Nye reformer skal betale skattelettelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye reformer skal betale skattelettelser"

Transkript

1 Nr. 4 - september 7 Indhold side: # # 3 # 5 # 6 # 7 # 8 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu med hensyn til at løse fremtidens udfordringer. 15-planen er på papiret holdbar, men er i virkeligheden ikke økonomisk ansvarlig. Planen bliver brugt til at give ufinansierede skattelettelser fra 8, mens indtægterne baserer sig på hensigtserklæringer om øget beskæftigelse. Skatteaftalen er ufinansieret og øger risiko for overophedning Regeringens skattelettelser og skattestop koster 16 mia. kr., men der er kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Ufinansierede skattelettelser i en situation med rekord lav ledighed risikerer at virke som benzin på bålet. Det er dog glædeligt, at regeringen delvist har afmonteret skattestoppet ved at prisregulere energiafgifterne. Skattelettelserne er skævt fordelt VKO-skatteaftalen betyder, at de rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med en årlig gevinst på 7 kr. Øget ulighed er dog ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Det viser erfaringerne med lettelserne af skat på arbejde i 1986, 1994 og planen indebærer historisk lav servicevækst Regeringens 15-plan er fremlagt som en gavebod, hvor den offentlige service løftes med 37 mia. kr. i perioden Men fakta er, at vi skal vænne os til en historisk lav servicevækst. Servicevæksten sikrer blot, at det offentlige forbrug følger med den generelle velstands- og befolkningsudvikling. Der er ikke tale om serviceforbedringer. Kvalitetsfonden er en fjer, der bliver gjort til fem høns Regeringen forsøger at sælge kvalitetsfonden som et massivt løft i de offentlige investeringer på 5 mia. kr. Der gives imidlertid kun, hvad der kræves for, at investeringerne følger velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at kvaliteten på sygehuse, plejehjem, i daginstitutioner og skoler ikke bliver stadig mere utidssvarende. Der er altså ikke tale om en opprioritering i forhold til de seneste 15 år. Nye reformer skal betale skattelettelser Regeringen skal skaffe nye 7. personer i beskæftigelse frem mod 15 uden at det må koste noget, hvis indtægter og udgifter i 15-planen skal stemme. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte pensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som blev vedtaget sidste sommer. Ideerne til, hvordan beskæftigelsen skal øges, er parkeret i en Arbejdsmarkedskommission, som regeringen vil nedsætte.

2 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu med hensyn til at løse fremtidens udfordringer. 15-planen er på papiret holdbar, men er i virkeligheden ikke økonomisk ansvarlig. Planen bliver brugt til at give ufinansierede skattelettelser fra 8, mens indtægterne baserer sig på hensigtserklæringer om øget beskæftigelse. Af Martin Madsen Det er sund økonomisk politik at se ud over næste valg og at fokusere på de langsigtede udfordringer bl.a. fra, at vi bliver flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre. AErådet mener det er centralt, at der føres en holdbar finanspolitik, hvilket sikrer, at nulevende generationer kan aflevere et samfund, vi kan være bekendt, til kommende generationer. Se boks 1 for en uddybning af, hvad der menes med en holdbar finanspolitik. Med velfærdsreformen fra sommeren 6 kom man langt med hensyn til at fremtidssikre velfærdssystemet. Fremtidssikringen sker hovedsagligt ved, at fremtidige politikere skal løfte efterløns- og folkepensionsalderen fra 19. På papiret sikrer regeringens 15- plan en holdbar finanspolitik, men i virkeligheden er pengene til regeringens skattelettelser ikke fundet endnu. Så indtil pengene er fundet, er finanspolitikken uholdbar med 14 mia. kr. Skatteaftalen i 15-planen er ufinansieret. Det er økonomisk uansvarlig både på kort og langt sigt. Man bruger alle pengene fra 8 og håber på, at en Arbejdsmarkedskommission, som endnu ikke er nedsat, kan finde på nye reformer, der kan få folk til at arbejde mere, så regeringen derved får penge til sine skattelettelser. Kommer indtægterne aldrig, må skatten sættes op med 14 mia. kr. eller også må velfærdsservicen holde for, svarende til at reducere den offentlige beskæftigelse med ca. 4. personer. Det er uansvarlig straks-anvendelse af nogle usikre fremtidige indtægter. Den førte politik indebærer et politisk troværdigheds-problem i og med, det baserer sig på, at fremtidige politikere er mere ansvarlige end da- Boks 1. Hvad menes med en holdbar finanspolitik? Finanspolitikken er holdbar, hvis der over tid er balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, sådan som velfærdssystemet er strikket sammen i dag, og sådan som de offentlige indtægter og udgifter forventes at udvikle sig i takt med bl.a. den befolkningsmæssige udvikling. Begrebet holdbarhed kendes også fra vores dagligdag. Som privat person står vi overfor en begrænsning i vores husholdningsbudget. Set over hele livet kan vi som udgangspunkt (når der ses bort fra arv) ikke bruge flere penge, end vi tjener - vores udgifter må stå i forhold til vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog godt bruge flere penge, end vi tjener, men det betyder, at vi enten må låne eller må bruge af vores opsparing, hvis vi har en sådan. Hvis vi bliver nødt til at låne, er der renteudgifter og en gæld, der senere afdrages igen, hvorfor vi i senere perioder bliver nødt til at forbruge mindre end det, vi tjener. Med andre ord: Der skal være balance mellem indtægter og udgifter i husholdningsbudgettet over tid, før det holder - dvs. er "holdbart". Den offentlige sektor står overfor nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skal også overholde sit "husholdningsbudget". Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kan afdrage den offentlige gæld og samtidigt betale sine (forventede) regninger til service, pensioner mv. i fremtiden med sine (forventede) indtægter fra primært skat. Er finanspolitikken ikke holdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at ændre indretningen af det offentlige system, så man enten får reduceret de offentlige udgifter eller får øget de offentlige indtægter. Det må ske for, at den offentlige gæld ikke eksploderer. gens regering. At give skattelettelser nu med henvisning til usikre fremtidige indtægter kan sammenlignes med at slagte sparegrisen, før der er kommet penge i. Det er samtidigt uansvarligt at uddele ufinansierede skattelettelser i den nuværende konjunktursituation, hvor ledigheden er rekord lav. Man risikerer at sætte den gode økonomiske udvikling over styr. AErådet støtter lettelser af skatten på arbejde, der er fuldt finansieret og som sikrer uændret skattebyrdefordeling efter skatteomlægningen. Disse to elementer opfylder skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke. VKO-skatteaftalen er ufinansieret og rammer fordelingsmæssigt skævt. Regeringen forsøger samtidigt at give det indtryk, at der med 15-planen er lagt op til massive løft i den offentlige service og i de offentlige investeringer. Det er 15-planens store bluffnummer. AErådet har påpeget, at der ikke gives mere end, hvad der kræves for, at servicen og investeringerne følger befolknings- og velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at velfærden ikke bliver stadig mere utidssvarende. Kapitlerne i AEbladet uddyber AErådets kritikpunkter af 15-planen.

3 Skatteaftalen er ufinansieret og øger risiko for overophedning Regeringens skattelettelser og skattestop koster 16 mia. kr., men der er kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Ufinan-sierede skattelettelser i en situation med rekord lav ledighed risikerer at virke som benzin på bålet. Det er dog glædeligt at regeringen delvist har afmonteret skattestoppet ved at prisregulere energiafgifterne. Af Martin Madsen VKO's aftale om lavere skat på arbejde øger beskæftigelsesfradraget samt personfradraget og hæver grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen. Skattelettelserne koster årligt 9½ mia. kr. I tabel 1 er opstillet de varige udgifter og indtægter, som er indregnet i 15-planen baseret på Finansministeriets egne beregninger. Hertil kommer, at skattestoppet i den tidligere 1-plan kun var finansieret frem til 1. Efter 1 ophørte skattestoppet. En forlængelse af skattestoppet i 15-planen, dvs. fra 11 til 15 koster 5 mia. kr. Oveni løftes satsreguleringen af overførslerne ekstraordinært, hvilket varigt koster knap 1 mia. kr., når der er betalt indkomstskat heraf. Det ekstraordinære løft i satsreguleringen kompenserer overførselsmodtagere for, at regeringen afskaffer Arbejdsmarkedsfondsloven, som siger, at arbejdsmarkedsbidraget skal nedsættes i 8 og satsreguleringen derved løftes, som følge af det budgetterede overskud i fonden. Regeringen fremlagde skattelettelserne, som er fuldt finansieret med henvisning til, at finansieringen af skattelettelserne kom fra (1) ikke at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget i 8, () prisregulering af energiafgifterne samt (3) afledte effekter af at folk arbejder og forbruger mere, når der gives for skattelettelser. Luftig finansiering Men regeringens finansiering er luftigt. Skattelettelserne finansieres nemlig ved, at regeringen undlader at give andre skattelettelser, som der ikke er betalt for. At regeringen undlader at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget er ikke reel finansiering af skattelettelserne, eftersom regeringen ikke har angivet finan- Tabel 1. Hvad koster diverse initiativer, og hvor kommer pengene fra? På papiret stemmer indtægter og udgifter. I virkeligheden er der dog kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Den manglende finansiering på ½ mia. kr. er luftig. Mia. kr. 1. Hvad koster initiativer i alt (1.1 til 1.6) 4½ 1.1 Skattelettelser 9½ 1. Løft i satsreguleringsprocent i 8 (netto) Skattestop, Energistrategi Offentlig service 1.6 Offentlige investeringer (Kvalitetsfonden). Hvor kommer pengene fra (.1 til.6) 4½ Direkte finansiering:.1 Prisregulering af energiafgifter 4 Afledte og dynamiske effekter:. Afledte momsindtægter af øget privat forbrug 1½.3 Øgede skatteindtægter fra dynamiske effekter på arbejdsudbud 1 Råderum:.4 Råderum i udgangspunkt 1) 4.5 Løft i beskæftigelse og arbejdstid på 65. fuldtidspersoner 14.6 Uændret arbejdsmarkedsbidrags-sats 1) Ekskl. Finansministeriets AM-bidrag og inkl. metodeeftersyn. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15", side 58 tabel a, VKO's skatteaftale og AErådet. sieringen af den hypotetiske nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget. Finansieringen på de 4 mia. kr. via prisregulering af energiafgifterne er umiddelbart rigtig finansiering. De 4 mia. kr. er dog i realiteten en delvis ophævelse af skattestoppet, som koster 5 mia. kr. jf. tabel 1. Der er altså igen tale om, at man finansierer én skattelettelse (mellemskat og beskæftigelsesfradrag) ved at undlade at give en anden skattelettelse (udhuling af skatter via skattestoppet). En skattelettelse kan naturligvis ikke finansieres af, at man undlader at give en anden skattelettelse, der endnu ikke er betalt for. Tilsvarende får man ikke pludselig råd til en sommerferie ud af en tom sparebøsse, fordi man overbeviser sig selv om, at man har fravalgt en vinterferie. Med i regeringens finansiering indregnes afledte indtægter fra moms, når den ekstra disponible indkomst fra nedsættelserne af indkomstskatten omsættes til privatforbrug. Hvis skatteaftalen imidlertid er fuldt finansieret, som regeringen hævder, bør den disponible indkomst og derved momsindtægterne imidlertid være uændret. Endelig indregner regeringen usikre dynamiske arbejdsudbudseffekter i finansieringen af skattelettelserne. Regeringen forventer, at skatteaftalen øger beskæftigelsen svarende til i størrelsesorden 7-8. fuldtidspersoner. Samlet koster regeringens skattelettelser, fortsættelse af skattestoppet og 3

4 løftet i overførselsindkomstsatserne 16 mia. kr. Heraf er der kun direkte finansiering for 4 mia. kr. At 15-planen på papiret alligevel kan siges at være holdbar på trods af, at skattelettelserne er ufinansieret, skyldes det luftige krav om øget beskæftigelse svarende til over 7. personer frem mod 15. Beskæftigelsesløftet er yderst ambitiøst, eftersom politikerne var igennem samme øvelse sidste sommer i forbindelse med Velfærdsreformen. Hele 14 mia. kr. af finansieringen kommer fra indregning af hensigtserklæringer om at øge beskæftigelsen og arbejdstiden uden nogen konkrete anvisninger til, hvordan det mål skal nås udover henvisning til, at regeringen vil nedsætte en Arbejdsmarkedskommission. Det kan ikke afvises, at der forsat er potentiale for at øge beskæftigelsen, men det er uansvarligt at give skattelettelserne, før man har set, om man kan få flertal for nye reformer, som skal fremskaffe den nødvendige beskæftigelse. Skattestop delvist afmonteret AErådet mener, at det er positivt, at regeringen nu delvist afmonterer en del af skattestoppet - nemlig fastfrysningen af energiafgifterne i kroner. Regeringen flotter sig dog med retorikken, når den skriver: "For at understøtte de ambitiøse mål i klima- og energistrategien prisreguleres energiafgifterne fra og med 8". Faktum er jo, at fastfrysningen af energiafgifterne siden skattestoppets indførelse i har udhulet indtægtsgrundlaget og gjort det miljøskadelige forbrug relativt billigere. At energiafgifterne nu prisreguleres betyder blot, at man fastholder status quo - det er næppe en ambitiøs klimastrategi. Regeringen burde i samme omgang have ophævet fastfrysningen af afgifter på andre miljø- og sundhedsskadelige varer, såsom cigaretter og alkohol, som fortsat udhules af skattestoppet, og lade disse afgifter som minimum følge med prisudviklingen. AErådet ønsker en afskaffelse af skattestoppet. Figur 1. Outputgab og finanspolitiske indgreb siden 1985 Ufinansierede skattelettelser er økonomisk uansvarligt i den nuværende konjunktursituation. Sidst presset på økonomien var så højt, kom danskerne på en kartoffelkur. Pct Kartoffelkur SR- kick start Finanseffekt Kilde: AErådet pba. diverse Økonomiske Redegørelser og Finansredegørelser. Ufinansierede skattelettelser øger risiko for overophedning AErådet ønsker at lette skatten på arbejde og mener, at det er hensigtsmæssigt at hæve beskæftigelsesfradraget samt grænserne for top- og/eller mellemskat. Det skal dog ske ved en skatteomlægning, der er fuldt finansieret, og som sikrer uændret skattebyrdefordeling efter omlægningen. Finansieringen skal komme fra bl.a. fjernelse af uhensigtsmæssige fradrag og skattetilskud, øgede afgifter på dårligt miljø og sundhedsskadelige varer samt øget beskatning af boliggevinster. Med regeringens manglende finansiering er der risiko for, at det er den offentlige velfærd og de offentlige investeringer, der kommer til at holde for, hvis pengene ikke findes. At give ufinansierede skattelettelser er samtidigt økonomisk uansvarligt i den nuværende konjunktursituation. Når finansminister Thor Pedersen siger, at finanspolitikken i 8 er afstemt med konjunktursituationen, stemmer det ikke overens med opgørelsen af det såkaldte output-gab i hans egen Økonomisk Redegørelse fra august 7. Outputgabet er populært sagt en opgørelse af hvor hurtigt, de økonomiske hjul kører rundt i forhold til det, de underliggende strukturer i økonomien tilsiger. Finansministeriets opgørelse af output-gabet viser, at presset på økonomien i disse år ikke har været Pinsepakken Outputgab Forårspakken Finanslov 8 Pct højere siden midt-firserne. I midt-firserne gennemførte man kartoffelkuren for at hælde vand på bålet, mens regeringen omvendt i 8 hælder yderligere benzin på bålet. Det viser figur 1, som også angiver den såkaldte finanseffekt, dvs. hvor meget, finanspolitikken bidrager til aktiviteten i økonomien det pågældende år. Regeringens skattelettelser samt væksten i den offentlige service og de offentlige investeringer bidrager til at øge BNP-væksten med,3 procentpoint i 8. AErådet mener, at regeringen løber en unødvendig stor risiko for at overophede økonomien, dvs. skabe et lønog inflationspres, som svækker Danmarks konkurrenceevne og kan bidrage til en økonomisk recession, ved at give skattelettelser i den nuværende konjunktursituation. AErådets anbefaling er, at man i den nuværende konjunktursituation bør føre en afbalanceret finanspolitik, dvs. en finanspolitik med en finanseffekt omkring nul. Ingen har interesse i uholdbare lønog prisstigninger, men samtidig har samfundet en klar interesse i, at presset på arbejdsmarkedet fastholdes, fordi det giver plads til, at svage grupper kommer i beskæftigelse. 1 4

5 Skattelettelserne er skævt fordelt VKO-skatteaftalen betyder, at de rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med en årlig gevinst på 7 kr. Øget ulighed er dog ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Det viser erfaringerne med lettelserne af skat på arbejde i 1986, 1994 og Af Jonas Schytz Juul og Martin Madsen VKO-skatteaftalen giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på 5.3 kr., må de fattigste ti procent nøjes med knap 7 kr. Dette er illustreret i figur 1, hvor skattelettelsen er opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst. De rigeste opnår den største gevinst, da de fuldt ud kan udnytte stigningen i mellemskattegrænsen og stigningen i beskæftigelsesfradraget. Det er ikke tilfældet for de fattigste ti procent. De fattigste ti procent rammes dog relativt hårdt en stigning i energiafgifterne, hvorfor deres nettogevinst er beskeden. Ser man på den relative gevinst, dvs. skattelettelsen i forhold til bruttoindkomsten, så er det de næstrigeste, der får den største gevinst, mens de fattigste ti procent også relativt får den mindste gevinst. Det er illustreret i figur. Øget ulighed er ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Historien har vist, at det godt kan lade sig gøre både at øge arbejdsudbuddet og mindske uligheden. Det fremgår af Finansministeriets Finansredegørelse 1998/99 på side 9. Her fremgår det, at de tre skattereformer fra 1987, 1994 og 1999 har medført, at: "Den gennemsnitlige marginalskat for lønindkomst er faldet betydeligt Faldet har påvirket den gennemsnitlige arbejdstid positivt Ændringerne i skattesystemet har været fuldt finansieret med udvidelser af skattebasen og grønne afgifter Ændringerne i beskatningen har bidraget til en reduktion af indkomstforskellene. Det skyldes især, at virkningerne på indkomstfordelingen af lavere skatteprocenter er blevet mere end opvejet af udvidelser af skattebasen og lavere fradragsværdier." Figur 1. Fordelingseffekt af skatteaftale, 8-priser Skattelettelserne er skævt fordelt. De rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med 7 kr. om året. 1. kr (8-priser) Anm.: Det er forudsat, at 6 pct. af energiafgifterne betales af forbrugerne. Kun personer over 17 år er medtaget. Skatteaftalen forudsættes fuldt indfaset. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Figur. Fordelingseffekt af skatteaftale i procent af indkomst VKO-skatteaftalen er også skævt fordelt, når skattelettelsen måles i forhold til indkomsten. Historien viser, at øget ulighed ikke er et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge beskæftigelsen. Pct. af indkomst , 1,,8,6,4,, Deciler 1% fattigste 1% fattigste Deciler Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 1% rigeste 1% rigeste , 1,,8,6,4,, 1. kr (8-priser) Pct. af indkomst 5

6 15-planen indebærer historisk lav servicevækst Regeringens 15-plan er fremlagt som en gavebod, hvor den offentlige service løftes med 37 mia. kr. i perioden Men fakta er, at vi skal vænne os til en historisk lav servicevækst. Servicevæksten sikrer blot, at det offentlige forbrug følger med den generelle velstands- og befolkningsudvikling. Der er ikke tale om serviceforbedringer. Af Martin Madsen Regeringens 15-plan lægger op til historisk lav vækst i det offentlige forbrug frem til 15. Det fremgår af regeringens 15-publikation og af figur 1. Af den offentlige debat kan man ellers få det indtryk, at regeringens initiativer betyder massive serviceløft. Ingen serviceløft Ved præsentationen af finanslovsforslaget fremviste finansministeren en figur for det offentlige forbrug som andel af BNP. Budskabet var, at det offentlige forbrugs andel af samfundskagen er vokset under VK-regeringen i forhold til gennemsnittet under SRregeringen og vil vokse yderligere til 15. Regeringens "lagkager" fremgår af figur. Det betyder dog ikke, at der er tale om et serviceløft frem mod 15. Hele stigningen i det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 15 kan alene forklares med, at der bliver flere ældre, som trækker relativt meget på ældrepleje og sundhedsvæsen. Befolkningsforskydninger alene lægger beslag på,5 pct. af BNP fra 8 til 15, hvis udgifterne pr. borger ikke skal sakke bagud i forhold til velstandsudviklingen. Hertil kommer, at midlerne i globaliseringspuljen til forskning og uddannelse, som indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug, ikke umiddelbart bevirker et løft i den borgernære service. Serviceudgifterne, ekskl. hvad der skyldes flere ældre og globaliseringspuljen, når i 15 blot op på 5,3 pct. af BNP. Det fremgår af den nederste "lagkage" i figur. Der er altså ikke tale om et massivt løft, men i bedste fald om status quo. Figur 1. Realvækst i offentlige serviceudgifterne VK-regeringen opererer med forholdsvis høje vækstrammer for den offentlige service i 7 og 8, mens det efterfølgende forventes, at politikere kan overholde historisk lave vækstrammer frem til 15. 3,5% 3,%,5%,% 1,5% 1,%,5%,% Gnst ,1% Gnst. -8 1,5% Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15" side 5, figur 5, Økonomisk Redegørelse august 7, Nationalregnskabet og AErådet. Figur. Offentligt forbrug som andel af BNP Gnst. 9-15,9% Den generelle velstand i samfundet vokser, derfor skal den offentlige sektor også vokse for bare at udgøre en uændret andel af samfundskagen. Hertil kommer, at stigningen i antallet af ældre betyder, at den offentlige service faktisk skal udgøre en stigende andel af samfundskagen for at sikre uændret service. 5,3 pct. når man korrigerer for, at der bliver flere ældre og globaliseringspulje Præcist 6,3 3,5% 3,%,5%,% 1,5% 1,%,5%,% Kilde: Finansministeriets hjemmeside og AErådet. 6

7 Kvalitetsfonden er en fjer der bliver gjort til fem høns Regeringen forsøger at sælge kvalitetsfonden som et massivt løft i de offentlige investeringer på 5 mia. kr. Der gives imidlertid kun hvad der kræves for, at investeringerne følger velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at kvaliteten på sygehuse, plejehjem, i daginstitutioner og skoler ikke bliver stadig mere utidssvarende. Der er altså ikke tale om en opprioritering i forhold til de seneste 15 år. Af Martin Madsen Regeringen har i sin 15-plan afsat en såkaldt kvalitetsfond på 5 mia. kr. til offentlige investeringer frem mod 18. De 5 mia. kr. er blevet fremlagt som et massivt løft af de offentlige investeringer til sygehuse, daginstitutioner, skoler, mv. Realiteterne er imidlertid, at de offentlige investeringer overhovedet ikke øges som andel af BNP i forhold til det, som vi har set historisk. Det er et bluffnummer, når man taler om en stor satsning. De offentlige investeringer følger blot den almindelige økonomiske udvikling og sikrer, at sygehuse, daginstitutioner, skoler ikke bliver stedse mere utidssvarende. Af figur 1 fremgår det, at de offentlige investeringers andel af BNP er total uændret frem mod 18 i forhold til, hvad der er set de seneste 15 år, nemlig 1,8 pct. af BNP. Der er altså ikke tale om en opprioritering af de offentlige investeringer i 15-planen. De 5 mia. kr. er således historien om fjeren, der bliver til fem høns. Figur 1. Offentlige investeringer som andel af BNP De offentlige investeringer udgør samme andel af BNP i 18, som man har set historisk. Det er et bluffnummer, når kvalitetsfonden på 5 mia. kr. bliver udlagt som et massivt løft. De offentlige investeringer følger blot den almindelige økonomiske udvikling frem mod 18 og sikrer, at sygehuse, daginstitutioner, skoler ikke bliver stedse mere utidssvarende. Anm.: 18 benyttes som slutår, da kvalitetsfonden løber over ti år fra 9 til 18. Kilde: ADAM's databank, Finansministeriet og AErådet. Ren talmagi De 5 mia. kr. i regeringens kvalitetsfond lyder af meget, men er ren talmagi, da regeringen akkumulerer investeringerne år efter år i forhold til et fastholdt 8-niveau, hvilket er en besynderlig opgørelsesmetode, da det kan give et vilkårligt stort tal, hvis man bare vælger en lang nok periode at akkumulere over. Hvis regeringen regnede på denne måde i forhold til sine skattelettelser, ville regeringen i løbet af ti år (svarende til den periode, der regnes med for kvalitetsfonden) give skattelettelser for 95 mia. kr. 7

8 Nye reformer skal betale skattelettelser Regeringen skal skaffe nye 7. personer i beskæftigelse frem mod 15 uden, at det må koste noget, hvis indtægter og udgifter i 15-planen skal stemme. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte pensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som blev vedtaget sidste sommer. Ideerne til, hvordan beskæftigelsen skal øges, er parkeret i en Arbejdsmarkedskommission, som regeringen vil nedsætte. Af Martin Madsen Krav til beskæftigelsesløft for at pengene passer For at pengene passer i regeringens 15-plan, kræves nye reformer, som kan løfte beskæftigelsen med ca. 7. personer frem mod 15 udover det, som bl.a. blev vedtaget med sidste sommers velfærdsreform. Dette er en yderst ambitiøs målsætning i lyset af, at alle initiativerne i velfærdsreformen fra 6 ventes at øge beskæftigelsen med 1. personer frem mod 15. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte efterløns- og folkepensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som allerede er vedtaget med velfærdsreformen fra sidste sommer. Vil man alternativt øge beskæftigelsen via f.eks. øget uddannelse eller bedre arbejdsmiljø, er der udgifter forbundet med beskæftigelsesløftet. Beskæftigelseskravet vil i det tilfælde være højere end de 7. personer for at frembringe den manglende finansiering i 15-planen. Indfrier regeringen ikke beskæftigelsesløftet, udestår der mia. kr. i 15-planen. Det fremgår af tabel 1. Det er uansvarligt at give skattelettelser allerede fra 8 uden at ane, om den kommende Arbejdsmarkedskommission kan levere tilstrækkelige reformforslag, som der også kan skabes politisk flertal for. Krav om konstant arbejdstid er underspillet Kravet i 15-planen om konstant arbejdstid dækker reelt over, at arbejdstiden fordelt på alder, køn og herkomst skal øges. Betegnelsen "konstant arbejdstid" er misvisende og underspiller det faktum, at her ligger 15-planens største finansieringsjoker, som alene skal bidrage med 9 mia. kr. til finansieringen af skattelettelser mv. Tabel 1. Råderum og beskæftigelseskrav, som ligger i 15-planen Regeringen skal skaffe 7. personer i beskæftigelse frem mod 15, uden at det må koste noget, for at der er penge til skattelettelserne mv. i 15-planen. Regeringen har dog ikke en plan for, hvordan beskæftigelsen skal øges. Det er uansvarligt at bruge alle pengene, før man ved, om der kan skabes politisk flertal for nye skrappe reformer. Pct. af BNP Mia. kr. Personer 1. Krav om konstant arbejdstid, ). Krav til beskæftigelse, Løft i arbejdsudbud, Samlet beskæftigelseskrav, ) Omregningen fra arbejdstid til årsværk ses i Finansredegørelse 4, tabel 4.6. Provenuvirkningen ved at øge arbejdstiden er mindre end ved at flytte en person fra en overførsel til beskæftigelse, da man blot får de øgede skattebetalinger, men ikke sparer en overførsel. Derfor er virkningen af "krav til beskæftigelse" og "krav om konstant arbejdstid" ikke proportionale. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15" side 58, tabel a og AErådet. At arbejdstiden reelt skal øges skyldes, at ændringer i befolkningssammensætningen med flere ældre og flere indvandrere i arbejdsstyrken, som arbejder mindre end gennemsnittet, samt at en normalisering af konjunkturerne fremover vil bidrage til at reducere den gennemsnitlige arbejdstid. Herudover kan fortsat velstandsfremgang betyde et ønske om lavere arbejdstid. Så selvom "konstant arbejdstid" lyder som en overkommelig opgave, er det 15-planens største udfordring. Kravet om "konstant arbejdstid" kan omregnes til 45. fuldtidsbeskæftigede. At regeringen tror på, at det kan lade sige gøre at øge arbejdstiden væsentligt, baserer sig på den myte, at danskernes arbejdstid ligger blandt de laveste i OECD. Regeringen henviser i 15-planen til, at arbejdstiden pr. beskæftiget er relativ lav i Danmark, og at der derfor er rigeligt med potentiale for at øge arbejdstiden. Regeringens tal er ikke fejlagtige, men det er imidlertid ikke det relevante mål for arbejdstiden, som regeringen benytter, da der ses bort fra, at erhvervsdeltagelsen i Danmark er blandt verdens højeste. For den samlede produktion og velstand i samfundet er det relevant hvor meget, der i alt arbejdes - ikke hvor mange timer, den enkelte beskæftigede i gennemsnit arbejder. Der kan blive arbejdet flere timer og skabt mere produktion og velstand i et samfund, hvor en meget stor del af befolkningen arbejder færre timer pr. beskæftiget end i et samfund, hvor en mindre del af befolkningen arbejder flere timer pr. beskæftiget. I Danmark har vi valgt en arbejdsdeling, hvor flere deltager i produktionsprocessen end i andre lande, men hvor den enkelte i gennemsnit så ikke arbejder så mange timer som i andre lande. I andre lande er det udbredt, at kun manden arbejder, mens konen er hjemmegående. Krav til øget beskæftigelse Nye reformer skal endvidere øge beskæftigelsen med yderligere. 8

9 Figur 1. Primær saldo med og uden nye beskæftigelseskrav, 7-7 Regeringens 15-plan er holdbar på papiret, men i virkeligheden er der tale om, at regeringen bruger mange penge de kommende år på skattelettelser, mens fremtidens politikere skal finde pengene hertil ved at lave nye reformer udover, at de løbende forventes at løfte pensionsalderen. Pct. af BNP plan 5 3 Anm.: Af figuren fremgår det, at 15-fremskrivningen rækker langt ud over 15 og indregner virkningen af løftet i efterløns- og folkepensionsalderen fra 19. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15", august 7 (side 55, figur 16) og AErådet. personer frem mod 15. Det bidrager med 5 mia. kr. til finansieringen. Men regeringen kommer ikke med konkrete forslag til, hvordan målet nås. Det bliver ved hensigtserklæringer og henvisningen til den kommende Arbejdsmarkedskommission. Det er uansvarligt at gennemføre skattelettelser på et så luftigt finansieringsgrundlag. Beskæftigelseseffekt af skattelettelser er formentlig overvurderet I finansieringen af skattelettelserne indregner regeringen dynamiske effekter, dvs. at lavere skat på arbejde, øger beskæftigelsen, svarende til 7-8. fuldtidspersoner. Det bidrager isoleret set med 1 mia. kr. til finansieringen. Det er i den forbindelse vigtigt at aflive den myte, at en løsning til at fremtidssikre velfærdssamfundet i sig selv er lavere skatter, da det øger beskæftigelsen og velstanden. Så længe skattelettelser er under 1 procent selvfinansierende, vil skattelettelser lægge beslag på flere penge end de frembringer og derved udhule finansieringen af velfærdssamfundet. Regeringens vurdering af skattelettelsers dynamiske effekter hviler på et tyndt grundlag, som formentlig overvurderer de positive effekter. Regeringen baserer sine vurderinger på data, som er over 1 år gamle, dvs. er fra et tidspunkt, hvor ledigheden var 15. personer højere end i dag og hvor arbejdstiden var markant lavere. Derfor må det forventes, at både folks muligheder for at komme i beskæftigelse (deltagelseseffekten) og lysten til at arbejde mere (timeeffekten) som følge af skattelettelser er markant mindre i dag end i 1996, hvor undersøgelsen blev lavet. I den udstrækning, at en reduktion af skatten på arbejde medfører øget arbejdsudbud, vil skatteomlægninger generelt have større effekter på arbejdsudbuddet end skattelettelser. Det skyldes, at hvis man sænker skatten på arbejde ved en skattelettelse, plan ekskl. nye beskæftigelseskrav 6 4 Pct. af BNP er der to modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet, mens dette ikke er tilfældet ved en skatteomlægning. Ved en skatteomlægning, vil arbejdstagernes forbrugsmuligheder ikke øges, hvis man ikke arbejder mere. I økonom-sprog vil der således kun være den positive substitutionseffekt, mens man undgår den negative indkomsteffekt. Finansiering sparket til hjørne i en Arbejdsmarkedskommission Regeringen vil nedsætte en Arbejdsmarkedskommission, som skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen og arbejdstiden kan øges. Regeringen vil på baggrund heraf fremlægge en strategi i foråret 9. Men i foråret 9 er skattelettelserne allerede fuldt indfaset uden, at man har en idé om, hvor pengene skal komme fra. Lykkes det ikke Arbejdsmarkedskommissionen og politikerne at finde frem til, hvordan man når de meget ambitiøse krav, må skattelettelserne enten tilbagerulles eller også vil den offentlige velfærd komme til at holde for. Det er uansvarlig straks-anvendelse af nogle usikre fremtidige indtægter, som indebærer et politisk troværdigheds-problem i og med det baserer sig på, at fremtidige politikere er mere ansvarlige end dagens politikere. 15-planen afløser 1-planen. 1-planen blev bl.a. kritiseret for at være en opsparingsplan, hvor nulevende generationer kom til at betale for kommende og endnu rigere generationers velfærd. Det kan man ikke just kritisere 15-planen for. Af figur 1 fremgår det, at udviklingen med faldende overskud de kommende år mere ligner en nedsparingsplan. Når regeringen ikke i mål med kravene til beskæftigelsen og arbejdstiden, vil den primære saldo være i underskud fra 13 og finanspolitikken vil være uholdbar. Finanspolitikken kan populært sagt siges at være langtidsholdbar, hvis den primære saldo, som er vist i figur 1, i gennemsnit er nul over tid, i og med den offentlige nettogæld er betalt af i dag. 9

10 Økonomiske Tendenser 7 Økonomiske Tendenser 7 indeholder i år følgende: Fremtidens velstand 1. Muligheder for øget beskæftigelse og velstand. Lavere dansk vækst Pres på arbejdsmarkdet 3. Pres på arbejdsmarkedet giver plads til svage grupper 4. Myter og realiteter om danskernes arbejdstid 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Udfordringer for velfærdssamfundet 6. Råderum i en 15-plan 7. Service kan øge beskæftigelse mere end lavere skat 8. Fedtspil på uddannelsesområdet 9. Rekrutteringsudfordringen er skævt fordelt AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax Rapporten er på 87 sider og koster 45, kr. Ved køb af minimum 1 stk. koster rapporten 4, pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Rapporten kan gratis downloades fra vores hjemmeside Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Martin Madsen og Frederik I. Pedersen Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER

KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. november 28 KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Regeringen lagde med sin kvalitetsfond op et megaløft i de offentlige investeringer, som den daværende finansminister Thor Pedersens

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

OFFENTLIGE INVESTERINGER

OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. maj 2008 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 OFFENTLIGE INVESTERINGER Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000 3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere