fattigdommen og uligheden i verden. Men også en række andre aspekter: Nedbringe børnedødeligheden yderligere. Give alle børn og unge skolegang, herunder også handicappede børn, som sættes ud på sidelinjen i mange lande. Give piger og kvinder ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet, hvor vi kæmper imod en sort alliance mellem den katolske pave og visse islamistiske lande. Skaffe mange flere adgang til rent drikkevand og sundhedsbehandling. Få nedbragt CO-udslip, så vi undgår en klima-katastrofe hvor Bangladesh synker i havet og Sahara bliver dobbelt så stor, hvilket vil udløse millioner af miljø-flygtninge. Med andre ord: Få opstillet nogle gode efter 2015 Mål, som omfatter bedre hjælp til mennesker med de dårligste levevilkår og gode miljø/klima-mål om bæredygtighed. Både staterne og de frivillige bistandsorganisationer vil skulle gøre en kæmpe indsats for at nå målene, så der er masser af arbejde forude. Eigil Andersen har været folketingsmedlem for SF i Østjyllands Storkreds siden 13. november Han beklæder i øjeblikket posterne som arbejdsmarkedsordfører, by- og boligordfører, fiskeriordfører og ordfører for landdistrikter og småøer. Det var hans første deltagelse i FN s Generalforsamling. Indtryk fra New York FN-forbundets formand, Jørgen Estrup, deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN's 68. Generalforsamling i New York. På vores hjemmeside kan du læse om hans indtryk og kommentarer fra seminarer og møder i løbet af ugen: >> 7 UN Photo/ Rick Bajornas

8 Ved forhandlingsbordet i FN Af Carsten Staur, Ambassadør ved Danmarks faste mission ved FN i Geneve Når talen falder på forhandlinger i FN's Generalforsamling, hører man ofte, at FN kun kan vedtage det, som alle 193 medlemslande er enige om og at det normalt ikke er ret meget. Det er rigtigt, at man i FN generelt tilstræber, at alle lande skal kunne tilslutte sig forhandlingsresultatet, hvad enten dette er en ny konvention, en politisk erklæring eller en resolution, der skal føre FN's normative arbejde et skridt videre. En sådan enighed skaber øget legitimitet. Hvor langt skridtet bliver, afhænger dog også af, hvordan forhandlingerne tilrettelægges, og hvor aktive og risikovillige de, der leder forhandlingerne, er i forhold til medlemslandene. Alle kan jo presses et vist stykke og nogle endda ganske langt. Læsningen af den overordnede politiske situation, af de vigtigste aktørers interesser, af fleksibiliteten hos de mest besværlige forhandlingspartnere og den personlige interaktion mellem forhandlerne kan være helt afgørende for at nå et resultat - og gør FN-forhandlinger til et skoleeksempel på diplomatisk håndværk. tilbage i teksten og hele tiden komme med nye forslag og pakkeløsninger lykkedes det gradvis at skabe enighed om først ét spørgsmål og så et andet. Dag efter dag og i de sidste par uger også nat efter nat. Og hele tiden sætning for sætning, ord for ord. Til sidst var der kun de helt svære ting tilbage. Besatte områder, forpligtende bistandsmålsætninger og nogle få andre emner. Her måtte forhandlingslederne så satse og fremlægge en samlet kompromispakke, som heldigvis ramte rigtigt. Erklæringen blev formelt tiltrådt af Generalforsamlingen en uge før topmødet. I 2012 fik Danmark igen til opgave at lede forhandlingerne om en topmødeerklæring, denne gang om Rule of Law og sammen med Mexico. En generalforsamlingserklæring om retssamfund og international principper for retsorden var på mange måder nyt land for FN, så her valgte vi en anden forhandlingsform. I stedet for at forhandle sluterklæringen ord for ord lagde vi et udkast frem, lyttede til kommentarer og reviderede så udkastet forud for et nyt forhandlingsmøde. Mange lande ønskede at gå tilbage til den velkendte åbne forhandling ord for ord, men vi sagde pænt og venligt nej og holdt fast i skriveprocessen. Vi var penholders, som det hedder i FN-sprog. Lad mig give to selvoplevede eksempler. I september 2010 holdt FN et Topmøde om 2015 Målene, og Danmark og Senegal fik til opgave at lede forhandlingerne om den politiske erklæring, der skulle vedtages i den forbindelse. Der stod meget på spil for FN Målene er et politisk flagskib for organisationen, og der skulle derfor nødig opstå politisk uenighed om en erklæring. Forhandlingerne blev tilrettelagt i tæt samspil med ledende medarbejdere i FN-sekretariatet. Vi valgte en helt klassisk og tekstnær forhandlingsform, hvor vi over nogle måneder gradvis skabte forståelse hos forhandlingspartnerne især gruppen af udviklingslande (G77), EU og USA for hinandens synspunkter og røde linjer. På baggrund heraf lagde vi et konkret erklæringsforslag frem. Det skete godt tre måneder før topmødet, og herefter var der åbne forhandlinger, afsnit for afsnit. Det foregik på helt klassisk maner med erklæringsteksten på en storskærm i mødelokalet, som alle lande kunne stille forslag og modforslag til. Til at starte med lignede det et mareridt af alternative forslag og formuleringer, og på det mest uoverskuelige tidspunkt løb den rå forhandlingstekst op i 140 sider. Men stille og roligt lysnede det. Ved at springe frem og 8 Processen lykkedes, og vi fik en bedre og mere stringent og præcist formuleret erklæring end erklæringen fra Men unægtelig også et mere kompliceret forhandlingsspil bag kulisserne, hvor vi hele tiden måtte stemme vores ideer og forslag af med de vigtigste forhandlere, herunder også lande som Iran, Cuba og Venezuela. Slutspillet blev også ganske nervepirrende. Topmødet fandt sted mandag den 24. september 2012, hvor mere end hundrede stats- og regeringschefer og ministre skulle tale, så snart erklæringen var vedtaget som første punkt på dagsordenen. Teksten faldt imidlertid først helt på plads fredagen før efter intense forhandlinger med nogle få af de store lande. Så mange åndede lettet op, da formanden med et hammerslag mandag morgen bekræftede, at alle 193 medlemslande nu var enige om en erklæring, som de fleste så som meget principiel og meget positiv i forhold til det fortsatte FN-arbejde med Rule of Law. Der ene forhandlingsform er ikke bedre end den anden. Det afgørende er, at forhandlingslederne udnytter de muligheder, de har for at skabe den proces, der fører til det bedst mulige resultat. Det kræver selvfølgelig erfaring, men også en klar forståelse af den politiske kontekst, som de konkrete FN-forhandlinger indgår i.

9 FN og det globale ansvar Af Torleif Jonasson, Generalsekretær i FN-forbundet FN er ikke, og bliver aldrig, en verdensregering. Nogen kunne måske ønske det en gang imellem: Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget i forhold til Syrien? Andre advarer mod for meget FN, som når tænketanken Cepos mener, at FN blander sig i lokale, danske beslutninger. FN er en mellemstatslig organisation, i udgangspunktet forbeholdt medlemslandene og deres regeringer, og dannet af 2. verdenskrigs sejrsmagter. Verden er dog væsentligt ændret siden 1945, med nye internationale magtforhold landene imellem. Stadig flere komplekse og grænseoverskridende udfordringer svækker nationalstatens kapacitet, og gør det nødvendigt med øget inddragelse af ikke-statslige aktører, både erhvervslivet og civilsamfundet. Der er behov for en diskussion af fremtidens FN, der tager højde for de ændrede magtforhold, de grænseoverskridende problemer, og som finder måder at finde fælles løsninger med alle aktører. Der er behov for en diskussion om fremtidens globale governance. Forsøger man at oversætte governance til dansk, kommer man ofte til at bruge ordet styring, hvilket nemt kan komme til at lyde som styring, forstået som en verdensregering. En bredere tolkning af governance stipulerer styring ved global adgang til informationer, diskussioner i åbne foraer, og ved involvering af alle relevante aktører. Alt sammen i rammen af en global, respekteret og legitim organisation, hvor vi kun har én af slagsen: FN. FN s kommission for global governance formulerede i 1995 følgende definition: Governance er summen af de mange måder, hvorpå enkeltpersoner og institutioner, offentlige som private, styrer deres fælles anliggender. Det er en løbende proces, hvorigennem modstridende og forskelligartede interesser kan rummes og fælles handlinger iværksættes. Det omfatter både formelle institutioner og strukturer med beføjelse til at håndhæve overholdelsen, og uformelle ordninger som folk og institutioner enten er blevet enige om eller opfatter at være i deres interesse. Carsten Staur er dansk FN-ambassadør i Geneve. Han var FNambassadør i New York I 2011 udgav han bogen Den globale udfordring. FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft. Om den skrev Henrik Døcker i sin anmeldelse her i GLOBAL: Klima, bæredygtighed, nødhjælp, fredsskabelse er blandt de mange emner, der forstandigt og indgående beskrives i bogen, som er båret af dybt indsigt i og tro på De Forende Nationer. En revideret udgave af bogen udkommer snart på engelsk under titlen Shared Responsibility. The United Nations in the Age of Globalization. 9

10 Civilsamfundets vigtige deltagelse Der er mange svære udfordringer, når man snakker governance, og blandt det sværeste er nok inddragelsen af civilsamfundet. I CIVICUS årsrapport The state of Civil Society 2013 påpeges, at forholdene for civilsamfundet og deres organisationer generelt forværres, og der gives eksempler på direkte vold, begrænsende lovgivning og store økonomiske restriktioner. Det er ikke det, verden har brug for. Et stærkt civilsamfund fremmer ansvarligt medborgerskab og får demokratiet til at fungere; Et svagt civilsamfund fremmer autoritære styreformer, har FN s daværende generalsekretær Kofi Annan sagt. Civilsamfundsorganisationer arbejder lokalt og kender derfor de problemer, almindelige mennesker står over for. Organisationerne bidrager særligt med disse erfaringer i nationale diskussioner, men med problemernes stigende grænseoverskridende karakter, øges også vigtigheden af, at organisationerne bidrager med erfaringerne i regionale og globale fora. Hermed sikres, at forhandlinger og beslutninger kan tages på bedst mulige grundlag. Civilsamfundets deltagelse er nødvendig, hvis beslutningerne efterfølgende skal kunne gennemføres; ikke mindst set i lyset af nationalstatens svækkede kapacitet, hvorfor et styrket samspil mellem regeringer og civilsamfund er nødvendigt. Lad mig give tre eksempler: I FN s tidligere kommission for bæredygtig udvikling (CSD) etablerede man mekanismen Multistakeholder Dialogues, hvor repræsentanter for regeringer, virksomheder og civilsamfundet gennemførte tematiserede debatter for at finde frem til fælles løsninger og i FN s Arbejdsorganisation ILO har man fra starten arbejdet med trepartsrepræsentation og - forhandlinger, hvor regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer har stort set lige adgang og stemmeret. Om sin medvirken i ILO skriver LO blandt andet: Globaliseringen kalder i stadig højere grad på koordinerede internationale standarder, så der udvikles et fælles grundlag for beskyttelse af lønmodtagere og produktion. FN s Menneskerettighedskommission blev for nogle år siden opgraderet til FN s Menneskerettighedsråd, og blandt nyskabelserne i forbindelse med ændringen var etableringen af Universal Periodic Review (UPR) en s.k. peer-review-mekanisme, hvor landene med jævne mellemrum vurderer hinandens fremskridt og overholdelse af internationale aftaler. I 2011 blev der givet 133 anbefalinger til Danmark hvoraf den tidligere regering afviste de 49. Ban Ki-moon sammen med Kid President på World Humanitarian Day i år UNOCHA Reform indenfor rammerne Diskussionen om reform af FN og forbedret global governance, fokuserer alt for ofte kun på FN s Sikkerhedsråd. Vel er det vigtigt, at Rådet, dets sammensætning, status og arbejdsform reformeres, men tilstedeværelsen af fem permanente medlemmer med vetoret gør, at en reel løsning, herunder en ændring af FNpagten, har lange udsigter. Så derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad der kan gøres indenfor den eksisterende pagt og drage lære af, hvad der allerede er gjort. En række danske civilsamfundsorganisationer, heriblandt FN-forbundet, har bedt den nuværende regering genoverveje afvisningerne. Som en kommentar til fire af afvisningerne skrev vi: Regeringen bør arbejde for en inkorporering af alle de af Danmark ratificerede internationale menneskerettighedskonventioner i dansk ret, således at der skabes sikkerhed for, at de af Danmark påtagne internationale forpligtelser har fuld dækning i dansk ret og konventionernes overholdelse derved sikres uanset skiftende politisk flertal. 10

11 I skyggen af Rwanda og Srebrenica etablerede FN princippet om Responsibility to Protect (R2P). Princippet består af tre dele: i) Den enkelte stats ansvar for at beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. ii) Hvis den enkelte stat ikke kan leve op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at hjælpe staten med dette. iii) Hvis den enkelte stat ikke lever op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at handle. Der har været meget fokus på princippets militære aspekt og måden R2P blev brugt på i forhold til Libyen: at udenlandsk indgriben ikke bare beskyttede civilbefolkningen, men også medførte et regimeskift, hvilket delvist kan forklare Kinas og Ruslands uvilje mod at tilgribe princippet i forhold til Syrien. Desværre glemmes den anden væsentlige komponent ved implementeringen af R2P, at det i høj grad handler om forebyggelse. Det internationale samfund skal bidrage til opbygning af staters kapacitet til at håndtere konflikter og overgreb mod befolkningen og støtte internationale indsatser, der forebygger konflikter og beskytter civile mod overgreb. Dette ved etablering af overvågning og early warning -mekanismer. Eksemplerne viser, at det er muligt at udvikle FN og styrke den globale governance indenfor den eksisterende pagt, og at en decideret pagtændring godt kan vente. Hvad vi mangler er en systematisk opsamling af governance-praksis og -erfaringer. Årets generalforsamling i FN affødte mange positive kommentarer, ikke mindst i danske medier. Og der er også mange ting at glæde sig over i den forgangne måned: FN s sikkerhedsråd vedtog en resolution om at eliminere Syriens kemiske våben, USA underskrev FN s våbenhandelstraktat og dialogen med Iran om landets atomprogram fik nye, positive toner. Generalforsamlingen fulgte op på FN s 2015 Mål og FN s bæredygtighedstopmøde i Rio sidste år, og arbejder nu frem mod nye, globale bæredygtighedsmål. Generelt optræder Danmark progressivt når det handler om at fremme oprindelige folks og marginaliserede gruppers rettigheder internationalt, herunder at sikre dem adgang til og indflydelse på internationale forhandlinger men ønsker man bred inddragelse i udviklingen af global governance, så skal man f.eks. ikke opretholde den tidligere regerings beslutning om at fjerne det økonomiske grundlag for en effektiv medvirken i FN s generalforsamling for en række organisationer, herunder FN-forbundet. Samarbejdet på tværs af de 193 medlemslande af FN er understøttet af FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober Det var denne pagt der skabte fundamentet for FN's virke, ved at fastlægge gensidige rettigheder og pligter blandt medlemslandene, samt etableringen af organisationens centrale samarbejdsorganer: Generalforsamlingen Sikkerhedsrådet Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC) Den internationale domstol Formynderskabsrådet (der dog siden 1994 ikke længere er aktivt) Sekretariatet 14 andre organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN s seks hovedorganer dét, som vi i dag kalder FN-systemet. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og skal de positive begivenheder blive til flere, kræver det fortsat arbejde, hvor alle aktører er med og bakker op om det multilaterale samarbejde i regi af FN. Derfor skal Danmark roses, når den multilaterale andel af bistanden sættes op, men skoses, når det overvejes at udarbejde et sæt regler, der skal regulere, hvornår internationale militære indgreb kan finde sted uden et mandat fra FN s Sikkerhedsråd. Den originale FN-pagt fra 1945, gjort klar til underskrifter fra de dengang 51 medlemslande. UN Photo/ Rosenberg 11

12 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Saudi Arabien afviser at blive medlem af FN s Sikkerhedsråd Det har vakt mere end almindelig opmærksomhed, at Saudi Arabien efter sammen med Tchad, Chile, Litauen og Nigeria at være indvalgt i FN s Sikkerhedsråd i henhold til en bestående turnusordning, hvor ikke-permanente medlemsstater sidder to år ad gangen alligevel har valgt at frasige sig medlemskabet. Det skyldes iflg. en officiel meddelelse skuffelse over, at Rådet ikke har kunnet tvinge Syrien til at få indstillet borgerkrigen dér. Landets kritik er i virkeligheden rettet mod Rusland og Kina, som har blokeret resolutionsforslag om fred i kraft af deres vetoret i Sikkerhedsrådet. FN-styrker i Haiti, Liberia, Israel/Libanon forlænget FN s Sikkerhedsråd har til oktober 2014 forlænget de fredsbevarende styrker - i Haiti (MINUSTAH) for bl.a. at medvirke til opbyggelsen af en duelig politistyrke den er nu kommet op på , men skal udvides til FN-styrken, der består af 5021 soldater og 2601 politifolk, skal sikre tilstrækkelig stabilitet i landet, således at der efter vedtagelsen af en ny valglov kan holdes frie valg, såvel til parlamentet som til kommunale råd. - i Liberia (UNMIL) bl.a. for at bistå politiet med at skride ind over for vold mod kvinder og børn. Styrken er på 5757, men det er tanken, at den om et år skal være reduceret til Ved sin oprettelse var den oppe på over soldater foruden 1000 politifolk. Liberia opfordredes af Sikkerhedsrådet til at styrke samarbejdet med nabostaten Elfenbenskysten, ikke mindst i grænseområderne, hvor der for nylig var uroligheder. Der er stadig åbne sår i Liberia efter den borgerkrig, som krævede menneskeliv og efter 14 år sluttede i på grænsen mellem Israel og Libanon (UNIFIL), som blot omfatter 15 mand (væsentligst observatører) for at skabe hvad der kaldes et nyt strategisk klima i grænseområdet og fremme samarbejdet med den libanesiske hær; Israel blev samtidig opfordret til hurtigst muligt at trække sit militær tilbage fra det nordlige Ghajar. UNIFIL oprettedes i 1978 med den opgave at holde området ml. den blå linje og floden Litani fri af forbudte våben og trafik. Irak henretter 42 personer på to dage Den internationale dag mod dødsstraf den 10. oktober blev sat i skarpt perspektiv, da der på dette tidspunkt indløb informationer fra Irak om henrettelse af 42 personer inden for to dage. De pågældende havde gjort sig skyldig i terrorisme eller andre alvorlige forbrydelser mod civile, hed det. FN s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) følte sig ikke overbevist om, at disse straffe, som hævdet af irakerne, tjente til at afskrække andre fra at gribe til terrorhandlinger. Der har i årets første ni måneder været en stejl stigning i antallet af civile dræbt ved terroristers hærgen i Irak til 5740, langt flere end i 2011 og Colombianer skal lede FN-kommission om straffrihed i Guatemala Den colombianske dommer Ivan Velasquez Gómez er udnævnt til formand for den FN-støttede kommission, der skal bidrage til fjernelsen af væbnede grupper i Guatemala og tilstræbe en udryddelse af den indgroede trang til straffrihed over mange skyldige i alvorlige forbrydelser i landet. Kommissionen, der under akronymet CICIG blev oprettet i 2006, har virket i snævert samarbejde med Guatemalas anklagemyndighed for at få optrevlet illegale væbnede grupper og hemmelige selskaber, begge dannet under et skalkeskjul af at være organisationer, der på én eller anden måde styrkede sikkerheden. FN s generalsekretær takkede den hidtidige kommissionsformand, costaricaneren Francisco Dall Anese, for hans indsats for at få opbygget Guatemalas retsinstitutioner. Millioner af børn får ingen skolegang på grund af borgerkrige Omkr. 28,5 mio. børn verden over har ingen mulighed for at komme i skole på grund af væbnet konflikt i deres hjemlande. Det drejer sig især om børn i Syrien, Den Centralafrikanske Republik, Mali og Congo-Kinshasa (DR Congo). Repræsentanter for FN s Børnefond (UNICEF), Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR) og særorganisationen for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO) drøftede på et møde i september, hvordan lærere og skoler kan beskyttes bedre mod træfninger, og hvordan undervisning i det hele taget organiseres under usikre forhold, præget af fjendtligheder. (UN Photo/ Tobin Jones) 12

13 Den Internationale Straffedomstol rejse anklage for påvirkning af vidne Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt arrestordre mod en kenyansk journalist, Walter Osipiri Barasa, der formedelst 1,4 mio. shilling ( $) har forsøgt at få tre vidner mod den kenyanske vicepræsident William Ruto til at trække deres afgivne vidnesbyrd tilbage. Ifølge anklageren i sagen mod Ruto er der dannet et slags netværk til underminering af sagen. Ruto er ligesom den kenyanske præsident Uhuru Kenyatta anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved animering af uroligheder efter Kenyas valg i 2007, hvor 1100 mennesker blev dræbt og 3500 såret. Skulle Barasa blive anholdt og bragt for retten, risikerer han en fængselsstraf på op til fem år. Fortsat udbredt brug af tortur i libyske forvaringscentre Tortur er udbredt i forvaringscentre i Libyen, fremgår det af en rapport fra FN s Støttemission i Libyen (UNSMIL) og FN- Højkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR). 27 mennesker er afgået ved døden på disse centre i løbet af de sidste to år. Flertallet af de i alt 8000, der for tiden er frihedsberøvet, står ikke over for nogen umiddelbar retssag. Libyens myndigheder har siden 2012 søgt at få forskellige bevæbnede brigader bragt under offentlig kontrol. FN har i de sidste par år besøgt 30 interneringscentre, men trods ny libysk lovgivning med forbud mod tortur, forsvindinger og diskrimination, er der ikke tydelige tegn på at overgrebene er aftagende. Generelt savner regeringen i Tripoli kontrol med store dele af landet, ligesom parlamentet præges af sekulære og politiske partiers fortsatte uenighed. (UN Photo/ Staton Winter) FN opfordrer Den Dominikanske Republik til at sikre haitianske emigrantbørn statsborgerskab Forfatningsdomstolen i Den Dominikanske Republik har ved en afgørelse skabt desperation i titusinder af haitianske familier, der i årevis har boet i republikken. Børn af haitianske familier, der ikke har orden i deres papirer, kan ikke få dominikansk statsborgerskab. Hidtil har personer, der er født på dominikansk territorium, fået statsborgerskab efter princippet jus soli, dvs. at statsborgerskabet bestemtes af stedet for fødslen og ikke forældrenes oprindelse (jus sanguinis). I henhold til en ny dominikansk forfatning fra 2010 skal nu mindst én af forældrene være dominikaner, for at barnet får dominikansk statsborgerskab. FN s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) har opfordret Den Dominikanske Republik til at lempe de nye bestemmelser, som kan få indvirkning på omkr mennesker, hvoraf nogle har boet i Haitis nabostat i flere generationer og ikke behersker kreolsk, som tales i Haiti. Straffetribunalet for Røde Khmer-ansvarlige i Cambodja modtager ekstraordinært lån for at kunne fortsætte Det FN-støttede international tribunal for Cambodja har modtaget et ekstraordinært lån fra nogle af dets største sponsorer, heriblandt EU og Japan, for at kunne svare sine forpligtelser og fortsætte endnu nogle år. I begyndelsen gik 100 af de 300 lokalt ansatte ved domstolen i strejke, fordi de ikke havde fået udbetalt deres lønninger. Men det skyldtes, at den cambodjanske regering ikke havde betalt sin del af omkostningerne ved domstolens opretholdelse. Domstolen blev til i 2003, men har hidtil kun dømt én af de ansvarlige for bevægelsen De Røde Khmerers massedrab på den cambodjanske befolkning i 1970 erne. Domstolen fungerer som et samvirke mellem den cambodjanske regering og FN. Antallet af slaver i verden skønnes at være 30 millioner Indien er det land i verden, der har flest slaver (14 mio.), viser en opgørelse fra Global Slavery Index, offentliggjort af en australsk organisation, kaldet Walk Free, støttet af filantroper. Slaveri er her defineret i en udvidet form, idet det også omfatter tvangsarbejde (så som hoveri) og tvangsmæssig børnearbejde og visse former for prostitution. Men værst står det på en måde til i Mauretanien, fordi 4 pct. af befolkningen her er undergivet slaveri. De fleste her er født ind i slaveri, fordi deres forældre er slaver. Kina har næst flest med 3 mio. Kortet er taget fra Global Slavery Index. Jo mørkere den røde farve, jo mere udbredt slaveri 13

14 Rapporter, udredninger og evalueringer ved Henrik Døcker Sanktionerne mod Iran har styrket de konservative og nationalistiske kredse i landet Både USA s, FN s og EU s sanktioner mod Iran har bragt landet ud i økonomisk krise, men deres fornemste mål, at få standset landets atomprogram, er ikke nået, fremgår det af Janne Bjerre Christensens DIIS-rapport: Irans risikable isolation: Sanktionerne set fra Teheran. Sanktionerne er blevet strammet i flere omgange og omfatter siden 2012 hele Irans energisektor, al skibsfart, skibsbygning og havnevirksomhed. Landets olieindtægter faldt fra fra 110 mio. $ til 60 mio. $, og inflationen bedømtes i 2012 til at ligge på pct. Irans bilproduktion faldt med 42 pct. fra En vanskelighed ved en fjernelse af sanktionerne ligger i, at disse nu er optaget i amerikansk lovgivning. Hvad værre er, er at de har medvirket kraftigt til at så mistillid, for ikke at sige had, mellem USA og Iran. Men krisen kan under alle omstændigheder kun løses ad diplomatisk vej, fastslår rapporten.. grambaseret tilgang koordineret af de danske ambassader er under overvejelse for at styrke båndene mellem nationale forskningsinstitutioner og andre donorer. Højere aktivitetsniveau hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg hævede i løbet af 2012 sit aktivitetsniveau med 68 pct. Foruden de 1157 afsagte domme afvistes indkomne klager en stigning på hele 70 pct., sammenlignet med året før. Er en klage antaget til realitetsbehandling, er det næsten sikkert, at klageren også får medhold (som regel involverende en kompensation) ved domstolen. Det skyldes ikrafttræden af den 14. tillægsprotokol til konventionen, hvorefter bagatelsager kan frasorteres af blot én dommer. Ved indgangen til 2012 lå der således sager til ekspedition hos domstolen, men med udgangen af året lå der kun sager. Virkning af den danske bistand til Afghanistan Den officielle danske bistand til Afghanistan gennem de seneste ca. ti år er blevet evalueret positivt af uafhængige internationale konsulentfirmaer. Iflg. DANIDA s resumé af evalueringen har Danmark imødekommet afghanske behov særligt på uddannelsesområdet, ligesom der er ydet god hjælp til afghanere, der i tusindtal er vendt hjem fra landflygtighed i nabolande. Hvad angår statsopbygning, er resultaterne af den danske hjælp mere blandede. Bistanden udgjorde i perioden næsten 3,8 mia. kr. Omkr. 11 mio. afghanere er fortsat analfabeter. Seks mio. flygtninge (svarende til en fjerdel af befolkningen) er siden 2001 vendt tilbage fra eksil i udlandet Folkeretlige krav til bevæbnede droner Interessen for droner er steget voldsomt i de seneste år, men folkeretligt er der fremdeles megen uklarhed om den nye form for krigsførelse, som anvendelsen af dem medfører. Danmark er efter folkeretten forpligtet at vurdere alt dette, hvis vi selv vil benytte sådanne væbnede droner. Den juridiske seniorforsker Peter Vedel Kessing, Dansk Institut for Menneskerettigheder, peger i maj-nummeret af tidsskriftet EU-ret & Menneskeret på, at der er brug for en politisk beslutning om, i hvilke helt særlige situationer dronedrab evt. kan være lovlige uden for rammerne af en væbnet konflikt. Der bør også udvikles internationale standarder og retningslinjer for brug af våbendroner. Det er efter hans mening uacceptabelt, at USA i hemmelighed f.eks. kan slå individer ihjel i lande som Pakistan, Yemen og Somalia uden et præcist juridisk grundlag herfor. DANIDA-støttede udviklingsprojekter har taget for lidt hensyn til behovene Mens DANIDA s støtte til udviklingsforskning har bidraget til mange videnskabelige resultater, så har støtten i for høj grad afspejlet, hvad danske forskere og forskningsinstitutioner havde at byde på og i for ringe grad, hvad behov udviklingslandene havde. Dette fremgår af en evaluering gennem feltstudier af danskstøttede projekter i Tanzania og Burkina Faso, som det danske, rådgivende ingeniørfirma Orbicon og det britiske konsulentfirma ITAD har gennemført i perioden januar-juni En mere pro 14 Første årsrapport fra det danske Institut for Partier og Demokrati Instituttet for Partier og Demokrati (DIPD) oprettedes ved lov i maj 2010 og fik en bevilling på 75 mio. kr. for perioden Danske politiske partier er herefter i henhold til nærmere specificerede fordelingsregler gået i samarbejde med partier i en række udviklingslande, nærmere betegnet Ghana, Swaziland, Egypten, Tanzania, Bhutan, Bolivia, Zambia, Kenya, det Palæstinensiske Selvstyreområde, Malawi, Zimbabwe og Myanmar. Foruden årsrapporten har DIPD udgivet om, hvordan man organiserer partiarbejde lokalt og om kvinders rolle i udformningen af, hvad der kaldes den demokratiske kultur. Resultater af dansk mediestøtte under Det Arabiske Initiativ Et fransk og et belgisk konsulentfirma konstaterer bemærkelsesværdige resultater i sin vurdering af den danske støtte til medieudvikling under det såkaldte Arabiske Initiativ i perioden En del projektaktiviteter har dog haft begrænset rækkevidde. Godt er det gået for indsatsen for fremme af undersøgende journalistik, mediemonitorering og produktion af dokumentarfilm. Mediestøtten har været rettet mod Egypten, Jordan, Yemen, Tunesien og Libanon men på grund af de turbulente forhold i regionen har evalueringen kun kunnet gennemføres fuldt ud i de to sidstnævnte lande. Støtte til lokalradioer har haft en vis, om end begrænset betydning i Jordan og Tunesien. Den fulde rapport, Evaluation of Media Cooperation under the Danish Arab Partnership Programme ( ), fylder 132 sider.

15 Henrik Døcker anmelder 18 velformulerede fortællinger om Danmarks grundlov Jens Peter Christensen: Grundloven Atten fortællinger, 142 sider, Gyldendal. Bogen byder imidlertid på overordentlig megen nyttig viden og såmænd også flere kritiske bemærkninger om den grundlov, højesteretsdommerne anser for deres første pligt at værne om. Fremdeles mange informationer om lovgivningsprocessen, domstolenes uafhængighed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, religionsfriheden tilsat passende doser af Danmarkshistorie. Alt sammen godt at få forstand af. Men ikke helt tilstrækkeligt for en nutidig verdensborger, som har forstået det internationale samfund, Danmark er en del af. Åbenhjertige erindringer fra Sovjetunionens sidste førstemand M. S. Gorbatjov: Min egen historie, 552 side, Lindhardt og Ringhof. Mikhail Gorbatjov vil gå over i historien som kommunisten med menneskelighed og som den sidste præsident for Sovjetunionen. I denne store bog giver han en velskrevet, ærlig og detaljerig fremstilling af sit liv, og tilbage stårindtrykket af en mand, der tog ved lære, og, ærligere end nogen anden repræsentant for den gamle sovjetstat, erkendte betydningen af FN og menneskerettighederne. Enestående beretning om seks barske nordkoreanske skæbner Barbara Demick: I ly af mørket, 371 sider, Kristeligt Dagblads Forlag. Kun glimtvis er verden blevet delagtiggjort i enkeltheder om levevilkårene i Nordkorea. Den amerikanske journalist Barbara Demick har med denne bog givet en enestående beskrivelse af seks nordkoreaneres usle liv i et totalt forarmet land. De intense portrætter, hun har leveret af dem i sin bog, er så fremragende, så nuancerede, at de bringer Stefan Zweig i erindring. Nyt lys over flygtninge- og menneskeret Protecting the Rights of Others Festskrift til Jens Vedsted-Hansen, red. af Ths. Gammeltoft-Hansen, Bettina L. Kristiansen & Sten Schaumburg-Müller, 639 sider, DJØF Publishing. Den manglende kontrol med den danske efterretningstjeneste er påpeget en del gange i den aktuelle danske debat, men i dette festskrift til den århusianske juraprofessor Jens Vedsted-Hansen får det en velunderbygget juridisk, dvs. menneskeretlig, ballast fra to bidragydende danske jurister. Hvis Danmark vil undgå et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, må der etableres en effektiv ekstern kontrol, hvori også indgår klageadgang. Kristne menigheder under pres i Mellemøsten Klaus Winkel: Den sidste nadver En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden, 320 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. Journalist Klaus Winkel skal have megen anerkendelse for i denne bog at have rettet søgelyset mod de kristnes truede og i en del tilfælde livsfarlige tilværelse i Mellemøsten. Winkel fylder et hul i vores viden gennem bogen, som beretter om hans oplevelser under en rejse til en hel stribe menigheder i Egypten, Libanon, Irak og Det Palæstinensiske Selvstyreområde. For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: Du kan også klikke lige HER 15

16 Fordi vi tror på et globalt ansvar. Du kan støtte vores arbejde ved at blive medlem. - se mere på fnforbundet.dk/bliv-medlem 16

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

FN i forvandling og forandring

FN i forvandling og forandring Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012

FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2011-2012 1) Indledning FN-forbundet har til formål på oplysende og tværpolitisk grundlag at arbejde for: Styrkelse af interessen for De Forenede Nationer; Forståelse

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Kultur og samfund. Historie og Politik. Opgaver til Samuel K. Doe. TRIN 3 Opgaver til Charles Taylor

Kultur og samfund. Historie og Politik. Opgaver til Samuel K. Doe. TRIN 3 Opgaver til Charles Taylor Historie og Politik TRIN 3 Opgaver til Charles Taylor Opgave 1: Styreformer Charles Taylor og Samuel Doe kan begge betegnes som diktatorer. Inddel eleverne i grupper og lad dem undersøge forskellige styreformer.

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever. Policy Advice/Timbuktu Fonden

Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever. Policy Advice/Timbuktu Fonden t Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever Policy Advice/Timbuktu Fonden 20. maj 2014 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2.

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014 forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for Europa-Parlamentets næstformand Sylvie Guillaume og Kommissionens førstenæstformand,

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Månedsabonnement Oprettelse Telefonadapter Opkald Danmark fastnet Danmark mobil Skandinavien,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere