Dansk Økonomi Efterår 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2004"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2004 Konjunkturvurdering Udflytning af arbejdspladser Vand og natur Danish Economy Autumn 2004 English summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 2200 Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 1

3 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 27 Indledning 27 International baggrund 37 Indenlandsk efterspørgsel 58 Udenrigshandel og betalingsbalance 63 Beskæftigelse, løn og priser 74 De offentlige finanser 78 Risikoscenario 81 Skattestop, arbejdsudbud og indkomstbeskatning 85 Aktuel økonomisk politik 103 Bilagstabeller 112 Kapitel II Udflytning af arbejdspladser 121 Indledning 121 Begrebsafklaring 122 Danske undersøgelser af outsourcing 128 Mål for outsourcing 134 Effekter af outsourcing analyser på brancheniveau 143 Effekter af outsourcing analyser på individniveau 154 Sammenfatning og anbefalinger 161 Kapitel III Vand og natur 175 Indledning 175 Udviklingen i vandmiljøet 178 Pesticider, miljøeffekter og værdisætning 194 Regulering af vandmiljøet 219 Alternative metoder til regulering af landbrugets pesticidforbrug 233 Samlet vurdering af alternative metoder til regulering af pesticider 257 En effektiv vandsektor 269 Regulering af brugen af grundvandsressourcen 291 Sammenfatning og anbefalinger 301

4 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 323 English Summary 355

5 TIL REGERINGEN Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 30. november Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre dele. Første afsnit omhandler konjunktursituationen og den aktuelle økonomiske politik. Andet afsnit omhandler udflytningen af arbejdspladser, og tredje afsnit omhandler vand og natur. Ud over bemærkninger på mødet er der på siderne skriftlige indlæg fra en række rådsmedlemmer. Formandskabet annoncerede indledningsvist, at den næste rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab bl.a. vil indeholde analyser af indkomstoverførslerne og finansieringen af velfærdsstaten. Konjunktursituationen og den aktuelle økonomiske politik Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening mente, at dansk økonomi langsomt er ved at komme ud af den afmatning, der har præget konjunkturerne igennem et stykke tid. Ikke mindst er der nu klare tegn på, at den private beskæftigelse stiger, og at ledigheden falder. Dog er den danske konkurrenceevne under pres fra en lavere udenlandsk lønudvikling. Hverken OECD eller EU-kommissionen forventer, at den udenlandske lønudvikling vil komme over 3 pct. i de kommende år. Formandskabet står derfor noget alene med deres vurdering af, at den udenlandske lønstigningstakt vil stige gradvist til 3½ pct. Set i lyset af usikkerheden om det internationale opsving er det helt afgørende, at forringelsen af konkurrenceevnen bringes til ophør. Formanden for DA var enig i, at der er uløste problemer på det danske arbejdsmarked. Disse problemer knytter sig til udsigten til faldende arbejdsstyrke og stigende forsørgerbyrde. Problemerne knytter sig også til for svage incitamenter til at være i beskæftigelse, til at dygtiggøre sig og til at yde en ekstra indsats. Med udgangspunkt i Velfærdskommissionens arbejde ser formanden frem til en åben og konstruktiv debat om, hvilke initiativer der skal til for at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Formanden for DA mente ligesom for- V

6 mandskabet, at det vil være relevant at se på, hvorvidt den nuværende regulering af velfærdsydelserne er hensigtsmæssig. Repræsentanten for Landsorganisationen var overordnet enig med formandskabets vurdering af den økonomiske situation og udvikling frem mod Dog mente hun, at en stigning i den offentlige beskæftigelse på personer i 2004 virker voldsom og langt fra realistisk, bl.a i lyset af de nyeste nationalregnskabstal. Med udsigt til en aftagende økonomisk vækst og en ledighed, der stabiliserer sig omkring personer de næste par år, er der efter LO s opfattelse behov for en aktiv beskæftigelsesfremmende politik. Det nævnte ledighedsniveau er væsentligt over det hidtidige lavpunkt, og det er vigtigt at gøre opsvinget bæredygtig i modsætning til forårets stimulering, der nu fuser ud i øget import. Hun var enig i formandskabets kritik af skattestoppet og understregede, at en ophævelse af skattestoppets nominalprincip er i overensstemmelse med oppositionens alternative skattestop. I relation til forslaget om at bekæmpe sort arbejde gennem fradrag for vedligeholdelse fandt hun, at tilskud er at foretrække frem for fradrag. Hun var enig i, at en sådan ordning bør finansieres gennem højere ejendomsskatter. Finansministeriets departementschef kvitterede for en udmærket rapport og erklærede sig enig i vurderingen af den aktuelle konjunktursituation. Departementschefen var imidlertid stærkt utilfreds med formuleringerne omkring den finanspolitiske holdbarhed. Hverken Finansministeriet, finansministeren eller regeringen har på noget tidspunkt sagt, at den nuværende finanspolitik er uholdbar. Han karakteriserede derfor formandskabets formuleringer som problematiske og fandt, at de er ødelæggende for en konstruktiv debat, fordi fremstillingen let kan misforstås. Han understregede, at det naturligvis er i orden, at man ikke tror på forudsætningerne bag regeringens erklærede politik, men så er det det, kritikken skal rettes mod. Formandskabet udtrykte forundring over, at formuleringerne kan misforstås i den grad, og spurgte Finansministeriets departementschef, om han er enig i, at der i fravær af struk- VI

7 turreformer er behov for stramninger af finanspolitikken for at sikre den langsigtede holdbarhed. Finansministeriets departementschef svarede, at under de givne forudsætninger fremlagt af regeringen er finanspolitikken holdbar. Finanspolitikken er beskrevet i regeringens 2010-plan, og planen sikrer, at finanspolitikken er holdbar. Formandskabet bemærkede, at det i flere af Finansministeriets publikationer fremgår, at en holdbar finanspolitik kræver strukturreformer, og formandskabet fandt, at uenigheden i vid udstrækning er en strid om ord. Som det fremgår af rapporten, er den væsentligste bekymring manglen på nye initiativer. Finansministeriets departementschef replicerede, at regeringen har fremlagt analyser, der viser, hvad der skal til for at sikre den langsigtede holdbarhed i finanspolitikken, og at regeringen naturligvis har tænkt sig at tage de nødvendige initiativer. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt ikke, at der burde være uenighed om substansen i diskussionen om de finanspolitiske problemer. Imidlertid er vurderingerne af de langsigtede udfordringer for den danske økonomi kraftigt overdrevet, og problemerne er noget regeringen selv har skabt gennem ufinansierede skattelettelser, skattestoppet og manglende initiativer i beskæftigelsespolitikken. Han udtrykte sig især kritisk over for Velfærdskommissionens vurdering af problemets omfang, da denne efter hans mening ikke tager højde for en række forskellige forhold. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef bemærkede, at formandskabet burde overveje præsentationen af problemstillingen. Han gjorde endvidere opmærksom på, at internationale organisationer som OECD og EU vurderer dansk økonomi som sund, og at regeringen udmærket er klar over behovet for reformer for at finansiere morgendagens velfærd. En af de særlige sagkyndige, Niels Thygesen tilkendegav, at VII

8 formandskabets bidrag er positivt for debatten, herunder specielt diskussionen om de forskellige strategier til at løse problemet er god og nuanceret. Der var god grund til at gøre opmærksom på problemstillingen, da nye initiativer til reformer er i venteposition, indtil Velfærdskommissionen kommer med sine anbefalinger. Repræsentanten for DI beklagede, at formandskabet havde formuleret sig, så det kan misforstås. Han fandt, at det er oplagt, at der er problemer på længere sigt, hvis den nuværende finanspolitik fastholdes uændret, men der er stor usikkerhed om størrelsesordenen. Yderligere en række rådsmedlemmer fandt det på baggrund af kritikken fra finansministeriets departementschef uheldigt, at formuleringerne om den finanspolitiske holdbarhed kan misforstås og opfordrede formandskabet til at genoverveje fremstillingen. Formandskabet noterede sig kritikken og beklagede, at formuleringerne kunne misforstås. Formanden for Dansk Metal bemærkede, at diskussionen om de demografiske udfordringer, som Danmark står overfor i fremtiden, er væsentlig. Det er i den sammenhæng vigtigt at vurdere, hvorvidt man bør følge en opsparingseller en tilpasningstrategi. Desuden er det vigtigt, at man får flere ud på arbejdsmarkedet ved at investere i uddannelse. Han understregede, at han var enig i formandskabets analyse og konklusion af, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe nominalprincippet og i stedet sænke skatterne på arbejdsindkomst. Formanden for Finansrådet kunne tilslutte sig konjunkturprognosen og tilføjede, at regeringens forårspakke var rigtig. Med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed i Danmark konkluderede han, at man står over for betragtelige udfordringer, og at gældsnedbringelse og opsparing ikke alene kan løse holdbarhedsproblemerne. I stedet for gældsnedbringelse skal marginalskatten sænkes, specielt top- og mellemskatten. Vedrørende regeringens skattestop bemærkede formanden, at skattestoppet har en disciplinerende effekt på de offentlige udgifter, men det udgør samtidig en spændetrøje for omlægninger af skattestrukturen. Han var VIII

9 således enig i formandskabets analyse af nominalprincippet og tilføjede, at analysens konklusioner sandsynligvis undervurderer gevinsten ved at afskaffe nominalprincippet og sænke indkomstskatterne. Formanden kunne derimod ikke tilslutte sig forslaget om at reducere sort arbejde via indførelse af fradragsret for vedligeholdelse af ejerboliger finansieret ved en højere ejendomsværdiskat. Forslaget vil komplicere skattesystemet og sandsynligvis føre til øget lønpres. Endvidere er selektiv erhvervspolitik uheldig. Slutteligt bemærkede han, at han er enig i formandskabets vurdering af stabilitets- og vækstpagten. Repræsentanten for Dansk Industri tilsluttede sig formandskabets syn på dansk og international økonomi. Han mente, at den internationale vækst har været meget høj, og at den har toppet. Beklageligvis har Danmark kun fået beskeden glæde af denne vækst på grund af den svage udvikling i Tyskland, svækkelsen af dollaren og høje danske lønstigningstakter. Han tilsluttede sig også formandskabets bemærkninger om, at en række landes budgetproblemer er selvforskyldte, og var ligeledes enig i, at det vil være meget forkert at ændre stabilitets- og vækstpagten, blot fordi en række lande ikke er i stand til at overholde den. Det er mere hensigtsmæssigt at ændre pagten, når de nuværende problemer er overstået. Økonomi- og Ervervsministeriets departementschef kunne overordnet tilslutte sig formandskabets konjunkturprognose. Han opfattede formandskabets vurdering om, at der ikke er behov for yderligere finanspolitiske lempelser som udtryk for, at formandskabet har fået et mere positivt syn på forårspakken, end der blev givet udtryk for, da den blev fremlagt. Formanden for Dansk Handel & Service var enig i konjunkturprognosen og i formandskabets analyse og konklusioner omkring nominalprincippet. Specielt er det vigtigt at sænke topskatten, da dette vil forbedre den bekymrende udvikling i den danske økonomi i forhold til 2010-planen. På trods af den stærke konjunkturudvikling kan målene i 2010-planen ikke opfyldes uden strukturpolitiske tiltag. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erklære- IX

10 de sig overordnet enig i konjunkturvurderingen. Han fandt regeringens skattestop problematisk, da det i dets udformning er meget fundamentalistisk. Nominalprincippet medfører, at skattesystemet ændres tilfældigt med inflationen, og han fandt det mere hensigtsmæssigt at anvende råderummet på lempelser i arbejdsindkomstbeskatningen, hvilket vil bidrage til at øge beskæftigelsen og velstanden i samfundet. Præsidenten for Landbrugsraadet kunne ikke tilslutte sig den generelle bekymring hos formandskabet og i debatten generelt angående den finanspolitiske holdbarhed. Således mente han, at diskussionen af holdbarheden har taget en forkert retning, specielt i lyset af den seneste gunstige udvikling i konjunkturerne. Præsidenten for Landbrugsraadet var derimod enig i formandskabets konklusion om, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe nominalprincippet og i stedet sænke skatterne på arbejdsindkomst. Formanden for Handel, Transport og Serviceerhvervene delte formandskabets forventning til den økonomiske vækst i Dog venter han en lidt anden sammensætning i beskæftigelsesudviklingen, da beskæftigelsesvæksten i de kommende år især vil være i serviceerhvervene. De langsigtede udfordringer for dansk økonomi tilsiger et behov for en ny langsigtet plan for dansk økonomi f.eks. en plan, der tager højde for Velfærdskommissionens anbefalinger. Han erklærede sig som en stor tilhænger af skattestoppet, især den disciplinerende virkning af skattestoppet med hensyn til den offentlige udgiftsstyring, men mente, at der bør være plads til omlægninger, uden at det fører til højere skatter. Formanden tilkendegav, at han er modstander af højere ejendomsskatter, men tilhænger af mindre regulering på boligmarkedet. Han anså formandskabets forslag om vedligeholdelsesfradrag som mere regulering og påpegede, at sort arbejde udspringer af et højt skattetryk og manglende kontrol. Nationalbankdirektøren var ikke uenig i konjunkturprognosen, skønt de seneste tal fra nationalregnskabet var mindre positive end forventet. Han betvivlede dog værdien af at inkludere skøn for 2007 i prognosen, da forventninger- X

11 ne til 2007 til forveksling ligner skønnene for Angående vurderingen af renteudviklingen påpegede han, at den amerikanske og europæiske centralbank reagerer på inflationsudviklingen, og inflationen er derfor afgørende for renteudviklingen. Nationalbankdirektøren kunne generelt tilslutte sig formandskabets holdning til stabilitets- og vækst- pagten, men bemærkede, at forslaget om omsættelige kvoter for EU-landenes offentlige udgifter i praksis vil være svært at gennemføre. Han tilsluttede sig til dels formandskabets analyse af det hensigtsmæssige i at afskaffe nominalprincippet til fordel for skattelettelser på indkomst. Han bemærkede imidlertid, at man skal være opmærksom på, at grænsehandlen påvirkes negativt, hvis punktafgifterne tillades at stige med inflationen. Nationalbankdirektøren var ikke begejstret for formandskabets forslag om fradrag for vedligeholdelse af ejerboliger finansieret ved en højere ejendomsværdiskat og henviste til dårlige erfaringer på området. Endelig støttede han formandskabets vurdering af, at der ikke er behov for en finanspolitisk lempelse, og vurderede, at målsætningerne indeholdt i 2010-planen er vigtige, men at der mangler nye initiativer for at opfylde planen. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd erklærede sig enig med formandskabet vedrørende 2010-planen og de langsigtede udfordringer som følge af den demografiske forskydning mod forholdsvis flere ældre i befolkningen. Hun fandt det vigtigt at fortsætte gældsafviklingen, men også at gennemføre reformer efter 2010, der passer til problemerne. Hun mente endvidere, at det er vigtigt, at skattestoppet og nominalprincippet ophæves, og at fokus på lempelse af skatten på beskæftigelse øges. Især bør der gennemføres tiltag målrettet bunden af indkomstskalaen, f.eks. gennem et større beskæftigelsesfradrag, der vil bidrage til at mindske skævvridningen i økonomien. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen fandt, at opjusteringen af stigningen i arbejdsstyrken i forhold til Dansk Økonomi, forår 2004 er meget stor, og spurgte, om det ikke er muligt at forudse udviklingen i arbejdsudbuddet bedre. Han fandt det prisværdigt, at usikkerheden vedrørende konjunkturbilledet belyses ved risikoberegninger, og mente endvidere, at analysen af nominalprincippets virk- XI

12 ning på samfundsøkonomien er vigtig. Formanden for Håndværksrådet kvitterede for en interessant rapport og fandt især forslaget om et skattefradrag for vedligeholdelse spændende. Han var enig i, at et sådant fradrag vil forbedre arbejdsdelingen i økonomien og skabe den slags jobs, der ikke flytter til Kina eller Indien. Formanden for Håndværksrådet mente dog, at man bør tage skridtet videre og udbrede en sådan ordning til også at gælde serviceydelser, hvilket man har haft succes med i Finland. Den finske model opererer med et ubureaukratisk loft over det årlige fradrags størrelse på kr., der kan anvendes på boligvedligeholdelse, omsorg og plejeopgaver. Han tilkendegav, at han også er enig i, at et sådant fradrag bør finansieres gennem stigende ejendomsskatter. Formanden for Håndværksrådet fandt det også fornuftigt at ophæve skattestoppets nominalprincip og bruge pengene på målrettede skattelettelser som f.eks. en udbygning af det allerede vedtagne beskæftigelsesfradrag. Dog mente han, at fastlåsningen af ejendomsværdibeskatningen ikke skal ophæves på en gang, da det især vil være hårdt for de unge boligejere. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen vurderede, at værdien af, at 2007 indgår i prognosen, ikke er stor, og konstaterede, at formandskabets forventninger om et fald i kontantprisen på boliger endnu en gang er udskudt. Formandskabet fandt, at der havde været bred enighed om vurderingen af konjunktursituationen. Diskussionen af kapitlet var beklageligvis blevet præget af Finansministeriets og andres kritik af formandskabets formuleringer vedrørende finanspolitikkens manglende holdbarhed. Formandskabet tilkendegav, at man til pressen loyalt ville gengive diskussionen fra rådsmødet, herunder at Finansministeriet aldrig har skrevet, at finanspolitikken er uholdbar. Formandskabet ville også fremlægge sit eget syn på sagen, nemlig at finanspolitikken er uholdbar i fravær af de nødvendige reformer, og at formandskabet især er bekymret over manglen på nye initiativer i beskæftigelsespolitikken. Manglen på initiativer gør det vanskeligt at nå den krævede stigning i beskæftigelsen i henhold til 2010-planen, og nye oplysninger om den ventede befolkningsudvikling peger på, XII

13 at problemets omfang kan være større, end 2010-planen er gearet til at klare. Formandskabet finder det derfor nødvendigt, at 2010-planen suppleres med en ny plan, der rækker ud over Denne nye plan må under ingen omstændigheder slække på kravene, der er angivet i 2010-planen med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen og de offentlige udgifter. Formandskabet pegede i den forbindelse på, at ophæves nominalprincippet, kan merprovenuet herfra inden for rammerne af uændret holdbarhed i de offentlige finanser anvendes til at finansiere flere af de lempelser af personbeskatningen, som en del af rådets medlemmer efterlyser. Som svar på flere rådsmedlemmers kritik af forslaget om at bekæmpe sort arbejde gennem fradrag til vedligeholdelsesarbejde af ejerboliger fremførte formandskabet, at et sådant fradrag vil være mere potent end lempelser af topskatten. Formandskabet anerkender, at et sådant fradrag kan være administrativt tungt, og påpeger derfor, at en tilskudsordning vil være en ligeværdig løsning. Finansministeriets departementschef var tilfreds med, at formandskabet loyalt ville gengive Finansministeriets synspunkter over for pressen, og opfordrede endnu en gang formandskabet til at reflektere over Finansministeriets indvendinger mod den fremstilling, som formandskabet anvender, når de diskuterer holdbarheden i finanspolitikken. Udflytning af arbejdspladser Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening vurderede, at udflytning af arbejdspladser er en udfordring, der kan mødes. Samtidig giver globaliseringen mulighed for at skabe nye danske arbejdspladser. Formanden for DA fremhævede aftalesystemet, som har lagt stadig mere ansvar ud på de enkelte arbejdspladser og på den måde øget fleksibiliteten. Han pegede på, at den største trussel er de mange velmenende kræfter, som hele tiden vil bremse udviklingen gennem lovregulering. Han fandt ingen grund til at svageliggøre de ufaglærte, da mange af dem har et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet i kraft af voksen- og efteruddannelsessystemet. Formanden for DA mente, at de igangsatte trepartsdrøftelser på voksen- og efteruddannelsesområdet bør XIII

14 føre til en styrkelse af den del af indsatsen, der medvirker til omstillingsevnen på arbejdsmarkedet. En hindring for et højere uddannelsesniveau er det faglige niveau i folkeskolen. Knap hver femte elev forlader folkeskolen med så store læsevanskeligheder, at det ikke vil være muligt for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse. Repræsentanten for Landsorganisationen erklærede sig enig i, at det er væsentligt, at enkelte faggrupper ikke kommer i klemme under outsourcingens pres på arbejdsmarkedet. En bedre uddannelse er den bedste måde at imødegå dette pres på. Der er allerede nedsat et trepartsudvalg, der skal drøfte problemstillinger i forbindelse med efteruddannelse. Resultatet af disse drøftelser afventes med interesse. Hun tog afstand fra formandskabets forslag om at lade satsreguleringen følge lønningerne for de ufaglærte og påpegede, at kompensationsgraden allerede er faldet. Skattelettelser til de lavest lønnede er en god ide, men også en dyr ide. Det beskrevne forslag om løntilskud kan bruges, men der findes allerede i dag ordninger, der, hvis de benyttes som beskrevet, vil være gode til at løse problemerne for personer, der har behov for at genoptræne deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formanden for Dansk Metal mente også, at uddannelse er vigtig. Det er af betydning, at flere får en uddannelse, og at flere får mere uddannelse. Der skal oprettes flere elev- og praktikpladser, men der bør ikke indføres forskellige elevlønninger, ligesom der heller ikke skal indføres forskelle i uddannelsesstøtten på universiteterne. Han så i øvrigt ligesom repræsentanten fra Landsorganisationen frem til analyserne fra trepartsudvalget. Til sidst gjorde han opmærksom på, at yderligere forskning kan finansieres ved en fjernelse af skattestoppet. Formanden for Finansrådet fandt det vigtigt at afdramatisere globaliseringens konsekvenser, men at det forudsætter en uddannelsesindsats. Han var enig med formandskabet i, at der ikke bør ydes selektiv erhvervsstøtte, og at den meget omtalte pick the winner -strategi ikke skulle følges. Repræsentanten for Dansk Industri mente, at formandskabet XIV

15 har udarbejdet en udmærket analyse af globaliseringens udfordringer, men var ked af overskriften, der kunne have afspejlet en mere optimistisk tilgang med fokus på nye muligheder for at skabe arbejdspladser. Dansk Industri vil teste, om Danmark angriber globaliseringen godt nok ved at se på, hvordan lovinitiativer påvirker danske virksomheders muligheder for at drage fordel af de nye globale markedsog produktionsvilkår. Et nyt lovforslag om en stramning af de internationale sambeskatningsregler er i den forbindelse et skridt i den forkerte retning. Repræsentanten for DI fremførte endvidere, at det høje danske lønniveau stiller krav om høj produktivitet. Dette kræver store investeringer i viden, knowhow og fysisk kapital. Han understregede også behovet for opkvalificering af arbejdsstyrken og efterlyste en ændret holdning til alder. Udgangspunktet burde være en tilstedeværelse på arbejdsmarkedet til op i 60-årsalderen. Det ville give anledning til et ændret efteruddannelsesmønster i forhold til i dag, hvor mange fra 50-årsalderen indstiller sig på at skulle forlade arbejdsmarkedet som 60-årig og derfor ikke ser nogen grund til fortsat at dygtiggøre sig. Repræsentanten for DI var uenig i kritikken af IFU. Han havde læst evalueringsrapporten med den modsatte konklusion og fandt ikke kvantitativt belæg for formandskabets konklusion. Han mente, at de støttede projekter er veldrevne og fremmende for udviklingen i de fattigste udviklingslande. Han gjorde opmærksom på, at halvdelen af verdens fattige bor i Kina og Indien, og at der derfor kan være gode grunde til støtte investeringer i disse lande. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef fandt, at analyserne er glimrende, og at kapitlet er præget af en positiv indgangsvinkel til problemstillingen. Han mente dog, at det i forbindelse med globalisering er vigtigt at have et bredere sigte. Der skal således ikke kun fokuseres på de job, der forsvinder ud af landet, men også på de job, der aldrig oprettes i Danmark. Det er den samlede virkning, der er den interessante. Hvis Danmark skal høste gevinsterne ved globaliseringen, er det vigtigt at gennemføre reformer. Formandskabet peger på uddannelsesområdet, og han var enig i, at dette område er vigtigt. Der er allerede gennemført reformer, hvis virkning stadig er ukendt. Herudover er der nedsat et trepartsudvalg, der skal se på efteruddannelse. Det XV

16 er på uddannelsesområdet vigtigt at se på incitamenterne. Formanden for Dansk Handel & Service kvitterede for et interessant kapitel om globaliseringen. Outsourcing bliver i kapitlet forsøgt beskrevet både kvalitativt og kvantitativt, og effekten på løn og beskæftigelse bliver kvantificeret. Det var hans klare vurdering, at outsourcing er på vej op, også selvom det endnu ikke kan konstateres i statistikkerne. Med hensyn til analyserne og forslagene fandt han vinklen for negativ, da der primært fokuseres på effekterne af omkostningsstyret outsourcing og effekten af denne for de ufaglærte. Der bør i stedet ses på de muligheder, der findes for den højt kvalificerede arbejdskraft, og der bør fokuseres på videns- og innovationsmiljøer. Han erklærede sig enig i, at det er vigtigt med en øget indsats på uddannelsesområdet, men var til gengæld uenig i, at den offentlige støtte primært bør gå til ufaglærte. Det er vigtigt, at indsatsen sker bredt, således at der også er offentlig støtte til personer med en videregående uddannelse. Der er mange barrierer for efteruddannelse for den enkelte. Det er således vigtigt, at en eventuel uddannelseskonto kan udnyttes af virksomheden. Dermed sikres, at efteruddannelse målrettes erhvervslivets behov. Et råderum for skattelettelser bør udnyttes til at sænke topskatten. Skattelettelser for de lavest lønnede vil give forkerte incitamenter og dermed indebære, at den nuværende uddannelsesfordeling ikke ændres. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mente, at det er vanskeligt at finde et andet land, hvor der er en lige så positiv indstilling til globaliseringen som i Danmark. Det er vigtigt, at denne positive holdning bliver fastholdt. Økonomien skal i en globaliseret verden være parat til at omstille til nye erhverv. Det er i den forbindelse vigtigt at vide, hvordan kvaliteten er i folkeskolen. I øjeblikket er kvaliteten primært beskrevet ved oplysninger fra PISA undersøgelserne, og disse er af en tvivlsom karakter. Præsidenten for Landbrugsraadet tilsluttede sig vurderingen, at udflytning hidtil kun har haft marginal betydning for beskæftigelsessituationen i Danmark. Han mente, at mange arbejdspladser ville være borte, hvis virksomhederne ikke i tide havde udflyttet eller outsourcet dele af produktionen. XVI

17 Han pegede på, at landbruget i den forbindelse har et særligt problem, da det ikke er muligt at flytte jorden, og derfor er tvunget til at leve med et højt omkostningsniveau, der gør det svært at konkurrere med produktionen i omkringliggende lande. Formanden for Handel, Transport og Serviceerhvervene fandt formandskabets analyse af udflytning af arbejdspladser meget relevant, men ville gerne have set lidt mere positive overskrifter. Han understregede, at Danmark med den nuværende erhvervs- og uddannelsesstruktur har et væsentligt bedre udgangspunkt i forhold til en lang række lande. Han var enig med formandskabet i, at opkvalificering af arbejdsstyrken er nødvendig. Han mente endvidere, at der skulle skabes nye arbejdspladser inden for turisme og andre serviceerhverv. Nationalbankdirektøren påpegede, at outsourcing ikke er et problem, der kun er dansk. Med hensyn til offentlig støtte igennem IFU kunne man måske nok blive enige om, at der kun bør ydes støtte til de allerfattigste lande, men spørgsmålet er, om dette er operativt. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd mente, at globaliseringen har mange positive elementer, og at formandskabet måske havde et lidt for negativt syn på globaliseringen, men var enig i, at udviklingen skal følges nøje. Generelt skal så mange som muligt have en kompetencegivende uddannelse. Til gengæld var hun uenig i formandskabets forslag om at målrette uddannelsesindsatsen især mod de ufaglærte. Som flere andre af rådets øvrige medlemmer ser hun også frem til resultatet af trepartsudvalgets arbejde. Generelt bør den offentlige indsats for efteruddannelse ikke kun begrænses til de ufaglærte, idet det er vigtigt med bredde. Der skal opstilles mål til at sikre det nødvendige antal elev- og praktikpladser, og der er derfor brug for nærmere analyser af mulige modeller til fremskaffelse heraf. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, påpegede vigtigheden af at se på de positive virkninger, når det gælder outsourcing. De vil dog være svært at opgøre. Eksem- XVII

18 pelvis vil der være effekter i forbindelse med en manglende oprettelse af nye job. Det er derfor nødvendigt at kigge bredere. Outsourcing er således positivt, fordi virksomheder ikke bare afventer fallit, men derimod gennemfører profitable investeringer i udlandet. Globaliseringen har selvfølgelig også negative virkninger, og det normale svar til disse er yderligere opkvalificering af arbejdsstyrken. Men der kunne måske findes alternative løsninger til at sikre, at de bogligt svage kan komme ind på arbejdsmarkedet. Man bør nøje overveje, om uddannelse altid er den rigtige løsning. Hvis unge ikke har tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik, er det typiske svar, at de skal prøve en gang til. Der må kunne findes bedre løsninger. Formanden for Håndværksrådet var enig med formandskabet i, at outsourcing er en udfordring, der skal tages seriøst. Flere rejser til Kina havde givet ham et klart billede af danske virksomheders brug af outsourcing. Outsourcing er et strategisk redskab til at fastholde konkurrenceevne og til at etablere og udbygge markedspositionen på eksempelvis de asiatiske markeder. Det er helt klart, at outsourcing ikke kun er et anliggende for de store virksomheder, også små og mellemstore virksomheder har outsourcing på dagsordenen. Det er derfor vigtigt, at støtten fra Eksportkreditfonden til små og mellemstore virksomheder fastholdes. Han var enig i, at der skal være fokus på opkvalificering, og at denne bør være livslang, også for selvstændige. Vi ved, at når den selvstændige får efteruddannelse, vil det generelle uddannelsesniveau i virksomheden stige. Det er derfor vigtigt at tænke de selvstændige med i udformningen af incitamenter til efteruddannelse. Han var enig i, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse og støttede forslaget om en undersøgelse af, hvordan virksomhedernes incitamenter til at oprette praktikpladser kan forbedres. Formandskabet henviste til, at det tidligere har beskrevet globaliseringen mere generelt og denne gang har valgt at fokusere på den mere aktuelle debat om udflytning af arbejdspladser. Formandskabet opfatter ikke kapitlet som en defensiv beskrivelse af globaliseringen, men udviklingen indebærer et pres på kortuddannede, som bedst muligt bør imødegås gennem en uddannelsesstrategi. Formandskabets XVIII

19 kritik af støtten fra IFU har taget udgangspunkt i en evalueringsrapport, som formandskabet læser på den måde, at en række projekter ville være blevet gennemført under alle omstændigheder. Formandskabets synspunkt er, at der ikke bør gives offentlig støtte til danske virksomheders etablering i udlandet, medmindre der er et specifikt bistandsperspektiv. Vand og natur Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef fandt analyserne om vand og natur relevante og var enig i vurderingen af, at der er et effektiviseringspotentiale i vandsektoren. En udvikling i retning af øget selskabsgørelse i vandsektoren vil være positiv men det er ikke nemt at opgøre værdierne af selskaberne i vandsektoren. Selskabsgørelse vil medføre øget krav om mere tilsyn af selskaberne. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gav udtryk for, at det er positivt, at der også fokuseres på nogle af de mere kvalitative aspekter af velfærd ud over blot øget forbrug. Repræsentanten for Dansk Industri gav udtryk for, at der i afsnittet om vand og natur er en række interessante analyser. Præsidenten for Landbrugsraadet var enig i vurderingen af, at de tidligere handlingsplaner omkring kvælstof og pesticidforbrug har været baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Initiativer på området bør baseres på en afvejning af omkostninger og gevinster ved tiltagene, hvilket indebærer en kvantificering og værdisætning af miljøeffekterne. Det er derfor skuffende, at formandskabet ved vurderingen af landbrugets kvælstofoverskud ikke inddrager fordelene ved reduktionen. I forhold til analyserne af pesticider savnede han en større ydmyghed. For det første er det kritisabelt, at den løbende evaluering af pesticider ikke er indeholdt i analysen, idet de mest skadelige pesticider løbende er blevet forbudt og erstattet af mindre skadelige. For det andet er det betænkeligt at overføre udenlandske værdiansættelser af miljøforbedringer til danske forhold, og det er uklart, om værdisætningen er knyttet til nitrat eller pesticider. For det XIX

20 tredje er der usikkerhed om, hvilken natureffekt der belyses. Der ses på bestanden i stedet for mangfoldigheden af arter. For det fjerde er der ikke taget højde for, at øget skovrejsning vil mindske landbrugsarealet i Endelig blev det påpeget, at der kunne være problemer med hensyn til grænsehandel ved øgede afgifter på pesticider. Formanden for Handel, Transport og Serviceerhvervene bifaldt, at formandskabet havde taget emnet op og udtrykte enighed i anbefalingerne om øget udlicitering i vandsektoren, privatisering og afskaffelse af hvile-i-sig-selvprincippet. Miljøministeriets departementschef fremførte, at der har været stadigt mere avancerede anbefalinger på miljøområdet, ikke kun vedrørende beskyttelsen af vandmiljø, men også beskyttelse af mennesker, f.eks. med hensyn til lugtgener. Han understregede, at målsætningerne i Vandmiljøplan II er opfyldt, og mente, at det giver et fortegnet billede, når det i rapporten fremføres, at den rådgivende indsats i pesticidhandlingsplanerne ikke i sig selv bidrager til målopfyldelse. Rapportens analyser af pesticidreduktion er både interessante og aktuelle. Der er allerede i dag randzoner omkring søer, og der er et arbejde i gang vedrørende drikkevandsboringer. Vedrørende forslaget om sprøjtefri zoner i forbindelse med markskel udestår en række forskellige spørgsmål i forbindelse med en eventuel implementering. Angående vandsektoren fandt han rapporten meget nyttig og reflekterede over de følelser, der kan være forbundet med en selskabsdannelse af de ca vandværker. Han henledte desuden opmærksomheden på det igangværende serviceeftersyn af sektoren. Nationalbankdirektøren pointerede, at der med pesticidafgifter kan være et problem med køb af pesticider i udlandet. Vedrørende betalingsvillighed for biodiversitet blev det angivet, at betalingsvilligheden kan være for stor, når det i praksis er andre, der skal betale. Han var enig i, at det er bekymrende, at der har været et mangelfuldt grundlag for handlingsplaner. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, udtrykte sig XX

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

RESUME. Dansk Økonomi efterår 2004. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi efterår 2004. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi efterår 2004 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Udflytning af arbejdspladser, kapitel II -Vand og natur, kapitel III

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 2000

Dansk Økonomi efterår 2000 Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2004

Dansk Økonomi Forår 2004 Dansk Økonomi Forår 2004 Konjunkturvurdering Finanspolitikkens holdbarhed Fordelingen mellem generationer Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor Danish Economy Spring 2004 English summary DET

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere