Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ OG KONKLUSIONER... 2 KAPITEL 1 - FREMTIDENS LEDELSESTEORIER... 5 DER ER MANGE FALD... 6 FRA FORBRUGERNE TIL DET GLOBALE DET BLØDE - MEN IKKE HUMAN RESSOURCE HVAD DER KOM UD AF DEN HÅRDE TENDENS FRA KAN VI FØLGE TEORIERNE I DEN PRAKTISKE VERDEN? KONKLUSION KAPITEL 2 TIDSÅNDEN - HVORDAN SER FREMTIDENS POPULÆRE LEDELSE UD? POPULÆR LEDELSE I HELHEDSSAMFUNDET HVEM ER TIDSÅNDEN RELEVANT FOR? KAPITEL 3 HVILKE KRAV STILLER FREMTIDENS MEDARBEJDER TIL LEDELSEN? LÆNGERE UDDANNELSE BØRN AF ZAPPER-GENERATIONEN FREMTIDENS ARBEJDSBEGREB DE NYE LIVSFASER KVINDERNE MED I ARENAEN MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT HVORDAN VIL FREMTIDENS MEDARBEJDER HELST ARBEJDE? KAPITEL 4 LEDELSE I LEVENDE VIRKSOMHEDER ORGANISATIONER - MASKINER ELLER LEVENDE SYSTEMER? ORGANISATION OG STYRING I HELHEDSSAMFUNDET DET HANDLER OM AT OVERLEVE VIRKSOMHEDENS NATURLIGE SYSTEMER KONKURRENCE OG SAMSPIL I ET NATURLIGT SYSTEM KERNEKOMPETENCE OG OUTSOURCING KAPITEL 5 HVORFOR ER DER SÅ MANGE LEDELSESTEORIER? KONSULENTBRANCHEN OG LEDELSESTEORIERNE HVORFOR KAN LEDELSESTEORIERNE SÆLGES? HVORFOR OPSTÅR DER SÅ MANGE FORSKELLIGE TEORIER? DET HURTIGE FIX OG MORGENDAGENS ABSTINENSER... 45

2 Resumé og konklusioner Udviklingen indenfor ledelsesteori op gennem århundredet viser, at der er modetendenser indenfor ledelse. Forskellige begreber kommer og går i modebølger og langsigtede svingninger. I denne rapport har Instituttet for Fremtidsforskning foretaget en analyse af udviklingen indenfor ledelsesteorier. Udgangspunktet for denne rapport er en tidligere rapport fra 1994, hvor Instituttet for Fremtidsforskning udviklede en metode til at vurdere hvilke teorier, der kunne forudsiges at ville få indflydelse på den praktiske ledelse af virksomheder og organisationer i de kommende år. Metoden bygger på en ide om, at ledelsesteori først udvikles på det teoretiske plan for senere at slå igennem i praksis. Da det er muligt at følge udviklingen og populariteten af forskellige teorier på deres vej fra forskning over i mere populære tidsskrifter, kan vi ad denne vej give et kvalificeret bud på hvilke teorier, der vil vinde praktisk indflydelse. Vi har denne gang indledningsvist forsøgt at vurdere, om vi fik ret i de forudsigelser, vi kom med i Eftersom det viser sig, at vores forudsigelser fra 1994 må siges at holde stik, kan vi konkludere, at det er lykkedes os at udvikle et værktøj, der er anvendeligt til at forudse, hvilke ledelsesbegreber, der er for nedadgående og hvilke, der er for opadgående. Det betyder altså, at det er muligt at forudsige, hvad de kommende år vil byde på indenfor ledelsesteori. Vores analyse i denne rapport viser, at begreber som netværk, etik, teamwork, information management, learning organization vil vinde frem i praktisk ledelse i de kommende år. Desuden er der en noget svagere tendens til at begreberne stakeholder og chaos også vil være i fremgang. Endelig vil tre begreber, der peger i en anden ledelsesmæssig retning end de netop nævnte også vinde frem. Disse er: Globalization, outsourcing og core business. En række andre begreber vil derimod være på retur i de kommende år. Disse er: culture, quality og TQM, costumer og consumer, incentives, competitive advantage og human relations. De begreber, der kan forudsiges at ville komme i vælten, dækker over delvist modsat rettede tendenser. Der er en række begreber, der tyder på fremgang for det mere bløde og etiske, men samtidigt skiller først og fremmest begreberne outsourcing og core business sig ud, og peger mod, at der samtidigt vil være fremgang for en mere kontant ledelsesstil indenfor visse områder. De begreber der her peges på, som værende i fremgang, er begreber, der er i stigende omfang benyttes indenfor ledelsesteoriens teoretiske univers. Men hvilke, der vil sprede sig fra den teoretiske verden og for alvor få praktisk betydning, afhænger af den samfundsmæssige udvikling. Den samfundsmæssige udvikling synes at gå mod, at der i de kommende år vil blive rettet andre forventninger end de nuværende mod virksomheder og organisationer fra forbrugerne og samfundet mere generelt. Den politiske forbrugers vil aftage i betydning og muligheden for at profilere sig positivt og øge sit salg på politisk stillingtagen forsvinder. I stedet for at virksomheder og organisationer koncentrerer sig om deres ydre miljø med miljørigtig produktion

3 og de rigtige holdninger, vil virksomhederne rette deres opmærksomhed indad mod de mere nære omgivelser i form af egne medarbejdere og det samfund, de er en del af. Der vil i de kommende år fra samfundets side være en tendens til, at det forventes, at virksomheder og organisationer tager et større samfundsmæssigt ansvar på sig. De fleste virksomheder og organisationer vil have en interesse i at leve op til disse forventninger. Derfor forventes det, at det primært bliver begreberne netværk, teamwork, stakeholder og etik, der vil blive centrale indenfor praktisk ledelse i de kommende år. Dette hænger nøje sammen med de krav, fremtidens medarbejdere vil stille til ledelsen. De unge vil foretrække arbejdsområder, hvor de selv er aktive, involverede og arbejder sammen med andre. De foretrækker at arbejde med større helheder i projektgrupper, fordi det giver mulighed for, at de kan gå dybden med et emne, og selv i vid udstrækning disponere over deres egen tid. Et projekt må dog ikke køre for længe, afveksling er vigtig. Det er vigtigt at huske, at de unge kommer fra små årgange, så der vil være rift om dem. Samtidigt vil vi se et skift i forældregenerationens adfærd. Tidligere var fædrene ofte villige til at satse på karrieren, men i fremtiden vil denne gruppe koncentrere sig mere om familien. Derfor kan virksomheder og organisationer ikke forvente, at forældregenerationen ukritisk vil kompensere for det faldende udbud af arbejdskraft blandt den unge generation. I deres søgen efter kvalificeret arbejdskraft vil det derfor være interessant for arbejdsgivere at vende sig mod de ældre medarbejdere og gøre det mere attraktivt for denne gruppe at blive længere på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at øge mulighederne for langsom aftrapning fra arbejdsmarkedet. Den øgede konkurrence om kvalificeret arbejdskraft stiller krav til virksomhederne. For at kunne fremstå som attraktive, må der i stigende grad satses på blandt andet projektgrupper. Det betyder, at virksomheder og organisationer må indrette sig med fladere og mere fleksible strukturer, der kan tilpasse sig forskellige projektforløb. Traditionelt har organisationer og virksomheder været opfattet som maskiner, der kunne styres og kontrolleres. Maskinmodellen har haft stor succes i industrisamfundet, fordi samlebåndsproduktion, lukkede markeder og relativt lavtuddannet arbejdskraft har faldet godt i hak med samlebåndssystemet. Helhedstidsånden, kravene fra de nye unge og den stigende afhængighed af videnskapital fremfor fysisk kapital betyder tilsammen, at det er hensigtsmæssigt at se på organisationer som naturlige systemer, der er afhængige af sammenhæng og helhed både indenfor organisationens mure og i forhold til omgivelserne. I levende virksomheder er vækst ikke et resultat af centrale strategiplaner, men af et utal af decentrale beslutninger, der er i overensstemmelse med virksomhedens grundlæggende principper. Det er væsentligt for virksomheder at forene medarbejdernes individuelle ønske om personlig vækst og udvikling med virksomhedens overordnede målsætninger. Nogle virksomheder lever længere end andre. Når en moderne virksomhed dør, er skrotværdien ikke større, end når en levende organisme dør. Der er ganske få materielle aktiver, som kan overføres til anden anvendelse. Det viser sig, at virksomheder, der bliver mere end hundrede år,

4 har følgende fællestræk: Konservativ finansstyring, omverdensfornemmelse og reaktionsevne, identitet og følelse af fællesskab og tolerance for nye ideer. På vejen ind i helhedssamfundet vil virksomheder i den rige vestlige verden i vidt omfang omdefinere deres kernekompetence. Udvikling, markedsføring og public relations, der tidligere var stabsfunktioner på sidelinien, vil afløse produktion og distribution som kerneområder. Betragter man virksomheden som del af et naturligt system i omgivelserne, er succes ikke kun spørgsmål om at tryne underleverandører og konkurrenter. I stedet handler det om at styrke hele det naturlige system, som man er en del af. Virksomhedens afgrænsning i forhold til omverdenen bliver meget mere flydende, fordi den er afhængig af et samspil i et netværk af samarbejdspartnere og underleverandører. Vi har også set på hvorfor der er så mange og hastigt skiftende bud på, hvordan erhvervslivets ledere kan få strukturer og medarbejdere til at gå op i en højere enhed? Og hvorfor er der efterspørgsel efter dem? Vi har f.eks. siden 1970'erne set organisations- og ledelseslitteraturen være spækket med udtryk som Organizational Behavior, Strategic Planning, Total Quality Management, og Business Process Reengeneering. På efterspørgselssiden peger vi på: Store økonomiske forandringer i takt med nedbrydelse af handelsbarrierer, øget internationalisering og globalisering af verdenshandlen, informationsteknologi, ledelsesteorierne som strategiske redskaber for magtfulde aktører og omorganiseringer som et signal om rationalitet og modernitet. På udbudssiden er forklaringerne: At organisations- og ledelsesforskerne er uddannet inden for vidt forskellige discipliner, at de anvender forskellige videnskabelige metoder, og at det er nærmest umuligt at sige noget om, hvad der påvirker hvad i organisationer, der er sammensat af forskellige mennesker, producerer noget forskelligt og har hver deres unikke forhold til omgivelserne. Skaderne ved at vælge for mange og forkerte ledelsesstrategier rækker ud over tabet af tid og ressourcer. Ledelsen risikerer at miste støtte og tillid fra organisationens medarbejdere og omgivelser, hvis der indføres for mange ledelsesfif uden hensyn til, om ledelsesteorien passer til virksomheden.

5 Kapitel 1 - Fremtidens ledelsesteorier Forudsigelse af fremtiden er som bekendt svær og usikker, og når det gælder ledelsesteoriers popularitet er usikkerheden ikke mindre. Igennem en række år har interessen for forskellige områder skiftet over tid, og det har været svært på baggrund af den foregående periodes dominerende teorier at se, hvad der ville komme bagefter. Hvem kunne vide at det få år efter bryd pyramiderne ned og hele service-managementtanken ville være downsizing, reengeneering og outsourcing, der var de vigtigste teorier indenfor ledelse. Udviklingen viser, at der er modetendenser i ledelsesteorier. Der findes faktisk en række tanker om fads and fasion in management. Disse tanker var udgangspunktet for, at vi på Instituttet for Fremtidsforskning i 1994 gik i gang med at søge at kortlægge de kommende ledelsesteorier ud fra tankegangen om, at der er mode i ledelsesteorier. Det førte til en model over ledelsesteoriers udvikling, som gik ud på, at nye ledelsesteorier og ideer om ledelse først opstår i et videnskabeligt miljø og derefter breder sig til mere populære miljøer som for eksempel tidsskriftet Harvard Business Review og ender slutteligt i mere almene tidsskrifter som Furtune og Business Week. Ved at undersøge udvikling i de meget videnskabelige tidsskrifter og de øvrige mere populære tidsskrifter fandt vi en klar tendens til, at ideer og teorier breder sig som ringe i vandet. Når det er tilfældet, skulle vi kunne forudse kommende populære teorier og ideer i virksomhederne og i ledelsesdiskussioner ved at se på, hvad der i dag er populært i de videnskabelige kredse. Det gjorde vi tilbage i 1994, og det interessante er, at vi i dag kan vurdere metoden ved at se på, om vores forudsigelser fra den gang var korrekte. En af forudsigelserne fra 1994 var, at begreber som competitive advantages (Porters ideer fra 1980'erne), downsizing, reengeneering, core business ville være for nedadgående i de kommende år. I bakspejlet er der ingen tvivl om, at denne forudsigelse var korrekt. Dertil kommer, at vi gennem analysen denne gang kan se den fortsatte nedgang for disse begreber. En anden af de håndfaste konklusioner var, at Quality og TQM ville miste betydning indenfor kort tid, hvad vi da også siden tydeligt har set. I 1994 forudsagde vi også, at network(s) ville få stigende betydning. Det har også holdt stik - hvad der kan ses ud af de daglige diskussioner om ledelse og også ud af analyserne i denne rapport. Dele af forudsigelserne fra for 3 år siden er endnu ikke trådt fuldstændigt i kraft, men analysen denne gang siger, at retningen fra sidste gang var i orden, men at ændringerne tager lidt længere tid end 3 år. Dertil kommer, at vi i denne rapport også ser på en lang række andre forhold, som påvirker, hvad der er populært indenfor ledelse - og også hvad der anvendeligt - for der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem det populære og det anvendelige. Analyserne i dette afsnit er gennemført ved at undersøge omkring 1,3 millioner dokumenter fra en amerikansk business-database (ABI-Inform) og gennem udvælgelse danne en del-database med cirka dokumenter om ledelse og derefter i perioden 1971 til 1996 analysere forekomsten af bestemte ord (buzz-words) om ledelse og se på deres relative udvikling - for

6 eksempel på hvor mange procent af dokumenterne, der i 1994 indeholder ordet downsizing i deres titel, abstract og søgeord. Ideen er at gentage undersøgelsen fra 1994 for at se, hvad der i de kommende år vil ske indenfor ledelsesteori, samt være lidt mere modige i vores konklusioner - nu har tiden vist at metoden er anvendelig og har givet pålidelige resultater. Der er mange fald Siden starten af 1990'erne har mange begreber tabt relativ betydning blandt teoretikerne. Som vi kan Figur 1 Culture Quality Customer Network(s) Info-management Incentives Strategic planning Competitive advantage Human relation(s) Pct.af alle se i figur 1, er det kun networks, information management og strategic planning, der har haft fremgang eller status quo i anvendelse i de mange tusinde dokumenter i databasen. En lang række begreber har mistet betydning fra 1990 til Culture, quality, customer, incentives, competitive advantage og human relations er et stort udpluk af dem, der i undersøgelsen har mistet betydning. Det betyder, at disse begreber i den mere teoretiske ledelsesverden har mistet betydning. Derfor er forventningen fremover, at på de områder, hvor vi i den mere praktiske verden endnu ikke kan se denne ændring, vil den komme i de kommende år - i hvert fald i USA, som dokumentsamlingen omfatter.

7 Figur 2 og Pct. af alle Quality Network(s) Strategic planning 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Pct.af alle Core Business Learning organization(s) Chaos

8 Kigger vi lidt på tre udvalgte begreber og på udviklingen helt fra 1971 frem til 1996, ses det af figur 2, at begrebet Quality toppede i betydning i 1992 med anvendelse i cirka 12% af alle dokumenter om ledelse. I 1996 var tallet nede på cirka 5%. Tilsvarende har begrebet strategic planning holdt sig nogenlunde konstant de seneste år efter en lang stigning frem til Begrebet networks har fået voksende betydning gennem hele perioden, og efter et mindre fald i 1994 har begrebet igen vundet meget i betydning. Generelt er fortolkningen af disse resultater, at vi i de kommende år vil se et fortsat skift væk fra quality og TQM som meget vigtige ledelsesbegreber over mod en stigende betydning af netværk og netværksorganisationer - det være sig både elektroniske netværk og ideen om netværksorganisationer befriede for hierarkiske strukturer. Figur 4 2,5 2 1,5 1 0,5 Pct. af alle Info-management Teamwork Outsourcing Men det er dog ikke alt fra midtfirserne og begyndelsen af 1990'erne, der ryger ud sammen med de gamle tanker. Begrebet outsourcing har genvundet betydning efter en mindre nedgang i 1994 og anvendes i relativt flere dokumenter end tidligere. Her er noget af pointen, at outsourcing gennem årene har skiftet betydning, og i dag udgør et selvstændigt tankesæt om at tilrettelægge produktionen på den mest hensigtsmæssige måde med nogle dele internt i virksomheden og andre dele outsource et. Outsourcing er ikke længere blot et aspekt af downsizing og reengeneering. I figur 3 kan vi se et yderligere aspekt af denne udvikling via interessen for learning organization og chaos. Især the learning organization har haft stigende betydning de senere år, og med den nye forståelse af Chaos indenfor ledelse kan ændringerne også her fortolkes som en fremgang. Det er blot værd at være opmærksom på, at der kun er tale om forekomster i 0,15% til 0,2% af alle dokumenter. Så deres samlede betydning er temmelig lav. På samme måde kan det konstateres, at også ideen om core business har haft betydelig fremgang

9 de seneste år indenfor den teoretiske verden. Men den samlede anvendelse når kun op på 0,3% af dokumenterne. En række andre begreber viser den samme tendens væk fra det hårde og over mod det mere værdibetonede og bløde. For mange af dem gælder dog, at deres samlede anvendelse er temmelig lav. En del af dem kan ses nedenfor i figur 5 & 6. Figur 5 2,5 2 1,5 1 0,5 Pct. af alle Info-management Teamwork Outsourcing Figur 6 Pct. af alle 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Human relation(s) Empowerment

10 Vi kan se, at mens begrebet empowerment (at give den enkelte ansatte mere ansvar) havde en foreløbig top for et par år siden, er stakeholder tankegangen ved at brede sig - men fra et meget lavt niveau. Figur 7 0,3 Pct. af alle 0,25 0,2 0,15 Stakeholder Chaos 0,1 0, I figur 7 kan en lignende udvikling ses - nemlig at der kommer langt mere vægt på det etiske i de kommende år og mindre vægt på det kulturelle. Ledelsesmæssigt vil det betyde en større vægt på, hvilke værdier virksomheden/organisationen står for, og noget mindre vægt på den mere flydende opfattelse af værdier og moral, som har været indbygget i opfattelsen af en organisation som en enhed, hvor der kan opbygges et kulturelt fællesskab. De overordnede værdier kan med andre ord ikke vælges nær så frit i de kommende år, og virksomhedskulturen skal bygges op om nogle mere almene værdier.

11 Fra forbrugerne til det globale En anden interessant overordnet tendens indenfor ledelse og virksomhedsudvikling i de kommende år fremgår af figur 8. Her kan vi se, at interessen for kunden eller forbrugeren toppende omkring 1992 og efter et brat fald har stabiliseret sig nogenlunde. Fokus er altså ikke helt væk fra kunden, men den meget kraftige fokusering på begrebet som i begyndelsen af 1990'erne er ikke længere tilstede. Til gengæld ses en genoplivning af interessen for den bredere omverden, som vi så den gennem 1970'ernes og 1980'ernes internationaliseringsbølger. Det kommer nu tilbage i form af en fokusering på det globale, der er i fremgang igen efter en Figur 8 4 Pct. af alle Culture Ethic-s(cal) midlertidig top i begyndelse af 1990'erne. Der er ikke helt sikre tendenser her, men der er dog meget, der kunne tyde på, at det vigtigste indenfor virksomhedsledelse ved indgangen til det nye årtusinde ikke nødvendigvis længere er kundefokuseringen, men også kan blive den globale orientering eller andre nye retninger.

12 Det bløde - men ikke human ressource Det bløde og det etiske er på vej ind - men ikke selve human ressource begrebet. Som det ses af figur 9, er der ikke nogen fremgang at spore for human ressource, selv om vi i Danmark i stigende grad hører dette begreb anvendt som synonym for personaleområdet. I de amerikanske dokumenter mister begrebet betydning, og vi ser en tendens, hvor de bløde områder er andre end de rent personalepolitiske, jævnfør også nedgangen for empowerment. Figur 9 Figur Mission Human resource Coaching Samtidig ser vi også en mindre tilbagegang for mission og for coaching, der begge har mistet betydning de senere år. Det er ikke indenfor ledelsesteorierne helt så vigtigt at fokusere på organisationens mission og heller ikke helt så vigtigt at bruge coaching som ledelsesstilen overfor de ansatte. I en dansk sammenhæng er disse resultater meget interessante, da vi i de seneste årsær har set en stor interesse for at fastlægge virksomhedernes mission og for at diskutere ledelsesprincipper blandt andet ud fra ideen om, at den enkelte leder skal være en coach frem for en gammeldags hård ledertype. Hvad der kom ud af den hårde tendens fra 1990 Omkring 1990 var det i en periode ret let at finde de vigtige begreber indenfor ledelse frem. En række nye begreber havde fået stor betydning. Downsizing, reengeneering, outsourcing, core competence, focusing og competitive advantage var alle begreber taget ud af den fødte leders

13 dagbog. De blev flittigt anvendt af mange skribenter og fandt også indpas i konkret ledelse i mange virksomheder. Man skulle have hår på brystet som leder og være klar til at træffe de ubehagelige beslutninger, selv om det betød fyringer af flere tusinde ansatte. Man måtte downsize en virksomhed til en passende størrelse, og man måtte finde sin plads i en hård verden. Næsten alle disse begreber har siden begyndelse af 1990'erne mistet betydning, som det fremgår af figur 10 og 11. De eneste, der har bevaret deres status er outsourcing og core business, der til gengæld har fået en mere almen betydning, end de øvrige begreber. Den hårde tendens fra omkring 1990 er entydigt på retur - endda en ret kraftig retur. Figur 10 Figur 1 2 1,5 1 Outsourcing Reengineering Downsizing 0, Figur 11 Figur 1 2 1,5 1 Outsourcing Reengineering Downsizing 0,

14 Kan vi følge teorierne i den praktiske verden? Lad os se på de mest forekommende buzz-words i Harvard Business Review og beslægtede tidsskrifter, hvor ledelsesteorier kommer lidt tættere på praktisk anvendelse end i den helt teoretiske verden. Buzz-words i Harvard Business Review, California Management Review, Long Range Planning og Mckensey Quarterly Pct. af alle artikler Pct. af alle artikler Strategic Planning 37,5% Strategic Planning 38,6% Organizational Behavior 14,7% Organizational change 10,2% Competitive advantage 12,5% Organizational behavior 8,4% Inplementations 10,2% Competitive advantage 6,3% Organizational change 9% Corporate culture 5,6% CEO 4,7% Business process reengeneering 5,0% Corporate culture 4,7% CEO 4,3% Globalization 4,3% Information technology 3,7% Human ressource management 3,7% Globalization 2,9% Organizational development 3,7% Organizational development 2,8% Customer saticfaction 2,5% Customer relations 2,4% International markets 2,5% Acquisitions & mergers 2,2% I forhold til de foregående resultater er det bemærkelsesværdigt, at organizational behavior fra først i 1990'erne til i dag udskiftes med organizational change som det vigtigste organisationsbegreb. Der sættes fokus på ændringer frem for på blot at se på organisationen. Dertil kommer, at en række tendenser bekræftes. Human relations er gået af mode sammen med competitive advantage og andre begreber fra firserne. Det er også relativt tydeligt, at de først for alvor går af mode i den sidste periode - og dermed er forskudt tidsmæssigt i forhold til de mere teoretiske tidsskrifter. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at business proces reengeneering først optræder på denne liste efter det vil sige nogle år efter, at vi i de mere teoretiske tidsskrifter har set begrebet få betydning. På samme måde ser vi en stigning i interessen for corporate culture, hvor vi i den mere teoretiske verden fandt et klart fald for corporate culture. Culture har været aftagende siden 1992, hvad vi åbenbart i den mere praktiske verden først vil se i de kommende år.

15 Vi vil følge tendenser ud i den mere praktiske verden ved at se på ledelses-buzz-words i to mere almene tidsskrifter, nemlig Fortune og Business Week for samme periode. Buzz-words i Furtune og Business Week Pct. af alle Pct. af alle artikler artikler Strategic planning 4,9% Acquisitions & mergers 3,6% Acquisitions & mergers 3,6% CEO 2,4% CEO 2,4% Internet 2,4% Changes 1,9% Strategic planning 1,9% Som det ses, er det ret få ledelsesbegreber, der kan findes i disse tidsskrifter blandt de 50 mest anvendte begreber. Det skyldes naturligvis tidsskrifternes bredere fokus, men også at deres fokusområder sjældent er ledelse. Den eneste tendens, der kan udledes heraf, er, at der lægges mere vægt på lederne (CEOs) og på vækst gennem overtagelser og fusioner i og mindre vægt på strategisk planlægning end i den foregående periode. Konklusion Den samlede konklusion må være, at følgende områder vil være i fremgang i de kommende år: Netværk Etik Teamwork Information management Learning organization Chaos (svag) Stakeholder (svag) Globalization Outsourcing Core business Mens følgende vil være i tilbagegang: Culture Quality og TQM Customer og consumer Incentives Competitive advantage Human relations

16 Der er med andre ord basis for en fremgang på det mere bløde og etiske område indenfor ledelse, men samtidig også noget af det mere hårde, hvor outsourcing og core business skiller sig ud som selvstændige områder. En ny fokusering på det globale ser også ud til at være under udvikling. Dermed ligger det også fast, at der ikke er nogle helt klare moderetninger i de kommende år, og at der ikke kan gives en bestemt opskrift på ledelse i fremtiden. Endnu en gang bliver det bekræftet, at vi indenfor ledelsesteorier ikke vender tilbage til fortiden. Begreberne fra 1980'erne og til dels 1970'erne mister betydning og forsvinder efterhånden. Som man kan se af de mange kurver har ledelsesbegreberne deres tid - de kommer frem, topper og begynder at forsvinde. Det betyder også, at konklusionen må være, at der er mode i ledelsesteorier. Man skal derfor være forsigtig med blot at kaste sig over en ny modetendens, bare fordi den findes. Som vi ser på andetsteds i denne rapport, er der gode grunde til, at det endelig svar på hvad god ledelse er, ikke er fundet endnu - og heller ikke bliver det.

17 Hvordan går det med netværksorganisationen? Et af de senere års helt store modeord indenfor ledelsesteori har været netværk. Men på trods af den megen omtale, er det ganske få virksomheder, der har taget begrebet alvorligt og omdannet deres organisation til en netværksorganisation. Den korteste og mest dækkende beskrivelse af netværksorganisationen er fravær af hierarki. Medarbejdere i organisationen finder selv sammen om projekter på tværs af alle traditionelle skel. En af de få danske virksomheder, der har erfaringer med netværksorganisationen er Oticon. Oticon er kendt i vide kredse både som et navn og som et begreb. Navnet dækker over virksomheden Oticon, der fremstiller høreapperater og er en af verdens førende virksomheder indenfor sit område. Begrebet dækker over organisationen Oticon, der har brudt med traditionelle organisationsformer og har skiftet hierarkiet ud med netværket, eller spaghettiorganisationen, som direktør Lars Kolind foretrækker at kalde det. For Oticon betød overgangen til netværksorganisationen store ændringer. Gamle arbejdsfunktioner og rutiner blev nedbrudt, og man flyttede rent fysisk produktionen til nye omgivelser, der var skræddersyede til den nye organisationsform. Men har man fået noget positivt ud af den omfattende omstrukturering? Har det kunnet måles på bundlinien? Spørger man Lars Kolind er svaret på spørgsmålet et ja, mon ikke. Den rent fysiske flytning til det nye hovedsæde i Tuborgs gamle bygninger på Strandvejen i Hellerup skete den 8. august De følgende tre kvartaler var ikke lovende. Organisationen var ude af stand til at levere det, den ellers havde kunnet levere, og det normalt pæne overskud på cirka 10 millioner pr. halvår blev erstattet af et underskud. Men hurtigt derefter begyndte resultaterne at vise sig. Allerede i andet kvartal 1992 var overskuddet steget til 18 millioner, så årets samlede resultat efter skat blev på 9 millioner ud af en omsætning på 539 millioner. I første halvår af 1993 var plusset blevet på 36 millioner. Samtidigt med den eksplosive udvikling i overskuddet steg omsætningen med 35 procent og antallet af medarbejdere i hovedkvarteret blev reduceret. Den positive udvikling i omsætning og overskud er siden fortsat. I 1996 havde Oticon således en omsætning på 1087 millioner, altså godt og vel en fordobling i forhold til Til gengæld blev overskuddet efter skat i samme periode mere end 17 gange større, så Oticon i 1996 kunne præsentere et overskud på 120 millioner.

18 Kapitel 2 Tidsånden - hvordan ser fremtidens populære ledelse ud? Tidsånden I de kommende år vil vi se en øget fokusering på helhed, og immaterielle og åndelige værdier vil vinde frem. Efter 1980'ernes og yuppie-bølgens værditomhed, hvor det primære fokus var på fremgang, effektivitet og økonomisk vækst, opstod der fra slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne et skift i retning af, hvad man kunne kalde værditrang. Man fik behov for mere nære værdier i hverdagen og livet, behov for tættere kontakt med naturen, familien og sig selv. I den helhedsbølge, som er på trapperne, vil de nære værdier blive suppleret af de åndelige. De fleste vil finde befrielse i at overgive sig til noget eller nogen for at få sammenhæng og faste holdepunkter i tilværelsen. I helhedssamfundet vil individuelle dyder stadig være i fokus. Der er ikke noget galt i at have succes og udfolde sig individuelt, men man er kun noget, hvis man samtidigt bidrager til helheden. Altså ikke individualisme som egoisme, men individualisme for samfundet og ens eget liv. Der er stadig frihed til at være den, man er, men det må i højere grad foregå under ansvar og hensyntagen til det fællesskab, man gerne vil tilhøre. Det kan være familien, arbejdspladsen eller andet. Samtidigt vil vi se en bevægelse væk fra enhedsmoral og political correctness. Der kommer en reaktion mod forbudene og forskrifterne for levevis, som fra forskellige sider påduttes borgerne. Man vil ikke længere indrette sig efter offentlige myndigheder og forskellige private organisationers mere eller mindre velmente råd og vejledninger om, at man bør stoppe med at ryge, højst drikke så mange genstande ugen, sammensætte sin kost sådan, sørge for at motionere og i øvrigt spare på vandet. Vi er på vej mod et samfund, hvor der ikke er et stift overordnet normsæt. Det er den enkelte, der træffer sit eget etiske valg i en stadig mere kompleks verden, hvor der mangler autoriteter, der kan fortælle os, hvordan vi skal forholde os til genmanipulation, kloning, kunstig befrugtning eller mere jordnære ting som sort arbejde og skatteunddragelse. I helhedssamfundet vil vi have plads til det hele. Det betyder, at tid bliver en afgørende faktor. Der skal stadig være tid til både at passe arbejde og karriere, og samtidigt skal der være mere plads til familien og fritidsinteresserne. For mange vil en naturlig løsning på dette dilemma være at søge at nedbryde skellet mellem arbejdsliv og fritidsliv. Det kan opnås ved at få et job, hvor man selv er herre over sin tid. Man vil ikke arbejde mindre, men man ønsker selv at kunne disponere over sin egen arbejdsuge, så man for eksempel kan arbejde ti timer om dagen i fire dage og derefter holde en lang weekend sammen med familien. På hjemmefronten viser den nye tidsånd sit ansigt ved en vis tilbagevenden til mere stabile samlivsformer. Denne tendens vil være der sideløbende med, at den individualisme, der også præger samlivsformer i dag, stadig vil spille en stor rolle. Indtil slutningen af 1960'erne var

19 ægteskabet en institution, hvor der gjaldt forholdsvis strenge konventioner for, hvordan dette samliv skulle forløbe, og hvilke roller far, mor og børn havde. Dette blev afløst af en mere egoistisk indstilling til parforhold, hvor det først og fremmest var en selv, der stod i centrum. Hvis parforholdet eller ægteskabet blev for besværligt, gik man fra hinanden. Familielivet vil ikke vende tilbage til tidligere tiders institutioner. Ægteskab og parforhold, familie og hjem vil i årene fremover være et sted, hvor voksne mennesker har valgt at leve sammen på den facon, der passer til dem. Individualismen vil altså stadig spille en stor rolle, men i kombination med holismen, helheden. Når det gælder familien, er der plads til tryghed og følelser samtidigt med frivilligheden. Der er frihed og fællesskab side om side. Populær ledelse i helhedssamfundet Helhedstidsånden betyder, at virksomheder og organisationer i de kommende år vil blive stillet overfor nogle ønsker og krav fra forbrugere og det omgivende samfund i øvrigt. Under den økonomiske nedgangsperiode fra slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne var de generelle forventninger til virksomhederne fra det omgivende samfund, at de måtte være moralsk ansvarlige, ikke spekulere i hurtige gevinster som tidligt i 1980'erne, men være solide og konservative i deres dispositioner. I opgangstider, som den vi er inde i nu, opfattes det som mere væsentligt, hvordan virksomhederne forholder sig til omverdenen. Denne tendens vil bide sig fast, men i helhedssamfundet stilles der andre forventninger til virksomhederne end de nuværende. Den politiske forbrugers æra De krav, virksomhederne stilles over for i dag, udspringer først og fremmest fra den politiske forbruger. I disse år forsøger mange virksomheder at indrette sig efter den politiske forbruger ved ikke blot at udbyde varer og tjenesteydelser, men også holdninger, som den politiske forbruger vil købe. Den politiske forbruger har endnu ikke udspillet sin rolle. Det er først i disse år, at virksomhederne for alvor er begyndt at forstå, at den politiske bevidsthed hos forbrugerne kan have alvorlige konsekvenser for en virksomheds omsætning på kort sigt og dens ekspansions- og ligefrem overlevelsesmuligheder på længere sigt. Faktisk viser de seneste meningsmålinger, at der er en stadig stigning i antallet af forbrugere, der mener, at boykot af en virksomheds produkter er et godt middel til at udtrykke holdninger til politiske og etiske spørgsmål. Tilsvarende siger stadigt flere, at de lægger mere bløde parametre som holdninger og værdier ind i forbrugsvalget ved siden af kvalitet og pris, ligesom de mener, at virksomheder skal tage synlig stilling til væsentlige politiske spørgsmål. Dette pres fra omgivelserne har allerede formået at få en række virksomheder til at ændre adfærd. De stiller for eksempel krav til underleverandører om under hvilke forhold, disse varer skal produceres. Denne udvikling vil fortsætte nogle år endnu, da der er en vis forsinkelsestid inden ideerne om at levere politisk korrekte varer spreder sig fra de få fremsynede virksomheder til bredere kredse af virksomheder. Således vil der om et par år være flere virksomheder end i

20 dag, der ser sig selv som udbydere af såvel produkter og serviceydelser som holdninger, der passer til den politiske forbrugers behov. Udviklingen i kravene til virksomhederne vil imidlertid ændre sig igen i de kommende år. En del af den politiske forbrugers krav vil blive internaliseret i virksomhederne, og man vil pr. automatik sørge for at leve op til kravene. I fremtiden bliver det vanskeligt at sælge sine produkter på de rigtige holdninger. Alene den øgede konkurrence om at fremstå med de rigtige holdninger vil medføre, at muligheden for at profilere sig ad denne vej minimeres. Så en stræben efter at sælge holdninger og meninger til de politiske forbrugere vil ikke føre til et øget salg. Den politiske forbruger bliver derimod uhyre relevant for virksomheder, der ikke tager hensyn til miljø og etik. Hvis en historie om en sådan virksomhed når medierne, vil den politiske forbruger reagere med en kraftig aversion mod virksomheden, og dermed vil denne virksomheds salg og måske hele eksistensgrundlag være truet. Derfor vil der være et stærkt incitament for virksomheder til at internalisere den politiske forbrugers krav og pr. automatik leve op til dem, men uden at forsøge at profilere sig på at have de rigtige holdninger. Fordelene ved at have de rigtige holdninger er altså stærkt begrænsede, men der kan være store ulemper ved ikke at have dem. Den nye tids krav I de kommende år vil der i højere grad blive tale om, at forbrugerne hverken forventer eller endsige ønsker en moralsk stillingtagen fra virksomhederne. Dette følger af helhedssamfundets etiske pluralisme, hvor den enkelte i højere grad træffer sine egne etiske valg og ikke ønsker at få trukket en bestemt holdning ned over hovedet. Forbrugeren vil føle sig frastødt af virksomheder, der profilerer sig på en bestemt holdning. Eksempelvis vil forbrugeren reagere negativt på en forsikringsvirksomheder, der moralsk støtter en bestemt levevis ved at give rabat på livsforsikring til ikke-rygere. Forbrugeren vil ganske simpelt ikke have påduttet en holdning fra oven, fra såkaldte bedrevidende. Han eller hun er selv i stand til, ud fra egne forudsætninger, at træffe valg på egne vegne. Det vil derfor være farligt for virksomheder at fremstå som moralens vogtere. Den udadvendthed, som den politiske bevidsthed har udløst hos virksomhederne, står for at blive afløst af en indadvendthed. De krav, som den politisk bevidste forbruger stiller, medfører, at virksomhederne retter sig udad med holdninger til miljø og etik, men helhedsbølgen vil betyde, at det fra samfundets og forbrugernes side forventes af virksomhederne, at de retter sig indad. Det forventes, at virksomhederne retter deres opmærksomhed indad mod deres egen organisation for ad den vej at tage hensyn til og ansvar for det samfund, de er en del af. Sideløbende med det stigende forventningspres fra samfundet til virksomheder og organisationer om tage mere ansvar indadtil, er en anden udvikling i gang. Det kan allerede nu forudsiges, at der i de kommende år vil blive mangel på den veluddannede unge arbejdskraft indenfor mange områder. Det betyder, at virksomhederne må udvikle strategier for at tiltrække den arbejdskraft, man mener at få behov for. Den hårde konkurrence om udviklingsmæssigt at være på højde med konkurrenterne og om at være attraktiv for den eftertragtede arbejdskraft betyder, at virksomhederne i de kommende år vil lægge mere vægt på at udvikle deres medarbejdere og

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Min passion for ledelse

Min passion for ledelse Min passion for ledelse UCCC Comwell 23. April 2013 Fremtidens ledelse og Innovation i ledelse Alfred Josefsen - direktør, Alfred AS adjungeret professor, CBS 1 Budskaber Højere krav fra omverdenen og

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Vores forretningsprincipper

Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper 1 Bæredygtig værdiskabelse Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper Forretningskoncept Fremgangsfaktorer Strategi Vores værdier Adfærdskodeks Politikker "Vores

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI Forandringsledelse i vækstvirksomheder Direktør Bolette DI Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 virksomheder. DI arbejder for at

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis Holbæk Regionens Erhvervsråd Forretningsudvikling i teori og praksis Forretningsudvikling teori Dagsorden v/jesper Salling Nielsen Forretningsudvikling praksis v/arkitekt Thomas Kullegaard Jesper Salling

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere