FARLIG TEKNOLOGI. -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARLIG TEKNOLOGI. -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE"

Transkript

1 FARLIG TEKNOLOGI -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE PETER PACH MICHAEL HANSEN HENNING SCHROLL JESPER NIELSEN SØREN GRAM BJARKE FONNESBECH TEKNOLOGIRÅDETS RAPPORTER 1999/5

2 Farlig teknologi - Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande Rapport og anbefalinger fra en uafhængig arbejdsgruppe Peter Pagh Michael Hansen Henning Schroll Jesper Nielsen Søren Gram Bjarke Fonnesbech Teknologirådets rapporter 1999/5 Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Resumé...7 Forkortelser...10 I. Introducerende kapitel...11 II Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser?...17 III. Vurdering af de faktiske miljøkonsekvenser ved danske virksomheders samhandel med udviklingslande og Østeuropa...21 IV. Vurdering af mulige bindende nationale initiativer...31 V. Vurdering af mulige frivillige nationale initiativer...35 VI. Vurdering af mulige bindende internationale initiativer...39 VII. Vurdering af mulige frivillige internationale initiativer...43 VIII. Oversigt over rapportens konklusioner...45 Kilder...46 Bilag 1: Projektbeskrivelse...47 Bilag 2: Bilag 3: Miljø- og arbejdsmiljøproblemer ved produktionsudflytning og produktion til det danske marked i 3. lande...54 Caseanalyse af den danske træ- og møbelindustris engagement i udviklingslande og Østeuropa...67 Bilag 4: Udvalgte danske industriers engagement i udviklingslande og Østeuropa Bilag 5: Oversigt over udvalgte forureningstunge virksomheders udflytning...106

4

5 Forord Projektet handler om miljø- og arbejdsmiljøproblemer når danske virksomheder eksporterer farlig teknologi til lande uden for EU, investerer i lande uden for EU, eller får produceret deres varer hos underleverandører fra disse lande. I forhold til projektbeskrivelsen 1 (vedlagt som bilag 1) har projektet således taget et bredere udgangspunkt end blot at behandle eksport af varer. Teknologirådet har samlet en tværfaglig arbejdsgruppe der har analyseret problemets omfang og på den baggrund er kommet med anbefalinger og ideer til fremtidig regulering og ansvarsplacering på området. Arbejdsgruppen består af: Peter Pagh, Juridisk Fakultet Københavns Universitet Michael Hansen, Handelshøjskolen Henning Schroll, Tek-Sam, RUC Jesper Nielsen, SID International afdeling Søren Gram, Teknologirådet Bjarke Fonnesbech, Teknologirådet Jesper Nielsen måtte forlade Arbejdsgruppen halvvejs i forløbet, da han blev udstationeret i Nicaragua, og han har således ikke noget ansvar for den endelige redigering af rapporten. Rapportens bilag er udarbejdet af forskellige forfattere og er ikke nødvendigvis et udtryk for Arbejdsgruppens holdninger. 1 Vedtaget af Teknologirådets bestyrelse, d. 8 juni 1998.

6

7 Resumé Denne rapport fokuserer på miljø- og arbejdsmiljø ved samhandel med udviklingslande. Rapporten søger dels at afdække hvorvidt der sker en eksport af farlig teknologi fra Danmark til lande uden for EU, primært udviklingslande og østeuropæiske lande, og dels at vurdere behovet og mulighederne for retningslinier, ansvarsplacering og regulering på området. Rapporten er udarbejdet af en uafhængig tværfaglig arbejdsgruppe. Eksport af farlig teknologi behandles i rapporten som: a) eksport af kapital (Fremmede Direkte Investeringer; FDI 2 ), b) eksport af varer og tjenesteydelser fra Danmark, c) outsourcing 3 foretaget af danske virksomheder. Med undtagelse af enkeltsager synes der kun i mindre grad at være problemer knyttet til danske virksomheders etablering i udviklingslande og Østeuropa (FDI). Arbejdsgruppen finder ikke at der er belæg for at konkludere at danske virksomheder generelt foretager en bevidst udflytning af forureningstung produktion til udviklingslande og Østeuropa. Danske virksomheders etablering i udviklingslande og Østeuropa sker næsten altid af andre årsager end de miljømæssige. Og danske virksomheder udviser generelt relativt god miljø- og arbejdsmiljøadfærd i forhold til de lokale virksomheder i de lande hvor de etablerer sig. Det vurderes at danske virksomheders miljøadfærd i udviklingslande og Østeuropa generelt ikke er væsentlig dårligere end i Danmark. Arbejdsgruppen finder dog at der er et behov for at danske virksomheder i højere grad formaliserer miljøarbejdet til også at omfatte deres udenlandske datterselskaber, eksempelvis i form af forbedret miljøstyring. Der bliver i rapporten givet en række eksempler på enkeltsager hvor eksport af varer fra Danmark til udviklingslande og Østeuropa har givet anledning til miljøproblemer i importlandet. I 1997 var den danske kemikalieproducent ChemiNova således midtpunkt for en offentlig debat om eksport af farlige kemikalier til Mellemamerika. Debatten udsprang af at koncernen eksporterede sundhedsfarlige pesticider der ikke er godkendte til salg i Danmark. Nogle år tidligere, i 1993, var det en sag omkring den danske virksomhed Danish DC industries salg af et gammelt kloralkali-anlæg til Pakistan der medførte en voldsom offentlig debat. Anlægget var tidligere af de danske myndigheder blevet beordret lukket på grund af lokaliseringen af den ekstremt farlige produktion i umiddelbar nærhed af tæt bebyggede områder. Arbejdsgruppen har dog ikke fundet belæg for at konkludere at eksport af varer, affald og produktionsudstyr til udviklingslande og Østeuropa er udtryk for et mere generelt miljøproblem. Der synes dog at være et rationale for tiltag der begrænser eksport der antages at ville føre til væsentlige miljøproblemer i modtagerlandet. Baseret på den sparsomme eksisterende litteratur og undersøgelser iværksat af Arbejdsgruppen synes de største eksport relaterede miljø- og arbejdsmiljøproblemer at være knyttet til outsourcing af produktion fra Danmark. Der har de senere årtier været en tendens til at en række produktioner der tidligere var placeret i Danmark, og som traditionelt har været kendt som forureningstunge, heriblandt tekstil-, læderog møbelproduktion, i stigende grad er allokeret i udviklingslande og Østeuropa (uden at dansk kapital er involveret). Disse produktioner har normalt markant dårligere miljøforhold end tilsvarende danske produktioner. Det må derfor formodes at der er sket en stigning i miljøbelastningen fra en række af de produkter vi forbruger i Danmark. Samtidig er miljøbelastningen flyttet til udviklingslande og østeuropæiske lande - hvor den tidligere fandt sted i Danmark. Der er ingen tvivl om at dette område er en fremtidig udfordring for den danske miljøregulering. Ligeledes vil en af fremtidens store udfordringer for dansk industri, som følge af den stigende 2 3 Fremmede direkte investeringer er investeringer i et udenlandsk selskab. Med outsourcing menes at en virksomhed udlægger en del af produktionen til en underleverandør, hos hvem det tilsvarende produkt i fremtiden købes.

8 8 Farlig teknologi - miljøregulering ved samhandel med udviklingslande opmærksomhed på virksomheders miljø- og arbejdsmiljøforhold, givetvis være hvordan man håndterer miljødimensionen i netværksbaseret produktion organiseret på tværs af grænser. Hovedkonklusionen er således at danske økonomiske relationer til udviklingslande og Østeuropa i visse tilfælde, og specielt i forbindelse med outsourcing af produktion til udviklingslande og Østeuropa, kan skabe en række utilsigtede bivirkninger for miljø og arbejdsmiljø i modtagerlandet. Det er Arbejdsgruppens opfattelse at eventuelle tiltag på området bør koncentrere sig om at forhindre disse utilsigtede problemer og assistere virksomhederne i at undgå at sådanne problemer opstår. Det er en væsentlig konklusion at Danmark, på grund af sit medlemskabet af EU og WTO, har stærkt begrænsede muligheder for at opstille bindende regler for danske virksomheders handlen i og med tredjelande. Det gælder i forbindelse med såvel fremmede direkte investeringer som eksport af varer og tjenesteydelser og ved outsourcing af produktion. Et dansk forbud mod produktion af en nærmere specificeret vare som ved eksport er årsag til problemer i importlandet, er en af de få muligheder Danmark har for at opstille sådanne regler. For at skabe større gennemsigtighed med hensyn til danske datterselskabers miljøforhold i udlandet kunne der indføres en udvidelse af pligten til at aflægge grønne regnskaber til også at omfatte danske virksomheders udenlandske selskaber. En sådan udvidelse er dog forbundet med en række juridiske problemer. Alternativt kunne man forestille sig at der opstilles udvidede ansvarsregler for danske personer og selskaber i udviklingslande og Østeuropa, således at disse kan dømmes i Danmark. Men det må formentlig konstateres at tiltaget ikke vil stå mål med problemets omfang, da sådanne udvidede ansvarsregler vil være et grundlæggende brud med hidtidig dansk lovgivning. Trods Danmarks begrænsede muligheder for at opstille bindende regler for danske virksomheder, er der ikke noget der hindrer Danmark i at iværksætte en række initiativer, til at støtte og rådgive danske virksomheder omkring miljø- og arbejdsmiljøproblematikker i forbindelse med deres samhandel med udviklingslande. Rapporten peger på at der er gode muligheder for at sådanne tiltag vil bære frugt, idet en stor del af de danske virksomheder forholder sig aktivt til miljøproblemer. Da danske virksomheder samtidig har et højt vidensniveau omkring renere teknologi og miljøproblemer, er det Arbejdsgruppens opfattelse at der er et miljøforbedringspotentiale i ordninger der søger at støtte overførsel af teknologi og know-how i form af renere produktionsmetoder fra danske virksomheder til deres udenlandske datterselskaber og handelspartnere. I rapporten fremlægges en række forslag til hvordan man fra dansk side kan tage sådanne initiativer. Der argumenteres for at de halvstatslige industrialiseringsfonde IØ, IFU og IFV, i forbindelse med deres medfinansiering og rådgivning af investeringsprojekter, kan spille en væsentlig rolle mht. at tilskynde forbedrede miljø- og arbejdsmiljøforhold hos danske selskaber etableret i udlandet. Det formodes at der heri ligger et stort potentiale, da de tre industrialiseringsfonde deltager i finansieringen af en stor del af de danske investeringsprojekter i udviklingslandene og Østeuropa. Et væsentligt problem i forbindelse med outsourcing af produktion er at der kun i meget begrænset omfang sker nedsivning af danske miljø- og arbejdsmiljøstandarder til de nye lokalt ejede producenter i udviklingslandene. Der peges på at årsagen formentlig skal findes i at de danske virksomheder ikke har noget incitament til at påvirke underleverandørerne, samt at de ofte mangler den tekniske viden til at gøre dette. Der argumenteres derfor i rapporten for at der inden for enkelte forureningstunge brancher, f.eks. garveri- og tekstilindustrien og træ- og møbelindustrien, vil være et stort miljøforbedringspotentiale i at udvikle et marked for mindre miljøbelastende produkter. Udviklingen af et marked for mindre miljøbelastende produkter kræver at der arbejdes for at danske virksomheder og forbrugere sikres adgang til information om de enkelte varers miljøegenskaber. Inden

9 Resumé 9 for de nævnte brancher vil det være nødvendigt at udvikle miljødeklarationer og miljømærkningsordninger. Mest fordelagtigt vil det være om der på internationalt plan, eksempelvis gennem FN, udarbejdes standarder for miljødeklarationer og -mærker. En statslig indkøbs- og kontraktpolitik der belønner de virksomheder der kan dokumentere at de har styr på deres underleverandører og udenlandske produktioner, vil ligeledes være med til at fremme et marked for mindre miljøbelastende produkter. Samtidig vil det formentligt være nødvendigt at forskellige former for bistand, i form af uddannelse eller overførsel af know-how og renere teknologi, sikrer at de udenlandske underleverandører kan leve op til de forhøjede miljøkrav. En mulighed er, efter efterspørgsel fra en dansk virksomhed, at yde bistand i form af uddannelse og overførsel af know-how til virksomhedens udenlandske underleverandør. På et mere generelt niveau, og med inspiration fra England, kunne den danske stat støtte oprettelsen og udviklingen af et code of conduct for danske virksomheder. Arbejdet skulle foregå i et tæt samarbejde mellem myndigheder, ngo er og industrien med det formål at udvikle fælles normer og tilgange til virksomheders handlen i udviklingslande og Østeuropa. Set i forhold til de reelle miljøproblemer i udviklingslande og Østeuropa er det vigtig at Danmark ikke går enegang med krav til danske virksomheder, men forsøger at sikre en international koordinering af tiltag. Dette vil samtidig sikre lige vilkår for danske og udenlandske virksomheder. I EU har der de sidste år været diskussioner om at indføre et retsligt bindende kodeks rettet mod virksomheders handlen i udviklingslande. Samtidig har Parlamentet opfordret Kommissionen til at oprette en overvågningsplatform der i et snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter, ngo er i nord og syd og repræsentanter for de oprindelige folk og den lokale befolkning skal sikre socialt og miljømæssigt bæredygtige virksomhedsaktioner i lande hvor den nationale lovgivning er utilstrækkelig eller ikke håndhæves. Arbejdsgruppen ser det som vigtigt at Danmark aktivt støtter udviklingen af ovennævnte initiativer i EU. Endnu vigtigere er det at der på globalt plan fastsættes regler rettet mod at styre de transnationale selskabers miljøadfærd. Arbejdsgruppen vil derfor anbefale at Danmark i forbindelse med de kommende WTO forhandlinger, og i særdeleshed i forbindelse med forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale, arbejder for at der bliver opstillet regler for transnationale virksomheders miljøadfærd, samt at miljø generelt sikres en mere central placering i det internationale handelsregime. Det er blandt andet yderst vigtigt at miljøhensyn får en større rolle i det internationale standardiseringsarbejde, hvilket blandt andet vil kræve at arbejdet i standardiseringsorganerne åbnes for deltagelse af ngo er og regeringsrepræsentanter.

10 Forkortelser BAT Best Available Technology BS 7750: Miljøstyringssystem udviklet og forvaltet af British Standardication CMA: Chemical Manufactures Association DANCED: Danish Consortium for Environment and Development DANIDA: Danish International Development Assistance EIA: Environmental Impact Assessment EMAS: Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision EURATOM: European Atomic Energy Community EU European Union EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde FDI Fremmede Direkte Investeringer GATT: General Agreements on Trade and Tariffs GSP: General System of Preferences ICC: International Chamber of Commerce IFC: International Finance Corporation (Verdensbanken) IFU: Industrialiseringsfonden for udviklingslande IFV: Investeringsfonden for vækstøkonomier ILO: International Labour Organisation ISO Miljøstyringssystem udviklet og forvaltet af International Organisation for Standardisation IØ: Investeringsfonden for Østeuropa MAI: Multilateral Agreement on Investments NAFTA: North America Free Trade Agreement MFI: Multilateral Framework for Investments MIKA Miljø- og Katastroferammen PIC: Prior Informed Consent PS: Privat Sektor-programmet OECD: Organisation For Economic Co-Operation and Development SME: Small & Medium scaled Enterprises UNCTAD: United Nations Conference on Trade and Development WHO: World Health Organisation WTO: World Trade Organisation

11 I. Introducerende kapitel Projektet handler om miljø, arbejdsmiljø og ansvarsforhold når danske virksomheder samhandler med virksomheder uden for EU, primært udviklingslande og østeuropæiske lande. Der fokuseres på eksport af farlig teknologi og tjenesteydelser fra Danmark samt eksport af kapital (Fremmede Direkte Investeringer; FDI 4 ) og outsourcing 5 foretaget af danske virksomheder. Projektet søger dels at afdække problemernes omfang og dels at vurdere behovet og mulighederne for etiske retningslinier, ansvarsplacering og regulering på området. Farlig teknologi defineres i denne sammenhæng bredt enten som produkter/produktionsanlæg/processer der ikke må benyttes i Danmark, i henhold til f.eks. miljøloven eller arbejdsmiljøloven, eller som teknologier hvis forsvarlige brug forudsætter et sikkerheds- og informationsniveau på højde med det danske. I dette indledende kapitel gives der en redegørelse for baggrunden for projektet, ligesom formålet med projektet beskrives. Projektets baggrund Allerede i 70erne udvikledes i Danmark den folkelige opmærksomhed på industrikemikaliers forurening af arbejdsmiljø og natur. Det har været en meget lang proces at få etableret en national regulering af kemiske belastninger af arbejdsmiljø og miljø. Vigtige virkemidler for en miljøregulering har været offentlig opmærksomhed, faste vilkår for virksomhedernes udslip, kontrol og ny viden om de kemiske stoffers virkninger på mennesker og natur. Det der bredt kan kaldes miljøreguleringen af farlige teknologier, bygger derfor på et længere forløb med mange aktører forankrede i bestemte historiske erfaringer. Miljøproblemer er forskellige og tager sig forskelligt ud fra land til land. I Danmark er vi fælles om at opfatte pesticiderne i grundvandet og iltsvindet i de kystnære områder for alvorlige miljøproblemer. I Tyskland har bekymringen drejet sig om de store skove og forsuringen. I Bangladesh er det største miljøproblem efter manges mening fattigdommen. I Laos er det fældning af skoven, og i Malaysia er det røgen fra skovbrande blandet med luftforurening. Pointen er at miljøproblemer, som følge af forskelle i produktion, natur og kultur fra land til land, opfattes forskelligt i verdens lande. Når projektet her bruger begreber som miljømæssige og arbejdsmiljømæssige værdier, giver de først og fremmest mening når de ses i relation til samfundsudvikling og forstås som dynamiske målsætninger. I sammenligning med mange udviklingslande og østeuropæiske lande fremstår Danmark som et gennemstruktureret og organiseret højteknologisk samfund der stiller relativt høje krav til virksomheders miljøforhold. Selv i forhold til en række EU-lande stilles der i Danmark relativt høje krav til virksomheder og deres miljøforhold 6. Produktionsmetoder og teknologier der uden større risiko kan Fremmede direkte investeringer er investeringer i et udenlandsk selskab. Med outsourcing menes at en virksomhed udlægger en del af produktionen hos en underleverandør, hos hvem det tilsvarende produkt i fremtiden købes. Det er dog en generel misforståelse at Danmark har specielt høje miljøstandarder, forstået som bindende fælles normer. Bortses fra EU-normer varetages den danske miljøbeskyttelse gennem tilladelser og påbud. Den danske miljøbeskyttelse er i høj grad afhængig af de tilsynsførende myndigheder. Det centrale omdrejningspunkt i miljøbeskyttelsen er således myndighedernes regelanvendelse - hvor dansk lovgivning i øvrigt åbner op for lokale forskelle. Mange af de ny-industrialiserede lande som Thailand, Malaysia, Polen, Mexico - ja, selv Kina - har en miljølovgivning, der meget minder om den som kendes i OECD-landende, og i f.eks. Singapore går miljøreguleringen videre. Disse retlige krav bliver dog ofte

12 12 Kapitel I anvendes herhjemme, kan således udgøre en uacceptabel sikkerhedsrisiko når de anvendes i lande med helt andre former for organisering, uddannelse, kulturel baggrund eller teknologisk stade. I de senere år er der sket en vækst i Danmarks økonomiske relationer med lande uden for de traditionelle samhandelspartnere i OECD 7. Specielt i forbindelse med danske investeringer i udviklingslande og Østeuropa har denne vækst været markant. Udviklingen afspejler en international tendens i retning af globalisering af økonomisk aktivitet og indebærer at danske produktioner i stigende grad placeres i udviklingslande og østeuropæiske lande. En væsentlig årsag er ofte et ønske om nærhed ved markeder i vækst. En medvirkende årsag kunne være ønsket om at udnytte gunstigere produktionsbetingelser, blandt andet lavere omkostninger til løn og beskyttelse af miljø og arbejdsmiljø. Udflytning af produktionen rejser en række principielle og etiske spørgsmål af interesse både for den almindelige forbruger, offentligheden og de politiske beslutningstagere i Danmark. Der er stigende opmærksomhed om spørgsmål som:! Sker der en grov udnyttelse af fattige landes behov for udenlandske investeringer?! Overholdes landets egen miljø- og arbejdsmarkedslovgivning?! Sker produktionen på et lavere niveau med hensyn til arbejdsvilkår og miljøforhold end samme produktion i Danmark?! Flyttes uløste arbejdsmiljø- eller miljøproblemer ud af Danmark? I en rapport udarbejdet på CASA påpeges det at der foregår flytning af farligt arbejde fra Danmark med alvorlige arbejdsmiljøproblemer til følge. Rapporten viser endvidere at flytningen i sig selv øger risikoen ved farligt arbejde. Rapporten er baseret på en række casestudier af eksport og miljø- og arbejdsmiljøproblemer (Nielsen, 1996). Et skema med oversigt over de enkelte cases kan ses i bilag 5. Herudover har en række problematiske sager fundet vej til pressen og givet anledning til politisk opmærksomhed. Som eksempler kan nævnes: Sojakagefabrikken, der fremstillede klor med brug af kviksølv som katalysator (kloralkalianlæg) og forurenede arbejdsmiljøet og omgivelserne gennem mange år, indtil den blev lukket i Ejerne, ØK, forsøgte at eksportere produktionsanlægget til Pakistan. Dette førte til et lovinitiativ 8 hvor eksportøren af et brugt, særligt miljøbelastende industrianlæg skal underrette tilsynsmyndigheden (notifikation). Herefter skal tilsynsmyndigheden underrette kompetente myndigheder i det land hvor anlægget skal opstilles. Desuden har en række sager omhandlende eksport af farlig teknologi, først og fremmest i forbindelse med eksport af kemikalier, fundet vej til pressen. Et sådant eksempel er ChemiNova, der sælger pesticider til mellemamerikanske lande, hvor sprøjtningen foregår uden tilstrækkelig sikkerhedsforanstaltninger især i forhold til arbejdsmiljøet. Det drejer sig om methylparathion og parathion (bladan), som ikke er godkendte pesticider i Danmark. Ligeledes er ØK medejer af det britiske firma Zeneca i Thailand, der producerer ukrudtsmidlet paraquat - der heller ikke er godkendt i Danmark 9. ikke efterlevet, blandt andet på grund af mangelfuld håndhævelse Herunder regnes ikke landende Mexico, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Sydkorea, der inden for de sidste 5 år er blevet optaget i OECD. Lovbekendtgørelse nr. 625 af om miljøbeskyttelse. De to sager vil senere blive behandlet mere indgående.

13 Introducerende kapitel 13 Disse og andre mediesager illustrerer hvordan fraværet af regler i forbindelse med eksport af teknologi til og produktion i 3. lande kan få alvorlige konsekvenser for brugere og miljø i de pågældende modtagerlande. Der findes i dag ingen samlede retningslinier eller regelsæt for danske leverandører af teknologi til lande uden for EU. Danske myndigheder praktiserer vidt forskellige procedurer, eller slet ingen, i forbindelse med eksport af f. eks. kemikalier og medicin, produktionsanlæg, atomteknologi, gensplejsede organismer, affald, fødevarer etc. I Danmark er der ingen restriktioner i forbindelse med tilvirkning og eksport af produkter der ikke må anvendes herhjemme. Dette betyder at f.eks tjærestoffet creosot, der tidligere blev anvendt til at smøre på jernbanesveller, og som det nu er forbudt at benytte i Danmark, stadig produceres i og eksporteres fra Danmark. Samtidig med at der i Danmark kun foretages sporadisk regulering af eksport af farlig teknologi, har mange øst- og udviklingslande ingen eller svage regler med hensyn til import af farlige produkter. Visse lande benytter sig af en procedure hvor de ikke tillader import af produkter der ikke er tilladt i eksportlandet selv. Dette reguleringsprincip kan imidlertid være utilstrækkeligt, idet forholdene kan være meget anderledes i modtagerlandet. Godkendelsen af gensplejset majs i Danmark er et eksempel herpå. Godkendelsesproceduren er baseret på danske økosystemers karakteristika, men risikoen for at gensplejset majs spredes til naturen, kan være langt større i lande hvor den pågældende plante er naturligt hjemmehørende. De manglende ensartede officielle danske retningslinier har medført en række spredte initiativer, og har fået en del virksomheder til hver især at forsøge at udvikle egne etiske forretningsgange. Opbakningen til initiativerne fra Dansk Industri er imidlertidig ikke entydig. Med den fremadskridende økonomiske globalisering stilles reguleringen af markedet således over for en række nye udfordringer på miljøområdet. Indtil nu har hovedparten af diskussionen om miljøregulering i en åben økonomi drejet sig om konkurrenceforvridende effekter af variationer i nationale miljøreguleringer: Set fra OECD landenes synsvinkel øger en åben økonomi således faren for miljødumpning fra lande med lave miljøkrav, med deraf følgende tab af arbejdspladser og markeder. I de senere år er det også i stigende grad blevet diskuteret hvordan man regulerer virksomheders internationale miljøadfærd: Hvordan forhindrer man f.eks. at virksomheder flytter forurenende og farlig produktion til lande med svage eller ikke-eksisterende miljøreguleringer og dermed påfører arbejdere og befolkning i disse lande en unødig miljørisiko. Eller for at formulere problemstillingen positivt: Hvordan sikrer man at virksomheder overholder miljømæssige mindstekrav, også når de opererer i udlandet.

14 14 Kapitel I Projektets formål og metode Projektet skal, ifølge Teknologirådets kommissorium, tilstræbe at redegøre for:! hvilke teknologier der kan udgøre en potentiel risiko ved eksport, samt hvilke risici de kan give anledning til;! karakteristik af brancher der i særlig grad eksporterer farlige teknologier;! omfanget af eksporten, og dennes betydning for afsender og modtagerlande;! særlige karakteristika ved de aktuelle importlande;! behov og muligheder for indførelse af regulering, styringsmekanismer og ansvarsplacering. På baggrund af indledende analyser blev det af Arbejdsgruppen besluttet at der i forbindelse med risikovurdering ved teknologioverførsel er grund til yderligere at inddrage udflytning af industrielle aktiviteter (datterselskaber, outsourcing af produktion o. lign) fra Danmark til andre lande. I forlængelse heraf blev det af Arbejdsgruppen besluttet i begrænset omgang og som en indikator for miljøproblemer i forbindelse med outsourcing at inddrage importaspekter 10. Med henblik på at opnå en forståelse af problemernes karakter og omfang blev der indledningsvis af en af arbejdsgruppens medlemmer udarbejdet en redegørelse omhandlende Miljø- og arbejdsmiljøproblemer ved produktionsudflytning og produktion til det danske marked i 3. lande. Redegørelsen er vedlagt som Bilag 2 og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med interviews og en gennemgang af eksisterende litteratur på området. Af redegørelsen fremgår det at specielt udflytning af produktion fra Danmark til udviklingslande og Østeuropa kunne udgøre et væsentlige miljø- og arbejdsmiljøproblem. Det blev derfor, med henblik på at belyse årsagerne til udflytning af teknologi og produktion, samt udflytningens konsekvenser for miljø- og arbejdsmiljøforhold, besluttet at få udarbejdet en undersøgelse af en af de brancher hvor der ifølge redegørelsen kunne være problemer. Konkret blev det valgt at få udarbejdet en caseanalyse af den danske træ- og møbelindustris engagement i udviklingslandene og Østeuropa. Den samlede analyse er vedlagt som bilag 3. Ud over denne analyse blev det endvidere besluttet gennem enkeltinterviews at belyse garveribranchen, tekstilbranchen og fødevareindustriens engagement i udviklingslande og Østeuropa, da disse brancher, blandt enkelte andre, var blevet identificeret som værende specielt belastede. Konklusionerne på disse interviews er vedlagt som bilag 4. I det følgende antages det at dansk eksport af miljøproblemer til udviklingslande og østeuropæiske lande grundlæggende kan finde sted på tre måder: gennem fremmede direkte investeringer, gennem eksport af varer og tjenesteydelser og gennem outsourcing. Denne afgrænsning af problemstillingen betyder at der alene ses på miljøproblemer der direkte eller indirekte påføres udviklingslande og østeuropæiske lande af danske markedsaktører. Der ses således ikke på problemer knyttet til miljødumpning og underminering af konkurrenceevne i Danmark. 10 Det er metodisk svært at bestemme hvor stor en produktion der etableres i tredjelande, som følge af at danske virksomheder outsourcer. I forlængelse heraf er det også forbundet med store problemer at bestemme hvad outsourcing af produktion fra danske virksomheder betyder for miljøforholdene i udviklingslande og Østeuropa. Importaspektet er derfor i begrænset omfang medtaget, da det må antages at miljøproblemer i forbindelse med import af varer for en stor dels vedkommende er de samme problemer, som opstår i forbindelse med outsourcing af produktion.

15 Introducerende kapitel 15 Ovenstående antagelse har helt konkret dannet rammen for rapportens opbygning, hvilket ses af nedenstående matrix. Matrix over rapportens opbygning Potentielle miljøkonsekvenser (Kap. II) Fremmede direkte investeringer (a) Eksport af varer og tjenesteydelser (b) Outsourcing (c) Vurdering af faktiske miljøkonsekvenser og behov for tiltag (Kap. III) Vurdering af mulige initiativer - herunder hvilke tiltag der på nuværende tidspunkt er taget Nationale Internationale Bindende (Kap. IV) Frivillige (Kap. V) Bindende (Kap. VI) Frivillige (Kap. VII)

16 16 Kapitel I

17 II. Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser? Den økonomiske globaliseringsproces Økonomisk globalisering er en proces der er kvalitativt forskellig fra den økonomiske internationalisering man kender fra tidligere historiske perioder. En række forhold indikerer at den økonomiske internationalisering de senere år har nået et kvalitativt nyt niveau. Således er de grænseoverskridende økonomiske transaktioner vokset voldsomt de sidste år. Dette ses bl.a. af væksten i investeringer i værdipapirer, i international långivning, i handel og ikke mindst i fremmede direkte investeringer. Specielt den eksplosive vækst i fremmede direkte investeringer, som har betydet at fremmede direkte investeringer har udvist vækstrater betydeligt højere end handel og andre kapital flows, er bemærkelsesværdig. Virksomheder der foretager fremmede direkte investeringer i udenlandske datterselskaber, kaldes typisk transnationale eller multinationale selskaber. Disse firmaer investerer i dag mere end $700 milliarder over grænserne. Dette afspejler en syvdobling på 15 år. Ydermere er 2/3 af verdenshandlen direkte eller indirekte kontrolleret af disse selskaber, alene den virksomhedsinterne handel udgør 1/3 af den globale handel. De økonomiske aktører er i stigende grad klar over at deres overlevelse på markedet afhænger af deres evne til at internationalisere, til at sprede risiko og til at udnytte markedsmuligheder eller natur- og humanressourcer i forskellige lande og regioner. Det er de transnationale selskaber der i første omgang har været i stand til at udnytte de muligheder som liberalisering, ny kommunikations teknologi og faldende transportomkostninger giver. Disse firmaer ser sig i stigende grad som globale snarere end nationale økonomiske aktører. Men også små- og mellemstore virksomheder internationaliserer i stigende grad. Ikke mindst de fremvoksende markedsøkonomier i Østeuropa og udviklingslande påvirkes af den økonomiske globaliseringsproces. I stigende grad bruger disse fortrinsvis ikke-oecd lande eksport og tiltrækning af direkte investeringer som centrale elementer i deres industrialiserings- og moderniseringsstrategier. Eksport skaber arbejdspladser og genererer valutaindtægter, fremmede direkte investeringer giver adgang til teknologi og know-how og gavner i mange tilfælde også valutabalancen. Som følge af mange udviklingslandes og Østeuropas orientering mod internationale markeder og det store vækstpotentiale i disse markeder foregår en voksende andel af verdenshandlen med netop udviklingslande og Østeuropa. Ydermere er de direkte investeringer i udviklings- og østlandene vokset betydeligt stærkere end investeringerne til OECD lande, således at tæt på 40% af de samlede direkte investeringer i 1997 blev foretaget i ikke-oecd lande, mod omkring 25% for 10 år siden. Dette indikerer en voksende gensidig økonomisk afhængighed mellem OECD og ikke-oecd lande. Globaliseringen har en række konsekvenser for staternes muligheder for at styre økonomien. Globaliseringen betyder at landenes værditilvækst og økonomiske succes i stigende grad bestemmes af deres evne til at tiltrække kapital og være konkurrencedygtige på internationale markeder. Samtidig organiseres og varetages landenes produktion i stigende grad af firmaer der har deres hovedkvarter i et andet land, og som har strategiske mål der ofte vil være forskellige fra værtslandets. Alt dette betyder ikke at nationalstaterne har udspillet deres rolle, tværtimod betyder globalisering en ny rolle for staten, der må søge efter nye måder at styre økonomien.

18 18 Kapitel II Økonomisk globalisering og Danmark Mia. Dkr OECD-lande Asien Syd- og Mellemamerika Afrika Østeuropa Fig.1: Dansk eksport - fordelt på landegrupper Den økonomiske globalisering er særlig vigtig for en økonomi der som den danske er ekstrem åben. Mens store OECD lande i gennemsnit har en exportandel af BNP på omkring 15%, er det tilsvarende tal for Danmark ca. 40%. Denne andel er vokset markant inden for de seneste 15 år. Den danske eksport til ikke-oecd lande har været nogenlunde konstant som andel af BNP, nemlig mellem 3 og 5%. Dette betyder også at den voldsomme vækst i den danske eksport langt overvejende har fundet sted til OECD landene (se fig. 1). Importen fra ikke-oecd lande har de senere år været en smule lavere end eksporten (se fig. 2) Også de direkte investeringer er vokset kraftigt, således at Danmark, der traditionelt har haft relativt små udgående direkte investeringer pga. de relativt få meget store firmaer, nu er ved at nå OECD-gennemsnittet. I dag investerer danske firmaer ca. 25 milliarder DKK i udlandet, en femdobling på 10 år (se fig. 3). Generelt er danske investeringsrelationer med ikke-oecd lande relativt beskedne. De udgør ca % af de samlede udgående direkte investeringer hvilket skal sammenlignes med at op imod 40% af verdens samlede direkte investeringer foretages i ikke-oecd lande. I absolutte tal er disse investeringer dog vokset stærkt i de senere år, især takket være en voldsom stigning i de direkte investeringer i Østeuropa, specielt Polen (se fig. 4.). Hvor hovedinteressen for dansk industri Fig. 2: Handel med ikke-oecd lande Import og eksport som procent af BNP % ' 1982' 1984' 1986' 1988' 1990' 1992' 1994' 1996' Eksportkvote Importkvote Første del af kurven, til og med år 1987, bygger på arbejderbevægelsens erhvervsråds opgørelse. Fra og med 1988 bygges der på "statistisk tiårsoversigt 1998", udgivet af Danmarks Statistik. Såvel import- som eksportkvoten er i 1990'erne lavere i opgørelsen baseret på statistisk årbog end i arbejderbevægelsens erhvervsråd. I 1988 og 1989 stemmer tallene stort set overens. En årsag (til noget af forskellen) kan være justeringer i nationalregnskabet. En anden kan være optagelsen af nye lande i OECD. I løbet af de sidste fem år er Mexico, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Sydkorea blevet medlem af OECD.

19 Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser? 19 Mio.Dkr Fig. 3: Dansk FDI fordelt på regioner Øst-europa Kilde: Den Danske Nationalbank Mio. Dkr Fig. 4: Dansk FDI til ikke-oecd lande Andre OECD-lande EU Øst Europa Asien Udviklingslande Afrika Sydamerika i 70erne og 80erne lå i Latinamerika, er Asien og Østeuropa i 90erne blevet de vigtigste regioner i ikke-oecd landene for dansk industri. I 1997 var de samlede investeringer i Østeuropa og udviklingslande på nogenlunde samme niveaue, ca. DKK 1,5 milliarder. Et væsentligt træk ved danske handels- og investeringsrelationer med ikke-oecd lande er at der er en stor deltagelse af - statslige midler i disse aktiviteter. Dansk eksport til udviklingslande støttes ofte af såkaldte eksport kreditter. En stor del af eksporten er helt eller delvist finansieret af udviklingsbistand, og en stor del af de direkte investeringer har deltagelse af de halvstatslige investeringsfonde IFU, IØ og IFV. Disse fonde yder rådgivning til danske virksomheder der ønsker at etablere sig i Østeuropa eller udviklingslande, og tilbyder samtidig at medfinansiere investeringsprojekter, op til 15-20% af investeringskapitalen Kilde:Den Danske Nationalbank økonomisk globalisering og miljø Hvad er koblingen mellem Det internationale samfund har siden midten af firserne i stigende grad interesseret sig for koblingen mellem økonomisk globalisering og miljø. Ved Rio konferencen i 1992 blev koblingen mellem handel/ investeringer og bæredygtig udvikling diskuteret. Det lykkedes dog ikke at blive enige om klare anbefalinger på området. Senere er emnet for alvor kommet på dagsorden i GATT/ WTO, der har oprettet en handel-og miljøkomitte. Også i OECD har der været intens debat om koblingen mellem økonomisk globalisering og miljø, senest i forbindelse med forhandlingerne om den internationale investeringsaftale MAI (Multilateral Agreement on Investment). Kernen i de aktuelle diskussioner er i hvilket omfang og hvordan man kan integrere miljøkrav i handels- og investeringsaftaler. At der er problemer med at forene miljø- og handels/ investeringshensyn, ses af en række sager i de senere år. F.eks. hormonsagen mellem EU og USA, sagen om den amerikanske regulering af tunfiskeri og den danske konflikt med EUkommissionen om den danske returflaskelovgivning. Den internationale debat om koblingen mellem miljø og globalisering har traditionelt fokuseret på potentielle miljøproblemer skabt af øgede handels-og investeringsrelationer. Disse problemer er af vidt forskellig karakter. På den ene side bliver det fremført at økonomisk globalisering skaber en række problemer for miljøet i udviklingslande og Østeuropa, idet der er en fare for at miljøbelastende produktion relokeres til udviklingslande enten via direkte investeringer eller gennem outsourcing. Denne

20 20 Kapitel II problemstilling har en stærk moralsk undertone: Er det rimeligt at udviklingslande og Østeuropa påføres en miljømæssig risiko som man finder uacceptabel i OECD lande? På den anden side skaber miljøregulering i en i stigende grad åben økonomi en række økonomiske problemer for både OECD og ikke-oecd lande. I udviklingslande og østeuropæiske lande vil man frygte at OECD landenes miljøreguleringer i virkeligheden er slet skjulte tekniske handelshindringer. I miljøførende OECD lande vil man frygte at landenes konkurrencedygtighed undergraves af miljødumpning fra ikke-oecd lande. Industrien og fagbevægelsen vil frygte tabet af arbejdspladser, miljøforkæmpere vil frygte at miljøførende landes miljøregulering undergraves på længere sigt. Den danske bekymring omkring de miljømæssige konsekvenser af handels-og investeringsrelationer med udviklingslande og Østeuropa kan således ses som en uhellig alliance mellem miljøforkæmpere og protektionister. Fordi dagsordenen vedrørende de miljømæssige konsekvenser af globalisering i vidt omfang er sat af protektionister og miljøforkæmpere, glemmes det ofte at der er en række positive miljømæssige potentialer forbundet med handels- og investeringsrelationer med udviklingslande og østeuropæiske lande. I de senere år har organisationer som OECD, WTO og Verdensbanken forsøgt at få debatten drejet til i højere grad at fokusere på de områder hvor der er såkaldte vind-vind situationer, dvs. hvor økonomisk globalisering og miljøforbedringer understøtter hinanden. Disse situationer er først og fremmest knyttet til det potentiale for overførsel og spredning af renere teknologi og know-how som handels- og specielt investeringsrelationer med udviklingslande og østeuropæiske lande har, men også til den de facto konvergens af miljøstandarder som økonomisk afhængighed efter nogens mening vil afstedkomme.

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

EJERITEKNOLOGISK NETVÆRK Danmark-Thailand siden 1962

EJERITEKNOLOGISK NETVÆRK Danmark-Thailand siden 1962 M EJERITEKNOLOGISK NETVÆRK Danmark-Thailand siden 1962 MARKEDSMULIGHEDER: På nuværende tidspunkt er der omkring 20,000 mindre mejerier spredt ud over hele Thailand. Mælkeproduktionen er steget med ca.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Deltag i et netværk med fokus på indkøb af tekstiler i Tyrkiet

Deltag i et netværk med fokus på indkøb af tekstiler i Tyrkiet Deltag i et netværk med fokus på indkøb af tekstiler i Tyrkiet Få indsigt i mulighederne for indkøb af tøj og tekstiler i i Tyrkiet for derigennem at styrke din virksomheds konkurrenceevne på eksportmarkedet

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Det er knap to måned siden, jeg gav udvalget en udførlig redegørelse for de. principper, der gælder for miljøkravene til IØ Fondens engagementer.

Det er knap to måned siden, jeg gav udvalget en udførlig redegørelse for de. principper, der gælder for miljøkravene til IØ Fondens engagementer. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 98 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 73.D.204.i CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere