Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011"

Transkript

1 Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen cuneco en del af bips Dato Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle standarder for digital udveksling af information. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. To fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver det første fokusgruppemøde om projekteringsfasen, som blev afholdt den hos cuneco. Mødet havde følgende deltagere: Mette Carstad, Universitets- og Bygningsstyrelsen Lars Reimar, CRH Concrete Birte Bæk, Henning Larsen Peter Hyttel Sørensen, C.F. Møller Per Jyllnor, JYRO architects Claus Dyrlund, Ramøll Gert Jespersen, NCC Torben Klitgaard, cuneco (facilitator) Gunnar Friborg, bips (facilitator) Lars Hvam, DTU Management (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) Anette Prindahl (procesmodel-referent) Mødet havde følgende dagsorden: 1. Diskussion af case v. Lars Hvam 2. Behovsidentifikation: Hvad er fasens største udfordringer vedr. udveksling og genbrug af data? v. Torben Klitgaard 3. Gennemgang af de enkelte udfordringer v. Gunnar Friborg 4. Opsamling og prioritering v. Torben Klitgaard cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Side 1 af 13

2 Nedenfor refereres mødets diskussioner. Bemærk, at referatet ikke angiver en samlet konklusion om de enkelte punkter, men deltagernes individuelle kommentarer, som kan være modstridende grundet deltagernes forskellige synspunkter og interesser. 2. Diskussion af case Lars Hvam fremlagde en case, som ud fra en aktuel byggesag illustrerer, hvor der kan opstå problemer i forhold til udveksling og genbrug af data i projekteringsfasen, og hvordan en standard kan gøre en forskel. Casen omhandlede tidligt udbud af glasvægge (casen er nøjere beskrevet på I eksemplet benævner og opmåler arkitekten glasvæggene på sin egen måde, og hvert led i kæden fra totalentreprenør over fagentreprenør til leverandør udfører deres egne opmålinger. Der er således meget dobbeltarbejde i processen, og der opstår usikkerhed om materialerne, da benævnelsen ikke er entydig, dvs. de forskellige leverandører fortolker måske arkitektens beskrivelse anderledes end ønsket og laver et forslag, som ikke kan godkendes, hvorved der er behov for tilbageløb i processen. Typisk indeholder en sådan proces mange tilbageløb. Iflg. Lars Hvam vil problemerne kunne afhjælpes via en standard for opmålingsregler og en standard for kodning i CAD-systemet, så arkitektens opmåling kunne udføres automatisk af CAD-systemet, hvilket ville lette arkitektens arbejde og gøre opmålingen mere præcis til brug for samarbejdspartnerne. Desuden ville en standard for byggevareklassifikation give en entydig benævnelse af produkterne, så der undgås misforståelser. Endelig kunne en standard for ydelser og ansvarsfordeling (à la A113 for betonelementer) fastlægge procesforløbet og gøre det klart, at det er fx arkitekten, som har ansvaret for opmålingen, hvorved dobbeltarbejdet minimeres. Samlet set ville standarderne skabe større entydighed, mindre spildtid og færre loops i processen. Deltagerne kunne overordnet genkende problematikken, men havde følgende kommentarer til casen: Det er ikke rimeligt, at arkitekten har ansvaret for opmåling i den digitale model, mens den udførende og underleverandøren friholdes. o Opmålingsansvar giver arkitekten et kæmpe ekstraarbejde. I praksis findes der ikke én opmålingsregel, men flere forskellige inden for de forskellige delområder af byggeriet: Man står i et kæmpe virvar af opmålingsregler og skal beslutte, hvad man vil gøre på det enkelte projekt. o Der skal defineres klare opmålingsregler, men ansvaret for opmålingen skal fortsat ligge hos de udførende. Side 2 af 13

3 I teorien kan man via standard for ydelses- og ansvarsfordeling aftale, hvor opmålingsansvaret skal ligge i praksis vil det ligge hos dem, der i de indledende arbejder satte modelklodserne ind i modellen. Producenten er også i eksemplets fremtidsscenarie nødt til at lave sin egen opmåling, idet han ikke ved, hvordan bygningsdelen er modelleret og opmålt. De forskellige parter kan projektere på forskellige niveauer. A113 er god til at definere, hvem der har ansvar for hvilken del. Spørgsmålet er, hvor langt man i en tilbudsfase reelt skal kunne detaljere tingene, og hvor meget tid folk skal bruge på at beregne det? o Problemet er ikke så meget opmålingsregler, som funktionsagtige udbud, der ikke løftes rigtigt. Der mangler en standard for kravene i et funktionsudbud. I forhold til udbud med mængder er det svært for rådgiverne at bedømme de korrekte mængder, da de ikke har erfaring med dette. Fx er det svært at vurdere, hvor meget der hører med til en stikkontakt, og hvis rådgiveren i et stort byggeri udbyder med 20% for lidt kabel, har det stor betydning: Vi bruger som rådgivere utrolig meget tid på at tage ansvar for mængderne Usikkerheden vedr. mængder gælder imidlertid også for entreprenørerne, som alle pålægger et risikotillæg i deres tilbud. Det vil derfor set fra de udførendes synsvinkel give en mere fair konkurrence, hvis bygherren specificerer, hvad der skal gives pris på, så alle giver pris ud fra de samme mængder. Hvis mængderne i praksis viser sig at være større, er det rimeligt, at bygherren skal betale mere: Det skal ikke introduceres som en konkurrenceparameter, hvor usikre vi som entreprenører er på vores opmåling Det meste af Europa arbejder med en beskrivende mængdefortegnelse, det burde også være muligt i Danmark. I Sverige får man det samme grundlag at regne på, og man detailtegner kun de ting, som afviger fra normen, der er angivet ved en kode. Dette giver en større kvalitetssikring og sparer tid, både i forhold til beskrivelser og tegningsarbejde. En standard kan ikke dække alt der vil i byggeriet stadig være mange områder, som skal specificeres særskilt. Side 3 af 13

4 3. Behovsidentifikation Cuneco har i de forudgående workshops afdækket følgende primære behov i projekteringsfasen: 1. Informationsniveauer for udveksling af data mellem arkitekter og ingeniører. 2. Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud. 3. Det skal være enklere at arbejde med klassifikation af bygningsdele. 4. Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og bygningsdelsbeskrivelser. Deltagerne kunne relatere sig til de præsenterede behov med følgende supplerende bemærkninger: Informationsniveauer for udveksling skal også omhandle materialeleverandørerne, som oplever problemer med udveksling, specielt fordi de har forskellige krav til informationsniveauet i de tegninger, der skal anvendes videre i processen. Der er tænkt ud fra en gammeldags proces, hvor arkitekt og ingeniør projekterer sammen, og så sender projektet i udbuddet. Sådan foregår processen ikke længere, og det bør den heller ikke: Det vi skal have ud af BIM og bips er, at nu skal alle spille sammen Der mangler standarder for de data, bygherren skal modtage fra de projekterende i forhold til den løbende beslutningstagen, fx en standard for projekteringsniveauet relateret til udbuds- og entrepriseformen (dette er relateret til PAR/FRIs ydelsesbeskrivelser). o o Der er behov for, at bygherren i givne stadier kan validere projektmaterialet, fx tjekke arealerne. Det kan være en udfordring i en totalentreprise at få bygherren inddraget i processen og på den ene side afkræve bygherren beslutninger rettidigt, på den anden side afklare hvilket beslutningsgrundlag, der skal til for at kunne træffe en beslutning. Det Digitale Byggeris krav om digitalt udbud hænger ikke sammen med funktionsudbud. Der mangler en standard for funktionsudbud der findes ikke standarder til at håndtere graden af funktionsudbud, derfor opstår der tit diskussioner om, hvem der har ansvar for hvad hvornår. Økonomien er en barriere for virksomhedernes it-udvikling det er dyrt at opgradere medarbejderne til at anvende ny software, og skal softwaren være avanceret og fx håndtere meget detaljerede klassifikationer, er den i Side 4 af 13

5 sig selv meget dyr: Der er kun et rationale i at gøre det på meget store opgaver Nedenfor beskrives diskussionen af de enkelte emner, idet emne 1: Informationsniveauer for udveksling af data udvidedes til at omfatte arkitekter, ingeniører, entreprenører, leverandører og bygherrer. Desuden suppleredes med et nyt emne 5: Funktionsudbud hvordan digitalt? De fem emner blev diskuteret i gruppen ud fra punkterne: beskrivelse af problemet, årsager til problemet og hvilke typer standarder, der kan afhjælpe problemet. 4. Gennemgang af de enkelte udfordringer 4.1. Informationsniveauer for udveksling af data mellem aktørerne Det er et problem i forhold til bygningsmodellen, at der er forskellige opfattelser af informationsniveau fx kan bygherren have en anden opfattelse af, hvor meget informationsniveau 2 indeholder i et dispositions- og projektforslag, end rådgiverne gør. Det er vigtigt at få klarlagt præcist, hvad der er med og ikke med. De nuværende informationsniveauer er meget flydende og uklart beskrevne og bør laves om. o Uklarheden bevirker tvivl og mistillid: Det skaber et mistillidsforhold mellem rådgiver og kunde, hvor kunden mener, at han bestiller det, der står i IKT-aftalen, mens rådgiveren har svært ved at efterleve det Alle rådgiverne på mødet er enige om problemet med de uklare informationsniveauer. Der kunne i ydelsesbeskrivelserne beskrives grundigt, hvad bygherren kan forvente at få fra sine rådgivere i hvilke niveauer: Det er rart for alle parter at få en afstemning af, hvad man forventer. o En IDM, der beskriver, hvad bygherren skal have på hvert enkelt niveau, vil være en stor hjælp for alle. Man burde ikke skulle tale om udveksling mellem arkitekter og ingeniører de burde arbejde på en fælles model, der kører efter et aftalt fælles niveau. o Dette er i praksis ikke muligt i dag parterne arbejder på forskellige niveauer på forskellige tidspunkter, fx afventer ingeniøren arkitektens design, før de projekterer installationerne. Skal en fælles model fungere, skal alle lege med meget tidligere Side 5 af 13

6 o Det er mere rationelt for ingeniøren at afvente de færdige tegninger, men hvis BIM-processen skal køre, skal de levere indspark tidligt i processen. Mange vil gerne springe ud med BIM og tegne det færdige hus men det er mere hensigtsmæssigt at holde fast i fasemodellens definerede faser. Facilitator opsamler, at de nuværende ydelsesbeskrivelser (som har dannet basis for bips standarder) er ikke lavet ud fra de digitale muligheder, der findes i dag, og specificerer derfor ikke præcist nok den ønskede information og detaljeringsgrad. Dette bekræftes af deltagerne: Ordet tegning anvendes uden beskrivelse af, hvad begrebet dækker over, og hvordan det skal forstås i forhold til en BIM-model. Det er vigtigt at opdatere faseopdelingen på ydelsesbeskrivelserne med definitioner af, hvad faserne indeholder på digitalt niveau. A113, der håndterer ydelser og ansvar, fremhæves som et godt værktøj: Det har gjort en verden til forskel i vores kommunikation med kunderne Det er et problem i forhold til informationsniveauernes sammenknytning med faser, at et stort projekt i praksis ikke er på samme niveau i en bestemt fase der bygges måske i det ene hjørne, samtidig med at der skitseres i det andet. o Det kunne derfor være en god idé i stedet at knytte informationsniveauer til bygningsdele. I de fleste projekter kan man dog godt anvende informationsniveauer bygget op på faser. Der skal standardiseres ud fra 80/20-reglen dvs. standarder som kan dække 80% af tilfældene, mens særtilfældene må beskrives specifikt (også ved særtilfældene har man dog glæde af standardmodellen, idet særtilfældene kan beskrives ved deres afvigelser fra standarden, fx ved at byggeriet er kortere eller længere fremme på et givent område). o Det kunne også være en mulighed at beskrive informationsniveauerne dynamisk, så man ved udbuddet af rådgivningsopgaven kan give fx et 60% bud og senere i den løbende dialog gennem processen kan fastlægge fx 85%. o Der bør dog stadig laves en motorvej, som beskriver standarden for det forventede informationsniveau i de forskellige faser, og som afvigelserne kan beskrives i forhold til. Der er behov for digital udveksling af andre typer information end det, der kan hægtes op på en bygningsmodel. Der er dog bygningsmodellen, der har deltagernes primære fokus. Side 6 af 13

7 I forhold til dokumenthåndtering er der behov for at gruppere dokumenter, idet forskellige dokumenter typisk skal bringes med til forskellige samarbejdspartnere. Det kunne evt. være en mulighed at registrere beslutninger truffet løbende i byggeprocessen i en databasebaseret logbog frem for som nu, hvor de ligger i en stak dokumenter. Økonomi, energi og arealer bør være hægtet op på BIM-modellen, hvilket vil skabe entydighed det er ikke i orden fx at aflevere økonomien i et excelark ved siden af BIM-modellen. o I forbindelse med skabelonen for informationsniveauer til faserne kunne man fx som bygherre eller totalentreprenør krydse af hvilke af sådanne elementer, man forventer at få belyst. Det ville være nyttigt inden for ingeniørernes beregningsfelt at have en standard for hvilke informationer, som leverandører og underleverandører har behov for til deres processer m.a.o. hvilke informationer, der skal gives videre som beregningsgrundlag Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud Facilitator opsamler den tidligere diskussion: Der skal skelnes mellem udbudsmængder og tilbudsmængder. Det er generelt uklart, hvad der hører med i udbudsmængder, og der er en særlig problematik i forhold til funktionsudbud. Opmålingsreglerne er uklare; mange aktører måler op hver især, og hvem skal have gevinsten ved en opmåling? Anvendeligheden af de eksisterende opmålingsregler er ikke god i forhold til udbudsmængder dokumentet er for langt og tvetydigt, fx er man i en udbudssituation nødt til at henvise til et afsnit, hvor der kan stå flere opmålingsregler for, hvordan man måler et givet system op. Der er brug for et kortere og mere entydigt dokument, suppleret med eksempler gerne billedmæssige eksempler, fx brutto-netto angivet på en søjle. Opmålingsreglerne skal beskrive, hvordan man trækker data ud af bygningsmodellen. Reglerne skal være præcise på, hvordan man modellerer, og hvilke ting man fx selv skal tilføje, når man modellerer på en given måde (idet værktøjerne gør det forskelligt). Spørgsmålet er, om udbudsmængderne nogen sinde give den ønskede værdi, når rådgiverne er nødt til tage en mængde forbehold, som prissættes forskelligt? o Entreprenørerne svarer ja, for så har de bydende et fælles grundlag at give pris på, og de slipper for alle at skulle opmåle et projekt, som kun én af dem vinder. Dette kan suppleres med en klausul om, at man inden for fire uger skal være enige om mængderne. Side 7 af 13

8 De udførende kan have stor værdi i at bruge en BIM-model til produktionsfasen (til 4D og 5D): Som entreprenør er der en fantastisk værdi i at bruge BIM som et kommunikationsværktøj over for dem, der skal udføre byggeriet. Det er derfor vigtigt, at modellen laves, så den er egnet til udførelse, og at hovedentreprenøren kan give den videre til underentreprenørerne, osv. Et krav til arkitekterne om at arbejde struktureret med BIM i forhold til udførselsfasen kan dog stride imod arkitekternes traditionelt mere kunstneriske tilgang: Hvor meget er arkitekter hyldemennesker, og hvor meget er de renæssancemennesker? Facilitator opsamler, at informationsniveauet i forhold til udbud skal forklare, hvad man kan forvente at finde af mængder, både i modellen og i tilbudslisten. Deltagerne bekræfter, at de ønsker en sådan præcisering: Hermed løses problemet vedr. tilbudsmængder ikke, men det er dog et stort skridt på vejen, at der i udbuddet angives en hovedmængde, som de udførende kan arbejde videre med. I funktionsudbud er det rimeligt, at der specificeres en ren mængde. Herved lægges en del af ansvaret over på dem, der giver buddet, og der skal i så fald frigøres nogle forudsætninger. Den udførende vil ikke automatisk give bygherren delmængder tilbage, men kan gøre det, hvis det efterspørges. Et eksempel på en aktuel, individuel løsning er at byde ud via en specificeret kalkulation bestående af poster, som skal prissættes. Kalkulationen er udarbejdet i Sigma, og den bydes ud digitalt via en XMLstruktur, hvor de bydende kan arbejde videre og nedbryde posterne og sende information tilbage på udbudsportalen om, hvor de evt. har ændret i niveauerne. o Det vil være en stor fordel at have en lignende brancheløsning baseret på fælles standarder og klassifikationer. Det skal kunne gøres både i Excel og Sigma, og cuneco skal levere en XMLkonvertering, der oversætter. o Eksemplet er også attraktivt for de udførende. Dog vil tilbudslister, som er meget detaljerede, men uden mængdeangivelser tvinge de udførende til at finde alle mulige delmængder, som er ligegyldige for dem selv i kalkulationssammenhæng. Facilitator spørger, om udbud med mængder vil kræve større datadisciplin og bevirke, at processen fra starten af struktureres i forhold til at skulle kunne generere mængder. Der er delvist enighed i dette. Side 8 af 13

9 Rådgiverne er uvante med at trække mængder ud og derfor usikre på, om det er den rigtige mængde, der kommer ud, hvorfor de også tæller manuelt op for at tjekke resultatet. Dette skal man ud over, hvis der skal skabes en fordel. o Usikkerheden går både på den uvante proces og de CADværktøjer, der anvendes. Det er ikke muligt at lave et værktøj, der kan kontrollere alle de ting, man kunne ønske sig at få kontrolleret fx at der er de aftalte ting i modellen eller en sammenligning af rum. Det er desuden kun få medarbejdere, som vil have den fornødne erfaring til at gøre det, så det er et ressourcemæssigt problem. Forskellige leverandører har behov for forskellige undermængder, hvilket er en udfordring i forhold til udbud med mængder: rådgiverne kan ikke forudse, hvilke undermængder den enkelte leverandør har behov for. Skal de øvrige aktører arbejde videre med mængder fra BIM-modellen, skal de kunne se, om fx en væg er tegnet helt op til loftet. M.a.o. forudsætter opmålingsreglerne, at der er modelleringsregler. Et andet eksempel på rådgivernes udfordring i forhold til mængdeudbud er, at rådgiverne ikke ved, præcis hvad de udførende plejer at konkurrere på og risikerer derfor fx ved kun at angive brutto-kvadratmeter i et malerudbud at få for høje bud, fordi de bydende ikke selv trækker det relevante fra (som kunne være, at der ikke males helt op til loftet) Det skal være enklere at arbejde med klassifikation af bygningsdele Det er som rådgiver svært at se, hvad man vinder ved at klassificere med en kode frem for at bruge noget, man kender i forvejen (fx 200 mm vægge samles i en kategori, der kan sættes underdele på). Det har forskrækket mange ved DBK, at tingene får et tal og et tegn, der i sig selv ikke giver nogen mening, med mindre man er inde i koderne: Hvorfor ikke benytte os af de navne, som vi giver dem alligevel? Det skal ikke være en fortolkningskode det skal bruges til mærkning og overholde matematiske regler for kodning, så det er maskinaflæseligt. Klassifikationen skal adskilles fra referencesystemet. DBK skal lægge sig op af det internationale arbejde i ISO med at finde de nødvendige tabeller. Det svenske klassifikationssystem, hvor der er en kobling til beskrivelsesværktøjet, fungerer godt. Side 9 af 13

10 Ambitionsniveauet i DBK er for stort man vil ramme alt for langt nede: Man ender med at blive glad for Sfb. Man skal standardisere alle hyldevarerne og opnå en entydighed omkring klassifikation og egenskaber for produkter som døre o.lign. Men ikke bruge energi på at klassificere de projektspecifikke ydelser. En arkitektvirksomhed har gode erfaringer med at arbejde med en fast klassifikation på bygningsdele i en database et minimum generelt niveau, der ligger i systemet som en standard, som medarbejderne kan arbejde videre på, omdefinere og lave yderligere typologier på. Facilitator spørger om bygningsdelstypeteksten kan have en overordnet karakteristisk tekst (à la væg og dør ) og herefter andre beskrivelser, fx på den ene side relateret til materiale og form, på den anden side relateret til andre egenskaber. Dette bekræftes af deltagerne. Rådgiverne starter gerne let og sætter senere flere egenskaber på objektet eller skifter objektet ud, alt efter hvilke muligheder deres værktøj giver dem. Facilitator spørger, om klassifikation er nøglen til at skabe sammenhæng mellem bygningsdele og bygningsdelsbeskrivelser. Dette bekræftes ikke: Man bruger andre nøgler såsom navn komma type. Sammenhængen opstår ved at henføre til en type, som har sit eget afsnit og får et nummer, som den har i tilbudslisten. Dette kræver, at navn og typeangivelse skal være stringente. Æ, Ø, Å skal ikke med i klassifikationen (af hensyn til internationalt arbejde). Set fra de udførendes side er det positivt at få en kobling mellem objekter i en bygningsmodel og beskrivelser Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og bygningsdelsbeskrivelser For de udførende vil det være hensigtsmæssigt at lave et system, der favner begge dele. Bygningsdelsbeskrivelserne skal gøres mere funktionelle og operative i forhold til bygningsmodellen: De skal ikke ligge og flagre som et selvstændigt dokument o Også arkitekterne ser en fordel i dette: Det ville være super, hvis man er ude på pladsen og har en ipad med, at man kan pege på en bygningsdel og så kommer beskrivelsen frem. Det vil vi rigtig gerne Side 10 af 13

11 Der mangler et paradigme og et funktionelt system, så at når man opretter en bygningsdel af en given type i et værktøj, kan man gå ud og hente beskrivelsen. Man skal kunne linke automatisk frem for at bruge copy and paste. Det er meget forskelligt, om man først laver bygningsdelsbeskrivelser og reviderer bygningsmodellen efter dem, eller omvendt. I praksis er det typisk forskellige folk i virksomheden, som tager sig af hhv. beskrivelser og af bygningsmodellen, og som har et vidensgab mellem sig. Det ville være fint, hvis bygningsdelsbeskrivelser og bygningsmodel var koblet sammen. Så ville man ud fra bygningsdelsbeskrivelsen kunne se, hvilke forekomster der var under bygningsdelen i bygningsmodellen, tjekke om de stemmer overens og senere lave en kobling til tilbudslisten. o Hver bygningsdel skal have sit eget selvstændige punkt i tilbudslisten, så man kan se, hvad man giver pris for (som igen kan deles op i underpunkter, der har forskellige priser). o I princippet kunne det i en BIM-model være en egenskab tilknyttet. Men leverandøren har stadig behov for at få den samlede beskrivelse, der er en god indgangsvinkel til at vurdere projektet om noget er anderledes, end det plejer at være. Branchen er i et vadested mellem en gammel tradition om at starte med et blankt stykke papir, når man tegner en bygning, og en ny arbejdsform, hvor man starter med at sætte de 80%, som er genbrug og standard, ind som objekter og bygger videre på disse. o Dette kræver et standardopbygget bygningsdelsbibliotek med mulighed for variationer, gerne hvor beskrivelser er koblet på objekter. o Det kræver også en ændret rolleopfattelse hos arkitekterne. Bips beskrivelsesværktøjer har løftet beskrivelserne meget, men informationen kommer tit ikke ud: Det ender i skrivebordsskuffen o Beskrivelserne skal gøres mere operationelle, også ude i produktionen. Sammenkoblingen mellem beskrivelser og bygningsmodel skal ske via klassifikationssystemet og kræver en nedbrydning af dette. Det vil måske iflg. facilitator kræve, at objekterne i modellen får 4-6 klassifikationskoder, idet flere fag typisk arbejder på samme bygningsdel. Deltagerne er enige i denne forudsætning, men stiller spørgsmålstegn ved, om det kan gennemføres i praksis. Side 11 af 13

12 4.5. Funktionsudbud hvordan digitalt? Der er ikke enighed i branchen om, hvordan man laver funktionsudbud, funktionsbeskrivelser og mængder med funktionskrav: Funktionsudbud er en udbudsform, som af forskellige årsager vinder større og større indpas i branchen. Det er imidlertid uklart, hvad der ligger i et funktionsudbud: Skal man fx tegne en ledning eller bare skrive, at der skal være lys i rummet? Hvad ligger der i et funktionsudbud, og hvilke ydelser skal hvem levere? Uklarheden vedr. funktionskrav skaber misforståelser og konflikt mellem parterne. Mange har oplevet praktiske problemer ved funktionsudbud, fx at ventilationsanlæggene ikke passede ind, når de blev leveret. Rådgiverne oplever ofte ved funktionsudbud, at der kommer digitale ændringer mange gange og sent i processen. o Som minimum bør føringsvejene i bygningsmodellen afklares tidligt for at undgå problemer. Samarbejdsformerne bør generelt ændres, så leverandørerne inddrages tidligere i projekteringsfasen, hvis de skal dimensionere noget. Dette ligger dog uden for cunecos regi. Det skulle være muligt at lave funktionsudbud på et meget tidligt tidspunkt, allerede mens der skitseres. Nogle funktioner har afgørende indflydelse på arkitekturen fx ventilations- og facadesystem så her vil bygherrerne gerne vide, hvad de køber. o Det er dog nødvendigt for leverandørerne at kende konteksten for det, der funktionsudbydes: Man kender ikke den kasse, som funktionen skal ind i, den har man brug for en definition på Der mangler en standard for kravspecifikationer i funktionsudbud: Det er et oplagt emne til beskrivelsesudvalget. Også at lave eksempler på kravspecifikationer hvilke grænseflader, hvad man skal tage hensyn til, hvad det skal kunne. Så får vi et ensartet grundlag. Det er måske forskelligt fra ventilation til beton, men det er principielt det, vi mangler, for vi opfinder det hver gang Facilitator opsamler, at de nævnte ønsker handler om kravspecifikation, samarbejdsform og proces, men ikke om noget digitalt. Side 12 af 13

13 5. Prioritering af behov Afslutningsvist prioriterede deltagerne de diskuterede behov i forhold til, hvor vigtige de er for branchen at få løst. Deltagerne fik hver især 10 points, som de kunne fordele på emnerne. Tabellen viser den samlede pointfordeling. Område Points Informationsniveauer for udveksling af data mellem 18 aktørerne i værdikæden Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud 13 Det skal være enklere at arbejde med klassifikation af 13 bygningsdele Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og 13 bygningsdelsbeskrivelser Standard for funktionsudbud 12 Side 13 af 13

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10.

Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. cuneco en del af bips Dato 27. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: ARKITEKTERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 26. august 2011 Rev. dato 24.oktober 2011 Projekt nr. 11011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011

Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011 Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 24. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1 BIM Shark's mission... 2 2 Kom godt i gang... 2 2.1 Oprettelse af bruger... 2 2.2 Oprettelse af virksomhed... 3 2.3 Inviter medlemmer/accepter invitation/sende invitationer... 3 2.3.1

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper

Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper cuneco en del af bips Dato 17. 11. 2011 Projektnr. Sign. GF/MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov for standarder for digital udveksling

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Høringsworkshop den 15. marts 2012 VELKOMMEN Hvad præsenterer vi i dag? Et færdigt out of the box klassifikationssystem Implementeret i alle IT programmer

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14 11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 1 figur 4 bakker op om intentionen med at skabe ét fælles sprog for byggebranchen og om projektets formål: - - at få klassificeret

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen indeholder dels en redegørelse for

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

NOTAT INFORMATIONSNIVEAUER SVAR PÅ HØRING

NOTAT INFORMATIONSNIVEAUER SVAR PÅ HØRING Notat Svar på høringskommentarer V2013-03-22.docx NOTAT cuneco en del af bips Dato 2013-03-22 Projektnr. 13011 Sign. KBP/Exigo INFORMATIONSNIVEAUER SVAR PÅ HØRING Der har været stor interesse for informationsniveaumetoden

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

TG: Informationsniveauer

TG: Informationsniveauer Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering KR-møde, den 7. dec. 2011 TG: Informationsniveauer Jan Karlshøj Arbejdsområde, metode og relation til andre Temagruppen

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

2 UDFORDRINGER I BYGGERIET

2 UDFORDRINGER I BYGGERIET 2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover

Læs mere

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer. referat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato 18.9. 2015 Rev./Ver. 1 Udarbejdet af MET Projekt- id 9-740 Referat af styregruppemøde 6-2015 fredag

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

B E H O V S A N A L Y S E N S P E R S P E K T I V E R I F O R H O L D T I L C U N E C O

B E H O V S A N A L Y S E N S P E R S P E K T I V E R I F O R H O L D T I L C U N E C O B E H O V S A N A L Y S E N S P E R S P E K T I V E R I F O R H O L D T I L C U N E C O cuneco en del af bips Dato: 2. marts 2012 Projektnr. 10 011 Sign. MET/SSP Indhold 1 Resumé... 1 2 Indledning... 2

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

Udbudsstrategi og entrepriseform

Udbudsstrategi og entrepriseform Udbudsstrategi og entrepriseform Dagsorden Byggeriets udfordringer, herunder de forskellige interessenters forventninger (Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland) Bygherrens udfordringer og handlemuligheder,

Læs mere

WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT

WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 30. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

CCS Klasser af egenskaber

CCS Klasser af egenskaber CCS Klasser af egenskaber Oktober 2014 Kolofon 2014-10- 23 < Forrige side CCS Klasser af egenskaber Produktblad 2 Forord bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23

Læs mere

behovsanalyse bilag 29. februar 2012

behovsanalyse bilag 29. februar 2012 behovsanalyse bilag 29. februar 2012 Oversigt over bilag: Bilag 1: Behovsområder og input til løsninger s. 1 Bilag 2: Procesmodeller s. 17 Bilag 3: Brugerscenarier s. 19 BILAG 1: BEHOVSOMRÅDER OG INPUT

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere