Würzburger Comes. En brik til historien om første tekstrække PROVST HOLGER VILLADSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Würzburger Comes. En brik til historien om første tekstrække PROVST HOLGER VILLADSEN"

Transkript

1 PATRISTIK10(2009) Würzburger Comes Enbriktilhistorienomførstetekstrække PROVSTHOLGERVILLADSEN PatristikudgivesisamarbejdemedForumforPatristik Redaktion:Anders ChristianJacobsen,JesperHyldahl ogholgervilladsen Seriensinternetadresse: Direkteadressefornr.10: Allerettighedertilhørerforfatteren ISBN Publiceretaugust2009

2 P A T R I S T I K 10(2009)2 RESUME I artiklen analyseres brugen af gammeltestamentlige læsninger i WürzburgerComes,somerenromerskepistellistefra600 tallet.listen findeskunietenkelthåndskrift,derbefindersigpåuniversitetsbiblioteketiwürzburg(mp.th.f.62).detpåvises,atgammeltestamentlige læsninger ikke bruges på søndage, men kun på hverdage, fortrinsvisiperiodermedfastekarakter.påsøndageerderkunén»ikke evangelisk«læsning,ogdeneraltidtagetfradetnyetestamente.epistellistenbringesiforenkletudgavesombilagtilartiklentilligemedenkommenteretoversigtoverdepunkter,hvorepistlernei den danske første tekstrække kan spores tilbage til Würzburger Comes. INDHOLD Indledning 3 HåndskriftetfraWürzburg 5 EpistellistenfraRom 7 Kirkeåret 10 Søndage 11 Tamperdage 14 Hverdage 15 Vigilier 17 Helgendage 18 Julogteofani 20 Gammeltestamentligelæsninger 22 Perspektiver 25 Bilag 1:OversigtoverWürzburgerComes 29 2:Epistlerneiførstetekstrække 37 3:Bibliografi 44

3 P A T R I S T I K 10(2009)3 WürzburgerComes Enbriktilhistorienomførstetekstrække PROVSTHOLGERVILLADSEN Indledning Den ældste bevarede kilde til epistellæsningerne i den gamle tekstrække er den såkaldte»würzburger Comes«(herefter forkortet W), somjegvilforsøgeatbeskriveoganalyserenærmereidenneartikel medsærligthenblikpåbrugenafgammeltestamentligelæsninger. W findes i et håndskrift fra 700 tallet og afspejler epistellæsningerneiromi600 tallet.denblevudgiveti1910afg.moriniartiklen»leplusanciencomesaulectionnairedel EgliseRomaine«og findesdesudenienfaksimileudgavefra1968:comesromanuswirziburgensis. Håndskrifteterdenældstebevarederepræsentantfordetperikopesystemogkirkeår,somsenereirevideretformblevdenalmindelige norm i den latinske middelalderkirke, hvorfra det i forkortet formgikvideretildedanskealterbøgerefterreformationen,herunderogsådensenestealterbogfra JegvilforsøgeatlæseWpådensegnebetingelser,sådansomtekstenfremtrædernu,ogvilnormaltgiveafkaldpåatsøgeefterældre lagihåndskriftet.ianalysenviljegisærspørgeefterdeoverordnede principperforbrugenafgammeltestamentligelæsningeriwogforsøgeatpåvise,atderserudtilatværeetprincip,hvoreftergammeltestamentligelæsningerikkebrugespåsøndage.gammeltestamentligelæsningerbrugesistortomfang,mendetskerkunpåhverdage. Når jeg giver afkald på en historisk analyse med inddragelse af ældre liturgiske tekster, sker det ikke af principielle grunde, men fordiderikkefindessikrekildertilenældreperikopeordningirom. 1 Som repræsentant for den danske middelaldertradition bruger jeg Missale Lundense fra 1514ienfaksimileudgave:MissaleLundenseavår1514,faksimileditionmedefterskrift ochregisteravbengtströmberg(malmø1946).denførstedanskeofficiellealterbogefter reformationerpederpalladius alterbogfra1556,somerudgivetaflisjacobsen:peder Palladius,DenældstedanskeAlterbog1556(København1918).Densenesteofficielledanskealterboger:DenDanskeAlterbog,autoriseretvedkgl.resolutionaf12.juni1992(København1992).

4 P A T R I S T I K 10(2009)4 Hvismanbrugtesammemetodeienanalyseafbrugenafgammeltestamentligelæsningeridenførstedanskealterbog(PederPalladius alterbogfra1556),vilresultatetformentligblive,atdertilgrundfor dennealterboglåetprincipomnormaltikkeatbrugegammeltestamentligelæsninger.enhistoriskanalysevilhervise,atdeteretforkertresultat.densvagebrugafgammeltestamentligelæsningeride efterreformatoriskealterbøgeridanmarkskyldesprimært,atkirkeåretblevreducerettilfortrinsvisatomfattesøndage,derhavdenytestamentlige epistler, og at man fra den middelalderlige tradition udelodhverdage,somimangetilfældehavdegammeltestamentlige læsninger. I forskningen og i håndbogslitteraturen møder man ofte en teori om,atder»oprindelig«irom,førpavegregordenstore(død604), varenmesseordningogetperikopesystemmedtrelæsninger:gammeltestamentlig lektie, nytestamentlig epistel og evangelium. Dette»oprindelige«tre ledede perikopesystem er efter denne teori blevet erstattetafetto ledetperikopesystem,ogidensammenhængerden indledende gammeltestamentlige læsning faldet bort, fx i løbet af 400 tallet. 2 Med udgangspunkt i denne trelæsnings teori har man forsøgt at findesporafentre ledetperikopestrukturiw.jegergenereltskeptiskoverfordenneteori,hvadangårrom(ogkonstantinopel).det erderfor,jegnøjesmedatkaldedeten»teori«. 3 Jegvilikkeidenne sammenhænggånærmereindiendiskussionaftrelæsnings teorien 2 Jf.fxL.Duchesne,Originesducultechrétien(Paris1889), ,ellerJohannesBechmanni Leiturgia,HandbuchdesevangelischenGottesdienstes,2.Band(Kassel1955),67.Mangeandreeksemplervilkunneanføres.Relevantiaktueldansksammenhængerfxdendanske liturgikommissionsbemærkningeriforslagetfra1975tilnyordningafdebibelskelæs ningervedgudstjenesten,hvordetforudsættes,atderidenældstekirkehavdeværet3 4læsningerigudstjenestensførstedel,menatlæsningernesantalsenereerskåretnedtil to. Jf. De bibelske læsninger i gudstjenesten (Betænkning nr. 750, København 1975), 203:»Det klassiske læsningssystem, som vi præsenteres for i det romerske missale, havde dog i de fleste tilfælde skåret læsningernes antal ned til de to sidstnævnte [epistel og evangelium].degammeltestamentligelæsningervarsjældne«. 3 IenanalyseafSeverianafGabalasprædikeneriKonstantinopelomkringår400forsøgte jegatfindesporafenoprindeligtre ledetperikopestrukturikonstantinopel,menmåtte konstatere,atprædikenernetydedepå,atderpålørdageogsøndageikonstantinopel kunvartonytestamentligeperikoper.jf.minartikelom»dettidligeperikopesystemi KonstantinopelifølgeSeverianafGabala«,Villadsen(1991),isærs Andreerad andrevejenåetfremtilentilsvarendeskepsisoverforenformodetoprindeligtre ledet perikopestruktur i Konstantinopel og i Rom. Jf. fx Dubois (1964), Martimort (1984) og Engberg(2008).

5 P A T R I S T I K 10(2009)5 i Rom, men nøjes med at gøre opmærksom på, at der er ganske mange gammeltestamentlige læsninger i W. Det er misvisende at forsøge at fremstille det, som om der ikke er gammeltestamentlige læsningeriw.ogdernæstviljegforsøgeatpåvise,atdetermuligt atbeskriveanvendelsenafgammeltestamentligelæsningeriwuden atgørebrugafenteoriombevarederesterafen»oprindelig«perikopestruktur med tre læsninger, heriblandt en fast indledende læsningfradetgamletestamente. HeltgrundlæggendeerdetsådaniW,atdertilkirkeåretssøndage kun er anført én epistellæsning, og den er altid (måske med en enkeltundtagelse)tagetfradetnyetestamente.derernæstenlige såmangeeksemplerpågammeltestamentligelæsninger,mendelæsespåandredageikirkeåretendpåsøndage,isærpåhverdageifastetidenogpåtamperdage. HåndskriftetfraWürzburg Når teksten kaldes»würzburger Comes«skyldes første del af navnet, at teksten findes i et håndskrift, som i dag befinder sig på universitetsbiblioteketiwürzburg,hvordetbærersignaturen»mp.th. f. 62«. Det meste af tiden har håndskriftet tilhørt dombiblioteket i Würzburg,ogmåskeerdetskrevetmedhenblikatblivebrugtsom rettesnor for liturgien ved domkirken i Würzburg (Thurn 1968, 8 11). 4 Anden del af navnet er et latinsk ord, comes(ledsager), som i denne sammenhæng betyder en liste med kirkeårets perikoper. Ordetbliverspecieltbrugtomældreperikopelister,derkunindeholder begyndelsesordene,sådansomdetogsåertilfældetmed»würzburgercomes«. Der er tale om et tyndt pergamenthåndskrift fra 700 tallet på 16 blade i formatet 29 x 23 cm(thurn 1968, 8 11; jf. Klauser 1935, 3 4, Bischoff1952,96ogGamber1968,nr.1001og1101).Håndskriftetbeståraftredele.Førstedelbestårafenkalenderelleretregistermed 4 Enbeskrivelseafdombiblioteketshistoriei8.og9.århundredeogdetsældstehåndskrifter findesibogenlibrisanctikylianimedbidragafpalæografenbernhardbischoffogbibliotekaren Josef Hofmann(Bischoff 1952). W er beskrevet i en gruppe med håndskrifter framidtenaf700 tallet(ca ).Vedrørendealderogproveniensanføres:»Angelsächsische Minuskel gegen s. VIII med., von einem Engländer geschrieben. Es besteht also durchaus die Mögligkeit einer Abschrift durch einen Boten oder Begleiter BurghardsinRomnebenderHerkunftausEngland«(Bischoff1952,96).

6 P A T R I S T I K 10(2009)6 enoversigtoverkirkeåretpå213numre(f.1 r 2 v ).Imangetilfældeer derflere»numre«tilsammedag.kalenderenerbeskrevetogudgivet af William G. Rusch(1970, ). Endvidere kan den læses i faksimileudgavenfra1968:comesromanuswirziburgensis. Anden del er en liste med 255 epistelperikoper til kirkeåret og særligelejligheder(f.2 v 10 v ).Dererdogikkekuntaleomperikoper fra Det Nye Testamente, men også om et næsten lige så stort antal perikoperfradetgamletestamente.deterdennedel,»würzburger Comes«,somherforsøgesbeskrevetoganalyseretpågrundlagafG. Morins kommenterede udgave (Morin 1910, 41 74). Jeg har også, menkunibeskedentomfang,benyttetfaksimileudgavenfra1968. Tredje og sidste del indeholder en tilsvarende liste med evangelieperikoper til kirkeåret (f. 10 v 16 v ). Epistellisten og evangelielisten er skrevet med samme hånd, men kan ikke uden videre bruges sammen,dadererforskelleikirkeårogtekstrækkefølge.håndskriftetvarkendttidligere,mendeterg.morin,derharærenforathave opdaget,athåndskriftetstredeleharenforskelligbaggrundogkronologiskindplacering,ogatepistellistenserudtilatværedenældstebevaredekildetilepistellæsningerneidengamleromerskeliturgi. Evangelielisten er udgivet og kommenteret af G. Morin i 1911, åretefterudgivelsenafepistellisten(morin1911, ).Denindgår desuden i Theodor Klausers udgave af de ældste romerske fortegnelser over årets evangelieperikoper. Würzburger håndskriftet indgår sammen med syv andre håndskrifter i den ældste gruppe, somhankalder»typusπ«(klauser1935,1 46). Würzburger håndskriftet er fra 700 tallet, men eksperternes vurderingvariererensmule:fraomkringår700tilmidtenaf700 tallet. G. Morin beskriver håndskriftet som værende fra 700 tallet (Morin 1910, 41), mens Theodor Klauser skriver, at skriften er fra omkring 700(Klauser1935,3).IKlausGambersstoreværkmedbeskrivelseaf deældstelatinskeliturgiskehåndskrifter,codicesliturgicilatiniantiquiores, vurderes håndskriftet til at være skrevet af en munk i Englandhenmodmidtenaf700 tallet(gamber1968,431). I1968blevderudgivetenfacsimileudgaveafhåndskriftet,Comes Romanus Wirziburgenses, med en indføring af Hans Thurn og med omfattende litteraturfortegnelser. Han beskriver skriften som værendeengammelangelsaksiskhalvkursiv,dererskrevetafenøvet håndi700 tallet.ifølgethurnsvurderingkunnenogettydepå,atbiskoppeniwürzburg(burghardi, )harfåetfremstillethånd

7 P A T R I S T I K 10(2009)7 skiftet under et af sine besøg i Rom omkring 750 og bragt det med sigtilbagetilwürzburgforatbrugeperikopelisternesomrettesnor forliturgienidomkirkeniwürzburg.deterikkenoget,derkandokumenteres,mendetkunneværeetsandsynligtbudpå,hvorforog hvornår håndskriftet er fremstillet. Han udelukker dog ikke, at håndskriftet er kommet til Würzburg fra England, sådan som det formodesafflereandre.theodorklauser,derregnermed,athåndskrifteterlidtældre(fraomkringår700),formodereksempelvis,at biskopburghard,derstammerfraengland,måskehartagetdetmed tilwürzburgfraengland(klauser1935,3 4). EpistellistenfraRom Listen er ikke beregnet til umiddelbar liturgisk brug, idet den ikke indeholderselvebibelteksten,derskallæsesvedgudstjenesten.for hver enkelt perikope er angivet, fra hvilket bibelsk skrift perikopen ertaget,samtbegyndelsesordogslutningsord.indengudstjenestens begyndelseharlistenkunnetbrugessomenhjælptilatfindepågældendedagsperikopeellerperikoperietbibelhåndskrift. 5 Måskeer listen snarere at betragte som et hjælpemiddel, der registrerer liturgiskpraksis,ellerkanbrugessomrettesnorvedudfærdigelseafnye liturgiskeordningerogbøger. Listen indeholder de ikke evangeliske læsninger, dvs. de bibellæsningerderikkeertagetfraétafdefirekanoniskeevangelier.de ikke evangeliske læsninger kan være enten nytestamentlige epistler eller gammeltestamentlige lektier. Der skelnes ikke terminologisk mellem de to grupper. Fortegnelsen over evangelieperikoper skal findesienandenlisteellerienandenbog.senerehen,idemiddelalderlige missaler og i de danske efterreformatoriske alterbøger, er læsningernesamletiénbog,etmissaleellerenalterbog.menioldkirken fandtes epistellæsningerne og evangelielæsningerne ofte af praktiskegrundeiforskelligebøger. 5 Perikopeordningerkanfindesitreforskelligeslagsbøger:1)bibelhåndskriftermedliturgiskenotater,2)perikopelisterog3)egentligelektionarermeddenfuldebibeltekst.W tilhørergruppe2.etoversigtsværkspecieltombibelskelæsningeriliturgienogdedertil hørendebøgerera.g.martimortsbog:leslecturesliturgiquesetleurslivres(1984,omw s.31 32).BrederehåndbøgeromlatinskeliturgiskebøgerioldtidogmiddelaldererCyrilleVogel,MedievalLiturgy(1986,omWs )ogEricPalazzo,AHistoryofLiturgicalBooks(1998,omWs.97 98).

8 P A T R I S T I K 10(2009)8 Listen er nummereret, sådan at hver perikope har et nummer. Hvis der kun er én epistel, svarer nummeret til en dag i kirkeåret. Hvisdererflerelæsningertilsammedag,harhverenkeltperikope fortsatetselvstændigtnummer,ogmanskalaftekstogkontekstforsøgeataflæse,hvordanrelationernemellemteksterneer. Efternummeretivenstremarginfølgerenangivelseaf,påhvilken dag i kirkeåret perikopen skal læses, og i hvilken kirke. De anførte kirkenavneeralle»stationskirker«ibyenrom.oglistenmåoprindelig være udarbejdet til brug for den pavelige liturgi, hvor paven på skift og efter et bestemt mønster holdt gudstjeneste i byens forskelligekirkerforatmarkereenhedenogfællesskabetibyenogfor at markere kirken i det offentlige rum i processionerne fra det ene stedtildetandetsted. 6 Someksempelpåetnummerpåepistellisten kananførestekstentilpåskedag(w86): LXXXVI. Indominicosco.adsca.marialec.epi.be.pauliap.ad corin. 1. FF expurgate uetus fermentum ut sitis noua consparsio usq.sedinazemissinceritatisetueritatis. Detfremgårafinformationernepålisten,atperikopenskallæsespå»denhelligesøndag«(påskedag),atgudstjenestenholdesiS.Maria (S.MariaMaggiore),ogatlæsningenerskrevetafapostlenPaulusi det første brev til korintherne. Efter»FF«følger begyndelsesordene ogefter»usq.«følgerslutningsordene. Selve håndskriftet stammer fra 700 tallet, men meget tyder på, at håndskrifteterafskriftafenældreliste,derfremstilletiromogafspejlerliturgiskpraksisiromiførstedelaf600 tallet. Somettydeligttegnpå,atlistenerældreendromerskelektionarerfra700 tallet,viljegisærpegepåorganiseringenafsøndagenei kirkeåret,somikkeerkompletogikkekonsekventorganiseret.iw findesderikkesøndagetilefterårsperioden,efterpinseogforudfor 6 Det er ikke kun i Rom, at man havde et stationskirkesystem med forskellige kirker, der blevbrugtpåpassendeogudvalgtetidspunkterikirkeåret.tilsvarendesystemerfandtes fx også i Jerusalem, Konstantinopel, Alexandria, Antiokia og Milano. Emnet er be handletafjohnf.baldovinitheurbancharacterofchristianworship(1987,omws samt ). I Ordo romanus primus fra første halvdel af 700 tallet finder man en detaljeret beskrivelse af den pavelige procession til stationskirken og gudstjenestens praktiskeafvikling(jf.andrieu1948,67 108).

9 P A T R I S T I K 10(2009)9 advent. De perikoper, der senere anvendes i trinitatistiden, findes i W, men de er ikke knyttet til nogen bestemt søndag og står som et tillægefterkirkeåret(nr ).Jegopfatterdetsomenserietekster til fri afbenyttelse og uden nogen præcis kirkeårstilknytning. Endvidere er der 9 søndage efter påskens oktav (nr ), men Kristihimmelfartogpinseerikkeintegreretidennerække.Derer4 søndageefterjul(nr.26 29),oghertagesikkehensyntil,atensådan serierækkerudoverteofani(6.jan.)ogvilkollideremedperikoperneposttheophania(nr.20 23),hvisdeerberegnettilbrugpåsøndage,hvadderikkeeksplicitfremgårafW.Desudenmanglerhelgendage, som er indført i sidste halvdel af 600 tallet og i løbet af 700 tallet(jf.fxmorin1910,42 44).Selvomudeladelserneikkeerettvingendebevis,erdeetovervisendeindiciumpå,atdenoprindeligelistesenesterfremstilletiførstehalvdelaf600 tallet. Nogleargumentererfor,atlistenerfremstilletalleredei500 tallet. Det gælder fx Gerhard Kunze, som mener, at listen oprindelig er fremstillet i Rom i midten af 500 tallet, muligvis helt konkret i den pavelige skrivestue under krigen med østgoterne i midten af 500 tallet(kunze1952, ). Hvismanertilhængerafensåtidligdateringafdenoprindelige epistellisteerderdogetproblemmedstationskirkentilfredagenefterpåske(nr.91).herforegårgudstjenestennemligimariamartyra, somerdettidligeretempelpantheon,somblevindviettilkirkei609 under pave Bonifacius IV( ). Hvis denne angivelse er en del afdenoprindeligeepistelliste,målistenværeblevettilefter609,og deterjegtilbøjeligtilatmeneertilfældet Kunzemener,atderersåmangeandrepunkter,derpegerpåen tilblivelsealleredei500 tallet,athanforsøgeratfindeenandenløsningpådet,derforhambliveretproblemmedstationskirkenmaria Martyra.Oghansløsningsforslagpåproblemeter,atdenneangivelseafstationskirkeerensenereinterpolation(Kunze1952, ). På mange punkter finder jeg, at Kunzes beskrivelse af W og de gåder,derdukkerfrem,nårmanforsøgernærmereatanalyserew, erganskeoverbevisende,menjegundladeridennesammenhængaf gøreetselvstændigtforsøgpåatbestemmealderenpåepistellisten.i stedet nøjes jeg med at holde mig til det, som jeg opfatter som den aktuellekonsensusrepræsenteretafa.g.martimort,somisitoversigtsværk fra 1992 om de liturgiske læsninger skriver, at W repræ

10 P A T R I S T I K 10(2009)10 senterer romersk praksis i første del af 600 tallet (Martimort 1992, 31). Spørgsmåletomepistellistensalderhartidligereværetbehandlet afg.morin(1910,72 74:slutningenaf500 t.),a.wilmart(1913,60: 600 t.), W. Frere (1935,27: muligvis før 608), G. Kunze (1952, :midtenaf500 t.),r.dubois(1964,136:detældstelagerenpavelig»apostolus«fra 400 tallet) og Hans Thurn (1968, 18 23), samt A. Chavasse i flere artikler og bøger over en lang periode, senest i Selvomperikopelistenerfrabegyndelsenaf600 tallet,udelukker det ikke, at perikopevalget til enkelte dage og perioder kan være megetældre,ogsandsynligvisogsåerdetimangetilfælde.menhvis manskalsigenogetsikkertomdet,skalmanbrugeandrekilderend W,ogdemerderstormangelpå. 7 Kirkeåret Tilindledningkandetværedetrelevantatbemærke,at»kirkeåret«måskeeretanakronistiskbegrebiforholdtilW,idetbegrebetforudsætter et komplet system med tekster til søndage og helligdage i et heltår.ogetsådantfærdigudvikletsystemfindesendnuikkeiw. Dererfxikketekstertilallesøndageietheltkirkeår,menkuntil ca.halvdelen,idetdermanglertekstertildeflestesøndageefterpinseogføradvent.godtnokkandeflesteafdeseneretekstertiltrinitatistidenfindesiettillægmedpaulus teksteranførtibibelskrækkefølge(nr ).Menderersandsynligviskuntaleometforslag tilfriafbenyttelseogudenpræcistilknytningtilbestemtesøndage. Ogderernogleinkonsekvenserisystemet.Hvisfxpinsedag(nr. 106) fejres på 7. søndag efter påske, er der ikke også plads til en 6. 7 IdansksammenhængharChr.ThodberginddragetWifleresammenhængeogisærværet optagetafperikoperneefterteofani(w20 23).HerlæsesderfireteksterfraRomerbrevet i umiddelbar forlængelse af hinanden, men med overspringelse af Rom. 13,1 7. Denne overspringelsekanifølgethodbergkun»forklaresudfradenantagelse,attekstblokken hidrørerfraentid,hvormanafgodegrundeikkeharvilletopfordretillydighedmod statsmagten,dvs.førkejserkonstantin«(thodberg2000,264).udfraenhelhedsvurde ringforekommerdetmigusandsynligtmedendateringtilbagetilbegyndelsenaf300 tallet.ensupplerendepræmisforthodbergsargumentationmåvære,atlectiocontinua ertegnpåstorælde.ellersgiverdetikkemeningatværesåoptagetafenoverspringelse. Denne præmis deler jeg ikke, og derfor finder jeg ikke argumentationen overbevisende.

11 P A T R I S T I K 10(2009)11 søndag efter påskens oktav(nr. 99), som en del af en sammenhængenderækkepå9søndageefterpåskensoktav.ogdenlillenummereredeseriemed4søndageefterjul(25.dec.,nr.26 29),harmonerer ikkegodtmeddenlilleseriepå4dageefterteofani(6.jan.,nr.20 23) ihvertfaldikkehvisteofani serienerberegnettilatblivebrugtpå søndageneefterteofaniogførseptuagesima(nr.34),sådansomdet senere blev tilfældet. Flere andre eksempler på inkonsekvenser kan anføres. At der mangler tekster til nogle søndage, er som udgangspunkt ikke overraskende, når der er tale om et gammelt perikopesystem. Kirkeåretharformentligudvikletsigved,atderblevvalgtbestemte tekstertilnoglesærligedageikirkeåret,destorefesteroghelgendage.ogførstoverenlængereperiodeerderblevetvalgtfastetekster tilallesøndage.idetgammelarmeniskelektionarfrajerusalemi400 tallet er der kun tekster til 5 søndage, mens W har tekster til ca. 32 søndage(jf.villadsen1989,isærs.43 44).UdviklingenkanhaveforegåetforskelligtiJerusalemogRom,mensomjeglæserW,repræsenterer den et stade, hvor»kirkeåret«ikke er færdigudviklet, og hvorderendnuikkeerfastetekstertilallekirkeåretssøndage. Hvisdenneopfattelseafkirkeåretsudviklingerrigtig,udgørsøndagsteksterneikkedetgrundlæggendeskeletikirkeåretsopbygning, menerformangesøndagesvedkommendetekster,dererblevetfikseret relativt sent. Før søndagsteksterne blev fikseret, har der været et mere eller mindre frit tekstvalg, som blev bestemt lokalt og ikke nødvendigvisvardetsammeårefterår,sådansomdetertilfældeti etfærdigudvikletogfikseretkirkeårssystem.enafledetkonsekvens afdenneopfattelseerogså,at»lectiocontinua«eller»banelæsning«medteksteribibelskrækkefølgeikkeautomatiskopfattessomtegn påstoralderog»oprindelighed«,mensnareredetmodsatte,idetbegyndelsen til kirkeåret er tekster, der er valgt til at passe til en bestemt helligdag med en på forhånd givet profil. Og det giver et springendeperikopevalg,nårmanskaludvælgeenperikopemedet indhold,derpassertildagen. Søndage KirkeåretsfikspunkteriWerdestorehelligdage:jul(nr.2 7),teofani (nr.18 19)ogpåskedag(nr.86).Desøndage,dereromtaltiW,relaterersigtildissetrestorehelligdage.Pinsedageromtalt(nr.106,in

12 P A T R I S T I K 10(2009)12 dominicopenticosten),mendererikkesøndage,derklartrelaterersig tilpinse. Derertogrupperafsøndage,derrelaterersigtiljul,somindleder kirkeåret. Den første gruppe er fire nummererede søndage efter jul (nr.26 29),ogdenandenerenserieadventstekster,derslutterkirkeåret(nr ).Denførstegruppeafsøndagstekster(nr.26 29,post nataledominidominicai IIII)erforunderligtnokanbragtefterfesten forsebastian(20.januar,nr.24 25)ogogsåsenereendteofani(6.januar,nr.18 19).Detforekommerhverkenlogiskellerpraktisk.Epistelteksterneerallenytestamentlige. Denandengruppetekster,derknyttersigtiljulen,erenseriepå fem tekster til adventstiden (nr , de aduentu Domini). Det fremgår ikke eksplicit af W, at der er tale om søndage, men der er sammenfaldmellemadvents epistlerneiwogepistlernetildesenereklartbevidnedefireadventssøndage,sådetforekommersandsynligt nok. Fire af de fem adventstekster er nytestamentlige; men den anden(nr.171)falderudenfordetalmindeligemønster,idetderer tale om en gammeltestamentlig læsning: Jer. 23,5 8. Den er også»mønsterbryder«ifxmissalelundense1514,hvortekstenbrugessom sidstetekstitrinitatistiden(dominicaultimaposttrinitatem)ogerden enestesøndagmedengammeltestamentligtekst. I W afslutter adventsteksterne»kirkeåret«, men der er ikke i håndskriftetmarkeretnogenovergangtiletnytafsnitfranr.175til 176. Så udskillelsen af nr som et nyt afsnit med tekster til særlige lejligheder, grunder sig kun på en analyse af W og inddragelseafstrukturenisenereliturgiskebøger.hvisdersomgrundlag forwvaretklartbegrebomet»kirkeår«,skullemanherforventeen klarmarkeringaf,atkirkeåretvarslut.markeringenfindeskunindirekteiformafenteksttiljulensvigil(nr.175,inuigiliasdomini),som eranførtumiddelbartefteradventsteksterneogpegertilbagetilkirkeåretsstartmedtekstertiljul. Epifani eller teofani (nr , 6. januar) er næste hovedpunkt i kirkeåret, og hertil knytter sig umiddelbart en lille gruppe tekster post Theophania(nr ). Det fremgår ikke eksplicit af W, hvilken slagsdagederertaleom.teksterneersenerehenanvendttil1. 4. søndagefterhelligtrekonger,ogdetermuligvisogsåmeningenmed W. Der kunne dog lige så vel være tale om tekster til hverdagene i ugenefterteofani.påskenharfuldtprogrampåallehverdageiden efterfølgendeuge(nr.87 92),ogdetharpinsenogså(nr ).Så

13 P A T R I S T I K 10(2009)13 teksterneiwtilperiodenefterteofanikunneligesåvelværetekster til hverdage. Det gammelarmeniske lektionar fra Jerusalem i 400 talletharfxtekstertildagenenr.2 8efterepifani,menikketekstertil søndageefterepifani(jf.villadsen1989,36 37).Ensådantolkningvil også give bedre plads til en meningsfuld anvendelse af W s tekster tilsøndagepostnataledomini(nr.26 29).Menjegerdogmesttilbøjelig til at betragte dem som søndagstekster. Der er tale om nytestamentligelæsningerfraromerbrevet. Det dominerende fikspunkt for søndagene i W er påskedag (nr. 86,indominicosca.).Forudforpåskedagfindesfølgendeserieafsøndage, begyndende med septuagesima og sluttende med palmesøndag: 34 Inseptuagissimaadscm.Laurentium:1.Kor.9,24 10,4 35 Insexagissimaadscm.Paulum:2.Kor.11,19 12,9 36 Inquinquagissima:1.Kor.13, QuadragissimaadLateranis:2.Kor.6, Adscm.Laurentiumintricissima:Ef.5, DominicaanteXXmaadHierusalem:Gal.4, Dominicaadscm.Petruminmediana:Hebr.9, DominicaindulgentiaadLateranis:Fil.2,5 11 Dererikkeenteksttil2.søndagifasten(mellemnr.39ognr.56), hvilkethængersammenmed,atugenforudharværetforåretstamperugemedbl.a.etomfattendelæseprogramtildenafsluttendelørdag(nr ). Som følge heraf har søndagen formentlig været vakant. Den senere almindeligt brugte tekst til 2. søndag i fasten (1. Thess.4,1 7)kanfindesiWsomnr.50tiltamperlørdag. IselvefastetidenharWtekstertilmangehverdage(feria),oglæsningernepåhverdageerfortrinsvisgammeltestamentligelæsninger, menslæsningernepåsøndagenealtidernytestamentlige. Efterpåskedagfindesenendnulængereserieafsøndage.Selvom deriwetandetstedfindesenpinsedag,tællesderiførsteomgang heltoptil10.søndagefterpåske(9.søndagefterpåskensoktav): 86 Indominicosco.adsca.Maria:1.Kor.5, DominicaadLateranis:1.Joh.5, Dominica.I.postoctabasPaschae:1.Pet.2, Dominica.II.postoctabasPaschae:1.Pet.2,11 19

14 P A T R I S T I K 10(2009)14 96 Dominica.III.postoctobasPaschae:Jak.1, Domini.IIII.postoctobasPas.:Jak.1, Domi.V.postoctabasPashae:1.Pet.4, Domi.VI.postoctabasPas.:1.Joh.4, Domi.VII.postoctabasPas.:1.Joh.3, Domi.VIII.postoctabasPas.:1.Pet.5, Domi.VIIII.postoctabasPas.:1.Pet.3,8 15 Iseneretidspraksiserdermellemnr.98og99indskudtpinsedagog pinsens oktav(trinitatis søndag). Hvis det havde været meningen i W,atdetskulleværesådan,mådetundre,atpinsenikkeerindarbejdetilistenoginummereringenafsøndageefterpåske. Allesøndageneefterpåskeharnytestamentligeepistler,ogdeer alletagetfradekatolskebreve:1.johannesbrev,1.peterbrevogjakobsbrev.detligneretklartprincip.dereringengammeltestamentlige læsninger på søndagene, og der er heller ikke læsninger fra Apostlenes Gerninger, som ellers anvendes i stort omfang på hverdageitidenefterpåske,fxiugenefterpåske(nr.87 90)ogiugenefterpinse(nr ). Pinsedag (nr. 106, in dominico Penticosten) er af en eller anden grund ikkeanbragtpådenstraditionellepladssom7.søndagefter påske,meneranbragtseneresammenmednoglebeslægtedehelligdage(nr ),heriblandtKristihimmelfartsdag. Efterhverdageneiugenefterpinse(nr )følgertekstertil ensøndag,somformentligharværetsøndagefterpinse.derertale om en tidlig form for alle helgens dag, og det fremgår af dagens navn, at det er en søndag (nr , domi. in nat. scorum.). Men søndagenerikkeklartrelaterettilpinse. Dertegnersigetganskeklartmønsterforperikopestrukturenpå de anførte søndage. Der er kun én epistel, og den er taget fra Det Nye Testamente. Perikopestrukturen på søndagene er altså 2 ledet: nytestamentligepistel evangelium.dererkuntomuligeundtagelserfradetgenerellemønster. Tamperdage Etandetelement,derfyldermegetikirkeåret,erdefiretamperuger, der er knyttet til de fire årstider: quattuor tempora. De pågældende uger er bygget op over en fælles skabelon. Der er to gammeltesta

15 P A T R I S T I K 10(2009)15 mentligetekstertilonsdag(feriaiiii),éngammeltestamentligteksttil fredag(feriavi)ogenlængereseriegammeltestamentligelæsninger tillørdag(sabbato)sluttendemedennytestamentligepistel. Forårets tamperuge findes i W efter 1. søndag i fasten (nr. 39, quadragissima).hererdetisærlæsningernetillørdagen,dermarkerer sig klart (nr , sabbato ad scm. Petrum in XII lectiones mense primo).påtrodsafdagensnavnerderkunfiregammeltestamentlige læsninger(nr.45 48),ogderafsluttesmedtonytestamentligetekster. Forårets tamperuge er mere eller mindre blevet integreret i fastetidenogfølgerikkeheltdenskabelon,derfindesideandretamperuger. Sommerens tamperuge findes i W i anden uge efter pinse. Om onsdagenlæsestogammeltestamentligelæsninger(nr ),om fredagen en gammeltestamentlig læsning (nr. 118) og om lørdagen firegammeltestamentligelæsninger(nr ).Derafsluttesmed tonytestamentligetekster(nr ),hvorafdensidstesenerefinderanvendelsepå4.søndageftertrinitatis. Efteråretstamperugefindesienseriehelgendagetilefteråret,efter sankt Laurentius(nr , 10. august) og forud for Michaels dag (nr , 29. september). Om onsdagen læses to gammeltestamentligetekster(nr ),omfredagenenenkelt(nr.144)og omlørdagenseksgammeltestamentligelæsninger(nr ),som afrundesmedennytestamentliglæsning(nr.151). Densidstetamperuge,vinterenstamperuge,eranbragteftersankt Andreas (nr , 30. november) og forud for adventsteksterne (nr ). Den følger den sædvanlige skabelon for tamperuger: onsdagen har to gammeltestamentlige læsninger (nr ), fredagenharenenkelt(nr.163),menslørdagenharfemgammeltestamentlige læsninger og afsluttes med en nytestamentlig epistel (nr. 169). Karakteristiskfortamperdageneer,atderkunertaleomgammeltestamentligelæsningerbortsetfra,atdenlangeserieomlørdagen afsluttesmedenellertonytestamentligelæsninger. Hverdage EpistelperikopernepåsøndageneiWer(måskemedenenkeltundtagelse)allenytestamentligeepistler,ogderkunénafslagsen.Sådan forholder det sig ikke med perikoperne på hverdage. Her bruges i

16 P A T R I S T I K 10(2009)16 stedet normalt gammeltestamentlige læsninger eller læsninger fra ApostlenesGerninger. Dererikkealmindeligehverdageitilknytningtiljulellerteofani. Jeg ser her bort fra vinterens tamperuge (nr ), der indgår i serienmedtekstertildefireårstider.ogjegvurdererhellerikke,at denlilleseriemedtekstertilperiodenefterteofanierberegnettilat brugespåhverdage(nr.20 23). Ifastetidenerdertekstertilmangehverdage,menendnuikketil alle. Og de er alle gammeltestamentlige læsninger (bort set fra de sidste læsninger til tamperlørdag, samt skærtorsdag og påskelørdag). Iugenefterfastelavnerdertekstertilonsdag(nr.37)ogtilfredag (nr.38). Iugenefter1.søndagifastenerdertekstertilallehverdage.Ugen ertilligetamperuge.deandretamperugerharkuntekstertilonsdag, fredagoglørdag,menidenneugeerderogsåtekstertilmandag(nr. 40),tirsdag(nr.41)ogtorsdag(nr.44).Detopfatterjegsomenkombination af fasteperiode og tamperuge. Men alle perikoperne er gammeltestamentlige,bortsetfradetoafsluttendeperikopertiltamperlørdag(nr.49 50).EfterminvurderingerdenytestamentligelæsningerfraPaulus breveudtrykfor,atmantilslutitamperlørdagens læsninger går fra hverdags status til søndags status. Denne vurdering bestyrkes af, at der ikke er tekster til 2. søndag i fasten, sådan somderertildeandresøndageifasten. I den efterfølgende uge(efter den vakante 2. søndag) er der tekster til alle hverdage (nr ), bortset fra torsdag, der er»aliturgisk«.alleepistlerneertagetfradetgamletestamente. Samme mønster følges i ugen efter 3. søndag i fasten(nr ). Igen er alle teksterne gammeltestamentlige, og der mangler tekster tiltorsdag. Enlillevariationellerudvidelseindføresiugeneftermidfaste(nr ), idet der er to gammeltestamentlige læsninger til onsdag(nr )ogtillørdag(nr.68 69). Ugenefterpalmesøndagogoptilpåskedagharsinegenvariation over mønsteret for fasteuger. Her er der to gammeltestamentlige læsninger både til mandag (nr ), til tirsdag (nr ) og til onsdag (Nr ). Skærtorsdag er der en nytestamentlig læsning (nr. 82), mens der langfredag er to gammeltestamentlige læsninger (nr.83 84).Påskelørdagharennytestamentliglæsning(nr.85),som

17 P A T R I S T I K 10(2009)17 tilsyneladende bryder mønsteret med kun gammeltestamentlige læsningerpåhverdageneforudforpåske.denanvendtetekst(kol. 3,1 4)findesisenerekildersomafslutningpåpåskevigilienmeden lang serie gammeltestamentlige læsninger, fx i Murbacher Comes (Wilmart1913,41,nr.68 69).Jegvilmene,atdetogsåerforklaringen på det tilsyneladende mønsterbrud i W, hvor det er ganske påfaldende,atderikkeertekstertilenpåskevigil,sommanellersplejerat findeiliturgisketeksterfraoldkirken,fxidetgammelarmeniskelektionar fra Jerusalem i 400 tallet (jf. Villadsen 1989, 40, nr. XLIVb). EpistelvalgettilpåskelørdagiWafspejler,atWimplicitforudsætter, at der har været en påskevigil, selv om teksterne af en eller anden grundikkefindes. Somopfølgningpåpåskenerderenenkeltugemedlæsningertil hverdagene (nr ). Her bruges der ikke gammeltestamentlige læsninger,ogdetopfatterjegsomudtrykforetprincip.læsningerne tildefireførstehverdageertagetfraapostlenesgerninger,somofte brugesidenneperiode,menikkepåsøndage(bortsetfrapinsedag). ApostlenesGerningerharidenneperiodeefterpåskesammeplads som gammeltestamentlige læsninger havde i perioden før påske, nemlig som tekstbase for læsninger på hverdage. Fredag og lørdag (nr ) afviger fra det, som jeg opfatter som det generelle mønster,idetderernytestamentligeperikoperfra1.petersbrev.perikopernepasserindiseriensøndageneefterpåske(nr ),somalle har epistler fra de katolske breve. Jeg har ikke nogen forklaring på afvigelsenfradet,somjegopfattersometellerskonsekventgennemførtprincipforperikopevalg. Som opfølgning på pinsen er der en uge med læsninger til alle hverdage(nr ). Denne uge følger uden undtagelse det, som jeg opfatter som et princip: at hverdagene i denne periode har læsningerfraapostlenesgerninger. Vigilier Et karakteristik element i ældre perikopeordninger til fremhævelse afkirkeåretsstorehøjtiderervigiliermedlangeserierafgammeltestamentlige læsninger(typisk 12 læsninger) om aftenen eller natten forudforselvehøjtidsdagen.idetgammelarmeniskelektionarerder fxsådannevigilierforudforfejringenafjesukristifødselden6.januarogpåpåskelørdag(villadsen1989,36og40samt46 48).Tilsva

18 P A T R I S T I K 10(2009)18 rendevigilierledermanmereellermindreforgævesefteriw,men dererdogbeskednesporafvigilier. Der er en vigil forud for juledag(nr. 175, in uigilias Dni.). Der er dogkunenenkeltgammeltestamentliglæsning(es.62,1 4).Denindledende tekst i W(nr. 1, in natale Dni ad sca. Maria) skal formentlig opfattessomafsluttendenytestamentligepisteltilenvigil. DereriWintetsporafenvigilforudforteofani.Denskulleigivetfaldhaveværetplaceretforudfornr.18. Endnu mere mærkeligt er, at der næsten ikke er spor af en vigil påskelørdag. Jeg opfatter dog den nytestamentlige læsning (nr. 85, sabbato sco.) som afslutningen på en vigil med mange gammeltestamentlige læsninger. Men de formodede gammeltestamentlige læsningertilvigilienerderikkesporafiw. De fire tamperlørdage med deres lange serier af gammeltestamentlige læsninger repræsenterer i W en tilsvarende gudstjenesteform,somvigilierneforudforhøjtidernerepræsentereriandreperikopeordninger, men de indgår på en anden måde i kirkeårets helhedsstruktur. AtvigilierikkeerukendtforWfremgåraf,atdereranførttekster tilvigilierneforudforflerehelgendageisommerenogefteråret.det gælderfølgendedage: 128 Inuig.sci.Iohan.Bab.:Jer.1, Inuigiliassci.Petri:Ap.G.3, Inuigiliassci.Paulus:Gal.1, Inuigiliassci.Laurenti:2.Tim.4, Inuigiliasubisupra:Sirak51, Inuigiliassci.Andreae:Ef.1, Inuigiliassuprascripta:Sirak31,8 11 Helgendage I senere tiders perikopeordninger, fx i de middelalderlige missaler, er der to hovedafsnit. Det første afsnit indeholder teksterne til det bevægelige kirkeår (proprium de tempore), og det andet afsnit indeholderteksternetilhelgendageogandrekalenderfastedageikirkeåret(propriumdesanctis).sådanerdetikkeiw,hvordefastedagei kirkeåretfindessammenmeddebevægeligedage.

19 P A T R I S T I K 10(2009)19 DetførstehovedafsnitiW(nr.1 175)indeholdertekstertildendel af kirkeåret, der er knyttet til påskedatoen, samt til de søndage og helligdage,dererbestemtafdatoenforjesufødsel(25.december)og forteofani(6.januar).endvidereerdertekstertilendelhelgendage, dererfastlagttilenbestemtdatoikalenderen,ogsomerskubbetind på passende steder imellem de to store blokke, der er bestemt af henholdsvisjulogpåske. Den største blok med fikspunkt i den bevægelige påskedato er helt friholdt for kalenderfaste helgendage. Blokken begynder med septuagesima søndag (nr. 34) og slutter med søndagen efter pinse (nr )ellermåskeførstmedtamperlørdagtilsommerkvartalet (nr ). Idenførsteblokmedtekstertiljulogteofanierderogsåtekstertil helgendage.nogleharudenstørrepraktiskeproblemerkunnetindgåsammenmeddeegentligejuletekster.detgælderteksternetilstefanus(nr. 8, 26. december), til Johannes evangelist(nr. 9 12, 27. december), de uskyldige børn (nr. 13, 28. december), til Silvester (nr ,31.december),samttekstertilInnat.sacerdotum(nr.16 17). Derimod er der et upraktisk og uklart forhold mellem de kalenderfaste helgendage i januar, og de søndage der falder efter jul og teofaniogførpåskeblokken.teksternetilsebastian(nr.24 25,20.januar) er anbragt efter dagene til post Theophania og før søndagene post natale Domini (nr ). Imellem sidstnævnte gruppe og den store sammenhængende påskeblok er der fire tekster til Agnes og Agathe,somsenerehenhavdehverderesdato,Agnesden21.januar ogagatheden5.februar.teksterneernogenlundepåpladsikirkeåret,menetheltkonsekventsystemerikkeblevetudviklet. Isidstedelafkirkeåreterdertosmåblokkemedhelgendage,der er anbragt mellem de tre tamperuger. Den første blok(nr ) følgereftersommerenstamperuge,ogdenandenblok(nr ) følgerefterefteråretstamperugeogforudforvinterenstamperuge. IdenførsteblokerderblandtandettekstertilJohannesDøber(nr ,24.juni),Peter(nr ,29.juni),Paulus(nr ,30. juni),filipogjakob(nr ,25.juli?),Sixtus(nr ,6.august)ogLaurentius(nr ,10.august) IdensidsteblokerdertekstertilærkeenglenMikael(nr , 29. september), til kirkeindvielse m.m. (nr ) og til Andreas (nr ,30.november).

20 P A T R I S T I K 10(2009)20 Tilforholdsvismangeafhelgendageneerdertotekstertilsamme gudstjeneste,hvordenførsteerennytestamentligtekstogdensidste engammeltestamentligtekst.detgælderfølgendehelgendage: Sebastian:Hebr.11,33 39/Visd.10, AgnesogAgathe:2.Kor.10,17 11,2/Sirak24, JohannesogPaulus:Rom.8,28 39/Sirak44, FilipogJakob:Ef.4,7 13/Visd.5, Sixtus:2.Kor.1,3 7/Sirak39, VigiltilLaurentius:2.Tim.4,1 8/Sirak51, Laurentius:2.Kor.9,6 10/Visd.10, VigiltilAndreas:Ef.1,3 8/Sirak31, Andreas:Rom.10,10 18/Sirak44,25 45,9 Påfaldendeerbådedetforhold,atderertotekster,hvordenalmindeligenormellersserudtilatværekunentekst,ogdetforhold,at den gammeltestamentlige tekst kommer efter den nytestamentlige tekst. Det er en rækkefølge, som ikke ellers er almindelig anvendt. Jegharenteoriom,atdobbeltteksterneskaltagehensyntil,omhelgendagenfalderpåensøndagellerpåenhverdag.Dennytestamentlige tekst er efter denne teori beregnet til anvendelse i de år, hvor dagenfalderpåensøndag,ogdengammeltestamentligeteksterberegnet til anvendelse i de år, hvor dagen falder på en hverdag. Tilhængereafteorienomet»oprindeligt«perikopesystemmedtrelæsninger vil i dobbeltlæsningerne formentlig se spor af det gamle system.menrækkefølgeniwpasserikkemeddenneteori,hvordeter etcentraltpunkt,atdenførstelæsningertagetfradetgamletestamente. Julogteofani Jegharmedviljeudskudttilallersidstetforsøgpåatbeskriveprincippet bag tekstvalget til juledag og teofani, da disse to helligdage forekommermigatværedevanskeligsteatforstå,hvismanisærer interesseret i at finde frem til et eventuelt princip for anvendelse af gammeltestamentligelæsningeriw.søndageneipåskeblokkenhar altid kun én epistel, og det er altid en nytestamentlig epistel. Det samme gælder påskedag og pinsedag, som også altid falder på en søndag.mendetgørjuledagpå25.decemberkunengangimellem,

21 P A T R I S T I K 10(2009)21 og det samme gælder teofanidagen på 6. januar. De fleste år falder detohelligdagepåhverdage. Tilteofaniden6.januarerdertotekster,førstennytestamentlig tekst(nr.18,tit.3,4 7)ogderefterengammeltestamentligtekst(nr. 19, Es. 60,1 6). At teksterne skulle være læst i den rækkefølge ved samme gudstjeneste forekommer usandsynligt ud fra en generel sammenligning med andre perikopesystemer, både tidligere og senere. Mitbudpåenmuligforklaringer,atdennytestamentligetekster beregnet til at bruges i de år, hvor 6. januar er en søndag, og den gammeltestamentligetekstideår,hvor6.januarerenhverdag. En anden mulig og beslægtet forklaring er, at den primære teksttildagenerdengammeltestamentligetekst,somjoogsåsenere er den tekst, der bliver brugt til dagen. Det gælder fx Murbacher Comes(Wilmart1913,36)ogMissaleLundense1514.Ogdaepifanidagen normalt er en hverdag, vil det ikke være i modstrid med det princip,somserudtilatgældeellersiw,atdertilsøndagealtidkun bruges en nytestamentlig epistel. Den første nytestamentlige tekst kansåværeslutningenpådenforudgåendevigilmedenlangserie gammeltestamentligelæsninger.vigiliensomsådanfindesikkeiw, mendetermestsandsynligt,atderharværetenvigilforudforepifaniiromi600 tallet,selvomdetikkehargivetsigudslagiw. TiljuledagerderiWsyvtekster(nr.1 7,innataleDni.).Denførste erennytestamentligtekst(nr.1,rom.1,1 6),derefterfølgertrenytestamentlige tekster til gudstjenester i tre forskellige kirker(nr. 2 4), og til slut anføres tre gammeltestamentlige kirker til de samme tre kirkerogisammerækkefølge(nr.5 7). Den første af teksterne er efter al sandsynlighed beregnet til anvendelsesomafsluttendenytestamentligepistelvedenforudgående vigil. Vigilien er omtalt et andet sted i W, nemlig som nr. 175 ved kirkeåretsafslutningefterteksternetiladvent.ogdeterihvertfald denbrugafperikopen,somfindesimurbachercomes,hvordeteksplicitanføres,attekstenerberegnettiljulensvigil(wilmart1913,35). Detreefterfølgendenytestamentligeepistler(nr.2 4)erberegnet tilatlæsesvedtreforskelligegudstjenesterjuledag.detsesaf,atde skallæsesitreforskelligekirker.desammetrekirker ogisamme rækkefølge er også rammen om de tre gammeltestamentlige læsningertiljuledag(nr.5 7).EfterfølgendepraksisoginterneobservationeriWgørdetsandsynligt,atlæsningerneskalparrestoogto.I

22 P A T R I S T I K 10(2009)22 Mariakirken læses Tit. 2,11 15 (nr. 2) og/eller Es. 9,2 7 (nr. 5). I Anastasia læses Tit. 3,4 7(nr. 3) og/eller Es. 61,1 62,12(nr. 6). I den afsluttende gudstjeneste i Peterskirken læses Hebr. 1,1 12 (nr. 4) og/elleres.56,6 10(nr.7). Hvis den oprindelige hensigt med teksterne har været, at både den nytestamentlige og den gammeltestamentlige tekst har skullet læses ved samme gudstjeneste, er det påfaldende upraktisk, at læsningerneikkeeranførtiumiddelbarforlængelseafhinanden.ogdet erogsåpåfaldendeupraktisk,atdennytestamentligeepisteleromtaltførdengammeltestamentligetekst. Efterminvurderingerdetmestsandsynligt,atteksterneeralternative,ogatmanharskulletlæseentendeneneellerogsådenanden tekst. Og når man tager hensyn til, hvordan gammeltestamentlige tekster ellers anvendes i W, har et sandsynligt princip været, at de nytestamentlige epistler er beregnet til anvendelse i de år, hvor pågældendedagvarensøndag,mensdegammeltestamentligetekster blevanvendtideår,hvorpågældendedagvarenhverdag. 8 Gammeltestamentligelæsninger IdenforudgåendegennemgangafkirkeårogepistleriWharjegforsøgt at finde principper for brug af gammeltestamentlige læsninger på henholdsvis søndage, tamperdage, hverdage i øvrigt, vigilier, helgendage samt jul og teofani. Opdelingen er foretaget ud fra en formodning om, at princip og perikopestruktur ikke er den samme på alle dage i kirkeåret. Og jeg vil nu forsøge at give et afsluttende overblik over brugen af gammeltestamentlige læsninger i den ordinærekirkeårsafdelingiw(nr.1 175). Det kan helt elementært konstateres, at der er mange gammeltestamentligelæsningeriw.hvismantællerantalletafperikoperidet 8 EfterfølgendeharjegfundetenrubrikiMurbacherComes,someksplicitformulererdette princip:»siveneritvigl.velnatl.dominiindominicaleg.apostolumsiauteminaliadielegis prophetamtantum«(wilmart1913,35).murbachercomeseretlektionarfraslutningenaf 700 taletogtilhørergenerationenumiddelbartefterw.rubrikkeneranførtefterjulevigilienogførdenførstejulegudstjenesteomnatten.teksternetiljulevigilienogtildetre julegudstjenester anføres i rækkefølgen: nytestamentlig epistel gammeltestamentlig lektie evangelium.rubrikkenformulererenregel,hvorefterderskalvælgesmellemde toførstelæsninger.påsøndagelæseskundennytestamentligeepistel.pådeøvrigedage læseskundengammeltestamentligelektie.

23 P A T R I S T I K 10(2009)23 ordinærekirkeår,erder87gammeltestamentligeperikoperog88nytestamentligeperikoper.iafrundetprocenttalerder50%gammeltestamentligelæsninger. Det giver altså ikke mening at hævde, at gammeltestamentlige læsningererbortfaldetiromi600 tallet.detgiverkunmening,hvis mananakronistiskalenefokusererpådedageikirkeåret,derfrade oldkirkelige og middelalderlige ordninger blev videreført i alterbøgerneefterreformationenskraftigereduktionafkirkeåret. Dernæst kan det konstateres, at gammeltestamentlige læsninger ikkebrugespåsøndage.søndageneerkarakteriseretved,atderkun er én epistel, og at den er taget fra brevene i Det Nye Testamente. Søndageneharento ledetperikopestruktur:nytestamentligepistel evangelium. Der er nogle få undtagelser fra det generelle mønster. Det gælder pinsedag(søndag) med en læsning fra Apostlenes Gerninger,allehelgenssøndag(efterpinse)medénellertolæsningerfra Johannes Åbenbaring, samt muligvis en femte søndag i adventstidenmedenlæsningfradetgamletestamente.dererikkepåsøndageneiwsporaf,atdernogensindeiromharværetentre ledet perikopestruktur med en indledende gammeltestamentlig læsning. Detudelukkerikke,atderharværetdetengang,menigivetfalder sporeneforsvundet. GammeltestamentligelæsningerbrugesiWkunpåhverdage.Det gælder først og fremmest hverdage i fastetiden, fra askeonsdag og frem til påskedag. Dernæst gælder det dagene i»de fire årstider«(tamperdagene),hvordetalmindeligemønsterer,atonsdagenharto læsninger,fredagenenoglørdagenenlængereseriepå4 6gammeltestamentligelæsninger,derafrundesmedennytestamentligepistel (ellerto). Gammeltestamentlige læsninger bruges i W endvidere på nogle»skæve«(kalenderfaste)helligdage,herunderjul,teofanioghelgendage.hererdetsværereatfindeetklartmønsterforbrugenaflæsningerfradetgamletestamente,ogdererendeltilfælde,hvorder tilsammedagbådeerenlæsningfradetnyetestamenteogenlæsning fra Det Gamle Testamente. I forlængelse af ovenstående er jeg tilbøjelig til at se et princip, hvorefter de to læsninger skal opfattes somalternativelæsninger,sådanatdennytestamentligeepistelbrugesideår,hvorpågældendedagfalderpåensøndag,ogdengammeltestamentligelæsningideår,hvorpågældendedagfalderpåen

24 P A T R I S T I K 10(2009)24 hverdag.deterkunenlidtspekulativhypotese,somdogerioverensstemmelsemedenrubrikimurbachercomesfra700 tallet. HvorperikopestrukturenpåsøndageiWklarterto ledet,erder ikke en tilsvarende klar og ensartet perikopestruktur på hverdage. Her er der ikke ensartethed, men pluralitet og variation. Der er eksempler på både en to ledet, en tre ledet og en fler ledet perikopestruktur.mendererikkeentydigeeksemplerpåentre ledetperikopestruktur med en indledende gammeltestamentlig læsning efterfulgt af en nytestamentlig epistel (samt den afsluttende evangelielæsning). Eksemplerne på en to ledet perikopestruktur med en gammeltestamentliglæsningsomførstelæsning,skalisærfindespåhverdageneifastetiden,samtpådefiretamperfredage.dererikkeetgenerelt principiw,hvorefterlæsningerpåhverdagekunskaltagesfradet Gamle Testamente. Det fremgår af ugen efter påske og ugen efter pinse,hvorderfortrinsviservalgtlæsningerfraapostlenesgerninger.såanvendelseafgammeltestamentligelæsningerpåhverdageer ogsåafhængigafkirkeårsperioden.oghererderenklartendenstil, atgammeltestamentligelæsningeranvendesifasteperioder. Eksemplerne på dage med en tre ledet perikopestruktur er mindreomfattendeogbøropdelesitoundergrupper:engruppemedto gammeltestamentlige læsninger og en gruppe med»ikke evangeliske«læsninger både fra Det Nye Testamente og fra Det Gamle Testamente. Eksemplernemedtogammeltestamentligelæsningerfindesisæri ugen mellem palmesøndag og påskedag (mandag, tirsdag, onsdag oglangfredag).endviderepådefiretamperonsdage(deterformentligenskrivefejl,atnr.43erhenlagttiltorsdagogikketiltamperonsdag). Den dobbelte læsning fra Det Gamle Testamente ser ud til at fungeresomenoptrapningaffasten. Hvorjegernogenlundesikkerpå,atdetpådagemedtogammeltestamentlige læsninger er meningen, at de begge skal læses, er jeg mereusikkerpåmeningen,nårdetdrejersigomdagemedtoepistlerfrahenholdsvisdetnyetestamenteogdetgamletestamente.i mangetilfældeerjegafdenopfattelse,atdenmestsandsynligetolkninger,atderertaleomalternativelæsninger,ogatderertaleom ento ledetperikopestruktur(»epistel«evangelium),hvormanhar villet undgå at læse en gammeltestamentlig læsning på en søndag.

25 P A T R I S T I K 10(2009)25 Eksemplerneomfatterdetrejulemesser,måskeogsåteofani,samten delhelgendage. Hvis man vil se eksemplerne som rester af et»oprindeligt«treledet perikopesystem med en indledende gammeltestamentlig læsningefterfulgtafenepistel,erdetenklarvanskelighed,atrækkefølgeniwoftesterdenomvendte.hvismaniwledereftereteksempel på en gudstjeneste med to»ikke evangeliske«perikoper, hvor den gammeltestamentlige læsning anføres før den nytestamentlige epistel,vilmanledeforgæves.eksempletfindesikkeiw. Et mindre antal hverdage har flere end to gammeltestamentlige læsninger. Det drejer sig primært om de fire tamperlørdage, hvor dererfra4til6gammeltestamentligelæsninger,oghvorderafsluttesmedennytestamentligepistel(samtetevangelium).påforhånd kunne man forvente at finde vigilier med en tilsvarende perikopestrukturforudfordestorehøjtidsdage,mendefindesafenellerandengrundikkeiw.vigilierfindes,menudenenlangserieafgammeltestamentligelæsninger. Den korte konklusion på ovenstående må være, at gammeltestamentlige læsninger i W fortrinsvis bruges på hverdage i perioder med fastekarakter. De er undertiden kombineret med andre gammeltestamentlige læsninger ved samme gudstjeneste, men de er normalt ikke kombineret med en nytestamentlig epistel. Der findes ikke klare eksempler på eller spor af den formodede»oprindelige«tre lededeperikopestrukturmedenindledendegammeltestamentlig læsningefterfulgtafennytestamentligepistel. Perspektiver Det princip for brugen af gammeltestamentlige læsninger, som jeg meneratfindeiw,fortsætteridenvestligeliturgi,hvordeterden romerskeliturgi,derbliverdendominerende.gammeltestamentlige læsninger bruges ikke ved højmessegudstjenester på søndage, men brugesfortsatpåhverdageiperiodermedfastekarakter.ogantallet afgammeltestamentligelæsningererikkefaldende,mentværtimod stigendeitaktmed,atkirkeåretudbyggesognyedagekommertil. IenanalyseafdentidligsteudviklingharAntoineChavasseiundersøgelse fra 1993, Les lectionnaires romains de la messe au VIIe et au VIIIesiècle,undersøgtfireandregamleromerskelektionarerfraperiodenumiddelbartefterW.DetdrejersigomCorbie lektionaretud

Om den nye danske højmesseordning

Om den nye danske højmesseordning Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering

Læs mere

Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning.

Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning. Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Efterfølgende blev holdt som foredrag i Forum for Patristik, januarseminar

Læs mere

Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække

Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække År A År B År C 1. søndag i advent Es 2,1-5 Es 64,1-9 Jer 33,14-16 Sl 122 Sl 80,1-7.17-19 Sl 25,1-10 Rom 13,11-14 1 Kor 1,3-9 1 Thess 3,9-13 Mt 24,36-44 Mk 13,24-37

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Og det skete i de dage...

Og det skete i de dage... Og det skete i de dage... Julen 2014 & Nytåret 2015 i Sparkær & Gammelstrup kirker Syng julen ind i Gammelstrup Torsdag d. 27. nov. kl. 19.00 i Gammelstrup kirke En meget stemningsfyldt indledning af adventstiden,

Læs mere

Holger Villadsen, juli 2016

Holger Villadsen, juli 2016 EVANGELIELÆSNINGERNE I DEN DANSKE ALTERBOG 1992 Holger Villadsen, juli 2016 Efterfølgende er en oversigt over, hvor evangelielæsningerne i alterbogen 1992 først forekommer i danske alterbøger eller officielle

Læs mere

OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG

OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 FØRSTE RÆKKE 1. søndag i advent Sl. 24 eller Sl. 100 Es. 42,1-9 Rom. 13,11-14 Rom. 13,11-14

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv I os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang Dig takke højt

Læs mere

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG 1992 Holger Villadsen, november 2015 Efterfølgende er en oversigt over, hvor de gammeltestamentlige læsninger i alterbogen 1992 først forekommer i

Læs mere

December Januar Februar 2010-2011 Nr. 4 23. årgang Langenæs Kirke & Sogn

December Januar Februar 2010-2011 Nr. 4 23. årgang Langenæs Kirke & Sogn December Januar Februar 2010-2011 Nr. 4 23. årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande Vi beklager, at denne udgave af Langenæs Kirke & Sogn kommer i en væsentlig mindre udgave end normalt. På

Læs mere

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh. Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar 2016 Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.1,5) I verden omkring os, og jævnligt også i vore egne hjerter, synes

Læs mere

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi vil dele fotoerfaringer, og udfordre hinanden med små spændende fotoopgaver.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi vil dele fotoerfaringer, og udfordre hinanden med små spændende fotoopgaver. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi vil dele fotoerfaringer, og udfordre hinanden med små spændende fotoopgaver. Tag dit fotogrej med, hvad enten det er det avanceret udstyr eller en mobiltelefon

Læs mere

Kirkeårets læsninger, første tekstrække

Kirkeårets læsninger, første tekstrække Kirkeårets læsninger, første tekstrække Helligdagen Læsning Emne Artiklens titel Forfatter TEL 1. s. i advent Matt 21,1-9 Ridende på et æsel Palmesøndag og pilgrimsrejse 2. s. i advent Es 11,1-10 1. Esajas

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Frelsens dag nærmer sig

Frelsens dag nærmer sig Indhold Forord...7 1. søndag i advent: Frelsens dag nærmer sig...9 2. søndag i advent: Udholdenhed behøves!... 14 3. søndag i advent: At forvalte Guds hemmeligheder...19 4. søndag i advent: Glæd jer i

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. Sept. okt. 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 28. september Høstgudstjeneste /15. søndag efter trinitatis Den 5. oktober 16. søndag efter

Læs mere

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl. 10.30. Kl.09.30. Kl. 19.00. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl. 10.30. Kl.09.30. Kl. 19.00. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Nyhedsbrev fra Hune sogn november. 2015/2016 December: Nr. 1 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 6.., 2. søndag i advent Kl. 10.30 Søndag den 13. 3. søndag i advent: De

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold:

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold: Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold: 1) Lugten kom til byen for cirka 50 år siden, og kan lugtes over hele verden. Den er blevet en fast del af vores hverdag, og vi lægger ikke så meget

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst: Jonas Serner-Pedersen Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: jjs@km.dk Menighedsrådsformand: Robert Stoltenberg Højgårdsparken 90, 7560 Hjerm tlf. 97 46 50 52 mail:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Fredag den 25. september 2015

Fredag den 25. september 2015 den 25. september 2015 Vores Foto-projekt har givet os nogle fine billeder på børnenes kasser, så nu kan vi både glædes over børnenes dejlige smil, og dernæst også meget hurtigere finde deres kasser. Der

Læs mere

"et lys til åbenbaring for hedninger"

et lys til åbenbaring for hedninger FEBRUAR MARTS 2012 34. årg. Nr. 2 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel (Luk 2,32.34) På dagens fest (søndag d. 5. februar) betragter vi Jesus, som Maria og Josef bringer

Læs mere

UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6

UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6 UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6 Næste uge er Juletemauge. En uge der er fyldt med traditioner og faglig viden. Her vil I kunne møde alt fra engle og kameler fra krybbespillet over yndige Luciabrude til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

GAMMEL TIDSREGNING. Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m.

GAMMEL TIDSREGNING. Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m. GAMMEL TIDSREGNING Her finder du nogle af de vigtigste betegnelser for uge- og festdage, kirkeårets dage, m.m. Gammeldags tidsregning i kirkebogen I de tidlige kirkebøger, dem, der kaldes enesteministerialbøger,

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Afgangseksamen nærmer sig!

Afgangseksamen nærmer sig! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden

Læs mere

Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst.

Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst. Side 1 af 5 Tilbagebetaling af boligstøtte Du har fået et brev fra Udbetaling Danmark, hvis du skal betale boligstøtte tilbage. Her på siden kan du læse mere om, hvorfor du skal betale boligstøtte tilbage,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Skriveprocesser i dansk og tysk Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Indledende skriveøvelse Hurtigskrivning Skriv løs om, hvordan du arbejder med skrivning og om de gode skriveøvelser,

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag Uge 2 Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Uge 3 Dato 12-01-2015 13-01-2015 14-01-2015 15-01-2015 16-01-2015 Uge 4 Dato 19-01-2015 20-01-2015 21-01-2015 22-01-2015 23-01-2015 Uge

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev)

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Salmer: 4, 392, 153/ 312, 7, 152 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

MultiBultiFag: Torsdage uge 48-6

MultiBultiFag: Torsdage uge 48-6 Ugebrev 03 Indskolingen September 2015 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. Vi håber, I alle har haft en dejlig juleferie og er kommet godt ind i det nye år. Vi er i fuld gang igen i alle klasserne

Læs mere

(Øster) Højst Aktiv Uge 36

(Øster) Højst Aktiv Uge 36 (Øster) Højst Aktiv Uge 36 Sommeren er snart ved at gå på hæld, vi går mod mørkere tider, og snart bliver aktivt udeliv erstattet af flere og flere indendørs aktiviteter. Men...inden vi tager definitivt

Læs mere

Kan vi gøre mere som forældre?

Kan vi gøre mere som forældre? ildeskolenyt! - f jo O Kan vi gøre mere som forældre? I denne udgave af Kildekolenyt! finder du to artikler om forholdet mellem børn og voksne den ene stammer fra metroxpres og omhandler en undersøgelse

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Januar - Februar 2016

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Januar - Februar 2016 TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Januar - Februar 2016 Redaktionen: Administrationen. Indlæg til Tofteposten skal være redaktionen i hænde senest d.15, i måneden. Hvis nogen ønsker Tofteposten

Læs mere

Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken. Nr. 2 Marts April Maj 2011. Klosterkirken

Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken. Nr. 2 Marts April Maj 2011. Klosterkirken 3 i én Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Nr. 2 Marts April Maj 2011 Klosterkirken 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2........................... Her finder du os Side 3..........................

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Urup og Grindsted Kirker. Grindstedversion. Mandag d. 24. december 2012 kl. 14.45 og 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb. Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme:

Læs mere

Nogle datoer til kalenderen

Nogle datoer til kalenderen Nogle datoer til kalenderen søndag d. 16. august kl. 10.30 velkomstgudstjeneste i Hogager kirke for alle konfirmander med familie. Bagefter er der indskrivning med en kort introduktion i Sognegården. søndag

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Forord 7 Indholdsfortegnelse 9 Brugervejledning 13

Forord 7 Indholdsfortegnelse 9 Brugervejledning 13 Indholdsfortegnelse Forord 7 Indholdsfortegnelse 9 Brugervejledning 13 Adventstiden 17 1. søndag i advent: Et nådeår fra Herren 18 2. søndag i advent: Tålmodighed og tro 25 3. søndag i advent: Lys i mørket

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner 1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet?

1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet? 1. På hjemmesiden http://jensvaever.skive.dk under punktet s historie kan du finde nogle vigtige oplysninger og link. Find noget om Jens s navn i filmklip x. Link finder du. (følger senere) og på hjemmesiden.

Læs mere

1 Gennemgang og drøftelse af tidligere planlagte vedligeholdelsesopgaver og

1 Gennemgang og drøftelse af tidligere planlagte vedligeholdelsesopgaver og Indkaldelse/ referat Mødeart Mødedato/ tidspkt. Mødested Deltagere Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Dagsorden Tirsdag d. 26.02.13 Kl. 19.30-22.00 Sven Madsen, John Berwick, Martin Ringsmose, Claus Weber,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30.

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30. Købe/Sælgedag: Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl. 13.30-15.30. Vi har de tidligere år set en tendens til, at der handles meget med

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolestartsfest. 6. oktober 2015. Kære elever og forældre.

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolestartsfest. 6. oktober 2015. Kære elever og forældre. 6. oktober 2015 Kære elever og forældre. Skolelederen Skolelederen Skolestartsfest Kære alle. Vi har haft en dejlig sensommer til at starte skoleåret på, men nu er der ingen tvivl om, at bladene falder,

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere