Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Transkript

1 Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

2 Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd Majsdyrkning Landbrugets Rådgivningscenter

3 Dyrk mere økologisk protein Mangel på proteinfoderkilder Svovlholdige aminossyrer efterspørges Dyrkningssikkerheden for smalbladet lupin er øget Blandsæd en handelsvare Blandsæd udnytter begrænsede ressourcer bedre

4 Konklusion, forsøg med bælgsæd Tre forsøg med pæne udbytter, trods høstvejret Kerneudbyttet størst i ært Proteinudbyttet størst i hestebønne Udbytteforskelle på sorter af hestebønne og lupin

5 Tre forsøg 2001 Ært Lupin Hestebønne Blandsæd Agadir Prima Scirocco Byg-ært Byg-lupin Byg-ært-lupin Aladin Borweta Columbo Oversigten side 229

6 Udbytte i bælgsæd 2001 Gennemsnit af to sorter Markært Hestebønne Smalbladet lupin Fht. kerneudbytte Fht. proteinudbytte Oversigten side 229

7 Oversigten side 229 Sorter af bælgsæd - kerneudbytte Hkg pr. ha Markært Aladin Agadir Hestebønne Scirocco Columbo Smalbl. lupin Prima Borweta

8

9 Konklusion for blandsæd Højere udbytte Mindre angreb af ærtesyge Bedre konkurrenceevne Mere bekvem høst Mindre angreb af bladlus

10 Oversigten side 229 Udbytte blandsæd og renbestand Udbytte i blandsæd, hkg pr. ha Vårbyg-markært 30 Vårbyg-lupin Vårbyg-markært-lupin Udbytte i gennemsnit af renbestand, hkg pr. ha

11 Ærtesyge i ært i renbestand og i blandsæd Planter pr. m 2 Vårbyg Ært Ærtesyge, pct. frø Lokalitet Ært i renbestand Ært i vårbyg Oversigten side 230

12 Anbefalinger Dyrk ært og smalbladet lupin Hestebønne: mindst dyrkningssikkerhed Brug blandsæd, men ikke byg-ært for ofte Vær kritisk i sortsvalg Brug hestebønne og lupin som variation i sædskifter med ærter

13 Flere anbefalinger Så tidligt Kapacitet til tørring Undgå vanding af lupin Tjek udsæden for smitte

14 Grøngødning sået efter høst 6 forsøg 2001, merudbytte i vårbyg, hkg pr. ha Persisk kløver ug + vintervikke Fodervikke Blodkløver Vintervikke Merudbytte Nettomerudbytte LSD (udbytte) = 3,3 hkg Oversigten side 234

15 Grøngødning efter høst er relevant: Hvor udlæg er slået fejl Hvor der høstes tidligt Såning skal gennemføres med lave omkostninger Såning inden d. 15. august Oversigten side 234

16 Udbytte og ukrudt i dæksæd til grøngødning Udbyttetab % Ukrudt % Med udlæg Uden udlæg

17 Udbyttetab i dæksæd ved forskellige arter af bælgplanter, 17 forsøg Sneglebælg Kællingetand Rivendel Hvidkløver Aberystw. Hvidkløver Kløvergræs bl. Milo Hvidkløver Rødkløver LSD = 1 hkg 0 0,5 1 1,5 2 Udbyttetab i dæksæd, hkg pr. ha Oversigten side 235

18 Effekt af udlæg, Udlæg Græsbl. Hvidkl. Kæll. Snegl. Rødkl. LSD Udlæg, november N-optag Protein % 9fs. 9fs , , , , ,4 Vårbyg Merudb Fht. 12 fs. 5, , , , , ,2 Oversigten side 236

19 Konklusion udlæg af grøngødning 6 hkg i merudbytte Lidt højere proteinprocent i vårbyg N-procenten i grøngødning vigtigste faktor for eftervirkning Hvidkløver giver størst effekt, Rivendel anbefales Udbyttetab i dæksæd kan forekomme

20 Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl

21 Udbytte, hkg pr.ha Gødskning af vårsædsarter 8 forsøg, Landbrugets Rådgivningscenter Ugødet 60 kg NH 4 -N Nedharvet Nedfældet Havre Vårbyg Vårhvede 12,0 11,0 10,0 Råprotein, pct Oversigten side 227

22 Konklusion på forsøg Udbyttet er højest i havre Kløvergræsforfrugt udnyttes bedst af havre og vårhvede Udbytterespons for gødskning størst i vårbyg Udbringningsmetode ingen forskel

23 Ompløjning af kløvergræs

24 Vårbyg efter kløvergræs 6 forsøg, Jordbearbejdning inden pløjning N-min 0-25 cm dybde Råprotein pct. Udb. og merudb. hkg pr. ha Ingen 71 11,5 43,0 Spaderulleharve 77 11,1 0,8 Tallerkenharve 65 11,2 0,5 Stubharve 77 11,2 0,8 LSD ns Oversigten side 242

25 Konklusion på jordbearbejdning Intet merudbytte for jordbearbejdning Hypotese om jordbearbejdning Græsmarkens alder Kløverandel i græsmarken Anvendelse af græsmarken

26 Gylle til vinterhvede 3 forsøg, 2001 Udbytte hkg pr. ha Ugødet ,5 9 Slanger, Slanger,Nedfældet, tidligt sent tidligt 80 kg NH 4 -N 120 kg NH 4 -N 10,5 Råprotein pct. Oversigten side 231

27 Anbefalinger Brug slanger i hvedens stadie 30-32: I varme forår Først i april: Ingen kvælstofmangel i hveden God forfrugt Nedfæld gyllen i hvedens stadie 22-24: I kolde forår Først i april: Kvælstofmangel i hveden Dårlig forfrugt eller stor udvaskning

28

29 Oversigten side 240 Gylleplacering til majs 4 forsøg Ukrudt tokimbl. planter/m 2 Kg tørstof pr. FE Udbytte og merudb. a.e. pr. ha Nedpløjet 24 1,19 105,0 Nedfældet 28 1,20 4,5 Placeret 31 1,20 10,1 LSD ns

30 Gylle nedpløjet Gylle placeret

31 Fht. for udbytte a.e Majssorter 3 forsøg, 2001 Banguy Symphony Loft Blanding Agadir Manatan /Tassilo Cresendo Naxos Passat 1,16 1,18 1,20 1,22 1,24 1,26 Kg tørstof pr. FE Oversigten side 239

32 Anbefalinger Brug de konventionelle sortsforsøg til sortsvalg Sorternes ukrudtskonkurrence? Vælg en sort der passer i tidlighed Velegnet areal Udbytte mindst FE pr. ha Ingen kvik

33