Ansvarlig leverandørstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarlig leverandørstyring"

Transkript

1 Ansvarlig leverandørstyring Ansvarlig leverandørstyring af partner Helle Bank Jørgensen, og seniorkonsulent Annemette Nielsen, PricewaterhouseCoopers I de senere år er der kommet øget fokus på virksomhedernes ansvar, bl.a. for produktionsforholdene i leverandørkæden. En udvikling drevet af kunders, medarbejderes, investorers og øvrige interessenters forventning og krav om, at produkter og serviceydelser frembringes på etisk forsvarlig vis fra råvareproducent til slutproducent. Hvordan er arbejdsforholdene hos leverandørerne? Bliver internationale konventioner og rettigheder overholdt? Er arbejdsmiljøet acceptabelt? Bliver der taget hensyn til miljøet under fremstillingen af produkterne? Den øgede opmærksomhed på forhold i leverandørkæden betyder nye risici for virksomhederne, da uetisk adfærd kan skade forretningen, omdømmet og samarbejdspartnerne. 1. Ansvarlig leverandørstyring hvorfor er det vigtigt? I det følgende gennemgås en række årsager til det øgede behov for, at virksomheder inddrager sociale, miljømæssige og etiske hensyn i leverandørkæden. 46% outsourcer til lavtlønslande Ifølge Dansk Industris analyse 1 af danske virksomheders outsourcing er det ikke længere et spørgsmål, om virksomhederne skal udflytte arbejdsopgaver, men snarere om hvor meget og hvordan. 68% af de adspurgte virksomheder har outsourcet inden for de seneste tre år, heraf har 46% outsourcet til lavtlønslande, især Kina og de nye EU lande en 1) Globale muligheder og vækst. En analyse af danske virksomheders outsourcing. ITEK & Dansk Industri. Juni Marts 2005 Underleverandører 1

2 Ansvarlig leverandørstyring tendens, der gør sig gældende på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. Øget kompleksitet Outsourcing øger de etiske risici Outsourcing indebærer for mange virksomheder, at de indgår i et samarbejde med virksomheder i lande, hvor der råder en helt anden forretningskultur, ligesom de faktiske arbejds- og miljøforhold adskiller sig ofte meget markant fra såvel lovkrævede som ikke mindst danske forhold. Det er f.eks. almindeligt i mange udviklingslande, herunder Kina og Indien, at man i vid udstrækning benytter immigranter som arbejdskraft. Det ses, at disse arbejdstagere ofte ingen ansættelseskontrakt har, ikke modtager lovpligtige pensioner eller sundhedsforsikringer, arbejder massivt over ofte under dårlige sikkerhedsforhold ligesom de ofte bor under tvivlsomme forhold i interimistiske skurlejre oprettet af arbejdsgiveren. Danske virksomheder, der sourcer produkter i landbrugssektoren, vil ligeledes stå over for en kompliceret forsyningskæde, der ofte vil involvere hundredevis eller tusindvis af ofte familiedrevne jordbrugere, der i stor udstrækning anvender løsarbejdere under forhold, der i bedste fald kan betegnes som dårlige. Dertil kommer, at outsourcing kan medføre, at man som dansk virksomhed samtidig svækker intensiteten af samarbejdet med underleverandører, der kontraherer med den udvalgte outsourcingpartner. Selvom produktionen således flytter uden for virksomheden, forbliver det etiske ansvar ifølge virksomhedens kunder og øvrige interessenter inden for virksomheden, og det er der mange, der ikke er opmærksomme på. Samlet set indebærer outsourcing således øgede etiske risici for den danske virksomhed, de mange andre fordele ved outsourcing ufortalt. B2B kunder stiller CSR krav En undersøgelse fortaget af Oxford Research og Dansk Industri i viser, at flere og flere danske virksomheder mødes med krav fra deres erhvervskunder om etiske, sociale og miljømæssige (CSR) krav. Det er især inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet, der stilles krav. Godt 30% oplever, at miljøkrav fra deres B2B kunder har stor til afgørende betydning, og ca. 25% at arbejdsmiljøkrav har stor til afgørende betydning. Krav om etiske, sociale samt medarbejderforhold og menneskerettigheder er lidt mindre udbredt, men vurderes at få større betydning i fremtiden. De danske underleverandører bliver mødt af dokumentations- 2) Global engagement lokal handling. Udgivet af Dansk Industri Underleverandører Marts 2005

3 Ansvarlig leverandørstyring krav, der spænder vidt, herunder at virksomhederne har værdier/politikker på området, kan levere oplysninger, er kontraktligt forpligtet, rapporterer løbende, selv kontrollerer eller kontrolleres af tredje part samt krav om certificering. Kravene spreder sig Omdømmet er på spil Forbrugere straffer uetisk adfærd Kravene om dokumentation stilles oftest kun til den danske virksomhed, der ved sin underskrift forpligter sig til at føre kravene videre til sine leverandører. Undersøgelsen viser, at virksomheder, der modtager krav, også er mere tilbøjelige til at stille krav til egne leverandører. Knap ¾ af de virksomheder, der stilles over for krav om dokumentation af deres CSR forhold, stiller selv dokumentationskrav til egne leverandører. En nyere undersøgelse fortaget af Dansk Indkøb & Logistik Forum (DILF) og PricewaterhouseCoopers (PwC) i bekræfter, at danske virksomheder i stigende grad supplerer traditionelle indkøbskrav så som levering, pris og kvalitet med CSR krav. Omkring 40% af de adspurgte virksomheder stiller således krav om miljø, arbejdsmiljø og menneskerettigheder til deres leverandører, og op til 20% overvejer at gøre det. Af DILF og PwC undersøgelsen fremgår det, at godt 40% af de 175 adspurgte indkøbere mener, at CSR forholdene hos deres leverandører vil få stor eller afgørende betydning for virksomhedens omdømme i fremtiden. Hele 65% af indkøberne fra de store virksomheder mener, at omdømmet er på spil. En holdning, der i endnu højere grad slår igennem på direktionsgangen. I PwC s globale CEO Survey 2003 angav næsten 80% af de adspurgte administrerende direktører, mod knap 70% året før, at CSR er vital for en hvilken som helst virksomheds indtjening. Samme andel slog fast, at hensynet til virksomhedens omdømme og varemærke spiller en meget væsentlig rolle for deres indsats for bæredygtighed. En række andre undersøgelser bekræfter, at virksomhedens omdømme og varemærket er nært forbundet med virksomhedernes adfærd. En undersøgelse fra viser, at 56% af de adspurgte forbrugere inden for de seneste tre år er ophørt med at købe et eller flere produkter, fordi virksomheden bag 3) Corporate Social Responsibility i forsyningskæden. Survey af danske indkøberes holdninger og forventninger til Corporate Social Responsibility I forsyningskæden. DILF & PricewatershouseCoopers. Sept Marts 2005 Underleverandører 3

4 Ansvarlig leverandørstyring produktet udviste uetisk adfærd, mens 17% har talt dårligt om virksomheden eller produktet. Øvrige interessenters krav Red ikke verden, kun forretningen Ikke kun forbrugerne stiller krav om etik. Også medierne og NGO ere bidrager til at sætte fokus på virksomhedernes forretningsdispositioner. I Danmark har vi bl.a. set, hvordan der er blevet sat spørgsmålstegn ved at investere i Burma, under henvisning til menneskerettighedssituationen i landet, ligesom brug af børnearbejde hos udenlandske underleverandører gentagne gange har været i fokus. I en ren dansk kontekst oplever vi, at myndighederne retter blikket mod eksempelvis sociale klausuler i forbindelse med udlicitering af offentlige opgaver. Endelig spiller Social Responsible Investment (SRI) en rolle. Institutionelle investorer foretager i stigende omfang såkaldt negativ eller positiv screening af deres investeringer for henholdsvis at undgå at investere i virksomheder, der har at gøre med våben, tobak, spil etc., eller for at støtte miljøvenlige eller socialt ansvarlige virksomheder. Der er fortsat mange virksomheder, der, hvis de bliver udsat for kritik omkring deres adfærd, henviser til, at det ikke er vort ansvar eller vi ikke kan redde hele verden. Det afgørende er imidlertid ikke, om det formelt er virksomhedens ansvar, men derimod om dens væsentlige interessenter, der kan påvirke deres forretning, mener, at det er det. Et sådant synspunkt underbygges af den danske grundholdning om, at man ikke er bedre end dem, man vælger at samarbejde med. Virksomhedens egen holdning er naturligvis vigtig, men det er endnu vigtigere, hvad de væsentligste interessenter mener, herunder kunder, medarbejdere og ejere. Dette gælder, uanset om man taler om traditionel produktkvalitet eller arbejdsforhold hos leverandører. Gode arbejdsforhold er god kvalitet. Ansvaret vokser Det afgørende er heller ikke, om man kan redde hele verden eller ej. Det er der ingen, der forventer. Virksomheders interessenter kræver ikke, at virksomheden skal være en udviklingsorganisation eller agere offentlig myndighed, men derimod at virksomheder forholder sig til, hvordan deres forsyningskæde ser ud også med etiske briller. Og den kan som nævnt se problematisk ud, hvis man ser ordentligt efter. 4) Responsible Value Chain: What are you accountable for? Value chain accountability. By James Allen, Bain & Company, Governors of the World Economic Forum For Food, Beverage, Retail and Consumer, Davos, 22 January Underleverandører Marts 2005

5 Ansvarlig leverandørstyring Virksomheder har således ikke kun et økonomisk og juridisk ansvar i forhold til at skabe profit, betale skatter, etablere arbejdspladser og efterleve gældende lovgivning. Der pålægges i stigende grad virksomhederne et bredere socialt, miljømæssigt og etisk ansvar. De virksomheder, der umiddelbart kan have størst fordel af at inddrage hensyn til etiske forhold i forsyningskæden, er primært virksomheder, der: har arbejdskraftintensiv produktion, især hvis produktionen er koncentreret i udviklingslande, enten på egne fabrikker eller hos leverandører. har samarbejdspartnere, typisk B2B kunder, der forlanger dokumentation for overholdelse af en række sociale og miljømæssige standarder i forsyningskæden. ønsker at værne om deres mærkevare/omdømme eller opbygge konkurrencefordel. har oplevet eller befinder sig i en branche, der har oplevet at blive udsat for stor opmærksomhed fra aktivister, forbrugere, aktionærer eller pressen. Virksomheder, der formår at håndtere de etiske risici i deres forsyningskæde, kan høste følgende fordele: Reduktion af risikoen for at få skadet deres omdømme og dermed værdien af varemærket. Hurtigere og bedre reaktion på kritik fra f.eks. NGO ere og presse. Forventning om øget produktivitet, når arbejdsforholdene forbedres. Vinde konkurrencemæssige fordele ved at markere sig som også værende socialt og miljømæssigt ansvarsbevidste. Opbygge en kultur og et image, hvor der lægges vægt på en bæredygtig udvikling, og fokusering på at balancere hårde som bløde værdier. 2. Ansvarlig leverandørstyring hvad er det? Etisk risikostyring Etiske risici er risici for, at personer eller virksomheder agerer på en måde, der kan anses for at være angribelige af virksomheden selv eller dens væsentligste interessenter, eksempelvis investorer, medarbejdere eller kunder. Etisk risikostyring i leverandørkæden handler derfor om, at den enkelte virksomhed må fastlægge sin risikotærskel og tage konsekvenserne heraf. Hvilken sandsynlighed for og hvilken virkning af en etisk krænkelse kan og vil virksomheden leve med? Hvilken grad af sikkerhed ønsker virksomheden at opnå og til hvilken pris? Ansvarlig leverandørstyring som risikostyring betyder samtidig, at den enkelte virksomhed Marts 2005 Underleverandører 5

6 Ansvarlig leverandørstyring må vælge en implementeringsstrategi, der både matcher de risici, den står over for, og hvor megen sikkerhed den ønsker i styringen af dem. Der er ikke en one size fits all -løsning. Model I det følgende ser vi nærmere på nogle af de forhold, som virksomheden må tage stilling til for at afdække, om og i givet fald hvordan man kan udvikle en strategi for ansvarlig leverandørstyring. Jf. figur 1 nedenfor kan processen inddeles i fire faser; under hver fase er der i det følgende eksempler på nogle af de spørgsmål, som må afklares. Figur 1. Model for udvikling og implementering af ansvarlig leverandørstyring. 3. Afklaring af strategien Skal vi arbejde med ansvarlighed? Enhver virksomhed bør være optaget af at sikre, at delstrategier, systemer, processer og aktiviteter understøtter den overordnede strategi og fører virksomheden tættere på at realisere sine mål. De samme krav må naturligvis stilles til den ansvarlige leverandørstyringsstrategi. Det første spørgsmål, som skal besvares, må naturligt være, hvorfor virksomheden skal arbejde med ansvarlighed. Ledelsen må gøre det klart, på hvilken måde etiske forhold kan påvirke de overordnede mål og strategien i positiv såvel som negativ retning. Strategien for ansvarlig leverandørstyring skal være en integreret del af den overordnede strategi. Nogle af de delspørgsmål, som skal afklares, er: Har vore vigtige eksterne interessenter krav, forventninger eller ønsker i relation til virksomhedens etiske præstation? Er der eksempelvis nogle af vore kunder, som stiller krav om, at vi har styr på miljø- og arbejdsforholdene i vor leverandørkæde? Vil et dårligt omdømme hos kunder resultere i lavere omsætning? Lægger vore medarbejdere eller ejere vægt på, at vi som virksomhed har en ansvarlig profil? Hvordan ville de reagere, hvis virksomheden blev indblandet i eksempelvis korruption, eller der er produkter, som er produceret 6 Underleverandører Marts 2005

7 Ansvarlig leverandørstyring ved børnearbejde. Hvordan vil deres reaktion påvirke mulighederne for rekruttering af nye medarbejdere? Kan virksomhedens omdømme lide skade af dårlig omtale på grund af uetiske forhold i værdikæden? Kan det skade virksomheden på anden vis? Kan det styrke virksomhedens overordnede strategi, hvis der arbejdes mere med ansvarlighed? Eksempelvis adgang til nye kunder, nye investorer, billigere kapital, styrke varemærket og/eller mere motiverede medarbejdere? Betyder det noget for os selv at blive forbundet med etisk tvivlsomme forhold i enten vor egen virksomhed eller hos nære samarbejdspartnere? Hænger det sammen med virksomhedens egne værdier og det, der afspejles i markedsføringen og anden kommunikation? Negative svar Positive svar Det er oplagt, at såfremt svarene på ovenstående spørgsmål er negative, er der formentlig få grunde til at arbejde videre med ansvarlig leverandørstyring. Selvom det eksempelvis altid er ubehageligt at komme på forsiden af en formiddagsavis med en historie om dårlige arbejdsforhold i ens forsyningskæde, må det vurderes, om denne ubehagelighed reelt set får flere og mere vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, dens strategi og værdiskabelse. Omvendt vil positive svar på ovenstående spørgsmål betyde, at ansvarlig leverandørstyring kan spille en rolle med henblik på at realisere virksomhedens strategi. Det næste skridt vil derfor være at foretage en samlet risikoanalyse, der mere præcist fastlægger de risici, som virksomheden står over for, og som kan omhandle forhold i hele værdikæden; i denne artikel ser vi dog alene på styring af etiske risici i leverandørkæden. 4. Risikoanalyse Virksomhedens risikotærskel og leverandørkædens risikoprofil er de to afgørende faktorer i fastlæggelse af virksomhedens risikoprofil. Virksomhedens risikotærskel Virksomhedens risikotærskel handler dybest set om, hvor stor skade uetiske forhold i leverandørkæden kan påføre virksomheden; dvs. hvad er virkningen af dårlige arbejds- og miljøforhold i leverandørkæden? Vil eksempelvis medarbejderne, kunderne og/eller investorerne miste tillid til virk- Marts 2005 Underleverandører 7

8 Ansvarlig leverandørstyring somheden og hvor megen tillid mistes med hvilke forventelige konsekvenser på kort og langt sigt? Leverandørkædens risikoprofil Leverandørkædens risikoprofil er dybest set et spørgsmål om sandsynligheden for, at der sker krænkelser af virksomhedens eller dens vigtigste interessenters værdier og opfattelser og den forventede effekt heraf. Selvom sandsynligheden for uetiske forhold er stor, betyder dette ikke nødvendigvis, at den samlede risikoprofil er høj, hvis det vurderes, at sådanne risici har begrænset virkning på virksomheden. Det er således samspillet mellem sandsynlighed og virkning, der er afgørende for virksomhedens vurdering. Figur 2. Risikoanalysemodellen viser, hvilke indikatorer der har indflydelse på risikoen for, at leverandører krænker virksomhedens værdier og opfattelser. Figur 2. Risikoanalysemodel. Kortlægning af etiske risici Figur 2 viser, hvordan henholdsvis virkning og sandsynlighed på systematisk vis kan bestemmes for hver leverandør ved hjælp af en række forskellige indikatorer. Det er oplagt, at virkning i høj grad er uafhængig af den enkelte leverandør og mere knyttet til virksomhedens profil og strategi, men virksomhedens sårbarhed kan også være påvirket af typen af krænkelser og de konkrete produktområder. Den indiske tæppe leverandør Benytter en virksomhed eksempelvis leverandører af vævede tæpper (produktrisiko) i visse provinser i Indien (landerisiko), er der en øget risiko for, at der sker en overtrædelse af ILO-konvention nr. 138 om børnearbejde. Er der ydermere tale om leverandører (leverandørrisiko), der anvender en lang række underleverandører f.eks. i form af 8 Underleverandører Marts 2005

9 Ansvarlig leverandørstyring hjemmearbejdere stiger den samlede sandsynlighed for, at der kan ske en krænkelse. Virkningen af en krænkelse for virksomhedens omdømme er større, jo lettere en leverandør kan sættes i forbindelse med virksomheden (brand-identificering). Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomhedens logo er vævet i tæpperne. Dertil kommer, at børnearbejde i dag ses som en alvorlig krænkelse (type af krænkelse), og da graden af NGO-kampagner (stakeholderbevågenhed) mod børnearbejde i Indien er forholdsvis stor, er der risiko for, at krænkelsen vil blive eksponeret. Den samlede virkning af en krænkelse af virksomhedens omdømme er således stor. Risikoanalysens anvendelsesmuligheder Håndtering af risiciene Risikoanalyse kan anvendes på forskellig vis, idet det afgørende er, at virksomheden er opmærksom på samspillet mellem virkning og sandsynlighed. Risikoanalysen giver virksomheden et nuanceret billede af risiciene, hvilket samtidig giver mulighed for at udvikle en strategi, der er tilpasset de faktiske risici i forskellige dele af virksomhedens leverandørkæde. Eksempelvis kan virksomheden fastlægge forskellige typer af forebyggende, opdagende eller korrigerende mekanismer, der svarer til risikosituationen i enkelte lande, industrier eller leverandører. Analysen vil også udgøre et element i processen med udvælgelse af nye leverandører og/eller i forbindelse med indsnævring af leverandørbasen. I forlængelse af risikoanalysen er det naturligt at se på mulighederne for rent faktisk at styre risiciene. Risikostyringsmulighederne vil især være påvirket af følgende forhold: Hvilken forhandlingsposition har virksomheden i forhold til sine leverandører? Er virksomheden en stor kunde eller blot én blandt mange andre? Hvem er drivkraften i værdikæden producent- eller forbrugerdrevet? I hvor stor udstrækning anvendes underleverandører, og hvor stor en rolle spiller de i fremstillingen af produkter; eksempelvis i situationer, hvor leverandøren er grossist, kan det være nødvendigt at identificere de egentlige producenter? Hvor mange finansielle og menneskelige ressourcer er nødvendige for at arbejde med ansvarlig leverandørstyring og hvor mange er til rådighed? Hvor langt tilbage i kæden vil det være nødvendigt at styre risiciene? Marts 2005 Underleverandører 9

10 Ansvarlig leverandørstyring Mange virksomheder vælger at fokusere alene på leverandører i første led, ligesom indsatsen ofte vil blive koncentreret om leverandører, hvor virksomheden har en vis forhandlingskraft, samt leverandører, som har strategisk betydning for virksomheden. 5. Code of Conduct Krav til leverandører Strategien for ansvarlig leverandørstyring tager udgangspunkt i de krav, som virksomheden ønsker dens leverandører skal leve op til. Hvor højt/lavt skal barren sættes, og hvad skal være omfattet? Er udgangspunktet efterlevelse af lokal lovgivning eller er det højere; eksempelvis FN-standarder? Skal der alene stilles krav til børne- og tvangsarbejde, eller skal øvrige arbejds- og miljøforhold samt andre etiske forhold også indgå? Code of Conduct typiske krav Arbejdstagerrettigheder Tvangsarbejde Børnearbejde Arbejdsløn og -vilkår Arbejdstid Organisationsfrihed Ret til kollektive forhandlinger Sundhed og sikkerhed Øvrige menneskerettigheder Diskrimination Chikane, misbrug etc. Miljø Udledninger til jord, vand og luft Affaldshåndtering Opbevaring af farlige stoffer. Valget af krav er ikke kun et spørgsmål om, hvad der synes fornuftigt. Når de etiske krav vælges, er det også vigtigt at gøre sig klart, at jo flere krav, der stilles, jo flere ressourcer skal der anvendes til implementeringen, herunder til at undersøge om de efterleves. Og jo skrappere krav der stilles, jo større risiko er der for, at de overtrædes. Omvendt må virksomheden vurdere, hvad den selv og dens vigtigste interessenter anser for at være et acceptabelt niveau. Det vil således være uhensigtsmæssigt, dersom virksomheden vælger en strategi baseret på krav, der ases for helt utilstrækkelige af virksomhedens væsentligste interessenter. 10 Underleverandører Marts 2005

11 Ansvarlig leverandørstyring ILO s kernekonventioner Branche-codes Objektive, målbare og forståelige krav Det må anbefales, at der vedtages en Code of Conduct, der på arbejdstagerområdet tager udgangspunkt i ILO s otte kernekonventioner suppleret med relevant lokal lovgivning og relevant praksis på andre områder. ILO-konventionerne nyder generelt international opbakning fra såvel regeringsside som arbejdstager- og arbejdsgiverside, da ILO er en trepartsorganisation. Det er også muligt at arbejde med fasemodeller, hvor efterlevelse af ILO-konventioner er målsætningen, men hvor samarbejdet starter med udgangspunkt i efterlevelse af lokal lovgivning (som i mange tilfælde vil være tæt på ILO-konventionerne). Endelig kan det vælges at anvende en Code of Conduct udviklet af en brancheorganisation eller af flere forskellige interessenter. Eksempelvis har mange britiske virksomheder valgt en Code of Conduct udviklet i samarbejde mellem fagforeninger, NGO er og virksomheder den såkaldte ETIbase code. Branche-codes findes også i legetøjsindustrien, den britiske teindustri, den tyske detailhandel og flere andre. Uanset de krav man som virksomhed måtte vælge at stille, er det vigtigt, at virksomhedens Code of Conduct er objektiv, målbar og forståelig, således at begge parter har et klart billede af de krav, der skal honoreres. Ingen af parterne har glæde af upræcise krav. Derfor vil det også være naturligt, at kravene baseres på lokal lovgivning og/eller internationalt vedtagne konventioner eller erklæringer. Virksomhedens Code of Conduct er på mange måder hjertet i strategien for ansvarlig leverandørstyring. Coden er den benchmarkstandard, som alle virksomhedens leverandører skal leve op til, og den kommer på mange måder til at repræsentere virksomhedens værdigrundlag i praksis. Derfor er det vigtigt, at der vælges standarder, som virksomheden står inde for, herunder selv efterlever, og som den er indstillet på at søge håndhævet. 6. Valg af implementeringsmodel Virksomheders Code of Conduct kan implementeres på meget forskellig vis. Det er en naturlig konsekvens af, at implementeringsstrategien nøje må afpasses virksomhedens samlede risikoprofil og de målsætninger, der driver virksomheden. Marts 2005 Underleverandører 11

12 Ansvarlig leverandørstyring Forskellige modeller Den faktiske praksis spænder bredt. På den ene side kræver virksomheden blot af sine leverandører, at de skriver under på at leve op til kravene i virksomhedens Code of Conduct; virksomheden udviser ingen bestræbelser på at undersøge, sikre eller bidrage til, at kravene rent faktisk bliver respekteret. På den anden side er der et meget tæt samarbejde mellem virksomheden og leverandøren om efterlevelse af de sociale og miljømæssige krav. Det kan eksempelvis udmønte sig i, at virksomheden hjælper leverandøren med at implementere coden, herunder uddanner personale, rådgiver om styring af arbejdsmiljø, og hjælper med at opbygge systemer og procedurer. Som nævnt må valg af implementeringsmodel tage udgangspunkt i virksomhedens risikoanalyse og målsætninger for indsatsen. Det afgørende spørgsmål, som må besvares, er, hvor stor sikkerhed virksomheden ønsker for, at leverandørerne lever op til kravene. Forebyggende, opdagende og korrigerende procedurer I de fleste effektive modeller indgår der elementer af forebyggelse, monitorering og korrektion. Det handler i første omgang om at indføre systemer, der kan forebygge krænkelser af de etiske retningslinjer. Dernæst om at have systemer, der opdager og advarer om krænkelser samt procedurer, der kan sikre, at der bliver rettet op på forhold, der bliver krænket. Det er en væsentlig pointe, at ansvarlig leverandørstyring handler om at præge og via tilskyndelse og skub at ændre adfærden hos samarbejdspartnere. Dermed er det sjældent hensigtsmæssigt at fokusere på ensidig og streng kontrol. Implementeringen af en Code of Conduct er i sidste instans båret af leverandørens engagement og vilje og udsigten til at fastholde kunderelationen. Eksempler på forebyggende, opdagende og korrigerende procedurer: 12 Underleverandører Marts 2005

13 Ansvarlig leverandørstyring Tabel 1. Forebygge Opdage Korrigere Etiske krav indbygget i kontrakter med henblik på at binde leverandøren juridisk. Etisk screening af potentielle leverandører, før samarbejde indgås. Leverandører og medarbejdere hos leverandører får krav forklaret, så de kender og reelt forstår dem. Incitamentssystemer tilpasses, så indkøbere ikke straffes for at tage hensyn til de etiske krav, når de vælger leverandører. Leverandøren foretager en selv-evaluering om efterlevelse af Code of Conduct, på basis af spørgeskema. Inspektionsbesøg, hvor der anvendes eksterne og/eller interne auditører, der via checklister og specificerede undersøgelsesmetoder kontrollerer, om leverandørerne lever op til de etiske krav. Handlingsplaner, der angiver, hvilke forbedringer der skal foretages og hvornår, som leverandør og virksomhed udarbejder i fællesskab. Løbende dialog om forbedringer. Opfølgningsbesøg. Virksomhed giver økonomisk støtte til investering i effektivitetseller sikkerhedsforbedringer hos leverandører med henblik på at forbedre forhold, som forebygger, at der sker krænkelser i fremtiden. Virksomhed træner/uddanner leverandører og dennes medarbejdere i f.eks. miljø, sundhed og sikkerhed. Balancere procedurerne Yderligere forhold Som virksomhed må der findes en passende balance mellem disse tre grundlæggende former for implementering. Balancen kan tilpasses de faktiske risikoforhold i forskellige dele af leverandørkæden. Eksempelvis kan der være mindre behov for monitorering af svenske leverandører, hvorimod leverandører i Kina må inspiceres årligt eller oftere. Det kan også være relevant at tilbyde assistance/rådgivning til vigtige leverandører, som ikke har tilstrækkelig ledelseskapacitet til at håndtere de etiske krav. I tillæg til ovenstående forhold bør virksomheden overveje følgende forhold i forbindelse med implementeringen af strategien: Sikre sig, at strategien stemmer overens med den overordnede strategi for ansvarlig leverandørstyring. Sikre sig, at virksomhedens egne medarbejdere forstår kravene. Sikre sig, at leverandørerne (og deres medarbejdere) forstår kravene. Opbygge fornødne systemer til registrering af leverandørernes resultater, profil etc. Dertil skal virksomheden udpege, hvilken funktion i virksomheden, der skal varetage opgaven med ansvarlig leve- Marts 2005 Underleverandører 13

14 Ansvarlig leverandørstyring randørstyring, og der skal tages beslutning om den eksterne og interne kommunikation af arbejdet med ansvarlig leverandørstyring. Placering af ansvaret for leverandørstyring Kommunikationsplan Strukturen af funktionen, der skal varetage opgaven med at definere og implementere de etiske retningslinjer over for leverandørerne vil afhænge af virksomhedens størrelse samt omfanget og kompleksiteten af leverancestrukturen. I nogle virksomheder refererer den ansvarlige leder direkte til den administrerende ledelse, mens funktionen i andre virksomheder er placeret som en del af indkøbsfunktionen. Uanset hvorledes funktionen er organiseret, er det vigtigt, at implementeringsprocessen af de etiske retningslinjer er forankret i topledelsen, og at ansvarsområder og ressourcekrav er klart defineret. Kommunikationen skal målrettes internt til egne medarbejdere etc. og eksternt til virksomhedens leverandører, disses medarbejdere og eventuelt øvrige interessenter. Eksempelvis skal det specificeres, hvorledes virksomhedens sæt af etiske retningslinjer vil blive kommunikeret ud i hele leverandørkæden, herunder hvilke tiltag der skal sættes i værk for at sikre, at samtlige medarbejdere, som på den ene eller anden måde er involveret i produktionen af virksomhedens produkter, har kendskab til de etiske retningslinjer. Som minimum skal retningslinjerne oversættes til de sprog, disse mennesker taler/læser. I forhold til den eksterne kommunikation er det vigtigt at gøre sig klart, hvor meget og hvornår man vil offentliggøre virksomhedens arbejde med ansvarlig leverandørstyring. Nogle virksomheder har lavet hjemmesider, der udelukkende handler om deres arbejde med ansvarlig leverandørstyring. NIKE s hjemmeside 5 er et eksempel herpå. Andre virksomheder offentliggør alene de etiske retningslinjer, mens andre vælger helt at undgå offentliggørelse af deres aktiviteter inden for området. Uanset hvilken strategi man foretrækker, er det tilrådeligt at udskyde en offentliggørelse, indtil der er foretaget et omfattende og seriøst arbejde med at undersøge og forbedre arbejdsforholdene hos leverandørerne. En offentliggørelse forpligter og arbejder man ikke seriøst med ansvarlig leverandørstyring, kan det nemt give bagslag. 5) 14 Underleverandører Marts 2005

15 Ansvarlig leverandørstyring 7. Inspektionsbesøg Monitorering skal tilpasses risikoprofilen Monitoreringsværktøjer Hvem udfører besøgene? Interne monitører Monitorering kan udføres på mange måder, men også her vil det være vigtigt at tilpasse omfanget og karakteren til risikoprofilen; eksempelvis jævnlige specialistbesøg hos højrisikoleverandører, hvorimod det vil være tilstrækkeligt med stikprøvebesøg hos lavrisikoleverandører. Virksomheden kan også overveje at samarbejde med andre købere om at udføre besøgene, således at omkostningerne deles. Dette forudsætter dog, at der er enighed om standarderne og målsætningen med arbejdet. I mange brancher er der en tendens til udføre kollektive besøg med henblik på at begrænse omkostningerne for de enkelte købere og besværet for de enkelte leverandører. Det kan også vælges, at leverandørerne afholder omkostningerne til monitoreringsbesøg som et element i at kvalificere sig til leverandør. Inspektionsbesøg er mest effektive, når der benyttes standardiserede monitoreringsværktøjer, herunder rapporteringsprogram og spørgeskemaer for at sikre, at virksomhedens formål med at foretage besøget imødekommes, samt at de kontroller, der foretages hos leverandørerne, er konsistente og så vidt muligt uafhængige af, hvem der udfører kontrolbesøgene. Virksomheder kan udføre interne kontrolbesøg ved at videreuddanne nuværende interne auditører eller oplære kvalitets-, miljø- og/eller produktionspersonale i at udføre kontrolbesøgene. Alternativt kan virksomheden udlicitere hele eller dele af sine kontrolbesøgsaktiviteter til eksterne monitører, der har specialiseret sig inden for området og har uddannet personale verden rundt til at udføre dette arbejde. Ved at benytte interne monitører opnår virksomheden mulighed for at etablere et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de interne monitører og leverandøren. Herved øges muligheden for, at en eventuel påkrævet holdningspåvirkning fra virksomhed til leverandør kan finde sted. Denne praksis kan alt afhængig af virksomhed og branche dog medføre sproglige konflikter samt kulturelle kløfter, som skal overvejes. Eksterne monitører Eksterne monitører, der udfører kontrolbesøg, inkluderer blandt andet inspektions-/testfirmaer, interesseorganisationer (NGO ere), internationale revisions- og rådgivningsfirmaer og mindre kontrolfirmaer. De eksterne monitører er ofte meget erfarne, fordi de foretager kontrolbesøg hos en Marts 2005 Underleverandører 15

16 Ansvarlig leverandørstyring lang række forskellige virksomheder. Derudover har de ofte den fordel, at eksterne moniteringsfirmaer kan tilbyde, at deres medarbejdere har samme nationalitet, som medarbejderne i de virksomheder, som de foretager kontrolbesøg i. Udførelse af inspektionsbesøg Risiko for snyd Monitoreringsværktøjerne bør indeholde observationer, forespørgsler, selvstændige tests, analytiske procedurer, proces- og kontrolvurderinger, interviews og dokumentationsgennemgang. Monitørerne bør også udstyres med en test-guideline, der specificerer, hvilke tests og hvor mange der skal foretages, idet leverandører kan variere fra at være små familieejede virksomheder til meget store firmaer med flere tusinde ansatte. Test-guidelines sikrer, at de konklusioner, der drages, er foretaget på basis af kontrol af en passende mængde stikprøver af dokumenter, og at et passende antal medarbejdere interviewes. Monitørerne udvælger interviewpersoner blandt medarbejderne både ud fra observation nogle medarbejdere ser måske meget unge ud eller har for eksempel synlige skader, der kan være tegn på arbejdsskader og ud fra test af dokumentation; nogle medarbejdere har ikke modtaget den rette løn eller er under den lovpligtige arbejdsalder. Atter andre udvælges tilfældigt. Interviewene udføres i enerum, hvor ledelsen ikke har mulighed for at overhøre samtalen, og de informationer, de interviewede medarbejdere giver, forbliver fortrolige over for ledelsen. Der er altid en risiko for, at ledelsen eller medarbejderne viser monitørerne forfalskede dokumenter for at skjule, at ledelsen for eksempel ikke betaler overarbejdsbetaling, eller at nogle medarbejdere er under den lovpligtige arbejdsalder. Det er en risiko, som altid vil være til stede, og som søges opdaget gennem besøg, men kun reelt kan mindskes ved at opbygge et tillidsforhold til fabriksledelsen og medarbejderne, så de forstår, at fabriksbesøgene er til gavn for dem selv. Desuden reduceres risikoen også betydeligt ved, at monitørerne sammenholder alle dokumenter og interviews og undersøger, om virksomheden f.eks. har etableret nogle procedurer for ansættelser. Hvis compliance, hvorfor compliance? Det er vigtigt at undersøge, om sådanne procedurer eksisterer hos leverandøren, fordi det giver et indtryk af, om de konstaterede forhold skyldes tilfældigheder eller bevidste handlinger, og det giver dermed også et billede af situationen, når der ikke er besøg af monitører. Hvorfor er der eksempelvis børnearbejdere på den pågældende fabrik? Er det tilfældigt? Har ledelsen ikke forsøgt at dokumentere de 16 Underleverandører Marts 2005

17 Ansvarlig leverandørstyring ansattes alder? Eller er det bevidst, at ledelsen primært ansætter børn, da de er billigere i løn, og ledelsen mener, at de arbejder hurtigere? Det samme spørgsmål kunne man stille med modsat fortegn: Hvorfor er der ingen børnearbejdere på den pågældende fabrik? Begge spørgsmål er faktisk lige relevante, fordi det siger meget om, hvad fabrikken gør eller ikke gør for at leve op til de etiske retningslinjer, og således hvordan man kan hjælpe virksomheden med at opbygge de nødvendige procedurer og retningslinjer. De fire testformer Observationer Ledelsesfeedback Medarbejderinterview Test af dokumentation. Resultatet af disse fire testformer sammenholdes efterfølgende for at kunne konkludere, hvorvidt leverandøren efterlever de etiske retningslinjer. Eksempel på test vedrørende børnearbejde. Børnearbejde Spørg fabriksledelsen om den lovpligtige minimumsalder for fuldtidsarbejde. Observer medarbejdere, der ser ud til at være under den lovpligtige minimumsalder. Gennemgå en stikprøve af dokumenter for alle medarbejdere samt dokumenter fra alle de medarbejdere, der ser unge ud, for at kontrollere deres alder, samt foretag kontrol af, hvorvidt ledelsen arkiverer de rette aldersidentifikationsdokumenter, herunder identitetskort, ansættelseskontrakter etc. Gennemgå fabrikkens procedurer med henblik på at verificere rigtigheden af aldersdokumentationen, og kontrollér, hvorvidt disse procedurer overholdes. Gennemgå medarbejderregisteret med henblik på at vurdere, hvorvidt medarbejderne alle er over den lovpligtige minimumsalder, og sammenlign med den information, der er opnået ved at gennemgå medarbejdernes identifikationsdokumenter. Interview fabriksledelsen med henblik på at vurdere ansættelsesprocedurer. Stikprøveinterview af medarbejderne med henblik på at vurdere, om der har arbejdet eller arbejder børn, der er under den lovpligtige minimumsalder. Stikprøveinterview af de medarbejdere, for hvem der er gennemgået aldersdokumentation med henblik på at få at vide, hvornår de er født, samt hvor gamle de var, da de blev ansat på fabrikken, og sammenhold denne information med de gennemgåede dokumenter. Marts 2005 Underleverandører 17

18 Ansvarlig leverandørstyring 8. Løbende justeringer frem for ophør af samarbejde Håndhævelse af de etiske standarder Ulemper ved afbrudt samarbejde Fordele ved løbende justeringer Der vil uvilkårligt opstå situationer, hvor det eksempelvis ved inspektionsbesøg opdages, at leverandører ikke til fulde efterlever de etiske krav. Metoder til at håndhæve, at de etiske standarder reelt efterleves, strækker sig fra at udarbejde korrigerende handlingsplaner, hvor virksomheden opstiller en række specifikke krav til forbedringer, som leverandøren forpligter sig til at foretage inden for en given tidsfrist til at trække specifikke ordrer tilbage, stille samarbejdet i bero, indtil forholdene er forbedret eller i yderste konsekvens helt afbryde samarbejdet med leverandører, der ikke opfylder de etiske standarder. Mens afbrydelse af samarbejdet med en eksisterende leverandør sender de mest synlige signaler om, at virksomheden ikke accepterer overtrædelser af de etiske retningslinjer, vil nul-tolerance for både ledelsen og medarbejdere hos leverandøren måske medføre, at de mister deres arbejde (og dermed risikerer at blive tvunget ud i andet og mere umenneskeligt og risikabelt arbejde). For virksomheden kan en afbrydelse af samarbejdet i sidste ende således have den direkte modsatte effekt, idet de af f.eks. NGO ere risikerer at blive stillet til ansvar for, at de faktisk bidrager til at forringe forholdene i de områder, som de får forsyninger fra. Derfor er det ikke tilrådeligt at praktisere en for konsekvent håndhævelsesstrategi. Derimod vil etablering af samarbejde med leverandører i bestræbelserne på at forbedre forholdene på fabrikkerne eller plantagerne over en periode være at foretrække. Et samarbejde, hvor virksomheden kan involvere sig i større eller mindre grad. Kendetegnet for en effektiv løbende justering af forholdene er, at det kan bidrage til at forebygge, at der sker nye krænkelser i fremtiden. I yderste konsekvens kan virksomheder dog være nødsaget til at afbryde samarbejdet med leverandører, der ikke viser vilje til at forsøge at efterleve kravene. Ansvarlig leverandørstyring er en proces 9. To skridt frem og et tilbage Ligegyldigt hvor og med hvilken omhu leverandører udvælges, eller hvor specifikke krav de stilles over for, eller hvor mange inspektionsbesøg der foretages, kan det ikke garantere, at der hos nogle leverandører aldrig forekommer 18 Underleverandører Marts 2005

19 Ansvarlig leverandørstyring forhold, virksomheden ikke ønsker at blive identificeret med. Det er vigtigt at erkende, at ansvarlig leverandørstyring er en proces. Første skridt i den rigtige retning er at få et kvalificeret kendskab til sin leverandørbase og de iboende etiske risici, der er forbundet med samarbejdet. Kun med et sådant fundament kan der indføres et effektivt system, der fokuserer på at forebygge overtrædelser af virksomhedens etiske krav og sikre, at disse bliver opdaget. Imidlertid er det vigtigt at erkende, at én korrigerende handling hos en leverandør ikke nødvendigvis betyder, at alle forhold vil være på plads hos leverandøren dagen efter. Derfor kan nogle virksomheder føle, at de tager to skridt frem og et tilbage på en vej, der til tider kan føles lang og endeløs. Tag selv det første skridt og vis vejen Etik og indtjening er i dag ikke længere to adskilte størrelser. Virksomhederne presses af deres kunder, investorer og interessenter i øvrigt til at forholde sig til de etiske sider af deres forretning. Det er en udfordring, som de fleste danske virksomheder vil kunne tage op. Den enkelte virksomhed må dog gøre op med sig selv, om den vil tage første skridt, eller om den vil overlade det til andre at diktere tempoet og retningen. Marts 2005 Underleverandører 19

20 Ansvarlig leverandørstyring 20 Underleverandører Marts 2005

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord....................................................... 3 1. Indledning.................................................

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Corporate Social Responsibility Rapport 2012

Corporate Social Responsibility Rapport 2012 Corporate Social Responsibility Rapport 2012 Vi bevæger os I den rigtige retning, men har fortsat noget at lære og områder at forbedre. Vores arbejde indenfor CSR er en rejse og vi vil gøre vores bedste

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1 Bech-Bruun Intelligence Persondata og it-sikkerhed Survey-rapport April 2015 2 Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Sociale og Miljømæssige Bestemmelser (SMB)

Sociale og Miljømæssige Bestemmelser (SMB) Sociale og Miljømæssige Bestemmelser (SMB) Ved indgåelse af entreprisekontrakter og aftaler om vareleverancer Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Februar 2010 Dokument nr. P-60762 Revision nr.

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Analyse: Kontraktstyring 1. Bech-Bruun Intelligence. Kontraktstyring

Analyse: Kontraktstyring 1. Bech-Bruun Intelligence. Kontraktstyring Analyse: Kontraktstyring 1 Bech-Bruun Intelligence Kontraktstyring Analyse September 2015 2 Analyse: Kontraktstyring Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 6 Alle rettigheder til denne analyse

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012)

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Lønpolitik (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Passende aflønning For koncernens lønpolitik er visionen, at leder og medarbejder har en fælles forståelse og accept af rimeligheden i lønniveauet.

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29.

Indorama Ventures Public Company Limited. Politik for god selskabsledelse (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. Indorama Ventures Public Company Limited (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2009 den 29. september 2009) Meddelelse fra formanden Indorama Ventures Public Company Limited ("selskabet") har den holdning, at

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

DER ER INGEN GRÆNSER HR-juRa HaNDlER om: VoRES forretning ER Global, og VI tager DEt INtERNatIoNalE SERIøSt. www.norrbomvinding.com.

DER ER INGEN GRÆNSER HR-juRa HaNDlER om: VoRES forretning ER Global, og VI tager DEt INtERNatIoNalE SERIøSt. www.norrbomvinding.com. EN PROFIL DE FLESTE PROBLEMER HAR EN JURIDISK LØSNING MEN JURA ER IKKE altid NOK Norrbom Vinding er et advokatfirma, som rådgiver offentlige og private virksomheder inden for alle dele af arbejds- og ansættelsesretten.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice?

Rengøringsservice. Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? Rengøringsservice Hvordan har SKI håndteret CSR i rammeaftale 18.01 Rengøringsservice? 30. september 2013 2 Agenda 1. Kort om rammeaftalens opbygning 2. Krav til leverandører (prækvalifikation) 3. Kundens

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere