Det originale gavebrev på latin er ikke bevaret, men overleveret i en dansk oversættelse fra 1444, som er nedskrevet i midten af 1500-tallet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det originale gavebrev på latin er ikke bevaret, men overleveret i en dansk oversættelse fra 1444, som er nedskrevet i midten af 1500-tallet."

Transkript

1 I påsken 1163 var der fornemme gæster på Buris Henriksens gård I selskabet var den danske kong Valdemar 1, to biskopper, tre cistercienserabbeder og adskillige stormænd Denne prominente skare var forsamlet for at bevidne og underskrive Buris Henriksens grundlæggelse af et cistercienserkloster i Tvis mænd med kongen i spidsen deres våben under gavebrevet, som dermed var beseglet Det originale gavebrev på latin er ikke bevaret, men overleveret i en dansk oversættelse fra 1444, som er nedskrevet i midten af 1500-tallet Det fremgår af brevet, at Buris Henriksen giver denne gave til vor herre Jesus Kristus og hans værdige moder, som er al ære værd i håb om sin sjæls frelse og et evigt liv i Himlen I navnet Faders, Søns og Helligånds! Jeg, Buris Henriksen, hertug, ønsker abbed Peder og elskelige brødre af Tvis, som nu er eller herefter skal komme der, evig beskærmelse og nåde OPRETTELSE AF KLOSTRET Det var almindeligt i middelalderen, at velhavende folk skænkede gods og guld til klostre og kirker i forventning om at få en plads i himmerige, når de engang gik bort Sådan indleder Buris Henriksen det gavebrev, hvori han skænker jordegods til stiftelsen af Tvis kloster Den 24 marts 1163 satte de forsamlede Områderne i gavebrevet Man ved ikke nøjagtigt hvilke arealer, Buris Henriksen gav til klostret, men af gavebrevets tekst fremgår, i hvilket område de lå De røde cirkler på kortet viser lokaliteterne Tvis Kloster Valdemar 1 Kort- og Matrikelstyrelsen En gård som kaldes Tvisel I gavebrevet redegør Buris nøje for det gods, han giver væk, for at der til hendes [Jomfru Marias] hæder skal bygges et kloster af cistercienserordenen Gaven omfattede en gård, som kaldes Tvisel, der er tilkommet mig som fædrenearv med al denne gårds tilhørende ejendom og hele tilliggende, som er ager, skov, fælled, fiskevand, møller, huse og kvæg samt boskab [indbo] Fremdeles giver jeg dertil Skærum birk med jord, skove, enge, møller, fiskevand samt anden ejendom og tilbehør, ligeledes Felding birk med jord, skove, enge, møller, fiskevand og andet tilliggende, ligeledes Hjerm birk med jord, skove, enge møller, fiskevand og andet tilliggende, ligeledes Qvistrup birk med jord, skove, enge, fægang, møller, fiskevand og andet tilliggende Det var et stort og rigt jordegods, Buris Henriksen hermed overdrog til klostrets første abbed og hans munke, og med gaven fulgte da også formaninger til abbeden og brødrene om: at lægge vind på, så denne gave kan vokse og øges ved gudsdyrkelse og gudstjeneste, så det kan blive den allertryggeste havns tilflugt for alle dem, som ud af denne verdens stormfulde og skibbrudsfyldte bølger kommer trætte flygtende til samme kloster Tuta Vallis Da munkene havde slået sig ned i Tvis, gav de klostret et latinsk navn Tuta Vallis, der betyder Den sikre dal Middelalderen igennem var det klostrets officielle navn Det var almindelig praksis i cistercienserordenen, at klostrene fik latinske navne med en dybere betydning Ofte mindede det nye navn om det oprindelige stednavn Feks fik cistercienserklostret i Vitskøl det latinske navn Vitae Schola, der betyder Livets skole Buris Henriksen (ca ) Manden bag oprettelsen af Tvis kloster, Buris Henriksen, var en veluddannet, dansk stormand, der gjorde sig gældende i det politiske liv i midten af 1100-tallet Han var søn af Henrik Skadelår og dermed oldebarn af Svend Estridsen (konge af Danmark ) Hans mor, Ingerid Ragnvaldsdatter, var datter af den svenske konges ældste søn Hun blev enke i 1134, hvorefter hun giftede sig med den norske konge Buris var altså af kongeslægt, og med den baggrund havnede han lige midt i de meget urolige tider, hvor mange kongsemner gjorde krav på de nordiske troner Fra 1157 var han kong Valdemar 1 s trofaste mand, og han var kendt for sin tapperhed Da Buris ældre bror Knud døde, overtog Buris hans titel som hertug Alligevel frygtede kong Valdemar, at Buris stræbte efter kongemagten I 1167 gik der rygter om, at Buris sammen med sine norske slægtninge lagde forræderiske planer mod Valdemar 1, som lod ham fængsle I fangenskabet på Søborg slot i Nordsjælland skal Buris være blevet både tortureret og blindet, inden han døde samme år Prins Buris og Liden Kirsten Et velkendt sagn beretter, at Buris blev fængslet og mishandlet, fordi han havde en affære med kongens søster, Liden Kirsten Der er ikke historisk belæg for denne overlevering, som lever videre i folkeviser og fortællinger Tvis klosters segl Sigillum conventus Tute Vallis står der i cirkelslaget rundt om billedet af Jomfru Maria med barnet Cistercienserordenen var viet til Jomfru Maria, som blev regnet for ordenens særlige beskytter

2 Det europæiske klostervæsen Den hellige Benedikt af Nursia (ca ca 545) regnes for grundlæggeren af det europæiske klostervæsen Han gav som den første nogle faste retningslinjer for, hvordan sammenslutninger af munke og nonner kunne leve afsondret fra verden i pagt med det guddommelige Retningslinjerne kaldes Benedikts regel, og de var grundlaget for middelalderens klostervæsen i Europa Det er Benedikt, der har givet navn til benediktinerne den nye orden Her levede munkene efter en slags grundlov, som de kaldte Carta Caritatis (kærlighedens overenskomst), og som beskrev det enkle liv i bøn, askese og kærlighed, som munkene stræbte efter at leve Carta Caritatis fik pavens velsignelse i 1119 Bernard af Clairvaux Reformbevægelsen fik hurtigt stor tilslutning, ikke mindst efter 1113, hvor den unge adelsmand Bernard lod sig optage i Cîteaux klostret sammen med en større flok venner og slægtninge Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en reform-orden, der blev grundlagt i 1098 af en gruppe benediktinermunke, der ønskede at vende tilbage til det oprindelige, ufordærvede munkeliv i pagt med den hellige Benedikts regel Tre år senere blev Bernard sendt til Clairvaux for at grundlægge et kloster der Det blev ordenens første datterkloster Bernard af Clairvaux var en stor teologisk begavelse og en brændende idealist Han blev snart den nye ordens åndelige overhoved, og hans spirituelle entusiasme kom til at præge den katolske kirke over hele Europa Efter sin død i 1153 blev han helgenkåret Munkene slog sig ned et afsides sted nær floden Saône i Bourgogne Stedet kaldte de Cîteaux Navnet kommer af cistel, et ældre fransk ord for siv, og stednavnet Cîteaux gav navn til Den hellige Bernard Cistercienserklostre i Danmark omkring år Vitskøl 2 - Tvis 3 - Øm 4 - Løgum 5 - Ryd 6 - Holme 7 - Sorø 8 - Esrum 9 - Herrevad 10 - Ås Cistercienserne i Danmark Herrevad kloster i Skåne var det første cistercienserkloster, der blev oprettet i Danmark Det blev stiftet af ærkebiskop Eskil i 1144 som et datterkloster af Cîteaux omkring år 1200 Inden år 1200 var der etableret endnu ni cistercienserklostre her i landet, nemlig Esrum og Sorø på Sjælland, Holme på Fyn, Vitskøl, Tvis, Øm og Løgum i Jylland, Ryd i Slesvig og Ås i Halland I 1300-tallet kom desuden Knardrup på Sjælland til CISTERCIENSERORDENEN 5 Ordenens udbredelse Cistercienserne i dag Den nye orden fik kolossal succes og bredte sig med lynets hast Ved Bernards død var der allerede omkring 350 cistercienserklostre fordelt over hele Europa, og ved middelalderens slutning fandtes der ca 800 Reformationen i første halvdel af 1500-tallet betød, at klostrene i de protestantiske lande blev nedlagt I Frankrig forsvandt stort set alle klostre helt eller delvist under Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet I løbet af 1800-tallet oplevede cistercienserne en genopblomstring, og i dag findes der cisterciensere på alle kontinenter På billederne herunder ses nutidige cisterciensermunke fra USA og Sri Lanka Ordenen var centralt styret fra klostret i Cîteaux og stramt opbygget som en pyramide med Cîteaux øverst Derunder kom klostre, der var grundlagt af munke fra Cîteaux osv Ethvert kloster havde et moderkloster, som skulle overvåge, hvordan datterklostret klarede sig Datterklostret kunne så igen have egne døtre, som det havde ansvaret for Som sikkerhed for, at systemet fungerede, og ordenens regler blev overholdt, skulle abbederne fra samtlige cistercienserklostre samles en gang om året i Cîteaux til det såkaldte generalkapitel Rester af Herrevad Kloster Abbed Peder og elskelige brødre af Tvis Cisterciensernes hvide ordensdragt består af en hellang kjortel med lange ærmer, en sort skulderkappe med hætte, et sort arbejdsforklæde (skapular) og et læderbælte Under messen bærer munkene ofte et hvidt slag over kjortlen I middelalderen blev cistercienserne kaldt de hvide munke I gavebrevet fra 1163 får vi at vide, at abbed Peder og hans munke er brødre af Herrevad kloster Vi må forestille os, at abbeden i Herrevad kloster i Skåne udpegede munken Peder til at være abbed i det nye kloster i Tvis, og at en flok munke blev udvalgt til at følge ham Med Peder i spidsen vandrede den lille skare til Tvis for at modtage Buris gave og grundlægge det nye kloster

3 Øen ved Tvis Å Tvis kloster lå tæt på det sted, hvor Tvis å løber ud i Storå Begge vandløb har skåret sig dybt ned i de lyngklædte morænebakker, og ådalene er kantet af høje skrænter Stednavnet Tvis var oprindeligt et tostavelsesord Tvisel Ordet kommer af det gamle nordiske ord twisl, der betyder en forgrening af et vandløb i to Navnet hentyder til, at Tvis å netop her deler sig i to grene der mødes igen, så de omkranser en lille, flad ø i ådalen Her valgte abbed Peder og hans munke at opføre det nye kloster Tvis Kloster På kortet kan man tydeligt se forgreningen af Tvis å lige før udløbet i Storå Højdekurverne viser de stejle skrænter langs ådalene Kortet er fra før, Vandkraftsøen blev anlagt Kort- og Matrikelstyrelsen En privilegeret beliggenhed De opfindsomme cisterciensere På den lille ø mellem høje skrænter og omgivet af vandløbene kunne klostret ligge netop så tilbagetrukket og isoleret fra den ydre verden, som ordenens regler foreskrev Cistercienserne er kendt for deres opfindsomhed og store tekniske kunnen, der udsprang af ordenens ønske om, at munkene skulle leve afsondret og være uafhængige af verden udenom I gavebrevet får vi at vide, at der hørte både skov, fiskevand, dyrkede marker og græsningsarealer med til gården Tvisel, så området gav de bedste betingelser for, at klostret kunne være selvforsynende med alt, lige fra byggematerialer til mad Forholdene har til fulde opfyldt cisterciensernes ønsker og behov Cisterciensermunkene udviklede nye metoder og teknikker indenfor bla vandforsyning og vandkraft, byggeri, landbrug, fiskeopdræt, skovbrug, havebrug og metalforarbejdning Den tekniske ekspertise fulgte med, hver gang et nyt datterkloster blev etableret, og på den måde fik ordenen en meget stor betydning for den teknologiske udvikling i Europa i middelalderen bygninger På klostertomten er der fundet teglsten med fine dekorationer og i særlige former, som viser, at munkene var dygtige teglbrændere Munkene kunne også støbe kirkeklokker I Hjerm og Vejrum kirker hænger der stadig klokker, som er støbt på Tvis kloster i senmiddelalderen Klokken i Vejrum har en latinsk inskription, der i oversættelse lyder: I Herrens år 1485 lod den hellige broder Christiern, abbed i Tvis, mig støbe Hellige Maria Jes Smed Jes Smed var den klokkestøber, måske en lægbroder, der udførte arbejdet på abbedens befaling KLOSTRET I LANDSKABET Munkene i Tvis oprettede flere teglovne i bakkerne omkring klostret Her brændte de teglsten til deres Luftfoto af øen mellem de to grene af Tvis Å set mod nordvest Midt på øen ligger klostertomten, som skæres af den moderne vej I dag er klostrets ydermure markeret med lave diger, så man kan få et overblik over grundplanen Tvis kloster-området set fra luften Øverst i billedet ligger øen med klostertomten Nederst, til højre for vejen, kan man i græsmarken se spor efter forskellige anlæg, bla teglovne Vandet På det velbevarede cistercienserkloster Fontenay i Bourgogne kan man se og høre vand alle vegne Her ses en vandledning, der fører vandet frem til møllehjulet på klostrets smedje Anlægget er fra 1220 Cistercienserne var mestre i at udnytte de landskabelige forhold, og især var de meget dygtige til at bruge vandløb og søer, som de regulerede, dæmmede op og ledte derhen, hvor det skulle bruges Sådan har det sikkert også være på Tvis kloster Vi ved, at der både på selve klostret og på dets andre ejendomme har været vandmøller og fiskedamme Cisterciensermunke skulle leve meget spartansk, og de måtte feks ikke spise kød fra firbenede dyr Derfor har fisk været en væsentlig del af deres kost Lyden af rislende og plaskende vand er den dag i dag karakteristisk for cistercienserklostrene Vandmøllen på Fontenay-klostret driver en stor hammer i smedjen Med den har munkene kunnet fremstille meget store emner i jern til deres byggerier Cistercienserne var blandt de første, der udnyttede vandmøller til andet end maling af korn

4 I cisterciensernes klosterbyggeri er ordenens strenge regler omsat i sten: at nøjes med det nødvendige, opgive al forfængelighed og vende tilbage til klarhed, værdighed og alvor Linjer og vinkler er rette, og helheden udstråler enkelhed og funktionalitet a Kirkens kor, flankeret af korsarmene med hver to kapeller b Munkenes korstole i kirkens skib Alle cistercienserklostre er bygget op over den samme grundplan og med kvadratet som gennemgående geometriske enhed Anlæggets kerne er klostergården, der består af fire sammenbyggede længer om en firkantet gård Hver funktion i klostret har sit bestemte rum og sin bestemte placering i bygningerne c Lægbrødrenes stole i kirkens skib d Sakristi, hvor kirkens hellige kar blev opbevaret, og foran det et lille bibliotek (armarium) e Kapitelsal, hvor abbeden og munkene samledes hver morgen til oplæsning og udlægning af den hellige Benedikts regel f Trappe til munkenes sovesal (dormitorium), som lå på første sal i østfløjen Selvom principperne i grundplanen gik igen hos de fleste andre klosteordener, var den gennemførte ensartethed i arkitekturen noget særegent for cistercienserne Trods de ændringer i arkitekturen, der med tiden blev introduceret, vedblev den stramme opbygning at være idealet g Talestue (parlatorium) Tale var uønsket i klostret, men i talestuen var det tilladt Her planlagde munkene dagens arbejde, og her kunne de modtage besøgende h Munkenes sal, hvor de bla havde deres skrivestue (scriptorium) Rundt om selve klostret lå andre bygninger og anlæg, der var en del af helheden Som regel var hele klosterområdet omgivet af en mur, der understregede klostrets tilbagetrukne position fra omverdenen Ordet kloster kommer af det latinske ord claustrum, der betyder indelukke Kun klostrets beboere havde adgang til det lukkede område De fleste cistercienserklostre stod først fuldt udbyggede med store stenhuse flere hundrede år efter deres grundlæggelse Sådan har det også været i Tvis i Korsgangen er den overdækkede gang, der forløber langs indersiden af klosteranlægget, og som forbinder alle klostrets rum Gangen blev også brugt til kirkelige processioner og som begravelsessted for munkene j Klostergården Her var en kumme med vand, hvor munkene vaskede hænder, og her barberede de hver uge deres isse og skæg k Munkenes spisesal (refektorium) l Varmestuen (calefactorium) var det eneste opvarmede rum i klostret ud over køkkenet m Køkkenet, som lå mellem munkenes og lægbrødrenes spisesale Grundplan over et idealt cistercienserkloster Kirken udgør nordfløjen Efter idealplanen skulle kirken formes som et latinsk kors med korte korsarme, der udgik fra koret n Lægbrødrenes gang o Forrådskælder På første sal over vestfløjen havde lægbrødrene deres sovesal p Lægbrødrenes spisesal KLOSTRETS BYGNINGER Tvis Kloster fotograferet fra luften Klostrets mure ses markeret som jorddiger Den nyere kirkegård, der breder sig ind over klostret, ses til højre på billedet Tvis Kloster Grundplan tegnet på baggrund af de bygningsrester, der blev fundet under de arkæologiske udgravninger Planen stemmer godt overens med cistercienserklostrenes idealplan Blot ser det ud til, at kirken ikke har haft korsarme I korsgangen blev der fundet flere grave Det indre af klosterkirken i Fontenay afspejler den harmoni og enkelhed, der præger al cisterciensisk arkitektur Klostret, der ligger i Bourgogne, er grundlagt i 1118 af den hellige Bernard Her ser man fra skibet op mod koret I Frankrig er der bevaret nogle få cistercienserklostre fra ordenens første tid Her ses et luftfoto af klostret Bonnecombe i Sydfrankrig Ligesom Tvis kloster er det grundlagt i 1163, og som man kan se, er det opført efter de strenge cisterciensiske principper Set mod øst

5 Tvis klosters bygninger er helt forsvundet i dag Den sidste rest blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, og tomten er i tidens løb blevet plyndret grundigt for de byggematerialer, der kunne bruges andre steder For at få et overblik over klostrets bygninger og deres nøjagtige placering, har der været foretaget flere arkæologiske udgravninger af tomten Nationalmuseet undersøgte dele af klostret i hhv 1885, 1921 og 1923, og Holstebro Museum stod for en større undersøgelse i årene Udgravningsområdet i set fra luften Udgravningsfelterne strakte sig på begge sider af Tvis Møllevej Møllegården til højre i billedet findes ikke længere Set mod nord I udgravningsfelterne blev der registreret rester af fundamenter og sokler, murstensgulve, lidt murværk og nogle begravelser I korsgangen blev der afdækket to trapezformede grave med murede sider Gravenes overflade var belagt med munkesten i et fint sildebensmønster Placeringen af gravene viser, at de døde var af høj status, men vi ved ikke, om det var munke fra klostret, eller om det var velhavende personer fra det omgivende samfund, der havde betalt for at blive begravet inde på klosterområdet Skelettet i den sydlige grav var velbevaret Antropologiske undersøgelser på Københavns Universitet viste, at den afdøde var en mand på mellem 25 og 35 år, og at han havde været 169 cm høj Dødsårsagen er ukendt Den murede grav er genopstillet på Holstebro Museum, hvor også skelettet er udstillet ARKÆOLOGI PÅ I den vestlige ende af kirkens nordmur sad der i soklen en række tilhuggede granitkvadre med skråkant I vestgavlen var der desuden bevaret et lille stykke murværk Udgravningen af kirken viste, at den var opført over ret lang tid, og at den sandsynligvis blev bygget færdig i slutningen af 1200-tallet Østenden med koret blev opført først, hvorefter byggeriet gradvist bevægede sig vestpå Selvom kirken aldrig blev en cisterciensisk idealkirke, indeholdt den dog mange typiske grundelementer Fuldt udbygget var den 44 m lang og 21 m bred, med treskibet grundplan og ret afsluttede gavle i øst og vest Målepinden er 40 cm lang Set mod sydøst Gulvet i kapitelsalen var belagt med munkesten og teglbrokker Det er muligt, at der ovenpå teglstenene har ligget egentlige gulvfliser, der senere er blevet fjernet Langs grænsen af feltet til venstre er der udgravet to firkantede fundamenter til søjler Kapitelsalen var et kvadratisk rum med fire søjler, der har været med til at bære det hvælvede loft Set mod øst Brudstykker af to dekorerede gulvfliser, der måske har ligget på kirkens gulv eller i kapitelsalen Gulvet i munkenes sal var belagt med munkesten i sildebensmønster Målepinden, der er 60 cm lang, ligger i døråbningen mellem korsgangen og salen Øverst i billedet kan man se to runde fundamenter til søjler I rummets midterakse har der stået fire søjler, som har været med til at bære loftets hvælvinger Set mod øst Der var stor lokal interesse for udgravningerne i Her er der åbent hus i feltet, hvor publikum har mulighed for at se nogle af begravelserne i korsgangen Gulvet i munkenes sal Målepinden er 60 cm lang De mange natursten, man kan se på fotografierne, sidder i fundamenter til ydermure og skillevægge Set mod vest Udstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem Holstebro Museum og Holstebro Kommune

6 Abbeden Abbeden var klostrets forstander og munkenes vejleder i såvel åndelige som verdslige spørgsmål Klostrets munke valgte selv deres abbed, som de i klosterløftet lovede loyalitet, ærbødighed, lydighed og kærlighed Abbeden kunne straffe en munk, der ikke overholdt sit løfte eller som på anden måde havde forbrudt sig mod klostrets regler Til at stå for den daglige administration af klostret, af arbejdsopgaver og af jordegodset, havde abbeden en prior, der var en slags viceforstander Den hellige Bernard med rød kalot leder det daglige møde i kapitelsalen som abbed for klostret i Clairvaux Fransk miniature fra midten af 1400-tallet Middelalderligt kalkmaleri af cisterciensermunk i Sorø Klosterkirke Munke, novicer og lægbrødre et år Når en novice havde overstået noviciatet på tilfredsstillende vis, aflagde han klosterløfterne, fik kronraget sin isse og blev iført munkedragten Dermed havde han endeligt viet sit liv til klostret Et cistercienserkloster var beboet af munke, novicer og lægbrødre, der levede side om side, men dog adskilt De var alle underlagt abbedens autoritet Antallet af munke kunne variere fra sted til sted og fra den ene periode til den anden Vi ved ikke hvor mange munke, der på samme tid levede på Tvis kloster Munkene var veluddannede, præsteviede mænd, der havde aflagt klosterløfterne om at leve i fattigdom, kyskhed og lydighed De skulle deltage i kortjenesten, studere teologiske skrifter og tage sig af praktiske opgaver som havebrug og udarbejdelse af håndskrevne og illuminerede bøger (manuskripter med malede billeder) De gav dog også en hånd med i byggeri og landbrug, når der var behov for det Lægbrødrene var en slags andenrangs munke, der ikke havde nogen boglig uddannelse, og som ikke havde aflagt klosterløftet Lægbrødrene tog sig af det hårde, manuelle arbejde i klostret og på klostrets ejendomme Novicer var unge mænd, der havde søgt optagelse i klostret, og som var i gang med deres prøvetid, kaldet noviciatet, der som regel varede I nutidens cistercienserklostre er skellet mellem munke og lægbrødre udvisket Mad og drikke Den hellige Benedikts regler gav også nøje instrukser om mad og drikke Der måtte kun serveres et måltid om dagen, og det måtte kun bestå af to retter mad Det blev serveret midt på dagen, efter tidebønnen Sekst Om sommeren fik munkene dog en let anretning til aften Under måltidet, der foregik i tavshed, læste en af munkene op af biblen fra en talerstol, der var placeret på en forhøjning eller bygget ind i muren Som munden tager imod maden, skal øret tage imod Guds ord, som Den hellige Benedikt udtrykker det LIV OG DØD I KLOSTERET Munkene måtte ikke spise kød og heller ikke lyst brød De levede mest af kogte grøntsager, suppe og klidbrød i afmålte portioner Ved særlige lejligheder blev der også serveret fisk og æg Til maden fik de mørkt øl og vin også i afmålte mængder Syge og gamle munke fik en lidt kraftigere diæt Cisterciensere synger en tidebøn Cantoren leder korsangen, mens en munk svinger røgelseskarret bag ham Maden til både munke og lægbrødre blev tilberedt i køkkenet, der praktisk nok lå mellem de to gruppers spisesale Lægbrødrenes kost var kraftigere end munkenes, og de måtte også godt tale sammen under måltidet Ora et labore - bed og arbejd Den Hellige Benedikts klosterregel foreskrev, at munke og nonner skulle leve et asketisk liv viet til bøn og arbejde Et døgn i en cisterciensermunks liv bestod som regel af seks timers søvn, seks timers praktisk arbejde, fem timers læsning og syv timers kortjeneste i kirken med tidebønner og messer Rytmen i døgnet fulgte de lyse timer, så tidspunkterne for tidebønner og arbejde varierede en del fra sommer til vinter Sovesalen stod i direkte forbindelse med kirken via en trappe, som her i Løgumkloster kirke Foto: Museum Sønderjylland Munkenes sovesal, dormitoriet, på Fontenayklostret i Bourgogne I middelalderen sov cisterciensermunkene på halmmadrasser på gulvet i sovesalen Spisesalen (refektoriet) i cistercienserklostret Aiguebelle i det sydøstlige Frankrig Døgnet var opdelt af otte tidebønner I nutidens cistercienserklostre er antallet af tidebønner reduceret til syv, som er: 1 Matutin eller Vigil, der foregår meget tidligt om morgenen 2 Laudes, der finder sted ved solopgang og overværes af alle klostrets beboere 3 Terts 4 Sekst 5 Non 6 Vesper 7 Kompletorium afslutter munkenes dag Inden de går ud af kirken, bøjer de sig alle ærbødigt mod statuen af Jomfru Maria Tidebønnerne omhandler især evangelierne Hos cisterciensermunkene er det almindeligt at synge bønnerne i kor efter den gregorianske sangtradition, som denne orden har udviklet til perfektion Begravelser Når en cisterciensermunk døde, blev der holdt en messe for ham i kirken, hvorefter han blev båret ud af en særlig dør, dødedøren, som var i kirkens nordlige korsarm Han blev gravlagt indenfor klosterområdet Under de arkæologiske udgravninger i Tvis kloster, blev der fundet syv grave i den østlige korsgang To af gravene var trapezformede og sat i mursten Det viser, at de er fra klostrets ældste tid De øvrige grave var uden spor af kiste og er sandsynligvis fra højmiddelalderen

7 Der er kun bevaret få skriftlige kilder, som fortæller om forholdene på Tvis kloster fra oprettelsen i 1163 og frem til reformationen i 1536, hvor klostret blev nedlagt I de første par hundrede år nød de danske cistercienserklostre generelt godt af den velvilje og støtte, de fik både fra pavestolen i Rom og fra samfundets top med kongen i spidsen Erik Menved ( ) var cistercienserne venligt stemt, og i 1308 stadfæstede han de privilegier og løfter om beskyttelse af Tvis kloster, som hans oldefar, Valdemar 1, havde givet munkene i gavebrevet fra 1163 Billedet viser Erik Menveds segl, hvor kongen sidder på sin trone med rigsæblet og sceptret i hænderne Men tiderne skiftede, og i senmiddelalderen blev det stadigt sværere for klostrene at opretholde deres position og status i samfundet Jordegodset Storlandbrug Et cistercienserkloster var en alsidig virksomhed med forskellige indtægtskilder, men også med mange forpligtelser - især i forhold til pavestolen og til cistercienserordenen, som hver fik deres andel af klostrets overskud Det hørte med til cisterciensernes ideologi i tidlig middelalder, at klostrene selv dyrkede deres jord Det jordegods, klostrene fik skænket, omfattede ofte hele landsbyer eller grupper af gårde Når cistercienserne overtog sådan et område, sendte de bønderne væk og lagde jorden, møllerne og skovene sammen til et storbrug, som blev passet af lægbrødre fra klostret De store ejendomme fungerede som ladegårde til klostret Mens det lukkede klosterområde var rammen om munkenes åndelige liv, var jordegodset det økonomiske grundlag, klostret var baseret på Flere steder i Europa er der bevaret bygninger fra cisterciensernes ladegårde, der ofte lå et godt stykke fra selve klostret Her ses den imponerende Great Coxwell Barn, en kæmpestor lade fra 1200-tallet, der hørte til en ladegård under cistercienserklostret Beaulieu Abbey i Hampshire, England Kernen i Tvis klosters jordegods var de store ejendomme, som Buris Henriksen skænkede til klostrets oprettelse i 1163 Klostret modtog gennem tiden mange gaver i form af fast ejendom, og middelalderen igennem steg omfanget af jordegodset betydeligt Til gengæld lå godset meget spredt i et stort område, og det har krævet en stærk administration at forvalte de mange ejendomme I forhold til andre samtidige cistercienserklostre må Tvis kloster betegnes som et mellemstort kloster Skærum kapel Den nu forsvundne storgård, Skærumgård, var blandt de ejendomme, Tvis kloster fik af Buris Henriksen På gårdens jord var der et kapel, måske en lille sognekirke, som munkene også overtog i 1163 I skrænten ned mod Storåen tæt ved kapellet, sprang der en helligkilde Kildens vand havde ord for at være helbredende, og folk valfartede dertil Kapellet og valfarten har uden tvivl været en god indtægtskilde for Tvis kloster Efter Reformationen blev klostret købt til Nørre Vosborg, og kapellet blev revet ned En lille udgravning på kapeltomten i 2010 afslørede, at der engang i senmiddelalderen var blevet opført et nyt kapel af teglsten på det sted, hvor det ældre kapel lå Vi kender kun lidt til omfanget af Tvis klosters samlede jordegods i middelalderen Efter Reformationen i 1536 blev klostret omdannet til en herregård, der var baseret på klostergodset Herregården blev også kaldt Tvis kloster En opgørelse fra 1547, 11 år efter Reformationen, viser, at gården Tvis kloster da ejede jord i 25 midtog vestjyske sogne, og det afspejler sandsynligvis meget godt, hvordan situationen så ud i klostrets sidste år Det er tænkeligt, at cistercienserne i Tvis fulgte samme praksis, da de i 1163 overtog Buris Henriksens ejendomme, og at de store gårde som feks Skærumgård og Qvistrup var egentlige ladegårde Mens det i og 1200-tallet var nemt for cistercienserne at rekruttere lægbrødre, blev det fra omkring år 1300 stadigt vanskeligere at skaffe folk nok til at opretholde de store brug I stedet blev klostrene nødt til at lade almindelige fæstebønder eller forpagtere dyrke jorden GODS, PRIVILEGIER OG PLIGTER Gæstfrihed Munkene var gennem klosterreglerne forpligtet til at yde gæstfrihed overfor alle, der bankede på klostrets port Den munk, der havde portvagten, skulle med en velsignelse tage imod enhver, der søgte husly og hjælp De fleste klostre havde et herberg udenfor klostermuren, hvor vejfarende kunne komme under tag og få et måltid mad Tvis kloster lå ikke langt fra vejen mellem Holstebro og Viborg, og man kan forestille sig, at mange rejsende gennem tiden har søgt til klostret, når natten faldt på Sjælemesser Det var en udbredt opfattelse i middelalderen, at det ville hjælpe sjælen hurtigere til paradis, hvis der i en kirke blev holdt årlige sjælemesser på den afdødes dødsdag Velhavende mennesker kunne købe sig til denne ydelse ved at donere ejendomme eller kostbarheder til den kirke eller det kloster, hvor sjælemessen skulle holdes Også Tvis kloster har uden tvivl haft mange sjælemesser at holde styr på året igennem En tvist om jord og laks Bevarede dokumenter fra og 1500-tallet viser, at Tvis kloster af og til måtte hævde deres ejendomsret gennem retssager Omkring år 1500 havde klostret feks en langvarig strid med ejeren af Vosborg, Predbjørn Podebusk den Yngre Striden handlede dels om retten til Munkehaverne, nogle enge ved Storåen tæt på borgen Vosborg, dels om Vosborgs laksegård i Storåen, der hindrede laksen i at gå op i åen til skade for klostret, og dels om noget gods i Ikast og Aulum sogne, som klostret havde fået skøde på, men som hr Predbjørn mente var hans ejendom Sagen var speget, og den endte hos kong Hans, som beordrede biskop Iver Munk i Ribe og nogle lokale adelsmænd til at udrede trådene og mægle mellem parterne Det skete ved et forlig i Fabjerg kirke i 1506 Klostret fik tildelt godset i Ikast og Aulum til evigt eje, mens hr Predbjørn fik fuld ret til Munkehaverne og laksegården Desuden måtte abbed Niels love, at klostret til evig tid skulle holde en årlig sjælemesse for hr Predbjørn og hans familie Ti år senere blev dette forlig stadfæstet og bevidnet i Ribe domkirke af en større forsamling af gejstlige og adelige Udsigt mod øst over engområdet Munkehaverne, som striden bla drejede sig om Engene ligger midt i billedet, til højre for Storåen Herregården Nørre Vosborg gemmer sig mellem træerne øverst til højre

8 Reformationen i 1536 og dens følger I 1536 blev Reformationen gennemført i Danmark, og dermed blev den katolske kirke sat ud af spillet til fordel for en protestantisk statskirke, der var styret af kongemagten Gravsten i Hjerm kirke over rigsråd Oluf Munk og hans hustru Drude Rantzau Oluf Munks far, landsdommer Mogens Munk, havde herregården Volstrup i forlening fra omkring år 1500 Den protestantiske kong Christian 3 stod bag den nye kirkelov, hvor kirke og konge blev slået sammen til én myndighed Kongen bestemte nu over kirken, og han konfiskerede al den jord, som havde været ejet af kirkelige institutioner og lagde dem sammen med sine egne Her boede han med sin familie, og Hjerm kirke var deres sognekirke Hans gravsten er også bevaret i Hjerm kirke Sønnen, Oluf Munk, købte Volstrup i 1542, og da han døde i 1568, blev han begravet i Hjerm kirke Drude Rantzau døde i 1606, 38 år efter sin mand Det betød, at landets klostre blev nedlagt, og deres gods overdraget til kongen Også Tvis kloster blev kongens ejendom På den fornemme gravsten står Oluf Munk i en flot rustning, mens Drude Rantzau bærer enkedragt Deres seks døtre og seks sønner er også afbildet på stenen Christian 3 var konge af Danmark og Norge i perioden Fra kloster til herregård I 1537 fik rigsråd Oluf Munk Tvis kloster i forlening af Christian 3 som tak for de tjenester, han havde gjort kongen Oluf Munk fik fuld brugsret over klostrets jordegods og indtægterne deraf, og til gengæld skulle han fortsat hjælpe kongen, når han havde brug for det Oluf Munk forpligtede sig desuden til at forsørge de munke, der stadig boede i klostret Da major Gabriel Grubbe købte Tvis kloster i 1691, var det slut med adelige ejere på herregården Gennem de efterfølgende ca 100 år skiftede godset jævnligt ejer Nedlæggelse af herregården Adelige og borgerlige ejere I 1802 blev Tvis kloster solgt til to godsejere, Casper Møller til Højris og Morten Webstrup til Herningholm, som i 1804 fik kongelig tilladelse til at nedlægge herregården og udstykke jorden Det blev dog den næste ejer, Sophie Magdalene Poulsen, der i 1806 gennemførte udstykningen i 33 parceller, som blev solgt fra Frem til 1691 var Tvis kloster på adelige hænder, og ud over Munk erne ejede adelsslægter som Ulfeldt, Trolle, Rantzau og Bille på skift det tidligere kloster Ingen af dem boede fast på godset, som blev drevet af forvaltere Hovedgårdens jord forblev samlet i første omgang, men blev i 1811 solgt til et interessentskab, som udstykkede den i 70 parceller Tvis kloster var derefter reduceret til en mellemstor landbrugsejendom, der ofte skiftede ejer Den rige og indflydelsesrige Oluf Munk var en stor godssamler, og i 1547 købte han Tvis kloster af kongen TIDEN EFTER 1536 Klosterbygningerne I dag står Tvis Mølle som den sidste bygning på klosterøen, hvor der gennem 800 år var stor aktivitet I 1993 købte Holstebro kommune den forfaldne møllebygning, som nu er rekonstrueret og indrettet til udstillingsrum, hvor historien om Tvis kloster bliver fortalt På postkortet fra omkring år 1900 er møllen stadig i funktion Fra 1537 var klostrets bygninger en del af herregården De adelige ejere opholdt sig ikke på stedet, men forvaltere og arbejdsfolk har nok boet i de gamle huse, der også har kunnet bruges som avlsbygninger I 1698 fik den daværende ejer, Anne Dyre, kongelig tilladelse til at nedbryde de forfaldne klosterbygninger Kongen betingede sig dog, at der skulle bygges en kirke på stedet som afløsning for klosterkirken Der blev opført en ny hovedbygning af bindingsværk med tegltag Den fik senere helmure, kviste og sidefløje, men i 1812 blev den brudt ned og flyttet op på bakken øst for klosterøen, hvor der stadig ligger en ejendom ved navn Tviskloster Tilbage på klosterøen lå møllegården med vandmøllen, som formodentlig ligger på det sted, hvor også klostrets mølle lå Møllegården blev nedrevet år 2000 Møllegården og vandmøllen er her fotograferet, inden den gamle sognekirke blev brudt ned i 1889 Kirkens høje tegltag stikker op over møllegårdens lade Vandmøllen er bygningen længst til venstre med to vinduer i gavlen I forgrunden løber åen, der deler sig i to lige ved gården Set mod vest Sognekirke for Tvis sogn På den gamle, fredede kirkegård er omridset af kirken markeret og en mindesten fortæller historien om kirken i klostrets vestfløj I 1698 blev det meste af klostret brudt ned, men i stedet for at bygge en ny sognekirke, valgte Anne Dyre at indrette noget af klostrets vestfløj til kirke Den blev stærkt ombygget til kirkeformålet, og kun meget lidt af de oprindelige mure blev bevaret Da godset blev udparcelleret i begyndelsen af 1800-tallet, købte sognets beboere kirken og kirkegården Denne kirkebygning var i funktion frem til 1887, hvor den nuværende sognekirke i Tvis blev bygget og taget i brug Kirken ved klostret blev revet ned i 1889, men den tilhørende kirkegård blev bevaret og er i dag en del af det fredede anlæg Gennem 200 år var kirken i klostrets vestfløj sognekirke for beboerne i Tvis Her er den fotograferet kort før nedrivningen i 1889 Som man kan se, blev markerne omkring kirken dyrket, og det har været medvirkende til, at ethvert spor af Tvis kloster over jordoverfladen er forsvundet

9 UDSTILLING I 850 ÅR CISTERSIENSERKLOSTER GRUNDLAGT 24 MARTS 1163 UDSTILLINGEN ER UDARBEJDET AF HOLSTEBRO MUSEUM OG HOLSTEBRO KOMMUNE PLANCHERNE KAN SES I MØLLEHUSET VED TVIS MØLLEVEJ 6, 7500 HOLSTEBRO

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Østfløjen i Sorø og ved andre danske cistercienserklostre

Østfløjen i Sorø og ved andre danske cistercienserklostre Østfløjen i Sorø og ved andre danske cistercienserklostre Af Hans Krongaard Kristensen 1. Indledning De danske cistercienserklostre er langt fra velbevarede; men til gengæld er der foretaget en del arkæologiske

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hvil nu i fred, Iver!

Hvil nu i fred, Iver! Tårnborg 1 Hvil nu i fred, Iver! om Ribes sidste katolske biskop og hans nevø Oluf Iver Munk var den sidste katolske biskop i Ribe. Han blev født 1470 og døde i 1539, og hans gravsten kan ses i domkirken

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30 Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner 1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Åndelige manifestationer i Bibelen

Åndelige manifestationer i Bibelen Åndelige manifestationer i Bibelen De sidste år så har der været en del fokus rundt det med åndelige manifestationer. Nogle har vært meget imod det, andre har omfavnet det mere ekstreme og mange ved ikke

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer.

2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. 2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11 Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. AMEN Det var en dag i januar. Ude i klitten. Det var overskyet.

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Maria Bebudelse en appetizer:

Maria Bebudelse en appetizer: Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere