Håndtering af servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation

Transkript

1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Håndtering af servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation Landinspektøruddannelsen 9. semester Udarbejdet af: Jesper Møller 12. januar 2012

2

3 Titelblad Titel: Håndtering af servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation Tema: Faglig og professionel udvikling Projektperiode: 1. september januar 2012 Studerende: Jesper Møller Vejleder: Lars Ramhøj Kontaktperson på praktikstedet: Lars Emil Vindfeld Møller Oplagstal: 3 Sideantal: 49 Afsluttet: 12. januar 2012 Synopsis: Rapporten omhandler, hvordan servitutrettigheder håndteres i forbindelse med ekspropriation. Afrapporteringen er sket på baggrund af et virksomhedsophold hos Landinspektørfirmaet LE34 i Aarhus som et led i landinspektørstudiets 9. semester under kandidatretning Land Management. Rapporten beskæftiger sig med to problemstillinger vedrørende håndtering af servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation. Den første problemstilling drejer sig om, hvordan Landinspektørfirmaet LE34 i praksis indhenter oplysninger i forbindelse med ekspropriationssager. Den anden problemstilling omhandler, hvordan Landinspektørfirmaet LE34 håndterer servitutrettigheder i ekspropriationssager. Under besvarelse af begge problemstillinger søges der information, om der er særlige elementer, en landinspektør bør være særligt opmærksom på, samt om der findes eventuelle problemstillinger i forhold til besvarelse af denne rapports problemformulering. Slutteligt rundes rapporten af med en konklusion og perspektivering. Bilag: A-E Bilags-cd: 1-24 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren. I

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af Jesper Møller på landinspektørstudiets 9. semester på kandidatretning Land Management under Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden fra 1. september 2011 til 12. januar Rapporten omhandler, hvordan servitutrettigheder håndteres i forbindelse med ekspropriation og tager udgangspunkt i virksomhedsopholdet hos Landinspektørfirmaet LE34 i Aarhus i afdelingen Ekspropriation og Miljø. Derudover er der udarbejdet en procesanalyse, der findes i bilag 23. I procesanalysen er de udførte arbejdsprocesser beskrevet og der er foretaget en kritisk vurdering af læringsforløbet. Rapporten er primært tiltænkt censor og vejleder, men den kan også have interesse for andre, der beskæftiger sig med emnerne indenfor servitutrettigheder og ekspropriation. Temaet for landinspektørstudiets 9. semester er: Faglig og professionel udvikling. Formålet med virksomhedsopholdet er: at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af landinspektørfaglige problemer eller bearbejdning af opgaver inden for landinspektørfagene. (L-Studienævnet 2011) Kildematerialet i denne rapport er angivet efter Chicago-metoden: (Forfatter, årstal, eventuelt sidetal). Ved kildemateriale af samme forfatter, er der angivet et nummer i en parentes for at skelne mellem kildematerialet fra samme forfatter. Det samme gælder, hvis to forskellige forfattere har samme efternavn. Citering er tydeliggjort med citationstegn og kursiv tekst. Henvisning til bilag er angivet henholdsvis med bogstaver eller tal. Bilagshenvisning med bogstaver henviser til bilag bagerst i rapporten, mens bilagshenvisning med tal refererer til bilag på bilags-cd en. Bilags-cd en er vedhæftet bagerst i rapporten. Baggrundsbilledet på forsiden er indhentet i bilag E. III

6 Kaldenavn Fulde navn Dato Nummer Vejledning om planloven Ekspropriationsprocesloven Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom Forvaltningsloven Bekendtgørelse af forvaltningsloven Grundloven Danmarks Riges Grundlov Lejeloven Bekendtgørelse af lov om leje Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse Planloven Bekendtgørelse af lov om planlægning Privatvejsloven Lov om private fællesveje Tinglysningsloven Bekendtgørelse af lov om tinglysning Udstykningsloven Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje Tabel 1 - Lovgivningsmateriale benyttet i rapporten. Tabel 1 viser, hvilke love, bekendtgørelser og vejledninger, der refereres til i rapporten. Jeg vil gerne rette en tak til min kontaktperson på praktikstedet Lars Emil Vindfeld Møller, der har været behjælpelig med fremskaffelse af materiale til rapporten samt professionel faglig vejledning. Derudover vil jeg gerne takke den resterende medarbejderstab hos Landinspektørfirmet LE34 i Aarhus for at have taget godt imod mig og for at have bidraget med professionel vejledning. IV

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metodevalg Juridisk metode Grundlæggende viden Servitutter Påtaleret Servitutters ophør eller bortfald Ekspropriation Grundlovens Ekspropriationsprocessen i henhold til vejloven Taksationsprocessen efter vejloven Taksationssager efter vejloven Indbringelse for domstolene Problemformulering Indhentning af servitutrettigheder Ekspropriation vedrørende forlægning af Vasevej Kort præsentation af sagen Indhentning af servitutter Opsamling/diskussion Analyse af cases Ændring af vejforhold ved Lærkevej og Bruhnsvej Kort præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Ekspropriation vedrørende forbedret vejforbindelse til Århus Havn Kort præsentation af sagen Servitutredegørelse udarbejdet af LE Resultat Opsamling/diskussion Ekspropriation til sygehus i Gødstrup ved Herning Kort præsentation af sagen Resultat V

8 6.3.3 Opsamling/diskussion Ekspropriation til ombygning af Smedegade i Herning Kort præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Ekspropriation til skole og boldbaner ved Snejbjerg Kort præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Artillerivej-sagen Kort præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Ekspropriation til ny busstation i Nørre Snede Kort præsentation af sagen Fremgangsmåde Resultat Opsamling/diskussion Vintapperrampe-sagen Præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Sunds Omfartsvej Kort præsentation af sagen Resultat Opsamling/diskussion Samlet opsamling/diskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi VI

9 1. Indledning Når man beskæftiger sig med en ejendom og skal beskrive forholdene omkring den, er beskrivelsen ofte tilknyttet en række rettigheder, der angiver, hvordan en ejendom kan benyttes og anvendes. Disse rettigheder kan ændres på forskellig vis. Det kan blandt andet ske ved køb og salg, ved udleje, ved udstykning, ved ekspropriation, ved servitutstiftelse, ved lokalplanlægning. Ekspropriation er et redskab, som det offentlige kan gøre brug af, når der ikke kan opnås en aftale til virkeliggørelse af et bestemt formål. Ekspropriation kan indebære, at det offentlige tvangsmæssigt kan pålægge en ejendomsejer at afstå et areal, som skal benyttes til et bestemt anlægsprojekt, som for eksempel til etablering af en ny motorvejsstrækning. En ejendoms benyttelse og anvendelse kan, som nævnt tidligere, ændres ved servitutstiftelse. Pålægning af en servitut på en ejendom kan for eksempel indeholde en færdselsret over en anden persons ejendom. I denne rapport er der lagt fokus på at undersøge, hvordan servitutrettigheder håndteres i forbindelse med ekspropriation. Da litteraturen ikke giver et endeligt og fyldestgørende svar på, hvordan servitutrettigheder håndteres ved ekspropriation, er det interessant at undersøge denne problemstilling. Virksomhedsopholdet hos Landinspektørfirmaet LE34, herefter LE34, i afdelingen Ekspropriation og Miljø har bidraget med viden og materiale til løsning af denne problemstilling. For at undersøgelsen kan få et professionelt og højt fagligt niveau er emnerne ekspropriation og servitutrettigheder blevet gennemlæst via relevant litteratur. For at afdække emnerne, er der svaret på følgende spørgsmål i foranalysen, se eventuelt afsnit 3: Hvad er en servitut, og hvilke typer findes der? Hvad er, og hvordan foregår ekspropriation? Svarene på ovenstående spørgsmål skal bidrage til at få en baggrundsviden indenfor områderne, og derved give et godt grundlag for løsning af rapportens problemformulering, se eventuelt afsnit 4. 1

10

11 2. Metodevalg Figur 1 Strukturdiagram. Figur 1 viser, hvordan strukturen i rapporten er bygget op. Med hensyn til strukturen i rapporten er der søgt inspiration i Lars Brodersens Pixivejledning i projektmetode 3

12 (Brodersen 2006). Figur 1 er opbygget skiftevis med en tilstand og en proces. En tilstand er vist med en firkantet boks, mens en proces er angivet som en afrundet boks. For at kunne svare på rapportens problemformulering er der først redegjort for emnerne servitutrettigheder og ekspropriation i foranalysen, se eventuelt afsnit 3. Til løsning af problemformuleringen er der inddraget en række ekspropriationssager, der skal bidrage til problemløsningen. Analyseafsnittet afsluttes med en opsamling og diskussion ud fra resultaterne af undersøgelserne. Rapporten afsluttes med en konklusion og perspektivering. 2.1 Juridisk metode Til løsning af projektets problemstilling anvendes juridisk metode. Denne metode er valgt på baggrund af, at den kan løse forhold i forbindelse med juridiske problemstillinger. Juridisk metode beskæftiger sig med, hvilke retskilder der kan benyttes og hvordan de kan anvendes. Juridisk metode benyttes for at kunne forstå, hvilken retsstilling servitutrettigheder har samt give en forståelse for, hvordan ekspropriation foregår, og til hvilke formål der kan eksproprieres til. Dermed skal denne metode bidrage til at forstå retstillingen i forbindelse med emnerne servitutrettigheder og ekspropriation. 4

13 3. Grundlæggende viden Formålet med dette afsnit er at svare på den initierende problemstilling, se afsnit 1. Besvarelsen skal skabe grundlag for en baggrundsviden til besvarelse af problemformuleringen, se afsnit Servitutter I dette afsnit bliver følgende spørgsmål besvaret: Hvad er en servitut, og hvilke typer findes der? Når der sker en regulering af benyttelsen og anvendelsen på en fast ejendom, kan det ske på de følgende to måder: Privatretlig regulering Offentligretlig regulering (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s. 53) Privatretlig regulering sker sædvanligvis ved, at der tinglyses et dokument omhandlende den fremtidige benyttelse eller anvendelse på ejendommen. Det tinglyste dokument kaldes for en servitut eller en deklaration. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s. 53) Offentligretlig regulering sker på følgende tre måder i forhold til anvendelsen på en fast ejendom: Direkte ved lov Regulering i henhold til en lov Planlægning 5 (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s. 53) Regulering direkte ved lov kan for eksempel være forbud mod ændring af tilstanden af vandløb og søer med videre, jævnfør naturbeskyttelseslovens 3. Regulering i henhold til lov sker i de tilfælde, hvor en offentlig myndighed pålægger en ejendom en bestemt måde at udnytte ejendommen på eller undlade en bestemt anvendelse på ejendommen. Det kan for eksempel være i forbindelse med, at myndigheden pålægger byggelinjer, der ikke tillader byggeri i et bestemt deklarationsareal på en ejendom, jævnfør vejlovens 34 og 35. Endelig kan regulering ske ved planlægning. Det kan for eksempel være i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan, der detaljeret fastlægger den fremtidige lovlige anvendelse af arealet. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s ) En servitut er i nyere litteratur defineret som: en på særligt grundlag hvilende ret til at udøve en begrænset rådighed over en fast ejendom eller til at kræve opretholdt en tilstand på denne. (Evald 1991, s. 17 f) (Jensen (2) 2006, s. 105)

14 Opdeling af servitutter er kategoriseret i to typer: Rådighedsservitutten Tilstandsservitutten (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s. 63) Rådighedsservitutten giver den berettigede en ret til at råde over en ejendom i begrænset omfang. Et eksempel kan være en ret til at færdes over en anden persons ejendom. Tilstandsservitutten giver den berettigede en ret til at opretholde en bestemt tilstand på ejendommen. Eksempel herpå er, at beplantningen ikke må overstige en bestemt højde, eller at en ejendom ikke kan udstykkes. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s. 55) Ejendommen, hvorpå servitutten hviler kaldes også den tjenende ejendom. Ejendommen, som kan opretholde en tilstand på den tjenende ejendom eller kan råde over den, kaldes den herskende ejendom. Der er altid mindst én tjenende ejendom i tilknytning til en servitut, mens der ikke nødvendigvis behøver at være en herskende ejendom. Begreberne stammer fra gammel tid, hvor servitutter hovedsageligt tjente privatretlige interesser, hvor et eller flere forhold blev reguleret mellem ejere af forskellige ejendomme. Dengang var det naturligt, at den eller de påtaleberettigede var ejet af en nærliggende ejendom. I dag kan der sagtens forekomme tilfælde, hvor der ikke findes en herskende ejendom, da den eller de berettigede kan være en grundejerforening, en offentlig myndig eller lignende og dermed ikke er ejere af en ejendom. Et eksempel på en rådighedsservitut, hvor der ikke er en herskende ejendom er, hvis et selskab har en ret til at indvinde råstoffer på en bestemt ejendom og samtidig driver virksomhed i lejede lokaler. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s ) (Hansen (2) 1997, s ) Et andet eksempel på en rådighedsservitut er i forbindelse med ledningsrettigheder. Ved ekspropriation af ledningsrettigheder skal ledningsejeren som udgangspunkt gives erstatning i forhold til de omkostninger, der er forbundet med at omlægge ledningen. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 183) Rådighedsservitutter angiver en eller anden form for begrænsning af rådigheden over en ejendom, og dette skyldes, at der findes forskellige regler omkring servitutter og andre rettigheder. Det kan være vigtigt, når der skal skelnes mellem servitutter og brugsrettigheder. Reglerne i udstykningsloven 16, lejeloven og tinglysningslovens 3 omhandler kun brugsrettigheder og ikke servitutrettigheder. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s ) (Hansen (2) 1997, s ) Forskellen mellem servitutter og brugsrettigheder er beskrevet på følgende måde: brugsrettigheder giver en almindelig ret til at råde over (en del af) en ejendom, mens servitutten netop kun giver ret til at råde i begrænset omfang (Eyben, Mortensen og Pagh 2003) 6

15 3.1.1 Påtaleret En person, myndighed eller lignende kan blandt andet være påtaleberettigede. Det vil sige, at de kan påtale en mulig overtrædelse af servitutten og kræve den bragt til ophør. Et servitutdokument skal altid angive påtaleberettigede, jævnfør tinglysningslovens 10, stk. 6. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s ) Servitutters ophør eller bortfald Servitutter kan bringes til ophør ved en aftale mellem ejeren/ejerene af den tjenende ejendom og den eller de påtaleberettigede. Hvis en servitut bortfalder ved en aftale, kan den slettes i tingbogen, jævnfør tinglysningslovens 11, stk. 1, der som udgangspunkt kun kræver samtykke fra ejeren/ejerne af den herskende ejendom. Det er kun privatretlige tilstandsservitutter, der kan bortfalde i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan. Privatretlige tilstandsservitutter kan ophøre, hvis de modstrider en gyldigt vedtaget lokalplan, jævnfør planlovens 15, stk. 2, nr. 16 og 18. Desuden bortfalder alle rettigheder som udgangspunkt ved ekspropriation, jævnfør planlovens 47, stk. 2. (Eyben, Mortensen og Pagh 2003, s ) 3.2 Ekspropriation Dette afsnit har til formål at besvare følgende spørgsmål, der blev opstillet i den initierende problemformulering, se afsnit 1: Hvad er, og hvordan foregår ekspropriation? Hvis en offentlig myndighed, herunder staten eller kommunerne, ønsker at råde over et givent areal for at virkeliggøre for eksempel et anlægsprojekt, kan den offentlige myndighed i første omgang forsøge at erhverve arealet i fri handel. Myndigheden kan dog risikere, at ejeren af arealet ikke ønsker at sælge, eller at vedkommende forlanger en urealistisk høj pris. Hvis anlægsprojektet har karakter af almen, samfundsmæssig interesse, kan den offentlige myndighed påtvinge ejeren af arealet at afstå det. Denne form for tvangsmæssig afståelse kaldes ekspropriation. En offentlig myndighed behøver ikke i første omgang at forsøge at købe et areal. Myndigheden kan ekspropriere med det samme, såfremt der er lovhjemmel til det. Den offentlige myndighed, der forestår ekspropriationen, kaldes eksproprianten, mens den eller de involverede ejer/ejere kaldes ekspropriaten. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 17) Grundlovens 73 Ekspropriation er et eksempel på en afvigelse fra princippet, jævnfør grundlovens 73, der omhandler ejendomsrettens ukrænkelighed. Formuleringen af grundlovens 73, stk. 1, er følgende: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 17) 7

16 Ud fra denne bestemmelse i grundloven står det klart, at ejendomsretten i dette tilfælde indtager en særlig beskyttelse i forhold til ekspropriationsindgreb. Ordet ukrænkelig skal i denne sammenhæng dog ikke tages for pålydende, da praksis viser, at ejendomsretten ikke er ukrænkelig. Det vil sige, at som udgangspunkt er ejendomsretten beskyttet, jævnfør grundlovens 73, stk. 1, men foreligger der et alment, sagligt, samfundsmæssigt hensyn, kan det være nødvendigt at iværksætte et indgreb i ejendomsretten. Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten, jævnfør grundlovens 73, stk. 1, 2. og 3. punktum, angiver betingelserne, der skal være opfyldte ved ekspropriation. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Ekspropriation er kun lovlig, hvis den er: Nødvendiggjort af en almen interesse Har hjemmel i lov Sker mod betaling af fuldstændig erstatning (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 18) Specielt kravet om fuldstændig erstatning er et emne, som har betydning i praksis. Da ekspropriationer er en krænkelse af ejendomsretten, bør eksproprianten altid være opmærksom på at udvise den fornødne respekt overfor ejeren. Indgrebet kan ofte være en meget voldsom og krænkende oplevelse for vedkommende. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 18) Ekspropriationsprocessen i henhold til vejloven Ekspropriationer foretages som hovedregel efter fremgangsmåden i ekspropriationsprocesloven eller vejloven. Overordnet foregår statslige ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven, mens kommunale ekspropriationer sker efter reglerne i vejloven. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 19) Afdelingen Ekspropriation og Miljø, i LE34, beskæftiger sig hovedsageligt med ekspropriationsprocessen efter vejloven, og i denne rapport fokuseres der således specielt på denne proces. Årsagen til dette, er at LE34 indhenter en række arbejdsopgaver fra kommunerne. I henhold til vejlovens kapitel 5 kan vejbestyrelser ekspropriere til vejformål. I tilfælde, hvor kommunerne er tilskrevet ekspropriationskompetence, henvises der ofte til, at ekspropriationen skal foregå efter reglerne i vejloven. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 271) 8

17 Figur 2 - Vejlovens procedure i forbindelse med ekspropriationer efter planloven eller vejloven (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 270). 9

18 Den forberedende planlægning Ved kommunale ekspropriationer er det ofte blevet besluttet lang tid før selve ekspropriationen, hvilken afgrænsning arealet har. Desuden forudsætter en ekspropriation et veludført forarbejde, da ekspropriationen kan erklæres ugyldig på et senere tidspunkt, hvis projektet ikke er udarbejdet ordentligt. Hvis der for eksempel eksproprieres på baggrund af en lokalplan, jævnfør planlovens 47, kan ekspropriationen kendes ugyldig, hvis lokalplanen ikke er præcis nok i forhold til ekspropriationsgrundlaget. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 276) Forarbejder og undersøgelser Før en ekspropriationssag kan påbegyndes, kan det være nødvendigt at foretage forskellige undersøgelser og forarbejder i marken. Det kan for eksempel være undersøgelser om fortidsminder eller jordforurening. Eksproprianten eller dennes rådgivere har ikke umiddelbar adgang til de ejendomme, som er berørte af den kommende påtænkte ekspropriation. Dette betyder, at ejeren skal have givet skriftlig tilladelse, før forarbejder og undersøgelser kan påbegyndes. Vejbestyrelsen kan, jævnfør vejlovens 45, foretage forberedende nivellementer, målinger eller lignende tekniske undersøgelser forudsat, at der er givet skriftligt varsel senest 2 uger før forarbejdernes påbegyndelse. Forarbejderne og undersøgelser skal ske og foretages således, at ejeren/brugeren generes mindst muligt. Sker der betydelig skade ved undersøgelserne skal der gives erstatning til ejeren, jævnfør vejlovens 45, stk. 3. Er der foretaget afmærkninger i marken, skal de respekteres, jævnfør vejlovens 113, stk. 1, nr. 5. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Ekspropriationssagens påbegyndelse Ekspropriationssagen påbegynder, når for eksempel en kommune beslutter sig for at ekspropriere (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 279). Denne beslutning skal ikke forveksles med den endelige ekspropriationsbeslutning. I tilfælde, hvor ekspropriationsgrundlaget er en lokalplan, bør beslutningen først foretages, når lokalplanens indhold er kendt (endeligt vedtaget), jævnfør vejledning om planloven, s Under forløbet i forbindelse med en ekspropriationssag gælder det såkaldte officialprincip. Det vil sige, at eksproprianten skal sørge for, at samtlige relevante oplysninger bliver fremlagt. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 280) Udarbejdelse af ekspropriationsmateriale Det er ekspropriantens ansvar at udarbejde ekspropriationsmaterialet. Vejlovens 47, stk. 2, beskriver det således: Til brug under åstedsforretningen udfærdiger vejbestyrelsen en plan vedrørende ekspropriationens gennemførelse med fortegnelse over ejere og brugere, der vil blive berørt af de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de påtænkte foranstaltninger. Materialet skal indeholde oplysning om den omtrentlige størrelse af de berørte arealer og en kort angivelse af de ændringer i de bestående forhold, foranstaltningerne vil medføre for ejendommene (arealfortegnelse med ekspropriationsplan). 10

19 Der forefindes ikke specifikke krav til ekspropriationsmaterialets omfang eller udarbejdelse. I forbindelse med udarbejdelsen skal udgangspunktet tages i formålet til vejlovens 47, stk. 2, der udlægger, at ejere/brugere skal have kendskab til konsekvenserne af en eventuel forestående ekspropriation. Arealfortegnelsen tager udgangspunkt i udskrift fra tingbogen angående oplysninger om ejerforhold. Desuden er det vigtigt at kontrollere eventuelle byrder, der kan være tinglyst på ejendommen. En overset servitut på ejendommen kan have stor betydning for ekspropriationssagen. Har en servitut betydning for ekspropriationsformålet, skal der tages stilling til om servitutten skal medeksproprieres. Mindst 4 uger før åstedsforretningen skal arealfortegnelsen med tilhørende ekspropriationsplan ligge til gennemsyn på et offentligt sted (rådhuset), jævnfør vejlovens 47, stk. 3. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Bilag 15, side 4-8 viser et eksempel på en arealfortegnelse og en ekspropriationsplan. Indkaldelse til åstedsforretning I henhold til vejlovens 47, stk. 3, skal tid og sted for åstedsforretningen offentliggøres mindst 4 uger før. Offentliggørelsen skal ske i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse.. Oftest annonceres der i ugeaviser eller lokale dagblade. Offentliggørelsen skal desuden indeholde oplysninger omkring, hvor arealfortegnelsen med ekspropriationsplanen kan gennemses, ekspropriationsformålet, samt hvilken ekspropriationshjemmel der er benyttet. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 284) Udover den offentlige annoncering skal der derudover også være en individuel indvarsling, herunder til ejere og brugere. Personer, som er helt eller delvist berettigede ud fra tinglyste servitutter, skal indkaldes. Desuden skal lejere eller forpagtere indkaldes til åstedsforretningen. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) For det første skal indkaldelsen indeholde oplysninger omkring tid og sted for afholdelse af åstedsforretningen. For det andet skal den indeholde oplysninger om, hvor arealfortegnelsen med ekspropriationsplanen kan gennemses. For det tredje skal den indeholde en orientering om retten til at komme med bemærkninger under eller senest 3 uger efter åstedsforretningen, jævnfør vejlovens 48, stk. 3. For det fjerde bør indkaldelsen indeholde oplysninger omkring ekspropriationshjemmel og ekspropriationsgrundlaget. Indkaldelsen skal ske med minimum 4 ugers varsel og skal afsendes skriftligt. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Åstedsforretningen Åstedsforretningen er et vigtigt og centralt element i processen. Formålet med åstedsforretningen er, at de berørte ejere/brugere har mulighed for at komme med bemærkninger og samtidig varetage deres interesser så tidligt i processen som muligt. Det er ekspropriantens ansvar at lede selve åstedsforretningen. Forud for forretningen har eksproprianten ofte foretaget afmærkning af projektet i marken med træpæle eller lignende. Afmærkningen er ofte en god service over for ejeren/brugeren samtidig med, at det er et godt supplement til ekspropriationsplanen. Det er desuden vigtigt, at der er afsat rigeligt tid til åstedsforretningen. Kommunalbestyrelsen skal deltage med mindst et medlem, og det er et kommunalbestyrelsesmedlem, der skal lede mødet, jævnfør vejlovens 48, stk. 1. Ved 11

20 kommunale ekspropriationer udgør ekspropriantens repræsentanter typisk 2-5 personer. Ved åstedsforretningens påbegyndelse er det lederen af mødets ansvar at præsentere samtlige deltagere ved åstedsforretningen, så ejeren i sagen ved, hvem vedkommende står over for. Mødeberettigede er udover eksproprianten ejere/brugere eller andre med retlig interesse i sagen, jævnfør vejlovens 48, stk. 3. Ejeren har mulighed for at komme med indsigelser op til 3 uger efter åstedsforretningen, og indsigelsen skal ske skriftligt. Under forretningen kan eksproprianten fremsætte et erstatningstilbud til ejeren. Af vejlovens 48, stk. 1, fremgår det, at eksproprianten under åstedsforretningen skal føre protokol, som skal indeholde deltagerliste, referat af væsentlige forhold, herunder forslag eller indsigelser fra ejeren samt medtagelse af eventuelle aftaler. Desuden skal eventulle aftaler omkring erstatning ligeledes tilføjes protokollen, jævnfør vejlovens 48, stk. 4. Eventulle aftaler, der er indført i protokollen, skal medsendes til ejeren samtidig med meddelelsen vedrørende den endelige ekspropriationsbeslutning, jævnfør vejlovens 49, stk. 2. Det er ikke et krav, at en renskrevet udskrift af protokollen medsendes, men det er en god service for ejeren, samtidig med, at det kan modvirke eventulle misforståelser på et senere tidspunkt i processen. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Den endelige ekspropriationsbeslutning Den endelige ekspropriationsbeslutning kan først meddeles efter fristen for indsigelser efter åstedsforretningen er udløbet, jævnfør vejlovens 49, stk. 1. Meddelelsen skal sendes til samtlige berørte ejere/brugere eller andre med retlig interesse i sagen, der har deltaget i åstedsforretningen, jævnfør vejlovens 49, stk. 2. Indholdet af ekspropriationsbeslutningen skal fremstå klart og tydeligt, hvor der blandt andet skal orienteres omkring, hvilke indskrænkninger ekspropriationen medfører i de forskellige ejeres/brugeres rettigheder, jævnfør vejlovens 49, stk. 2. Desuden skal overtagelsestidspunktet for eksproprianten fremgå af meddelelsen. Derudover skal meddelelsen indeholde en begrundelse for ekspropriationen, jævnfør forvaltningslovens 22 og 24, da ekspropriation udgør en forvaltningsretlig afgørelse. Det vil sige, at meddelelsen som minimum skal indeholde oplysning omkring, hvilken ekspropriationshjemmel der er benyttet til projektet. Meddelelsen skal ske skriftligt og skal desuden indeholde en taksationsvejledning samt en klageog søgsmålsvejledning. Klagefristen er typisk 4 uger fra den dag, hvor den endelige ekspropriationsbeslutning er meddelt, jævnfør vejlovens 4, stk. 3. Er der ud fra den anvendte ekspropriationshjemmel en bestemt søgsmålsfrist, skal der ligeledes orienteres om denne i meddelelsen, jævnfør forvaltningslovens 26. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Klage over ekspropriationsbeslutningen Hvis en rettidig klage modtages kan den i nogle tilfælde have opsættende virkning. Det vil sige, at eksproprianten må afvente klageinstansens afgørelse, før anlægsarbejder kan igangsættes. Der må påregnes en sagsbehandlingstid på cirka 6-12 måneder alt afhængig af, hvilken klageinstans det drejer sig om. Klageberettigede er de, som på en eller anden måde har en retlig interesse omkring sagens udfald. (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 307) 12

21 Indbringelse for domstolene Ekspropriationsbeslutningen kan indbringes for domstolene, jævnfør grundlovens 63, stk. 1. I nogle tilfælde kan en ekspropriationsbeslutning først indbringes for domstolene, når den administrative klageadgang er benyttet, for eksempel jævnfør vejlovens 65, stk. 2. Er ekspropriationen foretaget med ekspropriationshjemmel i for eksempel planloven, kan ekspropriationssagen indbringes direkte for domstolene. Søgsmålsfristen er typisk 6 måneder fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Taksationsprocessen efter vejloven Hvis der ikke kan opnås enighed omkring erstatningens størrelse i forbindelse med en ekspropriation, afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Taksationsmyndigheder efter vejloven, som er uafhængige instanser, hører under Transportministeriet. Taksationskommissionen træffer afgørelse om erstatningsspørgsmålet, jævnfør vejlovens 52. Taksationskommissionens afgørelse kan viderebringes for overtaksationskommissionen, jævnfør vejlovens 54. Sammensætningen af taksationsmyndighederne fremgår af vejlovens 57 og 58. Formanden for taksationskommissionen skal have en juridisk baggrund. To medlemmer af taksationskommissionen skal være udpeget fra en kommunal liste. Desuden har det altid været et krav, at medlemmerne skal være vurderingskyndige. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) Taksationsmyndighederne fastsætter ekspropriationserstatningen ud fra den juridiske (erstatningsretlige) og den skønsmæssige (værdimæssige) kompetence (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 341). Taksationsforretningen består af en besigtigelse og en forhandling, hvor parterne har mulighed for at fremkomme med mundtlige indlæg (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 361) Taksationssager efter vejloven Eksproprianten har ansvaret for at indbringe sagen for taksationen, såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningsbeløbet, jævnfør vejlovens 52. Indbringelsen skal ske senest 8 uger efter meddelelsen om ekspropriationsbeslutningen er sket. I tilfælde, hvor den endelige ekspropriationsbeslutning er påklaget, skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, afgørelsen fra klageinstansen er truffet, jævnfør vejlovens 52. Mindst 4 uger før skal taksationskommissionen indkalde de involverede parter til taksationsforretningen, jævnfør vejlovens 53. Samme indkaldelsesvarsel gælder for overtaksationsforretninger, jævnfør vejlovens 54, stk. 2. Reglerne omkring taksationsforretningens gennemførelse er beskrevet i vejlovens 53, stk. 2. Det er taksationskommissionens formand, som har ansvaret for at lede mødet. Taksationsforretningen består af en besigtigelse samt en efterfølgende forhandling. Under forhandlingen kan parterne fremkomme med bemærkninger. På baggrund af taksationsforretningens gennemførelse fremsiger kommissionen en kendelse omkring erstatningsspørgsmålet. Kendelsen skal være velbegrundet og skal sendes til de involverede parter indeholdende en klagevejledning, herunder omhandlende klagefristen på 4 uger, jævnfør henholdsvis vejlovens 53, stk. 4 og stk. 6. (Mølbeck og Flensborg 2007, s ) 13

22 3.2.5 Indbringelse for domstolene Taksationskendelserne kan indbringes for domstolene, såfremt søgsmålsfristen på 6 måderne er overholdt, jævnfør vejlovens 65, stk. 1 (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 371). 14

23 4. Problemformulering Ud fra afsnit 3 er der givet en grundlæggende viden omkring servitutrettigheder og ekspropriation. Herunder er der svaret på de to spørgsmål, som er opstillet i afsnit 1. Spørgsmålene har givet svar på, hvad en servitut er, og hvilke typer der findes. Desuden har det givet svar på, hvad ekspropriation er, og hvordan den foregår i henhold til vejloven. Som det fremgår af afsnit er det nødvendigt at indhente oplysninger omkring, hvilke servitutter der er tinglyst på ejendommen/ejendommene i forbindelse med ekspropriation. Servitutter, der kan have betydning for ekspropriationen, skal rekvireres og gennemgås for at undersøge, om den/de skal medeksproprieres (Mølbeck og Flensborg 2007, s. 281). Ved ekspropriation bortfalder som udgangspunkt alle rettigheder, medmindre andet aftales, jævnfør vejlovens 44, stk. 1. Bortfalder en servitutrettighed i forbindelse med ekspropriation, skal der foretages en konkret vurdering af, om servitutten har økonomisk betydning for rettighedshaveren/rettighedshaverne (Mølbeck og Flensborg 2007, s ). Gennem samtale med en medarbejder fra LE34 blev det særdeles klart for mig, hvor vigtig en gennemgang af servitutrettigheder er. Medarbejderen havde erfaring med, at en ekspropriant havde glemt en ledningsservitut i forbindelse med et vejprojekt. I forbindelse med anlægsarbejdet opdagede man pludselig ledningen, og nu måtte man tage stilling til hvad der skulle ske. Problemet var, at der var risiko for forsinkelse af anlægsprojektet, samt at denne forglemmelse ville kunne give eksproprianten en betydelig merudgift, da der skulle findes en ny og nu dyrere løsning. På denne baggrund er første spørgsmål i problemformuleringen opstået: Hvordan indhenter man i praksis oplysninger omkring servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation? Essensen i dette spørgsmål indebærer en undersøgelse af, hvor og hvordan LE34 indhenter oplysninger omkring servitutrettigheder. Interessen i dette spørgsmål ligger også i eventuelt at kunne vise noget man som landinspektør bør være særligt opmærksom på i forbindelse med denne indhentning. Desuden kan det eventuelt være med til at give svar på nogle problemstillinger, som der muligvis opstår ved indhentning af servitutrettigheder. Næste interessante spørgsmål er, hvad der sker efter, at servitutrettighederne er indhentet. Det giver anledning til andet spørgsmål i problemformuleringen: Hvordan håndteres servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation? Heri ligger en undersøgelse af, hvilke typer af servitutrettigheder LE34 håndterer i forbindelse med ekspropriationssager. Det drejer sig i første omgang om at undersøge, hvilke typer servitutter, der bliver eksproprieret og derigennem eventuelt at kunne fremføre noget interessant om hvorvidt det er bestemte servituttyper, der eksproprieres. Dernæst vil det være interessant at undersøge, hvordan LE34 eventuelt erstatningsfastsætter værdien af en servitutrettighed. I samme forbindelse vil det være interessant at undersøge, hvordan rettighedshaveren/rettighedshaverne inddrages i processen. 15

24 Det er relevant at undersøge, hvordan servitutrettigheder indhentes og håndteres i forbindelse med ekspropriation, da det muligvis kan give nogle svar på, hvad en landinspektør bør være særligt opmærksom på i disse sager. Desuden kan undersøgelsen eventuelt give svar på nogle problemstillinger i forbindelse med denne indhentning og håndtering. 16

25 5. Indhentning af servitutrettigheder Undersøgelsen af, hvordan der i praksis indhentes oplysninger omkring servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriation, jævnfør det første spørgsmål i afsnit 4, tager udgangspunkt i en ekspropriationssag fra Rudersdal Kommune vedrørende forlægning af Vasevej. Oplysninger og fremgangsmåde er indhentet dels fra materiale i sagen, dels gennem samtale med medarbejdere i LE Ekspropriation vedrørende forlægning af Vasevej Inddragelsen af denne ekspropriationssag skal bidrage til at svare på første del af problemformuleringen, se afsnit 4. Sagen tager udgangspunkt i opstarten af en ekspropriationssag, som LE34 typisk vil gribe den an Kort præsentation af sagen Rudersdal Kommune har planer om at ekspropriere til forlægning af Vasevej. Formålet med projektet er blandt andet at skabe bedre sikkerhed for trafikanterne, der benytter Vasevej. Til udarbejdelse af planmateriale har Rudersdal Kommune anvendt Rambøll Danmark A/S, herefter Rambøll, som konsulent på dette område. Efter råd og vejledning fra medarbejdere hos LE34 var det min opgave at påbegynde ekspropriationssagen med det formål at indhente og undersøge, hvilke servitutrettigheder der muligvis var uforenlige med ekspropriationsformålet Indhentning af servitutter Efter at Rudersdal Kommune har hyret LE34 til at forestå ekspropriationen, har Rambøll på vegne af Rudersdal Kommune, sendt et forslag til arealanskaffelsen vedrørende forlægningen af Vasevej, se bilag A. På baggrund af denne plan gav jeg de berørte matrikelnumre et løbenummer, se bilag B, til senere brug vedrørende ekspropriationsplan og arealfortegnelse, som LE34 skal udarbejde. Årsagen til, at der er givet et løbenummer til matrikelnumre, som arealmæssigt ikke umiddelbart berører ekspropriationen, er, at projektet ikke er endeligt fastlagt. Udvælgelsen af, hvilke matrikelnumre der var berørte af ekspropriationen, blev desuden foretaget ved hjælp af arealinformation under menuen søg efter data på kort på Danmarks Miljøportal 1, hvor man kunne zoome ind for at se nærmere på matrikelgrænser, hvilket ikke var helt optimalt på kortet, se bilag A. I forbindelse med arealinformationen blev lagene matrikel, adresser under hovedmenuen adm. grænser slået til. Adresse-laget blev indledningsvist benyttet til at orientere sig på kortet. Desuden blev skærmkort og ortofoto 2010 anvendt som baggrundskort. I første omgang blev der trykket på info-knappen i arealinformation på Danmarks Miljøportal over det matrikelnummer, som var berørt af ekspropriationen for at finde oplysninger omkring, hvilket ejerlav matrikelnumret lå under. Dernæst blev der trykket på Se BBR-oplysninger på OIS.dk i info-menuen. Formålet med dette var at finde oplysninger 1 (hentet ) 17

26 omkring, hvilken adresse det enkelte matrikelnummer tilhørte. Oplysningerne blev indskrevet i et excel-ark, se bilag 1. I anden omgang blev det undersøgt, hvem der var ejer/ejere, eventuelt administrator, af de opstillede matrikelnumre. Dette blev gjort ved opslag i LIFAOIS. Ejerforhold blev oplyst ved opslag ud fra kommune, ejerlav samt matrikelnummer. Ejerforholdene skal senere benyttes, når der skal indkaldes til åstedsforretning. Oplysninger omkring ejerforholdene kan også anvendes på det tidspunkt, hvor de indhentede servitutdokumenter skal gennemses og gennemlæses. Hvis der forekommer et tilfælde, hvor ejeren af et matrikelnumre er påtaleberettiget, og der er behov for at kontakte ejeren, er det nødvendigt at have kendskab til navnet eller navnene vedrørende ejerforholdet/ejerforholdene for det pågældende matrikelnummer. Det var ikke nødvendigt at indhente oplysninger omkring, hvem der var vejmyndighed på vejene, men det kan forekomme i andre ekspropriationssager. For at finde ud af, hvem der er vejmyndighed på en vej, kan der forefindes oplysninger og informationer omkring dette på 2. Årsagen til, at ejendomme, der ikke umiddelbart er berørt af ekspropriationen med hensyn til arealanskaffelsen, er medtaget, er, at der skal foretages en vurdering af de fornødne vejadgange til ejendommene ved ombygning af bestående veje, jævnfør vejlovens 69, stk. 1. For det tredje blev der indhentet tingbogsattester på hvor jeg havde lånt et log-in af LE34. Forsiden på kan ses i bilag 2. På forsiden klikkede jeg på Forespørg, se bilag 3. Derunder klikkede jeg på Tingbogen. Dermed kom jeg ind på en side, hvor jeg kunne foretage en forespørgsel på en tingbogsattest. 2 (hentet ) 18

27 Figur 3 Tingbogen forespørg i fast ejendom. (Kilde: Figur 4 Tingbogen forespørg i fast ejendom. (Kilde: Figur 3 og Figur 4 viser, hvilke oplysninger der kan indtastes for at indhente en tingbogsattest. Det vil sige, at tingbogsattester kan indhentes ved at søge ud fra forskellige oplysninger. Der kan søges ud fra adresse, matrikelnummer, BBR-nummer, hovednoteringsnummer eller umatrikuleret areal. Desuden kan der søges ud fra rubrikken Find via kort, såfremt servitutrettigheden er stedfæstet digitalt. Før der kan trykkes på (S)øg skal der vælges, hvilke dokumenter der ønskes oplysninger omkring, samt hvilken forespørgselstype der er behov for. Der kan hentes oplysninger omkring historiske adkomster, stamoplysninger, hæftelser, servitutter, adkomster, eller der kan vælges at hente oplysninger omkring de fire sidstnævnte i et samlet dokument. Derudover skal der tages stilling 19

28 til, om der ønskes en uofficiel eller en officiel tingbogsattest. Forskellen på disse er, at Tinglysningsretten bekræftiger rigtigheden af en officiel tingbogsattest, samt at den sendes per post. Figur 5 Tingbogen forespørg i fast ejendom, Vasevej-sagen. (Kilde: Figur 6 Tingbogen - forespørg i fast ejendom, Vasevej-sagen. (Kilde: Figur 5 og Figur 6 viser, ud fra hvilke oplysninger jeg søgte at indhente tingbogsattester i Vasevej-sagen. Søgningen tog udgangspunkt i matrikelnummer 6cg, Bistrup By, Bistrup. En medarbejder fra LE34 fortalte, at vedkommende i de fleste tilfælde søgte ud fra matrikelnummer og ejerlav, da det er entydige oplysninger. Jeg valgte Alle nedenstående under Vælg dokument(er). Derudover valgte jeg at indhente en uofficiel tingbogsattest. 20

29 Figur 7 Søgeresultater. (Kilde: Figur 7 viser søgeresultater på matrikelnummer 6cg, Bistrup By, Bistrup. Ud fra disse oplysninger kontrollerede jeg, om adressen stemte overens med de oplysninger, som jeg havde konstateret jævnfør bilag 1. Derefter klikkede jeg på ikonet Videre. 21

30 Figur 8 Betaling. (Kilde: Figur 8 viser oplysninger omkring betaling for indhentelse af tingbogsattest i forbindelse med matrikelnummer 6cg, Bistrup By, Bistrup. Der er mulighed for at erklære afgiftsfritagelse, hvis sagen omhandler matrikulært arbejde. Det blev ikke gjort i sagen fra Rudersdal Kommune. Dernæst klikkede jeg på Videre. 22

31 Figur 9 Tingbogen (Kilde: Figur 9 viser et udsnit af tingbogsattesten omhandlende matrikelnummer 6cg Bistrup By, Bistrup. Efterfølgende klikkede jeg på Vis som PDF. Dernæst blev PDF-dokumentet gemt i en mappe med de andre tingbogsattester indhentet i sagen. Tingbogsattesten kan ses i bilag C. Tingbogsattesterne bliver benyttet til at skabe sig et overblik, hvilke servitutter, der er tinglyst på ejendommen, samt til vurdering, om de eventuelt har betydning for ekspropriationens formål. For det fjerde blev der taget udgangspunkt i matrikelnummer 6cg Bistrup By, Bistrup, som påtænkes at være en totalekspropriation, og matrikelnummer 1ck Rudegård, Ny Holte, som bliver en delekspropriation, med hensyn til indhentning af servitutdokumenter. Dette blev gjort på baggrund af de indhentede tingbogsattester for ejendommene, se eventuelt bilag C og bilag 4. Under Forespørg klikkede jeg på Indskannet akt. 23

32 Figur 10 - Forespørgsel efter indskannet akt. (Kilde: Figur 10 viser en oversigt over, hvilke oplysninger der skal indtastes for at hente servitutdokumenter. Under Filnavn skrev jeg 14_AA_265, som var filnavnet på hovedakten tilhørende matrikelnummer 6cg Bistrup By, Bistrup. Bilag 5 viser den indskannede akt. Derudover blev hovedakten med filnavn 4_E_389 for matrikelnummer 1ck Rudegård, Ny Holte indhentet, se bilag 6. På baggrund af de indhentede akter bliver det vurderet af medarbejdere hos LE34, om servitutrettigheden vedrører et økonomisk tab for ejeren/ejerene i forbindelse med ekspropriationen. Indhentning af de indskannede akter blev kun gjort på baggrund af at vise hvordan processen forløber med hensyn til indhentning af servitutdokumenter. LE34 ønskede ikke at indhente samtlige servitutdokumenter, før den endelige arealanskaffelsesplan forelå. Når den endelige plan til arealanskaffelse er udarbejdet vil den blive sendt til LE34, og der vil blive foretaget de nødvendige justeringer med hensyn til, hvilke berørte ejendomme ekspropriationssagen omhandler Opsamling/diskussion På baggrund af undersøgelsen er der opnået indsigt i, hvordan LE34 typisk vil indhente oplysninger omkring servitutrettigheder i forbindelse med ekspropriationssager. Indhentning af tingbogsattester foregik ved at indtaste matrikelnummer og ejerlav for at få attesten i PDF-format. Indhentning af servitutdokumenter foregik ved at indtaste filnavn tilknyttet den servitut, jeg ønskede at indhente oplysninger omkring. Samtale med en medarbejder fra LE34 gav til gengæld informationer omkring elementer, man bør være opmærksom på i forbindelse med indhentning af servitutrettigheder. Det er ikke altid, at servitutdokumentet befinder sig i den akt, som er angivet under filnavn under den pågældende servitut. Den kan i visse tilfælde findes i en anden akt, som er angivet under andre servitutter på den samme tingbogsattest. Der kan også forekomme tilfælde, 24

33 hvor en servitut ikke kan findes i akterne. I disse tilfælde er det muligt at kontakte Tinglysningsretten eller tage kontakt til Landsarkivet. I forbindelse med undersøgelse af, hvordan man indhenter oplysninger omkring servitutrettigheder vedrørende ekspropriation, spurgte jeg en medarbejder hos LE34, om de aflyser servitutter, eller hvordan det foregår i praksis. Gennem samtale med medarbejderen fra LE34 fik jeg at vide, at de meget sjældent aflyser servitutter i forbindelse med ekspropriationssager. Processen, hvorved en servitut aflyses, foretages via Under ny anmeldelse klikker man på aflysning servitut under menuen tingbogen. Derefter skal der indtastes eventuel retskreds, dato, løbenummer samt eventuelt delløbenummer. Indtastning af retskreds for servitutter er kun nødvendig, hvis de er lyst før 9. september 2009, det vil sige, før den digitale tinglysning trådte i kraft. I hovedparten af aflysningerne er det ikke nødvendigt at indtaste et eventuelt delløbenummer, men det kan forekomme i enkelte tilfælde. Efterfølgende skal påtaleberettiget skrive under på, at aflysningen af servitutdokumentet kan gennemføres. Et relativt nyt tiltag på gør, at man kan indtaste og sagsreference på påtaleberettiget, så vedkommende får direkte besked via . Tidligere måtte personen, der skulle aflyse servitutten, tage direkte kontakt til påtaleberettiget for at kunne indhente underskriften. Underskriften kan indhentes digitalt eller gennem en fuldmagt. Det er gratis at aflyse en servitut, og det giver sjældent problemer ifølge medarbejderen fra LE34. 25

34

35 6. Analyse af cases Dette afsnit har til formål at svare på andet spørgsmål i problemformuleringen, se afsnit 4. Undersøgelsen tager udgangspunkt i ekspropriationssager, som LE34 beskæftiger eller har beskæftiget sig med. Undersøgelsen skal give et svar på, hvilke servituttyper LE34 håndterer, og hvilke der bliver eksproprieret. På baggrund heraf skal afsnittet give svar på, hvordan LE34 værdifastsætter en servitutrettighed såfremt ekspropriationen bevirker, at ejeren/ejerne har lidt et økonomisk tab, ved at servitutten eksproprieres. Desuden skal afsnittet bidrage til at undersøge, om landinspektører bør være særlige opmærksomme på elementer i forbindelse med håndtering af servitutrettigheder vedrørende ekspropriationssager. Det er primært kommunale ekspropriationssager, LE34 beskæftiger sig med, og det kan være meget forskelligt, hvordan LE34 inddrages i en ekspropriationssag. Det er ligeså forskelligt, hvordan en ekspropriationssag forløber hos LE34. Det kommer dels an på, hvor stor en opgave der ønskes af LE34 i den pågældende sag, og dels hvilken type ekspropriation den omhandler. LE34 kan blandt andet være inddraget i følgende emner omkring ekspropriation: Arealfortegnelse, indkaldelse til åstedsforretning, åstedsforretning, ekspropriationsplan, taksations- og overtaksationsforretning. Analysen omfatter ni cases, hvor syv er kommunale ekspropriationer og to er statslige ekspropriationer. For at undersøge hvilke typer servitutter der er medeksproprieret, er det nødvendigt at have et fælles grundlag for at definere, hvilken type der er tale om. Servituttypeangivelsen tager udgangspunkt i inddelingen jævnfør hvor servituttyper er kategoriseret på følgende måde: Arealers anvendelse o Anvendelsesforhold o Byplanvedtægt o Fredning o Højdebegrænsning o Lokalplan o Sanering o Andet Bebyggelse o Bebyggelsesforhold o Brandmur o Byggelinje o Byplanvedtægt o Lokalplan o Vilkår for o Andet Brugs- og lejeforhold o Jagtrettigheder o Andet brugsforhold 27

36 Ejendomsforhold o Byggeretligt skel o Grundejerforening o Hegn o Udstykning o Andet Færdsel o Adgangsforhold o Parkering o Vej o Vejrettigheder o Andet Køb/salg o Forkøbsret/tilbagekøbsret o Salgsforhold o Tilbagekøbspligt o Andet Ledninger o Afløbsledninger o Telefon o Andet Tekniske anlæg o El, vand, varme eller gas o Master f.eks. højspænding o Transformeranlæg o Vandværk o Andet Forsyning o Naturgas o Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning o Vand o Varme o Andet Andet o Ikke kategoriseret o Vandløb o Andet ( 28