Fra bondegård til baggård
|
|
- Kaare Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering tog til og skabte et skred i hidtidige værdier og levevilkår. Samtidig fandt en omfattende diskussion og organisering af samfundet sted. Parallelt med den stigende urbanisering dyrkedes naturen som aldrig før. 1930'ernes bybørn blev en generation af naturdyrkere. Gennem nye bevægelser og foreninger som Spejderbevægelsen, idrætsforeninger og Dansk Vandrelaug lærte de at elske naturen. Det var ude i det fri på afstand af den indeklemte by, at lønarbejderen dyrkede den nye fritid og idealet om den trænede, solbrændte krop. I slutningen af 1930'erne tilbragte hver 10. familie sommeren i kolonihaverne - små pletter natur i byernes udkant. Trods år med økonomisk krise steg levestandarden samlet set gennem hele årtiet. Nye sociale grupper som funktionærer, husmænd og faglærte arbejdere oplevede generelt, at deres livsvilkår blev forbedret. En ny middelklasse var ved at konstituere sig. Nogle fik råd til at starte et lille husmandssted eller til at udskifte baggårdslejligheden med et lille murermesterhus eller en moderne lejlighed. Andre måtte sende hus eller gård på tvangsauktion. Nye S-togsbaner, broer og øget bilisme knyttede landet sammen på nye måder, og kulturelle tilbud som radio, nye tidsskrifter samt høj- og aftenskoler forbandt Danmark internt og eksternt. Men der var stadig store forskelle. Dels på land og by, dels på rig og fattig. Mens intellektuelle og kulturradikale hyldede det moderne urbaniserede og sekulariserede byliv og lod sig inspirere af internationale strømninger inden for musik, mode, kunst og arkitektur, florerede konservative bevægelser, hvis visioner for det moderne samfund byggede på traditionelle værdier som nation, kristen tro og et fast defineret kønsrollemønster. Flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, men der var udbredt enighed om, at en kvindes naturlige plads var i hjemmet. Et familieliv med en udearbejdende kvinde var ikke noget, de fleste tilstræbte. Det var derimod en økonomisk nødvendighed for mange ufaglærte arbejderfamilier. 1930'erne var årtiet, hvor lange perioder med højkonjunktur for alvor blev brudt af økonomisk krise. Den tro på økonomisk vækst, der havde domineret 1920'erne, blev i 30'erne suppleret af angsten for økonomisk stagnation og nedgang. Dette gjaldt ikke blot på samfundsplan. For den enkelte truede arbejdsløsheden som en social katastrofe. Den liberale forestilling om, at mennesket var sin egen lykkes smed blev udfordret af en forestilling om, at mennesket var et produkt af samfundet. Samfundet havde derfor pligt til at gribe ind og støtte den, der kom i vanskeligheder. 1
2 Økonomisk krise Fra bondegård til baggård I oktober 1929 brød det amerikanske aktiemarked sammen. Kurserne raslede ned, og snart fik den økonomiske krise i USA konsekvenser for hele Europa. Dels stoppede USA sine lån til Europa, dels blev Europas eksportmarkeder begrænset med nedgang i produktion og beskæftigelse til følge. Prisfald på smør og flæsk ramte de danske landmænd hårdt, og mange gårde måtte på tvangsauktion. Også byerhverv mærkede efterhånden den faldende efterspørgsel, og butikker og fabrikker måtte indstille produktionen eller lukke. Bybørn oplevede deres forældre blive arbejdsløse og stille op i arbejdsløshedskøen, og mange landbørn oplevede, at gården gik på tvangsauktion, hvilket ofte tvang familien til at begynde et helt nyt liv som lønarbejdere. Måske lykkedes det dem at starte et lille husmandssted med støtte fra staten. Arbejdsløshed Arbejdsløsheden blev 1930'ernes største sociale problem. De forladte gårde, hyppige demonstrationer og lange køer af arbejdssøgende gjorde arbejdsløsheden til et synligt, socialt problem, i byen så vel som på landet. I 1933 nåede arbejdsløsheden op på 43,5 %. Krisen satte arbejdere og bønder i en på mange måder ens situation. Begge grupper krævede statslige reguleringer af markedet og sociale reformer, og dermed var legitimiteten for 1930'ernes statslige indgriben skabt. Ligeledes var der skabt grundlag for politiske forlig mellem Venstre og Socialdemokratiet. Valuta og handel blev reguleret fra Valutacentralen, der blev oprettet i 1932, og statslige støtteordninger til landbrug og erhverv etableredes. I 1933 fik arbejdsløse ret til at modtage understøttelse i 6 måneder inden for et år mod tidligere fire måneder, og der blev givet økonomisk støtte til brændsel, tøj og husleje. Der blev uddelt kød til arbejdsløse familier og igangsat offentlige arbejder som brobyggerier for at skabe arbejdspladser. De sociale reformer afspejlede en opfattelse af samfundets ansvarlighed for den enkeltes ve og vel, men også, at der stadig var tale om hjælp til selvhjælp. Den arbejdsløse skulle vise, at han var villig til at tage arbejde, og arbejdslysten skulle så vidt mulig stimuleres. I tråd med denne tanke blev det i 1938 bestemt ved lov, at arbejdsløse unge skulle deltage i tvungne arbejdslejre, for at få udbetalt understøttelsen. På lejrene skulle de unge hjælpe med høst- og anlægsarbejde og modtage skoleundervisning. Lejrene skulle bl.a. forhindre, at unge strejfede om på gader og stræder og undgå, at jorden blev gødet for kommunistisk og nazistisk propaganda. Statslige initiativer på arbejdsløshedsområdet blev suppleret af private initiativer som Kofoeds Skole. Også her var det målet at styrke den arbejdsløses moral, arbejdslyst og hygiejne. 2
3 Mod en universalistisk velfærdsstat De nye, sociale tiltag for arbejdsløse var en del af en større socialreform, der blev til i Den rummede 4 love: lov om folkeforsikring (aldersrente, sygekasse, og invaliderente) lov om ulykkesforsikring lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning, samt lov om offentlig forsorg. Socialreformen signalerede et vigtigt brud med tidligere tiders socialreformer: Gamle, syge og arbejdsløse fik nu ret til offentlig hjælp, og støttens beløb blev fastsat. Tidligere var det den enkelte kommune, som skønnede, hvem der var værdigt trængende til at modtage offentlig støtte. Ligeledes var der ikke tidligere fastsat minimumsbeløb. De sidste rester af fortidige reformers påbud om, at folk, der modtog hjælp fra det offentlige, mistede stemmeretten, faldt ligeledes bort. Med forskydningen fra skøn til ret forsvandt nogle af de stigmatiserende følgevirkninger ved at modtage offentlig hjælp. Reformen var et skridt på vejen mod udviklingen af efterkrigstidens universalistiske velfærdssystem, hvis grundlag netop er, at alle i princippet er lige borgere i et socialt ansvarligt samfund. Krisen klingede af gennem 1930'erne, men opfattelsen af, at en statslig regulering af markedet og det sociale liv var en nødvendighed, havde bidt sig fast. En opfattelse som stimulerede en omfattende planlægning og opkomsten af sociale og økonomiske eksperter. Sundhedsplejersker, forebyggende helbredsundersøgelser, Mødrehjælp og alskens råd og nævn blev en del af et velfungerende samfund. Samfundet havde ikke blot pligt til at afhjælpe problemer, men også til at forebygge dem og til at tilrettelægge de bedste rammer om "det gode liv". De børn, der voksede op i 1930'erne og oplevede forældrenes arbejdsløshed og fattigdom på tætteste hold, var samtidig børn i en periode, hvor forudsætningerne for efterkrigstidens velfærdsstat blev skabt. 3
4 By og land Økonomisk, politisk og kulturelt adskilte landboerne sig fra byboerne. By- og landbørn levede vidt forskellige liv. Dette afspejlede sig ikke blot i skoleforholdene, men også i livsformen. Hvor bybørn typisk oplevede en udearbejdende far med en fast afgrænset arbejdstid og en hjemmegående mor, oplevede landbarnet, at hele familien deltog i produktionen, som i øvrigt var præget af sæsonernes skiften. På husmandsstedet klarede familien oftest den daglige drift selv, mens familier på de større gårde benyttede løst- og fastansatte landbrugsmedarbejdere. 1930'ernes økonomiske krise ramte landbruget hårdest, hvi1ket stimulerede vandringen fra land til by. Hvor størsteparten af befolkningen i begyndelsen af 1930'erne havde været ansat inden for fiskeri, land- og skovbrug, var hovedparten af befolkningen ansat inden for håndværk og industri ved udgangen af 1930'erne. Krisen var dog ikke den eneste årsag til den begyndende affolkning af landet. Bylivet lokkede med sine bedre arbejdsforhold. 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile var blevet indført for byarbejderen i 1920, mens arbejdstiden for en landarbejder i slutningen af 1930'erne gennemsnitligt var 10 timer om sommeren og 8,3 timer om vinteren. Hertil kom, at en landarbejder i slutningen af 1930'erne typisk tjente kr. om året, mens en ufaglært byarbejders årlige indtægt oftest lå et sted mellem og kr. Endnu en årsag til vandringen fra land til by var landbrugets stigende mekanisering. Traktorer, malkemaskiner, såmaskiner, selvbindere, roeoptagere og tærskeværker vandt så småt frem, og byen havde langt fra patent på mellemkrigstidens modernisering. Både by- og landbørn oplevede nye produktionsformer og ændrede måder at leve på. 4
5 Den politiske scene I 1929 dannede Socialdemokratiet og Det radikale Venstre regering. En regering der blev siddende frem til 1940 med socialdemokraten Thorvald Stauning som statsminister. Hvor regeringsmagten forblev stabil gennem hele perioden, var det politiske liv præget af ustabilitet. Socialdemokratiet, der var landets største parti, udviklede sig fra at være et arbejderparti til at være et bredt folkeparti, der slog på velfærd for hele folket. Også de øvrige partier var tvunget til at nytænke deres politiske profil i forsøget på at appellere til nye grupper i det danske samfund og tilpasse sig ændrede livsvilkår. De fire gamle partier: Det radikale Venstre, De konservative, Venstre og Socialdemokratiet var presset af protestbevægelser som LS (Landboernes Sammenslutning) og revolutionære grupper i baglandet. Ligeledes udgjorde nye partier et alternativ til de gamle. Dansk Kommunistisk Parti havde stor fremgang gennem 1930'erne. Retsforbundet vandt tilslutning blandt et stigende antal husmænd, Dansk National Socialistisk Parti blev repræsenteret i Folketinget i 1939, og Det frie Folkeparti, som var en ud1øber af Venstre, havde stor opbakning blandt LS' medlemmer. På 1930'ernes politiske dagsorden stod emner som økonomisk krise, statslig regulering, race, nationalitet, moral, ungdom, indvandring, folkesundhed og ikke mindst demokrati. Demokratiet var endnu skrøbeligt, og de fleste politiske partier rummede bevægelser, der anskuede totalitære samfundssystemer som tillokkende. Fascismen i Italien, nazismen i Tyskland og kommunismen i Sovjet bragte demokratiet til diskussion. Trods radikale bevægelser i de politiske partiers bagland og diskussionen af demokratiet som styreform var den politiske virkelighed 1930'erne igennem præget af brede forlig mellem de fire gamle partier. Herudover var et stort antal organisationer, brancheforeninger og sammenslutninger involveret i den politiske beslutningsproces. Flygtninge To slags flygtninge prægede Danmark i 1930'erne. Dels fattigdomsflygtninge, der især var kommet til Danmark fra Sverige og Polen, dels politiske flygtninge, fortrinsvis fra Tyskland, Tjekkoslovakiet og Østrig. Med Hitlers overtagelse af magten i Tyskland i 1933 var intellektuelle, medlemmer af de opløste politiske partier samt jøder tvunget til at flygte. I alt flygtede jøder til Danmark, der dog stillede en række betingelser for at tage imod flygtningene. En flygtning måtte ikke drive politisk virksomhed, skulle generelt kunne klare sig uden offentlige ydelser og måtte ikke tage arbejde fra en dansker. Mange søgte forgæves om asyl. I 1939, da Sovjet angreb Finland, oprettedes Finlandshjælpen, der bl.a. betød, at et stort antal finske børn kom i pleje i danske hjem. 5
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereNationalsocialisme i Danmark
Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereDanmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.
Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereTALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder
TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN Det talte ord gælder Der er partier, som gerne vil fremtiden, og som arbejder for at gøre Danmark til et bedre samfund at bo og leve i partier som vil
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereMellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår
Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.
Læs mereSTORM P. & TIDEN HISTORIE
& TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereEjner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi
Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Læs mereModerskabet og samfundet
Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs merei hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?
TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereOrdførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)
Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig
Læs mereIndustrialiseringen kommer til Roskilde
Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mereKontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her
GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs meresandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.
2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereV gør fattige børn fattigere
Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det
Læs mereBørneopdragelse gennem 300 år
Børneopdragelse gennem 00 år 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Livet i Danmark har de sidste 00 år ændret sig meget - både for børn og for voksne. For 00 år siden var Danmark et tilbagestående landbrugsland, og bønder
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereGrundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!
1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur
Læs mereKrise skaber modstand mod frihandel
Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereMariehjemmenes historie
42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede
Læs mere3.1. Opgavesæt A. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
3.1 Opgavesæt A FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereHvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg?
Sjællandsvænget 1 4000 Roskilde Telefon 46 30 47 00 Direkte bosj.dk jbw@bosj.dk 25. februar 2019 Vælgeranalyse Folketingsvalg 2019 Hvilket parti vil du stemme på ved det kommende Folketingsvalg? 30% 20%
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereGAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00
Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereOg også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!
1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi
Læs mereHvem forsvarer civilsamfundet?
Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mere