Helhedsorienteret friluftsplanlægning. Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd

Transkript

1 Helhedsorienteret friluftsplanlægning Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd

2 Disposition 1. Friluftsplanlægning: - Hvorfor og hvordan? - Aktiviteter, faciliteter og formidling - Synergieffekter - Gode eksempler 2. Stiplanlægning - Gode råd til projektforløbet - Vigte overvejelser - Inspiration til faciliteter 3. Inspiration fra hele landet - Kløverstier - Find vej i - Naturrum - Lilleådalens Græsningslaug 2

3 Hvad er friluftsliv? Friluftsliv er noget, vi gør udenfor, frivilligt og i fritiden, og som ikke foregår i hjemmet, på arbejdspladsen eller på sportspladsen. Friluftsliv medfører ofte fysisk aktivitet og naturoplevelser, og er lystbetonet det er noget, man gør fordi man har lyst til det. Eksempler Stille naturoplevelser (fx se på fugle, gå vandreture) Fysiske aktiviteter (fx løbe o-løb, køre mountainbike) Støjende aktiviteter (fx jagt, motocross, vandski) Til vands, til lands og i luften (fx windsurfing, svæveflyvning) 3

4 Eksempler på friluftsorganisationer Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Cykle Union Danmarks Fritidssejler Union Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Skiforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Amatørfiskerforening Dansk Autocamper Forening Dansk Automobil Sports Union Dansk Camping Union Dansk Cyklist Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Forening for Rosport Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Golf Union Dansk Islandshesteforening Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kennel Klub Dansk Land-Rover Klub Dansk Naturist Union Dansk Orienterings-Forbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ride Forbund Dansk Sejlunion Dansk Svæveflyver Union Dansk Vandrelaug Dansk Vandski Forbund Danske Baptisters Spejderkorps DGI Danske Naturister Danske Tursejlere De grønne pigespejdere De Gule Spejdere Det Danske Spejderkorps DK-CAMP Havkajakroerne KFUM-Spejderne i Danmark Kongelig Dansk Aeroklub Modelflyvning Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark 4

5 Samarbejde på tværs af forvaltninger Friluftsliv kan med fordel indgå i mange af kommunens udvalg og fagcentre. Ved at fokusere på tværgående indsatser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, trafik mv. kan der opnås flere synergieffekter. Fx kan et klimatilpasningsprojekt beskytte grundejere mod oversvømmelse og samtidig skabe et rekreativt område. Gennem tværsektorielt samarbejde kan der skabes relationer mellem natur, miljø, friluftsliv og sundhed. Borgerne kan få bedre mulighed for at dyrke friluftsliv, hvilket giver livskvalitet, sundhed og velvære. Fx har skolerne behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. Her kan naturforbedring kombineres med formidling. 5

6 Friluftsliv og klimatilpasninger 6

7 Eksempler på helhedsorienterede friluftsprojekter Hedebostien Naturrum i gammel mølle Fra råstofgrav til friluftsområde Dykkerlokaliteter 7

8 Hedebostien fra fjord til bugt 8

9 Naturrum i Egebjerg mølle 9

10 Vang granitbrud Bornholms friluftscenter 10

11 Skabelse af et kunstigt rev I Svendborg Kommune har man grebet opgaven an på en ny og anderledes måde. Man planlægger at sænke den gamle Ærøsund færge i Øhavet og dermed skabe et kunstigt rev, men også skabe en dykkerattraktion med en kulturhistorisk dimension - som et levende undervandsmuseum der fortæller lokalhistorien. Sønderborg Kommune har anlagt et stenrev ved Middelgrund, ved at genbruge sten der er gravet op i forbindelse med udgravninger fra en motorvej samt donationer fra lokale landmænd 11

12 Hvorfor lave en helhedsorienteret friluftsplan? 12

13 Hvorfor lave en helhedsplan? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Balance mellem benyttelse og beskyttelse Ved at fokusere på tværgående indsat ser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, kan der opnås flere synergieffekter og flere hensyn kan tilgodeses. Friluftsliv indebærer i varierende grad en forstyrrelse. Derfor er balancen mellem friluftsliv og beskyttelse af naturen. Balance kan opnås ved at sikre udvikling af friluftslivet i de robuste områder og formidling af naturbeskyttelse og fokus på stille naturoplevelser i sårbare områder. Fornuftig planlægning og fleksibel naturforvaltning er et værktøj til at opnå balancen. En differentiering i intensiteten af faciliteter er et eksempel på dette. Faciliteter styrer benyttelsen. 13

14 Hvad kan en friluftsplan rumme? Mål, visioner og handlingsplaner for: Stille oplevelser, støjende friluftsaktiviteter Aktiviteter og faciliteter Stier og støttepunkter Friluftsliv, natur og formidling på og ved søerne: - vandfladen, søbredden, eng, rørskov og omgivende landskab med skov og åbent land 14

15 Hvordan kan borgerne bidrage? Behov eller ønsker Mangler der stier rundt om søerne? Hvor kan man sætte en kano i vandet? Hvor kan man spise sin frokost? Er der mulighed for overnatning? Kender du et godt sted til et fugletårn? Hvor er den nærmeste løberute? 15

16 Komme med gode idéer Skal det nedlagte pumpehus omdannes til et naturrum eller en naturskole eller måske en grejbank? Skal udvikles en frilufts-app for området? Skal der være et søbad og Blå Flag Station? Skal der lavet et digitalt friluftskort for området? Er der interesse for et græsningslaug? Skal der være mulighed for vandski? 16

17 Indledende overvejelser Muligheder og begrænsninger: Natur- og landskabstyper Eksisterende faciliteter Eksisterende anlæg 17

18 Stier Formål, mål, vision Hvorfor etablere en sti? Hvad er succeskriteriet for stien? Hvad skal stien føre med sig på længere sigt? 18

19 Stiens forløb En lang sammenhængende sti? En rundstrækning? En strækning med stisløjfer? Kløverstier? 19

20 Stityper Asfalterede stier (store anlægsudgifter, lang levetid, mange brugergrupper). Grusstier (billigere at anlægge, mange anvendelsesmuligheder, mere vedligeholdelse). Træstier (mange typer, kan anvendes på fugtig bund, faciliteter kan integreres) Bark, flis, sand eller slagger (løst underlag, stor vedligeholdelse, egnet til ridning). Trampestier og spor (generelt billige, udgifter afhænger af jordbund, terræn og brugen, diskrete stier, begrænsede brugergrupper). Økonomi Anvendelse Æstetik 20

21 Faciliteter Ideelt set bør overvejelserne om faciliteter baseres på behovsanalyser og landskabsanalyser for at få et helt klart billede af, hvilke faciliteter der er behov for, og hvor de bør etableres. 4 typer: Faciliteter til forbedring af adgang Vejvisnings- og formidlingsfaciliteter Faciliteter til oplevelser og aktiviteter Faciliteter til rast og hvile 21

22 Faciliteter til regulering af adgang Skal stien passere åer? Trædesten Balancebomme Spange Broer Skal stien passere en indhegning? Stenter Kvægriste Sluser Låger Skal stien være velegnet til kørestolsbrugere? Undgå niveauforskelle Undgå skråtstillede låger 22

23 Vejvisnings- og formidlingsfaciliteter Formidlingstype og målgrupper Standere, kort, infotavler Pjecer, foldere, guidebog Gps, 2D-koder, bluetooth, applikationer, audioguides mv. Afmærkning og brugergrupper Piktogrammer og logoer (se eksempler) Skilte Tydelig >< diskret 23

24 Faciliteter til oplevelser og aktiviteter Skal stien målrettes børneinstitutioner? Leg og spil Skal stien fremme motion? Styrketræning Forhindringsbaner Udfordringer Trailcenter Tidtagningsudstyr 24

25 Faciliteter til rast og hvile Korterevarende ophold Udsigt Læ og sol Overdække Parkering Skraldespande Toilet Borde Plads til hestetrailere Bindebomme Overnatning Telt Shelter Herberg, kro, hytte mv. 25

26 Inspiration fra hele landet Kløverstier Find vej i. MTB-spor Grejbank Naturrum Lilleådalsens græsningslaug 26

27 Kløverstier 27

28 28

29 MTB-spor 29

30 Grejbank 30

31 31 Naturrum

32 Lilleådalsens græsningslaug 32

33 Tak for opmærksomheden 33