FARLIG TEKNOLOGI. -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARLIG TEKNOLOGI. -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE"

Transkript

1 FARLIG TEKNOLOGI -Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande RAPPORT OG ANBEFALINGER FRA EN UAFHÆNGIG ARBEJDSGRUPPE PETER PACH MICHAEL HANSEN HENNING SCHROLL JESPER NIELSEN SØREN GRAM BJARKE FONNESBECH TEKNOLOGIRÅDETS RAPPORTER 1999/5

2 Farlig teknologi - Miljøregulering ved samhandel med udviklingslande Rapport og anbefalinger fra en uafhængig arbejdsgruppe Peter Pagh Michael Hansen Henning Schroll Jesper Nielsen Søren Gram Bjarke Fonnesbech Teknologirådets rapporter 1999/5 Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten er på Teknologirådets hjemmeside

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Resumé...7 Forkortelser...10 I. Introducerende kapitel...11 II Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser?...17 III. Vurdering af de faktiske miljøkonsekvenser ved danske virksomheders samhandel med udviklingslande og Østeuropa...21 IV. Vurdering af mulige bindende nationale initiativer...31 V. Vurdering af mulige frivillige nationale initiativer...35 VI. Vurdering af mulige bindende internationale initiativer...39 VII. Vurdering af mulige frivillige internationale initiativer...43 VIII. Oversigt over rapportens konklusioner...45 Kilder...46 Bilag 1: Projektbeskrivelse...47 Bilag 2: Bilag 3: Miljø- og arbejdsmiljøproblemer ved produktionsudflytning og produktion til det danske marked i 3. lande...54 Caseanalyse af den danske træ- og møbelindustris engagement i udviklingslande og Østeuropa...67 Bilag 4: Udvalgte danske industriers engagement i udviklingslande og Østeuropa Bilag 5: Oversigt over udvalgte forureningstunge virksomheders udflytning...106

4

5 Forord Projektet handler om miljø- og arbejdsmiljøproblemer når danske virksomheder eksporterer farlig teknologi til lande uden for EU, investerer i lande uden for EU, eller får produceret deres varer hos underleverandører fra disse lande. I forhold til projektbeskrivelsen 1 (vedlagt som bilag 1) har projektet således taget et bredere udgangspunkt end blot at behandle eksport af varer. Teknologirådet har samlet en tværfaglig arbejdsgruppe der har analyseret problemets omfang og på den baggrund er kommet med anbefalinger og ideer til fremtidig regulering og ansvarsplacering på området. Arbejdsgruppen består af: Peter Pagh, Juridisk Fakultet Københavns Universitet Michael Hansen, Handelshøjskolen Henning Schroll, Tek-Sam, RUC Jesper Nielsen, SID International afdeling Søren Gram, Teknologirådet Bjarke Fonnesbech, Teknologirådet Jesper Nielsen måtte forlade Arbejdsgruppen halvvejs i forløbet, da han blev udstationeret i Nicaragua, og han har således ikke noget ansvar for den endelige redigering af rapporten. Rapportens bilag er udarbejdet af forskellige forfattere og er ikke nødvendigvis et udtryk for Arbejdsgruppens holdninger. 1 Vedtaget af Teknologirådets bestyrelse, d. 8 juni 1998.

6

7 Resumé Denne rapport fokuserer på miljø- og arbejdsmiljø ved samhandel med udviklingslande. Rapporten søger dels at afdække hvorvidt der sker en eksport af farlig teknologi fra Danmark til lande uden for EU, primært udviklingslande og østeuropæiske lande, og dels at vurdere behovet og mulighederne for retningslinier, ansvarsplacering og regulering på området. Rapporten er udarbejdet af en uafhængig tværfaglig arbejdsgruppe. Eksport af farlig teknologi behandles i rapporten som: a) eksport af kapital (Fremmede Direkte Investeringer; FDI 2 ), b) eksport af varer og tjenesteydelser fra Danmark, c) outsourcing 3 foretaget af danske virksomheder. Med undtagelse af enkeltsager synes der kun i mindre grad at være problemer knyttet til danske virksomheders etablering i udviklingslande og Østeuropa (FDI). Arbejdsgruppen finder ikke at der er belæg for at konkludere at danske virksomheder generelt foretager en bevidst udflytning af forureningstung produktion til udviklingslande og Østeuropa. Danske virksomheders etablering i udviklingslande og Østeuropa sker næsten altid af andre årsager end de miljømæssige. Og danske virksomheder udviser generelt relativt god miljø- og arbejdsmiljøadfærd i forhold til de lokale virksomheder i de lande hvor de etablerer sig. Det vurderes at danske virksomheders miljøadfærd i udviklingslande og Østeuropa generelt ikke er væsentlig dårligere end i Danmark. Arbejdsgruppen finder dog at der er et behov for at danske virksomheder i højere grad formaliserer miljøarbejdet til også at omfatte deres udenlandske datterselskaber, eksempelvis i form af forbedret miljøstyring. Der bliver i rapporten givet en række eksempler på enkeltsager hvor eksport af varer fra Danmark til udviklingslande og Østeuropa har givet anledning til miljøproblemer i importlandet. I 1997 var den danske kemikalieproducent ChemiNova således midtpunkt for en offentlig debat om eksport af farlige kemikalier til Mellemamerika. Debatten udsprang af at koncernen eksporterede sundhedsfarlige pesticider der ikke er godkendte til salg i Danmark. Nogle år tidligere, i 1993, var det en sag omkring den danske virksomhed Danish DC industries salg af et gammelt kloralkali-anlæg til Pakistan der medførte en voldsom offentlig debat. Anlægget var tidligere af de danske myndigheder blevet beordret lukket på grund af lokaliseringen af den ekstremt farlige produktion i umiddelbar nærhed af tæt bebyggede områder. Arbejdsgruppen har dog ikke fundet belæg for at konkludere at eksport af varer, affald og produktionsudstyr til udviklingslande og Østeuropa er udtryk for et mere generelt miljøproblem. Der synes dog at være et rationale for tiltag der begrænser eksport der antages at ville føre til væsentlige miljøproblemer i modtagerlandet. Baseret på den sparsomme eksisterende litteratur og undersøgelser iværksat af Arbejdsgruppen synes de største eksport relaterede miljø- og arbejdsmiljøproblemer at være knyttet til outsourcing af produktion fra Danmark. Der har de senere årtier været en tendens til at en række produktioner der tidligere var placeret i Danmark, og som traditionelt har været kendt som forureningstunge, heriblandt tekstil-, læderog møbelproduktion, i stigende grad er allokeret i udviklingslande og Østeuropa (uden at dansk kapital er involveret). Disse produktioner har normalt markant dårligere miljøforhold end tilsvarende danske produktioner. Det må derfor formodes at der er sket en stigning i miljøbelastningen fra en række af de produkter vi forbruger i Danmark. Samtidig er miljøbelastningen flyttet til udviklingslande og østeuropæiske lande - hvor den tidligere fandt sted i Danmark. Der er ingen tvivl om at dette område er en fremtidig udfordring for den danske miljøregulering. Ligeledes vil en af fremtidens store udfordringer for dansk industri, som følge af den stigende 2 3 Fremmede direkte investeringer er investeringer i et udenlandsk selskab. Med outsourcing menes at en virksomhed udlægger en del af produktionen til en underleverandør, hos hvem det tilsvarende produkt i fremtiden købes.

8 8 Farlig teknologi - miljøregulering ved samhandel med udviklingslande opmærksomhed på virksomheders miljø- og arbejdsmiljøforhold, givetvis være hvordan man håndterer miljødimensionen i netværksbaseret produktion organiseret på tværs af grænser. Hovedkonklusionen er således at danske økonomiske relationer til udviklingslande og Østeuropa i visse tilfælde, og specielt i forbindelse med outsourcing af produktion til udviklingslande og Østeuropa, kan skabe en række utilsigtede bivirkninger for miljø og arbejdsmiljø i modtagerlandet. Det er Arbejdsgruppens opfattelse at eventuelle tiltag på området bør koncentrere sig om at forhindre disse utilsigtede problemer og assistere virksomhederne i at undgå at sådanne problemer opstår. Det er en væsentlig konklusion at Danmark, på grund af sit medlemskabet af EU og WTO, har stærkt begrænsede muligheder for at opstille bindende regler for danske virksomheders handlen i og med tredjelande. Det gælder i forbindelse med såvel fremmede direkte investeringer som eksport af varer og tjenesteydelser og ved outsourcing af produktion. Et dansk forbud mod produktion af en nærmere specificeret vare som ved eksport er årsag til problemer i importlandet, er en af de få muligheder Danmark har for at opstille sådanne regler. For at skabe større gennemsigtighed med hensyn til danske datterselskabers miljøforhold i udlandet kunne der indføres en udvidelse af pligten til at aflægge grønne regnskaber til også at omfatte danske virksomheders udenlandske selskaber. En sådan udvidelse er dog forbundet med en række juridiske problemer. Alternativt kunne man forestille sig at der opstilles udvidede ansvarsregler for danske personer og selskaber i udviklingslande og Østeuropa, således at disse kan dømmes i Danmark. Men det må formentlig konstateres at tiltaget ikke vil stå mål med problemets omfang, da sådanne udvidede ansvarsregler vil være et grundlæggende brud med hidtidig dansk lovgivning. Trods Danmarks begrænsede muligheder for at opstille bindende regler for danske virksomheder, er der ikke noget der hindrer Danmark i at iværksætte en række initiativer, til at støtte og rådgive danske virksomheder omkring miljø- og arbejdsmiljøproblematikker i forbindelse med deres samhandel med udviklingslande. Rapporten peger på at der er gode muligheder for at sådanne tiltag vil bære frugt, idet en stor del af de danske virksomheder forholder sig aktivt til miljøproblemer. Da danske virksomheder samtidig har et højt vidensniveau omkring renere teknologi og miljøproblemer, er det Arbejdsgruppens opfattelse at der er et miljøforbedringspotentiale i ordninger der søger at støtte overførsel af teknologi og know-how i form af renere produktionsmetoder fra danske virksomheder til deres udenlandske datterselskaber og handelspartnere. I rapporten fremlægges en række forslag til hvordan man fra dansk side kan tage sådanne initiativer. Der argumenteres for at de halvstatslige industrialiseringsfonde IØ, IFU og IFV, i forbindelse med deres medfinansiering og rådgivning af investeringsprojekter, kan spille en væsentlig rolle mht. at tilskynde forbedrede miljø- og arbejdsmiljøforhold hos danske selskaber etableret i udlandet. Det formodes at der heri ligger et stort potentiale, da de tre industrialiseringsfonde deltager i finansieringen af en stor del af de danske investeringsprojekter i udviklingslandene og Østeuropa. Et væsentligt problem i forbindelse med outsourcing af produktion er at der kun i meget begrænset omfang sker nedsivning af danske miljø- og arbejdsmiljøstandarder til de nye lokalt ejede producenter i udviklingslandene. Der peges på at årsagen formentlig skal findes i at de danske virksomheder ikke har noget incitament til at påvirke underleverandørerne, samt at de ofte mangler den tekniske viden til at gøre dette. Der argumenteres derfor i rapporten for at der inden for enkelte forureningstunge brancher, f.eks. garveri- og tekstilindustrien og træ- og møbelindustrien, vil være et stort miljøforbedringspotentiale i at udvikle et marked for mindre miljøbelastende produkter. Udviklingen af et marked for mindre miljøbelastende produkter kræver at der arbejdes for at danske virksomheder og forbrugere sikres adgang til information om de enkelte varers miljøegenskaber. Inden

9 Resumé 9 for de nævnte brancher vil det være nødvendigt at udvikle miljødeklarationer og miljømærkningsordninger. Mest fordelagtigt vil det være om der på internationalt plan, eksempelvis gennem FN, udarbejdes standarder for miljødeklarationer og -mærker. En statslig indkøbs- og kontraktpolitik der belønner de virksomheder der kan dokumentere at de har styr på deres underleverandører og udenlandske produktioner, vil ligeledes være med til at fremme et marked for mindre miljøbelastende produkter. Samtidig vil det formentligt være nødvendigt at forskellige former for bistand, i form af uddannelse eller overførsel af know-how og renere teknologi, sikrer at de udenlandske underleverandører kan leve op til de forhøjede miljøkrav. En mulighed er, efter efterspørgsel fra en dansk virksomhed, at yde bistand i form af uddannelse og overførsel af know-how til virksomhedens udenlandske underleverandør. På et mere generelt niveau, og med inspiration fra England, kunne den danske stat støtte oprettelsen og udviklingen af et code of conduct for danske virksomheder. Arbejdet skulle foregå i et tæt samarbejde mellem myndigheder, ngo er og industrien med det formål at udvikle fælles normer og tilgange til virksomheders handlen i udviklingslande og Østeuropa. Set i forhold til de reelle miljøproblemer i udviklingslande og Østeuropa er det vigtig at Danmark ikke går enegang med krav til danske virksomheder, men forsøger at sikre en international koordinering af tiltag. Dette vil samtidig sikre lige vilkår for danske og udenlandske virksomheder. I EU har der de sidste år været diskussioner om at indføre et retsligt bindende kodeks rettet mod virksomheders handlen i udviklingslande. Samtidig har Parlamentet opfordret Kommissionen til at oprette en overvågningsplatform der i et snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter, ngo er i nord og syd og repræsentanter for de oprindelige folk og den lokale befolkning skal sikre socialt og miljømæssigt bæredygtige virksomhedsaktioner i lande hvor den nationale lovgivning er utilstrækkelig eller ikke håndhæves. Arbejdsgruppen ser det som vigtigt at Danmark aktivt støtter udviklingen af ovennævnte initiativer i EU. Endnu vigtigere er det at der på globalt plan fastsættes regler rettet mod at styre de transnationale selskabers miljøadfærd. Arbejdsgruppen vil derfor anbefale at Danmark i forbindelse med de kommende WTO forhandlinger, og i særdeleshed i forbindelse med forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale, arbejder for at der bliver opstillet regler for transnationale virksomheders miljøadfærd, samt at miljø generelt sikres en mere central placering i det internationale handelsregime. Det er blandt andet yderst vigtigt at miljøhensyn får en større rolle i det internationale standardiseringsarbejde, hvilket blandt andet vil kræve at arbejdet i standardiseringsorganerne åbnes for deltagelse af ngo er og regeringsrepræsentanter.

10 Forkortelser BAT Best Available Technology BS 7750: Miljøstyringssystem udviklet og forvaltet af British Standardication CMA: Chemical Manufactures Association DANCED: Danish Consortium for Environment and Development DANIDA: Danish International Development Assistance EIA: Environmental Impact Assessment EMAS: Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision EURATOM: European Atomic Energy Community EU European Union EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde FDI Fremmede Direkte Investeringer GATT: General Agreements on Trade and Tariffs GSP: General System of Preferences ICC: International Chamber of Commerce IFC: International Finance Corporation (Verdensbanken) IFU: Industrialiseringsfonden for udviklingslande IFV: Investeringsfonden for vækstøkonomier ILO: International Labour Organisation ISO Miljøstyringssystem udviklet og forvaltet af International Organisation for Standardisation IØ: Investeringsfonden for Østeuropa MAI: Multilateral Agreement on Investments NAFTA: North America Free Trade Agreement MFI: Multilateral Framework for Investments MIKA Miljø- og Katastroferammen PIC: Prior Informed Consent PS: Privat Sektor-programmet OECD: Organisation For Economic Co-Operation and Development SME: Small & Medium scaled Enterprises UNCTAD: United Nations Conference on Trade and Development WHO: World Health Organisation WTO: World Trade Organisation

11 I. Introducerende kapitel Projektet handler om miljø, arbejdsmiljø og ansvarsforhold når danske virksomheder samhandler med virksomheder uden for EU, primært udviklingslande og østeuropæiske lande. Der fokuseres på eksport af farlig teknologi og tjenesteydelser fra Danmark samt eksport af kapital (Fremmede Direkte Investeringer; FDI 4 ) og outsourcing 5 foretaget af danske virksomheder. Projektet søger dels at afdække problemernes omfang og dels at vurdere behovet og mulighederne for etiske retningslinier, ansvarsplacering og regulering på området. Farlig teknologi defineres i denne sammenhæng bredt enten som produkter/produktionsanlæg/processer der ikke må benyttes i Danmark, i henhold til f.eks. miljøloven eller arbejdsmiljøloven, eller som teknologier hvis forsvarlige brug forudsætter et sikkerheds- og informationsniveau på højde med det danske. I dette indledende kapitel gives der en redegørelse for baggrunden for projektet, ligesom formålet med projektet beskrives. Projektets baggrund Allerede i 70erne udvikledes i Danmark den folkelige opmærksomhed på industrikemikaliers forurening af arbejdsmiljø og natur. Det har været en meget lang proces at få etableret en national regulering af kemiske belastninger af arbejdsmiljø og miljø. Vigtige virkemidler for en miljøregulering har været offentlig opmærksomhed, faste vilkår for virksomhedernes udslip, kontrol og ny viden om de kemiske stoffers virkninger på mennesker og natur. Det der bredt kan kaldes miljøreguleringen af farlige teknologier, bygger derfor på et længere forløb med mange aktører forankrede i bestemte historiske erfaringer. Miljøproblemer er forskellige og tager sig forskelligt ud fra land til land. I Danmark er vi fælles om at opfatte pesticiderne i grundvandet og iltsvindet i de kystnære områder for alvorlige miljøproblemer. I Tyskland har bekymringen drejet sig om de store skove og forsuringen. I Bangladesh er det største miljøproblem efter manges mening fattigdommen. I Laos er det fældning af skoven, og i Malaysia er det røgen fra skovbrande blandet med luftforurening. Pointen er at miljøproblemer, som følge af forskelle i produktion, natur og kultur fra land til land, opfattes forskelligt i verdens lande. Når projektet her bruger begreber som miljømæssige og arbejdsmiljømæssige værdier, giver de først og fremmest mening når de ses i relation til samfundsudvikling og forstås som dynamiske målsætninger. I sammenligning med mange udviklingslande og østeuropæiske lande fremstår Danmark som et gennemstruktureret og organiseret højteknologisk samfund der stiller relativt høje krav til virksomheders miljøforhold. Selv i forhold til en række EU-lande stilles der i Danmark relativt høje krav til virksomheder og deres miljøforhold 6. Produktionsmetoder og teknologier der uden større risiko kan Fremmede direkte investeringer er investeringer i et udenlandsk selskab. Med outsourcing menes at en virksomhed udlægger en del af produktionen hos en underleverandør, hos hvem det tilsvarende produkt i fremtiden købes. Det er dog en generel misforståelse at Danmark har specielt høje miljøstandarder, forstået som bindende fælles normer. Bortses fra EU-normer varetages den danske miljøbeskyttelse gennem tilladelser og påbud. Den danske miljøbeskyttelse er i høj grad afhængig af de tilsynsførende myndigheder. Det centrale omdrejningspunkt i miljøbeskyttelsen er således myndighedernes regelanvendelse - hvor dansk lovgivning i øvrigt åbner op for lokale forskelle. Mange af de ny-industrialiserede lande som Thailand, Malaysia, Polen, Mexico - ja, selv Kina - har en miljølovgivning, der meget minder om den som kendes i OECD-landende, og i f.eks. Singapore går miljøreguleringen videre. Disse retlige krav bliver dog ofte

12 12 Kapitel I anvendes herhjemme, kan således udgøre en uacceptabel sikkerhedsrisiko når de anvendes i lande med helt andre former for organisering, uddannelse, kulturel baggrund eller teknologisk stade. I de senere år er der sket en vækst i Danmarks økonomiske relationer med lande uden for de traditionelle samhandelspartnere i OECD 7. Specielt i forbindelse med danske investeringer i udviklingslande og Østeuropa har denne vækst været markant. Udviklingen afspejler en international tendens i retning af globalisering af økonomisk aktivitet og indebærer at danske produktioner i stigende grad placeres i udviklingslande og østeuropæiske lande. En væsentlig årsag er ofte et ønske om nærhed ved markeder i vækst. En medvirkende årsag kunne være ønsket om at udnytte gunstigere produktionsbetingelser, blandt andet lavere omkostninger til løn og beskyttelse af miljø og arbejdsmiljø. Udflytning af produktionen rejser en række principielle og etiske spørgsmål af interesse både for den almindelige forbruger, offentligheden og de politiske beslutningstagere i Danmark. Der er stigende opmærksomhed om spørgsmål som:! Sker der en grov udnyttelse af fattige landes behov for udenlandske investeringer?! Overholdes landets egen miljø- og arbejdsmarkedslovgivning?! Sker produktionen på et lavere niveau med hensyn til arbejdsvilkår og miljøforhold end samme produktion i Danmark?! Flyttes uløste arbejdsmiljø- eller miljøproblemer ud af Danmark? I en rapport udarbejdet på CASA påpeges det at der foregår flytning af farligt arbejde fra Danmark med alvorlige arbejdsmiljøproblemer til følge. Rapporten viser endvidere at flytningen i sig selv øger risikoen ved farligt arbejde. Rapporten er baseret på en række casestudier af eksport og miljø- og arbejdsmiljøproblemer (Nielsen, 1996). Et skema med oversigt over de enkelte cases kan ses i bilag 5. Herudover har en række problematiske sager fundet vej til pressen og givet anledning til politisk opmærksomhed. Som eksempler kan nævnes: Sojakagefabrikken, der fremstillede klor med brug af kviksølv som katalysator (kloralkalianlæg) og forurenede arbejdsmiljøet og omgivelserne gennem mange år, indtil den blev lukket i Ejerne, ØK, forsøgte at eksportere produktionsanlægget til Pakistan. Dette førte til et lovinitiativ 8 hvor eksportøren af et brugt, særligt miljøbelastende industrianlæg skal underrette tilsynsmyndigheden (notifikation). Herefter skal tilsynsmyndigheden underrette kompetente myndigheder i det land hvor anlægget skal opstilles. Desuden har en række sager omhandlende eksport af farlig teknologi, først og fremmest i forbindelse med eksport af kemikalier, fundet vej til pressen. Et sådant eksempel er ChemiNova, der sælger pesticider til mellemamerikanske lande, hvor sprøjtningen foregår uden tilstrækkelig sikkerhedsforanstaltninger især i forhold til arbejdsmiljøet. Det drejer sig om methylparathion og parathion (bladan), som ikke er godkendte pesticider i Danmark. Ligeledes er ØK medejer af det britiske firma Zeneca i Thailand, der producerer ukrudtsmidlet paraquat - der heller ikke er godkendt i Danmark 9. ikke efterlevet, blandt andet på grund af mangelfuld håndhævelse Herunder regnes ikke landende Mexico, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Sydkorea, der inden for de sidste 5 år er blevet optaget i OECD. Lovbekendtgørelse nr. 625 af om miljøbeskyttelse. De to sager vil senere blive behandlet mere indgående.

13 Introducerende kapitel 13 Disse og andre mediesager illustrerer hvordan fraværet af regler i forbindelse med eksport af teknologi til og produktion i 3. lande kan få alvorlige konsekvenser for brugere og miljø i de pågældende modtagerlande. Der findes i dag ingen samlede retningslinier eller regelsæt for danske leverandører af teknologi til lande uden for EU. Danske myndigheder praktiserer vidt forskellige procedurer, eller slet ingen, i forbindelse med eksport af f. eks. kemikalier og medicin, produktionsanlæg, atomteknologi, gensplejsede organismer, affald, fødevarer etc. I Danmark er der ingen restriktioner i forbindelse med tilvirkning og eksport af produkter der ikke må anvendes herhjemme. Dette betyder at f.eks tjærestoffet creosot, der tidligere blev anvendt til at smøre på jernbanesveller, og som det nu er forbudt at benytte i Danmark, stadig produceres i og eksporteres fra Danmark. Samtidig med at der i Danmark kun foretages sporadisk regulering af eksport af farlig teknologi, har mange øst- og udviklingslande ingen eller svage regler med hensyn til import af farlige produkter. Visse lande benytter sig af en procedure hvor de ikke tillader import af produkter der ikke er tilladt i eksportlandet selv. Dette reguleringsprincip kan imidlertid være utilstrækkeligt, idet forholdene kan være meget anderledes i modtagerlandet. Godkendelsen af gensplejset majs i Danmark er et eksempel herpå. Godkendelsesproceduren er baseret på danske økosystemers karakteristika, men risikoen for at gensplejset majs spredes til naturen, kan være langt større i lande hvor den pågældende plante er naturligt hjemmehørende. De manglende ensartede officielle danske retningslinier har medført en række spredte initiativer, og har fået en del virksomheder til hver især at forsøge at udvikle egne etiske forretningsgange. Opbakningen til initiativerne fra Dansk Industri er imidlertidig ikke entydig. Med den fremadskridende økonomiske globalisering stilles reguleringen af markedet således over for en række nye udfordringer på miljøområdet. Indtil nu har hovedparten af diskussionen om miljøregulering i en åben økonomi drejet sig om konkurrenceforvridende effekter af variationer i nationale miljøreguleringer: Set fra OECD landenes synsvinkel øger en åben økonomi således faren for miljødumpning fra lande med lave miljøkrav, med deraf følgende tab af arbejdspladser og markeder. I de senere år er det også i stigende grad blevet diskuteret hvordan man regulerer virksomheders internationale miljøadfærd: Hvordan forhindrer man f.eks. at virksomheder flytter forurenende og farlig produktion til lande med svage eller ikke-eksisterende miljøreguleringer og dermed påfører arbejdere og befolkning i disse lande en unødig miljørisiko. Eller for at formulere problemstillingen positivt: Hvordan sikrer man at virksomheder overholder miljømæssige mindstekrav, også når de opererer i udlandet.

14 14 Kapitel I Projektets formål og metode Projektet skal, ifølge Teknologirådets kommissorium, tilstræbe at redegøre for:! hvilke teknologier der kan udgøre en potentiel risiko ved eksport, samt hvilke risici de kan give anledning til;! karakteristik af brancher der i særlig grad eksporterer farlige teknologier;! omfanget af eksporten, og dennes betydning for afsender og modtagerlande;! særlige karakteristika ved de aktuelle importlande;! behov og muligheder for indførelse af regulering, styringsmekanismer og ansvarsplacering. På baggrund af indledende analyser blev det af Arbejdsgruppen besluttet at der i forbindelse med risikovurdering ved teknologioverførsel er grund til yderligere at inddrage udflytning af industrielle aktiviteter (datterselskaber, outsourcing af produktion o. lign) fra Danmark til andre lande. I forlængelse heraf blev det af Arbejdsgruppen besluttet i begrænset omgang og som en indikator for miljøproblemer i forbindelse med outsourcing at inddrage importaspekter 10. Med henblik på at opnå en forståelse af problemernes karakter og omfang blev der indledningsvis af en af arbejdsgruppens medlemmer udarbejdet en redegørelse omhandlende Miljø- og arbejdsmiljøproblemer ved produktionsudflytning og produktion til det danske marked i 3. lande. Redegørelsen er vedlagt som Bilag 2 og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med interviews og en gennemgang af eksisterende litteratur på området. Af redegørelsen fremgår det at specielt udflytning af produktion fra Danmark til udviklingslande og Østeuropa kunne udgøre et væsentlige miljø- og arbejdsmiljøproblem. Det blev derfor, med henblik på at belyse årsagerne til udflytning af teknologi og produktion, samt udflytningens konsekvenser for miljø- og arbejdsmiljøforhold, besluttet at få udarbejdet en undersøgelse af en af de brancher hvor der ifølge redegørelsen kunne være problemer. Konkret blev det valgt at få udarbejdet en caseanalyse af den danske træ- og møbelindustris engagement i udviklingslandene og Østeuropa. Den samlede analyse er vedlagt som bilag 3. Ud over denne analyse blev det endvidere besluttet gennem enkeltinterviews at belyse garveribranchen, tekstilbranchen og fødevareindustriens engagement i udviklingslande og Østeuropa, da disse brancher, blandt enkelte andre, var blevet identificeret som værende specielt belastede. Konklusionerne på disse interviews er vedlagt som bilag 4. I det følgende antages det at dansk eksport af miljøproblemer til udviklingslande og østeuropæiske lande grundlæggende kan finde sted på tre måder: gennem fremmede direkte investeringer, gennem eksport af varer og tjenesteydelser og gennem outsourcing. Denne afgrænsning af problemstillingen betyder at der alene ses på miljøproblemer der direkte eller indirekte påføres udviklingslande og østeuropæiske lande af danske markedsaktører. Der ses således ikke på problemer knyttet til miljødumpning og underminering af konkurrenceevne i Danmark. 10 Det er metodisk svært at bestemme hvor stor en produktion der etableres i tredjelande, som følge af at danske virksomheder outsourcer. I forlængelse heraf er det også forbundet med store problemer at bestemme hvad outsourcing af produktion fra danske virksomheder betyder for miljøforholdene i udviklingslande og Østeuropa. Importaspektet er derfor i begrænset omfang medtaget, da det må antages at miljøproblemer i forbindelse med import af varer for en stor dels vedkommende er de samme problemer, som opstår i forbindelse med outsourcing af produktion.

15 Introducerende kapitel 15 Ovenstående antagelse har helt konkret dannet rammen for rapportens opbygning, hvilket ses af nedenstående matrix. Matrix over rapportens opbygning Potentielle miljøkonsekvenser (Kap. II) Fremmede direkte investeringer (a) Eksport af varer og tjenesteydelser (b) Outsourcing (c) Vurdering af faktiske miljøkonsekvenser og behov for tiltag (Kap. III) Vurdering af mulige initiativer - herunder hvilke tiltag der på nuværende tidspunkt er taget Nationale Internationale Bindende (Kap. IV) Frivillige (Kap. V) Bindende (Kap. VI) Frivillige (Kap. VII)

16 16 Kapitel I

17 II. Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser? Den økonomiske globaliseringsproces Økonomisk globalisering er en proces der er kvalitativt forskellig fra den økonomiske internationalisering man kender fra tidligere historiske perioder. En række forhold indikerer at den økonomiske internationalisering de senere år har nået et kvalitativt nyt niveau. Således er de grænseoverskridende økonomiske transaktioner vokset voldsomt de sidste år. Dette ses bl.a. af væksten i investeringer i værdipapirer, i international långivning, i handel og ikke mindst i fremmede direkte investeringer. Specielt den eksplosive vækst i fremmede direkte investeringer, som har betydet at fremmede direkte investeringer har udvist vækstrater betydeligt højere end handel og andre kapital flows, er bemærkelsesværdig. Virksomheder der foretager fremmede direkte investeringer i udenlandske datterselskaber, kaldes typisk transnationale eller multinationale selskaber. Disse firmaer investerer i dag mere end $700 milliarder over grænserne. Dette afspejler en syvdobling på 15 år. Ydermere er 2/3 af verdenshandlen direkte eller indirekte kontrolleret af disse selskaber, alene den virksomhedsinterne handel udgør 1/3 af den globale handel. De økonomiske aktører er i stigende grad klar over at deres overlevelse på markedet afhænger af deres evne til at internationalisere, til at sprede risiko og til at udnytte markedsmuligheder eller natur- og humanressourcer i forskellige lande og regioner. Det er de transnationale selskaber der i første omgang har været i stand til at udnytte de muligheder som liberalisering, ny kommunikations teknologi og faldende transportomkostninger giver. Disse firmaer ser sig i stigende grad som globale snarere end nationale økonomiske aktører. Men også små- og mellemstore virksomheder internationaliserer i stigende grad. Ikke mindst de fremvoksende markedsøkonomier i Østeuropa og udviklingslande påvirkes af den økonomiske globaliseringsproces. I stigende grad bruger disse fortrinsvis ikke-oecd lande eksport og tiltrækning af direkte investeringer som centrale elementer i deres industrialiserings- og moderniseringsstrategier. Eksport skaber arbejdspladser og genererer valutaindtægter, fremmede direkte investeringer giver adgang til teknologi og know-how og gavner i mange tilfælde også valutabalancen. Som følge af mange udviklingslandes og Østeuropas orientering mod internationale markeder og det store vækstpotentiale i disse markeder foregår en voksende andel af verdenshandlen med netop udviklingslande og Østeuropa. Ydermere er de direkte investeringer i udviklings- og østlandene vokset betydeligt stærkere end investeringerne til OECD lande, således at tæt på 40% af de samlede direkte investeringer i 1997 blev foretaget i ikke-oecd lande, mod omkring 25% for 10 år siden. Dette indikerer en voksende gensidig økonomisk afhængighed mellem OECD og ikke-oecd lande. Globaliseringen har en række konsekvenser for staternes muligheder for at styre økonomien. Globaliseringen betyder at landenes værditilvækst og økonomiske succes i stigende grad bestemmes af deres evne til at tiltrække kapital og være konkurrencedygtige på internationale markeder. Samtidig organiseres og varetages landenes produktion i stigende grad af firmaer der har deres hovedkvarter i et andet land, og som har strategiske mål der ofte vil være forskellige fra værtslandets. Alt dette betyder ikke at nationalstaterne har udspillet deres rolle, tværtimod betyder globalisering en ny rolle for staten, der må søge efter nye måder at styre økonomien.

18 18 Kapitel II Økonomisk globalisering og Danmark Mia. Dkr OECD-lande Asien Syd- og Mellemamerika Afrika Østeuropa Fig.1: Dansk eksport - fordelt på landegrupper Den økonomiske globalisering er særlig vigtig for en økonomi der som den danske er ekstrem åben. Mens store OECD lande i gennemsnit har en exportandel af BNP på omkring 15%, er det tilsvarende tal for Danmark ca. 40%. Denne andel er vokset markant inden for de seneste 15 år. Den danske eksport til ikke-oecd lande har været nogenlunde konstant som andel af BNP, nemlig mellem 3 og 5%. Dette betyder også at den voldsomme vækst i den danske eksport langt overvejende har fundet sted til OECD landene (se fig. 1). Importen fra ikke-oecd lande har de senere år været en smule lavere end eksporten (se fig. 2) Også de direkte investeringer er vokset kraftigt, således at Danmark, der traditionelt har haft relativt små udgående direkte investeringer pga. de relativt få meget store firmaer, nu er ved at nå OECD-gennemsnittet. I dag investerer danske firmaer ca. 25 milliarder DKK i udlandet, en femdobling på 10 år (se fig. 3). Generelt er danske investeringsrelationer med ikke-oecd lande relativt beskedne. De udgør ca % af de samlede udgående direkte investeringer hvilket skal sammenlignes med at op imod 40% af verdens samlede direkte investeringer foretages i ikke-oecd lande. I absolutte tal er disse investeringer dog vokset stærkt i de senere år, især takket være en voldsom stigning i de direkte investeringer i Østeuropa, specielt Polen (se fig. 4.). Hvor hovedinteressen for dansk industri Fig. 2: Handel med ikke-oecd lande Import og eksport som procent af BNP % ' 1982' 1984' 1986' 1988' 1990' 1992' 1994' 1996' Eksportkvote Importkvote Første del af kurven, til og med år 1987, bygger på arbejderbevægelsens erhvervsråds opgørelse. Fra og med 1988 bygges der på "statistisk tiårsoversigt 1998", udgivet af Danmarks Statistik. Såvel import- som eksportkvoten er i 1990'erne lavere i opgørelsen baseret på statistisk årbog end i arbejderbevægelsens erhvervsråd. I 1988 og 1989 stemmer tallene stort set overens. En årsag (til noget af forskellen) kan være justeringer i nationalregnskabet. En anden kan være optagelsen af nye lande i OECD. I løbet af de sidste fem år er Mexico, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Sydkorea blevet medlem af OECD.

19 Økonomisk globalisering og miljø: Hvad er de potentielle miljøkonsekvenser? 19 Mio.Dkr Fig. 3: Dansk FDI fordelt på regioner Øst-europa Kilde: Den Danske Nationalbank Mio. Dkr Fig. 4: Dansk FDI til ikke-oecd lande Andre OECD-lande EU Øst Europa Asien Udviklingslande Afrika Sydamerika i 70erne og 80erne lå i Latinamerika, er Asien og Østeuropa i 90erne blevet de vigtigste regioner i ikke-oecd landene for dansk industri. I 1997 var de samlede investeringer i Østeuropa og udviklingslande på nogenlunde samme niveaue, ca. DKK 1,5 milliarder. Et væsentligt træk ved danske handels- og investeringsrelationer med ikke-oecd lande er at der er en stor deltagelse af - statslige midler i disse aktiviteter. Dansk eksport til udviklingslande støttes ofte af såkaldte eksport kreditter. En stor del af eksporten er helt eller delvist finansieret af udviklingsbistand, og en stor del af de direkte investeringer har deltagelse af de halvstatslige investeringsfonde IFU, IØ og IFV. Disse fonde yder rådgivning til danske virksomheder der ønsker at etablere sig i Østeuropa eller udviklingslande, og tilbyder samtidig at medfinansiere investeringsprojekter, op til 15-20% af investeringskapitalen Kilde:Den Danske Nationalbank økonomisk globalisering og miljø Hvad er koblingen mellem Det internationale samfund har siden midten af firserne i stigende grad interesseret sig for koblingen mellem økonomisk globalisering og miljø. Ved Rio konferencen i 1992 blev koblingen mellem handel/ investeringer og bæredygtig udvikling diskuteret. Det lykkedes dog ikke at blive enige om klare anbefalinger på området. Senere er emnet for alvor kommet på dagsorden i GATT/ WTO, der har oprettet en handel-og miljøkomitte. Også i OECD har der været intens debat om koblingen mellem økonomisk globalisering og miljø, senest i forbindelse med forhandlingerne om den internationale investeringsaftale MAI (Multilateral Agreement on Investment). Kernen i de aktuelle diskussioner er i hvilket omfang og hvordan man kan integrere miljøkrav i handels- og investeringsaftaler. At der er problemer med at forene miljø- og handels/ investeringshensyn, ses af en række sager i de senere år. F.eks. hormonsagen mellem EU og USA, sagen om den amerikanske regulering af tunfiskeri og den danske konflikt med EUkommissionen om den danske returflaskelovgivning. Den internationale debat om koblingen mellem miljø og globalisering har traditionelt fokuseret på potentielle miljøproblemer skabt af øgede handels-og investeringsrelationer. Disse problemer er af vidt forskellig karakter. På den ene side bliver det fremført at økonomisk globalisering skaber en række problemer for miljøet i udviklingslande og Østeuropa, idet der er en fare for at miljøbelastende produktion relokeres til udviklingslande enten via direkte investeringer eller gennem outsourcing. Denne

20 20 Kapitel II problemstilling har en stærk moralsk undertone: Er det rimeligt at udviklingslande og Østeuropa påføres en miljømæssig risiko som man finder uacceptabel i OECD lande? På den anden side skaber miljøregulering i en i stigende grad åben økonomi en række økonomiske problemer for både OECD og ikke-oecd lande. I udviklingslande og østeuropæiske lande vil man frygte at OECD landenes miljøreguleringer i virkeligheden er slet skjulte tekniske handelshindringer. I miljøførende OECD lande vil man frygte at landenes konkurrencedygtighed undergraves af miljødumpning fra ikke-oecd lande. Industrien og fagbevægelsen vil frygte tabet af arbejdspladser, miljøforkæmpere vil frygte at miljøførende landes miljøregulering undergraves på længere sigt. Den danske bekymring omkring de miljømæssige konsekvenser af handels-og investeringsrelationer med udviklingslande og Østeuropa kan således ses som en uhellig alliance mellem miljøforkæmpere og protektionister. Fordi dagsordenen vedrørende de miljømæssige konsekvenser af globalisering i vidt omfang er sat af protektionister og miljøforkæmpere, glemmes det ofte at der er en række positive miljømæssige potentialer forbundet med handels- og investeringsrelationer med udviklingslande og østeuropæiske lande. I de senere år har organisationer som OECD, WTO og Verdensbanken forsøgt at få debatten drejet til i højere grad at fokusere på de områder hvor der er såkaldte vind-vind situationer, dvs. hvor økonomisk globalisering og miljøforbedringer understøtter hinanden. Disse situationer er først og fremmest knyttet til det potentiale for overførsel og spredning af renere teknologi og know-how som handels- og specielt investeringsrelationer med udviklingslande og østeuropæiske lande har, men også til den de facto konvergens af miljøstandarder som økonomisk afhængighed efter nogens mening vil afstedkomme.

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet 1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner NOTAT Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 26 13 61 34 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I disse dage er det ti år siden, at EU s øst- udvidelse

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Megatrend Globalisering

Megatrend Globalisering Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere