Temaanalyse for det specialiserede børneområde. 1. Indledning. 2. Overordnet budget og udgiftsudvikling siden 2009

Transkript

1 Temaanalyse for det specialiserede børneområde 1. Indledning Direktionen besluttede, på møde den , med baggrund i udgiftsog aktivitetsudviklingen på Børne- og ungeområdet, at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til, hvorledes aktiviteterne kan tilpasses den nuværende budgetramme. 23. april 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Sagsbehandler: Christina Egholm Tlf CBRO@rudersdal.dk Notatet præsenterer de overordnede resultater fra temaanalysen. 2. Overordnet budget og udgiftsudvikling siden 2009 I dette afsnit gennemgås udviklingen siden 2010, da datamateriale ikke findes tilsvarende for Det samlede budget (korrigeret) for området der indgår i analysen var i 2013 på 132,3 mio. kr., hvor det i 2010 var på 141,5 mio. kr. De oprindelige budgetter var i 2010 på 141,4 mio. kr. og i 2013 på 121,8 mio. kr. Forbruget i perioden har med undtagelse af 2011 været stigende, særligt er forbruget i ,4 mio. kr. hvilket er 14,6 mio. kr. højere end i Resultatet for 2013 er et merforbrug på 14,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget svarende til 12 %. Regnskabsresultatet er et merforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget svarende til 3,2 %.

2 Temaanalysen viser at merforbruget relaterer sig til anbringelsesområdet, forebyggende foranstaltninger samt i mindre omfang genoptræning. Disse 3 områder gennemgås. Dog er det samlede anbringelsesbudget under pres når forbruget ses i forhold til oprindeligt budget. 2.1 Anbringelsesområdet Budgettet til anbringelser ligger på to forskellige funktioner. Anbringelser i plejefamilier, opholdssteder mv (funktion 5.20) og anbringelser på døgninstitutioner på (funktion 5.23). Oprindeligt Korrigeret Forbrug 13 Budget 14 Budget Plejefam., opholdssteder mv Opholdssteder Korrigeret for særlige udgifter 2013*) Samlet *) Korrigeret for udgifter i 2013 på 5,3 mio. kr. til tomme pladser på de tre døgntilbud Regnskabsresultatet 2013 for funktion 5.20 (plejefamilier) er positivt med et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er forbruget dog 4,4 mio. kr. højere. Fastholdes udgiftsniveauet for denne type anbringelser fra 2013 i 2014 og 2015 forventes et merforbrug på 3,6 mio. kr. hvert år i forhold til budget. Regnskabsresultatet for funktion 5.23 i 2013 er et merforbrug på 4,1 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er forbruget dog 11,7 mio. kr. højere. En del af merforbruget relaterer sig til de ledige pladser der har været på de interne døgninstitutioner i 2013 i forbindelse med lukning af Strandriddergården samt Skolehjemmet Skovly. I 2013 betalte Forebyggelse og Rådgivning 5,3 mio. kr. til tomme pladser på Skolehjemmet Skovly, Strandriddergården samt Egebækskolen. Fastholdes udgiftsniveauet for 2013 i 2014 og 2015 for det samlede anbringelsesområde dog korrigeret for de 5,3 mio. kr. til tomme pladser afholdt i 2013 forventes en økonomisk i 2014 på 6,9 mio. kr. og i 2015 på 7,2 mio. kr. 2

3 Temaanalysen viser, at der siden 2010 har været en stigning i forbrug på anbringelsesområdet. For gennemgang af udvikling i antal anbragte henvises til afsnit Forebyggende foranstaltninger Det oprindelige budget til forebyggende foranstaltninger var i 2013 på 19,2 mio. kr. Oprindeligt budget er i perioden tilpasset med 8,8 mio. kr. og det korrigerede budget med 11,8 mio. kr. Forbruget er fra 2010 til 2012 faldet med 10 mio. kr. hvorefter det igen stiger med 7 mio. kr. Der var i 2013 et merforbrug på denne funktion i forhold til opr. budget på 6,6 mio. kr. (35 %). Der er flere forklaringer på det øgede udgiftsniveau på denne funktion. Det kan delvis tilskrives en oprydning i konteringspraksis i 2013, hvor udgifter, der burde ligge på denne funktion, tidligere er konteret andre steder. Det betyder, at udgiftsniveauet til forebyggende foranstaltninger i tidligere år ikke har været retvisende. Dette beløber sig til ca. 1. mio. kr. Der er desuden en formodning om, at der har været et stigende forbrug af eksterne støttekontaktpersoner, dette kan dog ikke dokumenteres. Derudover belaster aflastningssager på handikapområde med et merforbrug på knap 1,5 mio. kr. Budgettet i 2014 er på 23,8 mio. kr., mens vi i 2013 havde et forbrug på 25,8 mio. kr. Forbruget i 2013 ligger lige under det oprindelige budget i Fastholdes udgiftsniveauet for 2013 i 2014 og 2015 forventes et merforbrug på 2 mio. kr. i begge år. 3

4 Oprindeligt Korrigeret Forbrug 13 Budget 14 Budget Forebyggende foranstaltninger Temaanalysen viser, at der siden 2010 har været en stigning i forbrug på forebyggende foranstaltninger. 2.3 Genoptræning Det oprindelige budget var i 2013 på 6 mio. kr. mens det korrigerede var på 4,3 mio. kr. Det oprindelige budget er steget med 5,3 mio. kr. siden 2010 hvor det korrigerede budget tilsvarende er tilført 3,3 mio. kr. I perioden er forbruget steget med 3,8 mio. kr. og med 1,6 mio. kr. fra 2012 til Det øgede pres i 2013 skyldes et par sager, hvor børn er blevet hjerneskadet pga. ulykker, hvor udgifterne beløber sig til 1 mio. kr. Resultater i regnskab 2013 er et merforbrug på kr. i forhold til korrigeret budget mens der havde været mindre forbrug hvis budgettet ikke havde været korrigeret. Oprindeligt Korrigeret Forbrug 13 Budget 14 Budget genoptræning Fastholdes udgiftsniveauet for 2013 i 2014 og 2015 forventes et merforbrug på hhv. 0,7 og 0,6 mio. kr. 2.4 Udviklingen i art og antal af dyre enkeltsager (+ 1 mio. kr.) siden

5 Som det ses af ovenstående graf, har antallet af anbringelser været støt stigende over perioden. Stigningen svarer til 8,1 %. Næste graf viser hvordan udviklingen har været fordelt på forskellige anbringelsestyper. Figuren viser at stigningen primært har været på anbringelser i plejefamilier og på døgninstitutioner i handikap sager. 5

6 Når der ses på gennemsnitspriser på anbringelsesområdet, ses det at opholdssteder er steget med 18,1% og den gennemsnitlige årlige pris for en anbringelse på opholdssteder i 2013 var på 1,07 mio. kr. Figuren viser, hvor meget af de samlede udgifter til anbringelser, der anvendes på de dyre enkeltsager, sager der beløber sig til over 1 mio. 6

7 kr. årligt. Figuren viser fordelingen mellem psykosociale og handikap sager. Der har i perioden været en stigning i dyre handikap sager, hvor der i 2011 blev anvendt 19,4% af de samlede udgifter til anbringelser til dyre handikap sager og denne andel er steget til 24,3% i Tilsvarende var andelen af dyre enkeltsager på det psykosociale område i % og i 2013 faldet til 28,6%. 3. Udnyttelse af døgnkapaciteten på Egebækskolen med henblik at optimere udnyttelsen. Egebækskolen er en skole for børn med særlige behov. Skolen tilbyder et sammenhængende undervisnings- og behandlingsforløb for børn og unge, hvis primære vanskeligheder er af social og emotionel art. Indtil juni 2013 bestod døgnkapciteten af Lærkehuset og Birkehuset med en normering på 16 døgnpladser. Fra juni 2013 blev Bøgehuset med 7 døgnpladser, tidligere Villaen, en del af Egebækskolen, der derfor fra juni 2013 har fået en normering på 23 døgnpladser. Analysen af belægningen på Egebækskolens døgndel vises i nedenstående figur 100 Egebækskolen døgnpladser Belægningsprocent Procent % Gennemsnit pr. år * * Belægningsprocenten for 2013 er beregnet som et gennemsnit af hhv. belægningsprocenten 16 pladser i januar til maj og belægningsprocenten for 23 pladser fra juni til december. Der er forskellige forklaringer på hvorfor belægningsprocenten er nedadgående, ex. hjemgivelser og flytning til andre anbringelsessteder, der bedre imødekommer de børn og unges behov. 7

8 Der har ikke indenfor temaanalysens rammer været muligt at komme med endeligt oplæg til hvordan Egebækskolen optimeres for at imødegå erne med vigene belægning. Det foreslås, at der arbejdes videre på baggrund af denne analyse, se nærmere i afsnit Styrkelse af den individbaserede økonomistyring i Forebyggelse og rådgivning. For at optimere de nuværende arbejdsgange og it understøttelse har en arbejdsgruppe analyseret flere forskellige muligheder. 4.1 Indstilling På baggrund af analysen indstilles det, at Skole og Familie anskaffer AS 2007 der implementeres i Når systemet er implementeret vurderes det, at området har optimeret den individbaserede og økonomiske styring indenfor tilgængelige rammer og muligheder for systemunderstøttelse. 5. Status for digitalisering sagsbehandling og økonomistyring Der anvendes i dag to forskellige sagsbehandlingssystemer for hhv. sager på servicelovsområdet (anbringelser og forebyggende foranstaltninger) og folkeskolelovsområdet (PPR). Disse systemer understøtter sagsbehandlingsflow for de forskellige typer sager. Det er undersøgt om det er muligt ved øget anvendelse af sagsbehandlingssystemerne at integrere økonomistyring til kommunens overordnede økonomisystem, OPUS. Dette er ikke muligt på nuværende tidspunkt. 6. Opsamling samt tilpasningsforslag 6.1 Budget 2014 og 2015 Tabellen viser en samlet oversigt over det specialiserede børneområde, og viser de budgeter der er identificeret i temaanalysen i forhold til anbringelsesområdet, forebyggende foranstaltninger samt genoptræning. Forudsætningen er at udgiftsniveauet fra 2013 fastholdes i 2014 og

9 14 15 Specialiserede børneområde Oprindeligt Korrigeret Forbrug 13**) Budget 14 Budget Særlige dagtilbud og særlige klubber Plejefam., opholdssteder mv Forebyggende foranstaltninger Korrigeret for særlige udgifter 2013*) Sikrede døgninstitutioner Rådgivning oog rådgivningsinstitut ioner Botilbud med sociale formål Sociale formål I alt korrigeret *) Udgifter i forbindelse med tomme pladser på Skolehjemmet Skovly, Strandriddergården og Egebækskolen **) Det samlede forbrug 2013 er 5,3 mio. kr. højere da det var udgifterne til tomme pladser på de tre døgntilbud De samlede budgeter der med afsæt i 2013 forbrug forventes for det specialiserede børneområde er i mio. kr. og i ,3 mio. kr. Den kvartalsvise budgetopfølgning pr , der forelægges for BSU den viser at der forventes et underskud i 2014 i forhold til oprindeligt budget på 8,6 mio. kr. Budgetopfølgningen er udtryk for, at der sideløbende med udarbejdelse af temaanalysen er sket en opstramning i visitationspraksis med øget fokus på effekt i forhold til udgifter i de enkelte sager. På det specialiserede børneområde kan enkeltsager få stor indflydelse på det samlede økonomiske resultat, hvorfor området følges tæt ved kvartalsvise budgetopfølgninger. På baggrund af denne tendens samt temaanalysen konklusion indstilles det, at der udarbejdes forslag til tiltag for i alt 8 mio. kr. der kan bringe udgiftsniveauet ned til overholdelse af budget. Disse forslag vil indgå i den politiske behandling af Budget