You Oughta Know - om arrangementsmetoder indenfor rytmisk musik 2000 Gert Bach og Aalborg Universitetsforlag

Transkript

1 You Oughta Know - om arrangementsmetoder indenfor rytmisk musik 2000 Gert Bach og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN Omslag - grafik: DOTS Design Dorte Schjoldager Klausholmvej 45, Øland, 9460 Brovst Tlf: dots.design@post.tele.dk Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a/s Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, 9220 Aalborg Øst Layout: Gert Bach

2 Indhold Indhold Indledning... 7 Formål og målgruppe... 7 Musikken... 8 Baggrund og indhold... 9 Blæserne integreres i rytmegruppen Definition og analyse ("Getaway") Kompleksitetsprincip Definition og analyse ("Getaway") Lagkageprincip Definition Analyseeksempel: "Sometimes" Interaktionsprincip Definition Analyseeksempel: "Sometimes" Bemærkninger Vertikal åbning af arrangementet Definition Analyseeksempel: "Sometimes" Bemærkninger Singulært idégrundlag for hele arrangementet Definition Analyseeksempel: "Interactive" Idégrundlag Form og analyse af det musikalske forløb Instrumenternes funktioner... 31

3 Indhold Bemærkninger...31 Guitar- eller keyboardstrum som idégrundlag...33 Definition...33 Analyseeksempel: "Catching The Sun" Idégrundlag Instrumenternes funktioner...34 Intro som opmærksomhedsskabende element...35 Definition...35 Analyseeksempel: "It Don't Matter To Me"...35 Analyseeksempel: "I Cannot Believe It's True"...37 Minimering af den harmoniske parameter Definition...39 Analyseeksempel: "All I Really Want" Form og analyse af det musikalske forløb...39 Udsmykket harmonisk platform Definition Analyseeksempel: "I Just Wanna Stop" Katalysatorprincip Definition Analyseeksempel: "Nothing But A Heartache" Bemærkninger Profileret strum Definition Analyseeksempel: "Nothing But A Heartache" Liniebærende akkompagnementsprincip Definition Analyseeksempel: "Riders On The Storm"... 57

4 Indhold Rytmiske lagdelinger Definition Analyseeksempel: "Man In The Green Shirt" Analyseeksempel: "Black Friday" Akkompagnerende voicing af leaden Definition Analyseeksempel: "Aja" Sequenserbaseret rytmespor Definition Analyseeksempel: "You Oughta Know" Beskrivelse af det musikalske forløb Konkluderende betragtninger Funktionsændringer i de enkelte instrumenter Definition Analyseeksempel: "You Oughta Know" (fortsat) Beskrivelse af det musikalske forløb Disparate pulsunderdelinger Definition Analyseeksempel: "You Oughta Know" (fort.)...75 Analyseeksempel: "Hound Dog" Lock i rytmegruppen evt. med leadsektion Definition Analyseeksempel: "Can't Hide Love" Analyse af specifikke formled Instrumenternes funktioner Analyseeksempel: "Black Friday"...82 Netværksprincip Definition...85 Analyseeksempel: "Hyper-ballad" Musikalsk grundidé Figurkatalog...86

5 Indhold 3. Form og beskrivelse af det musikalske forløb Opsummerende og konkluderende betragtninger Form og beskrivelse af det musikalske forløb (fortsat) Tonalitet og harmonik Dimensionelle forhold Enkelte figurers relation til formen og den formdynamiske disposition Opsummerende og konkluderende betragtninger Anvendt litteratur Litteraturhenvisning CD-henvisning Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Nodebilag Noter...141

6 Indledning Indledning Formål og målgruppe Denne bog er udarbejdet på baggrund af flere års undervisningsarbejde som assistent på musikinstituttet på Aalborg Universitet suppleret med praktiske erfaringer som eksempelvis musiker, arrangør og komponist. Det er dog specielt undervisningen og herunder forskningen i rytmisk sammenspil og arrangement på B-niveau efteråret 1998 (se evt. studieordningen for musik, AAU), som er genstand for emnet og afspejler således også en bestemt terminologi og forfattertilgangsvinkel samt baggrundsviden fra undervisningen på A-niveau, som det måske er en fordel at være i besiddelse af. Det er dog ikke livsnødvendigt med denne viden. Arrangører og komponister, som har en speciel interesse for dette område, vil også kunne blive bevidstgjorte om arrangementsdisciplinens forskellige og alsidige metoder og tilgangsvinkler. Bogen henvender sig dog primært til lærere og studerende på universiteterne og konservatorierne, hvor rytmisk arrangement indgår som en selvstændig disciplin med afsluttende eksamen. Bevidstgørelse er altså nøgleordet for dette emne. Bevidstgørelse af forskellige metoder til det at arrangere rytmisk musik og disse metoders indvirkning på det musikalske udtryk. Dvs. et indblik i hvordan et musikalsk arrangement kan være skruet sammen. Hertil redegøres der for de enkelte instrumenters funktioner i den musikalske kontekst, dog med varierende vægtning i de enkelte kapitler. Udgangspunktet for dette vil være analyser af forskellige kompositioner indenfor den rytmiske musik, som bevidst er udvalgt fra forfatterens side med henblik på at kunne fremvise disse kompositioners specielle arrangementsmæssige karakteristika og metoder, der således kan danne baggrund for en praktisk arrangementsskrivning. Metoderne er et udtryk for det enkelte musikstykkes kompositoriske udformning og derfor i sig selv en musikalsk komponent eller tilgangsvinkel til anvendelse i analytiske studier og problemstillinger, men de bliver samtidig redskabsorienterede teknikker til brug for lærere og studerende, musikere, arrangører og komponister i arrangementsarbejdet. Denne ene komponent (arrangementet) bliver udgangspunktet for bogens opbygning og metode, da det er indenfor rammerne af denne, at musikken udfolder sig. Arrangementsmetoderne er derfor en tilgangsvinkel til den musikstrukturelle analyse, som måske kan forekomme fragmentarisk men påberåber sig dog samtidig at klarlægge det, som er signifikant 1 ved den enkelte komposition. For flere af kompositionernes vedkommende vil arrangementsmetoden være selve kompositionens byggeklodser og dermed udtryk for en bestemt kompositionsmeto- 7

7 Indleding de. Dette udflydende skel er i og for sig irrelevant i relation til målgruppen på universitetet, da arrangementsdisciplinen her er baseret på rearrangement af en given komposition. - Urarrangementet rearrangeres og bliver til et nyt arrangement med et nyt musikalsk udtryk. Det er intentionen, at bogen kan læses fortløbende fra A til Z eller anvendes som opslagsbog, hvor man således præcist kan slå ned på en specifik metode og blive bevidstgjort om denne metodes anvendelighed og betydning for det musikalske udtryk. Det enkelte kapitels hovedoverskrift (niveau 1) vil være vejledende for, hvilken overordnet metode, der tages afsæt i, og hvilken metode der afspejler det enkelte musikstykkes særkende. Herunder vil enkelte begreber være skrevet med "fede typer", hvilket henviser til andre aspekter og metoder, som er karakteristiske for det enkelte musikstykke, og som måske også kan findes som hovedoverskrift andre steder i bogen. Ved denne form for gentagelser vil den mest grundige redegørelse for den pågældende metode være at finde på niveau 1. Begreber med "fed" vil derfor ikke nødvendigvis være en underafdeling eller udbyggelse af niveau 1, men nærmere en fortløbende analyse af det enkelte musikstykke. De analytiske udsagn vil blive suppleret af nodeeksempler inde i teksten, og hvor der er tale om meget store eksempler, vil der blive henvist til transskriptioner i nodebilag. I kapitlet "CD-henvisning" er der opstillet en liste over de CD'er, som de respektive kompositioner findes på. Det er absolut en nødvendighed at få fat på disse for at få fuldt udbytte af bogens indhold. Dette er ét bud på en arrangementsbog. Der vil være mange andre måder at gribe dette emne an på, som måske vil have en anden pædagogisk prioriteringsgrad, og som vil inddrage andre arrangementsmetoder. Musikken Bogen omhandler musikalske udpluk fra 1950'erne til 1990'erne med forskellige stilmæssige referencer så som rock, pop, funk, jazz, soul m.m. Der er i vid udstrækning tale om kunstnere og grupper, som har gjort sig bemærket på den internationale musikscene og i den forstand er populære. Kompositionerne strækker sig fra deciderede hits og dermed hovedgaranter for tidens mainstream-musik over populær-eksperimenterende rock til den subtile fusionsjazz for den musikkyndige intellektuelle lytter. Det er derfor ikke for meget at sige, at musikken har et enormt stort lyttende publikum, som breder sig ud over flere generationer og interessesfærer. Hvem af unge mennesker i dag kender ikke Alanis Morissette indenfor nyrocken 8

8 Indledning og den eksperimenterende islænding Björk, der gang på gang overrasker med nye uopdagede musikalske landskaber. Eller hvad med multimusikeren Prince, som musikalsk spænder fra sofistikerede og parfumerede popballader til hårdtslående og svedende rock-funk. Specielt disse tre kunstnere udmærker sig ved på hver deres måde at skabe en progressiv og innovativ kunst, som allerede har haft stor indflydelse på den musikalske udvikling i 1990'erne og også vil have det ind i det nye årtusinde. Af andre kunstnere og grupper som bogen beskæftiger sig med kan nævnes: Gino Vannelli, Earth Wind and Fire, The Brand New Heavies, The Doors, Steely Dan, Lee Ritenour, Spyro Gyra, The Doobie Brothers, Phil Collins, Elvis Presley og Weather Report. Desuden anvendes og henvises til Dizzy Mizz Lizzy, Michael Jackson og The Police som sammenlignende og dokumenterende materiale. Baggrund og indhold Baggrunden for udarbejdelsen af denne bog bunder selvfølgelig i en personlig interesse for emnet, men samtidig også i den opdagelse, at der er en betænkelig mangel på litteratur om arrangement, der er i besiddelse af et praktisk anvendelsespotentiale og forholder sig til konkrete kompositioner indenfor forskellige genrestile. Og hvad en arrangementslitteratur af denne art i så fald værd? Rent pædagogisk set er det i hvert fald en fordel, at en bog af denne type er konkret og har en praktisk funktion. Den enkelte læser kan således anvende metoderne til sine egne arrangementer og rearrangementer af allerede eksisterende kompositioner. Desuden er bogens metode eller tilgangsvinkel unik, idet der ikke tidligere er blevet redegjort for specifikke arrangementsmetoder og instrumenternes funktioner i denne kontekst. Den traditionelle litteratur er typisk stadfæstet i generel og almen jazzteori, generel musikteori, akkordiske strukturer og improvisationsteori. Her er der tale om en arrangementsbog, som lægger luppen ned over selve arrangementet. Hvordan er instrumenterne struktureret i forhold til hinanden - hvilken rolle spiller de enkelte instrumenter - hvilken overordnet sammenhæng indgår de i - hvordan forholder rytmegruppen sig til leaden - hvorledes ser det overordnede formmæssige forløb ud - hvordan disponeres det musikalske stof? Dette er bare nogle enkelte spørgsmål, som kan kaste lys over den enkelte arrangementsmetode. Bogen bliver altså en grundig musikalsk indføring i kunstnernes/gruppernes kompositioner og ikke, som man ofte ser, endeløse biografier og sociologiske problemstillinger. Her i bogen er det musikken på dens egne præmisser! Endelig får musikken lov at tale sit eget sprog forhåbentlig til gavn både for den udøvende musiker, arrangør og komponist og den mere teoretisk orienterede analytiker og musikhistoriker, der nu kan sidde med den musikalske struktur og forholde den til sit eget emneområde. På denne måde er der skabt mulighed for, at de hyppigt 9

9 Indleding forekommende musikalske postulater i diverse musikbøger har hold i den musikalske virkelighed. Udover bogens formål som undervisningsmateriale har den således også en forskningsmæssig værdi. Bogens emne forældes ikke, idet der både er tale om musikalske kliché-metoder og innovative metoder, som til stadighed vil være at finde i den anglo-amerikanske musikkultur. De anvendte arrangementsmetoder i denne bog er således at finde i et hav af andre kompositioner end de her udvalgte, og de vil dermed have en almengyldig karakter. Samtidig lægges der fokus på de aspekter i den musikalske struktur og implementeringen heraf, som synes at afspejle den enkelte kompositions essens - det der en dens specielle særkende - det der gør den unik (jf. det signifikante) 2. Almengyldigheden og det unikke er i og for sig ikke et modsætningsforhold, idet den enkelte metode nok findes i mange forskellige musikstykker, mens metodens udseende og konstruktion (eksempelvis relationen til specifikke instrumenter, den generelle instrumentationen, det formale forløb m.v.) samt den musikalske ramme, stil eller kontekst, den indgår i, kan være væsensforskellig musikstykkerne imellem. Det unikke ligger således i det enkelte musikstykkes specielle karakter - dets særegne musikalske udtryk. Eksempelvis vil der være forskel på det musikalske udtryk, om det er guitar eller keyboard, der er det arrangementsmæssige udgangspunkt, og om de belyste forhold indgår i rockeller jazzsammenhæng. Dvs. hvilket primære stilistiske tilhørsforhold synes det enkelte musikstykke at have. Det sidste er dog ikke et specielt prioriteret fokus for denne bogs indhold. Bogen omhandler både rytmegruppen herunder som backingsektion, leadsektionen og deres indbyrdes forhold/samspil på teoretisk set alle repræsenterede parametre og komponenter som mulig bærer af den pågældende musiks signifikante forhold og dermed værende kernen i arrangementets specielle udformning. (Glidninger mellem de to sektioner forekommer ofte bl.a. ved at det pågældende instrument skiftevis eller samtidigt synes at kunne relatere sig til begge sektioner) 3. De enkelte kapitler vil indholdsmæssigt således enten være baseret på primært rytmegruppeforhold eller leaden som grundessensen i arrangementsmetoden samt kapitler som integrerer leaden i rytmegruppeforhold, idet konstitutionen af den pågældende metode baserer sig på forholdet mellem disse. 10

10 Blæserne integreres i rytmegruppen Blæserne integreres i rytmegruppen Definition og analyse ("Getaway") Med udgangspunkt i kompositionen "Getaway" med Earth Wind and Fire kan iagttages et meget karakteristisk rytmegruppestrum begyndende i formleddet Intro2/B2. Groovet etableres i trommer, bas, percussion, guitar og blæs. Det særprægede er, at blæserne, der er en del af leadsektion, nærmest indtager guitarens plads som kombineret harmonisk og rytmisk administrator, og derfor bliver en del af rytmegruppen i den sektion, man kunne kalde for backingsektion. Der anlægges et meget stacceret 16-delsspil - et typisk funk guitarstrum -, der understøtter den underliggende bevægelse i guitaren. Det kan bl.a. iagttages, hvorledes blæserfiguren på den rytmiske parameter er en fortsættelse af eller udbygning til guitarens strum (takt 2, 2-slaget). Ved at blæserne på denne måde bevæger sig ned i rytmegruppen opnås et mere pågående og aggressivt udtryk, idet de fremstår tydeligere og med skarpere klang end guitaren. Dette skal også ses i lyset af antallet af blæsere (3 tp og 2 trb). Der fremkommer altså en lidt utraditionel sound på backingsektionniveauet med blæserne i forgrunden, og man åbner rytmegruppen op ved at strække den ud vertikalt. Man opnår derved rent frekvensmæssigt et mere nuanceret rytmegruppe-lydbillede. Eks. 1: "Getaway" Earth Wind and Fire - Intro2/B2 Guitarens funktion er den samme som blæserne, nemlig akkordfunktion og 11

11 Blæserne integreres i rytmegruppen tydeliggørelse af 16-dels pulsunderdelingen. Guitaren kunne derfor antageligvis undværes i dette rytmegruppestrum. For at tydeliggøre dette arrangementsprincip kan man sammenligne det med Lee Ritenour's udgave af samme komposition (eks. 2). Her ser vi netop en typisk og meget idiomatisk guitarfigur, som viser sig at være en direkte kopi af blæserfiguren i EWF's udgave. Dette viser den afsmitning der forekommer instrumentfigurerne og dermed spillestilene imellem, og som specielt kan iagttages inden for funkmusikken. Hyppigt foregår denne proces fra rytmegruppen til blæsergruppen jf. det førnævnte forhold mellem guitar og blæs i eks. 1 med Earth Wind and Fire. Eks. 2: "Getaway" Lee Ritenour - Intro2/B2 Eks. 1 og 2 er samtidig et klassisk eksempel på, hvorledes man i selve rytmegruppeostinatet indlægger fælles anslagsmarkeringer (takt 2, fra 2-slaget) i dette tilfælde endda med leaden (vocal/sax). Dvs. et rytmegruppe-lock som også involverer leadsektion. Hos Earth Wind and Fire omfatter det selve omkvædsmelodien (synges "getaway i koret det pågældende sted), der er kompositionens titel, og som derved kan forstås som værende en "hookline". Dvs. en signifikant melodisk linie og/eller rytmisk struktur, der tiltvinger sig opmærksomhed eller ligefrem adskiller sig fra det øvrige musikalske stof. 12