OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS

Transkript

1 Januar 2013 Præsentation #01 OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Danske industrivirksomheders outsourcing Sammenfatning Denne præsentation omhandler outsourcingen af danske industrijob. Præsentationen viser: Der er forsvundet industrijob i Danmark fra 2000 til Det er et tab på industrijob om året i gennemsnit. Vi vurderer, at yderligere mindst industrijob i Danmark kan forsvinde mellem 2010 og Outsourcing spiller en væsentlig rolle i nedgangen, idet der outsources ca industrijob om året. De fleste danske industrivirksomheder outsourcer til de øvrige EU-lande. 23% outsourcer til de gamle EU-lande og 34% til de nye. Kina og Asien er i dag mindre vigtige. Der tabes nu langt flere job, end der skabes via outsourcing. Flere virksomheder outsourcer, og flere jobfunktioner er i spil. Personer, der mister deres job pga. outsourcing til udlandet, er arbejdsløse længere end andre, og når de kommer i job igen, bliver de dårligere lønnet end før det rammer især lavtuddannede, som oplever 21% lavere indkomst. Danske industrivirksomheder outsourcer til udlandet, fordi de kan forøge deres indtjening markant EBITDA kan ofte fordobles ved at outsource. Potentialet for outsourcing til nabolande som Tyskland og Sverige kan opbremses vha. den igangværende genopretning af lønkonkurrenceevnen. Men der vil fortsat være et outsourcingpres fra andre lande. Selv med de forventede lønstigninger i Kina og Østeuropa og med dansk løntilbageholdenhed vil potentialet for outsourcing til Kina og Østeuropa fortsat være til stede i årene frem mod Derfor kan nedgangen i industrijob kun for alvor bremses vha. omstilling af dansk produktion til en med højere værdiskabelse (f.eks. mindre serier og mere automatisering) og vha. den igangværende genopretning af lønkonkurrenceevnen. Her spiller et bedre investeringsklima i Danmark for alvor ind. 2

3 Udviklingen i danske industrijob Fra 2000 til 2010: ca færre industrijob Udviklingen i danske industrijob Antal beskæftigede i dansk fremstillingserhverv (tusinde) Fortsætter trenden: færre industrijob i 2020? : job : job : job ? Note: Data fra Danmarks Statistik, Nationalregnskabet (kvartalsvist, sæsonkorrigeret). Kilde: Copenhagen Economics i rapporten Danmark som produktionsland udarbejdet for Danmarks Vækstråd, juni

4 Danske industrivirksomheders outsourcing Hvor forsvinder de job hen, der bliver nedlagt? 28% af danske fremstillingsvirksomheder har flyttet job til udlandet (mod 23% i perioden ). Der udflyttes et større antal job end før, og flere typer af funktioner er i spil. Udflytning er steget med 40% sammenlignet med perioden Der udflyttes omkring job om året inden for fremstilling. Mere end halvdelen outsourcer til andre EU-lande (23% gamle, 34% nye). 4

5 Danske industrivirksomheders outsourcing Skabte og tabte job, når der outsources til udlandet Danmarks Statistiks 2007-undersøgelse om outsourcing viste: For hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 60 nye i Danmark. En sammenlignelig outsourcingundersøgelse fra 2011 viste et noget andet billede: For hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 10 nye i Danmark : Skabte 60 job, hver gang der blev outsourcet 100 job : Skabte 10 job, hver gang der blev outsourcet 100 job Skabte Skabte Tabte Tabte Kilder: Danmarks Statistik (2007) om danske virksomheders outsourcing undersøgelsen er gennemført af Copenhagen Economics i samarbejde med Danmarks Statistik. 5

6 Introduktion Vi ønsker at belyse nettojobskabelsen i industrien I gennemsnit i perioden nedlagde danske industrivirksomheder flere job om året, end de oprettede. Job oprettes, når der kan tjenes penge på det: o Hvis der kan opnås betydelige lønsomhedsforbedringer (EBITDA) ved at udflytte produktionen, så fortsætter det. Danmark behøver ikke være billigst, men omkostningen skal stå mål med indtjeningen. Hvad skal der til for, at der skabes mindst lige så mange nye job, som der nedlægges hvert år? Højere værdi og lavere omkostninger Danmark ikke attraktiv 250 Indtjening per ansat Omkostning per ansat Danmark Udlandet 250 Indtjening per ansat Omkostning per ansat Danmark Udlandet Note: Illustrative tal Danmark attraktiv 6

7 Udgangspunktet Mange virksomheder ville ikke vælge Danmark DI: Hver anden virksomhed i industrien ville ikke vælge Danmark 7

8 Hvorfor flyttes virksomheder fra Danmark? Lavere produktionsomkostninger er det primære 8

9 En typisk outsourcing-case Indvirkning på lønsomhed af at udflytte job Kumuleret virkning på profitten (mio. kr.) Tilbagebetaling på ca. tre år NPV 18,3 mio. kr. IRR = 30% Note: Baseret på anonym case. Kilde: Copenhagen Economics-beregninger på baggrund af virksomhedsdata. 9

10 Hvordan påvirker outsourcing danske lønninger? Hummels, Jørgensen, Munch og Xiang (2011, NBER WP 17496) undersøger effekten af offshoring (outsourcing til udlandet) på lønningerne blandt medarbejdere i danske virksomheder i perioden De gør dette ved brug af detaljerede data, der indeholder en række informationer om alle danske virksomheder (bl.a. import af udenlandsk producerede input) og deres medarbejdere (bl.a. uddannelse og beskæftigelsesstatus). I undersøgelsen fokuseres udelukkende på industrivirksomheder, og kun virksomheder med mindst 50 ansatte indgår. 10

11 Hvordan påvirker outsourcing danske lønninger? Resultaterne af undersøgelsen peger bl.a. på følgende: For de medarbejdere, der forbliver ansat i en given virksomhed: o En stigning i graden af outsourcing har en negativ effekt på lønnen blandt lavtuddannede medarbejdere (lønelasticitet = -1,6%) men en positiv effekt på lønnen blandt højtuddannede medarbejdere (lønelasticitet = 3,6%). o Blandt højtuddannede medarbejdere er lønelasticiteten højest for medarbejdere med en uddannelse inden for kommunikation og sprog (4,4%) og lavest for medarbejdere med en naturvidenskabelig uddannelse (ca. 0%). For de medarbejdere, der opsiges: o Både lavt- og højtuddannede medarbejdere, der opsiges som følge af outsourcing, oplever et større og vedvarende fald i deres indkomst end medarbejdere med samme uddannelsesniveau, der opsiges af andre grunde. o Dette skyldes delvist et løntab, men hovedsageligt en højere arbejdsløshed blandt denne gruppe af medarbejdere. 11

12 Omstillingen gør ondt 21% af indkomsten mistes For lavtuddannede medarbejdere, der opsiges: For gruppen af medarbejdere, der opsiges pga. offshoring, er der et gennemsnitligt løntab på 8% sammenlignet med 5% for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde. Det gennemsnitlige tab i indkomst er også størst for gruppen, der opsiges pga. offshoring (et år efter opsigelse udviser denne gruppe et indkomststab på kr. sammenlignet med kr. for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde). Omregnes dette tab til procent, svarer dette til, at medarbejdere, der opsiges af andre grunde end offshoring, i gennemsnit mister 15% af deres indkomst fra før, de blev opsagt, hvorimod medarbejdere, der opsiges pga. offshoring, mister 21%. 5 år efter opsigelse udviser gruppen af medarbejdere opsagt pga. offshoring stadig et større løn- og indkomsttab end gruppen af medarbejdere opsagt af andre grunde. 12

13 Den ønskede udvikling: igen attraktivt for job Hvad kan bidrage til, at Danmark igen bliver attraktiv? Produkter: o Nicheprodukter o Små serier o Højt videnindhold Produktionsprocessen o Fleksible, komplekse processer o Samspil mellem produktion og udvikling o Automatisering 13

14 Introduktion Spørgsmål/problemstilling Hvad er fremtidsudsigterne for industrijob i Danmark? o På baggrund af udviklingen i arbejdsomkostningerne i Danmark ift. udlandet hvordan ser omkostningsforskellene så ud i 2020? o Hvordan vil det påvirke antallet af job i industrien i Danmark, hvis udviklingen fortsætter? o Er der udsigt til, at Danmark kan blive omkostningsattraktiv ift. nye industrijob inden 2020? o Hvad skal der til for at vende den nuværende trend, hvor danske virksomheder i stor grad placerer deres industriproduktion i udlandet? 14

15 BCG-undersøgelse Hvornår bliver USA igen attraktiv ift. Kina? Made in America, Again Why Manufacturing Will Return to the U.S. August 25, 2011 by Harold L. Sirkin, Michael Zinser, and Douglas Hohner Konklusion: BCG vurderer, at det omkring år 2015 i visse industrier vil være lige så økonomisk at producere i USA som i Kina. 15

16 Historisk lønudvikling Udviklingen i danske arbejdsomkostninger pr. time Arbejdsomkostningen per time i den danske fremstillingssektor er steget med knap 50% siden 2000 Stigningen i Danmark har i de sidste 10 år været markant større end i Tyskland, men på niveau med Sverige. Lønnen i Tjekkiet stiger kraftigere (er øget ca. 70% siden 2000) Lønnen i Kina stiger kraftigt (15-20% om året). Sammenligninger foretaget af DI viser at lønnen i eurolandene er steget mindre end i Danmark (eurolande ca. 30% siden 2000). Udvikling i fremstillingserhverv Arbejdsomkostninger/time, (Indeks 2000=100) År Tjekkiet Danmark Sverige Tyskland Note: Opgjort i nationale valutaer. Arbejdsomkostninger omfatter direkte løn, socialsikring og arbejdskraftsrelaterede skatter. Data for Danmark er justeret pba. data fra Dansk Arbejdsgiverforening. Se nærmere dokumentation på: Kilde: Copenhagen Economics pba. data fra U.S. Bureau of Labor 16 Statistics, December 2011

17 Historisk udvikling Danmark har haft høje lønstigninger ift. eurolande 17

18 Axcelfuture-analyse Hvornår bliver Danmark attraktiv igen? Med stigende lønninger i Kina og Østeuropa kan omkostningsfordelen ift. Danmark på et tidspunkt i fremtiden falde til et sådant niveau, at transportomkostninger og toldafgifter vil udligne omkostningsfordelen ved at producere i Kina eller Østeuropa. -> Men vores analyser viser, at dette tidspunkt ligger meget langt ude i fremtiden. Hvorfor kan USA bliver attraktivt og ikke Danmark? o Forskellen i størrelsen på det amerikanske og danske hjemmemarked samt initiale lønforskelle er afgørende for resultatet af en lignende analyse mellem Danmark og Kina. I gennemsnit eksporterer danske fremstillingsvirksomheder 50% af deres omsætning. Mange virksomheder oplever derfor muligvis direkte besparelser i transportomkostninger ved at outsource deres produktion. o BCG antager produktivitetsforskelle mellem USA og Kina. Denne antagelse er sandsynligvis ikke valid, når virksomhederne medbringer deres egne produktionsprocesser, management, etc. 18

19 Sådan har vi gjort Beregninger af omkostninger for modelvirksomhed Sammenligning af arbejdsomkostningerne i en modelvirksomhed ved produktion i: Danmark i forhold til Tyskland Danmark i forhold til Sverige Danmark i forhold til Tjekkiet Danmark i forhold til Kina 19

20 Data og metode Datakilder Arbejdsomkostninger pr. time i fremstillingsindustrien er fra U.S Bureau of Labour Statistics (BLS) for Sverige, Tyskland og Tjekkiet (frem til 2010). Dette inkluderer følgende komponenter: o Timeløn inklusive tillæg for overarbejde samt akkord og bonusudbetalinger. o Indirekte lønomkostninger såsom feriepenge og medarbejdergoder. o Andre omkostninger inklusive offentlige udgifter, pensionsbidrag, forsikringer, sygeløn og fratrædelsesløn (BLS, 2012). Danske arbejdsomkostninger er på baggrund af anbefaling fra DA taget fra DA s lønstatistik, da de danske omkostninger i BLS ved en fejl ikke indeholder lønmodtagernes eget bidrag til pension (DA, 2012). Arbejdsomkostninger for Kina er taget fra BCG (2011) for år 2000 og fra BLS for Alle arbejdsomkostninger er omregnet til danske kr. ved brug af den gennemsnitlige årlige valutakurs fra Danmarks Nationalbank. 20

21 Data Arbejdsomkostninger pr. time er målt som gennemsnitsværdien i industrien og inkluderer alm. lønmodtagere, ledere samt elever og unge under 18 år. Da gennemsnittet er udregnet på baggrund af en række forskellige arbejdsfunktioner, inklusive ledelsesfunktioner, er det vigtigt at understrege, at de gennemsnitlige arbejdsomkostninger sandsynligvis er højere end omkostningerne for de funktioner, der oftest outsources. Dog er gennemsnittet i udlandet udregnet ud fra samme metode og vil derfor også være højere end omkostningerne for de tilsvarende funktioner. Da Danmark er blandt de lande i verden med den største lighed i lønningerne, medfører det, at vi undervurderer omkostningsforskellene for de lavtlønnede job i Danmark og udlandet ved at sammenligne gennemsnitsværdierne. 21

22 Data De gennemsnitlige medarbejderomkostninger pr. time inden for industrien i Danmark i 2010 var 284 kr. Denne værdi er gennemsnittet af medarbejderomkostningerne for alle arbejdsfunktioner vægtet ud fra antal præsterede timer. Derfor kan forskelle i gennemsnitsomkostningerne mellem lande skyldes både faktiske forskelle i medarbejderomkostningerne for den samme arbejdsfunktion og forskelle i andelen af hver funktion. Eftersom andelen af de lavestlønnede funktioner kan formodes at være større i andre lande, vil dette trække i retning af en overvurdering af lønforskellene. Timeomkostning for udvalgte funktioner i industrien i Danmark i 2010 Arbejdsfunktioner Gnsn. omkost./ time Alle 284 Ledelsesarbejde på højt niveau 502 Højt kvalifikationsniveau 373 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 301 Kontorarbejde 243 Salgs- og servicearbejde 263 Arbejde i landbrug, gartneri mv. 243 Håndværkspræget arbejde 253 Proces- og maskinoperatørarbejde mv. 242 Andet arbejde 225 Note: Omkostningerne er udregnet pr. præsteret time. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening. 22

23 Metode Antagelser omkring modelvirksomheden Hver enhed, der produceres, kræver 8 minutters arbejdskraft i gennemsnit. Produktivitetsniveauet er det samme i alle lande, da vi går ud fra, at produktionsprocessen og ledelsen er ens (DI, 2012). Arbejdsomkostninger udgør 25% af den samlede totalomkostning på niveau med, hvad DI (2012) estimerer for fremstillingsindustrien. 23

24 Centrale antagelser Stigningen i arbejdsomkostninger frem til 2020 Arbejdsomkostningerne i Danmark stiger med 1,5% om året indtil 2020 (iflg. DA steg disse i fremstillingsindustrien i DK med 1,7% fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012). Arbejdsomkostningerne i Tjekkiet stiger med 3% om året indtil 2020 (gennemsnitlig årlig lønstigning fra 2005 til 2010 var 5%). Arbejdsomkostningerne i Kina stiger med: 19% om året fra 2008 til 2010 (kilde: BCG, 2011). 17% om året fra 2010 til 2015 (kilde: BCG, 2011). 13% om året fra 2015 til 2020 (baseret på en lignende lønudvikling i Korea). Det er antaget, at lønudgifterne pr. produceret enhed vil være udlignet mellem Danmark, Tyskland og Sverige i Ud fra denne antagelse er den årlige lønstigning fra 2010 til 2020 beregnet for Tyskland og Sverige til at være ca. 3%. 24

25 Resultater Besparelse på løn ift. Danmark For at opnå en besparelse på 0% ift. Danmark er det beregnet, at tyske og svenske arbejdsomkostninger skal stige med 3% årligt fra 2010 til 2020, givet en dansk stigning på 1,5% årligt i samme periode. Besparelserne på arbejdsomkostninger i Tjekkiet og Kina vil stadig i 2020 være markante ift. Danmark. Lønbesparelse ift. Danmark Danmark 0% 0% 0% 0% Sverige 1% 13% 7% 0% Tyskland -8% 14% 7% 0% Tjekkiet 86% 77% 76% 74% Kina 97% 92% 86% 77% Note: Viser den procentvise besparelse for et tilsvarende produkt i et andet land. Se i øvrigt appendiks. Kilder: Copenhagen Economics-analyse pba. BLS, DA, Danmarks Nationalbank og BCG (2011).

26 Resultater Besparelse på totalomkostning ift. Danmark For virksomheder, hvor arbejdsomkostningerne udgør 25% af de totale omkostninger, vil den samlede besparelse, der kan opnås ved at outsource til enten Kina eller Tjekkiet, være knap 20% i Totalbesparelse ift. Danmark Danmark 0% 0% 0% 0% Sverige 0% 3% 2% 0% Tyskland -2% 3% 2% 0% Tjekkiet 21% 19% 19% 18% Kina 24% 23% 22% 19% Note: Viser den procentvise besparelse for et tilsvarende produkt i et andet land. Se i øvrigt appendiks. Det er beregnet ud fra en antagelse om, at lønomkostninger udgør 25% af de samlede omkostninger. Kilder: Copenhagen Economics-analyse pba. BLS, DA, Danmarks Nationalbank og BCG (2011).

27 Konklusion Ingen udsigt til, at Danmark vinder af sig selv I modsætning til BCG s tilsvarende analyse med fokus på USA og Kina tyder disse resultater på, at det stadig i 2020 vil kunne betale sig at producere arbejdsintensive produkter i både Kina og Østeuropa ift. Danmark også hvis det antages, at det færdige produkt skal sælges på det danske/europæiske hjemmemarked. 27

28 Andre omkostninger end løn Energiomkostninger udgør en stigende andel Energis andel af de samlede omkostninger i danske industrivirksomheder 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% C. Industri i alt - Markedspriser C. Industri i alt - Basispriser Note: Energiudgifter ift. udgifter i produktionen. Kilde: Copenhagen Economics-analyse pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab. 28

29 Energiomkostninger Danmark i den dyre ende forstærker udflytning 29

30 Resultater Besparelse på energiafgifter Deloitte har for DI beregnet energiafgifter i tre konkrete virksomheder 1) En plastvirksomhed let proces 2) En maltproducent tung proces 3) Et teglværk mineralogisk proces mv. Besparelse ift. Danmark Danmark Sverige Tyskland Polen Let proces Tung proces Mineralogisk Note: Deloitte har beregnet energiudgifter på baggrund af konkrete forbrugsmønstre. Kilde: Deloitte-analyse for DI.

31 DI-beregninger bekræfter billedet Høje omkostninger reducerer overskud 31

32 DI s metode 32

33 Konklusion Selv med meget lave lønstigninger i Danmark frem til 2020 vil virksomheder stadig kunne spare ca. 20% i samlede omkostninger ved at flytte visse typer af produktion til Kina eller Tjekkiet. Hvis forskellen i arbejdsomkostninger imellem Danmark og både Tyskland og Sverige skal udlignes i 2020, kræver det, at lønningerne i Danmark stiger mindre end i både Tyskland og Sverige. 33

34 Appendiks 34

35 Beregninger: Danmark vs. Sverige År Danmark Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger pr. enhed (DKK/enhed) Sverige Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger pr. enhed (DKK) Besparelse på løn ift. dansk produktion (%) 1% 13% 7% 0% Besparelse på samlede omkostninger (%) 0% 3% 2% 0% Note: For at opnå en besparelse på 0% ift. Danmark skal svenske lønninger stige med 3% årligt fra 2010 til 2020, givet at danske lønninger stiger 1,5% årligt i samme periode. Kilder: BLS, DA, Danmarks Nationalbank, Copenhagen Economics' egne beregninger. 35

36 Beregninger: Danmark vs. Tyskland År Danmark Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger per enhed (DKK/enhed) Tyskland Timeløn (DKK/time) Produktivitet (%) Lønomkostninger per enhed (DKK) Besparelse på løn ift dansk produktion (%) -7.9% 13.6% 7.0% 0 Besparelse på samlede omkostninger (%) -2.0% 3.4% 1.8% 0 Note: For at opnå en besparelse på 0% ift. Danmark skal tyske lønninger stige med 3% årligt fra 2010 til 2020, givet at danske lønninger stiger 1,5% årligt i samme periode. Kilder: BLS, DA, Danmarks Nationalbank, Copenhagen Economics' egne beregninger. 36

37 Beregninger: Danmark vs. Tjekkiet År Danmark Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger per enhed (DKK/enhed) Tjekkiet Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger per enhed (DKK/enhed) Besparelse på løn ift dansk produktion (%) 85.6% 77.2% 75.5% 73.7% Besparelse på samlede omkostninger (%) 21.4% 19.3% 18.9% 18% Note: Dette er baseret på en årlig stigning i lønomkostninger på 3% i Tjekkiet og 1,5% i Danmark. Kilder: BLS, DA, Danmarks Nationalbank og Copenhagen Economics' egne beregninger. 37

38 Beregninger: Danmark vs. Kina År Danmark Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger per enhed (DKK/enhed) Kina Timeløn (DKK/time) Produktivitet (% af dansk niveau) Lønomkostninger per enhed (DKK/enhed) Besparelse på løn ift dansk produktion (%) 97% 93% 86% 77% Besparelse på samlede omkostninger (%) 24% 23% 22% 19% Note: Dette er baseret på en årlig stigning i lønomkostninger i Kina på 19% i perioden , 17% i perioden og 13% i perioden Danske lønninger er antaget at stige med 1,5% i perioden Kilder: BLS, DA, Danmarks Nationalbank, BGC (2011). 38