Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2 KAPITEL 1 - FREMTIDENS LEDELSESTEORIER... 5 DER ER MANGE FALD... 6 FRA FORBRUGERNE TIL DET GLOBALE DET BLØDE - MEN IKKE HUMAN RESSOURCE HVAD DER KOM UD AF DEN HÅRDE TENDENS FRA KAN VI FØLGE TEORIERNE I DEN PRAKTISKE VERDEN? KONKLUSION KAPITEL 2 TIDSÅNDEN - HVORDAN SER FREMTIDENS POPULÆRE LEDELSE UD? POPULÆR LEDELSE I HELHEDSSAMFUNDET HVEM ER TIDSÅNDEN RELEVANT FOR? KAPITEL 3 HVILKE KRAV STILLER FREMTIDENS MEDARBEJDER TIL LEDELSEN? LÆNGERE UDDANNELSE BØRN AF ZAPPER-GENERATIONEN FREMTIDENS ARBEJDSBEGREB DE NYE LIVSFASER KVINDERNE MED I ARENAEN MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT HVORDAN VIL FREMTIDENS MEDARBEJDER HELST ARBEJDE? KAPITEL 4 LEDELSE I LEVENDE VIRKSOMHEDER ORGANISATIONER - MASKINER ELLER LEVENDE SYSTEMER? ORGANISATION OG STYRING I HELHEDSSAMFUNDET DET HANDLER OM AT OVERLEVE VIRKSOMHEDENS NATURLIGE SYSTEMER KONKURRENCE OG SAMSPIL I ET NATURLIGT SYSTEM KERNEKOMPETENCE OG OUTSOURCING KAPITEL 5 HVORFOR ER DER SÅ MANGE LEDELSESTEORIER? KONSULENTBRANCHEN OG LEDELSESTEORIERNE HVORFOR KAN LEDELSESTEORIERNE SÆLGES? HVORFOR OPSTÅR DER SÅ MANGE FORSKELLIGE TEORIER? DET HURTIGE FIX OG MORGENDAGENS ABSTINENSER... 45

2 Resumé og konklusioner Udviklingen indenfor ledelsesteori op gennem århundredet viser, at der er modetendenser indenfor ledelse. Forskellige begreber kommer og går i modebølger og langsigtede svingninger. I denne rapport har Instituttet for Fremtidsforskning foretaget en analyse af udviklingen indenfor ledelsesteorier. Udgangspunktet for denne rapport er en tidligere rapport fra 1994, hvor Instituttet for Fremtidsforskning udviklede en metode til at vurdere hvilke teorier, der kunne forudsiges at ville få indflydelse på den praktiske ledelse af virksomheder og organisationer i de kommende år. Metoden bygger på en ide om, at ledelsesteori først udvikles på det teoretiske plan for senere at slå igennem i praksis. Da det er muligt at følge udviklingen og populariteten af forskellige teorier på deres vej fra forskning over i mere populære tidsskrifter, kan vi ad denne vej give et kvalificeret bud på hvilke teorier, der vil vinde praktisk indflydelse. Vi har denne gang indledningsvist forsøgt at vurdere, om vi fik ret i de forudsigelser, vi kom med i Eftersom det viser sig, at vores forudsigelser fra 1994 må siges at holde stik, kan vi konkludere, at det er lykkedes os at udvikle et værktøj, der er anvendeligt til at forudse, hvilke ledelsesbegreber, der er for nedadgående og hvilke, der er for opadgående. Det betyder altså, at det er muligt at forudsige, hvad de kommende år vil byde på indenfor ledelsesteori. Vores analyse i denne rapport viser, at begreber som netværk, etik, teamwork, information management, learning organization vil vinde frem i praktisk ledelse i de kommende år. Desuden er der en noget svagere tendens til at begreberne stakeholder og chaos også vil være i fremgang. Endelig vil tre begreber, der peger i en anden ledelsesmæssig retning end de netop nævnte også vinde frem. Disse er: Globalization, outsourcing og core business. En række andre begreber vil derimod være på retur i de kommende år. Disse er: culture, quality og TQM, costumer og consumer, incentives, competitive advantage og human relations. De begreber, der kan forudsiges at ville komme i vælten, dækker over delvist modsat rettede tendenser. Der er en række begreber, der tyder på fremgang for det mere bløde og etiske, men samtidigt skiller først og fremmest begreberne outsourcing og core business sig ud, og peger mod, at der samtidigt vil være fremgang for en mere kontant ledelsesstil indenfor visse områder. De begreber der her peges på, som værende i fremgang, er begreber, der er i stigende omfang benyttes indenfor ledelsesteoriens teoretiske univers. Men hvilke, der vil sprede sig fra den teoretiske verden og for alvor få praktisk betydning, afhænger af den samfundsmæssige udvikling. Den samfundsmæssige udvikling synes at gå mod, at der i de kommende år vil blive rettet andre forventninger end de nuværende mod virksomheder og organisationer fra forbrugerne og samfundet mere generelt. Den politiske forbrugers vil aftage i betydning og muligheden for at profilere sig positivt og øge sit salg på politisk stillingtagen forsvinder. I stedet for at virksomheder og organisationer koncentrerer sig om deres ydre miljø med miljørigtig produktion

3 og de rigtige holdninger, vil virksomhederne rette deres opmærksomhed indad mod de mere nære omgivelser i form af egne medarbejdere og det samfund, de er en del af. Der vil i de kommende år fra samfundets side være en tendens til, at det forventes, at virksomheder og organisationer tager et større samfundsmæssigt ansvar på sig. De fleste virksomheder og organisationer vil have en interesse i at leve op til disse forventninger. Derfor forventes det, at det primært bliver begreberne netværk, teamwork, stakeholder og etik, der vil blive centrale indenfor praktisk ledelse i de kommende år. Dette hænger nøje sammen med de krav, fremtidens medarbejdere vil stille til ledelsen. De unge vil foretrække arbejdsområder, hvor de selv er aktive, involverede og arbejder sammen med andre. De foretrækker at arbejde med større helheder i projektgrupper, fordi det giver mulighed for, at de kan gå dybden med et emne, og selv i vid udstrækning disponere over deres egen tid. Et projekt må dog ikke køre for længe, afveksling er vigtig. Det er vigtigt at huske, at de unge kommer fra små årgange, så der vil være rift om dem. Samtidigt vil vi se et skift i forældregenerationens adfærd. Tidligere var fædrene ofte villige til at satse på karrieren, men i fremtiden vil denne gruppe koncentrere sig mere om familien. Derfor kan virksomheder og organisationer ikke forvente, at forældregenerationen ukritisk vil kompensere for det faldende udbud af arbejdskraft blandt den unge generation. I deres søgen efter kvalificeret arbejdskraft vil det derfor være interessant for arbejdsgivere at vende sig mod de ældre medarbejdere og gøre det mere attraktivt for denne gruppe at blive længere på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at øge mulighederne for langsom aftrapning fra arbejdsmarkedet. Den øgede konkurrence om kvalificeret arbejdskraft stiller krav til virksomhederne. For at kunne fremstå som attraktive, må der i stigende grad satses på blandt andet projektgrupper. Det betyder, at virksomheder og organisationer må indrette sig med fladere og mere fleksible strukturer, der kan tilpasse sig forskellige projektforløb. Traditionelt har organisationer og virksomheder været opfattet som maskiner, der kunne styres og kontrolleres. Maskinmodellen har haft stor succes i industrisamfundet, fordi samlebåndsproduktion, lukkede markeder og relativt lavtuddannet arbejdskraft har faldet godt i hak med samlebåndssystemet. Helhedstidsånden, kravene fra de nye unge og den stigende afhængighed af videnskapital fremfor fysisk kapital betyder tilsammen, at det er hensigtsmæssigt at se på organisationer som naturlige systemer, der er afhængige af sammenhæng og helhed både indenfor organisationens mure og i forhold til omgivelserne. I levende virksomheder er vækst ikke et resultat af centrale strategiplaner, men af et utal af decentrale beslutninger, der er i overensstemmelse med virksomhedens grundlæggende principper. Det er væsentligt for virksomheder at forene medarbejdernes individuelle ønske om personlig vækst og udvikling med virksomhedens overordnede målsætninger. Nogle virksomheder lever længere end andre. Når en moderne virksomhed dør, er skrotværdien ikke større, end når en levende organisme dør. Der er ganske få materielle aktiver, som kan overføres til anden anvendelse. Det viser sig, at virksomheder, der bliver mere end hundrede år,

4 har følgende fællestræk: Konservativ finansstyring, omverdensfornemmelse og reaktionsevne, identitet og følelse af fællesskab og tolerance for nye ideer. På vejen ind i helhedssamfundet vil virksomheder i den rige vestlige verden i vidt omfang omdefinere deres kernekompetence. Udvikling, markedsføring og public relations, der tidligere var stabsfunktioner på sidelinien, vil afløse produktion og distribution som kerneområder. Betragter man virksomheden som del af et naturligt system i omgivelserne, er succes ikke kun spørgsmål om at tryne underleverandører og konkurrenter. I stedet handler det om at styrke hele det naturlige system, som man er en del af. Virksomhedens afgrænsning i forhold til omverdenen bliver meget mere flydende, fordi den er afhængig af et samspil i et netværk af samarbejdspartnere og underleverandører. Vi har også set på hvorfor der er så mange og hastigt skiftende bud på, hvordan erhvervslivets ledere kan få strukturer og medarbejdere til at gå op i en højere enhed? Og hvorfor er der efterspørgsel efter dem? Vi har f.eks. siden 1970'erne set organisations- og ledelseslitteraturen være spækket med udtryk som Organizational Behavior, Strategic Planning, Total Quality Management, og Business Process Reengeneering. På efterspørgselssiden peger vi på: Store økonomiske forandringer i takt med nedbrydelse af handelsbarrierer, øget internationalisering og globalisering af verdenshandlen, informationsteknologi, ledelsesteorierne som strategiske redskaber for magtfulde aktører og omorganiseringer som et signal om rationalitet og modernitet. På udbudssiden er forklaringerne: At organisations- og ledelsesforskerne er uddannet inden for vidt forskellige discipliner, at de anvender forskellige videnskabelige metoder, og at det er nærmest umuligt at sige noget om, hvad der påvirker hvad i organisationer, der er sammensat af forskellige mennesker, producerer noget forskelligt og har hver deres unikke forhold til omgivelserne. Skaderne ved at vælge for mange og forkerte ledelsesstrategier rækker ud over tabet af tid og ressourcer. Ledelsen risikerer at miste støtte og tillid fra organisationens medarbejdere og omgivelser, hvis der indføres for mange ledelsesfif uden hensyn til, om ledelsesteorien passer til virksomheden.

5 Kapitel 1 - Fremtidens ledelsesteorier Forudsigelse af fremtiden er som bekendt svær og usikker, og når det gælder ledelsesteoriers popularitet er usikkerheden ikke mindre. Igennem en række år har interessen for forskellige områder skiftet over tid, og det har været svært på baggrund af den foregående periodes dominerende teorier at se, hvad der ville komme bagefter. Hvem kunne vide at det få år efter bryd pyramiderne ned og hele service-managementtanken ville være downsizing, reengeneering og outsourcing, der var de vigtigste teorier indenfor ledelse. Udviklingen viser, at der er modetendenser i ledelsesteorier. Der findes faktisk en række tanker om fads and fasion in management. Disse tanker var udgangspunktet for, at vi på Instituttet for Fremtidsforskning i 1994 gik i gang med at søge at kortlægge de kommende ledelsesteorier ud fra tankegangen om, at der er mode i ledelsesteorier. Det førte til en model over ledelsesteoriers udvikling, som gik ud på, at nye ledelsesteorier og ideer om ledelse først opstår i et videnskabeligt miljø og derefter breder sig til mere populære miljøer som for eksempel tidsskriftet Harvard Business Review og ender slutteligt i mere almene tidsskrifter som Furtune og Business Week. Ved at undersøge udvikling i de meget videnskabelige tidsskrifter og de øvrige mere populære tidsskrifter fandt vi en klar tendens til, at ideer og teorier breder sig som ringe i vandet. Når det er tilfældet, skulle vi kunne forudse kommende populære teorier og ideer i virksomhederne og i ledelsesdiskussioner ved at se på, hvad der i dag er populært i de videnskabelige kredse. Det gjorde vi tilbage i 1994, og det interessante er, at vi i dag kan vurdere metoden ved at se på, om vores forudsigelser fra den gang var korrekte. En af forudsigelserne fra 1994 var, at begreber som competitive advantages (Porters ideer fra 1980'erne), downsizing, reengeneering, core business ville være for nedadgående i de kommende år. I bakspejlet er der ingen tvivl om, at denne forudsigelse var korrekt. Dertil kommer, at vi gennem analysen denne gang kan se den fortsatte nedgang for disse begreber. En anden af de håndfaste konklusioner var, at Quality og TQM ville miste betydning indenfor kort tid, hvad vi da også siden tydeligt har set. I 1994 forudsagde vi også, at network(s) ville få stigende betydning. Det har også holdt stik - hvad der kan ses ud af de daglige diskussioner om ledelse og også ud af analyserne i denne rapport. Dele af forudsigelserne fra for 3 år siden er endnu ikke trådt fuldstændigt i kraft, men analysen denne gang siger, at retningen fra sidste gang var i orden, men at ændringerne tager lidt længere tid end 3 år. Dertil kommer, at vi i denne rapport også ser på en lang række andre forhold, som påvirker, hvad der er populært indenfor ledelse - og også hvad der anvendeligt - for der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem det populære og det anvendelige. Analyserne i dette afsnit er gennemført ved at undersøge omkring 1,3 millioner dokumenter fra en amerikansk business-database (ABI-Inform) og gennem udvælgelse danne en del-database med cirka dokumenter om ledelse og derefter i perioden 1971 til 1996 analysere forekomsten af bestemte ord (buzz-words) om ledelse og se på deres relative udvikling - for

6 eksempel på hvor mange procent af dokumenterne, der i 1994 indeholder ordet downsizing i deres titel, abstract og søgeord. Ideen er at gentage undersøgelsen fra 1994 for at se, hvad der i de kommende år vil ske indenfor ledelsesteori, samt være lidt mere modige i vores konklusioner - nu har tiden vist at metoden er anvendelig og har givet pålidelige resultater. Der er mange fald Siden starten af 1990'erne har mange begreber tabt relativ betydning blandt teoretikerne. Som vi kan Figur 1 Culture Quality Customer Network(s) Info-management Incentives Strategic planning Competitive advantage Human relation(s) Pct.af alle se i figur 1, er det kun networks, information management og strategic planning, der har haft fremgang eller status quo i anvendelse i de mange tusinde dokumenter i databasen. En lang række begreber har mistet betydning fra 1990 til Culture, quality, customer, incentives, competitive advantage og human relations er et stort udpluk af dem, der i undersøgelsen har mistet betydning. Det betyder, at disse begreber i den mere teoretiske ledelsesverden har mistet betydning. Derfor er forventningen fremover, at på de områder, hvor vi i den mere praktiske verden endnu ikke kan se denne ændring, vil den komme i de kommende år - i hvert fald i USA, som dokumentsamlingen omfatter.

7 Figur 2 og Pct. af alle Quality Network(s) Strategic planning 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Pct.af alle Core Business Learning organization(s) Chaos

8 Kigger vi lidt på tre udvalgte begreber og på udviklingen helt fra 1971 frem til 1996, ses det af figur 2, at begrebet Quality toppede i betydning i 1992 med anvendelse i cirka 12% af alle dokumenter om ledelse. I 1996 var tallet nede på cirka 5%. Tilsvarende har begrebet strategic planning holdt sig nogenlunde konstant de seneste år efter en lang stigning frem til Begrebet networks har fået voksende betydning gennem hele perioden, og efter et mindre fald i 1994 har begrebet igen vundet meget i betydning. Generelt er fortolkningen af disse resultater, at vi i de kommende år vil se et fortsat skift væk fra quality og TQM som meget vigtige ledelsesbegreber over mod en stigende betydning af netværk og netværksorganisationer - det være sig både elektroniske netværk og ideen om netværksorganisationer befriede for hierarkiske strukturer. Figur 4 2,5 2 1,5 1 0,5 Pct. af alle Info-management Teamwork Outsourcing Men det er dog ikke alt fra midtfirserne og begyndelsen af 1990'erne, der ryger ud sammen med de gamle tanker. Begrebet outsourcing har genvundet betydning efter en mindre nedgang i 1994 og anvendes i relativt flere dokumenter end tidligere. Her er noget af pointen, at outsourcing gennem årene har skiftet betydning, og i dag udgør et selvstændigt tankesæt om at tilrettelægge produktionen på den mest hensigtsmæssige måde med nogle dele internt i virksomheden og andre dele outsource et. Outsourcing er ikke længere blot et aspekt af downsizing og reengeneering. I figur 3 kan vi se et yderligere aspekt af denne udvikling via interessen for learning organization og chaos. Især the learning organization har haft stigende betydning de senere år, og med den nye forståelse af Chaos indenfor ledelse kan ændringerne også her fortolkes som en fremgang. Det er blot værd at være opmærksom på, at der kun er tale om forekomster i 0,15% til 0,2% af alle dokumenter. Så deres samlede betydning er temmelig lav. På samme måde kan det konstateres, at også ideen om core business har haft betydelig fremgang

9 de seneste år indenfor den teoretiske verden. Men den samlede anvendelse når kun op på 0,3% af dokumenterne. En række andre begreber viser den samme tendens væk fra det hårde og over mod det mere værdibetonede og bløde. For mange af dem gælder dog, at deres samlede anvendelse er temmelig lav. En del af dem kan ses nedenfor i figur 5 & 6. Figur 5 2,5 2 1,5 1 0,5 Pct. af alle Info-management Teamwork Outsourcing Figur 6 Pct. af alle 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Human relation(s) Empowerment

10 Vi kan se, at mens begrebet empowerment (at give den enkelte ansatte mere ansvar) havde en foreløbig top for et par år siden, er stakeholder tankegangen ved at brede sig - men fra et meget lavt niveau. Figur 7 0,3 Pct. af alle 0,25 0,2 0,15 Stakeholder Chaos 0,1 0, I figur 7 kan en lignende udvikling ses - nemlig at der kommer langt mere vægt på det etiske i de kommende år og mindre vægt på det kulturelle. Ledelsesmæssigt vil det betyde en større vægt på, hvilke værdier virksomheden/organisationen står for, og noget mindre vægt på den mere flydende opfattelse af værdier og moral, som har været indbygget i opfattelsen af en organisation som en enhed, hvor der kan opbygges et kulturelt fællesskab. De overordnede værdier kan med andre ord ikke vælges nær så frit i de kommende år, og virksomhedskulturen skal bygges op om nogle mere almene værdier.

11 Fra forbrugerne til det globale En anden interessant overordnet tendens indenfor ledelse og virksomhedsudvikling i de kommende år fremgår af figur 8. Her kan vi se, at interessen for kunden eller forbrugeren toppende omkring 1992 og efter et brat fald har stabiliseret sig nogenlunde. Fokus er altså ikke helt væk fra kunden, men den meget kraftige fokusering på begrebet som i begyndelsen af 1990'erne er ikke længere tilstede. Til gengæld ses en genoplivning af interessen for den bredere omverden, som vi så den gennem 1970'ernes og 1980'ernes internationaliseringsbølger. Det kommer nu tilbage i form af en fokusering på det globale, der er i fremgang igen efter en Figur 8 4 Pct. af alle Culture Ethic-s(cal) midlertidig top i begyndelse af 1990'erne. Der er ikke helt sikre tendenser her, men der er dog meget, der kunne tyde på, at det vigtigste indenfor virksomhedsledelse ved indgangen til det nye årtusinde ikke nødvendigvis længere er kundefokuseringen, men også kan blive den globale orientering eller andre nye retninger.

12 Det bløde - men ikke human ressource Det bløde og det etiske er på vej ind - men ikke selve human ressource begrebet. Som det ses af figur 9, er der ikke nogen fremgang at spore for human ressource, selv om vi i Danmark i stigende grad hører dette begreb anvendt som synonym for personaleområdet. I de amerikanske dokumenter mister begrebet betydning, og vi ser en tendens, hvor de bløde områder er andre end de rent personalepolitiske, jævnfør også nedgangen for empowerment. Figur 9 Figur Mission Human resource Coaching Samtidig ser vi også en mindre tilbagegang for mission og for coaching, der begge har mistet betydning de senere år. Det er ikke indenfor ledelsesteorierne helt så vigtigt at fokusere på organisationens mission og heller ikke helt så vigtigt at bruge coaching som ledelsesstilen overfor de ansatte. I en dansk sammenhæng er disse resultater meget interessante, da vi i de seneste årsær har set en stor interesse for at fastlægge virksomhedernes mission og for at diskutere ledelsesprincipper blandt andet ud fra ideen om, at den enkelte leder skal være en coach frem for en gammeldags hård ledertype. Hvad der kom ud af den hårde tendens fra 1990 Omkring 1990 var det i en periode ret let at finde de vigtige begreber indenfor ledelse frem. En række nye begreber havde fået stor betydning. Downsizing, reengeneering, outsourcing, core competence, focusing og competitive advantage var alle begreber taget ud af den fødte leders

13 dagbog. De blev flittigt anvendt af mange skribenter og fandt også indpas i konkret ledelse i mange virksomheder. Man skulle have hår på brystet som leder og være klar til at træffe de ubehagelige beslutninger, selv om det betød fyringer af flere tusinde ansatte. Man måtte downsize en virksomhed til en passende størrelse, og man måtte finde sin plads i en hård verden. Næsten alle disse begreber har siden begyndelse af 1990'erne mistet betydning, som det fremgår af figur 10 og 11. De eneste, der har bevaret deres status er outsourcing og core business, der til gengæld har fået en mere almen betydning, end de øvrige begreber. Den hårde tendens fra omkring 1990 er entydigt på retur - endda en ret kraftig retur. Figur 10 Figur 1 2 1,5 1 Outsourcing Reengineering Downsizing 0, Figur 11 Figur 1 2 1,5 1 Outsourcing Reengineering Downsizing 0,

14 Kan vi følge teorierne i den praktiske verden? Lad os se på de mest forekommende buzz-words i Harvard Business Review og beslægtede tidsskrifter, hvor ledelsesteorier kommer lidt tættere på praktisk anvendelse end i den helt teoretiske verden. Buzz-words i Harvard Business Review, California Management Review, Long Range Planning og Mckensey Quarterly Pct. af alle artikler Pct. af alle artikler Strategic Planning 37,5% Strategic Planning 38,6% Organizational Behavior 14,7% Organizational change 10,2% Competitive advantage 12,5% Organizational behavior 8,4% Inplementations 10,2% Competitive advantage 6,3% Organizational change 9% Corporate culture 5,6% CEO 4,7% Business process reengeneering 5,0% Corporate culture 4,7% CEO 4,3% Globalization 4,3% Information technology 3,7% Human ressource management 3,7% Globalization 2,9% Organizational development 3,7% Organizational development 2,8% Customer saticfaction 2,5% Customer relations 2,4% International markets 2,5% Acquisitions & mergers 2,2% I forhold til de foregående resultater er det bemærkelsesværdigt, at organizational behavior fra først i 1990'erne til i dag udskiftes med organizational change som det vigtigste organisationsbegreb. Der sættes fokus på ændringer frem for på blot at se på organisationen. Dertil kommer, at en række tendenser bekræftes. Human relations er gået af mode sammen med competitive advantage og andre begreber fra firserne. Det er også relativt tydeligt, at de først for alvor går af mode i den sidste periode - og dermed er forskudt tidsmæssigt i forhold til de mere teoretiske tidsskrifter. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at business proces reengeneering først optræder på denne liste efter det vil sige nogle år efter, at vi i de mere teoretiske tidsskrifter har set begrebet få betydning. På samme måde ser vi en stigning i interessen for corporate culture, hvor vi i den mere teoretiske verden fandt et klart fald for corporate culture. Culture har været aftagende siden 1992, hvad vi åbenbart i den mere praktiske verden først vil se i de kommende år.

15 Vi vil følge tendenser ud i den mere praktiske verden ved at se på ledelses-buzz-words i to mere almene tidsskrifter, nemlig Fortune og Business Week for samme periode. Buzz-words i Furtune og Business Week Pct. af alle Pct. af alle artikler artikler Strategic planning 4,9% Acquisitions & mergers 3,6% Acquisitions & mergers 3,6% CEO 2,4% CEO 2,4% Internet 2,4% Changes 1,9% Strategic planning 1,9% Som det ses, er det ret få ledelsesbegreber, der kan findes i disse tidsskrifter blandt de 50 mest anvendte begreber. Det skyldes naturligvis tidsskrifternes bredere fokus, men også at deres fokusområder sjældent er ledelse. Den eneste tendens, der kan udledes heraf, er, at der lægges mere vægt på lederne (CEOs) og på vækst gennem overtagelser og fusioner i og mindre vægt på strategisk planlægning end i den foregående periode. Konklusion Den samlede konklusion må være, at følgende områder vil være i fremgang i de kommende år: Netværk Etik Teamwork Information management Learning organization Chaos (svag) Stakeholder (svag) Globalization Outsourcing Core business Mens følgende vil være i tilbagegang: Culture Quality og TQM Customer og consumer Incentives Competitive advantage Human relations

16 Der er med andre ord basis for en fremgang på det mere bløde og etiske område indenfor ledelse, men samtidig også noget af det mere hårde, hvor outsourcing og core business skiller sig ud som selvstændige områder. En ny fokusering på det globale ser også ud til at være under udvikling. Dermed ligger det også fast, at der ikke er nogle helt klare moderetninger i de kommende år, og at der ikke kan gives en bestemt opskrift på ledelse i fremtiden. Endnu en gang bliver det bekræftet, at vi indenfor ledelsesteorier ikke vender tilbage til fortiden. Begreberne fra 1980'erne og til dels 1970'erne mister betydning og forsvinder efterhånden. Som man kan se af de mange kurver har ledelsesbegreberne deres tid - de kommer frem, topper og begynder at forsvinde. Det betyder også, at konklusionen må være, at der er mode i ledelsesteorier. Man skal derfor være forsigtig med blot at kaste sig over en ny modetendens, bare fordi den findes. Som vi ser på andetsteds i denne rapport, er der gode grunde til, at det endelig svar på hvad god ledelse er, ikke er fundet endnu - og heller ikke bliver det.

17 Hvordan går det med netværksorganisationen? Et af de senere års helt store modeord indenfor ledelsesteori har været netværk. Men på trods af den megen omtale, er det ganske få virksomheder, der har taget begrebet alvorligt og omdannet deres organisation til en netværksorganisation. Den korteste og mest dækkende beskrivelse af netværksorganisationen er fravær af hierarki. Medarbejdere i organisationen finder selv sammen om projekter på tværs af alle traditionelle skel. En af de få danske virksomheder, der har erfaringer med netværksorganisationen er Oticon. Oticon er kendt i vide kredse både som et navn og som et begreb. Navnet dækker over virksomheden Oticon, der fremstiller høreapperater og er en af verdens førende virksomheder indenfor sit område. Begrebet dækker over organisationen Oticon, der har brudt med traditionelle organisationsformer og har skiftet hierarkiet ud med netværket, eller spaghettiorganisationen, som direktør Lars Kolind foretrækker at kalde det. For Oticon betød overgangen til netværksorganisationen store ændringer. Gamle arbejdsfunktioner og rutiner blev nedbrudt, og man flyttede rent fysisk produktionen til nye omgivelser, der var skræddersyede til den nye organisationsform. Men har man fået noget positivt ud af den omfattende omstrukturering? Har det kunnet måles på bundlinien? Spørger man Lars Kolind er svaret på spørgsmålet et ja, mon ikke. Den rent fysiske flytning til det nye hovedsæde i Tuborgs gamle bygninger på Strandvejen i Hellerup skete den 8. august De følgende tre kvartaler var ikke lovende. Organisationen var ude af stand til at levere det, den ellers havde kunnet levere, og det normalt pæne overskud på cirka 10 millioner pr. halvår blev erstattet af et underskud. Men hurtigt derefter begyndte resultaterne at vise sig. Allerede i andet kvartal 1992 var overskuddet steget til 18 millioner, så årets samlede resultat efter skat blev på 9 millioner ud af en omsætning på 539 millioner. I første halvår af 1993 var plusset blevet på 36 millioner. Samtidigt med den eksplosive udvikling i overskuddet steg omsætningen med 35 procent og antallet af medarbejdere i hovedkvarteret blev reduceret. Den positive udvikling i omsætning og overskud er siden fortsat. I 1996 havde Oticon således en omsætning på 1087 millioner, altså godt og vel en fordobling i forhold til Til gengæld blev overskuddet efter skat i samme periode mere end 17 gange større, så Oticon i 1996 kunne præsentere et overskud på 120 millioner.

18 Kapitel 2 Tidsånden - hvordan ser fremtidens populære ledelse ud? Tidsånden I de kommende år vil vi se en øget fokusering på helhed, og immaterielle og åndelige værdier vil vinde frem. Efter 1980'ernes og yuppie-bølgens værditomhed, hvor det primære fokus var på fremgang, effektivitet og økonomisk vækst, opstod der fra slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne et skift i retning af, hvad man kunne kalde værditrang. Man fik behov for mere nære værdier i hverdagen og livet, behov for tættere kontakt med naturen, familien og sig selv. I den helhedsbølge, som er på trapperne, vil de nære værdier blive suppleret af de åndelige. De fleste vil finde befrielse i at overgive sig til noget eller nogen for at få sammenhæng og faste holdepunkter i tilværelsen. I helhedssamfundet vil individuelle dyder stadig være i fokus. Der er ikke noget galt i at have succes og udfolde sig individuelt, men man er kun noget, hvis man samtidigt bidrager til helheden. Altså ikke individualisme som egoisme, men individualisme for samfundet og ens eget liv. Der er stadig frihed til at være den, man er, men det må i højere grad foregå under ansvar og hensyntagen til det fællesskab, man gerne vil tilhøre. Det kan være familien, arbejdspladsen eller andet. Samtidigt vil vi se en bevægelse væk fra enhedsmoral og political correctness. Der kommer en reaktion mod forbudene og forskrifterne for levevis, som fra forskellige sider påduttes borgerne. Man vil ikke længere indrette sig efter offentlige myndigheder og forskellige private organisationers mere eller mindre velmente råd og vejledninger om, at man bør stoppe med at ryge, højst drikke så mange genstande ugen, sammensætte sin kost sådan, sørge for at motionere og i øvrigt spare på vandet. Vi er på vej mod et samfund, hvor der ikke er et stift overordnet normsæt. Det er den enkelte, der træffer sit eget etiske valg i en stadig mere kompleks verden, hvor der mangler autoriteter, der kan fortælle os, hvordan vi skal forholde os til genmanipulation, kloning, kunstig befrugtning eller mere jordnære ting som sort arbejde og skatteunddragelse. I helhedssamfundet vil vi have plads til det hele. Det betyder, at tid bliver en afgørende faktor. Der skal stadig være tid til både at passe arbejde og karriere, og samtidigt skal der være mere plads til familien og fritidsinteresserne. For mange vil en naturlig løsning på dette dilemma være at søge at nedbryde skellet mellem arbejdsliv og fritidsliv. Det kan opnås ved at få et job, hvor man selv er herre over sin tid. Man vil ikke arbejde mindre, men man ønsker selv at kunne disponere over sin egen arbejdsuge, så man for eksempel kan arbejde ti timer om dagen i fire dage og derefter holde en lang weekend sammen med familien. På hjemmefronten viser den nye tidsånd sit ansigt ved en vis tilbagevenden til mere stabile samlivsformer. Denne tendens vil være der sideløbende med, at den individualisme, der også præger samlivsformer i dag, stadig vil spille en stor rolle. Indtil slutningen af 1960'erne var

19 ægteskabet en institution, hvor der gjaldt forholdsvis strenge konventioner for, hvordan dette samliv skulle forløbe, og hvilke roller far, mor og børn havde. Dette blev afløst af en mere egoistisk indstilling til parforhold, hvor det først og fremmest var en selv, der stod i centrum. Hvis parforholdet eller ægteskabet blev for besværligt, gik man fra hinanden. Familielivet vil ikke vende tilbage til tidligere tiders institutioner. Ægteskab og parforhold, familie og hjem vil i årene fremover være et sted, hvor voksne mennesker har valgt at leve sammen på den facon, der passer til dem. Individualismen vil altså stadig spille en stor rolle, men i kombination med holismen, helheden. Når det gælder familien, er der plads til tryghed og følelser samtidigt med frivilligheden. Der er frihed og fællesskab side om side. Populær ledelse i helhedssamfundet Helhedstidsånden betyder, at virksomheder og organisationer i de kommende år vil blive stillet overfor nogle ønsker og krav fra forbrugere og det omgivende samfund i øvrigt. Under den økonomiske nedgangsperiode fra slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne var de generelle forventninger til virksomhederne fra det omgivende samfund, at de måtte være moralsk ansvarlige, ikke spekulere i hurtige gevinster som tidligt i 1980'erne, men være solide og konservative i deres dispositioner. I opgangstider, som den vi er inde i nu, opfattes det som mere væsentligt, hvordan virksomhederne forholder sig til omverdenen. Denne tendens vil bide sig fast, men i helhedssamfundet stilles der andre forventninger til virksomhederne end de nuværende. Den politiske forbrugers æra De krav, virksomhederne stilles over for i dag, udspringer først og fremmest fra den politiske forbruger. I disse år forsøger mange virksomheder at indrette sig efter den politiske forbruger ved ikke blot at udbyde varer og tjenesteydelser, men også holdninger, som den politiske forbruger vil købe. Den politiske forbruger har endnu ikke udspillet sin rolle. Det er først i disse år, at virksomhederne for alvor er begyndt at forstå, at den politiske bevidsthed hos forbrugerne kan have alvorlige konsekvenser for en virksomheds omsætning på kort sigt og dens ekspansions- og ligefrem overlevelsesmuligheder på længere sigt. Faktisk viser de seneste meningsmålinger, at der er en stadig stigning i antallet af forbrugere, der mener, at boykot af en virksomheds produkter er et godt middel til at udtrykke holdninger til politiske og etiske spørgsmål. Tilsvarende siger stadigt flere, at de lægger mere bløde parametre som holdninger og værdier ind i forbrugsvalget ved siden af kvalitet og pris, ligesom de mener, at virksomheder skal tage synlig stilling til væsentlige politiske spørgsmål. Dette pres fra omgivelserne har allerede formået at få en række virksomheder til at ændre adfærd. De stiller for eksempel krav til underleverandører om under hvilke forhold, disse varer skal produceres. Denne udvikling vil fortsætte nogle år endnu, da der er en vis forsinkelsestid inden ideerne om at levere politisk korrekte varer spreder sig fra de få fremsynede virksomheder til bredere kredse af virksomheder. Således vil der om et par år være flere virksomheder end i

20 dag, der ser sig selv som udbydere af såvel produkter og serviceydelser som holdninger, der passer til den politiske forbrugers behov. Udviklingen i kravene til virksomhederne vil imidlertid ændre sig igen i de kommende år. En del af den politiske forbrugers krav vil blive internaliseret i virksomhederne, og man vil pr. automatik sørge for at leve op til kravene. I fremtiden bliver det vanskeligt at sælge sine produkter på de rigtige holdninger. Alene den øgede konkurrence om at fremstå med de rigtige holdninger vil medføre, at muligheden for at profilere sig ad denne vej minimeres. Så en stræben efter at sælge holdninger og meninger til de politiske forbrugere vil ikke føre til et øget salg. Den politiske forbruger bliver derimod uhyre relevant for virksomheder, der ikke tager hensyn til miljø og etik. Hvis en historie om en sådan virksomhed når medierne, vil den politiske forbruger reagere med en kraftig aversion mod virksomheden, og dermed vil denne virksomheds salg og måske hele eksistensgrundlag være truet. Derfor vil der være et stærkt incitament for virksomheder til at internalisere den politiske forbrugers krav og pr. automatik leve op til dem, men uden at forsøge at profilere sig på at have de rigtige holdninger. Fordelene ved at have de rigtige holdninger er altså stærkt begrænsede, men der kan være store ulemper ved ikke at have dem. Den nye tids krav I de kommende år vil der i højere grad blive tale om, at forbrugerne hverken forventer eller endsige ønsker en moralsk stillingtagen fra virksomhederne. Dette følger af helhedssamfundets etiske pluralisme, hvor den enkelte i højere grad træffer sine egne etiske valg og ikke ønsker at få trukket en bestemt holdning ned over hovedet. Forbrugeren vil føle sig frastødt af virksomheder, der profilerer sig på en bestemt holdning. Eksempelvis vil forbrugeren reagere negativt på en forsikringsvirksomheder, der moralsk støtter en bestemt levevis ved at give rabat på livsforsikring til ikke-rygere. Forbrugeren vil ganske simpelt ikke have påduttet en holdning fra oven, fra såkaldte bedrevidende. Han eller hun er selv i stand til, ud fra egne forudsætninger, at træffe valg på egne vegne. Det vil derfor være farligt for virksomheder at fremstå som moralens vogtere. Den udadvendthed, som den politiske bevidsthed har udløst hos virksomhederne, står for at blive afløst af en indadvendthed. De krav, som den politisk bevidste forbruger stiller, medfører, at virksomhederne retter sig udad med holdninger til miljø og etik, men helhedsbølgen vil betyde, at det fra samfundets og forbrugernes side forventes af virksomhederne, at de retter sig indad. Det forventes, at virksomhederne retter deres opmærksomhed indad mod deres egen organisation for ad den vej at tage hensyn til og ansvar for det samfund, de er en del af. Sideløbende med det stigende forventningspres fra samfundet til virksomheder og organisationer om tage mere ansvar indadtil, er en anden udvikling i gang. Det kan allerede nu forudsiges, at der i de kommende år vil blive mangel på den veluddannede unge arbejdskraft indenfor mange områder. Det betyder, at virksomhederne må udvikle strategier for at tiltrække den arbejdskraft, man mener at få behov for. Den hårde konkurrence om udviklingsmæssigt at være på højde med konkurrenterne og om at være attraktiv for den eftertragtede arbejdskraft betyder, at virksomhederne i de kommende år vil lægge mere vægt på at udvikle deres medarbejdere og

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ny forstander. Om Øse Efterskole

Ny forstander. Om Øse Efterskole Ny forstander Vi søger en forstander som resultat af et planlagt generationsskifte. Det er vigtigt for os, at du ved, vi er en musisk kreativ efterskole, der sætter eleverne i centrum og ønsker at fremme

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

PwC s CEO Survey de danske resultater

PwC s CEO Survey de danske resultater PwC s CEO Survey 2017 - de danske resultater Om PwC s CEO Survey 2017 PwC s CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 20. gang. Vi har foretaget knap 1.400 toplederinterviews

Læs mere

Vores forretningsprincipper

Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper 1 Bæredygtig værdiskabelse Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper Forretningskoncept Fremgangsfaktorer Strategi Vores værdier Adfærdskodeks Politikker "Vores

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere