GLOBAL. Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance. + interview med Eigil Andersen. FN-forbundets medlemsblad NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL. Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance. + interview med Eigil Andersen. FN-forbundets medlemsblad NR."

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 5 OKTOBER 2013 Om At sidde med ved forhandlingsbordet i FN & Global Governance + interview med Eigil Andersen 1

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Blagoje Grujic ISSN: GLOBAL udkommer næste gang: December 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Tlf.: FN i fokus New York har et ambivalent forhold til FN. På den ene side brokker man sig jævnt hen over de sorte limousiner, afspærringerne og det store politiopbud, som hvert år præger gadebilledet under generalforsamlingens første uger. På den anden side er man lidt stolt over at være vært for en veritabel folkevandring af stats- og regeringsledere fra hele verden. Selv New Yorks plagede taxichauffører accepterer, at der kan være en vis mening med galskaben. I år ved starten af den 68. generalforsamling var det anderledes. Irritationsmomenterne var der stadig, men de var trådt i baggrunden. Allerede det spektakulære i, at mennesker lørdag i den første uge valfartede til rockkoncert i Central Park for at støtte kampen imod ekstrem fattigdom, satte FN og generalforsamlingen på New Yorks hitliste. Men FN var også tophistorie i medierne indtil Kongressens nedsmeltning omkring USA's føderale budget tog têten. Der blev spekuleret intenst i et muligt korridormøde og håndtryk mellem Irans nye præsident, Rouhani, og USA s Obama. Og interessen blev ikke mindre af, at det ʽkun blev til en telefonsamtale og et møde på udenrigsministerniveau. Det var jo første officielle kontakt i årtier. Selv blandt Kongressens højrefløj og i FN-kritiske medier som Fox News var generalforsamlingen ʽhot news vinklet med vanlig negativ retorik. Specielt USA s underskrift på FN s våbenhandelstraktat fra foråret fik højrefløjen med National Rifle Association i spidsen op i det røde felt: Nu kom ʽde sorte fly og tog den lille mands skydevåben. I det hele taget bør det ikke undre, at USA ser generalforsamlingen og FN s resultater gennem en indenrigspolitisk lup snarere end en global kikkert. USA er stadig stormagten og føler sig som sådan. Men Syrien-konflikten, peger på en ny udvikling. Kongressens og almindelige amerikaneres manglende lyst til igen at engagere sig militært satte Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolutionen om destruktion af Syriens kemiske våben i relief: FN, med den gamle fjende Rusland i spidsen, hjalp USA af med et ubehageligt udenrigspolitisk problem. En aflastning til ʽden tøvende sherif. Samtidig lød der nye toner fra et andet af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer Frankrig. Præsident Hollande foreslog fra FN s talerstol, at Rådets permanente medlemmer pålægger sig selv en ʽcode of good conduct, som betyder, at de afstår fra vetoretten i tilfælde af en særlig omfattende forbrydelse (ʽmass crime ). Måske er det starten på en fornyet debat om reform af Sikkerhedsrådet. Det vil styrke tilliden til FN. 2 Jørgen Estrup Landsformand i FN-forbundet

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 4 Højdepunkter fra Generalforsamlingen SIDE 6 Interview med Eigil Andersen SIDE 7 Ved forhandlingsbordet i FN SIDE 8 FN og det globale ansvar SIDE 9 Internationalt overblik SIDE 12 Rapporter, udredninger, evalueringer SIDE 14 Henrik Døcker anmelder SIDE 15 3

4 Nyt fra FN-forbundet Husk du kan følge os på Facebook Facebook.com/FNforbundet.dk Forsidebilledet denne gang er fra en af de første transportflyvninger til Mali, umiddelbart efter FN-missionen i landet (MINUSMA) blev oprettet i maj Sæt kryds i kalenderen Den 25. november er det den internationale dag mod kvindevold. Dagen markerer også FN s globale kampagne 16 dage mod vold mod kvinder, der løber frem til den 10. december, som er FN s Menneskerettighedsdag. TAK til de, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL: Eigil Andersen, SF & Carsten Staur, den danske FN-ambassadør i Geneve I de 16 dage sætter KULU i samarbejde med bl.a. FN-forbundet fokus på afskaffelsen af vold mod kvinder med en række spændende arrangementer: Den 21. november: Christiansborg-konference: Fokus på alliancebygning og aktion for kvinders rettigheder nu og efter 2015 Den 24. november: Brunchdebat med temaet Stop vold mod kvinder Fra Congo til København kl i PH-cafeen, Vesterbro, København Den 25. november: Debatmøde Stop vold mod kvinder Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker kl på Professionshøjskolen Metropol, Kbh. Den 26. november: Debatten Afrikanske kvinders kamp Skal vi blande os udenom? kl på Roskilde Bibliotek Og så vil du i alle dagene kunne gense den stærke udstilling Sig NEJ til vold mod kvinder på Roskilde Bibliotek. Du kan finde flere oplysninger på KULU s hjemmeside: 4 UN Women / Memac Ogilvy & Mather Dubai

5 Den 24. oktober er FN-dag. Dagen bruges verden over til at gøre verdens borgere opmærksomme på FN og FN s idealer og arbejde og på den måde skabe opbakning til verdensorganisationen. Dagen markerer, at FN-pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945, og er blevet fejret siden UNITED NATIONS NATIONS UNIES GENERALSEKRETÆR BAN KI-MOONS BUDSKAB I ANLEDNING AF FN-DAGEN: Kære venner, FN-dagen er en chance for at anerkende, hvor meget denne uvurderlige organisation bidrager til fred og fælles fremskridt. Det er en tid til at reflektere over, hvad mere vi kan gøre for at virkeliggøre vores vision for en bedre verden. Kampene i Syrien er vores største sikkerhedstrussel. Millioner af mennesker er afhængige af FN s humanitære medarbejdere for livreddende hjælp. FN-eksperter arbejder sammen med den nobelprisvindende Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons med at ødelægge Syriens lagre af kemiske våben. Og vi skubber på for en diplomatisk løsning for at slutte den lidelse, der har stået på i alt for længe. Vores mest påtrængende udviklingsudfordring er at gøre bæredygtighed til virkelighed Målene har halveret fattigdom. Nu må vi bevare momentum, udforme en ligeledes inspirerende post-2015 udviklingsdagsorden og komme til enighed om klimaforandringerne. Igen i år så vi FN gå sammen mod væbnede konflikter, menneskerettigheder, miljøet og mange andre emner. Vi fortsætter med at vise, hvad samlet handling kan gøre. Vi kan gøre endnu mere. I en verden, hvor vi er mere forbundet til hinanden, må vi være mere forenede. Lad os forpligte os til at leve op til vores grundlæggende idealer og arbejde sammen for fred, udvikling og menneskerettigheder på FN-dagen. Ban Ki-moon, FN s Generalsekretær Et tiltrængt hvil for generalsekretæren efter åbningsugen af FN s 68. Generalforsamling 5 UN Photo/ Rick Bajornas

6 Højdepunkter fra åbningen af årets Generalforsamling Åbningsdebatten af FN s Generalforsamling løb traditionen tro af stablen i slutningen af september måned i New York. FN s 68. Generalforsamling var karakteriseret ved en bemærkelsesværdig større folkelig interesse og opbakning, end tidligere set. Måske blev den afledt af Barack Obamas tale som på opsigtsvækkende vis udtrykte en ændret kurs overfor forholdet til Iran. Irans nye præsident Rouhani erklære- de sig også parat til at indgå dialog med USA og det medførte en række bilaterale møder de to lande imellem ved Generalforsamlingen. Som iagttager af FN s Generalforsamling fik man fornemmelsen af, at de globale udfordringer, vi står overfor, kan løses, når alle FN s 193 medlemslande mødes. Blandt de største talepunkter i år var post dagsordenen, Syrienkonflikten og behovet for reform af Sikkerhedsrådet. Vi har samlet, hvad vi synes, var nogle af højdepunkterne. >> På gadebate.un.org kan du finde alle landenes taler fra generaldebatten "In a globalized world, with dramatic shifts of power and influence, a strong United Nations is more relevant than ever, ( )We need a UN which can contribute with common solutions to global challenges". Danmarks FN-ambassadør Ib Petersen For decades, the U.N. has in fact made a real difference from helping to eradicate disease, to educating children, to brokering peace. But like every generation of leaders, we face new and profound challenges, and this body continues to be tested USA s præsident, Barack Obama The UN has a responsibility to take action. And whenever our organization proves to be powerless, it s peace that pays the price. That s why I am proposing that a code of good conduct be defined by the permanent members of the Security Council, and that in the event of a mass crime they can decide to collectively renounce their veto powers. Frankrigs præsident, François Hollande We would like to challenge the Assembly today: Let us set ourselves the target to celebrate the 70th Anniversary of the United Nations in 2015, with a reformed, more inclusive, democratic and representative UN Security Council! Sydafrikas præsident Jacob Zuma: In streets and squares across the world, people are pressing those in power. They want you, the world's leaders, to listen. They want to know that we are doing all it takes to secure a life of dignity for all. FN s Generalsekretær Ban Ki-moon 6

7 Hvert år sender Danmark en parlamentarikerdelegation, der består af folketingspolitikere og repræsentanter fra civilsamfundet. Delegationen følger debatterne i Generalforsamlingen og deltager i en række møder og begivenheder. Vi fik mulighed for at fange Eigil Andersen fra SF, lige som han var vendt hjem fra New York. Du deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN s 68. Generalforsamling i New York. Hvad er dit største indtryk fra dagene derovre? Mit største indtryk er, at nærmest alle verdens lande er optaget af, hvilke mål for verdens udvikling, der skal opstilles for tiden efter Dette er uhyre konstruktivt, og det rummer muligheden for mindre sult og fattigdom. Jeg er imponeret over, at det er lykkedes at nå målet om at fjerne 700 millioner mennesker fra den ekstreme fattigdom (godt 7 kr. pr. dag at leve for), sammenlignet med for 20 år siden. Udviklingsbistand nytter altså! Det er en vigtig konklusion. Men opgaven er fortsat kæmpestor: Der er stadig yderligere mellem 700 millioner og en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Så derfor er det utrolig godt, at der er så stor interesse for, hvad de nye mål skal være. Dette års Generalforsamling var præget af et fravær af kulørte indslag fra talerstolen Der var ingen maratontaler, som Gadaffi kunne gøre det, og ingen der kunne lugte svovl på podiet. Mange har ligefrem talt om en mere seriøs, mere handlekraftig tone på Generalforsamlingen. Var det noget, der kunne mærkes? Verden har i al fald ikke brug for diktatorer som Gaddafi og den ekstremistiske Ahmadinejad fra Iran. Så det er da en stor lettelse, at de ikke har en rolle i FN længere. Hvad anser du som den største prioritet for FN og det internationale samfund det kommende år? Først og fremmest at få bekæmpet fattigdommen og uligheden i verden. Men også en række andre aspekter: Nedbringe børnedødeligheden yderligere. Give alle børn og unge skolegang, herunder også handicappede børn, som sættes ud på sidelinjen i mange lande. Give piger og kvinder ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet, hvor vi kæmper imod en sort alliance mellem den katolske pave og visse islamistiske lande. Skaffe mange flere adgang til rent drikkevand og sundhedsbehandling. Få nedbragt CO-udslip, så vi undgår en klima-katastrofe hvor Bangladesh synker i havet og Sahara bliver dobbelt så stor, hvilket vil udløse millioner af miljø-flygtninge. Med andre ord: Få opstillet nogle gode efter 2015 Mål, som omfatter bedre hjælp til mennesker med de dårligste levevilkår og gode miljø/klima-mål om bæredygtighed. Både staterne og de frivillige bistandsorganisationer vil skulle gøre en kæmpe indsats for at nå målene, så der er masser af arbejde forude. Eigil Andersen har været folketingsmedlem for SF i Østjyllands Storkreds siden 13. november Han beklæder i øjeblikket posterne som arbejdsmarkedsordfører, by- og boligordfører, fiskeriordfører og ordfører for landdistrikter og småøer. Det var hans første deltagelse i FN s Generalforsamling. Indtryk fra New York FN-forbundets formand, Jørgen Estrup, deltog i den danske parlamentarikerdelegation til FN's 68. Generalforsamling i New York. På vores hjemmeside kan du læse om hans indtryk og kommentarer fra seminarer og møder i løbet af ugen: >> 7 UN Photo/ Rick Bajornas

8 Ved forhandlingsbordet i FN Af Carsten Staur, Ambassadør ved Danmarks faste mission ved FN i Geneve Når talen falder på forhandlinger i FN's Generalforsamling, hører man ofte, at FN kun kan vedtage det, som alle 193 medlemslande er enige om og at det normalt ikke er ret meget. Det er rigtigt, at man i FN generelt tilstræber, at alle lande skal kunne tilslutte sig forhandlingsresultatet, hvad enten dette er en ny konvention, en politisk erklæring eller en resolution, der skal føre FN's normative arbejde et skridt videre. En sådan enighed skaber øget legitimitet. Hvor langt skridtet bliver, afhænger dog også af, hvordan forhandlingerne tilrettelægges, og hvor aktive og risikovillige de, der leder forhandlingerne, er i forhold til medlemslandene. Alle kan jo presses et vist stykke og nogle endda ganske langt. Læsningen af den overordnede politiske situation, af de vigtigste aktørers interesser, af fleksibiliteten hos de mest besværlige forhandlingspartnere og den personlige interaktion mellem forhandlerne kan være helt afgørende for at nå et resultat - og gør FN-forhandlinger til et skoleeksempel på diplomatisk håndværk. tilbage i teksten og hele tiden komme med nye forslag og pakkeløsninger lykkedes det gradvis at skabe enighed om først ét spørgsmål og så et andet. Dag efter dag og i de sidste par uger også nat efter nat. Og hele tiden sætning for sætning, ord for ord. Til sidst var der kun de helt svære ting tilbage. Besatte områder, forpligtende bistandsmålsætninger og nogle få andre emner. Her måtte forhandlingslederne så satse og fremlægge en samlet kompromispakke, som heldigvis ramte rigtigt. Erklæringen blev formelt tiltrådt af Generalforsamlingen en uge før topmødet. I 2012 fik Danmark igen til opgave at lede forhandlingerne om en topmødeerklæring, denne gang om Rule of Law og sammen med Mexico. En generalforsamlingserklæring om retssamfund og international principper for retsorden var på mange måder nyt land for FN, så her valgte vi en anden forhandlingsform. I stedet for at forhandle sluterklæringen ord for ord lagde vi et udkast frem, lyttede til kommentarer og reviderede så udkastet forud for et nyt forhandlingsmøde. Mange lande ønskede at gå tilbage til den velkendte åbne forhandling ord for ord, men vi sagde pænt og venligt nej og holdt fast i skriveprocessen. Vi var penholders, som det hedder i FN-sprog. Lad mig give to selvoplevede eksempler. I september 2010 holdt FN et Topmøde om 2015 Målene, og Danmark og Senegal fik til opgave at lede forhandlingerne om den politiske erklæring, der skulle vedtages i den forbindelse. Der stod meget på spil for FN Målene er et politisk flagskib for organisationen, og der skulle derfor nødig opstå politisk uenighed om en erklæring. Forhandlingerne blev tilrettelagt i tæt samspil med ledende medarbejdere i FN-sekretariatet. Vi valgte en helt klassisk og tekstnær forhandlingsform, hvor vi over nogle måneder gradvis skabte forståelse hos forhandlingspartnerne især gruppen af udviklingslande (G77), EU og USA for hinandens synspunkter og røde linjer. På baggrund heraf lagde vi et konkret erklæringsforslag frem. Det skete godt tre måneder før topmødet, og herefter var der åbne forhandlinger, afsnit for afsnit. Det foregik på helt klassisk maner med erklæringsteksten på en storskærm i mødelokalet, som alle lande kunne stille forslag og modforslag til. Til at starte med lignede det et mareridt af alternative forslag og formuleringer, og på det mest uoverskuelige tidspunkt løb den rå forhandlingstekst op i 140 sider. Men stille og roligt lysnede det. Ved at springe frem og 8 Processen lykkedes, og vi fik en bedre og mere stringent og præcist formuleret erklæring end erklæringen fra Men unægtelig også et mere kompliceret forhandlingsspil bag kulisserne, hvor vi hele tiden måtte stemme vores ideer og forslag af med de vigtigste forhandlere, herunder også lande som Iran, Cuba og Venezuela. Slutspillet blev også ganske nervepirrende. Topmødet fandt sted mandag den 24. september 2012, hvor mere end hundrede stats- og regeringschefer og ministre skulle tale, så snart erklæringen var vedtaget som første punkt på dagsordenen. Teksten faldt imidlertid først helt på plads fredagen før efter intense forhandlinger med nogle få af de store lande. Så mange åndede lettet op, da formanden med et hammerslag mandag morgen bekræftede, at alle 193 medlemslande nu var enige om en erklæring, som de fleste så som meget principiel og meget positiv i forhold til det fortsatte FN-arbejde med Rule of Law. Der ene forhandlingsform er ikke bedre end den anden. Det afgørende er, at forhandlingslederne udnytter de muligheder, de har for at skabe den proces, der fører til det bedst mulige resultat. Det kræver selvfølgelig erfaring, men også en klar forståelse af den politiske kontekst, som de konkrete FN-forhandlinger indgår i.

9 FN og det globale ansvar Af Torleif Jonasson, Generalsekretær i FN-forbundet FN er ikke, og bliver aldrig, en verdensregering. Nogen kunne måske ønske det en gang imellem: Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget i forhold til Syrien? Andre advarer mod for meget FN, som når tænketanken Cepos mener, at FN blander sig i lokale, danske beslutninger. FN er en mellemstatslig organisation, i udgangspunktet forbeholdt medlemslandene og deres regeringer, og dannet af 2. verdenskrigs sejrsmagter. Verden er dog væsentligt ændret siden 1945, med nye internationale magtforhold landene imellem. Stadig flere komplekse og grænseoverskridende udfordringer svækker nationalstatens kapacitet, og gør det nødvendigt med øget inddragelse af ikke-statslige aktører, både erhvervslivet og civilsamfundet. Der er behov for en diskussion af fremtidens FN, der tager højde for de ændrede magtforhold, de grænseoverskridende problemer, og som finder måder at finde fælles løsninger med alle aktører. Der er behov for en diskussion om fremtidens globale governance. Forsøger man at oversætte governance til dansk, kommer man ofte til at bruge ordet styring, hvilket nemt kan komme til at lyde som styring, forstået som en verdensregering. En bredere tolkning af governance stipulerer styring ved global adgang til informationer, diskussioner i åbne foraer, og ved involvering af alle relevante aktører. Alt sammen i rammen af en global, respekteret og legitim organisation, hvor vi kun har én af slagsen: FN. FN s kommission for global governance formulerede i 1995 følgende definition: Governance er summen af de mange måder, hvorpå enkeltpersoner og institutioner, offentlige som private, styrer deres fælles anliggender. Det er en løbende proces, hvorigennem modstridende og forskelligartede interesser kan rummes og fælles handlinger iværksættes. Det omfatter både formelle institutioner og strukturer med beføjelse til at håndhæve overholdelsen, og uformelle ordninger som folk og institutioner enten er blevet enige om eller opfatter at være i deres interesse. Carsten Staur er dansk FN-ambassadør i Geneve. Han var FNambassadør i New York I 2011 udgav han bogen Den globale udfordring. FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft. Om den skrev Henrik Døcker i sin anmeldelse her i GLOBAL: Klima, bæredygtighed, nødhjælp, fredsskabelse er blandt de mange emner, der forstandigt og indgående beskrives i bogen, som er båret af dybt indsigt i og tro på De Forende Nationer. En revideret udgave af bogen udkommer snart på engelsk under titlen Shared Responsibility. The United Nations in the Age of Globalization. 9

10 Civilsamfundets vigtige deltagelse Der er mange svære udfordringer, når man snakker governance, og blandt det sværeste er nok inddragelsen af civilsamfundet. I CIVICUS årsrapport The state of Civil Society 2013 påpeges, at forholdene for civilsamfundet og deres organisationer generelt forværres, og der gives eksempler på direkte vold, begrænsende lovgivning og store økonomiske restriktioner. Det er ikke det, verden har brug for. Et stærkt civilsamfund fremmer ansvarligt medborgerskab og får demokratiet til at fungere; Et svagt civilsamfund fremmer autoritære styreformer, har FN s daværende generalsekretær Kofi Annan sagt. Civilsamfundsorganisationer arbejder lokalt og kender derfor de problemer, almindelige mennesker står over for. Organisationerne bidrager særligt med disse erfaringer i nationale diskussioner, men med problemernes stigende grænseoverskridende karakter, øges også vigtigheden af, at organisationerne bidrager med erfaringerne i regionale og globale fora. Hermed sikres, at forhandlinger og beslutninger kan tages på bedst mulige grundlag. Civilsamfundets deltagelse er nødvendig, hvis beslutningerne efterfølgende skal kunne gennemføres; ikke mindst set i lyset af nationalstatens svækkede kapacitet, hvorfor et styrket samspil mellem regeringer og civilsamfund er nødvendigt. Lad mig give tre eksempler: I FN s tidligere kommission for bæredygtig udvikling (CSD) etablerede man mekanismen Multistakeholder Dialogues, hvor repræsentanter for regeringer, virksomheder og civilsamfundet gennemførte tematiserede debatter for at finde frem til fælles løsninger og i FN s Arbejdsorganisation ILO har man fra starten arbejdet med trepartsrepræsentation og - forhandlinger, hvor regeringer, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer har stort set lige adgang og stemmeret. Om sin medvirken i ILO skriver LO blandt andet: Globaliseringen kalder i stadig højere grad på koordinerede internationale standarder, så der udvikles et fælles grundlag for beskyttelse af lønmodtagere og produktion. FN s Menneskerettighedskommission blev for nogle år siden opgraderet til FN s Menneskerettighedsråd, og blandt nyskabelserne i forbindelse med ændringen var etableringen af Universal Periodic Review (UPR) en s.k. peer-review-mekanisme, hvor landene med jævne mellemrum vurderer hinandens fremskridt og overholdelse af internationale aftaler. I 2011 blev der givet 133 anbefalinger til Danmark hvoraf den tidligere regering afviste de 49. Ban Ki-moon sammen med Kid President på World Humanitarian Day i år UNOCHA Reform indenfor rammerne Diskussionen om reform af FN og forbedret global governance, fokuserer alt for ofte kun på FN s Sikkerhedsråd. Vel er det vigtigt, at Rådet, dets sammensætning, status og arbejdsform reformeres, men tilstedeværelsen af fem permanente medlemmer med vetoret gør, at en reel løsning, herunder en ændring af FNpagten, har lange udsigter. Så derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad der kan gøres indenfor den eksisterende pagt og drage lære af, hvad der allerede er gjort. En række danske civilsamfundsorganisationer, heriblandt FN-forbundet, har bedt den nuværende regering genoverveje afvisningerne. Som en kommentar til fire af afvisningerne skrev vi: Regeringen bør arbejde for en inkorporering af alle de af Danmark ratificerede internationale menneskerettighedskonventioner i dansk ret, således at der skabes sikkerhed for, at de af Danmark påtagne internationale forpligtelser har fuld dækning i dansk ret og konventionernes overholdelse derved sikres uanset skiftende politisk flertal. 10

11 I skyggen af Rwanda og Srebrenica etablerede FN princippet om Responsibility to Protect (R2P). Princippet består af tre dele: i) Den enkelte stats ansvar for at beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. ii) Hvis den enkelte stat ikke kan leve op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at hjælpe staten med dette. iii) Hvis den enkelte stat ikke lever op til ansvaret for at beskytte sine borgere har det internationale samfund en pligt til at handle. Der har været meget fokus på princippets militære aspekt og måden R2P blev brugt på i forhold til Libyen: at udenlandsk indgriben ikke bare beskyttede civilbefolkningen, men også medførte et regimeskift, hvilket delvist kan forklare Kinas og Ruslands uvilje mod at tilgribe princippet i forhold til Syrien. Desværre glemmes den anden væsentlige komponent ved implementeringen af R2P, at det i høj grad handler om forebyggelse. Det internationale samfund skal bidrage til opbygning af staters kapacitet til at håndtere konflikter og overgreb mod befolkningen og støtte internationale indsatser, der forebygger konflikter og beskytter civile mod overgreb. Dette ved etablering af overvågning og early warning -mekanismer. Eksemplerne viser, at det er muligt at udvikle FN og styrke den globale governance indenfor den eksisterende pagt, og at en decideret pagtændring godt kan vente. Hvad vi mangler er en systematisk opsamling af governance-praksis og -erfaringer. Årets generalforsamling i FN affødte mange positive kommentarer, ikke mindst i danske medier. Og der er også mange ting at glæde sig over i den forgangne måned: FN s sikkerhedsråd vedtog en resolution om at eliminere Syriens kemiske våben, USA underskrev FN s våbenhandelstraktat og dialogen med Iran om landets atomprogram fik nye, positive toner. Generalforsamlingen fulgte op på FN s 2015 Mål og FN s bæredygtighedstopmøde i Rio sidste år, og arbejder nu frem mod nye, globale bæredygtighedsmål. Generelt optræder Danmark progressivt når det handler om at fremme oprindelige folks og marginaliserede gruppers rettigheder internationalt, herunder at sikre dem adgang til og indflydelse på internationale forhandlinger men ønsker man bred inddragelse i udviklingen af global governance, så skal man f.eks. ikke opretholde den tidligere regerings beslutning om at fjerne det økonomiske grundlag for en effektiv medvirken i FN s generalforsamling for en række organisationer, herunder FN-forbundet. Samarbejdet på tværs af de 193 medlemslande af FN er understøttet af FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober Det var denne pagt der skabte fundamentet for FN's virke, ved at fastlægge gensidige rettigheder og pligter blandt medlemslandene, samt etableringen af organisationens centrale samarbejdsorganer: Generalforsamlingen Sikkerhedsrådet Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC) Den internationale domstol Formynderskabsrådet (der dog siden 1994 ikke længere er aktivt) Sekretariatet 14 andre organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN s seks hovedorganer dét, som vi i dag kalder FN-systemet. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og skal de positive begivenheder blive til flere, kræver det fortsat arbejde, hvor alle aktører er med og bakker op om det multilaterale samarbejde i regi af FN. Derfor skal Danmark roses, når den multilaterale andel af bistanden sættes op, men skoses, når det overvejes at udarbejde et sæt regler, der skal regulere, hvornår internationale militære indgreb kan finde sted uden et mandat fra FN s Sikkerhedsråd. Den originale FN-pagt fra 1945, gjort klar til underskrifter fra de dengang 51 medlemslande. UN Photo/ Rosenberg 11

12 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Saudi Arabien afviser at blive medlem af FN s Sikkerhedsråd Det har vakt mere end almindelig opmærksomhed, at Saudi Arabien efter sammen med Tchad, Chile, Litauen og Nigeria at være indvalgt i FN s Sikkerhedsråd i henhold til en bestående turnusordning, hvor ikke-permanente medlemsstater sidder to år ad gangen alligevel har valgt at frasige sig medlemskabet. Det skyldes iflg. en officiel meddelelse skuffelse over, at Rådet ikke har kunnet tvinge Syrien til at få indstillet borgerkrigen dér. Landets kritik er i virkeligheden rettet mod Rusland og Kina, som har blokeret resolutionsforslag om fred i kraft af deres vetoret i Sikkerhedsrådet. FN-styrker i Haiti, Liberia, Israel/Libanon forlænget FN s Sikkerhedsråd har til oktober 2014 forlænget de fredsbevarende styrker - i Haiti (MINUSTAH) for bl.a. at medvirke til opbyggelsen af en duelig politistyrke den er nu kommet op på , men skal udvides til FN-styrken, der består af 5021 soldater og 2601 politifolk, skal sikre tilstrækkelig stabilitet i landet, således at der efter vedtagelsen af en ny valglov kan holdes frie valg, såvel til parlamentet som til kommunale råd. - i Liberia (UNMIL) bl.a. for at bistå politiet med at skride ind over for vold mod kvinder og børn. Styrken er på 5757, men det er tanken, at den om et år skal være reduceret til Ved sin oprettelse var den oppe på over soldater foruden 1000 politifolk. Liberia opfordredes af Sikkerhedsrådet til at styrke samarbejdet med nabostaten Elfenbenskysten, ikke mindst i grænseområderne, hvor der for nylig var uroligheder. Der er stadig åbne sår i Liberia efter den borgerkrig, som krævede menneskeliv og efter 14 år sluttede i på grænsen mellem Israel og Libanon (UNIFIL), som blot omfatter 15 mand (væsentligst observatører) for at skabe hvad der kaldes et nyt strategisk klima i grænseområdet og fremme samarbejdet med den libanesiske hær; Israel blev samtidig opfordret til hurtigst muligt at trække sit militær tilbage fra det nordlige Ghajar. UNIFIL oprettedes i 1978 med den opgave at holde området ml. den blå linje og floden Litani fri af forbudte våben og trafik. Irak henretter 42 personer på to dage Den internationale dag mod dødsstraf den 10. oktober blev sat i skarpt perspektiv, da der på dette tidspunkt indløb informationer fra Irak om henrettelse af 42 personer inden for to dage. De pågældende havde gjort sig skyldig i terrorisme eller andre alvorlige forbrydelser mod civile, hed det. FN s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) følte sig ikke overbevist om, at disse straffe, som hævdet af irakerne, tjente til at afskrække andre fra at gribe til terrorhandlinger. Der har i årets første ni måneder været en stejl stigning i antallet af civile dræbt ved terroristers hærgen i Irak til 5740, langt flere end i 2011 og Colombianer skal lede FN-kommission om straffrihed i Guatemala Den colombianske dommer Ivan Velasquez Gómez er udnævnt til formand for den FN-støttede kommission, der skal bidrage til fjernelsen af væbnede grupper i Guatemala og tilstræbe en udryddelse af den indgroede trang til straffrihed over mange skyldige i alvorlige forbrydelser i landet. Kommissionen, der under akronymet CICIG blev oprettet i 2006, har virket i snævert samarbejde med Guatemalas anklagemyndighed for at få optrevlet illegale væbnede grupper og hemmelige selskaber, begge dannet under et skalkeskjul af at være organisationer, der på én eller anden måde styrkede sikkerheden. FN s generalsekretær takkede den hidtidige kommissionsformand, costaricaneren Francisco Dall Anese, for hans indsats for at få opbygget Guatemalas retsinstitutioner. Millioner af børn får ingen skolegang på grund af borgerkrige Omkr. 28,5 mio. børn verden over har ingen mulighed for at komme i skole på grund af væbnet konflikt i deres hjemlande. Det drejer sig især om børn i Syrien, Den Centralafrikanske Republik, Mali og Congo-Kinshasa (DR Congo). Repræsentanter for FN s Børnefond (UNICEF), Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR) og særorganisationen for Undervisning, Videnskab og Kultur (UNESCO) drøftede på et møde i september, hvordan lærere og skoler kan beskyttes bedre mod træfninger, og hvordan undervisning i det hele taget organiseres under usikre forhold, præget af fjendtligheder. (UN Photo/ Tobin Jones) 12

13 Den Internationale Straffedomstol rejse anklage for påvirkning af vidne Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt arrestordre mod en kenyansk journalist, Walter Osipiri Barasa, der formedelst 1,4 mio. shilling ( $) har forsøgt at få tre vidner mod den kenyanske vicepræsident William Ruto til at trække deres afgivne vidnesbyrd tilbage. Ifølge anklageren i sagen mod Ruto er der dannet et slags netværk til underminering af sagen. Ruto er ligesom den kenyanske præsident Uhuru Kenyatta anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved animering af uroligheder efter Kenyas valg i 2007, hvor 1100 mennesker blev dræbt og 3500 såret. Skulle Barasa blive anholdt og bragt for retten, risikerer han en fængselsstraf på op til fem år. Fortsat udbredt brug af tortur i libyske forvaringscentre Tortur er udbredt i forvaringscentre i Libyen, fremgår det af en rapport fra FN s Støttemission i Libyen (UNSMIL) og FN- Højkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR). 27 mennesker er afgået ved døden på disse centre i løbet af de sidste to år. Flertallet af de i alt 8000, der for tiden er frihedsberøvet, står ikke over for nogen umiddelbar retssag. Libyens myndigheder har siden 2012 søgt at få forskellige bevæbnede brigader bragt under offentlig kontrol. FN har i de sidste par år besøgt 30 interneringscentre, men trods ny libysk lovgivning med forbud mod tortur, forsvindinger og diskrimination, er der ikke tydelige tegn på at overgrebene er aftagende. Generelt savner regeringen i Tripoli kontrol med store dele af landet, ligesom parlamentet præges af sekulære og politiske partiers fortsatte uenighed. (UN Photo/ Staton Winter) FN opfordrer Den Dominikanske Republik til at sikre haitianske emigrantbørn statsborgerskab Forfatningsdomstolen i Den Dominikanske Republik har ved en afgørelse skabt desperation i titusinder af haitianske familier, der i årevis har boet i republikken. Børn af haitianske familier, der ikke har orden i deres papirer, kan ikke få dominikansk statsborgerskab. Hidtil har personer, der er født på dominikansk territorium, fået statsborgerskab efter princippet jus soli, dvs. at statsborgerskabet bestemtes af stedet for fødslen og ikke forældrenes oprindelse (jus sanguinis). I henhold til en ny dominikansk forfatning fra 2010 skal nu mindst én af forældrene være dominikaner, for at barnet får dominikansk statsborgerskab. FN s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) har opfordret Den Dominikanske Republik til at lempe de nye bestemmelser, som kan få indvirkning på omkr mennesker, hvoraf nogle har boet i Haitis nabostat i flere generationer og ikke behersker kreolsk, som tales i Haiti. Straffetribunalet for Røde Khmer-ansvarlige i Cambodja modtager ekstraordinært lån for at kunne fortsætte Det FN-støttede international tribunal for Cambodja har modtaget et ekstraordinært lån fra nogle af dets største sponsorer, heriblandt EU og Japan, for at kunne svare sine forpligtelser og fortsætte endnu nogle år. I begyndelsen gik 100 af de 300 lokalt ansatte ved domstolen i strejke, fordi de ikke havde fået udbetalt deres lønninger. Men det skyldtes, at den cambodjanske regering ikke havde betalt sin del af omkostningerne ved domstolens opretholdelse. Domstolen blev til i 2003, men har hidtil kun dømt én af de ansvarlige for bevægelsen De Røde Khmerers massedrab på den cambodjanske befolkning i 1970 erne. Domstolen fungerer som et samvirke mellem den cambodjanske regering og FN. Antallet af slaver i verden skønnes at være 30 millioner Indien er det land i verden, der har flest slaver (14 mio.), viser en opgørelse fra Global Slavery Index, offentliggjort af en australsk organisation, kaldet Walk Free, støttet af filantroper. Slaveri er her defineret i en udvidet form, idet det også omfatter tvangsarbejde (så som hoveri) og tvangsmæssig børnearbejde og visse former for prostitution. Men værst står det på en måde til i Mauretanien, fordi 4 pct. af befolkningen her er undergivet slaveri. De fleste her er født ind i slaveri, fordi deres forældre er slaver. Kina har næst flest med 3 mio. Kortet er taget fra Global Slavery Index. Jo mørkere den røde farve, jo mere udbredt slaveri 13

14 Rapporter, udredninger og evalueringer ved Henrik Døcker Sanktionerne mod Iran har styrket de konservative og nationalistiske kredse i landet Både USA s, FN s og EU s sanktioner mod Iran har bragt landet ud i økonomisk krise, men deres fornemste mål, at få standset landets atomprogram, er ikke nået, fremgår det af Janne Bjerre Christensens DIIS-rapport: Irans risikable isolation: Sanktionerne set fra Teheran. Sanktionerne er blevet strammet i flere omgange og omfatter siden 2012 hele Irans energisektor, al skibsfart, skibsbygning og havnevirksomhed. Landets olieindtægter faldt fra fra 110 mio. $ til 60 mio. $, og inflationen bedømtes i 2012 til at ligge på pct. Irans bilproduktion faldt med 42 pct. fra En vanskelighed ved en fjernelse af sanktionerne ligger i, at disse nu er optaget i amerikansk lovgivning. Hvad værre er, er at de har medvirket kraftigt til at så mistillid, for ikke at sige had, mellem USA og Iran. Men krisen kan under alle omstændigheder kun løses ad diplomatisk vej, fastslår rapporten.. grambaseret tilgang koordineret af de danske ambassader er under overvejelse for at styrke båndene mellem nationale forskningsinstitutioner og andre donorer. Højere aktivitetsniveau hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg hævede i løbet af 2012 sit aktivitetsniveau med 68 pct. Foruden de 1157 afsagte domme afvistes indkomne klager en stigning på hele 70 pct., sammenlignet med året før. Er en klage antaget til realitetsbehandling, er det næsten sikkert, at klageren også får medhold (som regel involverende en kompensation) ved domstolen. Det skyldes ikrafttræden af den 14. tillægsprotokol til konventionen, hvorefter bagatelsager kan frasorteres af blot én dommer. Ved indgangen til 2012 lå der således sager til ekspedition hos domstolen, men med udgangen af året lå der kun sager. Virkning af den danske bistand til Afghanistan Den officielle danske bistand til Afghanistan gennem de seneste ca. ti år er blevet evalueret positivt af uafhængige internationale konsulentfirmaer. Iflg. DANIDA s resumé af evalueringen har Danmark imødekommet afghanske behov særligt på uddannelsesområdet, ligesom der er ydet god hjælp til afghanere, der i tusindtal er vendt hjem fra landflygtighed i nabolande. Hvad angår statsopbygning, er resultaterne af den danske hjælp mere blandede. Bistanden udgjorde i perioden næsten 3,8 mia. kr. Omkr. 11 mio. afghanere er fortsat analfabeter. Seks mio. flygtninge (svarende til en fjerdel af befolkningen) er siden 2001 vendt tilbage fra eksil i udlandet Folkeretlige krav til bevæbnede droner Interessen for droner er steget voldsomt i de seneste år, men folkeretligt er der fremdeles megen uklarhed om den nye form for krigsførelse, som anvendelsen af dem medfører. Danmark er efter folkeretten forpligtet at vurdere alt dette, hvis vi selv vil benytte sådanne væbnede droner. Den juridiske seniorforsker Peter Vedel Kessing, Dansk Institut for Menneskerettigheder, peger i maj-nummeret af tidsskriftet EU-ret & Menneskeret på, at der er brug for en politisk beslutning om, i hvilke helt særlige situationer dronedrab evt. kan være lovlige uden for rammerne af en væbnet konflikt. Der bør også udvikles internationale standarder og retningslinjer for brug af våbendroner. Det er efter hans mening uacceptabelt, at USA i hemmelighed f.eks. kan slå individer ihjel i lande som Pakistan, Yemen og Somalia uden et præcist juridisk grundlag herfor. DANIDA-støttede udviklingsprojekter har taget for lidt hensyn til behovene Mens DANIDA s støtte til udviklingsforskning har bidraget til mange videnskabelige resultater, så har støtten i for høj grad afspejlet, hvad danske forskere og forskningsinstitutioner havde at byde på og i for ringe grad, hvad behov udviklingslandene havde. Dette fremgår af en evaluering gennem feltstudier af danskstøttede projekter i Tanzania og Burkina Faso, som det danske, rådgivende ingeniørfirma Orbicon og det britiske konsulentfirma ITAD har gennemført i perioden januar-juni En mere pro 14 Første årsrapport fra det danske Institut for Partier og Demokrati Instituttet for Partier og Demokrati (DIPD) oprettedes ved lov i maj 2010 og fik en bevilling på 75 mio. kr. for perioden Danske politiske partier er herefter i henhold til nærmere specificerede fordelingsregler gået i samarbejde med partier i en række udviklingslande, nærmere betegnet Ghana, Swaziland, Egypten, Tanzania, Bhutan, Bolivia, Zambia, Kenya, det Palæstinensiske Selvstyreområde, Malawi, Zimbabwe og Myanmar. Foruden årsrapporten har DIPD udgivet om, hvordan man organiserer partiarbejde lokalt og om kvinders rolle i udformningen af, hvad der kaldes den demokratiske kultur. Resultater af dansk mediestøtte under Det Arabiske Initiativ Et fransk og et belgisk konsulentfirma konstaterer bemærkelsesværdige resultater i sin vurdering af den danske støtte til medieudvikling under det såkaldte Arabiske Initiativ i perioden En del projektaktiviteter har dog haft begrænset rækkevidde. Godt er det gået for indsatsen for fremme af undersøgende journalistik, mediemonitorering og produktion af dokumentarfilm. Mediestøtten har været rettet mod Egypten, Jordan, Yemen, Tunesien og Libanon men på grund af de turbulente forhold i regionen har evalueringen kun kunnet gennemføres fuldt ud i de to sidstnævnte lande. Støtte til lokalradioer har haft en vis, om end begrænset betydning i Jordan og Tunesien. Den fulde rapport, Evaluation of Media Cooperation under the Danish Arab Partnership Programme ( ), fylder 132 sider.

15 Henrik Døcker anmelder 18 velformulerede fortællinger om Danmarks grundlov Jens Peter Christensen: Grundloven Atten fortællinger, 142 sider, Gyldendal. Bogen byder imidlertid på overordentlig megen nyttig viden og såmænd også flere kritiske bemærkninger om den grundlov, højesteretsdommerne anser for deres første pligt at værne om. Fremdeles mange informationer om lovgivningsprocessen, domstolenes uafhængighed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, religionsfriheden tilsat passende doser af Danmarkshistorie. Alt sammen godt at få forstand af. Men ikke helt tilstrækkeligt for en nutidig verdensborger, som har forstået det internationale samfund, Danmark er en del af. Åbenhjertige erindringer fra Sovjetunionens sidste førstemand M. S. Gorbatjov: Min egen historie, 552 side, Lindhardt og Ringhof. Mikhail Gorbatjov vil gå over i historien som kommunisten med menneskelighed og som den sidste præsident for Sovjetunionen. I denne store bog giver han en velskrevet, ærlig og detaljerig fremstilling af sit liv, og tilbage stårindtrykket af en mand, der tog ved lære, og, ærligere end nogen anden repræsentant for den gamle sovjetstat, erkendte betydningen af FN og menneskerettighederne. Enestående beretning om seks barske nordkoreanske skæbner Barbara Demick: I ly af mørket, 371 sider, Kristeligt Dagblads Forlag. Kun glimtvis er verden blevet delagtiggjort i enkeltheder om levevilkårene i Nordkorea. Den amerikanske journalist Barbara Demick har med denne bog givet en enestående beskrivelse af seks nordkoreaneres usle liv i et totalt forarmet land. De intense portrætter, hun har leveret af dem i sin bog, er så fremragende, så nuancerede, at de bringer Stefan Zweig i erindring. Nyt lys over flygtninge- og menneskeret Protecting the Rights of Others Festskrift til Jens Vedsted-Hansen, red. af Ths. Gammeltoft-Hansen, Bettina L. Kristiansen & Sten Schaumburg-Müller, 639 sider, DJØF Publishing. Den manglende kontrol med den danske efterretningstjeneste er påpeget en del gange i den aktuelle danske debat, men i dette festskrift til den århusianske juraprofessor Jens Vedsted-Hansen får det en velunderbygget juridisk, dvs. menneskeretlig, ballast fra to bidragydende danske jurister. Hvis Danmark vil undgå et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, må der etableres en effektiv ekstern kontrol, hvori også indgår klageadgang. Kristne menigheder under pres i Mellemøsten Klaus Winkel: Den sidste nadver En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden, 320 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. Journalist Klaus Winkel skal have megen anerkendelse for i denne bog at have rettet søgelyset mod de kristnes truede og i en del tilfælde livsfarlige tilværelse i Mellemøsten. Winkel fylder et hul i vores viden gennem bogen, som beretter om hans oplevelser under en rejse til en hel stribe menigheder i Egypten, Libanon, Irak og Det Palæstinensiske Selvstyreområde. For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: Du kan også klikke lige HER 15

16 Fordi vi tror på et globalt ansvar. Du kan støtte vores arbejde ved at blive medlem. - se mere på fnforbundet.dk/bliv-medlem 16

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2017 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Sofie Anne Marner Sagsnr.: 2017-0030-5247

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1249/2016 21.11.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

P7_TA(2010)0290 Nordkorea

P7_TA(2010)0290 Nordkorea P7_TA(2010)0290 Nordkorea Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2010 om Nordkorea Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Koreanske Halvø, - der henviser til FN's

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. februar 2017 (OR. en) 5321/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. februar 2017 til: delegationerne MAMA 12 CFSP/PESC 23

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere