Pegefinger- og pylrepædagogik

Transkript

1 Pegefinger- og pylrepædagogik De pædagogiske metoder i arbejdet med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge, herunder diskussion om struktur og relationer. Udarbejdet af: Jeanette Manbjerg (S0713), Linda Byskov Christiansen (S0731) og Marie Lyhne (S0777) Gruppe 10, hold S07, bachelorprojekt januar 2011 Vejleder: Christian Bundgaard Svendsen VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen

2 Engelsk emne: Forefinger- and nursing pedagogy. What creates personal growth? VIA University College Campus Holstebro, Pædagoguddannelsen Holstebro National Institute for Bachelor in Social Education Gruppe 10, hold S07, bachelorprojekt januar 2011

3 Denne skriftlige del af bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen. Den refererer således de studerendes synspunkter og kilder og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis uddannelsesstedets synspunkter og holdninger. VIA University College Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Morten Hansen studierektor

4 Indholdsfortegnelse Indledning (Alle)... 1 Afgrænsning... 2 Læsevejledning... 2 Begrebsafklaring... 3 Metodeafsnit (Alle)... 3 Hermeneutik (Jeanette)... 3 Hermeneutikken og dets anvendelse i opgaven (Linda)... 4 Interview kvalitet frem for kvantitet (Marie)... 4 Valg af litteratur (Jeanette)... 6 Omsorg og omsorgssvigt (Linda)... 6 Omsorg... 7 Omsorgssvigt... 8 Else Christensen (Jeanette)... 8 Kari Killén (Marie)... 9 Det omsorgssvigtede barn og konsekvenser af omsorgssvigt (Jeanette) Paradigmeskifte (Marie) John Bowlby (Marie) Teoretisk ståsted Barnets tilknytning og adfærdssystem Tilknytningsadfærd og udvikling af den Indre arbejdsmodeller Den sikre base Tilknytningsmønstre Forsvarsprocesser Kritik af teorien Daniel N. Stern (Jeanette) Teoretisk ståsted De fem selvfornemmelser Relateringsdomæner Affektiv-, selektiv- og fejlafstemning Repræsentationer af Interaktioner, som er blevet Generaliseret (RIG) Det falske selv... 21

5 Kritik af teorien Burrhus Frederic Skinner (Linda) Teoretisk ståsted Operant betingning Typer af forstærkning Terapeutiske metoder Kritik af teorien Interviews (Marie) Beskrivelse af de 3 døgntilbud (Linda) Struktur (Linda) En adfærdsmodificerende tilgang (Marie) Stilladssering og internalisering (Jeanette) Skaber struktur udvikling på sigt? (Jeanette) Relationer (Jeanette) De tre P er (Linda) Det fælles tredje (Marie) Skaber relationer udvikling på sigt? (Linda) Struktur og relationer skaber udvikling (Alle) Analytisk model struktur og relationer Konklusion (Alle) Perspektivering (Alle) Litteraturliste Monografier Tidsskrifts- og avisartikler Elektroniske dokumenter Interviews Bilag A CD med interviews vedlagt på sidste side

6 Indledning Det antages at ca. hver 5. barn i Danmark, i en eller anden grad, er omsorgssvigtet i dets tidlige opvækst (Christensen & Jørgensen, 2008). I 2008 var ca børn og unge, i alderen 0-17 år, anbragt på socialpædagogiske døgntilbud (Danmarks statistik, 2010). På disse døgntilbud, hvad enten vi kalder dem behandlingshjem eller socialpædagogiske opholdssteder, finder vi mange pædagogisk uddannede ansatte. Pædagogerne på disse døgntilbud har en opgave, som efter FN s konvention om barnets rettigheder, artikel 18, 19 og 39, skal sikre alle børn retten til en god barndom, med lige udviklingsmuligheder (Jappe, 2010, s. 115 & 118). FN s konvention om barnets rettigheder er implementeret i dansk lovgivning bl.a. i Lov om social service. Historisk var socialpædagogisk praksis præget af den autoritære pædagogik, hvor streng opdragelse og disciplin var i fokus. I nutiden kommer denne autoritære pædagogik til udtryk gennem voksenstyring, konsekvens og struktur, hvor pædagogen gennem styring, konsekvens og struktur vil regulere barnets adfærd og derigennem skabe ro for barnet. I midten af det 20. århundrede skete der en stor udvikling i spædbarnsforskningen. Udviklingen har flyttet sig fra at fokusere på barnet som et objekt til at se det som et subjekt. Dette paradigmeskifte medførte en ny og mere relationspræget tilgang til arbejdet med anbragte børn og unge. Betydningen af den nære relation, tilliden til den voksne og fokus på det enkelte barns behov, er i dag en lige så stor del af den socialpædagogiske praksis, som voksenstyringen, konsekvensen og strukturen. Det er svært at definere, hvad socialpædagogisk arbejde går ud på. Døgntilbuddene er enige om målet, nemlig at skabe udvikling og resocialisere. Derimod er der mange modstridende opfattelser af, hvad midlet til målet er. Nogle vil sige, at strukturen er det væsentligste for det anbragte barn, idet barnet har indre kaos, er grænsesøgende osv. Andre fokuserer mere på relationen, det at have en betydningsfuld anden, som væsentlig for barnets udvikling. Uanset om vægten ligger på struktur eller på relationer, antager vi at det ene ikke må udelukke det andet. Side 1

7 Samfundets syn på det socialpædagogiske arbejde har også indflydelse på den daglige praksis. Der er i dag stor mediefokus på det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn og unge. Dokumentarprogrammer har bragt diskussionen ud til den almene befolkning, og givet den enkelte borger meninger og holdninger om den socialpædagogiske praksis. Det samfund vi lever i har fokus på, hvorvidt socialpædagogen opfylder lovgivningens krav på en hensigtsmæssig måde, der tilgodeser hvad der er for barnets bedste. I denne opgave vil vi fokusere på de pædagogiske metoder i arbejdet med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge, herunder diskussionen om struktur og relationer. Vores problemformulering lyder som følger: Hvad kendetegner et omsorgssvigtet barn og dets behov, hvilke pædagogiske metoder bliver anvendt i arbejdet med et anbragt barn, herunder anvendelsen af struktur og relationer i praksis samt dets betydning for barnets udvikling? Afgrænsning I denne opgave har vi valgt at se nærmere på omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år, der er anbragt på længerevarende døgntilbud. I opgaven vil fokus ligge på det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. Vi har valgt dette emne, da der indenfor de sidste 30 år er sket en stor udvikling indenfor spædbarnsforskning og socialpædagogik. Denne udvikling anser vi som værende vigtig for den daglige socialpædagogiske praksis. I denne opgave kunne det også have været relevant at kigge på bl.a. social arv, mønsterbrydning og resiliens. Disse emner er blevet fravalgt, da vi udelukkende vil kigge på daglig pædagogisk praksis. Som tidligere skrevet, er det de pædagogiske metoder, herunder brug af struktur og relationer i praksis, der er opgavens kerne. Læsevejledning Denne opgave indledes med et metodeafsnit hvori vi vil beskrive opbygningen af dette bachelorprojekt samt de overvejelser vi har haft undervejs. Vi præsenterer den hermeneutiske og positivistiske tilgang til projektet og den empiriske indsamling af data. Herefter vil vi forklare begreberne omsorg og omsorgssvigt, og redegøre for relevant teori indenfor udviklings- og adfærdspsykologien. I de efterfølgende afsnit vil vi præsentere vores empiriske data, som derefter analyseres vha. teorien. Hvert afsnit vil have en kort introduktion og afsluttes med en delkonklusion. Side 2

8 Begrebsafklaring Barnet: I denne opgave er barnet ensbetydende med børn og unge. Struktur: Struktur er et bredt begreb, der i denne opgave skal forstås som værende normer, værdier, regler og generel opbygning af dagligdagen. I opgaven vil vi bruge begrebet både som struktur for strukturens skyld, og struktur for barnets skyld. Relation: En mellemmenneskelig interaktion, som i denne opgave hovedsageligt foregår mellem pædagog og barn. I denne opgave mener vi, at man i en længerevarende interaktion, altid får skabt en form for relation. Omsorgsgiver: Er den der skal give barnet omsorg, når denne har brug for det. Det kan f.eks. være forældre, pædagogen eller anden person der har barnet i sin varetægt. Omsorgssvigt: Omsorgssvigt er når omsorgsgiveren i en længere periode ikke formår, at give barnet den omsorg det har brug for, i en sådan grad, at barnets fysisk og/eller psykiske udvikling er i fare. Metodeafsnit I dette afsnit vil vi begrunde valg af metode i forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave. Vi har primært valgt at arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang. Vores basisviden er baseret på teori og erfaringer fra praksis, hvilket vi herefter vil koble med den valgte teori samt de indsamlede empiriske data. Hermeneutik Hermeneutikken er en videnskabsteoretisk retning, som er karakteristisk for de sociale- og humanistiske videnskaber. Ud fra denne tilgang søger man at forstå mennesket bag dets handling, og den bruges bl.a. til at fortolke menneskelig adfærd (Hyldgaard, 2006, s. 31). Forståelse og fortolkning er dermed centrale begreber i hermeneutikken. Et andet centralt begreb indenfor hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er en proces, hvor man hele tiden går frem og tilbage mellem dele og helhed. For at forstå helheden må man have forståelse for de enkelte dele og omvendt. Fortolkningen finder sted når man bevæger sig frem og tilbage mellem dele og helhed (Klausen, 2005, s. 153). Side 3

9 Hermeneutikken og dets anvendelse i opgaven Til at belyse vores problemstilling har vi valgt at inddrage empiri og teori. Vi studerer til pædagoger og derfor baserer vi denne opgave på bl.a. pædagogisk forskning. Pædagogisk forskning stræber efter at være evidensbaseret og hviler derfor på positivismen (Hyldgaard, 2006, s. 93). Vi er opmærksomme på at de data, som er brugt i forbindelse med afsnittet om omsorg og omsorgssvigt, har en overvejende positivistisk tilgang. Dette fordi Else Christensen og Kari Killén m.fl. bruger kvantitativt empirisk verifikation til at bekræfte, at omsorgssvigt er et problem. Christensen bruger for eksempel spørgeskema som metode i undersøgelsen omsorgssvigt? fra 1992 (Christensen, 1992). Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om man kan bruge hermeneutik, der primært hviler på kvalitative undersøgelser og positivisme, der modsat bygger på kvantitative undersøgelser, sammen, idet de egentlig er modsætninger. Det er vores opfattelse, at dette ikke er et problem. Vi anvender positivisme til at sandsynliggøre, at der er tale om et generelt fænomen. Herefter anvendes teorier til at transformere de statistiske data til hermeneutik, som vi bruger til at forklare de bagvedliggende årsager til problemet. På denne måde kan de to forskellige retninger supplere hinanden. Vi beskriver i næste afsnit det, at mennesket altid har en forforståelse. I dette tilfælde vil vores for-forståelse angående omsorgssvigt være overvejende positivistisk, idet kvantitative empiriske data har bekræftet omfanget og skadeligheden af omsorgssvigt. Hermeneutikken mener at mennesket har en for-forståelse, der danner baggrund for en ny og bredere forståelse. Dvs. at subjektet forstår handlinger gennem fortolkning, og det således er individuelt, hvordan hvert enkelt subjekt forstår. Menneskets baggrund spiller hermed en rolle i den måde, hvorpå det fortolker handlinger. For-forståelsen kan være en ulempe i forhold til den valgte metode, interview, da vi som subjekter kan være tilbøjelige til at hæfte os ved de udtalelser fra respondenten, som bekræfter vores for-forståelse. Dermed vil der være risiko for at overhøre noget eller måske misforstå svarene. Såfremt vi er opmærksomme på dette, vil risikoen minimeres. Interview kvalitet frem for kvantitet Den empiriske indsamling af data, er som nævnt foretaget vha. interview. Vi har valgt en kvalitativ og semistruktureret interviewform. Denne interviewform er valgt, da det kvalitative Side 4

10 interview giver en dybere forståelse for den pædagogiske praksis, frem for kvantitative spørgeskemaer, der giver et mere generelt billede. Målet med interviewene er at indsamle data, der afspejler den enkelte pædagogs ståsted i forhold til vores emne, og derved ikke udelukkende institutionens. Den reelle pædagogiske praksis, mener vi klarlægges bedst gennem den enkelte medarbejder. Dette betyder at vi i vores interviews har arbejdet induktivt, hvilket vil sige at vi har taget udgangspunkt i den enkelte pædagogs erfaringer. Vi har i praksis været ude og samle mere viden om vores emne. Den induktive tilgang skal altså bringe os ud over det vi allerede ved, og føre os til en ny konklusion (Klausen, 2005, s. 115ff). Valget om at bruge en kvalitativ og semistruktureret interviewform, frem for f.eks. et kvantitativt spørgeskema, begrundes på baggrund af vores hermeneutiske tilgang. Vi er ikke interesserede i at finde et generaliseret svar på vores problemformulering, men nærmere subjektive holdninger, meninger og erfaringer fra praksis (Klausen, 2005, s ). Interviewene foregik således, at vi på forhånd havde aftalt hvem der, som hovedregel, stod for interviewet med den enkelte pædagog. Vi havde på forhånd aftalt med døgntilbuddet, at det var pædagogisk uddannet personale de stillede til rådighed. Interviewet blev, efter tilladelse fra respondenten, optaget med diktafon. Vi var meget bevidste om, at bede om eksempler fra praksis og stille supplerende og uddybende spørgsmål, da vi havde en formodning om at det var i eksemplerne fra praksis vi ville finde materiale til analysen. Idet vi hver især har en forforståelse, var vi meget bevidste om ikke at stille ledende spørgsmål, men åbne og undrende spørgsmål. De data, vi har indsamlet vha. interviews og i forvejen eksisterende empiri, fortolkes ved hjælp af teori for at forstå sammenhængen. I tilknytning til dette læses teorierne ud fra den viden, som vi har tilegnet os i forbindelse med studiet. Denne proces er med til at give os viden i form af, at det vi tidligere har lært, får ny betydning. Dette sker, fordi vi får ny erfaring og viden, som sætter den gamle viden i et nyt perspektiv. Vi har i interviewprocessen haft nogle etiske overvejelser. Vi har oplyst vores informanter om, at de vil forblive anonyme i forhold til opgaven, men at døgntilbuddets navn vil blive anvendt. Dette er blevet skriftligt godkendt fra hvert døgntilbud. I opgaven anvender vi citater fra interviewene, og her vil navnene på de anbragte børn og unge være anonymiseret. Citaterne repræsenterer både holdninger og konkrete eksempler fra respondentens praksis. I nogle tilfælde, hvor vi bruger holdningscitater, understøtter vi holdningerne med eksempler fra egen praksis. Side 5

11 Valg af litteratur I opgaven har vi anvendt nyere litteratur, fordi den bygger på tidligere forskning, og derfor i dag er den bedst tilgængelige viden. Teorierne er valgt på baggrund af deres relevans for emnet. Hjælp til at finde litteratur, har vi fået gennem MATCH-projektet. MATCH-projektet er et projekt på internettet, der giver studerende mulighed for at finde faglige eksperter inden for bestemte felter. De faglige eksperter er medarbejdere fra VIA og dets videnscenter (Studienettet VIA University College, 2010). Efter hjælp fra videnscenteret har vi gennemgået den litteratur de har anbefalet. Vi fravalgte bevidst litteratur af ældre dato og valgte nyere litteratur vi fandt anvendelig og litteratur vi tidligere har haft god erfaring med. Vi er især inspireret af socialpædagogen Ida Schwartz der i dag arbejder som lektor og konsulent i den pædagogfaglige afd. ved University College Lillebælt. Ida Schwartz har skrevet bogen Socialpædagogik og anbragte børn i 2001 (Schwartz, 2001), en bog der har givet stor inspiration til dette projekt. I det følgende vil vi beskrive hvad omsorg og omsorgssvigt er, for at give et billede af, hvilke opvækstvilkår børnene i denne opgave kan have haft. Omsorg og omsorgssvigt Omsorgssvigt er i denne opgave et centralt begreb, og for at forstå begrebet omsorgssvigt, er det en forudsætning, at man definerer omsorg. Omsorg forudsætter altid to parter, en der yder og en der modtager. Denne relation kendetegnes ved: Psykologisk, især udviklingspsykologisk og etisk begreb, der betegner en særlig relation mellem mennesker derved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som tjener dets velbefindende; det grundlæggende ved al omsorg betyder i praksis at have omtanke for et andet menneske, så der vises det opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne, og at være parat til at handle medfører imødekommenhed, interesse for og engagement i det andet menneske (Hansen, Thomsen & Varming, 2008 s. 336). I de mange overvejelser der har været gjort over omsorgsbegrebet, har tilknytningen og relationen mellem barn og omsorgsgiver en væsentlig betydning for barnets udvikling af Side 6

12 personligheden. Psykoanalytisk forskning af bl.a. John Bowlby, der senere vil blive redegjort for og anvendt, har påvist barnets reaktioner ved manglende tilknytning og omsorg. Daniel Stern, der også vil blive set nærmere på i denne opgave, har forsket meget i relationens betydning for barnets udvikling, og hvilken betydning det har i så fald omsorgsgiveren ikke formår at skabe relationen og give barnet den omsorg det har brug for. Omsorg Per Schultz Jørgensen beskriver tre aspekter ved omsorg (Hauge & Brørup, 2007, s. 78): Tilsyn: Overvågning for at undgå barnet kommer til skade. Stimulation: Sikrer barnets intellektuelle udvikling ved at give det oplevelser og udfordringer. Tilknytning: En mellemmenneskelig relation, der skaber basis for tryghed og tillid. De tre aspekter lægger vægt på, at det er den voksne der har ansvaret for omsorgen. Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller at have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske. (Ibid.) Pär Nygren definerer de tre former for omsorg således (Schwartz, 2001, s. 149): Behovsomsorg: Vil sige at omsorgsgiveren bidrager til at barnets væsentlige behov bliver opfyldt, når barnet har brug for det. Udviklingsomsorg: Omsorgsgiveren har ansvar for, at barnet udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk. Denne udvikling skal foregå på en hensigtsmæssig måde. Opdragelsesomsorg: Barnet skal blive i stand til at tilfredsstille accepterede sociale behov både vha. egen bedrift og på socialt godtaget måder. Dette skal foregå med hjælp fra omsorgsgiveren. Endvidere skal omsorgsgiveren bidrage til, at barnet formår at integrere, og i handling styre, egen udvikling. Derefter bliver dets liv meningsfuldt på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur. Vi har i dette afsnit beskrevet to måder at se omsorg på. Vi har taget både Per Schultz Jørgensen og Pär Nygrens definitioner af omsorg med, da de begge siger noget relevant for Side 7

13 vores emne og problemformulering. Jørgensen har tilknytning med som værende en form for omsorg, og tilknytning anser vi som en væsentlig forudsætning for barnets udvikling. Derfor vil tilknytning, i denne opgave, også blive uddybet i et senere afsnit vha. John Bowlby og hans tilknytningsteori. Nygren taler om bl.a. opdragelsesomsorg. Dette kan være med til, at forklare og berettige den pædagogiske praksis, idet det fortæller, at barnet har behov for, at en voksen tager ansvar for opdragelsen, samtidig med at barnet inddrages. Nu da vi har defineret begrebet omsorg vha. både Per Schultz Jørgensen og Pär Nygren, er vi klar til at definere omsorgssvigt. Omsorgssvigt Indenfor udviklingspsykologien, er der en generel enighed om, at kvalificeret omsorg er vigtig for barnets udvikling (Dencik, Jørgensen & Sommer, 2008, s. 252). Selve kvaliteten af omsorgen er ikke så entydig at præcisere, da det er et mere flygtigt begreb. I forhold til ovenstående definition af omsorg, kan man skarpt sammenholde niveauerne ud fra, hvor godt omsorgsgiveren formår at udføre dem. Det er i midlertidigt ikke nemt at måle, da der er flere faktorer, der spiller ind, når man taler om kvaliteten af omsorg. For at give læseren viden omkring omsorgssvigt som fænomen, har vi valgt at inddrage Else Christensen og Kari Killén. De vil blive beskrevet hver for sig for dernæst at blive sammenholdt. Else Christensen Else Christensen er uddannet Mag.art. i psykologi. I dag er hun seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet hvor forskningsområdet især er børn med vanskelige livsvilkår (Socialforskningsinstituttet - Det nationale forskningscenter for velfærd, 2010). Christensen har udgivet flere rapporter, en af dem Omsorgssvigt? vil vi anvende i denne opgave. Omsorgssvigt? udkom i 1992 og er derfor af ældre dato (Christensen, 1992). Til trods for dette, mener vi rapporten er yderst anvendelig i denne forbindelse, da et af dens fokuspunkter er at karakterisere omsorgssvigt. former for omsorgssvigt: Else Christensen skelner mellem de fire nedenstående Passiv fysisk omsorgssvigt: Else Christensens rapport peger på ni tegn og symptomer; Barnet bliver i perioder, et par timer eller mere, overladt til sig selv uden voksent opsyn, er Side 8

14 gentagne gange ikke blevet hentet fra institution, har været forladt af forældre i perioder på flere dage, fejlernæring i form af for lidt og uregelmæssigt mad, fejlernæring i form af for meget mad, forsømmelse af lægelig undersøgelser, barnet er usædvanligt træt, barnet virker usoigneret og manglende årstidspassende påklædning (Hauge & Brørup, 2007, s ). Aktiv fysisk omsorgssvigt: Denne form for omsorgssvigt er ifølge Else Christensen konkretiseret i otte forskellige observerbare tegn eller symptomer; brud på lemmer og knogler, blå mærker på kroppen, brændemærker, mærker efter fysisk afstraffelse, mærker efter menneskebid, rifter eller hudafskrabninger i ansigtet, rifter eller hudafskrabninger på ydre genitalier og kraftig rødmen og irritation ved mund og ydre genitalier. Denne form for omsorgssvigt indeholder altså også seksuelle krænkelser (Ibid., s ). Passiv følelsesmæssigt omsorgssvigt: I undersøgelsen omfatter denne form for omsorgssvigt at barnet; har overværet fysisk mishandling i hjemmet, ofte har været passet af påvirkede voksne, har en uforudsigelig hverdag, har forældre der i ringe grad er i stand til at se dets behov, aflæse barnets kropslige signaler og se dets grænser men primært tilgodeser deres egne behov samt hyppig følelsesmæssig afvisning (Ibid., s ). Aktiv følelsesmæssigt omsorgssvigt: Barnet bliver f.eks. udsat for indespærring i perioder, truet med tæv og tab af vigtige relationer, tiltalt eller omtalt på en krænkende og uhensigtsmæssig måde, og forældrene kan i perioder forholde sig direkte fjendtligt til barnets behov, aktivt ignoreret, forhindret i samvær med andre, passet af et stort antal skiftende personer og af ikke kompetente søskende (Ibid., s ). Kari Killén Kari Killén er norsk socionom med videreuddannelse i børne- og ungdomspsykiatrisk behandling. Hun arbejder i dag ved Norsk Institut for Forskning om Oppvekst, Velferd og Aldring (NOVA) (Killén, 2005). Kari Killén skelner ligeledes mellem fire typer omsorgssvigt (Ibid., s ): Vanrøgt: Kari Killén skelner mellem to former for vanrøgt, fysisk og følelsesmæssigt vanrøgt. Vanrøgt er den mest almindelige form for omsorgssvigt, og herunder er den først Side 9

15 beskrevet form for vanrøgt mest udbredt. Vanrøgt er én af de former for omsorgssorgsvigt, der påvirker barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling mest. Børn der er udsat for vanrøgt lever i en verden med ingen eller sporadisk registrering af dets behov. Denne understimulering og manglende gensvar fra forældrene kan føre til forsinket sproglig og psykomotorisk udvikling samt dårlig evne til kontakt. Spædbarnet kan, i så fald hurtig indgriben, komme til hægterne både fysisk og psykisk på relativt kort tid. Sker der i modsætning til dette, først en ændring i omsorgssituationen senere, vil barnet sandsynligvis komme sig fysisk, men ikke så let psykisk. Fysiske overgreb: Denne type omsorgssvigt omfatter, ifølge Kari Killén, børn der lider skade enten ved aktiv handling eller ved manglende tilsyn. De fysiske overgreb kan give hjerneskader, der hæmmer barnets udvikling. Denne type overgreb udløses af en række forskellige situationer bl.a. at forældre forskyder deres aggression til barnet, desperate opdragelsesforsøg hvor barnet har følt sig afvist så længe, at dets grænseafprøvende adfærd driver forældrene til vanvid. Denne form for omsorgssvigt medvirker til, at barnet ender med at opleve sig selv som et dårligt og værdiløst menneske, der ikke fortjener omsorgen, men derimod forventer at blive afvist. Seksuelle overgreb: Børn der er udsat for seksuelle overgreb af voksne omsorgspersoner i familien eller det sociale netværk, hører ind under denne kategori. De fleste dokumenterede overgreb er begået af mænd, men der er også kvinder der begår seksuelle overgreb på børn. Barnet bliver ofte stimuleret til overgrebssituationen via leg. Overgrebene er sjældent fysisk, men derimod psykisk voldelige i den forstand, at barnet bliver pålagt skyld og ansvar af krænkeren. Barnet vil efterhånden føle et medansvar og forsøge at dække over handlingerne, det er inddraget i. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb, vil sandsynligvis udvise seksualiseret adfærd på et tidligt tidspunkt, og være meget optaget af seksuelle lege med jævnaldrende. Konsekvenser af overgrebene kan være psykosomatiske smerter i kroppen og tendens til selvskadende adfærd og selvmordstanker. Psykiske overgreb: Denne type omsorgssvigt er muligvis den vanskeligst definerbare ud af de foregående typer. Man kan kort beskrive den som værende en kronisk negativ adfærd hos forældrene eller andre omsorgsgiver, der forhindrer barnet i at udvikle et positivt selvbillede. Barnet lever altså i en konstant frygt for, at forældrene ikke er i stand til at tage sig af det og Side 10

16 sig selv. Alle børn oplever afvisning i familien, alle forældre kan være åndsfraværende, men man taler om et svigt i omsorgen, når dette bliver et vedvarende adfærdsmønster. Forskning i tilknytning og relationer, i den tidlige opvækst, har gjort at psykiske overgreb bliver mere synlige for fagfolk på et tidligt stadie. Nedenstående er en sammenholdelse af Else Christensen og Kari Killéns definitioner af omsorgsvigt. Else Christensen Passiv fysisk omsorgssvigt Aktiv fysisk omsorgssvigt Kari Killén Vanrøgt Fysiske overgreb Seksuelle overgreb Passiv psykisk omsorgssvigt Psykiske overgreb Aktiv psykisk omsorgssvigt Det omsorgssvigtede barn og konsekvenser af omsorgssvigt Det er ofte en blanding af flere former for omsorgssvigt, der bliver observeret i tilfælde hvor et barn er omsorgssvigtet. Vi vil nu kort beskrive et omsorgssvigtet barn ud fra ovenstående gennemgang af omsorgssvigt. Dette afsnit beskriver de konsekvenser af omsorgssvigt, der er mest relevante i henhold til at besvare vores problemformulering. Dvs. følgerne, beskrevet her, ikke er altomfattende, men blot få ud af mange følger af omsorgssvigt. Et omsorgssvigtet barn har ofte levet i en uforudsigelig verden, en verden uden voksne der har set det og taget ansvar for det. Barnet har ofte ingen eller sporadisk registrering af egne behov. Barnet har lært at dets behov ikke bliver opfyldt og derfor fået en mestringsstrategi i form af frakobling dvs. det kobler fra overfor egne behov og lærer derfor ikke at mærke sig selv. Idet barnet ikke har haft omsorgsgivere, der har taget vare på det, men derimod skabt en kaotisk verden, har barnet brug for omgivelser der er tillidsfulde, troværdige og forudsigelige. Barnet kan i nogle tilfælde have forsinket sproglig og psykomotorisk udvikling, samt have dårlig selvværd og selvskadende adfærd. John Bowlbys teori om tilknytning og herunder tilknytningsmønstre understøtter denne beskrivelse af et omsorgssvigtet barn. Side 11

17 Et omsorgssvigtet barn mangler ofte det sociale filter, idet barnet ikke mestre sociale færdigheder. Barnet har ikke haft mulighed for at lære sociale færdigheder, da det sandsynligvis, i begrænset omfang, er opvokset i et lærerigt miljø. Pga. manglende tilknytning kan barnet også mangle evnen til empati. Empati er en kognitiv og følelsesmæssig proces, der består af tre elementer: Evnen til at differentiere og sætte navn på en andens tanker og følelser, evnen til at tage en andens rolle og sætte sig mentalt i en andens sted og evnen til at yde følelsesmæssigt gensvar (Killén, 2005, s. 215). Evnen til empati bliver skabt i tilknytningen til en anden tidligt i opvæksten dvs. i relationen til en betydningsfuld anden. Daniel Stern taler om udvikling igennem relation til andre, herunder betydningsfulde andre. Sterns teorier vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit. Som tidligere skrevet er flere former for omsorgssvigt ofte vævet sammen, dette er også tilfældet hvad angår følgerne på længere sigt. Nu er omsorg, omsorgssvigt og det omsorgssvigtede barn og svigtets konsekvenser blevet beskrevet, og vi vil i det følgende afsnit beskrive den udvikling, der er sket fra 1960 erne og frem til 1980 erne. Paradigmeskifte Fra midten af 1960 erne og frem til 1980 erne, skete der en stor udvikling i forskningen og teoriudviklingen på det udviklingspsykologiske område (Sørensen, 2010, s. 29). Dette skabte et paradigmeskifte. Inden 1960 erne lå vægten i teorien på barnet og dets evner. Sigmund Freud og den individorienterede tankegang tog udgangspunkt i, at barnet kom til verden som et passivt og driftsbaseret væsen. Moderen blev brugt til at tilfredsstille behovet for mad, hvilket Freud mente var det primære. Det sekundære var det sociale og relationelle. Dette syn ændrede sig efter 1960 erne og frem til 1980 erne, hvor det såkaldte paradigmeskifte fandt sted. Paradigmeskiftet bragte et nyt syn på barnet. Man mente nu, at barnet kom til verden som et aktivt og kompetent individ. Teoretikere som John Bowlby og Daniel Stern repræsenterer dette nye syn. Bowlby og Stern er relationsorienterede dvs. de mener at samspillet mellem individer er grundlag for udvikling. Man blev med Bowlby og Sterns teorier bevidste om spædbarnets evner til tilknytning og relation med omsorgsgiveren, her ofte moderen. Side 12

18 John Bowlby I dette afsnit vil vi gennemgå John Bowlbys teorier om tilknytning. Delelementer af Bowlbys teorier, som vi ikke har fundet relevante i forhold til vores problemformulering, er ikke medtaget. Teoretisk ståsted John Bowlby var uddannet børnepsykiater og psykoanalytiker. Han levede fra , og var primært forsker og teoribygger. Bowlby var med sine teorier om tilknytning revolutionerende, idet synet på spædbarnet før Bowlby, handlede om at barnets primære drift var at få mad, det sekundære var at behovet for omsorg fra en enkelt person. Man troede altså at, hvis bare det lille barn ville få mad, ville det knytte sig til hvem som helst (Bowlby, 2006, s. 32). Barnets tilknytning og adfærdssystem (Hart & Schwartz, 2008, s ). Alle er født med en tilbøjelighed til at knytte nære følelsesmæssige bånd til andre, som evner at give beskyttelse, trøst og ro. Tilknytning er altså noget medfødt hos barnet. Tilknytningsteorien opfatter altså individet som et grundlæggende socialt væsen, som kommunikerer og forbinder sig med andre. Barnets adfærdssystem, set i forhold til dets tilknytning, beskriver hvordan barnet holder forbindelsen til tilknytningspersoner indenfor visse afstands- og tilgængelighedsgrænser. Når barnet er uroligt søger det tryghed, og når det har overskud, udforsker det verden. Barnet skal altså have en omsorgsgiver, som er parat til at yde omsorg, nærhed og trøst, når barnet har brug for det. Dette kalder Bowlby for moderens omsorgssystem, og er et velfungerende system, når moderen formår at yde denne omsorg. Bowlby taler også om udviklingsstier, som beskriver de forskellige stier for udvikling barnet fødes med. Ud fra samspillet med miljøet, altså samspillet med moderen eller andre omsorgsgivere, afgøres det hvilken sti barnet tager. Miljøet spiller altså en stor betydning. Tilknytningsadfærd og udvikling af den (Ibid., s ) Den tidlige dialog mellem mor og barn, hvor barnet via smil eller gråd, kalder på den voksne omsorgsperson, aktiverer moderens omsorgssystem, og barnets tilknytningssystem begynder at udvikle sig. Denne interaktion danner grundlag for udvikling af barnets personlighed og relationer til andre. Tilknytningen skaber det adfærdssystem, som sætter barnet i stand til at Side 13

19 komme tæt på og være i forbindelse med den person, som evner at give sikkerhed. Tilknytningsadfærden er altså alle de forskellige former for adfærd, der hjælper barnet til at opretholde nærhed med omsorgsgiver. Indre arbejdsmodeller (Ibid., s ) Barnet begynder i sidste halvår af første leveår, at udvikle nogle indre arbejdsmodeller, som barnet skaber sin forståelse af verden ud fra. Barnet gør sig antagelser om verden, om forudsigelige hændelser og planlægger herudfra sin adfærd. Modellen tager udgangspunkt i barnets virkelige erfaringer, og får samme struktur som omverdenen. Modellen rummer barnets forestilling om, hvem der er tilknytningspersoner, hvor de befinder og hvordan de forventes at reagere overfor barnet. Eksempel: Et barn som over tid får erfaring for at mor ikke ser mig, vil udvikle en utryg tilknytning, og den indre arbejdsmodel vil indeholde et værn imod frustration og skuffelse. (Hauge & Brørup, 2007, s. 90). Den indre arbejdsmodel er altså ubevidst, og fungerer som den selvfølgelige måde, verden opfattes på. Menneskets indre arbejdsmodel følger med overalt, og gør at den enkelte er tilbøjelig til at opsøge mennesker og miljøer, som er genkendelige, og som det har udviklet kompetencer overfor. Dette er normalt støttende og givende for udviklingen, men hvis de indre arbejdsmodeller ikke har samme struktur som virkeligheden, kan det føre til utilpassede samspil, hvor gamle uhensigtsmæssige mønstre bruges om og om igen. Mennesker er nemlig tilbøjelige til at gentage de erfaringer, som ikke kan erindres bevidst. Bowlby taler om uforenelige arbejdsmodeller, der som regel er usammenhængende. Dette sker når barnet danner en arbejdsmodel, med bidrag fra egne erfaringer, og en med omverdenens bidrag. Barnet kan her komme til at udelukke sin egen opfattelse og overtage den forståelse som omsorgspersonerne definerer for, at sikre sig imod at mærke de negative følelser, der knytter sig til, at huske på f.eks. smertelige oplevelser. Den sikre base (Hart & Schwartz, 2008, s. 74 & 84) Den sikre base, der oprindeligt er udviklet af Mary Ainsworth, men videreudviklet af John Bowlby, er et sted hvorfra barnet kan udforske verden, med fysisk og emotionel støtte fra omsorgsgiver. Barnet skal opleve tryghed for, at det tør udforske verden og dermed udvikle sig. Den sikre base (den trygge tilknytning) giver selvtillid, mindre hjælpeløshed og skaber grundlag for tilfredsstillende relationer med andre mennesker. Den sikre base er en del af Side 14

20 barnets indre arbejdsmodel, når barnet føler sig trygt tilknyttet, og vil foranledige til en balance mellem udforskning og søgen efter tryghed. Tilknytningsmønstre (Ibid., s ) Tilknytningsmønstre skaber den ubevidste måde, barnet opfatter sig selv, sine forældre og omverdenen på, og dermed dets handlemuligheder. Tryg tilknytning: (55-65% af alle børn). Barnet kan bruge forældrene som en tryg base. Barnet er fleksibelt, har indføling og er robust overfor stress og tab. Forældrene er til rådighed, og er modtagelige overfor de signaler barnet sender. Egenskab i barnet: Selvtillid og tillid til omverdenen, og barnets indre arbejdsmodeller er fleksible, som gør det muligt at barnet kan ændre dem, i takt med dets udvikling og omverdenens ændrede krav. Utryg undvigende tilknytning: (20-30% af alle børn). Barnet forsøger at undgå nærvær ved at være følelsesmæssigt selvforsynende, og søger ikke emotionel kontakt med moderen eller andre. Dette mønster bruger barnet til at lære sig, at deaktivere tilknytningssystemet som forsvar mod at blive afvist. Disse børn har kun lidt fornemmelse for egne og andres følelser, og er meget sårbare overfor stress. Dette mønster ses i familier, hvor forældrene er afvisende eller ikke emotionelt til rådighed, f.eks. pga. psykiske lidelse. Utryg ambivalent tilknytning: (5-15% af alle børn). (også kaldet ængsteligt klæbende mønster) Barnet er anspændt, usikkert og bange for adskillelse, og søger konstant kontakt, men uden at få tilfredsstillende tryghed. Barnet bliver nemt vredt, har let til gråd, og har svært ved at bruge omsorgspersonen relevant. Dette tilknytningsmønster opstår, når omsorgsgiver er ustabilt til rådighed for barnet. Egenskab i barnet: Utrygt tilknyttede børn (undvigende og ambivalent tilknyttede) udvikler indre arbejdsmodeller, som gør at de ikke kan gøre ordentligt brug af omsorgspersonen som en tryg base, og gør at de enten ingen kontakt skaber, eller søger overdreven kontakt for at beskytte sig imod afvisning. Deres indre arbejdsmodeller er, i modsætning til det trygt tilknyttede barn, mindre fleksible, som gør, at deres udvikling går langsommere. Deres arbejdsmodeller er defensive, og har fokus på dette, frem for at udforske verden, og derigennem udvikle sig. Side 15

21 Desorganiseret tilknytning: (15-25% af alle børn). Denne form for tilknytning adskiller sig fra de andre, da barnet i denne tilknytning ingen mønstre har at gå efter. Barnet udvikler ikke stabile adfærdsformer, men er på det ene tidspunkt meget vred, det andet helt væk i sig selv (stivner, handler stereotypt). Tilknytningen ses hos børn, som lever i familier, hvor der er fysisk mishandling, psykisk syge forældre eller seksuelt misbrug. Typisk for disse forældre er, at de har uafsluttede problematikker fra egen barndom, som fylder for meget til at forældrene kan læse barnets signaler, eller signalerne vækker minder, som forældrene ikke ønsker skal være der. Når forældrene ikke kan reagere afstemmende, bliver deres reaktioner uforudsigelige og skræmmende for barnet, og dette skaber uorganiseret tilknytningsadfærd, hvor barnet ikke får stabile indre arbejdsmodeller. Egenskaber i barnet: Den indre arbejdsmodel hos disse børn er uden konsistens. De svinger mellem en defensiv og aggressiv adfærd. Disse børn har højere risiko for at udvikle alvorlige forstyrrelser og psykiske lidelser. Forsvarsprocesser (Ibid., s ) Frakobling er en forsvarsmekanisme som barnet kan benytte sig af. Dette sker når de signaler, som i almindelighed udløser tilknytningsadfærd, svigter. Tilknytningssystemet bliver under visse omstændigheder ikke aktiveret, og de følelser og ønsker som normalt følger tilknytningsadfærden, kan ikke fremkaldes, men kobles fra i en defensiv manøvre. Frakoblingen indebærer en defensiv udelukkelse af bestemte informationer og udgør kernen af forsvarsmekanismerne og beskytter individet imod psykisk smerte. Eksempel: Omsorgsgiver har været væk i en uge. Barnet, for at beskytte sig selv for psykisk smerte, kan ikke reagere som det plejer (tilknytningssystemet svigter). Barnet reagerer enten med overdreven gråd eller ignorerer omsorgsgiver, afhængig af hvilken forsvarsmekanisme barnet vælger. Kritik af teorien Bowlby skriver i sin teori primært om én omsorgsgiver, hvilket passer dårligt med det moderne samfund, hvor børn er i flere forskellige voksnes varetægt i løbet af en enkel dag. Eksempel: Mor vækker barnet, far kører i vuggestue, pædagog A passer om formiddagen, pædagog B om eftermiddagen, barnepigen henter og mor eller far lægger barnet i seng. Barnet har altså flere omsorgspersoner i løbet af en enkelt dag, og det kan derfor være svært at tage Side 16

22 stilling til, hvilken omsorgsperson der er primær. Denne kritik skal dog ses i det perspektiv, at Bowlby mener, at barnets tilknytningsmønstre dannes i barnets første leveår, hvor den ene forælder typisk er hjemme på barsel. Daniel N. Stern (Hart & Schwartz, 2008, s.109ff) I dette afsnit belyses de dele af Daniel N. Sterns teorier, som vi finder væsentlige i forhold til vores emne. Teoretisk ståsted Daniel N. Stern er født i 1934 i USA. Han er uddannet i psykologi og psykiatri og som psykoanalytiker. Sterns teoriarbejde bygger til dels på egen forskning og dels på samarbejde med andre teoretikere. Stern ses i dag som en af de teoretikere, der har bygget bro mellem den psykoanalytiske forståelse af den tidlige barndomsudvikling, og den moderne empiriske spædbarnsforskning. Stern har på baggrund af undersøgelser af spædbørn påvist, hvordan børn fra fødslen har flere evner end først formodet. Stern peger på at et barn tidligt i livet tilegner sig en kultur. Denne kultur opstår gennem omsorgspersonens ansigtsudtryk eller mangel derpå, gennem stemme, måder at holde barnet på, blikket eller ved undgåelsen af øjenkontakt. Den væsentlige tanke er her, at indre præsentationer konstrueres ud fra disse gentagne samspilsmønstre. Alt dette er med til at forme den måde barnet ser verden på. De fem selvfornemmelser Fornemmelsen af det gryende selv, 0-2 mdr.: Barnet er i denne periode ret målrettet omkring de sociale færdigheder. Disse sociale færdigheder er med til at sikre et socialt samspil, og at barnet finder ud af, at der er en kobling mellem dets sanseoplevelser. Det gryende selv handler i høj grad om kroppens indtryk. Det er fornemmelsen af at blive holdt om, af sult/mæthed og for kulde og varme. Det er disse indtryk der gør, at barnet fornemmer at det er barnet selv, der har en oplevelse. Fra omsorgspersonens side handler det om at aflæse barnets signaler. Ifølge Stern kan børn helt fra spædbarnsalderen overføre fra et sanseindtryk til et andet f.eks. fra berøring til syn, og barnet vil her sande at der er en sammenhæng. Denne evne er medfødt Side 17

23 og det kalder Stern for amodal perception. I det gryende selv er synsindtryk det dominerende. Hvis et barn hører lyde, der er i konflikt med de sete mundbevægelser, vinder det visuelle, dvs. at barnet hører hvad det ser og ikke hvad der siges. Fornemmelsen af et kerneselv, 2 til 7-9 mdr.: I denne periode har barnet en oplevelse af at være et sammenhængende, viljesbetonet og fysisk individ. Ifølge Stern består kerneselvet af fire fornemmelser, det er: selvhandling, selvsammenhæng, selvaffektivitet og selvhistorie. Ved selvhandling forstås at barnet er herre over egne handlinger. Ved selvsammenhæng forstås at barnet er en fysisk helhed i samspil med omverden. Ved selvaffektivitet forstås at barnet oplever indre følelser at det f.eks. bliver glad når mor smiler. Ved selvhistorie forstås at barnet har en fornemmelse af at noget er vedvarende og at det har en fortid. Fornemmelsen af et kerneselv sker ved, at de fire ovenstående selvfornemmelser integreres i et socialt samvær. Fornemmelsen af et intersubjektivt selv, 7-9 til 15 mdr.: Barnet og omsorgspersonen kan i dette selv, have opmærksomheden rettet mod noget udenfor dem selv, de er her hinandens opmærksomhed bevidst. Barnet kan tillægge omsorgspersonen følelser og barnet kan fornemme om disse følelser er i overensstemmelse med dets egne følelser. I denne periode vil barnet forsøge at bevæge sig væk fra omsorgspersonen. Barnet bevæger sig i retning af at blive uafhængigt, det søger at komme væk fra omsorgspersonen og søger at komme med i et fællesskab. Omsorgsperson har indflydelse på hvilke følelser og oplevelser barnet kan få respons på, og hvilke der kan deles med andre. Dette kan ses ud fra eksemplet: Det lille barn falder. Viser omsorgspersonen frygt, giver barnet sig muligvis til at græde, men hvis omsorgspersonen derimod smiler, vil barnet givetvis give sig til at grine. I denne proces er der skabt bro mellem de to sind. Stern nævner at, to sind skaber intersubjektivitet, men at intersubjektivitet også skaber to sind (Hart & Schwartz, 2008, s. 137). Fornemmelsen af et verbalt selv, mdr.: Fornemmelsen af det verbale selv opstår når barnet er i stand til at skabe narrative meninger om sig selv og om verden. Når barnet er omkring de 15 mdr. begynder det at forstå at det og omsorgspersonen har hver deres viden om verden. Denne viden kan gøres konkret og beskrives sprogligt. Stern beskriver at sproget har store mangler i forhold til det nonverbale sprog - det nonverbale fungerer allerede på bedste vis hos barnet. Det er sværere at beskrive altomfattende oplevelser med det verbale sprog. Det Side 18

24 verbale er i denne sammenhæng langsomt, hvor det nonverbale - ansigtsudtryk og gestetik - er hurtigt (Hauge & Brørup, 2007, s ). Fornemmelsen af et fortællende selv, historiens verden, ca. 3 år (Jerlang, 2008, s ): Børn bliver her i større omfang parate til at fortælle historier om eget liv. Men nogle fortællinger kan også blive forvrængede, idet barnet fortæller sine forældres opfattelse af barnets liv, frem for at fortælle egen historie. Stern mener, at historiefortælling er en færdighed mennesker har. Dette er med til at hjælpe os med at finde forklaringer på, hvad der bl.a. sker i os selv. Børns oplevelser eller virkelighed kan deles i to, dels den oplevede og dels den fortalte. Dette kan også være et forvrænget virkelighedsbillede. Relateringsdomæner Når Stern taler om udvikling, tænker han det ikke i faser. Faser er noget man gennemgår for at komme til en ny fase, og når hver fase er gennemgået, forlader man den, og det er ikke muligt at vende tilbage. Stern taler om domæner og i denne sammenhæng relateringsdomæner. Alle relateringsdomæner er aktive gennem hele barnets udvikling og liv - de bliver alle ved med at udvikle sig, også sideløbende med at de andre kommer til. Relateringsdomænerne knytter sig til de fem selvfornemmelser (Jerlang, 2008, s ). Når alle relateringsdomæner er til stede, er det ikke sikkert, at et af domænerne vil være det dominerende i en given aldersperiode. Intet domæne har eneret hele tiden. Dog, eftersom domænerne træder til i en vis rækkefølge, vil der være tidspunkter hvor et eller to domæner dominerer (Stern, 2000, s ). Affektiv-, selektiv- og fejlafstemning Afstemning, selektiv afstemning og fejlafstemning er måder at overføre holdninger, fantasier og planer på. Afstemning kan bruges godt og skidt, men den åbner intersubjektive døre imellem mennesker og giver en delvis forening med et andet menneske. Den kan bruges til berigelse af det mentale liv, men kan også forarme det mentale liv ved, at en del af en indre oplevelse bøjes i en bestemt retning eller udelukkes. (Hart & Schwartz, 2008, s. 154). Affektiv afstemning er når omsorgspersonen er i stand til at aflæse barnets følelser ud fra dets adfærd. Omsorgspersonen skal handle på en måde, som ikke direkte efterligner barnet, men stadig på en måde, der stemmer overens med barnets adfærd. Omsorgspersonen skal have en evne til at aflæse barnets følelser ud fra dets adfærd. På denne måde skulle barnet gerne få en Side 19

25 fornemmelse af, at det kan føle noget, der minder om det andre føler. Barnet skal også være i stand til at aflæse omsorgspersonens reaktion, som noget der har forbindelse til den oprindelige følelse, der gjorde udslaget til dets adfærd. Når de ovenstående betingelser er opfyldt, fornemmer både barnet og omsorgsperson, at følelsesmæssig afstemning har fundet sted. En måde hvorpå en omsorgsperson kan forme udviklingen af et barns subjektive og interpersonelle liv på er, ved det Stern kalder for selektiv afstemning. Selektiv afstemning kan være med til at ændre barnets subjektive oplevelser. Dette sker ved, at omsorgspersonen fremhæver dele af dets oplevelse på bekostning af andre. En del af disse selektive afstemninger kaldes for social refereren. Dette er en situation, der kan opstå når et barn oplever en usikker situation. Barnet vil her søge omsorgspersonen og læse dennes ansigt for at se, hvordan barnet skal forholde sig i denne situation - dette kan være med til at løse usikkerheden. I social refereren kan det være muligt for omsorgspersonen at ændre og bestemme, hvad det egentlig er barnet føler. Stern beskriver også to former for fejlafstemning: Den første er tilsigtet fejlafstemning, der betyder at omsorgspersonen over- eller underafstemmer barnets adfærd. Hensigten med denne fejlafstemning er, at nedsætte eller øge barnets aktivitets-niveau. Tilsigtet fejlafstemning kan forekomme, hvis et barn f.eks. er faldet og omsorgspersonen først matcher følelsen ved at vise medfølelse, og når barnet er blevet beroliget, flytter omsorgspersonen barnets opmærksomhed til noget andet. Den anden form kalder Stern utilsigtet fejlafstemning. Dette betyder bl.a. at omsorgspersonen ikke kan aflæse barnets følelsestilstand, og at denne er ude af stand til at finde ind til samme tilstand i sig selv. Repræsentationer af Interaktioner, som er blevet Generaliseret (RIG) Repræsentationer og erindringer findes ikke i en fastlagt form. Disse bringes ind i hukommelsen og konstrueres på ny, hver gang en situation byder sig. Lige meget hvad der sker i nuet vil der blive frembragt et skema der er med til at forme den adfærd, som præcist vil blive udført. Repræsentationer er med Sterns ord levede erfaringer (Hart & Schwartz, 2008, s. 149). Hukommelsen lagrer forskellige episoder og disse episoder ses som en helhed. Dog kan handlinger isoleres fra en episode. Når en episode ses som en helhed kaldes det episodisk hukommelse. Hvis et barn oplever forskellige episoder der minder om hinanden, Side 20

26 danner barnet en såkaldt generaliseret episode. Denne generaliserede hukommelse er en personlig forventning om, hvordan tingene kan ændre sig. Samspil eller interaktion handler om handlinger og følelser, der repræsenteres præverbalt. Alt dette tilsammen er, hvad Stern kalder for Repræsentationer af Interaktioner, som er blevet Generaliseret, eller RIG. En RIG er altså ikke en specifik erindring, men en sammenkogt ret af erindringer, der er blevet generaliseret. Det kan siges at barnet har en prototypisk erindring, altså at der er færre specifikke erindringer og flere generelle repræsentationer. At de er prototypiske betyder at, erindringerne ikke begrænser sig til en tidligere begivenhed, men repræsenterer samlet historien om en bestemt type samspil. Når et barn føler noget bestemt, kan følelsen minde om en RIG og dermed fungere som genkaldelsessignal. Ved genkaldelsen af RIG omskrives fortiden hele tiden, da den nyoplevede episode lagres i hukommelsen og dermed også fungerer som en del af RIG. På den måde kan man sige at nutiden langsomt forandrer fortiden (Hart & Schwartz, 2008, s. 150). Stern taler også om fremkaldte ledsagere. En fremkaldt ledsager er en hukommelse, der er blevet aktiveret ud fra en RIG eller flere. Disse drages frem på grund af et genkaldelsestegn. En aktiveret fremkaldt ledsager er formet på baggrund af den episodiske hukommelse. En fremkaldt ledsager forsvinder aldrig, den vil altid fungere, både i kontakt med en anden, men også i fravær af anden her i form af en aktiv erindring. Det falske selv (Hart & Schwartz, 2008, s ) Begrebet blev først introduceret af Donald W. Winnicott. I et forhold hvor moderen ikke kan tilpasse sig barnets sindsstemning, må barnet omstille sig for derimod at tilpasse sig moderens, for ikke at miste deres forbindelse. I sådanne situationer må barnet være føjelig overfor omverden. Denne føjelighed vil virke som et skjold for omverdenen og beskytter selvet. I situationer hvor moderen ikke tilpasser sig barnet, er det personlighedens skal, frem for kerne, der bliver udviklet. Winnicott taler om 2 former for et falsk selv. Det første er den ekstreme form, den syge form, hvor det falske selv virker som en virkelighed og holder det sande selv skjult. Udadtil virker barnet veltilpas og virker i stand til at klare hverdagen. I virkeligheden har barnet en manglende fantasi, og har ikke godt gang i det sociale liv. Den anden form, den raske form, er mere et led i en jeg-organisering. Barnet er her i stand til at gå på kompromis med omgivelserne, samtidig med at det har udviklet en indre virkelighed. Her Side 21