Ansvarlig leverandørstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarlig leverandørstyring"

Transkript

1 Ansvarlig leverandørstyring Ansvarlig leverandørstyring af partner Helle Bank Jørgensen, og seniorkonsulent Annemette Nielsen, PricewaterhouseCoopers I de senere år er der kommet øget fokus på virksomhedernes ansvar, bl.a. for produktionsforholdene i leverandørkæden. En udvikling drevet af kunders, medarbejderes, investorers og øvrige interessenters forventning og krav om, at produkter og serviceydelser frembringes på etisk forsvarlig vis fra råvareproducent til slutproducent. Hvordan er arbejdsforholdene hos leverandørerne? Bliver internationale konventioner og rettigheder overholdt? Er arbejdsmiljøet acceptabelt? Bliver der taget hensyn til miljøet under fremstillingen af produkterne? Den øgede opmærksomhed på forhold i leverandørkæden betyder nye risici for virksomhederne, da uetisk adfærd kan skade forretningen, omdømmet og samarbejdspartnerne. 1. Ansvarlig leverandørstyring hvorfor er det vigtigt? I det følgende gennemgås en række årsager til det øgede behov for, at virksomheder inddrager sociale, miljømæssige og etiske hensyn i leverandørkæden. 46% outsourcer til lavtlønslande Ifølge Dansk Industris analyse 1 af danske virksomheders outsourcing er det ikke længere et spørgsmål, om virksomhederne skal udflytte arbejdsopgaver, men snarere om hvor meget og hvordan. 68% af de adspurgte virksomheder har outsourcet inden for de seneste tre år, heraf har 46% outsourcet til lavtlønslande, især Kina og de nye EU lande en 1) Globale muligheder og vækst. En analyse af danske virksomheders outsourcing. ITEK & Dansk Industri. Juni Marts 2005 Underleverandører 1

2 Ansvarlig leverandørstyring tendens, der gør sig gældende på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. Øget kompleksitet Outsourcing øger de etiske risici Outsourcing indebærer for mange virksomheder, at de indgår i et samarbejde med virksomheder i lande, hvor der råder en helt anden forretningskultur, ligesom de faktiske arbejds- og miljøforhold adskiller sig ofte meget markant fra såvel lovkrævede som ikke mindst danske forhold. Det er f.eks. almindeligt i mange udviklingslande, herunder Kina og Indien, at man i vid udstrækning benytter immigranter som arbejdskraft. Det ses, at disse arbejdstagere ofte ingen ansættelseskontrakt har, ikke modtager lovpligtige pensioner eller sundhedsforsikringer, arbejder massivt over ofte under dårlige sikkerhedsforhold ligesom de ofte bor under tvivlsomme forhold i interimistiske skurlejre oprettet af arbejdsgiveren. Danske virksomheder, der sourcer produkter i landbrugssektoren, vil ligeledes stå over for en kompliceret forsyningskæde, der ofte vil involvere hundredevis eller tusindvis af ofte familiedrevne jordbrugere, der i stor udstrækning anvender løsarbejdere under forhold, der i bedste fald kan betegnes som dårlige. Dertil kommer, at outsourcing kan medføre, at man som dansk virksomhed samtidig svækker intensiteten af samarbejdet med underleverandører, der kontraherer med den udvalgte outsourcingpartner. Selvom produktionen således flytter uden for virksomheden, forbliver det etiske ansvar ifølge virksomhedens kunder og øvrige interessenter inden for virksomheden, og det er der mange, der ikke er opmærksomme på. Samlet set indebærer outsourcing således øgede etiske risici for den danske virksomhed, de mange andre fordele ved outsourcing ufortalt. B2B kunder stiller CSR krav En undersøgelse fortaget af Oxford Research og Dansk Industri i viser, at flere og flere danske virksomheder mødes med krav fra deres erhvervskunder om etiske, sociale og miljømæssige (CSR) krav. Det er især inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet, der stilles krav. Godt 30% oplever, at miljøkrav fra deres B2B kunder har stor til afgørende betydning, og ca. 25% at arbejdsmiljøkrav har stor til afgørende betydning. Krav om etiske, sociale samt medarbejderforhold og menneskerettigheder er lidt mindre udbredt, men vurderes at få større betydning i fremtiden. De danske underleverandører bliver mødt af dokumentations- 2) Global engagement lokal handling. Udgivet af Dansk Industri Underleverandører Marts 2005

3 Ansvarlig leverandørstyring krav, der spænder vidt, herunder at virksomhederne har værdier/politikker på området, kan levere oplysninger, er kontraktligt forpligtet, rapporterer løbende, selv kontrollerer eller kontrolleres af tredje part samt krav om certificering. Kravene spreder sig Omdømmet er på spil Forbrugere straffer uetisk adfærd Kravene om dokumentation stilles oftest kun til den danske virksomhed, der ved sin underskrift forpligter sig til at føre kravene videre til sine leverandører. Undersøgelsen viser, at virksomheder, der modtager krav, også er mere tilbøjelige til at stille krav til egne leverandører. Knap ¾ af de virksomheder, der stilles over for krav om dokumentation af deres CSR forhold, stiller selv dokumentationskrav til egne leverandører. En nyere undersøgelse fortaget af Dansk Indkøb & Logistik Forum (DILF) og PricewaterhouseCoopers (PwC) i bekræfter, at danske virksomheder i stigende grad supplerer traditionelle indkøbskrav så som levering, pris og kvalitet med CSR krav. Omkring 40% af de adspurgte virksomheder stiller således krav om miljø, arbejdsmiljø og menneskerettigheder til deres leverandører, og op til 20% overvejer at gøre det. Af DILF og PwC undersøgelsen fremgår det, at godt 40% af de 175 adspurgte indkøbere mener, at CSR forholdene hos deres leverandører vil få stor eller afgørende betydning for virksomhedens omdømme i fremtiden. Hele 65% af indkøberne fra de store virksomheder mener, at omdømmet er på spil. En holdning, der i endnu højere grad slår igennem på direktionsgangen. I PwC s globale CEO Survey 2003 angav næsten 80% af de adspurgte administrerende direktører, mod knap 70% året før, at CSR er vital for en hvilken som helst virksomheds indtjening. Samme andel slog fast, at hensynet til virksomhedens omdømme og varemærke spiller en meget væsentlig rolle for deres indsats for bæredygtighed. En række andre undersøgelser bekræfter, at virksomhedens omdømme og varemærket er nært forbundet med virksomhedernes adfærd. En undersøgelse fra viser, at 56% af de adspurgte forbrugere inden for de seneste tre år er ophørt med at købe et eller flere produkter, fordi virksomheden bag 3) Corporate Social Responsibility i forsyningskæden. Survey af danske indkøberes holdninger og forventninger til Corporate Social Responsibility I forsyningskæden. DILF & PricewatershouseCoopers. Sept Marts 2005 Underleverandører 3

4 Ansvarlig leverandørstyring produktet udviste uetisk adfærd, mens 17% har talt dårligt om virksomheden eller produktet. Øvrige interessenters krav Red ikke verden, kun forretningen Ikke kun forbrugerne stiller krav om etik. Også medierne og NGO ere bidrager til at sætte fokus på virksomhedernes forretningsdispositioner. I Danmark har vi bl.a. set, hvordan der er blevet sat spørgsmålstegn ved at investere i Burma, under henvisning til menneskerettighedssituationen i landet, ligesom brug af børnearbejde hos udenlandske underleverandører gentagne gange har været i fokus. I en ren dansk kontekst oplever vi, at myndighederne retter blikket mod eksempelvis sociale klausuler i forbindelse med udlicitering af offentlige opgaver. Endelig spiller Social Responsible Investment (SRI) en rolle. Institutionelle investorer foretager i stigende omfang såkaldt negativ eller positiv screening af deres investeringer for henholdsvis at undgå at investere i virksomheder, der har at gøre med våben, tobak, spil etc., eller for at støtte miljøvenlige eller socialt ansvarlige virksomheder. Der er fortsat mange virksomheder, der, hvis de bliver udsat for kritik omkring deres adfærd, henviser til, at det ikke er vort ansvar eller vi ikke kan redde hele verden. Det afgørende er imidlertid ikke, om det formelt er virksomhedens ansvar, men derimod om dens væsentlige interessenter, der kan påvirke deres forretning, mener, at det er det. Et sådant synspunkt underbygges af den danske grundholdning om, at man ikke er bedre end dem, man vælger at samarbejde med. Virksomhedens egen holdning er naturligvis vigtig, men det er endnu vigtigere, hvad de væsentligste interessenter mener, herunder kunder, medarbejdere og ejere. Dette gælder, uanset om man taler om traditionel produktkvalitet eller arbejdsforhold hos leverandører. Gode arbejdsforhold er god kvalitet. Ansvaret vokser Det afgørende er heller ikke, om man kan redde hele verden eller ej. Det er der ingen, der forventer. Virksomheders interessenter kræver ikke, at virksomheden skal være en udviklingsorganisation eller agere offentlig myndighed, men derimod at virksomheder forholder sig til, hvordan deres forsyningskæde ser ud også med etiske briller. Og den kan som nævnt se problematisk ud, hvis man ser ordentligt efter. 4) Responsible Value Chain: What are you accountable for? Value chain accountability. By James Allen, Bain & Company, Governors of the World Economic Forum For Food, Beverage, Retail and Consumer, Davos, 22 January Underleverandører Marts 2005

5 Ansvarlig leverandørstyring Virksomheder har således ikke kun et økonomisk og juridisk ansvar i forhold til at skabe profit, betale skatter, etablere arbejdspladser og efterleve gældende lovgivning. Der pålægges i stigende grad virksomhederne et bredere socialt, miljømæssigt og etisk ansvar. De virksomheder, der umiddelbart kan have størst fordel af at inddrage hensyn til etiske forhold i forsyningskæden, er primært virksomheder, der: har arbejdskraftintensiv produktion, især hvis produktionen er koncentreret i udviklingslande, enten på egne fabrikker eller hos leverandører. har samarbejdspartnere, typisk B2B kunder, der forlanger dokumentation for overholdelse af en række sociale og miljømæssige standarder i forsyningskæden. ønsker at værne om deres mærkevare/omdømme eller opbygge konkurrencefordel. har oplevet eller befinder sig i en branche, der har oplevet at blive udsat for stor opmærksomhed fra aktivister, forbrugere, aktionærer eller pressen. Virksomheder, der formår at håndtere de etiske risici i deres forsyningskæde, kan høste følgende fordele: Reduktion af risikoen for at få skadet deres omdømme og dermed værdien af varemærket. Hurtigere og bedre reaktion på kritik fra f.eks. NGO ere og presse. Forventning om øget produktivitet, når arbejdsforholdene forbedres. Vinde konkurrencemæssige fordele ved at markere sig som også værende socialt og miljømæssigt ansvarsbevidste. Opbygge en kultur og et image, hvor der lægges vægt på en bæredygtig udvikling, og fokusering på at balancere hårde som bløde værdier. 2. Ansvarlig leverandørstyring hvad er det? Etisk risikostyring Etiske risici er risici for, at personer eller virksomheder agerer på en måde, der kan anses for at være angribelige af virksomheden selv eller dens væsentligste interessenter, eksempelvis investorer, medarbejdere eller kunder. Etisk risikostyring i leverandørkæden handler derfor om, at den enkelte virksomhed må fastlægge sin risikotærskel og tage konsekvenserne heraf. Hvilken sandsynlighed for og hvilken virkning af en etisk krænkelse kan og vil virksomheden leve med? Hvilken grad af sikkerhed ønsker virksomheden at opnå og til hvilken pris? Ansvarlig leverandørstyring som risikostyring betyder samtidig, at den enkelte virksomhed Marts 2005 Underleverandører 5

6 Ansvarlig leverandørstyring må vælge en implementeringsstrategi, der både matcher de risici, den står over for, og hvor megen sikkerhed den ønsker i styringen af dem. Der er ikke en one size fits all -løsning. Model I det følgende ser vi nærmere på nogle af de forhold, som virksomheden må tage stilling til for at afdække, om og i givet fald hvordan man kan udvikle en strategi for ansvarlig leverandørstyring. Jf. figur 1 nedenfor kan processen inddeles i fire faser; under hver fase er der i det følgende eksempler på nogle af de spørgsmål, som må afklares. Figur 1. Model for udvikling og implementering af ansvarlig leverandørstyring. 3. Afklaring af strategien Skal vi arbejde med ansvarlighed? Enhver virksomhed bør være optaget af at sikre, at delstrategier, systemer, processer og aktiviteter understøtter den overordnede strategi og fører virksomheden tættere på at realisere sine mål. De samme krav må naturligvis stilles til den ansvarlige leverandørstyringsstrategi. Det første spørgsmål, som skal besvares, må naturligt være, hvorfor virksomheden skal arbejde med ansvarlighed. Ledelsen må gøre det klart, på hvilken måde etiske forhold kan påvirke de overordnede mål og strategien i positiv såvel som negativ retning. Strategien for ansvarlig leverandørstyring skal være en integreret del af den overordnede strategi. Nogle af de delspørgsmål, som skal afklares, er: Har vore vigtige eksterne interessenter krav, forventninger eller ønsker i relation til virksomhedens etiske præstation? Er der eksempelvis nogle af vore kunder, som stiller krav om, at vi har styr på miljø- og arbejdsforholdene i vor leverandørkæde? Vil et dårligt omdømme hos kunder resultere i lavere omsætning? Lægger vore medarbejdere eller ejere vægt på, at vi som virksomhed har en ansvarlig profil? Hvordan ville de reagere, hvis virksomheden blev indblandet i eksempelvis korruption, eller der er produkter, som er produceret 6 Underleverandører Marts 2005

7 Ansvarlig leverandørstyring ved børnearbejde. Hvordan vil deres reaktion påvirke mulighederne for rekruttering af nye medarbejdere? Kan virksomhedens omdømme lide skade af dårlig omtale på grund af uetiske forhold i værdikæden? Kan det skade virksomheden på anden vis? Kan det styrke virksomhedens overordnede strategi, hvis der arbejdes mere med ansvarlighed? Eksempelvis adgang til nye kunder, nye investorer, billigere kapital, styrke varemærket og/eller mere motiverede medarbejdere? Betyder det noget for os selv at blive forbundet med etisk tvivlsomme forhold i enten vor egen virksomhed eller hos nære samarbejdspartnere? Hænger det sammen med virksomhedens egne værdier og det, der afspejles i markedsføringen og anden kommunikation? Negative svar Positive svar Det er oplagt, at såfremt svarene på ovenstående spørgsmål er negative, er der formentlig få grunde til at arbejde videre med ansvarlig leverandørstyring. Selvom det eksempelvis altid er ubehageligt at komme på forsiden af en formiddagsavis med en historie om dårlige arbejdsforhold i ens forsyningskæde, må det vurderes, om denne ubehagelighed reelt set får flere og mere vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, dens strategi og værdiskabelse. Omvendt vil positive svar på ovenstående spørgsmål betyde, at ansvarlig leverandørstyring kan spille en rolle med henblik på at realisere virksomhedens strategi. Det næste skridt vil derfor være at foretage en samlet risikoanalyse, der mere præcist fastlægger de risici, som virksomheden står over for, og som kan omhandle forhold i hele værdikæden; i denne artikel ser vi dog alene på styring af etiske risici i leverandørkæden. 4. Risikoanalyse Virksomhedens risikotærskel og leverandørkædens risikoprofil er de to afgørende faktorer i fastlæggelse af virksomhedens risikoprofil. Virksomhedens risikotærskel Virksomhedens risikotærskel handler dybest set om, hvor stor skade uetiske forhold i leverandørkæden kan påføre virksomheden; dvs. hvad er virkningen af dårlige arbejds- og miljøforhold i leverandørkæden? Vil eksempelvis medarbejderne, kunderne og/eller investorerne miste tillid til virk- Marts 2005 Underleverandører 7

8 Ansvarlig leverandørstyring somheden og hvor megen tillid mistes med hvilke forventelige konsekvenser på kort og langt sigt? Leverandørkædens risikoprofil Leverandørkædens risikoprofil er dybest set et spørgsmål om sandsynligheden for, at der sker krænkelser af virksomhedens eller dens vigtigste interessenters værdier og opfattelser og den forventede effekt heraf. Selvom sandsynligheden for uetiske forhold er stor, betyder dette ikke nødvendigvis, at den samlede risikoprofil er høj, hvis det vurderes, at sådanne risici har begrænset virkning på virksomheden. Det er således samspillet mellem sandsynlighed og virkning, der er afgørende for virksomhedens vurdering. Figur 2. Risikoanalysemodellen viser, hvilke indikatorer der har indflydelse på risikoen for, at leverandører krænker virksomhedens værdier og opfattelser. Figur 2. Risikoanalysemodel. Kortlægning af etiske risici Figur 2 viser, hvordan henholdsvis virkning og sandsynlighed på systematisk vis kan bestemmes for hver leverandør ved hjælp af en række forskellige indikatorer. Det er oplagt, at virkning i høj grad er uafhængig af den enkelte leverandør og mere knyttet til virksomhedens profil og strategi, men virksomhedens sårbarhed kan også være påvirket af typen af krænkelser og de konkrete produktområder. Den indiske tæppe leverandør Benytter en virksomhed eksempelvis leverandører af vævede tæpper (produktrisiko) i visse provinser i Indien (landerisiko), er der en øget risiko for, at der sker en overtrædelse af ILO-konvention nr. 138 om børnearbejde. Er der ydermere tale om leverandører (leverandørrisiko), der anvender en lang række underleverandører f.eks. i form af 8 Underleverandører Marts 2005

9 Ansvarlig leverandørstyring hjemmearbejdere stiger den samlede sandsynlighed for, at der kan ske en krænkelse. Virkningen af en krænkelse for virksomhedens omdømme er større, jo lettere en leverandør kan sættes i forbindelse med virksomheden (brand-identificering). Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomhedens logo er vævet i tæpperne. Dertil kommer, at børnearbejde i dag ses som en alvorlig krænkelse (type af krænkelse), og da graden af NGO-kampagner (stakeholderbevågenhed) mod børnearbejde i Indien er forholdsvis stor, er der risiko for, at krænkelsen vil blive eksponeret. Den samlede virkning af en krænkelse af virksomhedens omdømme er således stor. Risikoanalysens anvendelsesmuligheder Håndtering af risiciene Risikoanalyse kan anvendes på forskellig vis, idet det afgørende er, at virksomheden er opmærksom på samspillet mellem virkning og sandsynlighed. Risikoanalysen giver virksomheden et nuanceret billede af risiciene, hvilket samtidig giver mulighed for at udvikle en strategi, der er tilpasset de faktiske risici i forskellige dele af virksomhedens leverandørkæde. Eksempelvis kan virksomheden fastlægge forskellige typer af forebyggende, opdagende eller korrigerende mekanismer, der svarer til risikosituationen i enkelte lande, industrier eller leverandører. Analysen vil også udgøre et element i processen med udvælgelse af nye leverandører og/eller i forbindelse med indsnævring af leverandørbasen. I forlængelse af risikoanalysen er det naturligt at se på mulighederne for rent faktisk at styre risiciene. Risikostyringsmulighederne vil især være påvirket af følgende forhold: Hvilken forhandlingsposition har virksomheden i forhold til sine leverandører? Er virksomheden en stor kunde eller blot én blandt mange andre? Hvem er drivkraften i værdikæden producent- eller forbrugerdrevet? I hvor stor udstrækning anvendes underleverandører, og hvor stor en rolle spiller de i fremstillingen af produkter; eksempelvis i situationer, hvor leverandøren er grossist, kan det være nødvendigt at identificere de egentlige producenter? Hvor mange finansielle og menneskelige ressourcer er nødvendige for at arbejde med ansvarlig leverandørstyring og hvor mange er til rådighed? Hvor langt tilbage i kæden vil det være nødvendigt at styre risiciene? Marts 2005 Underleverandører 9

10 Ansvarlig leverandørstyring Mange virksomheder vælger at fokusere alene på leverandører i første led, ligesom indsatsen ofte vil blive koncentreret om leverandører, hvor virksomheden har en vis forhandlingskraft, samt leverandører, som har strategisk betydning for virksomheden. 5. Code of Conduct Krav til leverandører Strategien for ansvarlig leverandørstyring tager udgangspunkt i de krav, som virksomheden ønsker dens leverandører skal leve op til. Hvor højt/lavt skal barren sættes, og hvad skal være omfattet? Er udgangspunktet efterlevelse af lokal lovgivning eller er det højere; eksempelvis FN-standarder? Skal der alene stilles krav til børne- og tvangsarbejde, eller skal øvrige arbejds- og miljøforhold samt andre etiske forhold også indgå? Code of Conduct typiske krav Arbejdstagerrettigheder Tvangsarbejde Børnearbejde Arbejdsløn og -vilkår Arbejdstid Organisationsfrihed Ret til kollektive forhandlinger Sundhed og sikkerhed Øvrige menneskerettigheder Diskrimination Chikane, misbrug etc. Miljø Udledninger til jord, vand og luft Affaldshåndtering Opbevaring af farlige stoffer. Valget af krav er ikke kun et spørgsmål om, hvad der synes fornuftigt. Når de etiske krav vælges, er det også vigtigt at gøre sig klart, at jo flere krav, der stilles, jo flere ressourcer skal der anvendes til implementeringen, herunder til at undersøge om de efterleves. Og jo skrappere krav der stilles, jo større risiko er der for, at de overtrædes. Omvendt må virksomheden vurdere, hvad den selv og dens vigtigste interessenter anser for at være et acceptabelt niveau. Det vil således være uhensigtsmæssigt, dersom virksomheden vælger en strategi baseret på krav, der ases for helt utilstrækkelige af virksomhedens væsentligste interessenter. 10 Underleverandører Marts 2005

11 Ansvarlig leverandørstyring ILO s kernekonventioner Branche-codes Objektive, målbare og forståelige krav Det må anbefales, at der vedtages en Code of Conduct, der på arbejdstagerområdet tager udgangspunkt i ILO s otte kernekonventioner suppleret med relevant lokal lovgivning og relevant praksis på andre områder. ILO-konventionerne nyder generelt international opbakning fra såvel regeringsside som arbejdstager- og arbejdsgiverside, da ILO er en trepartsorganisation. Det er også muligt at arbejde med fasemodeller, hvor efterlevelse af ILO-konventioner er målsætningen, men hvor samarbejdet starter med udgangspunkt i efterlevelse af lokal lovgivning (som i mange tilfælde vil være tæt på ILO-konventionerne). Endelig kan det vælges at anvende en Code of Conduct udviklet af en brancheorganisation eller af flere forskellige interessenter. Eksempelvis har mange britiske virksomheder valgt en Code of Conduct udviklet i samarbejde mellem fagforeninger, NGO er og virksomheder den såkaldte ETIbase code. Branche-codes findes også i legetøjsindustrien, den britiske teindustri, den tyske detailhandel og flere andre. Uanset de krav man som virksomhed måtte vælge at stille, er det vigtigt, at virksomhedens Code of Conduct er objektiv, målbar og forståelig, således at begge parter har et klart billede af de krav, der skal honoreres. Ingen af parterne har glæde af upræcise krav. Derfor vil det også være naturligt, at kravene baseres på lokal lovgivning og/eller internationalt vedtagne konventioner eller erklæringer. Virksomhedens Code of Conduct er på mange måder hjertet i strategien for ansvarlig leverandørstyring. Coden er den benchmarkstandard, som alle virksomhedens leverandører skal leve op til, og den kommer på mange måder til at repræsentere virksomhedens værdigrundlag i praksis. Derfor er det vigtigt, at der vælges standarder, som virksomheden står inde for, herunder selv efterlever, og som den er indstillet på at søge håndhævet. 6. Valg af implementeringsmodel Virksomheders Code of Conduct kan implementeres på meget forskellig vis. Det er en naturlig konsekvens af, at implementeringsstrategien nøje må afpasses virksomhedens samlede risikoprofil og de målsætninger, der driver virksomheden. Marts 2005 Underleverandører 11

12 Ansvarlig leverandørstyring Forskellige modeller Den faktiske praksis spænder bredt. På den ene side kræver virksomheden blot af sine leverandører, at de skriver under på at leve op til kravene i virksomhedens Code of Conduct; virksomheden udviser ingen bestræbelser på at undersøge, sikre eller bidrage til, at kravene rent faktisk bliver respekteret. På den anden side er der et meget tæt samarbejde mellem virksomheden og leverandøren om efterlevelse af de sociale og miljømæssige krav. Det kan eksempelvis udmønte sig i, at virksomheden hjælper leverandøren med at implementere coden, herunder uddanner personale, rådgiver om styring af arbejdsmiljø, og hjælper med at opbygge systemer og procedurer. Som nævnt må valg af implementeringsmodel tage udgangspunkt i virksomhedens risikoanalyse og målsætninger for indsatsen. Det afgørende spørgsmål, som må besvares, er, hvor stor sikkerhed virksomheden ønsker for, at leverandørerne lever op til kravene. Forebyggende, opdagende og korrigerende procedurer I de fleste effektive modeller indgår der elementer af forebyggelse, monitorering og korrektion. Det handler i første omgang om at indføre systemer, der kan forebygge krænkelser af de etiske retningslinjer. Dernæst om at have systemer, der opdager og advarer om krænkelser samt procedurer, der kan sikre, at der bliver rettet op på forhold, der bliver krænket. Det er en væsentlig pointe, at ansvarlig leverandørstyring handler om at præge og via tilskyndelse og skub at ændre adfærden hos samarbejdspartnere. Dermed er det sjældent hensigtsmæssigt at fokusere på ensidig og streng kontrol. Implementeringen af en Code of Conduct er i sidste instans båret af leverandørens engagement og vilje og udsigten til at fastholde kunderelationen. Eksempler på forebyggende, opdagende og korrigerende procedurer: 12 Underleverandører Marts 2005

13 Ansvarlig leverandørstyring Tabel 1. Forebygge Opdage Korrigere Etiske krav indbygget i kontrakter med henblik på at binde leverandøren juridisk. Etisk screening af potentielle leverandører, før samarbejde indgås. Leverandører og medarbejdere hos leverandører får krav forklaret, så de kender og reelt forstår dem. Incitamentssystemer tilpasses, så indkøbere ikke straffes for at tage hensyn til de etiske krav, når de vælger leverandører. Leverandøren foretager en selv-evaluering om efterlevelse af Code of Conduct, på basis af spørgeskema. Inspektionsbesøg, hvor der anvendes eksterne og/eller interne auditører, der via checklister og specificerede undersøgelsesmetoder kontrollerer, om leverandørerne lever op til de etiske krav. Handlingsplaner, der angiver, hvilke forbedringer der skal foretages og hvornår, som leverandør og virksomhed udarbejder i fællesskab. Løbende dialog om forbedringer. Opfølgningsbesøg. Virksomhed giver økonomisk støtte til investering i effektivitetseller sikkerhedsforbedringer hos leverandører med henblik på at forbedre forhold, som forebygger, at der sker krænkelser i fremtiden. Virksomhed træner/uddanner leverandører og dennes medarbejdere i f.eks. miljø, sundhed og sikkerhed. Balancere procedurerne Yderligere forhold Som virksomhed må der findes en passende balance mellem disse tre grundlæggende former for implementering. Balancen kan tilpasses de faktiske risikoforhold i forskellige dele af leverandørkæden. Eksempelvis kan der være mindre behov for monitorering af svenske leverandører, hvorimod leverandører i Kina må inspiceres årligt eller oftere. Det kan også være relevant at tilbyde assistance/rådgivning til vigtige leverandører, som ikke har tilstrækkelig ledelseskapacitet til at håndtere de etiske krav. I tillæg til ovenstående forhold bør virksomheden overveje følgende forhold i forbindelse med implementeringen af strategien: Sikre sig, at strategien stemmer overens med den overordnede strategi for ansvarlig leverandørstyring. Sikre sig, at virksomhedens egne medarbejdere forstår kravene. Sikre sig, at leverandørerne (og deres medarbejdere) forstår kravene. Opbygge fornødne systemer til registrering af leverandørernes resultater, profil etc. Dertil skal virksomheden udpege, hvilken funktion i virksomheden, der skal varetage opgaven med ansvarlig leve- Marts 2005 Underleverandører 13

14 Ansvarlig leverandørstyring randørstyring, og der skal tages beslutning om den eksterne og interne kommunikation af arbejdet med ansvarlig leverandørstyring. Placering af ansvaret for leverandørstyring Kommunikationsplan Strukturen af funktionen, der skal varetage opgaven med at definere og implementere de etiske retningslinjer over for leverandørerne vil afhænge af virksomhedens størrelse samt omfanget og kompleksiteten af leverancestrukturen. I nogle virksomheder refererer den ansvarlige leder direkte til den administrerende ledelse, mens funktionen i andre virksomheder er placeret som en del af indkøbsfunktionen. Uanset hvorledes funktionen er organiseret, er det vigtigt, at implementeringsprocessen af de etiske retningslinjer er forankret i topledelsen, og at ansvarsområder og ressourcekrav er klart defineret. Kommunikationen skal målrettes internt til egne medarbejdere etc. og eksternt til virksomhedens leverandører, disses medarbejdere og eventuelt øvrige interessenter. Eksempelvis skal det specificeres, hvorledes virksomhedens sæt af etiske retningslinjer vil blive kommunikeret ud i hele leverandørkæden, herunder hvilke tiltag der skal sættes i værk for at sikre, at samtlige medarbejdere, som på den ene eller anden måde er involveret i produktionen af virksomhedens produkter, har kendskab til de etiske retningslinjer. Som minimum skal retningslinjerne oversættes til de sprog, disse mennesker taler/læser. I forhold til den eksterne kommunikation er det vigtigt at gøre sig klart, hvor meget og hvornår man vil offentliggøre virksomhedens arbejde med ansvarlig leverandørstyring. Nogle virksomheder har lavet hjemmesider, der udelukkende handler om deres arbejde med ansvarlig leverandørstyring. NIKE s hjemmeside 5 er et eksempel herpå. Andre virksomheder offentliggør alene de etiske retningslinjer, mens andre vælger helt at undgå offentliggørelse af deres aktiviteter inden for området. Uanset hvilken strategi man foretrækker, er det tilrådeligt at udskyde en offentliggørelse, indtil der er foretaget et omfattende og seriøst arbejde med at undersøge og forbedre arbejdsforholdene hos leverandørerne. En offentliggørelse forpligter og arbejder man ikke seriøst med ansvarlig leverandørstyring, kan det nemt give bagslag. 5) 14 Underleverandører Marts 2005

15 Ansvarlig leverandørstyring 7. Inspektionsbesøg Monitorering skal tilpasses risikoprofilen Monitoreringsværktøjer Hvem udfører besøgene? Interne monitører Monitorering kan udføres på mange måder, men også her vil det være vigtigt at tilpasse omfanget og karakteren til risikoprofilen; eksempelvis jævnlige specialistbesøg hos højrisikoleverandører, hvorimod det vil være tilstrækkeligt med stikprøvebesøg hos lavrisikoleverandører. Virksomheden kan også overveje at samarbejde med andre købere om at udføre besøgene, således at omkostningerne deles. Dette forudsætter dog, at der er enighed om standarderne og målsætningen med arbejdet. I mange brancher er der en tendens til udføre kollektive besøg med henblik på at begrænse omkostningerne for de enkelte købere og besværet for de enkelte leverandører. Det kan også vælges, at leverandørerne afholder omkostningerne til monitoreringsbesøg som et element i at kvalificere sig til leverandør. Inspektionsbesøg er mest effektive, når der benyttes standardiserede monitoreringsværktøjer, herunder rapporteringsprogram og spørgeskemaer for at sikre, at virksomhedens formål med at foretage besøget imødekommes, samt at de kontroller, der foretages hos leverandørerne, er konsistente og så vidt muligt uafhængige af, hvem der udfører kontrolbesøgene. Virksomheder kan udføre interne kontrolbesøg ved at videreuddanne nuværende interne auditører eller oplære kvalitets-, miljø- og/eller produktionspersonale i at udføre kontrolbesøgene. Alternativt kan virksomheden udlicitere hele eller dele af sine kontrolbesøgsaktiviteter til eksterne monitører, der har specialiseret sig inden for området og har uddannet personale verden rundt til at udføre dette arbejde. Ved at benytte interne monitører opnår virksomheden mulighed for at etablere et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de interne monitører og leverandøren. Herved øges muligheden for, at en eventuel påkrævet holdningspåvirkning fra virksomhed til leverandør kan finde sted. Denne praksis kan alt afhængig af virksomhed og branche dog medføre sproglige konflikter samt kulturelle kløfter, som skal overvejes. Eksterne monitører Eksterne monitører, der udfører kontrolbesøg, inkluderer blandt andet inspektions-/testfirmaer, interesseorganisationer (NGO ere), internationale revisions- og rådgivningsfirmaer og mindre kontrolfirmaer. De eksterne monitører er ofte meget erfarne, fordi de foretager kontrolbesøg hos en Marts 2005 Underleverandører 15

16 Ansvarlig leverandørstyring lang række forskellige virksomheder. Derudover har de ofte den fordel, at eksterne moniteringsfirmaer kan tilbyde, at deres medarbejdere har samme nationalitet, som medarbejderne i de virksomheder, som de foretager kontrolbesøg i. Udførelse af inspektionsbesøg Risiko for snyd Monitoreringsværktøjerne bør indeholde observationer, forespørgsler, selvstændige tests, analytiske procedurer, proces- og kontrolvurderinger, interviews og dokumentationsgennemgang. Monitørerne bør også udstyres med en test-guideline, der specificerer, hvilke tests og hvor mange der skal foretages, idet leverandører kan variere fra at være små familieejede virksomheder til meget store firmaer med flere tusinde ansatte. Test-guidelines sikrer, at de konklusioner, der drages, er foretaget på basis af kontrol af en passende mængde stikprøver af dokumenter, og at et passende antal medarbejdere interviewes. Monitørerne udvælger interviewpersoner blandt medarbejderne både ud fra observation nogle medarbejdere ser måske meget unge ud eller har for eksempel synlige skader, der kan være tegn på arbejdsskader og ud fra test af dokumentation; nogle medarbejdere har ikke modtaget den rette løn eller er under den lovpligtige arbejdsalder. Atter andre udvælges tilfældigt. Interviewene udføres i enerum, hvor ledelsen ikke har mulighed for at overhøre samtalen, og de informationer, de interviewede medarbejdere giver, forbliver fortrolige over for ledelsen. Der er altid en risiko for, at ledelsen eller medarbejderne viser monitørerne forfalskede dokumenter for at skjule, at ledelsen for eksempel ikke betaler overarbejdsbetaling, eller at nogle medarbejdere er under den lovpligtige arbejdsalder. Det er en risiko, som altid vil være til stede, og som søges opdaget gennem besøg, men kun reelt kan mindskes ved at opbygge et tillidsforhold til fabriksledelsen og medarbejderne, så de forstår, at fabriksbesøgene er til gavn for dem selv. Desuden reduceres risikoen også betydeligt ved, at monitørerne sammenholder alle dokumenter og interviews og undersøger, om virksomheden f.eks. har etableret nogle procedurer for ansættelser. Hvis compliance, hvorfor compliance? Det er vigtigt at undersøge, om sådanne procedurer eksisterer hos leverandøren, fordi det giver et indtryk af, om de konstaterede forhold skyldes tilfældigheder eller bevidste handlinger, og det giver dermed også et billede af situationen, når der ikke er besøg af monitører. Hvorfor er der eksempelvis børnearbejdere på den pågældende fabrik? Er det tilfældigt? Har ledelsen ikke forsøgt at dokumentere de 16 Underleverandører Marts 2005

17 Ansvarlig leverandørstyring ansattes alder? Eller er det bevidst, at ledelsen primært ansætter børn, da de er billigere i løn, og ledelsen mener, at de arbejder hurtigere? Det samme spørgsmål kunne man stille med modsat fortegn: Hvorfor er der ingen børnearbejdere på den pågældende fabrik? Begge spørgsmål er faktisk lige relevante, fordi det siger meget om, hvad fabrikken gør eller ikke gør for at leve op til de etiske retningslinjer, og således hvordan man kan hjælpe virksomheden med at opbygge de nødvendige procedurer og retningslinjer. De fire testformer Observationer Ledelsesfeedback Medarbejderinterview Test af dokumentation. Resultatet af disse fire testformer sammenholdes efterfølgende for at kunne konkludere, hvorvidt leverandøren efterlever de etiske retningslinjer. Eksempel på test vedrørende børnearbejde. Børnearbejde Spørg fabriksledelsen om den lovpligtige minimumsalder for fuldtidsarbejde. Observer medarbejdere, der ser ud til at være under den lovpligtige minimumsalder. Gennemgå en stikprøve af dokumenter for alle medarbejdere samt dokumenter fra alle de medarbejdere, der ser unge ud, for at kontrollere deres alder, samt foretag kontrol af, hvorvidt ledelsen arkiverer de rette aldersidentifikationsdokumenter, herunder identitetskort, ansættelseskontrakter etc. Gennemgå fabrikkens procedurer med henblik på at verificere rigtigheden af aldersdokumentationen, og kontrollér, hvorvidt disse procedurer overholdes. Gennemgå medarbejderregisteret med henblik på at vurdere, hvorvidt medarbejderne alle er over den lovpligtige minimumsalder, og sammenlign med den information, der er opnået ved at gennemgå medarbejdernes identifikationsdokumenter. Interview fabriksledelsen med henblik på at vurdere ansættelsesprocedurer. Stikprøveinterview af medarbejderne med henblik på at vurdere, om der har arbejdet eller arbejder børn, der er under den lovpligtige minimumsalder. Stikprøveinterview af de medarbejdere, for hvem der er gennemgået aldersdokumentation med henblik på at få at vide, hvornår de er født, samt hvor gamle de var, da de blev ansat på fabrikken, og sammenhold denne information med de gennemgåede dokumenter. Marts 2005 Underleverandører 17

18 Ansvarlig leverandørstyring 8. Løbende justeringer frem for ophør af samarbejde Håndhævelse af de etiske standarder Ulemper ved afbrudt samarbejde Fordele ved løbende justeringer Der vil uvilkårligt opstå situationer, hvor det eksempelvis ved inspektionsbesøg opdages, at leverandører ikke til fulde efterlever de etiske krav. Metoder til at håndhæve, at de etiske standarder reelt efterleves, strækker sig fra at udarbejde korrigerende handlingsplaner, hvor virksomheden opstiller en række specifikke krav til forbedringer, som leverandøren forpligter sig til at foretage inden for en given tidsfrist til at trække specifikke ordrer tilbage, stille samarbejdet i bero, indtil forholdene er forbedret eller i yderste konsekvens helt afbryde samarbejdet med leverandører, der ikke opfylder de etiske standarder. Mens afbrydelse af samarbejdet med en eksisterende leverandør sender de mest synlige signaler om, at virksomheden ikke accepterer overtrædelser af de etiske retningslinjer, vil nul-tolerance for både ledelsen og medarbejdere hos leverandøren måske medføre, at de mister deres arbejde (og dermed risikerer at blive tvunget ud i andet og mere umenneskeligt og risikabelt arbejde). For virksomheden kan en afbrydelse af samarbejdet i sidste ende således have den direkte modsatte effekt, idet de af f.eks. NGO ere risikerer at blive stillet til ansvar for, at de faktisk bidrager til at forringe forholdene i de områder, som de får forsyninger fra. Derfor er det ikke tilrådeligt at praktisere en for konsekvent håndhævelsesstrategi. Derimod vil etablering af samarbejde med leverandører i bestræbelserne på at forbedre forholdene på fabrikkerne eller plantagerne over en periode være at foretrække. Et samarbejde, hvor virksomheden kan involvere sig i større eller mindre grad. Kendetegnet for en effektiv løbende justering af forholdene er, at det kan bidrage til at forebygge, at der sker nye krænkelser i fremtiden. I yderste konsekvens kan virksomheder dog være nødsaget til at afbryde samarbejdet med leverandører, der ikke viser vilje til at forsøge at efterleve kravene. Ansvarlig leverandørstyring er en proces 9. To skridt frem og et tilbage Ligegyldigt hvor og med hvilken omhu leverandører udvælges, eller hvor specifikke krav de stilles over for, eller hvor mange inspektionsbesøg der foretages, kan det ikke garantere, at der hos nogle leverandører aldrig forekommer 18 Underleverandører Marts 2005

19 Ansvarlig leverandørstyring forhold, virksomheden ikke ønsker at blive identificeret med. Det er vigtigt at erkende, at ansvarlig leverandørstyring er en proces. Første skridt i den rigtige retning er at få et kvalificeret kendskab til sin leverandørbase og de iboende etiske risici, der er forbundet med samarbejdet. Kun med et sådant fundament kan der indføres et effektivt system, der fokuserer på at forebygge overtrædelser af virksomhedens etiske krav og sikre, at disse bliver opdaget. Imidlertid er det vigtigt at erkende, at én korrigerende handling hos en leverandør ikke nødvendigvis betyder, at alle forhold vil være på plads hos leverandøren dagen efter. Derfor kan nogle virksomheder føle, at de tager to skridt frem og et tilbage på en vej, der til tider kan føles lang og endeløs. Tag selv det første skridt og vis vejen Etik og indtjening er i dag ikke længere to adskilte størrelser. Virksomhederne presses af deres kunder, investorer og interessenter i øvrigt til at forholde sig til de etiske sider af deres forretning. Det er en udfordring, som de fleste danske virksomheder vil kunne tage op. Den enkelte virksomhed må dog gøre op med sig selv, om den vil tage første skridt, eller om den vil overlade det til andre at diktere tempoet og retningen. Marts 2005 Underleverandører 19

20 Ansvarlig leverandørstyring 20 Underleverandører Marts 2005

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet... Intego CSR Intego CSR Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...7 Hos Intego overholder vi til enhver tid

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and Samarbejdskodeks for leverandører af ydelser (entreprenører) Naturligt ansvar HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Code of conduct for leverandører til

Code of conduct for leverandører til Code of conduct for leverandører til Indledning Formålet med Hansen Textile A/S code of conduct er at være med til at skabe og fremme ansvarlige produktionsprincipper over hele verden. Hensigten er at

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør HYTORs Code of Conduct oplister de standarder, som gælder for vores forretningsadfærd. HYTORs aktiviteter sker i overensstemmelse med gældende nationale love og regler i alle lande, hvor vi opererer. Vi

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

Samfundsansvar December 2015

Samfundsansvar December 2015 Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

DACHSER Adfærdskodeks

DACHSER Adfærdskodeks DACHSER Adfærdskodeks 1. Indledning Grundlaget for alle aktiviteter hos Dachser er vores overholdelse af juridisk bindende forskrifter på nationalt og internationalt niveau samt alle forpligtelser, vi

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet informationer? 2 Indhold 1 Informationssikkerhedspolitik 2 1.1 Hvorfor vil vi sikre vores informationer? 2 1.2 Hvad dækker begrebet "informationer"? 2 2 Principper 4 2.1 Styret af KU's strategiske behov 4 2.2 Implementering

Læs mere

De budgetansvarlige og aftaleholdere i kommunens aftaleenheder er ansvarlige for, at indkøbene foretages i overensstemmelse med indkøbspolitikken.

De budgetansvarlige og aftaleholdere i kommunens aftaleenheder er ansvarlige for, at indkøbene foretages i overensstemmelse med indkøbspolitikken. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for kontraktindgåelse, arbejdsklausuler, det gode indkøb og leasingaftaler Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde:

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Anvendelse af sociale klausuler Bilag til Indkøbs- og Udbudspolitikken, afsnit 7

Anvendelse af sociale klausuler Bilag til Indkøbs- og Udbudspolitikken, afsnit 7 Sagsnr.: 2010-51634 Dato: 30-01-2013 Dokumentnr.: 2013-23974 Sagsbehandler: Lotte Eun Elming Cpr.: Anvendelse af sociale klausuler Bilag til Indkøbs- og Udbudspolitikken, afsnit 7 Næstved Kommunes indkøbs-

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S Hovedstadens Letbane I/S Indholdsfortegnelse 3 for leverandører 4 Forventninger 5 Principperne Hovedstadens Letbane I/S Metrovej 5 København S CVR-nr. 36032499 T +45 3311 1700 E info@dinletbane.dk Læs

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører Introduktion NSG Group Adfærdskodeks for leverandører NSG Group og derved Pilkington tilstræber at have det bedste omdømme i verden i kraft af vores professionelle, lovlige og etiske tilgang til forretningsdrift,

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi

Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi 2016 Nye krav om offentliggørelse af skattepolitik Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Impacts principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere