Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning
|
|
- Svend Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget Fremsat den 31. oktober 2014 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Folketinget pålægger regeringen inden den 1. februar 2015 at nedsætte et bredt sammensat ekspertudvalg med eget sekretariat, der skal udarbejde en lighedsudredning i løbet af højst 2 år. Udredningen skal belyse: Hvilke politikker der kan øge ligheden i det danske samfund, herunder set i langsigtet perspektiv. Udviklingen i ligheden i Danmark, herunder med hensyn til indkomst, formue, uddannelse, sundhed, boligforhold m.v., også set i forhold til udviklingen i sammenlignelige lande. Mulighederne for at lave prognoser om udviklingen i ligheden samt i det omfang, det er muligt at udarbejde sådanne prognoser. Konsekvenserne af større og mindre lighed på samfundsforhold bl.a. gennem brug af internationale sammenligninger. Udredningen skal endvidere komme med forslag til, hvordan der videre kan arbejdes med forståelsen af lighed, ulighed og konsekvenserne heraf, herunder hvordan den løbende statistiske belysning kan forbedres, og hvordan der kan laves mere dynamiske lighedsvurderinger af politiske reformer og lovforslag. AX016526
2 2 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger Der er tre afgørende grunde til, at vi har brug for mere viden om lighed, ulighed og konsekvenserne heraf for det danske samfund: For det første fordi vi ikke ved nok om, hvilke politiske indsatser der vil kunne vende udviklingen i retning af større lighed. Mens man kan regne på de kortsigtede konsekvenser af ændringer i f.eks. skattesystemet, ved vi kun lidt om de langsigtede fordelingsmæssige konsekvenser af skatteomlægninger, uddannelsesreformer, socialreformer, beskæftigelsesreformer m.v. For det andet er en høj grad af lighed helt afgørende for den danske samfundsmodel. Lighed er afgørende for, at Danmark klarer sig godt på tryghed, tillid og social kapital. Mens lige muligheder er en vigtig del af et lige samfund, er det ikke nok i sig selv, fordi ikke alle vil have forudsætninger for og held til at udnytte mulighederne. For det tredje er uligheden i Danmark stigende. Det sker heldigvis ikke i samme tempo som i en række andre, udviklede lande, men det er nok til at udgøre et problem, der vil vokse, hvis udviklingen fortsætter. At uligheden vokser hurtigere i andre lande bør udløse en alarmklokke om, at der kan være tendenser i samfundsudviklingen, som vil føre til en stadig hurtigere stigning i uligheden også i Danmark selv om disse tendenser endnu ikke er slået fuldt igennem her i landet. Sagt på en anden måde ved vi ikke, hvor Danmark er på vej hen lighedsmæssigt, hvilke konsekvenser det har for samfundet, eller hvordan vi kan påvirke udviklingen. Og det er helt essentielt at få besvaret disse spørgsmål. Der er brug for mere viden og for systematisering af eksisterende viden. Det opnås bedst gennem at nedsætte et ekspertudvalg med eget sekretariat. Politikker for større lighed Det er væsentligt at få klarlagt, hvilke politiske instrumenter der kan øge ligheden, og hvordan det kan ske på den bedst mulige måde. Det er der nemlig kun begrænset og spredt viden om i dag. Det drejer sig langt fra kun om skatter, afgifter og overførselsindkomster, selv om disse har stor betydning og bør indgå i udredningen således er det umiddelbart svært at se, hvordan man sikrer en mere lige indkomst uden at gøre noget ved den meget skæve fordeling af formue og formueindkomst gennem ændringer i skattesystemet. Det er nok så vigtigt at gå et spadestik dybere og se på de faktorer, der i første omgang danner uligheden, og her spiller uddannelses-, social- og boligpolitik en væsentlig rolle. Det drejer sig i høj grad om, at flest muligt får chancen for et fuldt arbejdsliv. En afgørende grund til ulighed i vores samfund er nemlig, at der stadig er for mange, der ikke får en tryg opvækst og en uddannelse og som følge heraf har en stærkt forøget risiko for kun at få beskæftigelse i korte perioder og til en ringe løn. Det er velkendt, at denne risiko er størst for børn af fattige og dårligt uddannede forældre. Der er derfor særlige grunde til at støtte disse risikogrupper i vores uddannelsessystem og i indsatsen i for til førskolebørn. Af samme grund er den sociale indsats for dem, som det er gået skævt for, vigtig. Man må desværre konstatere, at det sociale system ikke har voldsomt gode resultater med at hjælpe folk tilbage til beskæftigelse, selv om man kan håbe på noget bedre resultater som følge af den indsats, der er aftalt i forbindelse med reformerne af førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Boligpolitikken spiller også en stor rolle. Der er lokalområder, hvor der bor mange med en svag uddannelsesmæssig og social baggrund. Med en sådan baggrund er der dårligere odds for at klare sig godt i samfundet, og disse odds forværres yderligere, hvis ens kammerater, herunder skolekammerater, i vidt omfang har en lignende baggrund. Derfor er koncentrationen af personer med dårlig uddannelse og svag social baggrund et særskilt og potentielt selvforstærkende problem som dog er mindre i Danmark end i mange andre lande. Ulighed har store konsekvenser for sundhed, og en politik, der giver større lighed f.eks. gennem et løft af uddannelses- og socialpolitikken vil som sidegevinst formentlig betyde både bedre sundhed og mindre ulighed i sundhed. Men der vil også være brug for at videreføre den indsats, som den nuværende regering har gjort også mens SF var en del af regeringen for at forbedre helbredstilstanden for de dårligst stillede. Ekspertudvalget skal med en sådan bred tilgang komme med overvejelser om politikændringer, der vil øge ligheden i samfundet. Mens miljø-, ressource- og især klimapåvirkninger vil få stor betydning for fordeling og lighed i mange lande, især ulande, og mellem lande, er det næppe tilfældet i Danmark, men det står udvalget frit for at inddrage disse og andre forhold, som udvalget vurderer er væsentlige i sammenhængen. Udvalgets sammensætning Netop fordi lighed berører mange politikområder, er det vigtigt, at udvalget bliver bredt sammensat med ekspertise inden for bl.a.: folkesundhed, uddannelse, boligområdet, socialpolitik, skatteforhold, sociologi, statistik og økonomi. Forslagsstillerne er åbne over for at medtage anden relevant ekspertise. Det er centralt, at udvalget får sit eget sekretariat, så dets arbejde kan ske uafhængigt af regeringen og centraladmini-
3 3 stration. Udvalget og sekretariatet skal have adgang til alle relevante data, herunder lovmodellen. Udviklingen i lighed i Danmark Indkomst Uligheden er steget fra en ginikoefficient på 19,8 pct. i 1994 til 25,5 pct. i 2010 (»Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014«. Maj 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet) svarende til en stigning på 29 pct. Hvis man ser bort fra kapitalindkomst, ville stigningen kun have været en tredjedel så stor, så størrelsen og fordelingen af kapitalindkomsten er skyld i størstedelen af stigningen (se også figur 2). En del af den resterende stigning kan formentlig forklares af den internationale tendens til, at en lille gruppe af topdirektører i en årrække har fået lønstigninger, der langt overstiger de gennemsnitlige lønstigninger. Herhjemme har det bl.a. været tilfældet i den finansielle sektor, selv om denne sektors resultater ikke ligefrem har været imponerende. Det vil være relevant at belyse, hvor stor betydning det har for stigningen i uligheden. Udviklingen kan også illustreres med tal fra The World Top Incomes Database se tabel 1 ifølge hvilken den tiendedel af danskerne, der har de største indkomster, har fået øget deres andel af indkomsterne med 9,3 pct., den ene procent med de højeste indkomster 28,2 pct., og de allerstørste indkomster (0,01 pct.) næsten har fået fordoblet deres andel. Formue Formuefordelingen i Danmark er som i alle andre lande meget skæv, jf. figur 1. Tallene indebærer, at den rigeste tiendedel af befolkningen ejer 86 pct. af den personligt ejede formue. Den rigeste procent alene ejer 27 pct. Disse tal er påvirket af, at de fattigste ca. 40 pct. af befolkningen netto har gæld. Kigger man kun på de ca. 60 pct., der har (positiv) formue, ejer den rigeste tiendedel 67 pct. af denne formue, og den rigeste procent af befolkningen 21 pct. Et dansk forskningsprojekt viser også, at børn og børnebørn af rige personer har en meget stor oversandsynlighed for selv at høre til blandt de rigeste danskere formentlig spiller såvel social som pengemæssig arv en væsentlig rolle for dette forhold (kilde: Publikationer/ph.d_serie_2007-/Ph. D.156.pdf#page=89). Disse tal inddrager ikke pensionsformue. Pensionsformuen er næppe helt så koncentreret hos de rigeste, men omvendt er der ingen tvivl om, at der også er en betydelig ulighed her. Således har en stor del af befolkningen ikke pensionsformue af betydning.
4 4 Kilde: svar på FIU alm. del spørgsmål 308 ( ). I bogen»capital in the Twenty-First Century«påpeger Thomas Piketty (side 171), at formuens størrelse i forhold til BNP, formuens fordeling og afkastet af denne har en stor betydning for fordelingen i samfundet, og at denne betydning er stigende i mange lande efter et betydeligt dyk igennem første halvdel af det 20. århundrede. Figur 2 indikerer, at det også er tilfældet for Danmark. Figur 2: Udviklingen i kapitalindkomst afgørende for øget ulighed i Danmark Se side 10 i publikationen: Familiernes_Oekonomi_Fordeling_Fattigdom_og_Incitamenter. pdf Arv Forslagsstillerne bekendt findes der næsten ingen statistik for arv af formue i Danmark. Der findes et samlet tal for arve- og gaveafgift, men det er ikke på nogen måde opdelt. Hertil kommer, at en del midler overføres mellem generationer, uden at der betales afgift i form af afgiftsfrie gaver, salg af fast ejendom til under markedsprisen, overdragelse af virksomhed med begrænset boafgift, unddragelser m.v. Det vil være en oplagt opgave for ekspertudvalget at lave en bedre belysning af omfanget af arv og gave og fordelingsvirkningen heraf. AE har dog lavet en opgørelse, der indikerer, at over to tredjedele af al arv i Danmark stammer fra de 10 pct. rigeste
5 5 afdøde, og at de i deres sidste leveår havde en formue på i gennemsnit knap 6 mio. kr.; et tal, der har været kraftigt stigende på 10 år (se tabel 2). Antager man, at de faktisk efterlader sig 6 mio. kr., svarer det efter den normale boafgift til en arv på i alt ca. 5 mio. kr., og hvis den fordeles på to børn, svarer det til en skattefri indkomst på ca. 2,5 mio. kr. eller ca. 10 års indkomst efter skat for en gennemsnitlig, fuldtidsbeskæftiget dansker. Som nævnt er statistikken over arv meget dårlig, så dette er kun en illustration af, at arv af (store) formuer i høj grad bidrager til at fastholde ulighed fra generation til generation. Der er brug for en bedre statistisk belysning. Anm. : Formuen året før en person dør er brugt som indikator for boets størrelse. Kilde:»Store formuer efterlades til de højest lønnede«, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Link: Uddannelse Der er betydelig forskel på, hvor mange der tager en ungdomsuddannelse, alt efter hvor stor indkomst forældrene har, jf. figur 3. For grupper med lave indkomster er der meget store forskelle, mens forskellen er mere begrænset for grupper med høje indkomster. Det indikerer, at større ulighed kan betyde, at færre får en uddannelse.
6 6 Gratis uddannelse og SU betyder, at der formelt er lige muligheder for at få en uddannelse, men reelt er mulighederne ikke lige. Internationale sammenligninger viser, at ulige samfund også har reelt ulige muligheder i form af lavere social mobilitet (se f.eks.»what The Great Gatsby Teaches Us About America In 1 Chart«, Huffingtonpost.com, 6. december Link: great-gatsby-curve_n_ html). Sundhed Personer med lav indkomst og dårlig uddannelse har ringere sundhed end gennemsnittet af befolkningen. Det illustreres f.eks. af forskellen i forventet levetid, jf. tabel 3, hvor forskellen i levetid mellem den fattigste og den rigeste fjerdedel af befolkningen er hele 10 år for mænd og godt 6 år for kvinder. Der er relevant at få udredt, i hvor høj grad der er tale om en årsagssammenhæng, men tabellen viser helt tydeligt, at de borgere, der har lave indkomster, også må døje med et ringere helbred.
7 7 Udviklingen i lighed i sammenlignelige lande Uligheden har i de seneste ca. 30 år været stigende i de fleste velstillede lande (og også i mange ulande). Det fremgår af figur 4. Det fremgår bl.a., at i den valgte periode er stigningen betydelig større i Finland og Sverige end i Danmark. Det er væsentligt at få afklaret, om der er risiko for, at den internationale tendens fremover vil slå (endnu) stærkere igennem i Danmark, især i betragtning af at effekten har været stærkere i de to nævnte nabolande. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2014: pdf Prognoser for udviklingen i lighed Det er, så vidt forslagsstillerne ved, begrænset, hvor mange fremskrivninger af indkomstfordelingen i et samfund der er lavet Piketty har nogle ansatser til det. Det hænger uden tvivl sammen med, at det er en ganske vanskelig opgave. På den anden side er det vigtigt, når man politisk skal tage stilling til, hvilken samfundsmodel vi ønsker fremover, og hvor meget eller lidt ulighed der er hensigtsmæssig eller acceptabel. Fordi der ikke er anerkendte prognosemodeller, kommer debatten om lighed i forhold til konkrete politiske tiltag ofte til at dreje sig om den helt kortsigtede (umiddelbare) virkning. Det er uheldigt. F.eks. har reglerne for beskatning af kapitalindkomst, formue og arv virkninger på fordelingen, der kan være langt større på langt end på kort sigt (gennem akkumulation og»renters rente«). Flere unge og voksne på uddannelse (uden fuld løn) vil typisk øge uligheden på kort sigt, mens virkningen på langt sigt kan være helt anderledes. En social indsats, der hjælper flere tilbage på arbejdsmarkedet, vil først afspejle sig fuldt ud i indkomstfordelingen i løbet af et antal år. Brug af livsindkomstberegninger hjælper noget på nogle af disse mangler, men kan langt fra afhjælpe dem fuldt ud. Der ville være store fordele ved at have prognosemodeller for den fremtidige udvikling i lighed også selv om man muligvis kun vil kunne indregne effekten af visse faktorer såsom formue og uddannelse. Derfor er det relevant, at ekspertudvalget undersøger, om det er muligt at udvikle sådanne modeller bl.a. ved at kigge på erfaringer fra andre lande og fra forskningsmiljøer. Konsekvenser af ulighed og lighed Der er en række gode argumenter for en høj grad af lighed i samfundet.
8 8 Nogle af disse argumenter drejer sig om den enkelte person eller familie: En indkomstfremgang vil normalt have størst værdi for personer eller familier med en lav indkomst kr. ekstra om året betyder mere for en pensionist eller en lavtlønnet end for en kontorchef i staten og måske næsten ingenting for en topchef i en stor privat virksomhed. Ekstra indkomst gør simpelthen størst nytte, når den gavner folk med små indkomster. Dette er i øvrigt endnu en grund til, at BNP ikke kan bruges som et mål for, hvor godt et samfund er ved opgørelsen af BNP har alle indkomster lige stor vægt, uanset om de tilfalder rig eller fattig. Man kan derfor ikke afgøre om f.eks. en skattereform er god eller skidt alene ved at kigge på dens (forventede) effekt på BNP. Det er endvidere sådan, at større ulighed tenderer mod at skabe større fattigdom. Andre argumenter drejer sig om, at lighed påvirker hele samfundet. I bogen»lighed. Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund«argumenterer Richard Wilkinson og Kate Pickett for, at lighed ikke kun gavner dem, der ligger nederst i indkomstfordelingen, men også i høj grad gavner de bedste stillede. De fremlægger data med internationale sammenligninger og sammenligninger af USA s delstater, der viser, at ulige samfund er præget af mere kriminalitet og vold, mindre social mobilitet (og dermed tab af talent), flere teenagemødre, ringere psykisk og fysisk helbred, flere overvægtige og mere stofmisbrug. Efter forslagsstillernes opfattelse er Wilkinson og Picketts konklusioner overordnet set holdbare, men der har været en del debat om dem, og det vil være relevant at efterprøve dem i lighedsudredningen, herunder især undersøge, hvordan Danmark passer ind i undersøgelsen, og hvorfor Danmark på enkelte punkter såsom levealder er placeret lavere, end man skulle forvente af et fortsat relativt lige samfund. Sammen med andre har Wilkinson og Pickett stiftet The Equality Trust ( der bl.a. har foretaget en opgørelse af, hvad ulighed koster UK. De kommer frem til 39 mia. om året, hvilket svarer til omkring 3 pct. af UK's BNP. En sådan opgørelse er naturligvis meget usikker, men det bør undersøges, om det giver mening at lave en tilsvarende opgørelse for Danmark. Øget ulighed vil formentlig også kunne skabe øget polarisering i samfundet med en række negative konsekvenser. Det vil være relevant at beskrive sammenhænge mellem polarisering og ulighed. En ulige indkomst- og formuefordeling har også vigtige konsekvenser for demokratiet. I USA, hvor fordelingen er meget skævere end i Danmark, og hvor især den rigeste 1 pct. har både meget store formuer og indkomster, spiller disses penge en central rolle for de demokratiske valg, og samtidig får disse megarige i stigende grad kontrol over medierne. Hvor galt det kan gå, er Italien og Berlusconi skrækeksemplet på. Hvis man først har fået den meget skæve fordeling, kan den være meget svær at slippe af med, også fordi de meget rige kan bruge af deres formue til at modarbejde en mere ligelig fordeling politisk. Mens det er svært at se argumenter for, at ulighed skulle være godt i sig selv, er en vis grad af ulighed nødvendig for at få samfundet til at fungere. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvor lidt eller meget ulighed man ønsker i samfundet, men i dag ved vi for lidt om, hvordan ulighed påvirker samfundet, og om, hvor samfundet bevæger sig hen på længere sigt selv om en del tyder på, at vi bevæger os i retning af større ulighed. Forslagsstillerne mener, at Danmark allerede har bevæget sig for langt i den retning, og ønsker at vende tendensen.
9 9 Skriftlig fremsættelse Pia Olsen Dyhr (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning. (Beslutningsforslag nr. B 18) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs merePrivatøkonomi Pension 15. november 2013
Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereVELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223
i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereCapital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre
2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereDen rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereDet er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær
1 Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark
2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereREGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN
15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere