G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles
|
|
- Anton Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G u d e rne i Chersones: P a rthenos og Herakles Vladimir F. Stolba 1. Parthenos Det tauriske Chersones grundlagt fra Herakleia Pontike er den eneste græsk doriske koloni i det nordlige Sortehavsområde, som blev anlagt under den store koloniseringsbølge. Placeringen af den nye koloni i det vilde og bjergrige landskab behersket af taurernes øverste gudinde, af Herodot (4.103) blot benævnt Parthenos (jomfruen), var årsag til, at denne gudinde blev indoptaget som hovedguden i den nye bys pantheon. Herodot siger endvidere, at taurerne selv kaldte hende Ifigeneia, datter af kong Agamemnon. Vidnesbyrd om hendes tilbedelse i Chersones er mangeartede om end ikke mangfoldige. I den berømte Chersonesiske Ed, som hører til blandt de tidligste epigrafiske belæg for hendes tilbedelse, optræder hun i opremsningen af guder efter Zeus, Gaia og Helios men før de øvrige olympiske guder og gudinder (IOSPE I 2, 401). Ifølge den græske forfatter Stabon (7.4.2) og lokale indskrifter havde Parthenos en helligdom med et tempel, altre og et kultbillede. Strabon nævner tillige et forbjerg kaldet Parthenion med en helligdom og et kultbillede, som lå 100 stadier fra byen. Denne oplysning sammenholdt med de antikke litterære beretninger om Ifigeneia har opmuntret generationer af rejsende og arkæologer til at lede efter ruinerne af Parthenos tempel uden for byen. Givet den oplyste afstand fra byen er den mest sandsynlige kandidat Kap Fiolent (Fig. 1), som ligger omkring 23 km fra Chersones, hvis man følger kysten. Allerede den Schweiziske rejsende Fr. Dubois de Montpéreux kunne i det 19. århundrede med overbevisning sige, at hvis templet ikke lå her, ville han ikke vide, hvor han ellers skulle lede, og senere forskere har generelt ikke stillet spørgsmålstegn herved. Stedets storslåethed har i nyere tid ledt til påfund af antiktklingende navne såsom Dianas Grotte og Orestes og Pylades Klipper, som ikke blot er møntet på besøgende turister, men nok så meget skyldes oprigtig beundring for stedets skønhed.
2 5 4 VL A D I M I R F. ST O L B A Fig. 1. Kap Fiolent, hvor Parthenos' helligdom med et kultbillede måske kan lokaliseres (JMH april 2004). D e s v æ rre kan vi kun sige meget lidt om det tempel til Parthenos, som lå inden for bymuren, da vi hverken har vidnesbyrd om dets præcise placering eller om dets udseende. Sandsynligvis lå det på byens akropolis, hvor også flere indskrifter med reference til Parthenos tempel er fundet. Fra det 3. århundrede f.kr. og fremefter nævner dekreter og offentlige dokumenter, at disse blev opsat i templets forhal. To marmorfragmenter i museerne i Chersones og Odessa tilhører sandsynligvis begge et alter fra overgangen mellem 4. og 3. århundrede f.kr. skænket til gudinden af Pasiadas, søn af Artemidoros, mens han var præst og byens eponyme embedsmand (Fig. 2). Vi ved tillige fra et æresdekret på en base til en statue af Diofantos, at denne statue skulle opstilles i helligdommen mellem altrene for Parthenos og Chersonas (IOSPE I 2, 352). P a rthenos blev ligeledes tilbedt i byens nære c h o r a (opland) på Herakleiah a l v ø e n, og hun havde blandt andet en helligdom i det såkaldte Strabons Chersones, som lå på det smalleste sted på Majak-halvøen. Udgravninger her har blotlagt mange terrakottafragmenter samt et stenalter opsat i et stort rum på over 90 m 2. Ud fra det fundne materiale kan vi konkludere, at helligdommen var viet til Dionysos, Herakles og Parthenos. På baggrund af det overleverede materiale kan vi udlede, at Parthenos altid blev opfattet som en skytsgudinde for byen og dens indbyggere. I det førnævnte dekret til ære for Diofantos fra perioden under Mithradates VI kaldes hun en
3 PA RT H E N O S O G HE R A K L E S 5 5 vedvarende beskytter af indbyggerne i Chersones (ha dia pantos Chersonasitan prostatusa Parthenos). Taurerne, som boede i randzonen omkring Chersones nære chora, var en konstant trussel for byen. Hvor nærværende denne trussel var, illustrerer en indskrift fra det 3. århundrede f.kr. (IOSPE I 2, 343), som beretter om, hvorledes Parthenos mirakuløst reddede en gruppe indbyggere fra et angreb fra nærboende (paroikountoi) barbarer, mens de deltog i en religiøs fest uden for bymuren. At det ikke var den eneste gang, Parthenos trådte hjælpende til, antydes i dekretets niende linie, som I.I. Tolstoj (1918, 100, note) foreslår skal lyde:... kai pala]i sōtheis di [a]utan... (og tidligere frelst af hende). En af fra et alter skænket til Parthenos af Pasiadas, Fig. 2. Relief i Odessa arkæologiske Museum måderne, hvorpå hun kunne søn af Artemidoros (JMH april 2004). Nederst: gribe ind i den menneskelige rekonstruktionsforslag. verden, var gennem epifanier eller guddommelige tilsynekomster. En beretning om alle hendes mirakuløse tilsynekomster blev skrevet af den lokale historiker Syriskos, søn af Herakleidas, i anden halvdel af det 3. århundrede f.kr. en bedrift byen ærede ham for med et æresdekret og en krans af guld (IOSPE I 2, 344). Som jeg tidligere har foreslået, er det sandsynligt, at han dedicerede denne krans videre til Parthenos, for omtrent samtidig optræder en ny mønttype med et bekranset Parthenoshoved på byens bronzemønter (Stolba 1996, 11-20). Serien af chersonesiske mønter fra midten af 4. århundrede f.kr. med Parthenos kørende i firspand som reversmotiv (Fig. 3.6) kunne ligeledes være en afbildning af en tidligere epifani. En udførlig beskrivelse af en sådan tilsynekomst, som skete i hendes tempel umiddelbart før det afgørende slag mod de
4 5 6 VL A D I M I R F. ST O L B A
5 PA RT H E N O S O G HE R A K L E S 5 7 Fig. 3 (modsatte side). Mønter i forskellige denominationer slået i Chersones i det 4. århundrede f.kr , 6-8: bronze , 9-13: sølv. Fig. 4 (ovenfor). Mønter i forskellige denominationer slået i Chersones mellem det 4. århundrede f.kr. og det 3. århundrede e.kr , 8: bronze. 4.1, 4-7: sølv. (VS 2004).
6 5 8 VL A D I M I R F. ST O L B A forenede skythiske og sarmatiske stammer, findes ligeledes i æresdekretet til Diofantos. På baggrund af de førnævnte eksempler kan vi antage, at en dedikation fra Sopolis kone Arkeso til en ikke nærmere defineret sōteira (frelser) indhugget på et marmoralter fra begyndelsen af det 3. århundrede f.kr. faktisk ligeledes henviser til Parthenos (NEPCh II, 125). D e s v æ rre ved vi endnu relativt lidt om den kalender, som blev anvendt i Chersones. Kun fem af månedernes navne er overleveret: Dionysios, Eukleios, Lukeios, Latoios og Herakleios (Surov 1960, 156; Solomonik 1976, 139). Når man tager den hyppige forekomst af navne såsom Parthena, Parthenios og P a rthenokles i betragtning (I O S P E I 2, 351, 403A.13, 520; N E P C h II, 181; Kac 1994, nr. 70 & 105) og sammenholder det med, at man i byen fejrede en re l i- giøs fest kaldet P a rt h e n e i a (I O S P E I 2, 352), forekommer det imidlertid sandsynligt, at der blandt de endnu uattesterede måneder må findes en ved navn P a rt h e n i o s. Det bedste kildemateriale til Parthenos ikonografi er ubetinget mønterne, idet byen over en periode på mere end sekshundrede år slog mønter med forskellige afbildninger af hende. Et nøjere studie af mønttyperne afslører visse forandringer i opfattelsen af gudinden, som må afspejle udviklingen i tilbedelsen af hende. Det er tydeligt, at den oprindeligt barbariske kult hurtigt fik en synkretistisk karakter med elementer af både græsk og ikke-græsk oprindelse. På byens tidligste sølv- og bronzemønter dateret til første halvdel af 4. århundrede f.kr. er hun afbilledet som en ung pige iført hårnet (kekryphalos) eller et hårband omkring sit flagrende hår (Fig ). På dette tidspunkt ses ingen særlige attributter eller kendetegn for gudinden, men snart herefter begynder ligheder med Artemis at kunne spores. Denne tilnærmelse til Artemis ikonografi bliver dog aldrig til en fuldstændig sammensmeltning af de to gudinder. Den første forandring kan observeres på de store bronzemønter fra tiden omkring midten af det 4. århundrede f.kr., som viser gudinden med en pil i hånden og en hjort ved sin side (Fig. 3.6). På en serie af bronzemønter slået mellem 330 og 320 f.kr., der forblev i cirkulation indtil slutningen af århundredet, ses en knælende Parthenos med en bue i den ene hånd og en pil i den anden (Fig. 3.8), og herefter bliver bue og kogger gudindens faste kendetegn (Fig , 4.2, 4.4-5, 4.8). I slutningen af 4. århundrede f.kr. fremkommer en ny mønttype med Parthenos som hjortedræber. Dette motiv blev uden ændring gentaget i hele det følgende århundrede og endog genoptaget 400 år senere (Fig. 3.10, 3.12, 4.2, 4.4), hvilket lader formode, at der er tale om en gengivelse af en bestemt statue, som sandsynlig var opstillet i hendes tempel (Zograf 1922, Bilde 2003). Hermed var udviklingen af Parthenos ikonografi i hovedsagen tilendebragt.
7 PA RT H E N O S O G HE R A K L E S 5 9 En yderligere ikonografisk detalje på mønterne, som bør bemærkes, er den periodiske tilstedeværelse af en bekranset Parthenos. Hvad kan denne tilsyneladende sporadisk forekommende variation af mønttypen skyldes? Da den netop ikke er konsekvent anvendt, kan den ikke forklares som et dekorativt element. Vi ved fra lignende eksempler fra Athen, Korinth, Ambrakia, Syrakus og andre byer, hvor mønttyper pludselig udviser variationer, at disse ændringer som oftest falder sammen med vigtige begivenheder i byernes historie (Stolba 1996, 13-15). Det samme kan muligvis også være tilfældet i Chersones. Forekomsten af den bekransede Parthenos kan således måske sættes i forbindelse med ekstraordinære hændelser såsom militære sejre, frelse af byens indbyggere fra barbariske overfald, store donationer til templet og så videre, som igen meget vel kan være forbundet med gudindens epifani. En sådan sammenhæng forekommer i hvert tilfælde oplagt med hensyn til de to 3. årh u n d redes dekreter til Part h e n o s (IOSPE I 2, 343) og Syriskos (IOSPE I 2, 344) nævnt ovenfor. Forsiden af chersonesiske sølvdrakmer fra midten af 2. århundrede f.kr. viser Parthenos med en murkrone på hovedet (Fig. 4.6), og det peger på, at hun på dette tidspunkt tillige blev opfattet som en bygudinde eller Tyche. 2. Herakles Det ville være overraskende, hvis der blandt Chersones guder ikke også fandtes nogen, som var blevet medbragt fra moderbyen Herakleia. Den førnævnte Chersonesiske Ed nævner sammen med de olympiske guder og gudinder desuden heroer, som beskyttede byen og dens chora, dog uden at specificere disse nærmere. Der kan imidlertid ikke herske nogen tvivl om, at Herakles, som havde givet navn til moderbyen Herakleia, var en af dem. Hvad angår hyppigheden af motiver på mønterne overgås henvisninger til Herakles kun af Parthenos. Allerede på byens tidligste udmøntning ses Herakles kølle, og den forbliver længe det vigtigste emblem på mønterne (Fig , 3.11, 4.2, 4.7). Selvom Herakles iført løveskind forekommer hyppigt på mønter fra Herakleia Pontike fra slutningen af det 5. århundrede f.kr. og frem, er det formodentlig ikke her, man skal lede efter inspirationen til Chersones mønter fra slutningen af det 4. århundrede f.kr. med samme motiv. Der er snarere tale om, at Chersones sammen med flere andre bystater i Sortehavsområdet imiterede sølv- og guldmønter fra Makedonien, som på dette tidspunkt var blevet det vigtigste magtcentrum i den græske verden. I 3. til 2. århundrede f.kr. alternerer afbildninger af Herakles eller hans kendetegn køllen med billeder af Parthenos på mønterne (Fig ), men i mod-
8 6 0 VL A D I M I R F. ST O L B A Fig Relieffer med afbildninger af Herakles. Til venstre (5.1) relief fra Saki med Herakles til bords holdende en kantharos, til højre (5.2) relief fra Panskoe I med en stående Herakles. sætning til Parthenos vedbliver Herakles popularitet ikke gennem århundrederne, i hvert tilfælde hvis vi skal dømme ud fra det numismatiske materiale. Allerede fra midten af 2. århundrede f.kr. forsvinder han pludselig fra mønterne, og indtil den lokale udmøntning forsvinder endeligt i romersk tid findes ikke en eneste mønttype, der kan forbindes med Herakles. Det kan næppe være tilfældigt, at Herakles forsvinden fra mønterne tidsmæssigt stemmer overens med ødelæggelsen af både den fjerne og den nære chora, for netop i bosættelserne i oplandet findes de fleste vidnesbyrd for tilbedelse af Herakles. Sammen med Demeter og andre frugtbarhedsguder hører Herakles her bestemt til blandt de mest udbredte guder. Således befandt der sig i hushelligdommen i bygning U6 i bosættelsen Panskoe I sammen med evidens for tilbedelse af Demeter og Sabazios et kalkstensrelief med afbildning af en stående Herakles (Fig. 5.2). I modsætning til i byen, hvor fremstillinger af Herakles både som statuer og på relieffer er almindelige ( eglov 1994, ), findes der i landområderne næsten udelukkende relieffer, som viser Herakles stående, hvilende eller liggende til bords. Der er kun fundet et enkelt kalkstenshoved fra en fritstående Heraklesstatue, nemlig i bosættelsen ved Me vodnoe.
9 PA RT H E N O S O G HE R A K L E S 6 1 Fig Relieffer med afbildninger af Herakles. Øverst (6.1) relief fra ajka, nederst (6.2) relief fra Me vodnoe (JMH september 2002). Selvom Herakles-reliefferne fra Chersones' chora skal dateres omtrent samtidig, er der stor forskel i stil og kvalitet. Relieffer lig det fra Panskoe er fundet på en række andre lokaliteter på det nordvestlige Krim såsom ajka (Fig. 6.1), Saki (Fig. 5.1), bosættelsen ved Mojnakisøen nær Kerkinitis samt et fra Me vodnoe. Yderligere to relieffer fra ajka er for nylig blevet offentliggjort af E. Popova og S. Kovalenko (1996, 63-71; 2000, ) (Fig ). Til disse kan tilføjes et endnu upubliceret relief i museet i ernomorskoe også fundet i Me vodnoe (Fig. 6.2). Så vidt jeg ved, er der ikke fundet tilsvarende relieffer på Herakleia-halvøen. Alle reliefferne kan dateres til perioden fra slutningen af det fjerde til begyndelsen af det 3. århundrede f.kr., hvilket falder sammen med den mest intense udnyttelse af byens chora. På trods af at reliefferne kan dateres inden for en relativt kort periode, udviser de stor bredde både i kvalitet, i omhyggelighed i udførelsen og i stil, og det kan derfor ikke udelukkes, at flere af dem er fremstillet lokalt på de steder, hvor de er fundet.
10 6 2 VL A D I M I R F. ST O L B A Fig Relieffer fundet i ajka med afbildninger af en stående Herakles (Popova &. Kovalenko 1996, 63-71; 2000, ). Terrakottastatuetter forestillende Herakles eller blot hans attribut køllen er mindre almindelige. Desværre er ingen statuetter bevaret intakt, men større fragmenter er i flere tilfælde fundet både på byens fjerne og nære chora, samt i byen selv (Belov 1970; Agrafonov 1997; Rusjaeva 2002). Her skal blot nævnes en terrakotta-kølle fundet på gården ved Vetrenaja Bugten, et fragment af en torso fra en stående Herakles i Belajus.
11 PA RT H E N O S O G HE R A K L E S 6 3 Fig. 8. Kantharos med dedikation til Herakles Soter fundet i bygning U7 i Panskoe I. Indskriften er det eneste sikre bevis for, at man i Chersones dyrkede Herakles som Soter (VS 1985). Dedikationer til Herakles indridset på keramik forekommer i modsætning til Parthenos hyppigt på Chersones bosættelser på det nordvestlige Krim. Den mest interessante stammer fra udgravningen af bygning U7 i Panskoe. I rum 97 nær det vestlige hjørne af hus 15, som regnes for hushelligdommen, blev der fundet en stor sortglaseret kantharos (Fig. 8) med en indridset dedikation til Herakles Soter (frelseren) (Stolba 1989). Denne indskrift bevidner for første gang, at Herakles blev dyrket i Chersones under tilnavnet Soter. Det eneste sammenlignelige fund er to graffitifragmenter fra det 4. århundrede f.kr. fra Chersones, som lyder:...]οσσω[... og...]οσσωτηρ[.... Solomonik tolkede oprindeligt disse som dedikationer til Zeus Soter, men de refererer snarere til Herakles. For i modsætning til i Olbia og i Det bosporanske Rige var Zeus nemlig aldrig særligt populær i Chersones, og dedikationer til Zeus og Zeus Soter kendes herfra ikke tidligere end det 2. århundrede e.kr. Brugen af personnavne samt byens kalender bidrager også til vores forståelse af betydningen af Herakles i Chersones religiøse liv. Som allerede nævnt bar en af månederne i den lokale kalender navnet Herakleios. Det er højest tænkeligt, at denne kalender var medbragt fra moderbyen Herakleia. Som forventeligt er afledninger af månedens navn eller direkte af Herakles navn blandt de mest udbredte i byen. For eksempel optræder navnene Herakleios, Herakleidas og Her a k l e o d o ros hyppigt blandt byens borg e re. Modsat forekomsten af Herakles på m ø n t e rne fortsætter brugen af sådanne navne også i hellenistisk og ro m e r s k t i d. 3. Konklusion Parthenos og Herakles nød begge stor popularitet i Chersones. Den markante forskel, vi kan registrere med hensyn til de to kulters geografiske og kronologi-
12 6 4 VL A D I M I R F. ST O L B A ske udbredelse, må for mig at se afspejle deres forskellige indflydelsessfærer eller ansvarsområder. Herakles blev ikke kun betragtet som beskytter af byen men i mindst lige så høj grad af byens landbrugsland, der jo i sidste ende også sikrede byen dens eksistensgrundlag. Modsat synes manglen på evidens for tilbedelse af Parthenos fra Chersones fjerne chora at indikere, at hun udelukkende var gudinde for byen og dens nærmeste opland. Hun må altså have været gudinde specifikt for den lokalitet, hvor kolonisterne bosatte sig efter at have fordrevet den oprindelige tauriske befolkning. Da man overtog landet, optog man også denne barbariske gudinde i den græske pantheon, og hun forblev populær ikke mindst efter Euripides teaterstykke om Ifigeneia og den deraf følgende spredning af kulten. Dette må samtidig være forklaringen på, at Parthenos aldrig helt smelter sammen med den græske gudinde Artemis.
Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet
Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet Lise Hannestad Som regel ser vi for os billeder af de græske guder som majestætiske marmor- eller bronzestatuer. Sådanne statuer har imidlertid kun udgjort
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereGrækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereOg det skete i de dage...
Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereFortolkning af Mark 2,13-17
Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου
Læs mereV I K I N G E B L O D OVERFALDET
V I K I N G E B L O D OVERFALDET OVERFALDET - VIKINGEBLOD 1 af Marianne Slot Illustrationer og omslag: Pia Falck Pape Første e-bogsudgave 2011 epub-produktion: Easy Book Design, København ISBN: 978-87-92811-34-9
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereNedgangen i Polonnaruwa
Polonnaruwa Polonnaruwa var tidligere en kongeby, hovedstad og regeringsby på Sri Lanka med en storslået forhistorie og monumenter. Selv om disse monumenter er ruiner idag, er Sri Lanka. Her mærker man
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereTue Tjur, april 2012. Personerne.
På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.
Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereE Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o
E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBomuldens Dronning Hjælp til læsningen..!
Bomuldens Dronning Hjælp til læsningen..! Det første brev 1. Hvad betyder Nedenstående godkendt som følger; censureret af sikkerhedschef og statscensor P. Van der Viljoen 2. Giv et kort referat af brevet.
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereDet gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget
Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereTrekantede grave i Blekinge
Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de
Læs mereMatematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder
14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs merePrædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10
Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereHøringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune
Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs mereForeningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας
Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereEventyret om det skæve slot
24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereEksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.
STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder
Læs mereDAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK
DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereTale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140
Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140 I gennem lang tid har jeg søgt efter en lejlighed til at begynde en tale med Allerede de gamle romere, og denne lejlighed
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 14
Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mere2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.
2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs merePROCESSEN Fascination & Skepticisme
1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mereEn glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.
En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereSankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset
KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereDet var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.
Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereBO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN
BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren
Læs mere