Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet"

Transkript

1 Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos børn og unge med autisme 06 Læring hos børn og unge med autisme 08 Hvorfor får nogle autisme? 08 Hvordan undersøger man for autisme? 09 Hvordan stilles diagnosen? 10 Former for autisme 11 Forskelle mellem drenge og piger med autisme 12 Autisme og ledsagende tilstande 13 Hvordan behandler man autisme? 17 Hvad kan forældre gøre? Denne pjece henvender sig primært til forældre til børn eller unge med autisme, som modtager behandling i Region Midtjylland. Andre pårørende og professionelle i netværket, fx socialrådgivere og pædagogisk personale, kan også hente viden i pjecen. Pjecen handler om, hvordan autisme hos børn og unge viser sig, hvordan autisme bliver behandlet, og hvad man som forælder kan gøre for at hjælpe sit barn. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du bliver klogere på diagnosen autisme. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 HVAD ER AUTISME? Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der findes hos både børn, unge og voksne. Når man har autisme, har man svært ved at kommunikere og indgå i sociale sammenhænge med andre mennesker. Derudover har alle personer med autisme i større eller mindre grad en særlig adfærd, særlige bevægelser og interesser, ritualer eller adfærdsmønstre. Autisme påvirker hele udviklingen og vil være til stede hele livet. Men den måde, som den kommer til udtryk på i dagligdagen, kan påvirkes og ændres af udvikling og læring. Autisme kan se forskellig ud alt afhængig af, om det er et lille barn, et større barn, en ung eller en voksen, der har autisme. Autisme kan også se forskellig ud hos piger og drenge. Autisme kan være kombineret med andre udviklingsforstyrrelser, f.eks. ADHD eller mental retardering. Hvor almindeligt er autisme? Undersøgelser viser, at autisme forekommer hos cirka en procent af befolkningen. I Danmark har mennesker autisme. Antallet af mennesker der får diagnosen har været stærkt stigende de senere år. For tyve år siden var forekomsten af autisme på en promille mod i dag en procent. En del af forklaringen på denne stigning er, at ET BARN MED AUTISME KAN HAVE FLERE AF DISSE KENDETEGN: har svært ved at have naturlig øjenkontakt har svært ved at aflæse sociale signaler har svært ved at smalltalke har svært ved at forstå humor og ironi har særlige bevægelser, kan f.eks. bevæge hænderne på en særlig måde er svær at aflæse for andre er særligt sensitiv overfor lyd, smag, berøring m.m. mangler situationsfornemmelse forstår ting bogstaveligt holder fast i regler kan blive fastlåst og have svært ved at være fleksibel mangler interesse for at lege med andre børn på samme alder leger på sin egen måde fokuserer på detaljer frem for helheder er god til at huske detaljer er god til at samle viden om særlige emner er god til at fordybe sig i særlige interesser 3AUTISME HOS BØRN OG UNGE

4 Den passive Den fjerne DE FIRE AUTISMETYPER Den kantede Den særlige

5 Handikap eller udviklingsforstyrrelse? Autisme betegnes på mange forskellige måder af de forskellige offentlige systemer fra psykisk sygdom over handikap til en tilstand eller forstyrrelse. I denne pjece beskrives autisme som en udviklingsforstyrrelse, fordi det er en forstyrret udvikling i forhold til den normale udvikling, et barn går igennem. Udviklingsforstyrrelsen er gennemgribende, det vil sige, at den præger alle områder af barnets udvikling. Graden af autisme og de medfølgende forstyrrelser i kommunikation, social adfærd, særlige bevægelser og interesser kan variere meget fra person til person. Forskere taler i dag om et autismespektrum, der strækker sig fra normal udvikling over autistiske træk til forskellige grader af autisme (let moderat svær). Det vil sige, at der i den ene ende af skalaen er velbegavede og højtuddannede personer med arbejde og familie. I den anden ende af skalaen er der personer med mental retardering og svære autistiske symptomer med behov for intensiv støtte og hjælp hele livet. for alle former for og grader af autismespektrumforstyrrelser. Fire forskellige typer Den engelske psykiater Lorna Wing, der selv har en datter med autisme, inddeler personer med autisme i fire forskellige typer: Den fjerne, den passive, den særlige og den kantede. AUTISME HOS BØRN OG UNGE fagfolk er blevet bedre til at opdage børn og unge med autisme, så diagnosen stilles tidligere. Det har desuden en betydning, at også mennesker med mildere grader af autisme i dag får stillet en diagnose. Den fjerne type illustreres ofte som barnet i en glasklokke. Den passive type står typisk udenfor det sociale samspil og iagttager andre uden selv at tage initiativ til at være med i f.eks. en leg. Den særlige type er barnet, der henvender sig til alle og stiller spørgsmål, f.eks. Hvornår har du fødselsdag? eller Hvilken bil kører du i?. Den kantede type er meget fastlåst og ufleksibel. I en leg med andre børn vil det kantede barn typisk være meget styrende, holde sig til regler og kun acceptere at lege på sin egen måde. Hos nogle børn bliver forældre eller andre i omgivelserne tidligt opmærksomme på, at barnet ikke udvikler sig som andre. Men der er også personer, der har klaret sig igennem skoletiden, og først får stillet en autismediagnose i ungdoms- eller voksenalderen, hvor de sociale udfordringer bliver større, f.eks. når man starter på uddannelse, flytter hjemmefra, får arbejde, familie og børn. I denne pjece anvendes betegnelsen autisme som en fælles betegnelse 5

6 TÆNKNING OG FORSTÅELSE HOS BØRN OG UNGE MED AUTISME Hos børn med autisme er der især tre områder, hvor der er en anderledes og begrænset tænkning og forståelse: glimt i øjnene. På den måde kan barnet komme til at fejltolke det samlede ansigtsudtryk (helheden). Evnen til at forstå og indleve sig i andres tanker og følelser. Barnet kan have svært ved at føle empati for andre. Barnet har svært ved at sætte sig i andres sted og ved at forestille sig, at andre tænker og føler anderledes, end det selv gør. Barnet kan også have svært ved at generalisere, altså overføre erfaringer fra én situation til en ny situation. Hvis han eller hun f.eks. har været vant til at handle i én specifik butik, kan det have svært ved at forstå, at man også kan gøre det samme (altså handle) i en anden butik. Evnen til at forstå mening, sammenhæng og kontekst. Barnet hæfter sig ved detaljer frem for helheder. Hvis barnet f.eks. iagttager et ansigt, kan det fokusere på én detalje, f.eks. en mund der ser sur ud, uden at lægge mærke til andre detaljer, f.eks. et Evnen til at få overblik, planlægge, organisere og være fleksible Barnet har svært ved at overskue opgaver og aktiviteter. Barnet kan have brug for en detaljeret plan for i hvilken rækkefølge, f.eks. en skoleopgave skal løses. LÆRING HOS BØRN OG UNGE MED AUTISME Læring hos børn og unge med autisme adskiller sig fra læring hos andre børn. Vi blev ved med at behandle hende som et normalt barn, men det skulle vi slet ikke. Hun kunne ikke forstå, hvad vi ville have hende til. Først da vi fik diagnosen forstod vi, at hun er et anderledes barn og skal behandles anderledes. 6 HELENE OG SØREN, FORÆLDRE TIL ALBERTE PÅ 8 ÅR, DER HAR AUTISME. Den normale drivkraft for udvikling hos børn og unge er bl.a. sociale interesser, at gøre som andre, nysgerrighed og selvstændighed. Børn lærer intuitivt via erfaring og samspil med andre mennesker. Børn og unge med autisme lærer derimod ikke intuitivt og automatisk på samme måde som andre. Hvor andre børn er nysgerrige og interesserede i at lære nyt og i at kunne tilegne sig ny viden, har børn og unge med autisme en tendens til at hænge fast i bestemte interesser,

7 Små børn med autisme Hos et lille barn med autisme kan der f.eks. være behov for at øve: Imitation fx ved at tegne efter eller ved at lege med dukker, hvor barnet skal gøre som den voksne. Udveksling og turtagning fx ved at skiftes til at trille eller sparke en bold til hinanden eller køre biler til hinanden. At øve imitation, turtagning og udveksling er udgangspunktet for at barnet kan lære af andre og forstå, hvordan man kan bruge sit sprog til at kommunikere med. At lære nyt kræver forenkling, mange gentagelser og ro omkring barnet. Desuden skal man tage hensyn til barnets særlige sensitivitet f.eks. i forhold til lyd og lys. Større børn og unge med autisme Hos større børn eller unge med autisme er der fortsat brug for planlagt og tilrettelagt læring. Der er brug for specialpædagogisk støtte til at lære nyt og udvikle sig på nye svære udviklingsområder, f.eks. kæresteforhold, seksualitet og selvindsigt. Den unge fanger ikke nødvendigvis selv, hvad der er vigtigt at forstå og gøre i sociale situationer med andre unge. AUTISME HOS BØRN OG UNGE mønstre og måder at reagere på. De har derfor brug for planlagt og tilrettelagt læring, som hjælper dem gennem nye udviklingsområder. Både små børn, store børn og unge med autisme har brug for planlagt læring; redskaber og metoder til at give selvindsigt, sociale kompetencer og handlemuligheder i samvær med andre. Det kan ske ved social færdighedstræning og ved at understøtte hensigtsmæssig adfærd og handlemønstre. 7

8 HVORFOR FÅR NOGLE AUTISME? Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at hjernens biologiske udvikling hos et barn med autisme afviger i forhold til den normale udvikling. I dag kender vi stadig ikke den præcise årsag til udviklingsforstyrrelsen. Forskning peger på et samspil mellem arvelige faktorer og ikke-arvelige risikofaktorer, som f.eks. komplikationer under graviditet eller fødsel. Videnskabelige undersøgelser af tvillinger og familier med øget forekomst af autisme viser, at der er en høj grad af arvelighed. Der bliver forsket meget i de arvelige årsager til autisme. I dag kan man kun i sjældne tilfælde påvise en specifik arvelig eller genetisk årsag til autisme. GENETISK UNDERSØGELSE Dit barn vil som regel blive henvist til en genetisk undersøgelse, hvis: der er mistanke om en sjælden sygdom han eller hun er mentalt retarderet der er særligt mange tilfælde af autisme i familien, f. eks. autisme hos en eller flere søskende Som forældre til et barn med autisme har du og din partner en forhøjet risiko på ca % for at jeres næste barn kan udvikle autisme. HVORDAN UNDERSØGER MAN FOR AUTISME? Hvis der opstår mistanke om, at dit barn har autisme, vil han eller hun blive henvist til en børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse. Undersøgelsen vil som regel foregå ambulant i psykiatrien, dvs. uden indlæggelse. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at indlægge din søn eller datter på hospitalet. Undersøgelsen foregår i samarbejde med dit barn, dig og din partner. Ofte vil der også være et samarbejde med pædagoger og lærere fra dit barns institutioner. Det er et tværfagligt team, som foretager undersøgelsen. Teamet består af en børne- og ungdomspsykiater, en psykolog og en pædagog eller sygeplejerske. Hvis du har et mindre barn, vil en pædagog eller sygeplejerske observere ham eller hende i daginstitution eller skole. Hvis du har et lidt ældre barn, vil teamet tage en snak med ham eller hende. En 8

9 del af undersøgelsen består også af en samtale med dig og din partner. Ofte vil dit barn også få foretaget en psykologisk undersøgelse og en børne- og ungdomspsykiatrisk lægeundersøgelse samt autismespecifikke undersøgelser. Er der mistanke om andre børne- og ungdomspsykiatriske vanskeligheder, undersøger man også for det. Undersøgelser, der er lavet af andre instanser, som f.eks. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN? I Danmark anvendes det internationale diagnosesystem ICD-10, når der skal stilles en autismediagnose. Her bliver autisme beskrevet som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. For at kunne stille diagnosen autisme skal dit barn udvise varige forstyrrelser inden for et eller flere af de tre kerneområder. DE TRE KERNEOMRÅDER Begrænset evne til at forstå og indgå i socialt samspil Begrænset evne til social kommunikation Særlig adfærd, præget af rutiner og/eller gentagelser, som viser sig i leg, interesser, aktiviteter og bevægelser. De samlede symptomer skal begrænse og belaste dit barn i dagligdagen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller socialforvaltning, bliver taget med i den samlede vurdering. Til slut sammenholder det tværfaglige team alle undersøgelser og observationer og finder ud af, om din søn eller datter har autisme og evt. andre børnepsykiatriske tilstande. Teamet beskriver også, hvilke behov for hjælpe- og støtteforanstaltninger dit barn - og hele jeres familie kan have. Hvilken autismediagnose han eller hun skal have, afhænger af symptomernes sværhedsgrad og i hvilken alder de viser sig. Hvor gammel man er, når man får stillet sin diagnose, kan variere meget. Det skyldes, at de autistiske vanskeligheder har forskellig sværhedsgrad og viser sig på forskellige tidspunkter i barndommen. Nogle får først stillet en diagnose som ung eller voksen. Selvom man først får stillet diagnosen som voksen, skal der have været symptomer allerede i barndommen, for at man kan tale om autisme. Selv om det var hårdt at få diagnosen, var det også en lettelse at få sat ord på, hvorfor William har haft det så svært. LENE, MOR TIL WILLIAM PÅ 10 ÅR, DER HAR AUTISME. 9AUTISME HOS BØRN OG UNGE

10 FORMER FOR AUTISME Inden for autisme er der forskellige diagnoser: Infantil autisme Infantil autisme er den grundlæggende form for autisme. Her har barnet vanskeligheder i sværere grad. For at stille diagnosen skal der være tegn på afvigende udvikling inden treårsalderen og symptomer fra alle tre kerneområder - begrænset evne til socialt samspil og kommunikation og særlige adfærdsmønstre. Hos nogle børn kan man allerede se symptomer i de første måneder, hvor barnets brug af øjenkontakt, socialt smil og snakkende pludren er begrænset. Det vil sige, at barnet måske ikke smiler eller pludrer tilbage til mor eller far, selvom de har øjenkontakt og snakker til barnet. Hos andre ser man en normal udvikling frem til måneders alderen, og først herefter udvikler barnet symptomer på autisme. træder efter treårsalderen, og/eller fordi barnet kun har symptomer inden for et eller to af de tre kerneområde. Barnets symptomer vil ofte være lige så tydelige som ved infantil autisme. Børn med atypisk autisme kan også være mentalt retarderede. Aspergers syndrom Børn og unge med Aspergers syndrom har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og har særlige adfærdsmønstre, der hos nogle viser sig ved, at de er enormt interesserede i særlige emner, fx dinosaurer. I modsætning til infantil autisme er den sproglige og intellektuelle udvikling hos et barn med Aspergers syndrom normal. Alle med Aspergers syndrom er normaltbegavede. Nogle har en klodset og akavet motorik. Generelt er de autistiske symptomer ved Aspergers syndrom til stede i mildere grad sammenlignet med infantil autisme. Ofte vil der også være andre symptomer. Barnets søvn- og spisemønstre kan være forstyrrede, og det kan have en anderledes opfattelse og registrering af sanseindtryk. Barnet kan være ængsteligt og uroligt, og nogle børn er udadreagerende eller selvskadende. Omkring 75 procent af børn med infantil autisme er samtidig mentalt retarderede i forskellig grad. Atypisk autisme Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme, fordi symptomerne først op- GUA - gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden Denne diagnose gives til børn og unge, som har autistiske symptomer i mindre svær grad sammenlignet med infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Barnet har vanskeligheder inden for et eller flere af autismens tre kerneområder. De samlede symptomer skal begrænse barnets evne til at fungere i dagligdagen. 10

11 FORSKELLE MELLEM DRENGE OG PIGER MED AUTISME Der findes flere drenge end piger med autisme. Hvor stor denne kønsforskel er, varierer afhængig af, hvilken autismediagnose der stilles, og om barnet samtidig er mentalt retarderet. KØNSFORDELING Autisme uden mental retardering: 4 drenge per 1 pige Autisme med mental retardering: 2 drenge per 1 pige Der findes ikke meget forskning om, hvorfor der er en kønsforskel. De senere år har der dog været øget fokus på piger og kvinder med autisme. I dag taler forskere om, at forskellen mellem drenge og piger kan skyldes, at man ikke er nok opmærksom på, at piger og kvinders symptomer på autisme måske kommer til udtryk på en anden måde end drenge og mænds. Derfor er symptomerne på autisme i første omgang ikke så tydelige som hos drenge og mænd. Pigerne har typisk også en mere acceptabel måde at lege på og mindre opsigtsvækkende interesser, som fx kæledyr eller ridning. De observerer og kopierer i højere grad social adfærd. De kan f.eks. efterligne andre personers handlemåder, synspunkter og personligheder. Pigernes kopiering af adfærd foregår dog uden en dybere forståelse for de mekanismer, der ligger bag. I takt med at pigerne bliver ældre, og der bliver større krav til at kunne omgås andre, være fleksibel og tilpasse sig forskellige situationer, kan det have store konsekvenser for pigerne. De kan måske ikke rumme de sociale situationer med deres jævnaldrende og reagerer med forskellige symptomer, f.eks. stress, angst, depression, forstyrret spisning m.m. AUTISME HOS BØRN OG UNGE Piger med autisme Piger og kvinder med autisme, der er normaltbegavede, er generelt bedre end drenge og mænd til at udvikle strategier til at håndtere deres vanskeligheder. 11

12 AUTISME OG LEDSAGENDE TILSTANDE Børn og unge med autisme har en høj forekomst af andre børnepsykiatriske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og sjældne sygdomme. Der er tale om en række forskellige tilstande eller sygdomme. Det er ikke ualmindeligt, at barnet kan have en eller flere af disse tilstande sammen med sin autisme. Er der tegn på, at dit barn også fejler andet end autisme, er det vigtigt at få fastlagt, hvilke ledsagende tilstande der er tale om. Det er vigtigt for at kunne give den rette behandling. De ledsagende tilstande gør ofte, at barnets vanskeligheder samlet set bliver mere komplekse. F.eks. kan en tilstand som ADHD hos nogle overskygge symptomer på autisme og gøre det sværere at stille en diagnose. Normaltbegavede med autisme oplever ofte angst, og deres evne til at fungere i hverdagen kan være meget nedsat. Det er derfor vigtigt, at man også giver behandling mod angst. LEDSAGENDE TILSTANDE % anslås at have yderligere én anden tilstand % anslås at have mindst to andre tilstande Udviklingsforstyrrelser: Sprogforstyrrelse, motorisk udviklingsforstyrrelse, mental retardering Psykiske lidelser: ADHD, angst, adfærdsforstyrrelse, depression, OCD, tics, psykose, skizofreni, spiseforstyrrelse Neurologiske og genetiske sygdomme f.eks. epilepsi Syns- og høreproblemer Andre tilstande: Problemer med spisning, søvn og renlighed. Problemer i forbindelse med sansning af smerte, temperatur, lyd, berøring og smag. 12

13 HVORDAN BEHANDLER MAN AUTISME? Formålet med behandlingen er at fremme udvikling, trivsel og livskvalitet for dit barn og hele jeres familie. Behandlingen skal altid tage udgangspunkt i barnets og familiens forudsætninger. VIGTIGE DELE AF BEHAND- LINGEN dit barn sammen ud fra nogle konkrete billeder og historier. Det kan fx være tegneseriefortællinger eller sociale historier en slags opskrift på hvad der skal ske, og hvordan man kan handle i en social situation. Det kan f.eks. være en historie om, hvordan man går til frisøren, eller en historie om, hvad man kan gøre, hvis lillebror forstyrrer legen eller tager ens legetøj. AUTISME HOS BØRN OG UNGE Specialpædagogisk behandling Psykoedukation Støtte og vejledning til hele jeres familie Medicin til behandling af ledsagende sygdomme Specialpædagogisk behandling Behandling af autisme består som regel af specialpædagogisk behandling. Behandlingen tager udgangspunkt i viden om autisme og de særlige behov, som børn og unge med autisme har for støtte, indlæring og udvikling. Behandlingen skal tilpasses dit barns forudsætninger og motivation for at lære nyt. For at udvikle selvforståelse og sociale kompetencer hos din søn eller datter kan behandleren anvende særligt tilrettelagte samtaleforløb. Her taler behandleren og Er du forælder til et større barn eller en ung med autisme kan du opleve, at en del af behandlingen foregår i grupper. Det kan f.eks. være netværksgrupper og aktivitets- og samværstilbud til unge i samme aldersgruppe, hvor aktiviteterne bliver kombineret med undervisning i relevante emner. Der findes mange forskellige metoder til behandling af autisme. Fælles for de metoder, der har vist effekt er, at der er tale om indlærings- og kognitiv- adfærdsterapeutiske metoder. Psykoedukation Undervisning i psykiske lidelser, udviklingsforstyrrelser og handicap kaldes også for psykoedukation. Undervisningen bliver ofte tilbudt til både din søn eller datter med autisme, dig som forælder, søskende og andre pårørende. 13

14 Det har været dejligt at møde andre forældre i samme situation, der med det samme forstår, hvordan man har det. SARAH, MOR TIL AHMED PÅ 6 ÅR, DER HAR AUTISME. Undervisningen kan blandt andet foregå på forældrekurser eller i forældretræningsgrupper. Formålet med psykoedukation er at give alle omkring dit barn en fælles forståelse og viden om autisme. Det gælder især jer som forældre og eventuelle søskende, men også andre pårørende og familiens netværk. Bedsteforældre spiller ofte en stor rolle i børnefamiliers liv. Med større viden og forståelse kan de bedre støtte barnet og familien. Psykoedukation kan også være med til at sikre livskvalitet og forebygge psykologiske problemer hos søskende til et barn med autisme. FORMÅL MED PSYKO EDUKATION: Forældre kan få: Viden og forståelse af autisme Gode råd til hvordan de kan støtte og hjælpe deres barn Mindre stress i hverdagen Dæmpet den følelse af ikke at slå til, som mange forældre har Mulighed for at udveksle erfaring med andre forældre. Barnet eller den unge med autisme kan få: Selvindsigt og viden om udfordringerne ved at have autisme Handlemuligheder i dagligdagen Mindre stress i hverdagen. Søskende kan få: Viden og forståelse af autisme Mulighed for at udveksle erfaring med andre søskende. Bedsteforældre kan få: Viden og forståelse af autisme Gode råd til hvordan de kan indgå i familien og støtte barnet i dagligdagen Mulighed for at udveksle erfaring med andre bedsteforældre. 14

15

16 AUTISME OG MEDICIN Autisme kan ikke behandles med medicin Ledsagende sygdomme kan ofte behandles med medicin Børn med autisme reagerer ofte anderledes på medicin, end børn der ikke har autisme Børn og unge med autisme får oftere bivirkninger Det er en god ide at trappe langsomt op og ud af en medicinsk behandling Medicinsk behandling af en ledsagende sygdom kan aldrig stå alene Støtte og vejledning til familien Bliver som regel varetaget af kommunen, f.eks. af familievejleder, autismekonsulent eller specialpædagog. Desuden kan I via jeres sagsbehandler ansøge om særlig støtte, f.eks. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, aflastning eller barnepigeordning m.v. Der er også mulighed for at søge vejledning til problemer, der er særligt svære at håndtere fra statens vejledningspulje, VISO. Medicin mod ledsagende sygdomme Autisme kan ikke behandles med medicin. Men medicin kan ofte behandle de ledsagende sygdomme, som mange børn og unge med autisme har. En ledsagende psykiatrisk sygdom kan f.eks. være ADHD eller OCD. En ledsagende fysisk sygdom kan f.eks. være epilepsi. Mange får også medicin mod søvnforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser. Medicin mod andre psykiske sygdomme En ledsagende psykisk sygdom kan f.eks. være ADHD, OCD, angst, depression, Tourettes syndrom eller psykose. Opstart af medicinsk behandling af en ledsagende psykisk tilstand skal ske hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Det er nødvendigt, at speciallægen følger og kontrollerer behandlingen i det første stykke tid med medicinen. Senere hen kan behandlingen varetages af jeres praktiserende læge. Medicin mod adfærdsforstyrrelser Mange børn og unge med autisme har svært ved at regulere deres følelser, deres aktivitetsniveau og deres adfærd i forskellige situationer. Nogle vil dog have særligt svært ved det. De vil være tilbøjelige til at reagere med aggressivitet, uro og hyperaktivitet - nogle vil også være selvskadende eller have en fastlåst adfærd med gentagelse af de samme ritualer. Hvis dit barn har den form for adfærdsforstyrrelse, vil han eller hun ofte blive tilbudt medicin. Medicinen kan hjælpe din søn eller datter med at regulere sin adfærd i de tilfælde, hvor en specialpædagogisk og adfærdsterapeutisk behandling ikke hjælper nok. ADHD OG AUTISME Vær opmærksom på, at effekten af ADHD-medicin kan være mindre, når man både har autisme og ADHD. 16

17 Medicin mod søvnforstyrrelser Søvnrytmen hos børn og unge med autisme er ofte forstyrret. Det tager længere tid end normalt at falde i søvn, og barnet vågner måske mange gange om natten. Det påvirker både barnets og forældrenes trivsel. Det kan være en god ide at få medicinsk behandling med melatonin, hvis ikke gode rutiner omkring sengelægning og afprøvning af kugle- eller kædedyner (særlige dyner der putter dit barn og skaber tryghed) hjælper nok. Medicin mod fysiske sygdomme Børn eller unge med autisme kan også have fysiske sygdomme, som kræver medicinsk behandling, f.eks. epilepsi. Andre fysiske sygdomstilstande, som f.eks. smertetilstande, infektioner mv. kan hos børn og unge med autisme vise sig ved pludselige ændringer i deres adfærd. De kan reagere med vrede, uro, træthed m.v., fordi de kan have svært ved at fortælle om deres symptomer, eller fordi de sanser og registrerer kropslige signaler anderledes end andre. AUTISME HOS BØRN OG UNGE Melatonin er et naturligt forekommende hormon, der fremkalder søvn. Før behandling med melatonin skal din søn eller datters søvn registreres i minimum 14 dage. Nogle børn og unge kan nøjes med at bruge melatonin i en kortere periode. Andre har behov for melatonin efter behov eller mere permanent. Bivirkninger er sjældne og lette. En fysisk sygdom eller tilstand kan være en særlig stor udfordring for børn og unge, der har autisme i sværere grad, især hvis de samtidig er mentalt retarderede. Mange normaltbegavede, der har autisme i mildere grad, kan reagere med ængstelse og usikkerhed ved fysiske symptomer og fysisk sygdom. Ofte vil de have et særligt behov for en meget konkret og beroligende forklaring. 17

18 HVAD KAN FORÆLDRE GØRE? Som forælder er det vigtigt, at du indstiller dig på, at du har et barn som er anderledes og har særlige behov. Autistiske børn har brug for særlig støtte - også fra sine forældre - for at kunne udvikle sig og blive selvhjulpne. Det er vigtigt, at der er plads til alle i familien. Der skal være plads til din søn eller datter med autisme og hans eller hendes særlige behov, men også til søskendes, dine egne og din partners behov. Det er krævende at være forælder til et barn med autisme. Tag imod hjælp og støtte fra dit netværk. Måske kan jeres familie have brug for ekstra støtte og aflastning fra kommunen? GODE RÅD TIL FORÆLDRE Søg viden om autisme Deltag i psykoedukation Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår Det er vigtigt at samarbejde med andre. Tag imod hjælp og aflastning Vær særlig opmærksom på søskendes behov og reaktioner Indgå i fællesskaber med andre. Flere patient- og pårørendeforeninger arrangerer grupper for forældre, facebookgrupper m.m. 18

19 Tak til forfatterne speciallæge Ulla Eriksen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Viborg. psykolog Ester Ulsted Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Risskov. AUTISME HOS BØRN OG UNGE Tak til faglig ansvarlig professor, overlæge, dr.med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Risskov. HVOR KAN DU SØGE MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på flere sprog Autismeforening.dk Socialstyrelsen.dk/viso En national videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen. dukh.dk Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Scan QR-koden og få adgang til mere viden om autisme hos børn og unge, nyttige links, videoer, bøger m.m. 19

20 Udgave Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker

Børn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker Børn med særlige behov og inklusion Tine Basse Fisker Diagnoser eller børn i vanskeligheder Pædagogik Hvorfor? Hvordan? Aleksander Emma Diagnoser Børn der er noget med Gråzonebarn Barn med risikoprofil

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Velkommen. i Centerklasserne Højvangskolen

Velkommen. i Centerklasserne Højvangskolen Velkommen i Centerklasserne Højvangskolen Målgruppe Målgruppen omfatter normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og elever med hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD). Endvidere

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Information om Autisme hos voksne

Information om Autisme hos voksne Information om Autisme hos voksne Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er autisme? 05 Hvad er årsagen til autisme? 05 Hvordan stilles diagnosen autisme?

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero 2005 Opdragelse af småbørn - hvordan? Når I bliver forældre, vil det være en af de største udfordringer

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Psykoedukation i TIT Psykoedukation til børn/unge og deres forældre i Tidlig Interventions Team Indhold Indholdsfortegnelse Hvad er psykoedukation?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE En tidlig intensiv indsats i hjemmet betaler sig Mere forebyggelse og færre anbringelser Anbringelsesudgifterne er for de fleste kommuner et problem, som i voldsom grad

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Målgruppe omfatter:

Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Målgruppe omfatter: YDELSESBESKRIVELSE Holmstrupgård Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tel: 7847 8600 holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere