Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring

Transkript

1 Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Rapport over et udviklingsarbejde om i-læring ved UC Syddanmark, 2010 Af Carlo Grevy Den, der skriver meget, lærer meget. Den, der skriver meget og får meget respons, lærer endnu mere. Og den, der lærer interaktivt, refleksivt og i dialog med andre, lærer mest. Oversigt over dette oplæg ` 1) Problemstilling I og II. Om hvordan vi kan udvikle nye læringsformer og få bedre læring via anvendelse af it-teknologi (jf. CSCL 2010). Overvejelser og refleksioner: Hvilke behov for læring vil vi have opfyldt, og hvilke kriterier har vi? 2) Dropbox. Demonstration af, hvordan Dropbox (jf. som eksempel kan anvendes i sådan et projekt. Demonstration af læring i forbindelse med skriveprocesser. 3) Respons fra studerende. Oplæg til diskussion af muligheder. 4) Udblik hen mod i-klasserum, hvor læring ikke primært foregår i klasseværelset eller på nettet, men i et nyt integreret læringsrum, i-læringsrummet (Grevy 2005). 1. Problemstilling I og II Problemstilling I optik på studerende: I faget dansk (og tilsvarende andre fag) skal de studerende ikke kun tilegne sig færdigheder i at anvende it, fx via pc-kørekort, men også kunne opstille kriterier for og kunne vurdere, hvornår it skal i anvendelse, og hvornår det ikke er hensigtsmæssigt at anvende it, men hvor der derimod skal anvendes helt andre medier. Problemstilling II optik på os selv som undervisere: For at kunne leve op til læringsidealerne i problemstilling I skal underviseren selv eksplicit kunne udfylde rollemodellen at være kritiskreflekterende i forhold til anvendelse af forskellige medier. Forskellige former for medier kan selvfølgelig anvendes it-baserede som low-teknologi men det er vigtigt løbende at eksplicitere kriterierne for at vælge fra eller til for at kunne leve op til problemstilling I. Hvad der ligger i disse to problemstillinger, kan anskueliggøres ved at indføre to begreber, kvalifikationer og kompetencer (se gerne Mathiasen 2006, 22). Vi skelner mellem kvalifikationer og kompetencer. En kvalifikation er fx evnen til at fortælle en vittighed. Kompetencen er derimod evnen til at lade være med at fortælle den. Kvalifikationer kan også siges at være det, vi har i rygsækken, hvorimod kompetencer er evnen til at finde vej. Hvis der er det rette og hverken for lidt eller for meget i rygsækken, så kan man bruge det på sin færd. Men har man det forkerte i rygsækken, eller er den blevet for tung, så kan det være til besvær. Til rejsen pakker man et velvalgt indhold i rygsækken, så man kan kommer derhen, hvor man nu skal. 1

2 Når vi snakker it, kan det derfor være vigtigt at vide, om vi snakker kvalifikationer eller kompetencer. Det kan dog være svært og om end umuligt at vide, hvilke it-kvalifikationer, der er vigtige, før man ved, hvor man skal hen. Hvis vi ikke kender behovene, er det svært at vide, hvad vi skal pakke. Nogen gange kan det synes sådan, at vi forsøger at dække it-behov, før vi har et behov. Vi skal jo have it med. Det svarer lidt til at spise, før man er sulten. Det bliver lidt meningsløst og også lidt ulystigt. Der er derfor gode grunde til at snakke både kvalifikationer og kompetencer, om hvad der fører hvorhen. Snakker vi kvalifikationer, snakker vi forskelligt software og hardware, men er det kompetencer, så gælder det, om vi vil slukke eller tænde for det. Det er to forskellige aspekter, og det kan måske være en god ide at være enige om, om det er det ene eller det andet, vi snakker om og vil have på dagsordenen. Eksempler på kvalifikationstænkning - Folkeskolelærere skal anvende mere it i undervisningen. - Der skal strøm på undervisningen. - De studerende skal selv lære at bruge it. - At bruge Smartboard er bedre end at bruge en overheadprojektor. - De studerende skal lære at bruge Smartboard, for det har de allerede ude på mange skoler. Eksempler på kompetencetæning - Folkeskolelærere skal lære at bruge it ud fra specifikke læringsbehov. - Vi skal lære at bruge it, hvor vi har konkrete læringsbehov. - Vi skal slukke og tænde på it en eller bruge anden it, hvis det i højere grad lever op til vores kriterier. - De studerende skal tilegne sig kompetencer, så de kan forholde sig refleksivt-kritiske i forhold til deres egen anvendelse af it - Nogle medier er ikke i sig selv bedre end andre det er målet for læringen og vurderingen af, hvilke kriterier der opfyldes, der er afgørende for, om man fx bruger low-teknologi eller high-teknologi - De studerende skal evt. vide noget om Smartboard, og de skal vide, hvornår de skal tænde den og slukke for den. De to aspekter, kvalifikationer og kompetencer, må ikke ses uafhængige af hinanden. At fastholde dette i undervisningen kan netop være med til at kvalificere de studerendes kompetencer på området. Se figur 1. Hvilke mål har vi, og hvilke behov vil vi have opfyldt. Hvilke kriterier har vi for, hvad der er god og dårlig læring; hvad er det fx it skal hjælpe til med i læringen? 2

3 Figur 1. Oversigt over fokusområder behov, kriterier og mål Danskfaget Tekster - eksplicit om medier - kulturteknikker Kommunikation Konstruktion Tolkning Læring Studerende elever i-læring i-rum (net, klasserum) interaktion interdisiplinær arbejdsformer studieformer synkron on and off mundtlighed skriftlighed Behov? Kriterier - Mål hvad vil vi have bliver bedre? - Mål fx hvordan dialogen og læringen bliver bedre - Hvilke tegn har vi på det Ydre krav Samfundet Socialicering Selvlæringsprofilering Kvalifikationer Refleksion Metaniveau kompetencer Tolkningkompetencer Tilblivelseskompetencer ( færdige studerende elller klar til at indgå i læreprocesser) 3

4 2. Dropbox en mappe for deling af fælles filer Til demonstration af, hvordan der kan arbejdes bevidst med forskellige måder at kommunikere på i klasserummet, bruger vi Dropboxen. Se Demonstrationen og nedenstående undervisningsforløb skal ses som et eksempel, hvor overvejelserne i problemstilling I og II er indtænkt. Der er to fordele ved programmet: Det er gratis, og det er simpelt. I praksis fungerer det som en almindelig mappe på computeren, som man har sine dokumenter i. Programmet sørger dog for, at fx alle på et hold eller i en arbejdsgruppe deler denne mappe. Gemmer man et dokument, så sørger programmet for, at dokumentet dukker op på alle pc er. Slettes eller ændres noget i dokumenterne, så sker det hos alle brugere. Der er altså ikke tale om en platform helt ligesom Black Board. Der er ingen kommunikationsstruktur, hvorfor de studerende eller man selv som arbejdsgruppe skal etablere færdselsregler for, hvad man kan og gør. Det kan ses som en del af læringen, det at man udvikler færdselsregler (regler for, hvem der gør hvad der er altså tale om eksplicitering af sociale relationer, interaktioner og dialogomstændigheder ved dette rum, som kan betegnes som et i-klasserum). Danskgruppen har i en periode forsøgt sig med at kommunikere og udarbejde projekter via et sådant i-læringsrum. Det interessante er ikke det tekniske, men hvordan man får etableret relationerne mellem aktørerne i i-rummet. På danskhold 2006 arbejder vi med skriveprocesser, som i sig selv kan betragtes som sociale processer. Det er muligt, at skrivning langt hen ad vejen opleves og betragtes som individuelle processer, men vi skriver altid på baggrund af andres produktioner og med henblik på forventninger hos modtagerne. Så vi skriver altid ud fra konkrete sociale omstændigheder og bruger omvendt altid tekster til at skrive os ind i problemstillinger. Det er vigtigt, at de studerende kan se de fordele, de bevidst kan drage af dette. Til dette projekt arbejder vi bl.a. med procesorienteret skrivning og med imitatio-skrivning. Det er to forskellige tilgange, som de studerende skal bevidstgøres om. Der er to muligheder: 1) at læreren fortæller om det, tell it men langt bedre er, 2) at de studerende får det demonstreret, show it. Med it kan vi samtidig have et helt nyt aspekt med, nemlig de studerendes erkendelser: experience it! Målet for undervisningen går således ud på ud over at de studerende skal kunne undervise i procesorienteret skrivning og i imitatio-skrivning at de skal kunne reflektere over og vurdere, hvad der vil fungere i undervisningen. De skal tilegne sig kompetencer, så de kan vurdere, hvad der er godt og skidt. Men de skal også gøre sig nogle erfaringer med, hvorvidt det ene skrivekoncept er bedre end det andet. Emnet er samtidig et medieemne, for de studerende kommer til at reflektere over deres egen anvendelse af mediet Dropbox og over, hvordan det ud fra bestemte kriterier kan anvendes som læringsplatform. Det gælder fx i elevernes hjemmearbejde (netundervisning) eller i klasserummet eller hvis dette ses som et samlet koncept i i-klasserummet, i-læringsrummet eller måske blot i-klassen, som vi kunne kalde det. For de studerende ser formålet således ud: at de kvalificerer deres kompetencer inden for skrivepædagogik og vejledning i skrivning, så de kan reflektere over og lave målsætningsarbejde i forhold til komplekse samarbejdsformer, bl.a. ved brug af forskellige it-kommunikations-platforme. Delmål: Seminaret fører frem til, at de studerende kan reflektere over fordele og ulemper ved procesorienteret skrivning og imitatioskrivning i forbindelse med brug af it-understøttet interaktivitet på nettet. 4

5 Det praktiske eksempel med Dropbox er ret beset banalt. Der etableres på forhånd følgende mapper, som de studerende lægger resultaterne af deres tekstarbejde i. Seminaret, der varer seks timer, er relativt stramt struktureret. De studerende skriver i én periode, læser i en anden, kommenterer i en tredje. Og løbende er der fælles drøftelser, forklaring og eksplicitering af de såkaldte færdselsregler. Mapper, de studerende arbejder i 1) øvelse 1 brainstorm 2) øvelse 2 udarbejdelse af lille tekst samt respons 3) øvelse 3 aflevering færdig tekst 4) refleksion 1 procesorienteret skrivning 5) refleksion 2 imitatio 6) refleksion 3 refleksion over brugen af Dropbox. Arbejdsfaser formiddag 1) Brug af Dropbox, idémylder fælles; de studerende skriver og lægger anonymt forslag til tema eller emne at skrive om. 2) Del og stjæl-princippet se hinandens dokumenter. 3) Fælles drøftelse og sparring to og to ud fra deres gennemlæsning af de anonyme forslag. 4) Udformning af teksteksempel på 5 til 10 linjer. Der arbejdes to og to. 5) Fælles læsning, fælles drøftelse og uddelegering af responsarbejdet (så alle får mindst en respons). 6) Udformning af færdig tekst, som lægges i Dropboxen. 7) Fælles gennemgang af de tekster. Arbejdsfokus eftermiddag 1) Der laves 3-4 øvelser inden for forskellige genrer. 2) Refleksioner. Refleksionsopgave 1 til de studerende. Refleksion: kort respons, lægges til sidst i dokumentet, laves af tomandsgruppen. Svar på: Var det let eller hårdt at komme i gang med skrivningen? Blev det lettere, da der blev dannet en lille arbejdsgruppe? Hvordan fungerede del og stjæl-fasen for jer? Jeres vurdering: Hvordan vil I selv kunne bruge dette i jeres undervisning? Refleksionsopgave 2 til de studerende: 1) Hvad har du lært om skrivning og fremtidig vejledning om skrivning? 2) Hvad har du lært om procesorienteret skrivning begrænsninger og muligheder? 3) Hvad har du lært om imitatioskrivning hvad er dine erfaringer fra dagens arbejde? 4) Hvad mener du, at it birager til i forhold til almindelig klasserumsundervisning (her har vi jo bl.a. brugt Dropbox)? 5) Opsummer, hvad der er helt nyt for dig, og hvor du mener, der er potentialer i forhold til din fremtidige rolle som skrivevejleder? I afsnit 3 nedenfor ses studerendes refleksioner. Udblik i forhold til denne seminardag med skrivepædagogik understøttet af Dropbox: I en vurdering kan man drøfte, om de studerende lige så godt kunne have gjort arbejdet uden brug af it eller via 5

6 brug af andet software. Har de studerende fx i langt højere grad haft adgang til hinandens tekster, som de har kunnet lade sig inspirere af, da de anvendte it? At afdække sådanne forhold kan efterfølgende gøres via spørgeskemaer etc., der også i sig selv vil virke ind på de studerendes fokus og bevidsthed om og refleksion over de it-understøttede dialogiske processers betydning for deres skriftproduktion. 3. Respons fra de studerende Her følger input fra nogle studerende. Det er deres refleksioner over arbejdet og disse kan give anledning til drøftelser over og til at få gode ideer om, hvordan i-klasse-arbejdet kan komme til at udnytte flere dialogformer endnu mere bevidst. Dette arbejde er ikke færdigt. 1) Hvordan har Dropbox mulighed for at gøre kommunikation eller interaktion bedre eller anderledes end almindelig klasserumsundervisning? Det er relativt let at navigere i Dropbox, og jeg er sikker på, at eleverne hurtigt vil blive fortrolige med systemet. De kan bruge Dropbox som et interaktivt værktøj i deres skriveprocesser. Det er let at få adgang til alle tekster og vil give mulighed for en anderledes kommunikationsform i det kreative klasserum. Det var nemt, at mange på en gang skulle arbejde i de samme dokumenter. Dokumenterne var lette at finde, og den efterfølgende præsentation i plenum var let og enkel. Det er en meget hurtigere proces, end fx hvis man skulle gemme på et usb-stik og derefter fremlægge på den tilkoblede computer. Ligeledes processen med at rette eller tilskrive i hinandens dokumenter var enkelt og let. Det var nemt at arbejde i de samme dokumenter og om de samme opgaver. Også de studerende, som ofte har problemer med it, var hurtigt med på, hvordan boxen fungerede. 2) Giver Dropbox anledning til andre muligheder end fx Black Board? På Black Board kan vi ikke rette i teksterne, og vi har derfor ikke samme mulighed for at arbejde effektivt og interaktivt. I Dropbox kan man rette og tilskrive i dokumenterne, og alle på holdet vil få de samme oplysninger. Dette er ikke på samme måde muligt på BB. Her kan den studerende kun lægge en vedhæftet fil. Det virker ikke så offentligt og direkte som i Dropbox. Jeg mangler måske muligheden for selv at kunne organisere i mapper m.m. Hvis jeg rokerer rundt på dokumenterne og ordner dem i mit eget system, vil jeg jo gøre det i alles Dropbokse!! To år efter vi dimitterer, mener jeg, at de lukker vores adgang. Derfor er det jo også lækkert at have materialet i boxen til fremtidig afbenyttelse. 3) Kan du give eksempler på, hvordan du har anvendt Dropbox andre og nye muligheder for at kommunikere eller interagere med medstuderende eller din underviser? Da vi arbejdede med systemet, kunne vi hurtigt give respons, skrive noter og kommentere hinandens tekster samtidigt. En spændende og anderledes måde at arbejde med skriftlighed. På lørdagsseminaret fungerede Dropbox helt optimalt. Det var let at gå til de stillede opgaver, rette i hinandens dokumenter, tilskrive i sit eget dokument og lægge det færdige produkt ud. Brainstorm var ligeledes let at mangfoldiggøre i et dokument til at arbejde videre ud fra. 6

7 I forbindelse med procesorienteret skrivning var denne box optimal. Det var nemt at brainstorme, skrive, give feedback og rette. Samtidig lå dokumenterne til offentligt skue, så alle kunne følge med i processen. Carlo Grevy 4) Kan du give eksempler på, hvordan Dropbox har givet eller potentielt har mulighed for at give nye muligheder for læring? Elever med særlige vanskeligheder kan sikkert anvende systemet i den daglige undervisning, da de i vid udstrækning foretrækker at arbejde ved pc det giver en fleksibilitet og ny tilgang i læringsmiljøet. Jeg tror bestemt, at det er et godt værktøj i den fremtidige undervisning, hvor der er fælles skriveopgaver. Mulighed for ny læring er også mulig, da vi kan se hinandens dokumenter og blive inspireret eller stjæle gode ideer. Det kan blive en rigtig god databank, som man kan benytte ud i fremtiden efter behov. Jeg ved ikke, om der er mulighed for læring. Men muligheden for vidensdeling gør jo, at man skal tage stilling til andres produkter. Dropbox gør også oprør med de privatpraktiserende lærere, da man jo i en sådan box deler eventuelle dokumenter. 4. Udblik hen mod et koncept for i-læring Netundervisning (tidligere fjernundervisning ) Netdag Klasserumsundervisning Figur 2. Traditionel opfattelse af forholdet mellem net- og dagundervisning I traditionel undervisningstænkning ses klasserummet som det primære. Netundervisning ses ikke altid på niveau med klasserumsundervisningen men som et sted, man forsøger at overføre gode erfaringer til fra klasserummet. 7

8 Net-læring (e-læring) I-læring I-klasserummet Klasserumstænkning Figur 3. I-læring. Et koncept, hvor erfaringer og aspekter fra e-læring og klasserummet inddrages som et hele, og hvor klasserumstænkningen og net-lærings-tænkningen kun optræder perifert og rudimentært It-understøttet læring (CSCL) giver mulighed for at eksplicitere og muliggøre flere dialogformer. Det er ikke det kvantitative aspekt, men de læringsmæssige aspekter og skriftsprogets potentielle erkendelseshorisonter, der her trækkes ind. Steen Larsen har formuleret det sådan, at lærerne i den danske folkeskole bliver klogere, fordi de taler så meget (se også Larsen 2001). I det omfang, at de studerende og eleverne via it-understøttet læring får langt større mulighed for at skrive, vil jeg formulere det således: Den, der skriver meget, lærer meget.med fokus på de it-understøttede muligheder for interaktioner og dialoger, gælder det også, at den der interagerer meget via it-understøttende platforme lærer endnu mere. Og den, der bliver bevidst om sin egen mulighed for at anvende relevante it-understøttende platforme og også har udviklet kompetencen til det, lærer mest. Så den, der skriver meget, lærer meget. Den, der skriver meget og får meget respons, lærer endnu mere. Og den, der lærer interaktivt, refleksivt og i dialog med andre, lærer mest. 8

9 Litteratur Christiansen, René B. og Carlo Grevy(2004 ): Fra image til identitet - om fjernundervisning, læring og interaktion i læreruddannelsen. I: Unge Pædagoger 6, 1-4, CSCL (2010): Computer-supportet collaborative learning, på Wikipedia.org: Grevy, Carlo (2005): Fra e-læring til i-læring - om interaktion i fjernundervisningen. I : It og professionsuddannelse - erfaringer fra folkeskolen, lærer- og pædagoguddannelsen (red.: Jens Jørgen Hansen, Torben Kure Marker og Finn Wiedemann), Syddansk Universitetsforlag, Larsen, Steen (2002): Ingen kan lære andre noget nyt mod et nyt læringsbegreb, Mathiasen, Helle (2006): Undervisning og kompetenceudvikling pædagogiske intentioner og studerendes forveninger og forudsætninger, i: Mathiasen (red.) (2006), Mathiasen, Helle (red.) (2006): Læring og it kompetenceudvikling på de videregående uddannelser. Århus Universitetsforlag. 9