Nye reformer skal betale skattelettelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye reformer skal betale skattelettelser"

Transkript

1 Nr. 4 - september 7 Indhold side: # # 3 # 5 # 6 # 7 # 8 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu med hensyn til at løse fremtidens udfordringer. 15-planen er på papiret holdbar, men er i virkeligheden ikke økonomisk ansvarlig. Planen bliver brugt til at give ufinansierede skattelettelser fra 8, mens indtægterne baserer sig på hensigtserklæringer om øget beskæftigelse. Skatteaftalen er ufinansieret og øger risiko for overophedning Regeringens skattelettelser og skattestop koster 16 mia. kr., men der er kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Ufinansierede skattelettelser i en situation med rekord lav ledighed risikerer at virke som benzin på bålet. Det er dog glædeligt, at regeringen delvist har afmonteret skattestoppet ved at prisregulere energiafgifterne. Skattelettelserne er skævt fordelt VKO-skatteaftalen betyder, at de rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med en årlig gevinst på 7 kr. Øget ulighed er dog ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Det viser erfaringerne med lettelserne af skat på arbejde i 1986, 1994 og planen indebærer historisk lav servicevækst Regeringens 15-plan er fremlagt som en gavebod, hvor den offentlige service løftes med 37 mia. kr. i perioden Men fakta er, at vi skal vænne os til en historisk lav servicevækst. Servicevæksten sikrer blot, at det offentlige forbrug følger med den generelle velstands- og befolkningsudvikling. Der er ikke tale om serviceforbedringer. Kvalitetsfonden er en fjer, der bliver gjort til fem høns Regeringen forsøger at sælge kvalitetsfonden som et massivt løft i de offentlige investeringer på 5 mia. kr. Der gives imidlertid kun, hvad der kræves for, at investeringerne følger velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at kvaliteten på sygehuse, plejehjem, i daginstitutioner og skoler ikke bliver stadig mere utidssvarende. Der er altså ikke tale om en opprioritering i forhold til de seneste 15 år. Nye reformer skal betale skattelettelser Regeringen skal skaffe nye 7. personer i beskæftigelse frem mod 15 uden at det må koste noget, hvis indtægter og udgifter i 15-planen skal stemme. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte pensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som blev vedtaget sidste sommer. Ideerne til, hvordan beskæftigelsen skal øges, er parkeret i en Arbejdsmarkedskommission, som regeringen vil nedsætte.

2 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu med hensyn til at løse fremtidens udfordringer. 15-planen er på papiret holdbar, men er i virkeligheden ikke økonomisk ansvarlig. Planen bliver brugt til at give ufinansierede skattelettelser fra 8, mens indtægterne baserer sig på hensigtserklæringer om øget beskæftigelse. Af Martin Madsen Det er sund økonomisk politik at se ud over næste valg og at fokusere på de langsigtede udfordringer bl.a. fra, at vi bliver flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre. AErådet mener det er centralt, at der føres en holdbar finanspolitik, hvilket sikrer, at nulevende generationer kan aflevere et samfund, vi kan være bekendt, til kommende generationer. Se boks 1 for en uddybning af, hvad der menes med en holdbar finanspolitik. Med velfærdsreformen fra sommeren 6 kom man langt med hensyn til at fremtidssikre velfærdssystemet. Fremtidssikringen sker hovedsagligt ved, at fremtidige politikere skal løfte efterløns- og folkepensionsalderen fra 19. På papiret sikrer regeringens 15- plan en holdbar finanspolitik, men i virkeligheden er pengene til regeringens skattelettelser ikke fundet endnu. Så indtil pengene er fundet, er finanspolitikken uholdbar med 14 mia. kr. Skatteaftalen i 15-planen er ufinansieret. Det er økonomisk uansvarlig både på kort og langt sigt. Man bruger alle pengene fra 8 og håber på, at en Arbejdsmarkedskommission, som endnu ikke er nedsat, kan finde på nye reformer, der kan få folk til at arbejde mere, så regeringen derved får penge til sine skattelettelser. Kommer indtægterne aldrig, må skatten sættes op med 14 mia. kr. eller også må velfærdsservicen holde for, svarende til at reducere den offentlige beskæftigelse med ca. 4. personer. Det er uansvarlig straks-anvendelse af nogle usikre fremtidige indtægter. Den førte politik indebærer et politisk troværdigheds-problem i og med, det baserer sig på, at fremtidige politikere er mere ansvarlige end da- Boks 1. Hvad menes med en holdbar finanspolitik? Finanspolitikken er holdbar, hvis der over tid er balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, sådan som velfærdssystemet er strikket sammen i dag, og sådan som de offentlige indtægter og udgifter forventes at udvikle sig i takt med bl.a. den befolkningsmæssige udvikling. Begrebet holdbarhed kendes også fra vores dagligdag. Som privat person står vi overfor en begrænsning i vores husholdningsbudget. Set over hele livet kan vi som udgangspunkt (når der ses bort fra arv) ikke bruge flere penge, end vi tjener - vores udgifter må stå i forhold til vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog godt bruge flere penge, end vi tjener, men det betyder, at vi enten må låne eller må bruge af vores opsparing, hvis vi har en sådan. Hvis vi bliver nødt til at låne, er der renteudgifter og en gæld, der senere afdrages igen, hvorfor vi i senere perioder bliver nødt til at forbruge mindre end det, vi tjener. Med andre ord: Der skal være balance mellem indtægter og udgifter i husholdningsbudgettet over tid, før det holder - dvs. er "holdbart". Den offentlige sektor står overfor nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skal også overholde sit "husholdningsbudget". Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kan afdrage den offentlige gæld og samtidigt betale sine (forventede) regninger til service, pensioner mv. i fremtiden med sine (forventede) indtægter fra primært skat. Er finanspolitikken ikke holdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at ændre indretningen af det offentlige system, så man enten får reduceret de offentlige udgifter eller får øget de offentlige indtægter. Det må ske for, at den offentlige gæld ikke eksploderer. gens regering. At give skattelettelser nu med henvisning til usikre fremtidige indtægter kan sammenlignes med at slagte sparegrisen, før der er kommet penge i. Det er samtidigt uansvarligt at uddele ufinansierede skattelettelser i den nuværende konjunktursituation, hvor ledigheden er rekord lav. Man risikerer at sætte den gode økonomiske udvikling over styr. AErådet støtter lettelser af skatten på arbejde, der er fuldt finansieret og som sikrer uændret skattebyrdefordeling efter skatteomlægningen. Disse to elementer opfylder skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke. VKO-skatteaftalen er ufinansieret og rammer fordelingsmæssigt skævt. Regeringen forsøger samtidigt at give det indtryk, at der med 15-planen er lagt op til massive løft i den offentlige service og i de offentlige investeringer. Det er 15-planens store bluffnummer. AErådet har påpeget, at der ikke gives mere end, hvad der kræves for, at servicen og investeringerne følger befolknings- og velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at velfærden ikke bliver stadig mere utidssvarende. Kapitlerne i AEbladet uddyber AErådets kritikpunkter af 15-planen.

3 Skatteaftalen er ufinansieret og øger risiko for overophedning Regeringens skattelettelser og skattestop koster 16 mia. kr., men der er kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Ufinan-sierede skattelettelser i en situation med rekord lav ledighed risikerer at virke som benzin på bålet. Det er dog glædeligt at regeringen delvist har afmonteret skattestoppet ved at prisregulere energiafgifterne. Af Martin Madsen VKO's aftale om lavere skat på arbejde øger beskæftigelsesfradraget samt personfradraget og hæver grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen. Skattelettelserne koster årligt 9½ mia. kr. I tabel 1 er opstillet de varige udgifter og indtægter, som er indregnet i 15-planen baseret på Finansministeriets egne beregninger. Hertil kommer, at skattestoppet i den tidligere 1-plan kun var finansieret frem til 1. Efter 1 ophørte skattestoppet. En forlængelse af skattestoppet i 15-planen, dvs. fra 11 til 15 koster 5 mia. kr. Oveni løftes satsreguleringen af overførslerne ekstraordinært, hvilket varigt koster knap 1 mia. kr., når der er betalt indkomstskat heraf. Det ekstraordinære løft i satsreguleringen kompenserer overførselsmodtagere for, at regeringen afskaffer Arbejdsmarkedsfondsloven, som siger, at arbejdsmarkedsbidraget skal nedsættes i 8 og satsreguleringen derved løftes, som følge af det budgetterede overskud i fonden. Regeringen fremlagde skattelettelserne, som er fuldt finansieret med henvisning til, at finansieringen af skattelettelserne kom fra (1) ikke at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget i 8, () prisregulering af energiafgifterne samt (3) afledte effekter af at folk arbejder og forbruger mere, når der gives for skattelettelser. Luftig finansiering Men regeringens finansiering er luftigt. Skattelettelserne finansieres nemlig ved, at regeringen undlader at give andre skattelettelser, som der ikke er betalt for. At regeringen undlader at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget er ikke reel finansiering af skattelettelserne, eftersom regeringen ikke har angivet finan- Tabel 1. Hvad koster diverse initiativer, og hvor kommer pengene fra? På papiret stemmer indtægter og udgifter. I virkeligheden er der dog kun direkte finansiering for 4 mia. kr. Den manglende finansiering på ½ mia. kr. er luftig. Mia. kr. 1. Hvad koster initiativer i alt (1.1 til 1.6) 4½ 1.1 Skattelettelser 9½ 1. Løft i satsreguleringsprocent i 8 (netto) Skattestop, Energistrategi Offentlig service 1.6 Offentlige investeringer (Kvalitetsfonden). Hvor kommer pengene fra (.1 til.6) 4½ Direkte finansiering:.1 Prisregulering af energiafgifter 4 Afledte og dynamiske effekter:. Afledte momsindtægter af øget privat forbrug 1½.3 Øgede skatteindtægter fra dynamiske effekter på arbejdsudbud 1 Råderum:.4 Råderum i udgangspunkt 1) 4.5 Løft i beskæftigelse og arbejdstid på 65. fuldtidspersoner 14.6 Uændret arbejdsmarkedsbidrags-sats 1) Ekskl. Finansministeriets AM-bidrag og inkl. metodeeftersyn. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15", side 58 tabel a, VKO's skatteaftale og AErådet. sieringen af den hypotetiske nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget. Finansieringen på de 4 mia. kr. via prisregulering af energiafgifterne er umiddelbart rigtig finansiering. De 4 mia. kr. er dog i realiteten en delvis ophævelse af skattestoppet, som koster 5 mia. kr. jf. tabel 1. Der er altså igen tale om, at man finansierer én skattelettelse (mellemskat og beskæftigelsesfradrag) ved at undlade at give en anden skattelettelse (udhuling af skatter via skattestoppet). En skattelettelse kan naturligvis ikke finansieres af, at man undlader at give en anden skattelettelse, der endnu ikke er betalt for. Tilsvarende får man ikke pludselig råd til en sommerferie ud af en tom sparebøsse, fordi man overbeviser sig selv om, at man har fravalgt en vinterferie. Med i regeringens finansiering indregnes afledte indtægter fra moms, når den ekstra disponible indkomst fra nedsættelserne af indkomstskatten omsættes til privatforbrug. Hvis skatteaftalen imidlertid er fuldt finansieret, som regeringen hævder, bør den disponible indkomst og derved momsindtægterne imidlertid være uændret. Endelig indregner regeringen usikre dynamiske arbejdsudbudseffekter i finansieringen af skattelettelserne. Regeringen forventer, at skatteaftalen øger beskæftigelsen svarende til i størrelsesorden 7-8. fuldtidspersoner. Samlet koster regeringens skattelettelser, fortsættelse af skattestoppet og 3

4 løftet i overførselsindkomstsatserne 16 mia. kr. Heraf er der kun direkte finansiering for 4 mia. kr. At 15-planen på papiret alligevel kan siges at være holdbar på trods af, at skattelettelserne er ufinansieret, skyldes det luftige krav om øget beskæftigelse svarende til over 7. personer frem mod 15. Beskæftigelsesløftet er yderst ambitiøst, eftersom politikerne var igennem samme øvelse sidste sommer i forbindelse med Velfærdsreformen. Hele 14 mia. kr. af finansieringen kommer fra indregning af hensigtserklæringer om at øge beskæftigelsen og arbejdstiden uden nogen konkrete anvisninger til, hvordan det mål skal nås udover henvisning til, at regeringen vil nedsætte en Arbejdsmarkedskommission. Det kan ikke afvises, at der forsat er potentiale for at øge beskæftigelsen, men det er uansvarligt at give skattelettelserne, før man har set, om man kan få flertal for nye reformer, som skal fremskaffe den nødvendige beskæftigelse. Skattestop delvist afmonteret AErådet mener, at det er positivt, at regeringen nu delvist afmonterer en del af skattestoppet - nemlig fastfrysningen af energiafgifterne i kroner. Regeringen flotter sig dog med retorikken, når den skriver: "For at understøtte de ambitiøse mål i klima- og energistrategien prisreguleres energiafgifterne fra og med 8". Faktum er jo, at fastfrysningen af energiafgifterne siden skattestoppets indførelse i har udhulet indtægtsgrundlaget og gjort det miljøskadelige forbrug relativt billigere. At energiafgifterne nu prisreguleres betyder blot, at man fastholder status quo - det er næppe en ambitiøs klimastrategi. Regeringen burde i samme omgang have ophævet fastfrysningen af afgifter på andre miljø- og sundhedsskadelige varer, såsom cigaretter og alkohol, som fortsat udhules af skattestoppet, og lade disse afgifter som minimum følge med prisudviklingen. AErådet ønsker en afskaffelse af skattestoppet. Figur 1. Outputgab og finanspolitiske indgreb siden 1985 Ufinansierede skattelettelser er økonomisk uansvarligt i den nuværende konjunktursituation. Sidst presset på økonomien var så højt, kom danskerne på en kartoffelkur. Pct Kartoffelkur SR- kick start Finanseffekt Kilde: AErådet pba. diverse Økonomiske Redegørelser og Finansredegørelser. Ufinansierede skattelettelser øger risiko for overophedning AErådet ønsker at lette skatten på arbejde og mener, at det er hensigtsmæssigt at hæve beskæftigelsesfradraget samt grænserne for top- og/eller mellemskat. Det skal dog ske ved en skatteomlægning, der er fuldt finansieret, og som sikrer uændret skattebyrdefordeling efter omlægningen. Finansieringen skal komme fra bl.a. fjernelse af uhensigtsmæssige fradrag og skattetilskud, øgede afgifter på dårligt miljø og sundhedsskadelige varer samt øget beskatning af boliggevinster. Med regeringens manglende finansiering er der risiko for, at det er den offentlige velfærd og de offentlige investeringer, der kommer til at holde for, hvis pengene ikke findes. At give ufinansierede skattelettelser er samtidigt økonomisk uansvarligt i den nuværende konjunktursituation. Når finansminister Thor Pedersen siger, at finanspolitikken i 8 er afstemt med konjunktursituationen, stemmer det ikke overens med opgørelsen af det såkaldte output-gab i hans egen Økonomisk Redegørelse fra august 7. Outputgabet er populært sagt en opgørelse af hvor hurtigt, de økonomiske hjul kører rundt i forhold til det, de underliggende strukturer i økonomien tilsiger. Finansministeriets opgørelse af output-gabet viser, at presset på økonomien i disse år ikke har været Pinsepakken Outputgab Forårspakken Finanslov 8 Pct højere siden midt-firserne. I midt-firserne gennemførte man kartoffelkuren for at hælde vand på bålet, mens regeringen omvendt i 8 hælder yderligere benzin på bålet. Det viser figur 1, som også angiver den såkaldte finanseffekt, dvs. hvor meget, finanspolitikken bidrager til aktiviteten i økonomien det pågældende år. Regeringens skattelettelser samt væksten i den offentlige service og de offentlige investeringer bidrager til at øge BNP-væksten med,3 procentpoint i 8. AErådet mener, at regeringen løber en unødvendig stor risiko for at overophede økonomien, dvs. skabe et lønog inflationspres, som svækker Danmarks konkurrenceevne og kan bidrage til en økonomisk recession, ved at give skattelettelser i den nuværende konjunktursituation. AErådets anbefaling er, at man i den nuværende konjunktursituation bør føre en afbalanceret finanspolitik, dvs. en finanspolitik med en finanseffekt omkring nul. Ingen har interesse i uholdbare lønog prisstigninger, men samtidig har samfundet en klar interesse i, at presset på arbejdsmarkedet fastholdes, fordi det giver plads til, at svage grupper kommer i beskæftigelse. 1 4

5 Skattelettelserne er skævt fordelt VKO-skatteaftalen betyder, at de rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med en årlig gevinst på 7 kr. Øget ulighed er dog ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Det viser erfaringerne med lettelserne af skat på arbejde i 1986, 1994 og Af Jonas Schytz Juul og Martin Madsen VKO-skatteaftalen giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på 5.3 kr., må de fattigste ti procent nøjes med knap 7 kr. Dette er illustreret i figur 1, hvor skattelettelsen er opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst. De rigeste opnår den største gevinst, da de fuldt ud kan udnytte stigningen i mellemskattegrænsen og stigningen i beskæftigelsesfradraget. Det er ikke tilfældet for de fattigste ti procent. De fattigste ti procent rammes dog relativt hårdt en stigning i energiafgifterne, hvorfor deres nettogevinst er beskeden. Ser man på den relative gevinst, dvs. skattelettelsen i forhold til bruttoindkomsten, så er det de næstrigeste, der får den største gevinst, mens de fattigste ti procent også relativt får den mindste gevinst. Det er illustreret i figur. Øget ulighed er ikke et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge arbejdsudbuddet. Historien har vist, at det godt kan lade sig gøre både at øge arbejdsudbuddet og mindske uligheden. Det fremgår af Finansministeriets Finansredegørelse 1998/99 på side 9. Her fremgår det, at de tre skattereformer fra 1987, 1994 og 1999 har medført, at: "Den gennemsnitlige marginalskat for lønindkomst er faldet betydeligt Faldet har påvirket den gennemsnitlige arbejdstid positivt Ændringerne i skattesystemet har været fuldt finansieret med udvidelser af skattebasen og grønne afgifter Ændringerne i beskatningen har bidraget til en reduktion af indkomstforskellene. Det skyldes især, at virkningerne på indkomstfordelingen af lavere skatteprocenter er blevet mere end opvejet af udvidelser af skattebasen og lavere fradragsværdier." Figur 1. Fordelingseffekt af skatteaftale, 8-priser Skattelettelserne er skævt fordelt. De rigeste ti procent får en gevinst på 5.3 kr. om året, mens de fattigste ti procent må nøjes med 7 kr. om året. 1. kr (8-priser) Anm.: Det er forudsat, at 6 pct. af energiafgifterne betales af forbrugerne. Kun personer over 17 år er medtaget. Skatteaftalen forudsættes fuldt indfaset. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Figur. Fordelingseffekt af skatteaftale i procent af indkomst VKO-skatteaftalen er også skævt fordelt, når skattelettelsen måles i forhold til indkomsten. Historien viser, at øget ulighed ikke er et nødvendigt onde for at reducere skatten på arbejde og øge beskæftigelsen. Pct. af indkomst , 1,,8,6,4,, Deciler 1% fattigste 1% fattigste Deciler Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 1% rigeste 1% rigeste , 1,,8,6,4,, 1. kr (8-priser) Pct. af indkomst 5

6 15-planen indebærer historisk lav servicevækst Regeringens 15-plan er fremlagt som en gavebod, hvor den offentlige service løftes med 37 mia. kr. i perioden Men fakta er, at vi skal vænne os til en historisk lav servicevækst. Servicevæksten sikrer blot, at det offentlige forbrug følger med den generelle velstands- og befolkningsudvikling. Der er ikke tale om serviceforbedringer. Af Martin Madsen Regeringens 15-plan lægger op til historisk lav vækst i det offentlige forbrug frem til 15. Det fremgår af regeringens 15-publikation og af figur 1. Af den offentlige debat kan man ellers få det indtryk, at regeringens initiativer betyder massive serviceløft. Ingen serviceløft Ved præsentationen af finanslovsforslaget fremviste finansministeren en figur for det offentlige forbrug som andel af BNP. Budskabet var, at det offentlige forbrugs andel af samfundskagen er vokset under VK-regeringen i forhold til gennemsnittet under SRregeringen og vil vokse yderligere til 15. Regeringens "lagkager" fremgår af figur. Det betyder dog ikke, at der er tale om et serviceløft frem mod 15. Hele stigningen i det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 15 kan alene forklares med, at der bliver flere ældre, som trækker relativt meget på ældrepleje og sundhedsvæsen. Befolkningsforskydninger alene lægger beslag på,5 pct. af BNP fra 8 til 15, hvis udgifterne pr. borger ikke skal sakke bagud i forhold til velstandsudviklingen. Hertil kommer, at midlerne i globaliseringspuljen til forskning og uddannelse, som indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug, ikke umiddelbart bevirker et løft i den borgernære service. Serviceudgifterne, ekskl. hvad der skyldes flere ældre og globaliseringspuljen, når i 15 blot op på 5,3 pct. af BNP. Det fremgår af den nederste "lagkage" i figur. Der er altså ikke tale om et massivt løft, men i bedste fald om status quo. Figur 1. Realvækst i offentlige serviceudgifterne VK-regeringen opererer med forholdsvis høje vækstrammer for den offentlige service i 7 og 8, mens det efterfølgende forventes, at politikere kan overholde historisk lave vækstrammer frem til 15. 3,5% 3,%,5%,% 1,5% 1,%,5%,% Gnst ,1% Gnst. -8 1,5% Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15" side 5, figur 5, Økonomisk Redegørelse august 7, Nationalregnskabet og AErådet. Figur. Offentligt forbrug som andel af BNP Gnst. 9-15,9% Den generelle velstand i samfundet vokser, derfor skal den offentlige sektor også vokse for bare at udgøre en uændret andel af samfundskagen. Hertil kommer, at stigningen i antallet af ældre betyder, at den offentlige service faktisk skal udgøre en stigende andel af samfundskagen for at sikre uændret service. 5,3 pct. når man korrigerer for, at der bliver flere ældre og globaliseringspulje Præcist 6,3 3,5% 3,%,5%,% 1,5% 1,%,5%,% Kilde: Finansministeriets hjemmeside og AErådet. 6

7 Kvalitetsfonden er en fjer der bliver gjort til fem høns Regeringen forsøger at sælge kvalitetsfonden som et massivt løft i de offentlige investeringer på 5 mia. kr. Der gives imidlertid kun hvad der kræves for, at investeringerne følger velstandsudviklingen, dvs. for at undgå, at kvaliteten på sygehuse, plejehjem, i daginstitutioner og skoler ikke bliver stadig mere utidssvarende. Der er altså ikke tale om en opprioritering i forhold til de seneste 15 år. Af Martin Madsen Regeringen har i sin 15-plan afsat en såkaldt kvalitetsfond på 5 mia. kr. til offentlige investeringer frem mod 18. De 5 mia. kr. er blevet fremlagt som et massivt løft af de offentlige investeringer til sygehuse, daginstitutioner, skoler, mv. Realiteterne er imidlertid, at de offentlige investeringer overhovedet ikke øges som andel af BNP i forhold til det, som vi har set historisk. Det er et bluffnummer, når man taler om en stor satsning. De offentlige investeringer følger blot den almindelige økonomiske udvikling og sikrer, at sygehuse, daginstitutioner, skoler ikke bliver stedse mere utidssvarende. Af figur 1 fremgår det, at de offentlige investeringers andel af BNP er total uændret frem mod 18 i forhold til, hvad der er set de seneste 15 år, nemlig 1,8 pct. af BNP. Der er altså ikke tale om en opprioritering af de offentlige investeringer i 15-planen. De 5 mia. kr. er således historien om fjeren, der bliver til fem høns. Figur 1. Offentlige investeringer som andel af BNP De offentlige investeringer udgør samme andel af BNP i 18, som man har set historisk. Det er et bluffnummer, når kvalitetsfonden på 5 mia. kr. bliver udlagt som et massivt løft. De offentlige investeringer følger blot den almindelige økonomiske udvikling frem mod 18 og sikrer, at sygehuse, daginstitutioner, skoler ikke bliver stedse mere utidssvarende. Anm.: 18 benyttes som slutår, da kvalitetsfonden løber over ti år fra 9 til 18. Kilde: ADAM's databank, Finansministeriet og AErådet. Ren talmagi De 5 mia. kr. i regeringens kvalitetsfond lyder af meget, men er ren talmagi, da regeringen akkumulerer investeringerne år efter år i forhold til et fastholdt 8-niveau, hvilket er en besynderlig opgørelsesmetode, da det kan give et vilkårligt stort tal, hvis man bare vælger en lang nok periode at akkumulere over. Hvis regeringen regnede på denne måde i forhold til sine skattelettelser, ville regeringen i løbet af ti år (svarende til den periode, der regnes med for kvalitetsfonden) give skattelettelser for 95 mia. kr. 7

8 Nye reformer skal betale skattelettelser Regeringen skal skaffe nye 7. personer i beskæftigelse frem mod 15 uden, at det må koste noget, hvis indtægter og udgifter i 15-planen skal stemme. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte pensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som blev vedtaget sidste sommer. Ideerne til, hvordan beskæftigelsen skal øges, er parkeret i en Arbejdsmarkedskommission, som regeringen vil nedsætte. Af Martin Madsen Krav til beskæftigelsesløft for at pengene passer For at pengene passer i regeringens 15-plan, kræves nye reformer, som kan løfte beskæftigelsen med ca. 7. personer frem mod 15 udover det, som bl.a. blev vedtaget med sidste sommers velfærdsreform. Dette er en yderst ambitiøs målsætning i lyset af, at alle initiativerne i velfærdsreformen fra 6 ventes at øge beskæftigelsen med 1. personer frem mod 15. Beskæftigelseskravet svarer til at sætte efterløns- og folkepensionsalderen op med tre år udover det løft på to år frem mod 5, som allerede er vedtaget med velfærdsreformen fra sidste sommer. Vil man alternativt øge beskæftigelsen via f.eks. øget uddannelse eller bedre arbejdsmiljø, er der udgifter forbundet med beskæftigelsesløftet. Beskæftigelseskravet vil i det tilfælde være højere end de 7. personer for at frembringe den manglende finansiering i 15-planen. Indfrier regeringen ikke beskæftigelsesløftet, udestår der mia. kr. i 15-planen. Det fremgår af tabel 1. Det er uansvarligt at give skattelettelser allerede fra 8 uden at ane, om den kommende Arbejdsmarkedskommission kan levere tilstrækkelige reformforslag, som der også kan skabes politisk flertal for. Krav om konstant arbejdstid er underspillet Kravet i 15-planen om konstant arbejdstid dækker reelt over, at arbejdstiden fordelt på alder, køn og herkomst skal øges. Betegnelsen "konstant arbejdstid" er misvisende og underspiller det faktum, at her ligger 15-planens største finansieringsjoker, som alene skal bidrage med 9 mia. kr. til finansieringen af skattelettelser mv. Tabel 1. Råderum og beskæftigelseskrav, som ligger i 15-planen Regeringen skal skaffe 7. personer i beskæftigelse frem mod 15, uden at det må koste noget, for at der er penge til skattelettelserne mv. i 15-planen. Regeringen har dog ikke en plan for, hvordan beskæftigelsen skal øges. Det er uansvarligt at bruge alle pengene, før man ved, om der kan skabes politisk flertal for nye skrappe reformer. Pct. af BNP Mia. kr. Personer 1. Krav om konstant arbejdstid, ). Krav til beskæftigelse, Løft i arbejdsudbud, Samlet beskæftigelseskrav, ) Omregningen fra arbejdstid til årsværk ses i Finansredegørelse 4, tabel 4.6. Provenuvirkningen ved at øge arbejdstiden er mindre end ved at flytte en person fra en overførsel til beskæftigelse, da man blot får de øgede skattebetalinger, men ikke sparer en overførsel. Derfor er virkningen af "krav til beskæftigelse" og "krav om konstant arbejdstid" ikke proportionale. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15" side 58, tabel a og AErådet. At arbejdstiden reelt skal øges skyldes, at ændringer i befolkningssammensætningen med flere ældre og flere indvandrere i arbejdsstyrken, som arbejder mindre end gennemsnittet, samt at en normalisering af konjunkturerne fremover vil bidrage til at reducere den gennemsnitlige arbejdstid. Herudover kan fortsat velstandsfremgang betyde et ønske om lavere arbejdstid. Så selvom "konstant arbejdstid" lyder som en overkommelig opgave, er det 15-planens største udfordring. Kravet om "konstant arbejdstid" kan omregnes til 45. fuldtidsbeskæftigede. At regeringen tror på, at det kan lade sige gøre at øge arbejdstiden væsentligt, baserer sig på den myte, at danskernes arbejdstid ligger blandt de laveste i OECD. Regeringen henviser i 15-planen til, at arbejdstiden pr. beskæftiget er relativ lav i Danmark, og at der derfor er rigeligt med potentiale for at øge arbejdstiden. Regeringens tal er ikke fejlagtige, men det er imidlertid ikke det relevante mål for arbejdstiden, som regeringen benytter, da der ses bort fra, at erhvervsdeltagelsen i Danmark er blandt verdens højeste. For den samlede produktion og velstand i samfundet er det relevant hvor meget, der i alt arbejdes - ikke hvor mange timer, den enkelte beskæftigede i gennemsnit arbejder. Der kan blive arbejdet flere timer og skabt mere produktion og velstand i et samfund, hvor en meget stor del af befolkningen arbejder færre timer pr. beskæftiget end i et samfund, hvor en mindre del af befolkningen arbejder flere timer pr. beskæftiget. I Danmark har vi valgt en arbejdsdeling, hvor flere deltager i produktionsprocessen end i andre lande, men hvor den enkelte i gennemsnit så ikke arbejder så mange timer som i andre lande. I andre lande er det udbredt, at kun manden arbejder, mens konen er hjemmegående. Krav til øget beskæftigelse Nye reformer skal endvidere øge beskæftigelsen med yderligere. 8

9 Figur 1. Primær saldo med og uden nye beskæftigelseskrav, 7-7 Regeringens 15-plan er holdbar på papiret, men i virkeligheden er der tale om, at regeringen bruger mange penge de kommende år på skattelettelser, mens fremtidens politikere skal finde pengene hertil ved at lave nye reformer udover, at de løbende forventes at løfte pensionsalderen. Pct. af BNP plan 5 3 Anm.: Af figuren fremgår det, at 15-fremskrivningen rækker langt ud over 15 og indregner virkningen af løftet i efterløns- og folkepensionsalderen fra 19. Kilde: Regeringen "Mod nye mål - Danmark 15", august 7 (side 55, figur 16) og AErådet. personer frem mod 15. Det bidrager med 5 mia. kr. til finansieringen. Men regeringen kommer ikke med konkrete forslag til, hvordan målet nås. Det bliver ved hensigtserklæringer og henvisningen til den kommende Arbejdsmarkedskommission. Det er uansvarligt at gennemføre skattelettelser på et så luftigt finansieringsgrundlag. Beskæftigelseseffekt af skattelettelser er formentlig overvurderet I finansieringen af skattelettelserne indregner regeringen dynamiske effekter, dvs. at lavere skat på arbejde, øger beskæftigelsen, svarende til 7-8. fuldtidspersoner. Det bidrager isoleret set med 1 mia. kr. til finansieringen. Det er i den forbindelse vigtigt at aflive den myte, at en løsning til at fremtidssikre velfærdssamfundet i sig selv er lavere skatter, da det øger beskæftigelsen og velstanden. Så længe skattelettelser er under 1 procent selvfinansierende, vil skattelettelser lægge beslag på flere penge end de frembringer og derved udhule finansieringen af velfærdssamfundet. Regeringens vurdering af skattelettelsers dynamiske effekter hviler på et tyndt grundlag, som formentlig overvurderer de positive effekter. Regeringen baserer sine vurderinger på data, som er over 1 år gamle, dvs. er fra et tidspunkt, hvor ledigheden var 15. personer højere end i dag og hvor arbejdstiden var markant lavere. Derfor må det forventes, at både folks muligheder for at komme i beskæftigelse (deltagelseseffekten) og lysten til at arbejde mere (timeeffekten) som følge af skattelettelser er markant mindre i dag end i 1996, hvor undersøgelsen blev lavet. I den udstrækning, at en reduktion af skatten på arbejde medfører øget arbejdsudbud, vil skatteomlægninger generelt have større effekter på arbejdsudbuddet end skattelettelser. Det skyldes, at hvis man sænker skatten på arbejde ved en skattelettelse, plan ekskl. nye beskæftigelseskrav 6 4 Pct. af BNP er der to modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet, mens dette ikke er tilfældet ved en skatteomlægning. Ved en skatteomlægning, vil arbejdstagernes forbrugsmuligheder ikke øges, hvis man ikke arbejder mere. I økonom-sprog vil der således kun være den positive substitutionseffekt, mens man undgår den negative indkomsteffekt. Finansiering sparket til hjørne i en Arbejdsmarkedskommission Regeringen vil nedsætte en Arbejdsmarkedskommission, som skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen og arbejdstiden kan øges. Regeringen vil på baggrund heraf fremlægge en strategi i foråret 9. Men i foråret 9 er skattelettelserne allerede fuldt indfaset uden, at man har en idé om, hvor pengene skal komme fra. Lykkes det ikke Arbejdsmarkedskommissionen og politikerne at finde frem til, hvordan man når de meget ambitiøse krav, må skattelettelserne enten tilbagerulles eller også vil den offentlige velfærd komme til at holde for. Det er uansvarlig straks-anvendelse af nogle usikre fremtidige indtægter, som indebærer et politisk troværdigheds-problem i og med det baserer sig på, at fremtidige politikere er mere ansvarlige end dagens politikere. 15-planen afløser 1-planen. 1-planen blev bl.a. kritiseret for at være en opsparingsplan, hvor nulevende generationer kom til at betale for kommende og endnu rigere generationers velfærd. Det kan man ikke just kritisere 15-planen for. Af figur 1 fremgår det, at udviklingen med faldende overskud de kommende år mere ligner en nedsparingsplan. Når regeringen ikke i mål med kravene til beskæftigelsen og arbejdstiden, vil den primære saldo være i underskud fra 13 og finanspolitikken vil være uholdbar. Finanspolitikken kan populært sagt siges at være langtidsholdbar, hvis den primære saldo, som er vist i figur 1, i gennemsnit er nul over tid, i og med den offentlige nettogæld er betalt af i dag. 9

10 Økonomiske Tendenser 7 Økonomiske Tendenser 7 indeholder i år følgende: Fremtidens velstand 1. Muligheder for øget beskæftigelse og velstand. Lavere dansk vækst Pres på arbejdsmarkdet 3. Pres på arbejdsmarkedet giver plads til svage grupper 4. Myter og realiteter om danskernes arbejdstid 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Udfordringer for velfærdssamfundet 6. Råderum i en 15-plan 7. Service kan øge beskæftigelse mere end lavere skat 8. Fedtspil på uddannelsesområdet 9. Rekrutteringsudfordringen er skævt fordelt AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax Rapporten er på 87 sider og koster 45, kr. Ved køb af minimum 1 stk. koster rapporten 4, pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Rapporten kan gratis downloades fra vores hjemmeside Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Martin Madsen og Frederik I. Pedersen Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke Økonomiske Tendenser 211 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Økonomiske Tendenser 2003

Økonomiske Tendenser 2003 Økonomiske Tendenser 2003 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2003 1 Redaktion mv. Udgivet af: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V - Telefon

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Skatteudvalget L 201 - Bilag 20 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009. Betænkning. over

Skatteudvalget L 201 - Bilag 20 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009. Betænkning. over Skatteudvalget L 201 - Bilag 20 Offentligt Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere