UD I ERHVERVSLIVET. et udviklingsprojekt om underviserpraktik. Tæt på dig. Tæt på job!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UD I ERHVERVSLIVET. et udviklingsprojekt om underviserpraktik. Tæt på dig. Tæt på job!"

Transkript

1 UD I ERHVERVSLIVET et udviklingsprojekt om underviserpraktik Tæt på dig. Tæt på job!

2 INDHOLD Forord... 4 En kort beskrivelse af processen... 5 Projektets undersøgelsesdesign... 7 Evaluering af projektet En analyse i tre dele... 9 Tekst: Stine Linde Tryk og layout: Jannerup.dk Projektet er støttet af Region Sjælland under den regionale satsning Kompetenceparat 2020 Tese # 1:... 9 Tese # 2: Tese # 3: Anbefalinger til implementering Konklusion og perspektivering Erfaren underviser fik ny viden gennem praktikophold i Nykredit

3 FORORD EN KORT BESKRIVELSE AF PROCESSEN Praksisnærhed og praksisbasering i undervisningen er emner, som igennem de seneste år har fyldt meget i debatten omkring videregående uddannelser, bl.a. i en erkendelse af, at der i en tid med et vigende antal arbejdspladser, både offentlige og private, er behov for at styrke og nytænke de nyuddannedes kompetencer. Praksisrelation er et nøgleord i nationale kompetencestrategier og studenterpraktik er allerede et væsentligt element på tværs af mange videregående uddannelser. Koblingen af teori og praksis rummer et stort potentiale for innovation og nytænkning af faglige styrker, som på sigt vil bidrage til at sikre, at de studerende tilfører innovationsevne til virksomhederne. Praksisbaseringen og dens tydelige elementer i uddannelserne gør desuden en række videregående uddannelser mere attraktive for væsentlige grupper af unge, som uden praksiselementerne i ringere grad ville være tiltrukket af uddannelse (Jensen et al, 2008). Hos Erhvervsakademi Sjælland mener vi derfor, at en underbygning og kvalitativ styrkelse af praksisbaseringen vil øge attraktionen overfor unge i disse grupper. Praksisbaseringen, og forbedringen af den, vil kunne øge motivationen for gennemførsel hos grupper af unge, som derved får lettere ved at færdiggøre en videregående uddannelse, fordi praksisbaseringen skaber en frugtbar vekselvirkning mellem teori og praksis i uddannelserne og derved medvirker til at synliggøre relevansen af uddannelsen for den enkelte studerende. Vi ønsker med denne rapport at bidrage til debatten omkring praksisnær undervisning samt give et helt konkret eksempel på, hvordan man som videregående uddannelsesinstitution i Danmark kan arbejde med dette emne. En stor tak skal lyde til Region Sjælland, som under initiativet Kompetenceparat 2020 har bidraget til at gøre dette projekt muligt. Også tak til Roskilde Universitet og University College Sjælland for Jeres store opbakning til projektet, og for at lade Jeres medarbejdere deltage i det. Sidst, men absolut ikke mindst, skal der sendes en venlig tanke til alle de virksomheder i og udenfor regionen, samt de medarbejdere fra hhv. RUC, UCSJ og EASJ, som har afsat tid til at deltage i projektet. Tak for al Jeres begejstring og dedikation, for Jeres feedback og tid, projektet var ikke blevet en realitet uden Jer! God læselyst! Med venlig hilsen Stine Linde Udviklingsleder Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sjælland indsendte i sommeren 2012 en ansøgning til Region Sjælland med henblik på støtte til et to-årigt udviklingsprojekt med fokus på praksisnær undervisning herunder et ønske om at udvikle en underviserpraktikordning for videregående uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Under den regionale udmøntning af den nationale indsats Kompetenceparat 2020 valgte Region Sjælland at støtte projektet, som således kunne iværksættes per 1. januar Projektet har haft til formål at vurdere, i hvilken grad udviklingen af en underviserpraktikordning ville kunne bidrage til følgende områder: Styrke den enkelte undervisers kvalifikationer og aktuelle viden om det praksis- og fagfelt, han eller hun underviser i Styrke relationerne mellem regionens videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet Øge praksisbaseringen i selve undervisningen til gavn for de studerende Efter en grundig forundersøgelse gennemført i foråret 2013, som vil blive uddybet i næste afsnit, blev 25 undervisere fra University College Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland udvalgt til at deltage i projektet som testpersoner. Ud af disse 25 undervisere, tog ni undervisere ud i underviserpraktik i efterårssemestret 2013, og de øvrige 16 personer gennemførte deres ophold i foråret DE 25 DELTAGENDE UNDERVISERE REPRÆSENTEREDE EN BRED VIFTE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: Fødevareteknolog Datamatiker Markedsføringsøkonom Jordbrugsvirksomhed Jordbrugsteknolog Produktionsteknolog Ernæring og Sundhed Leisure Management Serviceøkonom E-konceptudvikling Logistikøkonom Multimediadesign Finansøkonom Handelsøkonom Webudvikling Ernæringsteknolog Laborant Kommunikation Historie På trods af de mange forskellige faglige baggrunde blandt deltagerne i underviserpraktikken, har undervisernes bevæggrunde for at deltage i projektet været ganske enstemmige; først og fremmest har de ønsket at bruge praktikopholdet til at øge deres forståelse af og viden om de virksomheder de uddanner til, samt til at skabe eller understøtte relationer mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Dernæst har det blandt mange undervisere også været et stort ønske at anvende praktikopholdet til at skabe mere spændende og relevante uddannelsesmæssige oplevelser for deres studerende og få en bedre fornemmelse for, hvilken virkelighed de studerende møder i forbindelse med deres praktik, eller efter endt uddannelse. De 25 deltagere har som udgangspunkt selv fundet deres praktikvirksomheder. Enten gennem et personligt netværk eller via et allerede eksisterende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og virksomhederne. Enkelte undervisere har via projektet fået hjælp til at opdyrke nye samarbejdsmuligheder eller har på eget initiativ brugt muligheden for at etablere nye relationer til aftagere. Underviserne har frit kunnet vælge, om de ønskede at fordele praktikopholdet over en eller flere virksomheder, hvornår i løbet af semestret praktikken skulle ligge, og om opholdet skulle gennemføres som en sammenhængende periode à en uge, eller om det skulle spredes over et halvt eller helt semester. 16 ud af 25 undervisere valgte at fokusere praktikopholdet 4 5

4 på én virksomhed, mens de øvrige ni deltagere har spredt deres praktik ud over to-fire forskellige virksomheder. I alt har 35 virksomheder i og uden for regionen åbnet dørene for hhv. RUC, UCSJ og EASJ s undervisere. Virksomhederne repræsenter en bred skare af det offentlige og private erhvervsliv og reflekterer således de forskellige typer af uddannelser, som er repræsenteret i projektet. I regi af projektet har de deltagende undervisere fået tildelt en ressourceramme på 80 arbejdstimer fordelt på henholdsvis 20 arbejdstimer til planlægning af praktik, 40 arbejdstimer til gennemførsel af praktik, og 20 arbejdstimer til afrapportering. Enkelte undervisere har valgt at omstrukturere disse timer, således at de har kunnet opholde sig længere tid i virksomhederne, men som gennemsnit har alle undervisere været ude i virksomhederne i en periode svarende til ca. en uge. Jeg var i praktik i Madservice Trekroner, hvor jeg var med til at pakke frossen mad til blandt andet sygehuse. Det var hårdt arbejde, og der var ingen formiddagspause. Mine fingre blev stivfrosne, selvom jeg både havde stof- og plastikhandsker på. DE 35 DELTAGENDE VIRKSOMHEDER VAR: Alka Plastmo Roskilde Museum Region Sjælland Det Danske Madhus Nykredit Roskilde Sundhedscenter Københavns Universitet Rockwool Novo Nordisk Glostrup Hospital Nykøbing Falster Sygehus Odsherred Sundhedscenter Næstved Kommune Odense Kommune Bestbrains Blue Fragments FDC Rigshospitalet Madservice Trekroner ServicePrice Asp IT TRYG Sorø Kommune Sagnlandet Lejre Roskilde Festival Orange Innovation Sparekassen Sjælland Agil Procesforbedring Teknologisk Institut Ubberup Højskole Trendsonline CKJ Steel Growth Africa Slagelse Sygehus Lomax PROJEKTETS UNDERSØGELSESDESIGN Projektet indledtes i januar 2013 med en nærmere undersøgelse og definition af begrebet underviserpraktik bl.a. ved hjælp af en omfattende forundersøgelse samt en inspirationstur til USA, hvor nogle uddannelsesinstitutioner igennem en årrække har sendt undervisere ud i praktikophold i virksomheder. Samlet set viser resultater fra tidligere undersøgelser, at underviserpraktik kan bidrage til at skabe mere praksisorienteret og problemorienteret undervisning (Bennet et al, 1998; Stephens, 2011; Blassingame, 1999), og at dette igen skaber mere engagerede elever, der er bedre i stand til at forstå, hvordan undervisningen vedrører dem og deres fremtidige karriere. Tidligere studier omkring emnet afdækker imidlertid kun effekten på ungdomsuddannelsesområdet i USA (Reese, 2005; Anderson, 1999; Luft and Vidoni, 2000), og det er derfor ikke muligt at trække direkte paralleller fra dette til denne kontekst. I de tidligere forsøg med underviserpraktik har der eksempelvis været et relativt snævert fokus på udviklingen af nyt casemateriale til brug i undervisningen på ungdomssskoleniveau, mens vi mener at underviserpraktikken også vil kunne bidrage til andet og mere end dette. Blandt andet mener vi, Jeg kunne se en fordel i, at undervisere kommer ud i virksomhederne og ser, hvordan virkeligheden er. Derudover ser jeg en mulighed i, at vi kommer til at kende lidt til hinanden, da vi fremadrettet er meget interesseret i praktikanter. Thomas Martinsen, Bluefragments Anne Marie Fuglsang-Damgaard, underviser fødevare- og ernæringsteknologer, Campus Roskilde. 6 7

5 at underviserne på Danmarks videregående uddannelser besidder nogle meget stærke fagligheder, som også kan komme erhvervslivet til gode, og vi ønskede at undersøge, om underviserpraktikken kunne bidrage til at udvikle denne relation. Vi ønskede med dette projekt altså at tage dette skridtet videre, og give ny indsigt i, i hvilket omfang underviserpraktik kan resultere i bedre samarbejde og forståelse mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. De fleste underviserpraktikker i USA afvikles gennem meget formaliserede samarbejder med en eller flere virksomheder, der inviterer ungdomsskolelærerene ind på virksomheden i en given periode til et allerede fastlagt program og med et prædefineret slutprodukt. I et forsøg på at tilpasse dette projekt til en dansk kontekst og det videregående uddannelsessystem, har vi imidlertid ønsket at anlægge en mere eksplorativ vinkel på det og har fra starten af projektet betragtet underviserpraktikken som en mere individualiseret og dynamisk proces med henblik på at skabe gensidig læring mellem de deltagende undervisere og værtsorganisationer. På baggrund af denne sonderende og praksisorienterede karakter, har vi i projektet ønsket at påvise, hvorvidt og hvordan underviserpraktikken har bidraget til udviklingen af dybere, bedre og stærkere interorganisatoriske samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. De empiriske data kan opdeles i tre faser; før, under og efter underviserpraktikken. Før underviserpraktikken skulle underviser og virksomhed indgå en formel praktikaftale indeholdende en forventningsafstemning med en liste over, hvilke aktiviteter, der skulle gennemføres i løbet af praktikopholdet. I løbet af underviserpraktikken skulle underviserne skrive dagbog, hvor de reflekterede over de erfaringer, de gjorde sig under opholdet, og hvordan opholdet påvirkede deres faglige udvikling samt fremtidige undervisning. Efter underviserpraktikken blev der sendt et spørgeskema til undervisere, virksomhed og studerende. Alle undervisere blev desuden inviteret til en evalueringsworkshop, der blev afholdt medio december 2013 for det første hold, og medio august 2014 for det andet hold. Udvalgte undervisere samt repræsentanter for erhvervslivet blev desuden bedt om at deltage i et nærmere interview. I og med at projektet har kørt over halvandet år har det været muligt for projektledelsen løbende at skabe sig nogle erfaringer og på baggrund af disse at justere konceptet, efterhånden som projektet har udfoldet sig. Dette har bl.a. betydet, at vejledningen til hold 2 har været en anelse anderledes end til hold 1, idet evalueringen af hold 1 viste nogle uklarheder i forhold til forventninger for opholdet. Vi har arbejdet lidt med LEAN de seneste syv år og vil gerne dele ud af vores erfaringer. Samtidig vil vi gerne havde et samarbejde med skolen, så de studerende har mulighed for at komme på Plastmo i forbindelse med opgaver eller bare virksomhedsbesøg Kim Simonsen, Plastmo EVALUERING AF PROJEKTET EN ANALYSE I TRE DELE Som nævnt i indledningen, har formålet med projektet været at undersøge, i hvilket omfang underviserpraktik som koncept ville kunne understøtte samarbejdet mellem aftagere og uddannelser og bidrage til en mere praksisnær undervisning på uddannelsesinstitutionerne. Tidligt i projektet valgte vi derfor tre teser, som skulle danne ramme om projektet, og som skulle efterprøves i løbet af projektets levetid. I de følgende afsnit vil disse tre teser således blive gennemgået en for en. TESE # 1: UNDERVISERPRAKTIKKEN BIDRAGER TIL AT STYRKE DEN ENKELTE UNDERVISERS KVALIFIKATIONER OG VIDEN OM DET PRAKSIS- OG FAGFELT, HAN ELLER HUN UNDERVISER I I den første af hypoteserne for projektet har vi ønsket at undersøge, i hvilket omfang underviserpraktikken kan anvendes som personlig og faglig opkvalificering for underviserne på de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner. Vi har derfor spurgt underviserne, om de mener, at praktikken har bidraget til at øge deres egen viden inden for deres fagfelt. Det mener langt størstedelen af underviserne, at den har. Næsten alle undervisere mener desuden, at de har kunnet gøre brug af både deres praktiske og teoretiske baggrund i løbet af opholdet og har en oplevelse af, at forløbet har gjort dem til en bedre underviser og/eller vejleder. At den faglige udvikling har betydet meget for underviserne, kommer også tydeligt til udtryk under de evalueringssamtaler, som er blevet gennemført under projektet. Langt de fleste af de deltagende undervisere har en baggrund fra erhvervslivet, men har befundet sig i undervisningsbranchen i mange år og har derfor haft et stort behov for at få bekræftet, om virkeligheden stadig ser ud, som den gjorde engang. Dette illustreres meget fint af en af underviserne: Jeg synes ikke, at jeg er kommet tilbage med en åbenbaring af, at gud! er det er sådan det er..?! men mere en bekræftelse af, at det, jeg forestillede mig var rigtigt. Og det er jo også en kæmpe gevinst at få ud af det, og det giver en helt anden troværdighed som underviser. En anden underviser i projektet havde også allerede en stærk erhvervserfaring at trække på, men inden for et snævert område af professionen i forhold til det, hun nu underviser i. Hun har derfor anvendt praktikken til at brede sit kendskab ud over professionen: Jeg tror faktisk ikke, at de studerende vil kunne sige, at vi kan tydelig mærke, at hun har været ude i praktik, men jeg føler mig selv meget mere sikker, når jeg skal komme med nogle eksempler, eller når jeg skal forberede til praktik. Og jeg kan bedre komme med nogle forskelligartede eksempler, end at min verden har været som diætist på et sygehus, og det er jo så det, at jeg primært har kendt og refereret til, hvilket jo er et unuanceret billede af, hvad de skal ud til. Så jeg tænker, at jeg har fået et bredere og mere nuanceret billede af, hvad diætister i dag laver. Underviserpraktikken ser altså ud til at kunne styrke underviserens egen professionsforståelse og understøtte den troværdighed, hvormed underviseren formidler sin viden videre til de studerende. Det at opholde sig ude i praksis har givet underviserne nogle nye indsigter i forhold til processer, begrebsapparater og lignende, som de ikke havde før, og som de kan anvende til at nuancere deres undervisning og vejledning overfor de studerende. Som en af underviserne siger: Jeg har fået indblik i, hvordan planlægning og produktion kan foregå på et sted, hvor køkkenet ligger tæt på brugerne. Det var meget positivt 8 9

6 at se, hvordan madlavningen påvirkes positivt af dette. Kommunikationen mellem køkken, afdelingspersonale og brugere er også hjulpet af den korte afstand. Eller som en anden underviser udtrykker det: Jeg har lært utrolig meget ved at besøge denne virksomhed. Jeg har kunnet opleve den stemning og ånd, som arbejdet med sårbare mennesker foregår under. Ikke kun, hvad de selv siger, men også i praksis. Endelig har evalueringerne også givet eksempler på, hvordan mødet med den virkelige verden har givet anledning til refleksion over egen praksis og har ansporet underviseren til at justere undervisningen og/eller tilføje nye elementer til undervisningen. Særligt mange af deltagerne har pointeret, hvordan det at se teorien anvendt i praksis har givet dem et nyt syn på deres egen forståelse af teoriapparatet: Via mit praktikophold blev jeg meget opmærksom på forskellen mellem den teoretiske og den praktiske approach til indholdet og betydningen af en given lovgivning, som umiddelbart er henholdsvis en top down og en bottom up. I forhold til min undervisning har jeg derfor fremadrettet en målsætning om i højere grad at søge at anskue og belyse relevante juridiske emner ud fra en mere praktisk approach, altså en mere induktiv tilgang i stedet for den deduktive tilgang, der er meget grundlæggende og traditionel for den juridiske metode. Denne refleksion bakkes op af en anden underviser, som siger: Jeg vil i højere grad kunne integrere den mere kreative del af Design Thinking i min undervisning fremover, nu hvor jeg har set og været med til at facilitere og planlægge workshops for meget forskelligartede målgrupper. Omvendt har en del undervisere også bemærket, at de i flere sammenhænge faktisk har kunnet anvende deres egen viden og stærke teoretiske afsæt til at bidrage med viden til virksomhederne, fx i form af nye teorier som med fordel ville kunne anvendes, eller med sparring på særlige problemstillinger, som virksomheden har stået med. Underviserne oplever dog også, at en sådan dialog kræver meget situationsfornemmelse af dem, idet mange har oplevet at skulle træde varsomt i forhold til at blande sig i virksomhedens dispositioner. Til gengæld har særligt en af underviserne haft stor succes med at påtage sig en meget spørgende og faciliterende rolle overfor virksomheden, hvilket der bl.a. er kommet et godt videre samarbejde ud af; faktisk den sidste dag i virksomheden, der kom en af direktørerne, som jeg ikke kendte, over og roste mig, og sagde at han havde hørt rigtig meget positivt i forhold til hele den her proces, og under dagen var der flere medarbejdere, som kom og spurgte, om vi ikke kunne være med til at lave strategi sammen med de øverste, fordi jeg allerede havde set så mange ting og fordi jeg også kunne stille de rigtige spørgsmål. Og det gjorde, at den sidste dag blev ændret til, at jeg sad og lavede strategi sammen med virksomheden. [ ] Så de har nu besluttet, at hver gang de skal lave strategi, så tager de en ekstern ind, til at facilitere det, fordi det havde givet dem rigtig meget. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg blev taget rigtigt godt imod i virksomheden. Jeg har undervist på skolen i ti år, så det var godt at mærke, at jeg ikke bare var blevet til en mumie, der kun kunne finde ud af at undervise. Helene Johansen, underviser i erhvervsjura på Finansøkonomuddannelsen, Campus Næstved. Hun var i praktik i Sparekassen Sjælland. I evalueringerne har mange af deltagerne anført, at de synes denne direkte sparring med virksomhederne er udfordrende på grund af praktikkens korte længde og den relativt nye og skrøbelige relation, men at det samtidig er et område, som interesserer dem meget, og som de tror med tid vil kunne blive uddybet. Det at kunne give virksomhederne en oplevelse af at have fået noget igen fra underviserne, vil formentlig også på sigt kunne bidrage til dybere, bedre og stærkere inter-organisatoriske samarbejder et emne, som berøres nærmere senere i rapporten. Samlet set er næsten alle undervisere meget tilfredse med forløbet, og samtlige undervisere vil anbefale deres kolleger at deltage i et lignende forløb. TESE # 2: UNDERVISERPRAKTIKKEN STYRKER RELATIONERNE MELLEM REGIONENS VIDEREGÅENDE UDDANNELSES- INSTITUTIONER OG ERHVERVSLIV Formålet med de videregående uddannelser i Danmark er, at dimittenderne opnår viden og kompetencer, som gør dem i stand til at bidrage såvel til arbejdsmarkedet som til civilsamfundet. De videregående uddannelser udgør dermed en investering, som skal bidrage til samfundets udvikling samtidig med, at de skal skabe værdi i den enkelte persons eget liv. En af metoderne til at opnå dette er et tæt og kontinuerligt samarbejde med det erhvervsliv, som de studerende skal ud i efter endt uddannelse offentligt som privat. En styrkelse af praksisbaseringen af uddannelserne medvirker til at øge og underbygge sammenhængen mellem uddannelse, kompetence, arbejdsmarked og virksomhedernes behov, da praksisbaseringen af uddannelser netop er en af de væsentlige broer til at forbinde uddannelsesverdenen og aftagersiden, samt kvalificere den dialog, der til stadighed foregår mellem de to sider. Hermed sikrer praksisbaseringen også en stadig skærpelse i uddannelsesinstitutionerne i forhold til uddannelsernes erhvervsrettede relevanskrav. I projektet har vi derfor ønsket at undersøge, om underviserpraktikken har kunnet bidrage til denne relationsskabelse mellem uddannelsesverdenen og aftagersiden, hvorfor både virksomheder og undervisere er blevet bedt om at forholde sig til dette

7 Næsten alle deltagende virksomheder (29 ud af 35) har besvaret spørgeskemaet og beskriver her blandt andet deres bevæggrund for at tage imod en underviser. En del af virksomhederne havde allerede inden underviserpraktikken en relation til uddannelsesinstitutionen og/eller underviseren og har angivet dette som begrundelse for deltagelse i projektet. Andre begrunder det med et ønske om at bidrage til at kvalificere og målrette uddannelserne og underviserne, og endelig har nogle virksomhedsrepræsentanter begrundet det med en interesse for at dele ud af egne erfaringer samt indgå i dialog med underviseren som en af deltagerne forklarer det: Jeg synes, det har været rigtigt fint, også fordi, at det jo er deres studerende, som kommer ud til mig i praktik, så det er rigtig fint, at de lige kommer ud og ser, hvad der foregår ude i den virkelige verden. Jeg snakker jo jævnligt med underviseren i forvejen om alt muligt med de studerende og vores fag, så det er fint, at hun også lige ser, hvordan min hverdag kan være. Dette passer som fod i hose med vores ideologier om at hands-on innovation skal være mere repræsenteret i undervisningslokalerne, og at uddannelsesinstitutionerne skal arbejde langt mere i samarbejde med virksomhederne, og vice versa. Netop for at aligne efterspørgslen i virksomhederne (virkeligheden) og undervisningen. Anette Høgh, Teknlogisk Institut Adspurgt om underviserpraktikken så har bidraget til at skabe eller understøtte en relation til uddannelsen, svarer 3/4 af virksomhederne, at det mener de det har, mens dette kun gælder for 2/3 af underviserne. Undervisernes spørgeskemabesvarelse stemmer dog ikke overens med de tilbagemeldinger, som er kommet under evalueringssamtalerne, hvor der er en stærk enighed om, at underviserpraktikken i særdeleshed bidrager til at styrke relationerne og samarbejdet, blandt andet eksemplificeret ved nedenstående udsagn: Jeg tænker, at der er skabt grobund for videre samarbejde. Alene det at have etableret en tillidsfuld relation gør det langt lettere at henvende sig og spørge uformelt til forskellige forskningstiltag, udbud, forløb osv. Helt sikkert gør det en forskel. Jeg tror ikke, at en studerende, der kommer i praktik, vil kunne opleve en forskel, men i forhold til praktiksamarbejdet, koordination osv. gør det det selvfølgelig 100 gange nemmere, fordi jeg har været der og mødt dem og viser en stor interesse for og engagement i, hvad de går og laver. Jeg synes, det har givet rigtig meget noget af det, jeg har fået allermest ud af, det er den relation. Det har skabt en praktikplads, det har skabt, at de vil komme ud og holde oplæg, det har gjort, at jeg kan give de studerende et mere praktisk indblik i den virksomhed og give nogle konkrete eksempler, så lige præcis det har givet rigtig meget. Og ikke bare i relation til de afdelinger, jeg var i, men også til HR og til deres internationale afdeling, som har lovet, at de vil komme ud og lave oplæg, når der er brug for det, de vil deltage i undervisningen og lave caseoplæg, så lige det har givet rigtig rigtig meget, og det tror jeg ikke man kunne have skabt uden at have været derude. En mulig forklaring på forskellen mellem undervisernes spørgeskemabesvarelser og de efterfølgende evalueringssamtaler kan være, at underviserne har besvaret deres spørgeskema relativt tidligt efter deres praktikafslutning og derfor ikke umiddelbart har kunnet vurdere, om, eller i hvilket omfang, praktikopholdet har bidraget til et videre samarbejde. Evalueringssamtalerne er imidlertid gennemført lidt tid efter de flestes gennemførelse, hvorved der kan være sket en udvikling i den mellemliggende periode. I forlængelse af dette har næsten alle virksomhederne oplevet en god dialog med underviserne under opholdet og mener ligeledes at have bidraget med ny viden til underviserne. Dette ligger godt i tråd med undervisernes opfattelse af opholdet, hvor stort set alle mener, at underviserpraktikken har givet dem en større indsigt i den industri/branche, som virksomheden opererer indenfor. Dog mener kun under halvdelen af virksomhederne, at de til gengæld har fået en større forståelse for den uddannelse, som underviseren repræsenterer. Dette kunne tyde på, at videndelingen muligvis primært har været rettet mod at give underviseren ny viden og ikke så meget den anden vej, hvilket formentlig har været understøttet af den gængse opfattelse af ordet praktik, som ofte indebærer en lærende del, således at man som praktikant får mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for arbejdsområderne. I ordet praktik ligger således ikke implicit den sparring og dialog, som undervisere med en stærk faglighed også vil kunne tilbyde virksomhederne. En anden forklaring på virksomhedernes manglende nyerhvervede forståelse for uddannelserne kan bunde i, at en overvejende andel af de virksomheder, der ikke har oplevet at få en større forståelse for den uddannelse, som underviseren repræsenterer, er virksomheder, hvor underviseren kun har opholdt sig en-to dage, mens de virksomheder, som har haft underviseren en hel uge, har opnået en anden forståelse for og indsigt i uddannelsen. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem længden af praktikopholdet og dybden af den inter-organisatoriske relation, hvilket stemmer godt overens med de øvrige observationer, som er gjort i løbet af projektet. Overordnet set oplever både undervisere og virksomheder både fordele og ulemper ved at sprede praktikken ud over flere virksomheder i forhold til at fokusere opholdet på blot én virksomhed. Fordelene ved spredningsmodellen er helt åbenlyst, at det er nemmere for virksomheden kun at skulle planlægge nogle enkelte dage, samtidig med at underviseren opnår en bredere indsigt i aftagerfeltet. Dette kan særligt være nyttigt på de uddannelser, som ligeledes har et bredt sigte, eksempelvis mange merkantile og humanistiske uddannelser. At fokusere praktikken på én virksomhed har til gengæld den fordel, at der er lidt mere ro til at komme i dybden med dialogen, og at det er muligt for underviseren at komme mere rundt i organisationen, hvilket i nogle tilfælde også har givet et stærkere samarbejde efterfølgende. Det ser altså ud til, at underviserpraktikken rent faktisk kan bidrage til at skabe større forståelse og samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, men der ligger fortsat et udviklingspotentiale i at kvalificere og optimere denne dialog. Muligvis vil det komme naturligt, efterhånden som både aftagere og undervisere bliver mere bekendte med denne form for erfaringsudveksling, ligesom vi håber, at underviserpraktikken med tiden også vil kunne bidrage til at udvikle deciderede vidensamarbejder et område som vi endnu ikke mener at have set det fulde potentiale af. Endelig er fire ud af fem virksomhedsrepræsentanter tilfredse med forløbet og vil gerne modtage en ny underviserpraktikant ligesom de også gerne vil anbefale andre virksomheder at deltage i et lignende forløb. TESE # 3: UNDERVISERPRAKTIKKEN ØGER PRAKSISBASERINGEN I UNDERVISNINGEN TIL GAVN FOR DE STUDERENDE Som nævnt i indledningen viser resultater fra tidligere undersøgelser omkring underviserpraktik, at denne kan bidrage til at skabe mere praksisorienteret og problemorienteret undervisning. En undervisning som skaber mere engagerede elever, der er bedre i stand til at forstå, hvordan undervisningen vedrører dem og deres fremtidige karriereveje. Den sidste af hypoteserne for projektet har derfor været, at underviserens personlige og faglige udvikling under praktikken også ville kunne mærkes blandt de studerende både hvad angår helt konkrete tiltag som eksempelvis nye kontakter i virksomheden, studieture, praktikpladser til studerende, case samarbejde osv. og hvad angår de mindre synlige effekter, såsom øget entusiasme overfor de studerende, bedre forståelse for, hvad det vil sige at komme ud i en ny organisation, eller en bedre forståelse af den relevante industri. Det har imidlertid vist 12 13

8 sig vanskeligt at påvise en kausalitet mellem undervisernes deltagelse i projektet og de studerendes oplevelse af undervisningen, hvilket der vil blive redegjort for i det følgende. Ser man på de studerendes besvarelser på spørgeskemaet, er det kun ca. 1/3 som mener at kunne erindre at have fået af vide, at deres underviser har været ude i praktik. Dette er som udgangspunkt ikke overraskende, da det ikke har været et krav i projektet, at underviseren skulle informere om det, ej heller nødvendigvis har skullet inddrage de studerende aktivt i praktikken. I spørgeskemaet bad vi også de studerende beskrive, hvad de tænker om, at underviserne sendes ud i praktik. Nogle studerende synes, at det er en rigtig god ide, mens andre har svært ved at forstå konceptet og se, hvad det indebærer. Andre igen synes det er en god ide, men spild af tid, når det kun er over en så kort periode. Ud af de studerende, som har besvaret spørgeskemaet, er det endvidere under halvdelen, som har haft underviseren før, hvorfor det kun i begrænset omfang har været muligt for de studerende at vurdere, om underviserens tilgang til de studerende og til undervisningen har været anderledes end tidligere. Endelig må vi konstatere, at de tilbagemeldinger, som de studerende dog giver i forhold til dette spørgsmål, kun i ringe grad kan anvendes til af- eller bekræfte i hvilket omfang underviserpraktikken har bidraget væsentligt til en mere praksisnær undervisning. Vi har endvidere spurgt de studerende om, hvorvidt de oplever, at deres underviser eller vejleder har en god viden om det erhvervsliv eller den branche, som er relevant for deres uddannelse, til dette svarer ca. 2/3 positivt, mens kun 1/3 af de studerende mener, at underviseren forstår, hvilke krav som stilles til de studerende, når de efter endt uddannelse skal ud at søge arbejde. Samtidig mener ca. halvdelen af de studerende, at deres undervisning har været erhvervsrelevant, mens kun 1/4 synes, at de har haft nemt ved at forstå, hvordan de senere vil kunne bruge det, som de har lært i det forgangne semester. I forhold til denne sidste og nærværende tese ser det altså ud til, at der er store udfordringer med at få påvist, i hvilket omfang de studerende oplever en ændret eller forbedret undervisningspraksis. Dette kan forklares af flere ting. Blandt andet har underviserne som tidligere nævnt ikke været påkrævet at skulle oplyse deres studerende om deres deltagelse i projektet, ej heller inddrage dem aktivt. Derudover har flere af underviserne gennemført praktikken samtidig med eller efter at de har haft undervisning med de studerede, hvorfor de ikke har kunnet nå at implementere deres nye casemateriale i undervisningen. Endelig har nogle undervisere kun haft meget lidt eller slet ingen undervisning med de studerende i det pågældende semester, og for nogles vedkommende er det som tidligere nævnt første gang, at de møder de studerende, hvorfor en egentlig sammenligning ikke vil kunne finde sted. Ydermere er underviserpraktikken blot et ud af mange tiltag, som gøres for at understøtte praksisorienteringen i undervisningen; andre udviklingsprojekter er i gang sideløbende med dette, nogle uddannelser benytter sig allerede i stort omfang af virksomhedsbaserede cases, innovationcamps og lignende, og det vil derfor være vanskeligt at argumentere for, at lige netop denne aktivitet har gjort en særlig forskel. Denne manglende tydelighed i de studerendes evaluering, samt de mange kompleksiteter forbundet med at måle på det, ændrer dog ikke ved, at vi har en klar opfattelse af, at underviserpraktikker vil komme de studerende til gode både via de tidligere nævnte direkte effekter såsom praktikpladser, studiejobs, studieture, gæsteforelæsninger osv. og via de mere afledte effekter såsom bedre og mere kvalificerede undervisere, en bedre professionsforståelse og mere tidssvarende praksisnær undervisning. Ikke desto mindre er linket mellem undervisernes kompetenceudvikling og de studerendes oplevede undervisning en udfordring, som vi som institution skal arbejde med i fremtiden. Som nævnt ovenfor har ikke alle underviserpraktikker indbefattet en aktiv inddragelse af de studerende, men nogle har, og deres forløb vil i det følgende blive beskrevet som inspiration til kommende underviserpraktikker. CASE # 1 STUDERENDE DELTAGER I UDVIKLING AF NYE WORKSHOPS En underviser valgte at afholde sin praktik hos Orange Innovation, hvor målet blev, i stil med Orange Innovations Makers Market og Makerspace, at skabe en event og afholde denne for en målgruppe af studerende. To hold studerende blev derfor involveret. Det ene hold skulle deltage i planlægningen og i selve eventen, mens det andet hold kun var inviteret til at deltage i selve eventen og derfor blev at betragte som en test-målgruppe. Undervisningen blev således tematiseret omkring service-management og eventplanlægning i praksis. De studerende blev taget med på råd omkring planlægningen af selve eventen og skulle blandt andet brainstorme på konceptet for workshoppen ud fra de forudsætninger Orange Innovation kunne tilbyde. Dette resulterede i et koncept kaldet Byg et spil med fokus på elementer såsom teambuilding og innovativ tænkning. Prototypen står i dag på EASJ, Campus Køge. Samlet set var de studerende ikke tilstede i virksomheden mere end syv timer, men alt der blev planlagt var med fokus på de studerende og den oplevelse, de kunne få. Adspurgt til deres oplevelse af selve arrangementet har langt hovedparten været tilfredse og har nydt at bruge deres fantasi, være væk fra campus og det moment at besøge en rigtig virksomhed, der arbejder med service, oplevelser, events, turisme og restauration. Enkelte studerende var forvirrede over den store grad af frihed og havde savnet retningslinjer. De frie rammer var dog netop essensen af eventen, hvorfor denne oplevelse af megen frihed også kan tilskrives et godt og gennemført koncept. Underviseren har i denne sammenhæng fundet det særligt tilfredsstillende at se flere normalt generte og tilbageholdte studerende, være meget engagerede og tage styring for projektet. CASE # 2 LØSNING AF KONKRETE PROBLEMSTILLINGER FOR VIRKSOMHEDEN En anden underviser fik kontakt med sin praktikvirksomhed i Her afholdt de nogle møder 14 15

9 omkring praktikaftaler med studerende. Da virksomheden ikke kunne tage en praktikant, blev de enige om, at de i stedet for kunne lave et underviserpraktikforløb, hvor han som underviser inddrog de studerende. Dette samarbejde blev aftalt og igangsat i januar Arbejdet blev aftalt således, at underviseren deltog i nogle møder og blev orienteret om problematikkerne og fik et indblik i virksomhedens arbejde og situation. Dette afstedkom et fokus på tre primære problemstillinger, som virksomheden ønskede hjælp til at løse, hvilket så blev tematiseret i forhold til undervisning og vejledning på akademiet som en del af semesteret. Arbejdet med ISO certificeringer og kvalitetssikring er en integreret del af logistikøkonomuddannelsen, og da undervisningen på uddannelsen som oftest er casebaseret, passede dette godt ind i semestret. I løbet af praktikken vekslede underviseren mellem at tilbringe tid ude i virksomheden og at afholde studiekredse med de studerende centreret omkring specifikke emner på baggrund af de indsamlede erfaringer. Selve samarbejdet blev desværre aldrig så tæt som ønsket, så målet om, at samarbejdet skulle munde ud i konkrete løsninger på virksomhedens aktuelle problemstillinger, blev kun løst delvist. Dette skyldes dels at praktikken blev strakt over en længere periode, som ikke viste sig at være så hensigtsmæssigt, samt at både arbejdet på uddannelsen og i virksomheden ikke udviklede sig helt efter planen. Udbyttet ligger i stedet i det videre samarbejde samt brugen af virksomheden som case. CASE # 3 NY VIDEN TIL ERNÆRINGS- TEKNOLOGER Hos denne underviser var der ikke studerende involveret i selve praktikken, men den gav anledning til helt konkrete justeringer i forhold til undervisningen af de studerende, eksempelvis med hensyn til forberedelsen af gratinkost, som kan bruges i køkkenøvelser på uddannelsen, hvor der er fokus på personer med tygge-synkebesvær. Inden opholdet havde underviseren kun toretisk viden om dette emne, men fik nu set og lavet det selv i praksis og har dermed kunnet tage ny viden og spændende opskrifter med hjem til de studerende. Et andet emne, som fylder meget på uddannelsen er kommunikation mellem køkken og aftagere forstået som patienter, brugere, sengeafdelinger osv. Her havde underviseren mulighed for at komme med på en observationsrejse af en madvogn fra køkken til patient og kom dermed rundt på sengeafdelingerne på hospitalet og oplevede, hvordan maden bliver præsenteret og serveret for patienterne/ brugerne, eksempelvis via plakater i spisestuen med Ugens menu og mapper i serveringskøkkenerne med oplysninger til plejepersonalet. Dette har hun blandt andet kunnet bruge i undervisningen som eksempel på kommunikation imellem køkken og brugere. CASE # 4 PROJEKTSALG, PRAKTIKPLADS OG GÆSTEUNDERVISNING Efter at have tilbragt blot to dage hos Rockwool var der allerede indsamlet erfaringer, som kunne anvendes direkte i undervisningen, bl.a. i et konkret forløb, hvor to 3. semester klasser brugte Rockwool som case i forbindelse med undervisningen i salg, herunder hvordan salgsprocessen foregår i forbindelse med salg på B2B markedet. Her kunne underviseren anvende sit ophold hos Rockwools salgsafdeling til at illustrere hvordan det er struktureret og hvilke arbejdsopgaver der ligger hvor, og hun kunne komme med konkrete eksempler på, hvordan projekt salg er anderledes end salg af f.eks. fysiske produkter. Opholdet har også bevirket, at uddannelsen i dette semester har en international studerende i praktik i Rockwool international, og endelig har Rockwool tilbudt at afholde et SCM-informationsmøde for de studerende. Der er med andre ord i dette tilfælde blevet dannet et stærkere netværk mellem Erhvervsakademi Sjælland og Rockwool. ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING LÆNGDEN OG DYBDEN AF PRAKTIKOPHOLDET I forlængelse af den tidligere diskussion omkring længden af praktikopholdet og fordelingen på en eller flere virksomheder, så viser der sig ligeledes en tydelig sammenhæng mellem antallet af dage, som underviseren opholder sig i virksomheden, og den type dialog, der kommer ud af det. Generelt har alle praktikker indeholdt en række forskellige typer af dialoger, men som tommelfingerregel kan man udlede, at jo længere tid at underviseren opholder sig i virksomheden, desto større forventninger kan man have til dybden af samarbejdet samt den aktive inddragelse hos aftageren. Omvendt har det vist sig, at de korte ophold har haft mere karakter af job-shadowing 1 og samtaler eller interviews med medarbejdere end en egentlig inddragelse i/bidrag til det daglige arbejde i virksomheden. Dette afhænger dog også af selve konteksten omkring praktikopholdet, herunder typen af virksomhed, og relationen mellem underviser og virksomhed inden opholdet m.v. Følgende udsnit af undervisernes tilbagemeldinger illustrerer meget godt dilemmaet. Både hvad angår længden af opholdet, og hvorvidt man så skal prioritere at være i én eller flere virksomheder: Jeg synes en uge er fint, og jeg tror ikke på, at jeg havde fået væsentlig mere værdi i forhold til det, jeg synes, det giver altså lidt flere relationer, mulighed for at tage nogle praktiske eksempler med tilbage til undervisningen, og så det med at blive bekræftet i at [ ] det er ikke helt idiotisk, det vi går og foretager os Hvis vi skal det spadestik dybere, så kræver det at man sender os ud mere end en uge [ ], men når det kun er en uge, så gælder det om at suge så meget til sig som overhovedet muligt. NOTE 1) Job-shadowing er en form for følgeordning, hvor man skygger eller følger en medarbejder for at få en indsigt i, hvad en specifik jobfunktion indebærer og kræver At tage ud flere steder, kræver mere arbejde og forberedelse, for det med at skabe kontakten det tager længere tid, så jeg tror det havde været godt for mig at holde fast i at være lidt længere tid det samme sted, for når det kom til stykket, så blev det lidt uoverskueligt at nå det hele. Men de var samtidigt også bekymrede for derude [i virksomheden, red.], om de kunne finde nok ting til mig, som jeg kunne deltage i Jeg var fire forskellige steder, og jeg tænker, at det har jeg fået rigtig meget ud af, fordi jeg var godt klædt på, inden jeg tog afsted. Også i kraft af min egen uddannelse. Hvis jeg nu skulle have været ude nogle steder, jeg ikke kendte, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have fået så meget ud af at være flere steder. Så havde jeg måske fået mere ud af kun at være et eller to steder [ ] men jeg har også talt med dem flere gange inden og så var jeg selv meget afklaret omkring, hvad er det jeg gerne vil se og opleve, og hvor jeg gerne ville have en bred professionsforståelse. Så det kommer jo også an på, hvad man vil med det. Jeg havde ikke brug for at se ting ned i detaljen, og jeg har også den nyeste viden, så det vidste jeg godt. Jeg havde mere brug for at se kompleksiteten omkring det. I forbindelse med projektet fik hver underviser tildelt en ressourceramme på ca. to uger eller 80 arbejdstimer fordelt på henholdsvis 20 arbejdstimer til planlægning af praktik, 40 arbejdstimer til gennemførsel af praktik og 20 arbejdstimer til afrapportering. Et af evalueringspunkterne har derfor været, hvorvidt denne ressourceramme er passende i forhold til de aktiviteter, som praktikken afstedkommer. Tidligere studier omkring underviserpraktik påviser, at en uge til gennemførsel er et minimum af, hvad der bør afsættes i forhold til at få den ønskede effekt og at mere tid generelt set er lig med dybere og bedre udbytte. Dette stemmer ganske godt overens med erfaringer, som deltagerne i dette projekt har fået, og som illustreres fint af de foregående citater. Hvor meget tid, der skal afsættes til plan

10 lægning af praktikken, afhænger blandt andet af, om praktikken gennemføres i en eller flere virksomheder, om der allerede er et nært samarbejde med praktikvirksomheden, og hvad man fra uddannelsens side ønsker at få ud af praktikopholdet. Dog er det helt tydeligt, at, des bedre forberedt praktikopholdet er, des mere får både virksomhed og underviser ud af det. Det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til perioden efter praktikopholdet. Stort set alle undervisere oplever at have fået meget inspiration med hjem til nyt undervisningsmateriale eller til vejledning, men giver udtryk for, at de er nødt til at bearbejde det først, før de kan anvende det overfor de studerende. En uges praktik på stedet er ikke nok til at komme dybt ned i tingene og måske også selv bidrage med noget. Jeg har dog fået et godt og konstruktivt indblik i deres arbejde og i deres dagligdag, som på mange måder ligner min. ETABLERING AF PRAKTIKNETVÆRK For de undervisere, som har brugt projektet til at initiere nye samarbejder med aftagere, har det vist sig at være et stort arbejde at finde virksomheder, som kunne finde tid og lejlighed til at åbne dørene op for dem. Flere undervisere har oplevet, at virksomhederne som udgangspunkt har fundet tanken om underviserpraktik sympatisk, men at de af forskellige årsager har haft svært ved at afsætte tid til at tage underviseren ind. Endelig har nogle virksomheder også haft vanskeligt ved at forså konceptet, hvilket ikke er overraskende, idet dette så vidt vides er første gang i Danmark, at det gennemføres. For at lette denne proces for andre undervisere anbefales det derfor, at man etablerer et praktiknetværk eller en database over virksomheder, som tidligere har haft en underviser i praktik, således at fremtidige underviserpraktikanter kan benytte Vi vil gerne støtte op om at gøre finansøkonomuddannelsen så nærværende som muligt. Helle Blæsbjerg, Sparekassen Sjælland denne, når de skal ud. I det omfang, de videregående uddannelsesinstitutioner anvender et CRM system, kunne man med fordel overveje, om det kan kobles med dette. HVILKE DIALOGFORMER KAN UDVIKLES SOM RESULTAT AF PRAKTIKKEN? Underviserpraktikken giver videregående uddannelsesinstitutioner en helt unik mulighed for at initiere nye eller understøtte eksisterende samarbejder mellem institution og aftager og give nogle afledte effekter, som vil kunne strække sig langt ud over den egentlige praktikperiode. EKSEMPLER PÅ MULIGE DIALOGFORMER, SOM KAN SØGES AFKLARET I LØBET AF PRAKTIKKEN, KAN VÆRE: Cases til undervisningen, til innovationcamps og/eller eksamenscases Virksomhedsbesøg og gæsteforelæsninger Deltagelse i kompetencedage, karrieredage, workshopper m.v. Studenterhjælp ved ad hoc-opgaver Samarbejde omkring opgave-/projektskrivning Etablering af mentorordning for individuelle studerende, et hold eller en mindre gruppe af studerende Etablering af praktiksamarbejder for studerende Udvikling af efter- og videreuddannelseskurser for virksomhedens medarbejdere Etablering af længerevarende vidensamarbejder, eksempelvis omkring fælles skabelse af ny viden inden for et givent felt til gavn for virksomhederne I denne forbindelse er det dog helt essentielt inden praktikopholdet at gøre sig nogle realistiske overvejelser om hvilke, og hvor mange dialogformer man med fordel kan anvende praktikken til at fokusere på og forventningsafstemme dette med virksomheden. Inden påbegyndelsen af underviserpraktikken kan det for eksempel overvejes, om det primære mål er at inddrage de studerende, understøtte praktiksamarbejder, udvikle nyt casemateriale til undervisningen, eller udvikle længerevarende vidensamarbejder. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING International forskning viser, at der ikke findes nogle nemme løsninger, når det kommer været, at anvende dette koncept til at initiere formålet med underviserpraktikken netop har til teori-praksis udfordringen (Haastrup et al, nye eller understøtte eksisterende relationer og 2013). Dette mener vi dog ikke bør foranledige samarbejder mellem det offentlige og det private til resignation, men tværtimod opildne til en erhvervsliv, og de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er også tydelige indikationer kontinuerlig nysgerrighed og pågåenhed, idet relationerne mellem teori og praksis fortsat kan på, at underviserpraktikken bidrager til en faglig og bør udvikles til fordel for de studerende. Vi og personlig udvikling først og fremmest hos igangsatte underviserpraktik-projektet, fordi vi underviseren og i mindre grad hos virksomheden. Endelig ser vi i projektet et vist afkast fra netop ønskede at undersøge, om vi med denne model kunne give ny indsigt i dette komplekse disse effekter videre til de studerende. Dog har og vigtige emne. vi måttet konstatere, at de studerende selv kun i svingende grad oplever dette afkast. Nu, hvor projektet har nået sin afslutning, mener vi at kunne påvise, at det største umiddelbare Når nu de studerende tilsyneladende ikke udbytte ved underviserpraktikken herunder oplever nogen nævneværdig forskel på før og forståelse for aftagerfeltet, dialog og relationsskabelse sker mellem underviser og virksom- til spørgsmålstegn ved, om det så er indsatsen efter underviserpraktikken, kan man med rette hed. Dette er som sådan ikke overraskende, idet værd? Det mener vi faktisk, at det er, og vi tror, 18 19

11 at problemet snarere har været en for optimistisk eller måske naiv tro på, hvor hurtigt underviseres kompetenceudvikling er i stand til at slå igennem i forhold til de studerende. Det er helt evident, at projektet har bidraget til at skabe nye praktikpladser, nyt casemateriale til undervisningen, nye eller stærkere relationer og samarbejder mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionen, og vi føler os overbeviste om, at dette også kommer de studerende til gode, men at det muligvis vil tage længere tid, end vi troede. For os er underviserpraktikken blot et af flere initiativer med det henblik at skabe bedre kvalitet i undervisningen og uddanne kompetente mennesker til job i erhvervslivet. Sammenholder vi udgifterne til underviserpraktikken i form af menneskelige og økonomiske ressourcer, mener vi dog at dette så at sige er pengene værd. Set i det store billede får vi, for en relativt beskeden udgift, et stort afkast tilbage, og hos EASJ har vi derfor allerede truffet en beslutning om at inkorporere dette koncept i organisationen, således at underviserpraktik også i fremtiden bliver en mulighed for vores medarbejdere. Studerende Virksomhed Underviser praktik Figur 1 model for underviserpraktikken Underviser Vi håber på, at vi kan være med til at kvalificere underviserne, så de mere sikkert kan formidle viden om den offentlige sektor og myndighedsarbejdet som foregår i kommunerne. Hvis underviserne kan blive bedre, og stoffet mere relevant for de studerende, så bidrager vi gerne. Gregers Kiehn, Næstved Kommune, Natur og Miljø I et forsøg på at opsummere de effekter, som vi har kunnet påvise i løbet af projektet, har vi slutteligt valgt at illustrere underviserpraktikken i nedenstående model (figur 2). Formålet med modellen er at demonstrere de tre typer af organisationsudvikling, som underviserpraktikken kan afstedkomme: Faglig udvikling og dialog mellem virksomhed og underviser (repræsenteret ved en massiv streg) Udvikling af nyt casemateriale, forbedret undervisning og en mere troværdig underviser (repræsenteret ved en prikket streg) Inddragelse af studerende i praktikken og derved relationsskabelse direkte mellem studerende og virksomhed (repræsenteret ved en stiplet streg) Implicit i modellen ligger også en indikation af det udbytte af underviserpraktikken, som vi har kunnet måle indtil nu. Det vil sige at det direkte samarbejde mellem underviser og virksomhed inklusiv faglig opkvalificering, markeret med den massive streg, indikerer et stærkere og mere direkte udbytte, end det direkte og målbare afkast til de studerende, markeret ved den prikkede streg, og endelig samarbejdet mellem virksomhed og studerende, markeret ved den stiplede streg. Dog forventer vi, som tidligere nævnt, over tid også at kunne se en stærkere afledt effekt på de to sidste. REFERENCER 1) Anderson, A. (1999). A study to determine the impact of summer teacher externships on curriculum and teaching methods. Doctoral diss., University of Nevada, Las Vegas 2) Bennett, D., Milicevic, B., Dolan, R., (1998). Educators in the Workplace. A How To Guide. (ERIC Document Reproduction Services No. ED ). 3) Blassingame, K. M. (1999). It s a Work Out. Techniques: Making Education & Career Connections (74), (7), ) Haastrup, L., Hasse C., Jensen, T. P., Knudsen, L. E. D., Laursen P. F., Nielsen, T. K., Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Sammenfattende rapport, KORA 5) Jensen, T. P., Kamstrup A. K., Haselmann S. (2008). Professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre 6) Luft, V. D. & Vidoni, K. L. (2000, November-December). Educator externships: how classroom teachers can acquire business and industry experience. The Clearing House, (74), (2), ) Reese, S. (2005). It s Not Just for CTE Teachers! Techniques; Connecting Education & Careers, (80), (6), ) Stephens, G. E. (2011). Teacher Internships as Professional Development in Career & Technical Education. Journal of Career and Technical Education, Vol. 26, No. 2, Winter, Jeg tænkte bare Yes! hver morgen, jeg skulle afsted. Det var en helt anden kultur en konkurrencekultur som jeg var havnet i. Lomax er gode til e-handel, og der var synlige salgstal i lokalerne, hvor sælgerne arbejdede. De kom til tiden til møderne, og der blev taget nogle hurtige beslutninger. Kirsten Husum, nu tidl. underviser i kommunikation og ledelse på jordbrugsteknologuddannelsen, Campus Slagelse. Hun har været i praktik hos kontorartikelfirmaet Lomax. Vi syntes at underviserpraktikken var en spændende måde at interagere med både uddannelsessted samt de studerende. Vi tænkte, at vi kunne have gavn af en lærende tilgang til vores arbejde. Simon Bergkjær, Orange Innovation Jeg underviser diætiststuderende to gange om året og møder af og til underviserne, når der er temadage, så der snakker vi jo sammen, men at de kommer ud på den her måde, det er ikke noget jeg har prøvet før eller hørt om før. Men det var rigtig fint at få noget sparring og høre, hvad hun tænker omkring den måde, jeg har planlagt min hverdag på. Det er jo skægt, og jeg ville helt sikkert gøre det igen. Sofie Wendelboe, Nykøbing Falster Sygehus 20 21

12 ERFAREN UNDERVISER FIK NY VIDEN GENNEM PRAKTIKOPHOLD I NYKREDIT Tekst og foto: Tina Friis Hansen Livslang læring kan praktiseres på mange måder. Det er Klaus Hornebo Jensen et levende eksempel på. Han har nemlig været i praktik i Nykredit, selv om han har undervist på akademiuddannelserne de seneste ti år. Et projekt under Region Sjælland har gjort det muligt, at undervisere fra tre uddannelsesinstitutioner i regionen selv har kunnet finde en praktikplads i typisk en uge (for nogles vedkommende to) og på den måde tage et realitetstjek på, om det, der foregår i klasseværelset, også svarer til virkeligheden anno FRISKE INPUT DIREKTE FRA ERHVERVSLIVET TIL UNDERVISNINGEN Klaus Hornebo Jensen underviser på finansøkonomuddannelsen, Campus Næstved, og derfor lå valget om at gå i praktik i Nykredit lige til højrebenet. Jeg har fået friske eksempler i form af materiale til udarbejdelse af cases, ideer til forbedring af undervisningsforløb og simpelthen nye historier fra den praktiske virkelighed. Jeg har meget praktisk erfaring fra den finansielle sektor og god kontakt med sektoren i mit almindelige virke som underviser, men det er alligevel sundt med nogle friske input direkte fra erhvervslivet, mener han. Han fortæller, at han endnu ikke er færdig med at indarbejde de eksempler, han fik med sig fra Nykredit, i undervisningen. Jeg observerede rigtigt mange kundemøder, der gav god inspiration til at konstruere nye eksempler og cases til undervisningen i forhold til, hvordan rigtige kundesituationer ser ud i dag. Derudover stiftede jeg bekendtskab med forskellige generelle rådgivningsværktøjer, som Nykredit arbejder med i dagligdagen. Det gav også god inspiration til undervisningen, siger Klaus Hornebo Jensen. UNDERVISERPRAKTIK SOM DØRÅBNER FOR SAMARBEJDER På spørgsmålet om, hvad virksomheden får ud af at have en underviser i praktik en uges tid, svarer Klaus Hornebo Jensen: Nu er Nykredit en ret veldrevet virksomhed, så det bliver nok svært at måle, hvor stor forskel en uges underviserpraktik har gjort. Men jeg oplevede, at medarbejderne tog positivt imod de input, jeg kom med undervejs. Derudover har man jo den fordel som udefrakommende, at det er ok at stille dumme spørgsmål og det, oplevede jeg, gav god anledning til refleksion hos praktikvirksomhedens repræsentanter. Derudover har praktikken åbnet døre i forhold til de studerende. Vi har allerede haft en gruppe studerende med på virksomhedsbesøg i praktikvirksomheden, så det er der også mulighed for. Det har været fint med to uger, for så kunne jeg betale noget tilbage til organisationen. Jeg løste nogle opgaver, og jeg har lært rigtig mange discipliner og har fået gode eksempler med, som jeg kan bruge i undervisningssituationer. Det betyder noget for eleverne, at man kommer med friske erfaringer, mener han. Lars Kristian Laustsen, underviser på jordbrugsteknologi, Campus Slagelse. Han har været i praktik i Næstved Kommune to uger efter eget ønske, og fordi det passede ind i kommunens rytme. Han tilføjer, at Nykredit også tilbyder praktikpladser til de studerende, så der er mange gode frugter at høste af praktikken. SVÆRT AT FINDE PRAKTIKPLADS TRODS STORT NETVÆRK Det voldte dog Klaus Hornebo Jensen lidt kvaler at finde en praktikplads. Jeg brugte meget tid på at finde en praktikplads, trods et stort netværk. Det overraskede mig lidt, at forberedelsen var så tidskrævende i forhold til at få forløbet på plads både praktisk, men også i forhold til at forklare formål og indhold i projektet til beslutningstagerne i praktikvirksomheden. Han mener, det kan skyldes at virksomheden vil være sikker på at kunne give underviseren en god oplevelse. Jeg tror, at langt de fleste praktikvirksomheder og ikke mindst Nykredit først og fremmest vil være meget optaget af, om forløbet bliver godt nok for os og måske kan være usikre på, hvor meget de forpligter sig til. Herudover er der selvfølgelig det praktiske med at skabe rum til noget ekstra i en i forvejen travl hverdag både for virksomheden og praktikanten. Klaus Hornebo Jensen opsummerer det hele i to sætninger: Vi bliver skarpere som undervisere, og det at vi udvikler os gør, at vi bliver bedre lærere. Det her praktikforløb er indlysende vigtigt, så det skal vi blive ved med

13 Erhvervsakademi Sjælland Lyngvej Køge Telefon:

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne - kom godt i gang med projektværktøjet og få overblik over hvordan det kan anvendes. Tusindvis

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen August 2013 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores logistikøkonomer. Her har vi

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT CHALLENGE THE ORDINARY 3 FIND EN PRATIKANT PÅ KEA VIL VI GERNE GØRE DET NEMT FOR VIRKSOMHEDER AT TAGE EN AF VORES STUDERENDE I PRAKTIK, SÅ VI HAR FORSØGT AT SAMLE DEN INFORMATION,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj.

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj. Dagsorden Mødedato: Onsdag den 30. november 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Storstrøm Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere